Præsentation til sagerne om hhv. - dimensionering af speciallæger - opfølgning på fødeområdet

Transkript

1 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -1 af 27 Præsentation til sagerne om hhv. - dimensionering af speciallæger - opfølgning på fødeområdet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 1

2 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -2 af 27 Dimensionering af speciallæger Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 2

3 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -3 af 27 Konkret er emnet relevant ift. fødeområdet flere fødsler samt nyt fødested på Bispebjerg Hospital afstedkommer øget behov for speciallæger Oplæg til politisk drøftelse hvad er der på spil? Region Hovedstaden bør sætte en national dagsorden ift. antal og fordeling af speciallæger det haster fordi: Der er mangel på visse typer speciallæger i Region Hovedstaden Optag på medicinstudiet er øget, men antallet af uddannelsesstillinger er stagneret Den nuværende planlægningsmodel ift. dimensionering og fordeling er ikke fleksibel Region Hovedstaden har udviklet en model til at fremskrive behov for sundhedsuddannede Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 3

4 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -4 af 27 Hvem taler vi med lige nu om dimensionering af speciallæger Forum for Ledelse og Uddannelse d. 29. oktober Forretningsudvalget d. 13. november Regionsrådet d. 20. november Prognose- og dimensioneringsudvalget 20. november Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 4

5 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -5 af 27 Der er mangel på visse typer speciallæger Vurdering fra de sundhedsfaglige råd samt oplysninger om specialer med stillinger, som er svære at besætte viser, at Region Hovedstaden oplever mangel på speciallæger indenfor følgende specialer: Almen Medicin Intern Medicin: Lungemedicin Intern Medicin: Geriatri Intern Medicin: Reumatologi Neurologi Klinisk Onkologi Radiologi Urologi Psykiatri og Børne-Ungdomspsykiatri Der må desuden forudses mangel på speciallæger i Gynækologi & Obstetrik, Pædiatri, Anæstesiologi samt muligvis i Intern Medicin: Kardiologi og Kirurgi. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 5

6 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -6 af 27 Der er et stort gab mellem læger, der påbegynder KBU og uddannelsesforløb til kommende speciallæger Allerede om 5 år vil vi mangle 932 uddannelsesstillinger. Hvis ikke dimensioneringen ændres vil dette tal vokse med næsten 400 årligt. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 6

7 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -7 af 27 Antal beskæftigede læger i Danmark set ift. andre lande LÆGER, DER LEVERER YDELSER TIL PATIENTER PR INDBYGGERE (2013 ELLER NÆRMESTE ÅR) Note: Tallene fra Nederlandene og Frankrig inkluderer også læger beskæftiget i Sundhedsvæsenet, som ikke leverer ydelser til patienter Note: Sammenligning på tværs af landene kan være forbundet med en vis usikkerhed, da der kan være forskel i opgørelsesmetoden Kilde: OECD Health Statistics 2015 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 7

8 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -8 af 27 Kandidatproduktion i Danmark set ift. andre lande NYUDDANNEDE KANDIDATER PR INDBYGGERE (2013 ELLER NÆRMESTE ÅR) Note: Sammenligning på tværs af landene kan være forbundet med en vis usikkerhed, da der kan være forskel i opgørelsesmetoden Kilde: OECD Health Statistics 2015 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 8

9 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -9 af 27 Den nuværende planlægningsmodel er ikke fleksibel ift. dimensionering og fordeling af uddannelsesforløb Dimensioneringen fastsættes for hver af de tre videreuddannelsesregioner for en 3-5 årig periode. Der fastsættes et konkret antal årligt ud fra en vurdering af behovet for speciallæger, uddannelseskapacitet og ønsket om at fordele uddannelseslæger i hele landet. Denne model giver ikke det fornødne manøvrerum ift. dimensionering og løbende fordeling af uddannelsesforløb mellem de tre uddannelsesregioner. Konkret eksempel på manglende fleksibilitet ift. fordeling ml. de tre uddannelsesregioner Øst, Nord og Syd: Primo 2018 konstateres det, at der var ansøgere til de 5 opslåede uddannelsesforløb i Neurologi i Nord. Der var tillige kun besat 3 ud af 6 opslåede forløb i Syd. I Øst var der 16 ansøgere til de 6 opslåede forløb, der alle blev besat. Da Øst havde kapacitet til at uddanne flere, blev Nord spurgt, om der midlertidigt kunne lånes 1 eller 2 forløb. Nord afviste udlån med henvisning til, at de overskydende ansøgere fra Øst kan søge om forløb i Nord, hvilket er teoretisk korrekt, men fakta er, at det er en stor beslutning og svært at flytte en familie fra Øst til Nord. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 9

10 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Bilag 1 - Side -10 af 27 Den nuværende planlægningsmodel er ikke fleksibel ift. dimensionering og fordeling af uddannelsesforløb Danske Regioner Sundhedsdatastyrelsen Kommunernes Landsforening Det nationale råd for lægers videreuddannelse Prognose og dimensioneringsudvalget De tre regionale råd for lægers videreuddannelse De specialefaglige videnskabelige selskaber Uddannelses- og forskningsministeriet Sundheds- og ældreministeriet Sundhedsstyrelsen Lægeprognosen Dimensioneringsplan Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber Lægeforeningen Lægemiddelindustrien Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 10

11 Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Bilag 1 - Side -11 af 27 Den nuværende planlægningsmodel er ikke fleksibel ift. dimensionering og fordeling af uddannelsesforløb Tidslinje for Dimensioneringsplan Proces startede december / / Indhentelse af data og udarbejdelse af prognoseudkast Intern høring i SST+ offentliggørelse af prognose + ekstern høring Bearbejdning af høringssvar + udkast til og behandling af Dimensioneringsplan Proces er planlagt afsluttet juni 2020 sammenlagt varer processen 2½ år. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 11

12 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -12 af 27 Kvalificering af beslutningerne vedr. dimensionering ved hjælp af ny prognosemodel Det kræver langsigtet planlægning, hvis der fremadrettet skal sikres den rette dimensionering af bl.a. speciallæger. Med lægedækningsrapport og lægeprognose bliver der allerede gjort et stort arbejde ift. kvalificering af dimensioneringsbehov. Gennem de seneste år har Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) arbejdet på en fremskrivning for Region Hovedstaden, hvor omdrejningspunktet er udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på sundhedsområdet. På baggrund af Regionens forventninger kan modellen justeres på parametre såsom antal fødsler, og dermed kan den vise, hvad en ændret trend/udvikling vil medføre ift. behov/udbud af sundhedsprofessionelle. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 12

13 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -13 af 27 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 13

14 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -14 af 27 Prognose på antal speciallæger Speciale Geriatrics... Speciallæger, samlet Other educations Total Antal Fordeling Udvikling - pct Udvikling - antal Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 14

15 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -15 af 27 Økonomiske konsekvenser ved evt. udvidelse af uddannelsesforløb Konsekvenser ved udvidelse med 1 uddannelsesforløb i almen medicin Udgift Reg H Udgift praksis Fravær Introstilling ½ år H-forløb fase Hospitalsdel H-forløb fase H- forløb fase Kursus Vejledning dage SOL kurser dage Forskningstræning dage Temadage dage Total Total Gns. pr år* Gns. pr. måned* *Forudsat at medarbejderen bruger 5 år på udd.forløbet (og dermed har være i almen praksis i KBU) Langt størstedelen af omkostningerne ved udvidelse af uddannelsesforløb er lønnen. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 15

16 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -16 af 27 Der findes allerede midler til oprettelse af flere uddannelsesforløb Den månedlige lønsum til reservelæger i uklassificerede stillinger udgør godt 19 millioner kr. Den gennemsnitlige fuldtidsløn for reservelæger i klassificerede stillinger (uddannelsesforløb) er i niveauet kr. Dermed vil en konvertering af uklassificerede reservelægestillinger svare til godt 350 klassificerede stillinger. En andel af de nødvendige uddannelsesforløb vil kunne finansieres af de nuværende uklassificerede stillinger Lønninger er beregnet incl. pension, feriegodtgørelse og ATP Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 16

17 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -17 af 27 Fordelingen af de uklassificerede stillinger, samt sammenhæng til områder som oplever mangel Januar 2018 data (grupperet på baggrund af navn på afdeling) headcount: Uklassificerede fordelt på hospitaler/virksomheder Amager og Hvidovre Hospital 48 Bispebjerg og Frederiksberg Hosp 64 Bornholms Hospital 5 Herlev og Gentofte Hospital 96 Nordsjællands Hospital 38 Region Hovedstadens Psykiatri 83 Rigshospitalet 125 Hovedtotal 459 Uklasificerede fordelt på områder Psykiatri 81 Nuværende mangel Neuro 61 Nuværende mangel Medicin 60 Nuværende mangel Kirurgi 29 Pædiatri 28 Forventet mangel Anæstesi 26 Forventet mangel Ortopædkirurgi 24 Gynækologi/obstetrik 11 Forventet mangel Radiologi 6 Nuværende mangel Onkologi 5 Nuværende mangel Øvrige 128 Hovedtotal 459 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 17

18 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -18 af 27 Uklassificerede stillinger lønsum og antal Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 18

19 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -19 af 27 Fødeområdet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 19

20 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -20 af 27 Ny fødeafdeling hvilke faggrupper påvirker det? Anæstesi Neonataloger Føtalmedicinere Læger Pædiatri Gynækologi og obstetrik Anæstesiologi Figurforklaring Sonografer Sygeplejersker = speciale/ specialuddannelse = ekspertområde Ny fødeafdeling på Bispebjerg i 2023 Jordemødre Sonografer = faggrupper Portører Laboranter Social- og sundhedsassistenter Lægesekretærer Støttepersonale Se også næste slide Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 20

21 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -21 af 27 Læger Udsigterne ift. rekruttering Speciallæger: Region Hovedstaden beslutter ikke selv antal H-forløb det gør Sundhedsstyrelsen Speciallæger - pædiatri, gynækologi & obstetrik og anæstesi: Antal H-forløb uændret siden Der forudses mangel på alle tre typer speciallæger Neonataloger: 3 mio. afsat til uddannelse i budgetaftale 2019 Føtalmedicinere: Budgetforslag til budgetforhandlinger 2020 er på vej vedr. midler til uddannelse Jordemødre Optag øget på uddannelsen med 30 pladser fra 2018 Sonografer: Budgetforslag til budgetforhandlinger 2020 er på vej vedr. midler til uddannelse Støttefunktioner Forventer at kunne trække på eksisterende ressourcer i regionen Social- og sundhedsassistenter Dimensioneringen er øget Udfordring ift. rekruttering Sygeplejersker Optaget øget på uddannelsen med godt 8 % til 1240 pladser siden 2014 Sonografer: Budgetforslag til budgetforhandlinger 2020 er på vej vedr. midler til uddannelse Martin Magelund Rasmussen 21

22 Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Bilag 1 - Side -22 af 27 Optag på sygeplejerskeuddannelsen er øget September 2014 februar 2019 Professionshøjskole Samlet forøgelse I perioden fra 2014 til 2018 er optaget af sygeplejestuderende på uddannelsessteder i Region Hovedstaden øget med 8,3 pct. Bornholm* ** 18 % Diakonissestiftelsen % Metropol % UCC % Ialt ,3 % * Bornholmssygeplejeskole, der er en del af UCC varetager selv deres kliniske uddannelse og fordelingen af de studerende i klinikken. ** Der er stadig ledige pladser på Bornholm sygeplejeskole til vinterstart, men der dimensioneres med 40 pladser. Kilde: Den koordinerede tilmelding Uddannelses- og Forskningsministeriet

23 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -23 af 27 Status for ubesatte jordemoderstillinger Vi er på rette vej! Status i oktober 2018 for jordemoderbemanding er ifølge chefjordemødrene: Rigshospitalet og Nordsjælland har ikke ubesatte stillinger. Herlev-Gentofte mangler pr. oktober 2018 mellem fuldtidsstillinger og forudsiger, at de fra 1. februar vil mangle mellem fuldtidsstillinger. Amager- Hvidovre mangler pr. oktober jordemødre, og forudsiger, at de fra 1. februar er fuldt besat. 1. februar er nyt hold jordemoderstuderende færdiguddannede fra Københavns Professionshøjskole (ca. 40) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 23

24 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -24 af 27 Initiativer ift. rekruttering og fastholdelse jordemødre (1) Optaget på jordemoderuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) er fra august 2018 hævet med 30 pladser på opfordring fra Region Hovedstaden, så der i alt optages 107 jordemoderstuderende årligt (KP uddanner også til Region Sjælland) Center for HR undersøger sammen med KP mulighederne for at lave en jordemoderrettet overbygning på sygeplejerskeuddannelsen for at sikre et mere fleksibelt rekrutteringsgrundlag. Tværgående uddannelseskoordinator, der bl.a. får til opgave at koordinere og administrere de kliniske forløb for jordemoderstuderende og stå i spidsen for diverse udviklingsprojekter for den kliniske praksis Introduktionsprogrammer og supervision målrettet nyansatte og nyuddannede er planlagt eller igangsat på fødestederne Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 24

25 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -25 af 27 Initiativer ift. rekruttering og fastholdelse jordemødre (2) Der arbejdes med forskellige initiativer, der skal sikre et godt arbejdsmiljø og et bæredygtigt arbejdsliv for jordemødre f.eks.: Udmeldt stop for eksterne jordemodervikarer pr. 1. februar Særtillæg for ekstravagter efter vikarstoppet forhandles pt. med Jordemoderforeningen Beskrivelse af fælles jordemoderjobprofil klare gensidige forventninger Vidensdeling blandt vicechefjordemødrene om, hvad der skaber et godt arbejdsmiljø Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 25

26 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -26 af 27 Initiativer ift. opgaveglidning Fødeafdelingerne arbejder med opgaveglidning i det omfang det er muligt for dem hver især. Alle fødesteder har fx genansat social- og sundhedsassistenter, så de indgår i vagt sammen med jordemødre Derudover skal Center for HR sammen med chefjordemødrene og i regi af Uddannelsesfagligt Råd til at undersøge eventuelle potentialer for for yderligere opgaveglidning (fx social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og lægesekretærer) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 26

27 Region Hovedstaden Punkt nr. 2 - Opfølgning på fødeområdet - personalemæssige aspekter Center for HR Bilag 1 - Side -27 af 27 Initiativer ift. driftsoptimering Tiltag for at øge den samlede arbejdstid: Flere ansættelser på fuld tid Professionalisering af driftsstyring (fx vagtplanlægning) Inspiration fra andre regioner f.eks. ift. organisering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Martin Magelund Rasmussen 27

28 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Bilag 1 - Side -1 af 11 Region Hovedstadens prognosemodel til fremskrivning af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på sundhedsområdet. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1

29 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Bilag 1 - Side -2 af 11 Modellen bygger på Den regionale model Den Regionale Model for Erhverv og Beskæftigelse, SAM-K/LINE er et værktøj som er udviklet i 2009 og drevet af forskere ved Center for Regional og Turismeforskning (CRT). Modellen kan anvendes til overvågning af udvikling i befolkning, beskæftigelse og arbejdsløshed, indkomster, forbrug mv. i danske regioner, kommuner og dele af kommuner. Hvilke data indgår i modellen? Modellen kan levere data på regionalt, kommunalt og sub-kommunalt niveau om en række forhold, der vedrører danskere og danske virksomheder. Den benytter bl.a. person- og virksomhedsdata fra Danmarks Statistik samt nationalregnskabsdata. Modellen og et tilhørende tabelprogram kan omsætte de mange data til meningsfuld information. Modellen opererer med data på tre niveauer: faktisk registrerede beregnede historiske forventede (fremskrivninger) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 2

30 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Bilag 1 - Side -3 af 11 Anvendelsen af Den regionale model I regi af Regional Udvikling i de 5 regioner bliver analyser med Den regionale model bl.a. anvendt til at afdække lokale og regionale udfordringer og problemstillinger inden for fx uddannelse og erhvervsudvikling. Med udgangspunkt i fremskrivninger og konsekvensberegninger med Den regionale model gives faktuelt grundlag til at arbejde med turismeudvikling, turismepolitik og erhvervsfremme til kommuner, erhvervsfremmeaktører og brancheorganisationer. Endvidere arbejdes der på fremskrivninger som kan give faktuelt grundlag ift. arbejde med miljø. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 3

31 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Center for HR Bilag 1 - Side -4 af 11 Hvordan foretages fremskrivningen? ADAM (Annual Danish Aggregate Model) - En national økonomisk fremskrivningsmodel, baseret på: Løbende konjunkturvurderinger (produktion, indkomst, beskæftigelse, arbejdsløshed mv.) Regeringens konvergensprogram (offentligt forbrug og dermed offentligt ansatte, skatter, indkomstoverførsler mv.) Data er opgjort på baggrund af offentliggjort nationalregnskabsdata og fremskrivning af dansk økonomi med ADAM-modellen. ADAM-modellen tager afsæt i Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering, Finansloven samt gennemført lovgivning, herunder Danmarks Konvergensprogram. I fremskrivningen er inkluderet trendfremskrivninger på regionalt niveau, som udregnes på baggrund af den historiske udvikling. LINE (Local INterregional Economic model) En regional økonomisk model baseret på ADAM og på: Befolkning, i alt og på køn, alder, uddannelse og kommuner Jobs på brancher, offentligt/privat mv. Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed Sundhed, pleje og uddannelse fordelt på kommune/region og videre til individuelt offentligt forbrug LINE-modellen er et redskab til at konsekvensberegne den lokaløkonomiske aktivitet, herunder befolkning, produktion, indkomst og beskæftigelse under forskellige forudsætninger om økonomisk udvikling eller stød. Konkret ses i dette projekt på de fremskrevne og afledte virkninger af (udviklingen i) individuelt offentligt forbrug på regionernes produktion og beskæftigelse. SAM-K: SAM-K er et interregionalt samfundsregnskab ( Social Accounting Matricer for Kommuner ). SAM-K er en udvidet udgave af de regionale regnskaber, som for Danmark opstilles af Danmarks Statistik. SAM-K giver en fleksibel beskrivelse af den økonomiske og den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige aktivitet i de danske kommuner og regioner. Ved at kombinere SAM-K med den lokaløkonomiske fremskrivningsmodel LINE kan der fx anslås effekter af ændrede rammevilkår og større virksomhedslukninger 4

32 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Bilag 1 - Side -5 af 11 Data i modellen Persondata For alle personer ligger der for hvert af årene 1994 til pt ca. 200 oplysninger vedr. fx uddannelse, indkomst, køn, alder mv. Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistiks rådata og stemmer derfor med tabeller, som kan hentes ud af Danmarks Statistiks statistikbank. Danmarks statistiks rådata stammer igen i vid udstrækning fra den kommunale og statslige administration f.eks. skatte- og indkomstdata, data fra uddannelsesinstitutioner, bygge- og boligregistrene mv. Virksomhedsdata For alle aktive virksomheder foreligger der for hvert af årene 1997 til pt ca. 40 regnskabsvariable opgjort på enten firma- eller arbejdsstedsniveau. Danmarks statistiks rådata med virksomhedsdata stammer overvejende fra moms- og skatteregnskaberne. Disse data er suppleret med spørgeskemadata fra især de større virksomheder. Kun anonymiserede data Registerdata på Danmarks Statistiks forskerplaceringsordning, er anonymiseret, så oplysninger om enkeltpersoner og enkeltvirksomheder ikke kan genkendes. Adgangen til Danmarks Statistik giver os endvidere mulighed for at tilbyde forskellige specialiserede udtræk og datasæt. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 5

33 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Bilag 1 - Side -6 af 11 Eksempler på udtræk fra Den regionale model Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 6

34 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Center for HR Bilag 1 - Side -7 af 11 Udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på sundhedsområdet I perioden fra 2016 til 2018 har Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) arbejdet på en fremskrivning for Region Hovedstaden, hvor omdrejningspunktet er udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på sundhedsområdet. Der er tale om en fremskrivning for udbud og efterspørgsel efter sundhedsprofessionelle på forskellige uddannelsesniveauer fordelt på brancher og sektorer, primært i Region Hovedstaden men også for resten af landet. Region Hovedstaden har indtil videre anvendt modellen til kvalificering af anmodning om øget optag på jordemoderuddannelsen. Anmodningen udløste 30 ekstra studiepladser på Københavns Professionshøjskole til studiestart i august

35 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af Center speciallæger for HR Bilag 1 - Side -8 af 11 Formålet er at få model-baserede svar på udbud og efterspørgsel af sundhedsprofessionelle Dialog omkring dimensioneringer Faktabaseret grundlag til at indgå i dialog med uddannelsesinstitutioner omkring dimensionering skal der uddannes flere sygeplejersker, jordemødre osv. i fremtiden? Faktabaseret grundlag til at indgå i dialog med Sundhedsstyrelsen og regioner omkring behovet for speciallægestillinger eks. vil der fortsat være mangel på neurologer, og hvor meget skal vi evt. opnormere? Langsigtet ressourceplanlægning Fokus på faggrupper med forventet stor ledighed og dermed mulighed for i tide at omskole til opgaver varetaget af faggrupper med mangel på arbejdskraft eks. kan et overskud af lægesekretærer bruges indenfor et andet fagområde? Hvem kan varetage SOSU-opgaver? Forberedelse på håndtering af at opgaveglidning imellem regioner/kommuner hvordan skal vi skalere dimensioneringen når behandling af patienter med kroniske sygdomme rykker ud i praksis i kommunerne? 8

36 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Bilag 1 - Side -9 af 11 Mekanismer og input i modellen Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 9

37 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Center for HR Bilag 1 - Side -10 af 11 Eksempler på konkrete prognoser på faggruppeniveau 10

38 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Dimensionering af speciallæger Center for HR Bilag 1 - Side -11 af 11 Eksempler på prognoserne vist i faktisk antal personer PERSONER I REGION HOVEDSTADEN FORDELT PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER FOR UDVALGTE ÅR 11

39 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -1 af 27 Dialog om Sund Planlægning og implementering af nyt system til arbejdstidstilrettelæggelse (Optima) Oplæg og dialog med FU d. 13. november 2018 Martin Magelund Rasmussen, CHR

40 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -2 af 27 Arbejdstidstilrettelæggelse er en kompliceret opgave Det skal kunne Systemunderstøttes OK forhåndsaftaler arbejdstidsregler lokalaftaler m.fl. Kompetencer skal passe til patientens behandling Arbejdstidstilrettelæggelse Budget, planlægning, opfølgning Planlægning mellem faggrupper og mellem afdelinger Trivsel på afdelingen, lederskab Martin Magelund Rasmussen 2

41 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -3 af 27 Baggrund for skabe dialog om Sund planlægning Budgetaftale 2017: Bedre anvendelse af arbejdstiden Dialog med faglige organisationer om hviletidsoverholdelse Krav om mere gennemsigtig planlægning Systemerne understøtter ikke planlægningsopgaven Vagtplanlægning skal tage udgangspunkt i patientens forløb Medarbejderne skal kunne have indflydelse på egen arbejdstid Rigsrevisionen mener vi kan gøre det mere effektivt Og meget mere over årene 3

42 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -4 af 27 Arbejdstidsplanlægning foregår i dag på meget forskellige modenhedsniveauer Målet er at øge patientorienteringen og samtidig overholde regler og finde de mest effektive løsninger UFOKUSERET Planlægningen foregår med udgangspunkt i traditioner Planlægningen er ufokuseret og oftest personafhængigt Vi er ca. her i dag REGELDREVET Planlægningen har til formål at få personalekabalen til at gå op inden for overenskomstens regler Fokus på at nedbringe overarbejdstimer Planlægningen foregår på et operationelt niveau inden for den enkelte afdeling EFFEKTIVISERET Planlægningen har til formål at finde den effektive måde at tilrettelægge arbejdet på tværs af afdelinger Fokus på at optimere det tværgående samarbejde og skabe økonomisk og tidsmæssigt råderum Planlægningen foregår på et operationelt niveau + og et taktisk niveau mellem afdelinger Ambitionen er at koble arbejdstidsplanlægningen tæt sammen med patientforløb Kompleksiteten i arbejdstidsplanlægningen stiger og ledelsesopgaven vokser PATIENTORIENTERET Planlægningen har til formål at sikre, at der i patientforløbene er det rette personale på det rette tidspunkt Konsekvent fokus på at skabe kontinuitet og sammenhæng for patienten Planlægningen foregår på et operationelt og taktisk niveau + et strategisk niveau mellem centre, hospitaler og sektorer det er en ledelsesopgave på alle niveauer 4

43 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -5 af 27 Formål Work in progress Hvad er Sund planlægning: Et tilbud til hospitaler og virksomheder om at være med i en bevægelse henimod at tilrettelægge arbejdstid mere effektivt og med fokus på tværgående patientforløb til gavn for både patienter og medarbejdere. Hvad vil vi: Patientforløbet i centrum (reelt) Lederskab, fælles mål og retning ved optimering af arbejdsgange og medarbejdertrivsel Professionalisering øges (og økonomi tænkes ind)..når der tilrettelægges arbejdstid Hvem berører det: Ledelse, vagtplanlæggere, medarbejdere

44 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -6 af 27 Målskiven som dialogredskab for bedre arbejdstidstilrettelæggelse Frihed til at ønske baseres på fælles ansvar for stabil dagligdag Planlægning er synlig for alle LOKAL TILPASNING VÆRKTØJER PRINCIPPER Multidisciplinær planlægning KERNEELEMENTER 1. PATIENTENS FORLØB I CENTRUM Planlægning med fokus på effektive forløb Planlægning med et kendt ansigt Work in progress Aktivitet, ressourcer og kapacitetsanven delse er i balance, med de rette kompetencer 2. LEDERSKAB Fælles retning og ansvar for mål Forecast baseres på data, viden og erfaringer SUND PLANLÆGNING 3. PROFESSIONEL PLANLÆGNING Valg ift. planlægning træffes på oplyst grundlag Bedste praksis Sammenhæng mellem roller, ansvar og mandat Kompetencer anvendes til gavn for helheden Regler & aftaler fx OK Dashboard data og vagtplan

45 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -7 af 27 Sund planlægning paraply for mange forskellige tilbud Skabe klare rammer for bedre arbejdstidstilrettelæggelse (principper, roller) Dataanalysemodeller til beslutningsstøtte i planlægningsprocessen - projektbaseret Gennemsigtighed i arbejdstidstilrettelæggelse indenfor og på tværs af organisatoriske enheder Analysebidrag, f.eks. gastro området, YL s normtid Undervisningskoncept for arbejdstidsregler (lavet i samarbejde med Rigshosp.) Implementering af ny systemunderstøttelse af arbejdstidstilrettelæggelse (Optima) 7

46 Fokus på patientforløb i planlægningen giver mulighed for bedre patient flow og mindre ventetid for patienterne eksempel fra FAM HGH Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -8 af 27

47 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning ("Sund Planlægning") Bilag 1 - Side -9 af 27 Center for HR Forecast af patient flow udnyttes bedst når vi kan hjælpe hinanden (FAM HGH) Forecast for weekender i juli 2018, baseret på historiske data fra 2017 Rød linje = Forecast Grønne og blå prikker = Lørdag og søndag Antal patienter i Medicinsk spor er forholdsvist uforudsigeligt. Weekender i juli Hvorimod antallet af patienter i langt højere grad er forudsigeligt i Skade- og Kirurgisk spor Møde Weekender i Forretningsudvalget i juli d Weekender i juli

48 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -10 af 27 Ved at samarbejde på tværs af spor kan vi bedre vagtplanlægge og håndtere spidsbelastninger Det samlede Forecast for alle spor giver gode resultater, og er mindre sensitiv mht. uforudsigeligheden i forhold til patientantallet i Medicinsk spor Weekender i juli Fleksibel brug af medarbejderne på tværs vil kunne udjævne spidsbelastninger i alle spor, især i Medicinsk spor

49 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -11 af 27 Resultater fra projekt på Rigshospitalet s hjertecenter viser, at det giver mening for patienter og medarbejdere på sigt Resultater: Færre aflysninger af operationer på hjertesyge patienter: Fra 15%/mrd. I 2017 til gns. 5-8%/mrd. 1. halvår Bedre brug af kapacitet (OP) nu ej mere begrænsende faktor Kædeperspektiv = fokus på patientforløb: Bedre arbejdstidstilrettelæggelse og anvendelse af medarbejdernes tid igennem fokus på kædeperspektiv fra indlæggelse-op-intensivsengeafsnit. Metode, proces og ejerskab er sat op, det lange seje træk med at gøre kæden stabil er nu i gang på HJE. På lang sigt: Bedre tilbud til patienterne. Bedre rammevilkår og trivsel for medarbejdere bl.a. igennem mere forudsigelig vagtplan 11

50 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -12 af 27 Det er målet at patienten oplever øget værdi gennem Færre aflysninger Et mere sammenhængende forløb Mindre ventetid Færre skift mellem afdelinger og personale Mere nærvær og kendte ansigter Hurtigere diagnose og forløb Mindre genfortælling (bedre opgaveoverdragelse) Blødere overgange (bedre koordinering af forløbet) 12

51 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -13 af 27 Ny systemunderstøttelse af arbejdstidstilrettelæggelse/ vagtplanlægning (Optima) CHR (m.fl.) startede processen for 4 år siden. Leverandørerne blev stadig dyrere og de havde ingen visioner for udvikling. Den teknologiske udvikling alle andre steder viste, at der måtte være andre muligheder. RFI i leverandørmarkedet på verdensplan. Tekniske dialoger med markedet i 2 år. Gennemført piloter på andre løsninger. 13

52 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -14 af 27 Formål og baggrund for udbud I slutningen af 2019 udløber den eksisterende leverandøraftale på løn- og vagtplanlægningssystemer, som understøtter løn- og HR-processer. Løsningerne skal derfor konkurrenceudsættes. Der er en ny ambition for arbejdstidstilrettelæggelse og personalestyring. Anskaffelsen skal derfor understøtte: Sammenspil mellem alle faggruppers planlægning og aktiviteten på afdelingerne og samspil afdelinger/afsnit imellem Standardiserede processer i arbejdstidstilrettelæggelsen Integrationer eller dataudveksling til Sundhedsplatformen Planlægning, der tager udgangspunkt i det fulde patientforløb 14

53 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -15 af 27 Silkeborg Data med Allocate Limited (betragteligt udvidelse af mulighedsrum) De bærende elementer i den samlede løsning omfatter: Mulighed for aktivitetsbaseret planlægning Mulighed for planlægning på tværs af faggrupper og enheder Mulighed for planlægning og styring på baggrund af kompetencer Øget medarbejderinvolvering i planlægningsopgaven gennem målrettet og brugervenlig medarbejderportal Bedre styring og overblik over kapacitet Fokus på intuitive og brugervenlige grænsesnit Øget gennemsigtighed og adgang til opdaterede data for alle brugergrupper Mulighed for automatisk vagtplanlægning på baggrund af regler, aftaler, kompetencer og medarbejderønsker Effektiv anvendelse af data som grundlag for styring i den enkelte enhed og som ledelsesinformation til centrale beslutningstagere Fokus på åbne grænsesnit og potentialet i integrationer til øvrige special- eller kernesystemer. 15

54 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -16 af 27 Medarbejdere Optima systemet fordelt på roller Optima Medarbejder Vagtplanlæggere EG Optima Optima Afløser Optima Økonomi Optima Aktivitet Optima Plantjek Ledelse Optima Plantjek Optima Analyse Optima Indsigt 16

55 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -17 af 27 BUDGET Et stærkt ledelsesog opfølgningsværktøj med en unik tilgang til at måle vagtplanens kvalitet FRAVÆR SIKKERHED EFFEKTIVITET FERIE RETFÆRDIGHE D 17

56 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -18 af 27 Plananalyse 18

57 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -19 af 27 Aktivitetsplanlægning Mette Keis Jepsen, Kent Aabjerg Nielsen, Mette Munch Christensen, Hanne Lobedanz, Martin M. Rasmussen 19

58 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -20 af 27 Medarbejderen web-tilgang 20

59 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -21 af 27 Medarbejderen - apps 21

60 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -22 af 27 Planlæggerens overblik ubesatte vagter røde / besatte grønne. 22

61 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -23 af 27 I hvilke fora har vi præsenteret/drøftet Sund planlægning og Optima i 2018 Medarbejdergrupper VMU: AHH, HGH, RMU, RKU Kontaktudvalget Koordinationsforumfor vagtplanlægning På vej: VMU i koncerncentrene, VMU på RH, FTR-møde Leder- og stabsgrupper: Afdelingsledelserne: AHH, NH På vej: PV i HR & Økonomi Regionale udvalg FLU, FU, KL, Netværk for løn, digitalisering og forhandling, VP-forum Danske Regioner s arbejdsgruppe vedr. vagtplanlægning og personaleanvendelse Netværk med Region S og Københavns kommune 23

62 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -24 af 27 Hvad er vi i gang med nu Principper og værktøjer for Sund planlægning Pilotprojekter: f.eks. Balanceret planlægning på HJE og FAM Kurser i arbejdstidsregler/ overenskomst/lovgivning Databaseret beslutningsstøtte for planlægning Arbejdsgrupper forbereder implementering af systemunderstøttelse (Optima) Sund Planlægning som led i lederuddannelse 24

63 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -25 af 27 Plan for implementering af Optima i grove træk Implementeringen af nyt planlægningssoftware omfatter alle medarbejdere i Regionen og ca planlæggere, ca ledere. Implementeringen omfatter: Pilotimplementering (basis planlægning) 1. halvår 2019 Implementering (basis planlægning) 2. halvår 2019 og ind i 2020 Pilotimplementering (fuld anvendelse) 2. halvår 2019 Implementering (fuld anvendelse) 2020 og frem Der detailplanlægges Q Implementering sker i bølger, men for et helt hospital(virksomhed). Og et enkelt OBS: Implementeringstræthed er et vilkår, vi skal tage højde for: SP/LPR3, Nærhedsfinansiering, ny sundhedsreform, ibrugtagning af kvalitetsfondsbyggerier mv 25

64 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -26 af 27 Dilemmaer når måden af se arbejdstidstilrettelæggelse på fornys Diskussioner om, hvordan vi balancerer hensyn/hvem der tilgodeses i planlægningen, kræver stor grad af åbenhed og dialog. Vi taler om patientfokus, arbejdsmiljø, balance mellem aktivitet/kapacitet/medarbejdere, hvordan oplever de forskellige grupper at blive tilgodeset? Der kan opstå situationer, hvor vagtplanlægningen viser, at der er udfordringer med at overholde arbejdstidsregler/overenskomsterne og samtidig behandle patienterne efter garantierne givet de økonomiske rammer Data kan vise, at vi ikke helt får planlagt i overensstemmelse med patientens forløb, da personalekabalen er vigtigere ex fødsler: her kan data vise, at vi har ikke en udfordringer på antallet af jordemødre, men at der er for få om sommeren og for mange om vinteren 26

65 Punkt nr. 4 - Region Orientering Hovedstaden om fremtidens arbejdstilrettelæggelse og ressourceplanlægning Center for ("Sund HR Planlægning") Bilag 1 - Side -27 af 27 Tak for opmærksomheden! 27

66 Indkøbspolitik Vedtaget af Regionsrådet den 27. november 2007 Punkt nr. 5 - Region Igangsættelse Hovedstaden af opdatering af Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 7 Indkøbspolitik for Region Hovedstaden Region Hovedstaden Crassula ovata

67 Indkøbspolitik for Region Hovedstaden Punkt nr. 5 - Igangsættelse af opdatering af Region Hovedstadens indkøbspolitik Bilag 1 - Side -2 af 7 Indhold 1.0 Indledning 1.0 Indledning Formål Målsætning Optimale indkøb Rette behovsdækning og kvalitet Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Laveste totalomkostninger Rationel kunde Reel konkurrencesituation Det økonomisk rationelle indkøb Leverandørsamarbejdet Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten Professionel varetagelse af indkøbsaktiviteten God etik og moral Indkøbspolitikken understøtter Region Hovedstadens overordnede mål: at sikre kvalitet, udvikling og effektivitet i de aktiviteter inden for sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling, som regionen varetager. Region Hovedstadens indkøbspolitik sikrer kvalitet gennem fokus på, at de varer og tjenesteydelser der købes, har den kvalitet, der er fastlagt som den faglige standard. Region Hovedstadens indkøbspolitik sikrer udvikling gennem fokus på at medvirke til udvikling af endnu bedre og mere sikre varer og tjenesteydelser gennem samarbejde med leverandører og brancheorganisationer. Region Hovedstadens indkøbspolitik sikrer effektivitet gennem fokus på at gennemføre indkøb, hvor der opnås det optimale forhold mellem kvalitet og pris. Indkøbspolitikken realiseres med respekt for nationale og internationale love og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, det vil sige: FN s deklaration om menneskerettigheder ILO s deklaration om arbejdstagerrettigheder Rio deklarationen om miljø og udvikling FN s konvention mod korruption Realiseringen af disse overordnede mål for indkøbspolitikken sker konkret gennem at stille krav, hvor det er relevant i forbindelse med regionens indkøb og gennem samarbejde med leverandører og brancheorganisationer. Indkøbspolitikken skal ses i sammenhæng med andre politikker i Region Hovedstaden, såsom miljøpolitikken. 2 3

68 Indkøbspolitik for Region Hovedstaden Punkt nr. 5 - Igangsættelse af opdatering af Region Hovedstadens indkøbspolitik Bilag 1 - Side -3 af Formål 3.0 Målsætning Indkøbspolitikken skal fastlægge de overordnede principper og sikre gode rammer for, at regionens indkøb kan ske på optimale betingelser, således at regionens indkøbspotentiale kan udnyttes fuldt ud til gavn for alle regionens virksomheder. Indkøbspolitikken skal endvidere bidrage til, at Region Hovedstaden på tværs af alle virksomheder fremstår som én kunde med deraf følgende stordriftsfordele, ligesom politikken skal bidrage til, at indkøb sker på en professionel måde. Region Hovedstadens indkøbsaktiviteter skal sikre brugeren et optimalt indkøb gennem: Rette behovsdækning og kvalitet Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Laveste totalomkostning Der skal være stor gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten. Region Hovedstaden skal varetage sin indkøbsaktivitet professionelt. Region Hovedstaden skal udvise god etik og moral i sin indkøbsaktivitet. 4 5

69 Indkøbspolitik for Region Hovedstaden Punkt nr. 5 - Igangsættelse af opdatering af Region Hovedstadens indkøbspolitik Bilag 1 - Side -4 af Optimale indkøb ven, skal være personer, der opfylder kriterierne for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere i henhold til Beskæftigelsesministeriets lovgivning herom, p.t. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan i denne forbindelse være tale om forskellige former for jobtræning i form af virksomhedspraktik, 4.1 Rette behovsdækning og kvalitet uddannelsesaftaler, fleksjob m.v. For at sikre den rette behovsdækning i rette kvalitet skal kvalitetsniveauet defineres under hensyntagen til Fastlagt behandlings- og serviceniveau Patient- og medarbejdersikkerhed, herunder hygiejneaspektet Funktionelle og øvrige arbejdsmiljømæssige forhold for personalet Økonomi Miljø Kvalitetsniveau og behov fastlægges i tæt samarbejde mellem hovedbrugere, faglige eksperter og budgetansvarlige. Der nedsættes i den forbindelse brugergrupper, som arbejder under det til enhver tid gældende brugergruppekommissorium for regionen. Regionens indkøb skal afspejle bevidsthed om kvalitet og sikkerhed, herunder opretholdelse af en høj hygiejnestandard, til gavn for patienter og personale samt en konstruktiv prioritering af og respekt for de økonomiske midler, der er til rådighed, hvilket indebærer, at definering af kvalitet skal ske ud fra et tilstrækkelighedsprincip i forhold til regionens behov og målsætning. Endvidere skal arbejdsmiljømæssige aspekter inddrages i defineringen af rette behov. Miljøaspektet skal indtænkes i relevant og realiserbart omfang, herunder inden for rammerne af EU-udbudsdirektivet, og forudsætter, at en belysning af den miljømæssige effekt er tilgængelig og håndterbar. Opfyldelse af miljøkrav må ikke ske på bekostning af patient- eller personalesikkerheden og skal være økonomisk realiserbar. I forbindelse med indgåelse af tjenesteydelsesaftaler vil Region Hovedstaden efter konkret vurdering og i relevant omfang stille krav om opfyldelse af sociale klausuler i forbindelse med leverancens udførelse. Der kan f.eks. stilles krav om, at en vis del af de medarbejdere, som leverandøren ansætter til at udføre opga- 4.2 Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Brugeren har ansvaret for at definere ordremængder og ydelser, leveringsperiode og -sted under hensyntagen til det aktuelle behov, områdets budgetter samt de dermed forbundne logistikomkostninger. 4.3 Laveste totalomkostninger Regionens indkøb skal ske under hensyntagen til de driftsmæssige omkostninger. Regionen skal gennem sine indkøb tilstræbe laveste totalomkostninger gennem nedenstående aktiviteter Rationel kunde Regionen skal fremstå som én god og rationel kunde og drage stordriftsfordele gennem volumenakkumulering og tværgående standardisering i det omfang, dette ikke sker på bekostning af særlige behov. Regionen tilstræber en høj udnyttelsesgrad af indgåede aftaler om køb af varer og tjenesteydelser for derigennem at realisere opnået besparelsespotentiale og for at opfylde sine forpligtelser over for de valgte leverandører. Regionens virksomheder er derfor forpligtet til at benytte de indgåede aftaler. Regionen skal udnytte sine faglige kompetencer og styrke som betydende efterspørger til at stille krav til leverandørerne om produkter og ydelsers prissætning, kvalitet, funktionalitet, indhold og miljøeffekt. Regionen skal løbende sikre, at der sker en optimering af forespørgsler, kontrakter, bestillingsrutiner, logistiske forhold samt andre forhold, som har indflydelse på den økonomiske optimering af et samhandelsforhold. 6 7

70 Indkøbspolitik for Region Hovedstaden Punkt nr. 5 - Igangsættelse af opdatering af Region Hovedstadens indkøbspolitik Bilag 1 - Side -5 af 7 Regionen vil i tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt for en yderligere optimering af omkostningsniveauet for regionens indkøb og/eller de dermed forbundne aktiviteter indgå strategiske samarbejdsaftaler og alliancer med andre nationale eller internationale indkøbsorganisationer. Et sådant samarbejde om økonomisk optimering bør ikke ske på bekostning af korrekt og rettidig behovsdækning på regionens virksomheder Leverandørsamarbejde Region Hovedstaden indgår samhandelsrelationer med professionelle og konkurrencedygtige leverandører. Region Hovedstaden lægger vægt på gode, dynamiske relationer til sine leverandører for derigennem at kunne: Reel konkurrencesituation Regionen skal for at opnå kommerciel optimering udnytte og som minimum fastholde konkurrencesituationen. Dette indebærer, at det nationale og internationale marked afdækkes i relevant omfang gennem markeds- og leverandøranalyser. I et snævert marked vil Regionen søge at udvide markedet ved at opstille alternativ behovsdækning og dermed fremprovokere en reel konkurrencesituation. Alle indkøb over en bagatelgrænse konkurrenceudsættes. Som minimum bør indhentes 2-3 tilbud for varekøb og for tjenesteydelser, for EU-udbudspligtige indkøb dog minimum 5 tilbud. Inden for bygge- og anlægsområdet følges Tilbudslovens anvisninger om tilbudsindhentning. Drage nytte af den ekspertise, som leverandørerne besidder bl.a. med hensyn til: Korrekt brug af produkterne for derigennem at opnå den bedste og mest økonomiske effekt af indkøbet. Opnåelse af øget kendskab til nye produkter og metoder, som kan bidrage til en løbende udvikling inden for patientbehandling, arbejdsrutiner, miljø og produktivitet. Indgå i faglig dialog om produkternes kvalitet og indhold med henblik på sikring af den fremtidige behovsdækning gennem produktudvikling Indgå i praktisk samarbejde om produktudvikling Udvikle administrative processer og leveringsrutiner Indgå i anden faglig sparring med henblik på omkostningsreduktion hos begge parter Det økonomisk rationelle indkøb Regionens logistik- og indkøbsstyring skal sikre minimering af de samlede omkostninger under hensyntagen til kvalitet, forsyningssikkerhed og servicekrav. Minimering af de samlede omkostninger omfatter en minimering af købspriser, evt. energi- og øvrige driftsomkostninger samt de logistikomkostninger, der er forårsaget af indkøbet. En minimering af logistikomkostninger omfatter en samlet minimering af lager-, transport-, håndterings-, administrations- samt mangelomkostninger. Regionen skal udnytte sine økonomiske ressourcer bedst muligt. Enhver anskaffelse bør derfor ske som et køb. I særlige tilfælde kan den økonomisk mest optimale løsning dog være finansiering gennem leasing eller leje. De til enhver tid gældende retningslinier for godkendelse af en sådan finansiering skal følges. 5.0 Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten Region Hovedstaden vil gennem sine indkøbsaktiviteter sikre gennemsigtighed i de stillede krav samt i de prioriteringer, der ligger til grund for valget af leverandører. Regionen vil ligeledes lægge vægt på gennemsigtighed i tilbudte periferi- og accessoriske ydelser i forbindelse med tilbudsvurderingen. 8 9

71 Indkøbspolitik for Region Hovedstaden Punkt nr. 5 - Igangsættelse af opdatering af Region Hovedstadens indkøbspolitik Bilag 1 - Side -6 af Professionel varetagelse af indkøbsaktiviteten 7.0 God etik og moral Regionens indkøbsaktivitet varetages af fagspecialister inden for såvel det strategiske som det operationelle indkøb. Det strategiske indkøb foregår i et tæt samarbejde mellem indkøbsfagspecialisterne og brugerne, sidstnævnte primært repræsenteret ved brugergrupper. Indkøbsfagspecialisterne er ansvarlige for de kommercielle forhold og for gennemførelse af indkøbsprocessen. Brugere, teknikere, andre fagspecialister samt den budgetbærende virksomhed er ansvarlig for at kravspecificere indkøbet. Opgave- og ansvarsfordeling mellem indkøbsfagspecialisterne og brugere, m.fl. sker i henhold til det til enhver tid gældende brugergruppekommissorium for Region Hovedstaden. Indkøbsfagspecialisterne skal sikre en korrekt og god gennemførelse af indkøbet på et omkostningsniveau, der alt andet lige som minimum er på linie med de mest effektive blandt andre sammenlignelige aftagere. Den operationelle indkøbsaktivitet udløses af de budgetbærende enheder, idet disponeringsretten i forhold til indgåede aftaler ligger hos disse. Regionen understøtter indkøbsaktiviteterne med relevant teknologi i et sådant omfang, at en effektiv gennemførelse af de strategiske indkøbsaktiviteter samt en effektiv styring af lagre og den daglige operationelle disponering muliggøres. Enhver, der beskæftiger sig med indkøb i regionen, skal handle i Region Hovedstadens interesse og skal bevare et uafhængigt forhold til leverandørerne. Placering af ordrer skal finde sted efter objektive kriterier og uden forudindtagethed. Såvel tilbudsgivere som valgte leverandører skal behandles professionelt med vægt på ligebehandling og gennemsigtighed. Samhandelsaftaler skal behandles fortroligt og må ikke udbredes til uvedkommende. Der skal i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser, hvor der kan være begrundet mistanke om involvering af konventionsstridig børne- eller voksenarbejdskraft, træffes afklarende og forebyggende foranstaltninger i samarbejde med leverandører og brancheorganisationer, således at regionens indkøb ikke bidrager til konventionsstridig børne- eller voksenarbejdskraft. Leverandører til Region Hovedstaden skal overholde reglerne i Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. og i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Leverandørerne må således ikke forskelsbehandle på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse

72 Punkt nr. 5 - Igangsættelse af opdatering af Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -7 af 7 Indkøbspolitik for Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet den 27. november 2007 Ansvarlig enhed: Region Hovedstaden Koncern Økonomi/Indkøbsafdelingen Kongens Vænge Hillerød Telefon: indkoeb@regionh.dk Hjemmeside: Grafisk tilrettelæggelse: Identitet & Design A/S

73 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -1 af 14 Center for Regional Udvikling BILAG 1 Til: Forretningsudvalget i Region Hovedstaden Telefon Journal-nr.: Dato: 17. oktober 2018 Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling I det følgende gives et indblik i, hvordan Region Hovedstaden allerede bidrager til realiseringen af FN s verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål. I kortlægningen er listet en række indsatser, som synliggør regionens bidrag indenfor de forskellige delmål under verdensmålene. Der er i kortlægningen identificeret 58 delmål under 16 verdensmål, hvor regionen enten allerede har målsætninger, politikker, strategier, handlingsplaner, initiativer eller praksisser. Kortlægningen giver et statusoverblik over regionens bidrag på nuværende tidspunkt. Kortlægningen skal bidrage til at danne grundlag for senere beslutninger om, hvad der potentielt skal være af fremadrettede indsatser, for at bidrage yderligere til realiseringen af verdensmålene. 2. STOP SULT: STOP SULT, OPNÅ FØDEVARESIKKERHED OG FORBEDRET ERNÆ- RING SAMT FREMME BÆREDYGTIGT LANDBRUG 2.2 Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de internationalt aftalte delmål for væksthæmning og afmagring hos børn under 5 år nås inden 2025, og ernæringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende kvinder samt ældre mennesker skal håndteres. Udvalgte indsatser: Organisationen: Velfunderet indsats på hospitalerne primært rettet mod ældre. Indsatsen er forankret i Region Hovedstadens Mad- og Ernæringspolitik og god mad og ernæring indgår i budget Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regionsrådsbeslutning med målsætning om 60% økologi i alle regionens køkkener inden udgangen af I omlægningen er der fokus på anvendelse af sæsonvarer og højere grad af egenproduktion for at sikre finansieringen af omlægningen og høj udnyttelse af den enkelte råvare, samt reducere madspild. 3. SUNDHED OG TRIVSEL: SIKRE ET SUNDT LIV FOR ALLE OG FREMME TRIVSEL FOR ALLE ALDERSGRUPPER

74 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -2 af Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald pr levendefødte børn. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål Inden 2030 skal der sættes en stopper for forebyggelige dødsfald blandt nyfødte og børn under 5 år, med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til maksimalt 12 dødsfald pr levendefødte børn og reducere dødelighed hos børn under 5 år til maksimalt 25 dødsfald pr levendefødte børn. Udvalgte indsatser: Organisationen: Velfunderet indsats hvor Region Hovedstaden følger Sundhedsstyrelsen svangreanbefalinger. Fremadrettet etables et nyt fødested på Bispebjerg for at håndtere stigende pres på nuværende fødeafdelinger. Bidrager også til delmål Inden 2030 skal epidemierne af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske sygdomme afsluttes, og hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal bekæmpes. Udvalgte indsatser: Organisationen: Region Hovedstaden har afdelinger for infektionsmedicinske sygdomme og regionens forskere forsker bredt i både HIV, AIDS, tuberkulose, tropesygdomme, hepatitis og andre infektionssygdomme. Regionen er stærk i international sammenhæng, hvilket fx kan ses af en afdelings udnævnelse til Global Excellence miljø i 2010 og Persimune-projekt. 3.4 Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes. Udvalgte indsatser: Organisation: Budget 2019: Der skal udarbejdes en plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet. Der er igangsat politisk drøftelse af initiativer for at styrke forebyggelsesområdet. Det er målsætningen, at styrke den patientrettede forebyggelse. Det skal fx ske ved at der ved alle patientkontakter, hvor det er relevant, spørges til alkohol- og rygevaner, samt at der henvises til relevante afvænningstilbud. Budget 2020: Vi skal som region arbejde mere målrettet med forebyggelse, og skabe et stærkere samarbejde med kommuner og andre aktører, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Bidrager også til Forebyggelse og behandling af stofmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes. Udvalgte indsatser: Organisation: Region Hovedstaden møder disse patienter når de behandles. Der planlægges en særlig indsats for patienter med misbrug og samtidig psykisk sygdom. 3.7 Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer Bidrager også til delmål 5.6 Udvalgte indsatser: Organisation: Alle danskere har gennem almen praksis adgang til familieplanlægning. Der er i Region Hovedstaden stort fokus på fertilitetsbehandling og igangsat et arbejde med en strategi for dette, samt fokus på at videreføre en større forskningsindsats. Bidrager også til delmål 5.6. Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 2

75 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -3 af Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle. Udvalgte indsatser: Organisation: I Danmark er der gratis adgang til sundhedsvæsenet gennem sygesikringen og Sundhedsloven, herunder medicin med tilskud. Børnevaccinationsprogrammet er gratis for alle børn. 3.9 Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres. Udvalgte indsatser: Organisationen: Kemikaliestyring og intern årlig handlingsplan. Bidrager også til delmål Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har mål om at miljø- og klimapåvirkninger fra materialer, produkter, varer og services i udførelse og drift skal minimeres. Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Organisationen: Se i øvrigt delmål Geografien: Arbejde med Energivision for hovedstadsregionen, som er besluttet af KKR og regionen med mål om at hovedstadsregions transportsystem skal være fossilfrit i 2050 og herunder fx projektet energi på tværs. Bidrager også til delmål Geografien: Mål i Movias Trafikplan 2016 om at reducere bustrafikkens NOx udledning i Mål i budget om at udfase dieselbusser frem mod Bidrager også til delmål 9.4, 11.6 og Geografien: Jf. Jordplanen skal borgerne kunne leve trygt uden sundhedsgener som følge af jordforurening. 3.d Alle lande, og især udviklingslandene, skal styrke deres kapacitet for tidlig varsling, risikoreduktion og håndtering af nationale og globale sundhedsrisici. Udvalgte indsatser: Organisation: Region Hovedstaden har et velfungerende sundhedsberedskab, som er en delt opgave mellem Akutberedskabet og hospitalerne/afdelingerne, afhængigt af hvilken beredskabssituation der opstår. Staten har ansvar for det nationale beredskab på sundhedsområdet. 4. KVALITETSUDDANNELSE: SIKRE ALLE LIGE ADGANG TIL KVALITETSUDDAN- NELSE OG FREMME ALLES MULIGHEDER FOR LIVSLANG LÆRING 4.4 Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, øges væsentligt. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regionsrådsbeslutning om praktikantkrav, samt uddannelsesklausuler for lærlinge på regionens bygge og anlægsprojekter siden Målet er, at der fremover kunne være en elev/lærling for hver 10. ansatte håndværker. Bidrager også til delmål 8.6. Organisationen: Ambition om at øge andelen af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse med 10 procent (jf. budgetaftale 2019), sikre at der uddannes tilstrækkeligt og kompetent arbejdskraft til regionens hospitaler og virksomheder, samt sikre relevant efter-/videreuddannelse af vores medarbejdere så vi møder fremtidens behov. Dette sikres fx gennem forbedrede prognoseredskaber, fleksibilitet på erhvervsuddannelsesområdet samt indsatsen Fremtidens kompetencer. Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 3

76 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -4 af 14 Geografien: Greater Copenhagen samarbejdet og REVUS adresserer dette med mål om, at erhvervslivet har adgang til kompetent dansk og international arbejdskraft, samt at flere unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette understøttes bl.a. af fyrtårnsprojekter fra REVUS handlingsplanen: Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020 og Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne. Geografien: I Charter for smart Greater Copenhagen er der fokus på kompetente borgere til at håndtere og udvikle datadrevne og teknologiske løsninger. 5. LIGESTILLING MELLEM KØNNENE: OPNÅ LIGESTILLING MELLEM KØNNENE OG STYRKE KVINDERS OG PIGERS RETTIGHEDER OG MULIGHEDER 5.1 Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes. Udvalgte indsatser: Organisationen: Diskrimination er indeholdt i indsatsen mod mobning på arbejdspladsen, fx er der udarbejdet videoer og vejledninger til at imødegå mobning. Der monitoreres løbende. 5.5 Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning inden for politik, økonomi og det offentlige liv. Udvalgte indsatser: Organisation: Se delmål 5.c. 5.6 Der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne. Udvalgte indsatser: Organisation: Se delmål c Fornuftige politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer, skal vedtages og styrkes. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regions Hovedstaden har fælles personalepolitiske principper der fremmer ligestilling og er forankret i ligestillingsloven. Hvert andet år udarbejdes en Ligestillingsredegørelse, som bruges til at vægte indsatsen. 6. RENT VAND OG SANITET: SIKRE AT ALLE HAR ADGANG TIL VAND OG SANI- TET, OG AT DETTE FORVALTES BÆREDYGTIGT 6.1 Inden 2030 skal der opnås universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle. Udvalgte indsatser: Geografien: Se delmål Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt. Udvalgte indsatser: Organisationen: a) Strategi og handlingsplaner for rensning af spildevand under udarbejdelse. Rensningsanlæg etableret på Herlev, b) Kemikaliestyring, c) Fra 2018 kortlægges udledning af rengøringsmidler, desinfektionsmidler og tekniske kemikalier og der laves handlingsplaner. Bidrager også til delmål 11.6 og Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 4

77 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -5 af 14 Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har mål om, at vandforbrug og vandbalance i relation til byggeriernes driftsfase skal optimeres. Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser, som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Indsatsen bidrager også til delmål 6.4. Geografien: Mål i Jordplanen om, at 80 procent af hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten. Bidrager også til delmål 6.1 og Inden 2030 skal effektiviteten af vandanvendelsen indenfor alle sektorer øges væsentligt, og der skal sikres bæredygtig indvinding af og forsyning med ferskvand for at imødegå vandknaphed, og væsentligt reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål 6.3. Geografien: Regionen ønsker at sikre sammenhængende digitale systemer og datadeling; flere små og mellemstore virksomheder, der udnytter fordelene ved digitalisering, antallet af virksomheder, som gør brug af smarte byløsninger. En konkret indsats har været Smart Water vækstforumprojekt som skal sikre sammenhængende digitale systemer og datadeling. 6.5 Inden 2030 skal forvaltning af vandressourcer integreres på alle niveauer, herunder gennem samarbejde på tværs af landegrænser, som det er relevant. Udvalgte indsatser: Geografien: Jf. Jordplanen vil regionen arbejde tættere sammen med vandforsyningerne og kommunerne om grundvandsbeskyttelse. CRU-strategisk indsats "Vand på tværs" med målet om en helhedsorienteret bæredygtig grundvandsbeskyttelse. Regionen deltager i flere af kommunernes koordinationsfora for grundvandsbeskyttelse. Bidrager også til delmål 6.b. 6.6 Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. Udvalgte indsatser: Geografien: Se delmål b Støtte og styrke lokalsamfundenes deltagelse i at forbedre forvaltningen af vand- og sanitet. Udvalgte indsatser: Geografien: Se delmål BÆREDYGTIG ENERGI: SIKRE AT ALLE HAR ADGANG TIL PÅLIDELIG, BÆRE- DYGTIG OG MODERNE ENERGI TIL EN OVERKOMMELIG PRIS 7.2 Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt. Udvalgte indsatser: Organisationen: Udbygning med lokal vedvarende energi siden Bidrager også til delmål 11.6 og Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har mål om, at energiforbrug og CO 2 udledninger i den fremtidige driftsfase af byggerierne skal minimeres og at der bygges efter energiklasse Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser, som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Organisationen: Se i øvrigt delmål 9.4. Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 5

78 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -6 af 14 Geografien: Mål om, at Hovedstadsregionens energisystem skal være fossilfrit i 2035 og transportsystemet skal være fossilfrit i Der er udarbejdet en Fælles strategisk energiplan for hovedstadsområdet, og projektet FUTURE. Bidrager også til delmål 7.3 Geografien: Se i øvrigt delmål 7.2, Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles. Udvalgte indsatser: Organisationen: a) Energiplan 2025 med mål om ca. 17 % energireduktion via ESCO 3.0, b) Miljøkrav til byggeri, c) Grønne energieffektive indkøb. Bidrager også til delmål 11.6, 12.2 og Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har mål om, at Kvalitetsfondsprojekterne bygges efter energiklasse Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Geografien: Se delmål a Inden 2030 skal det internationale samarbejde styrkes for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi. Udvalgte indsatser: Organisationen: Energiplan 2025 med mål om at øge antallet af OPI projekter og øget søgning af udviklingspuljer/fonde. Indsatsen bidrager også til delmål 9.5, ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST: FREMME VEDVARENDE, INKLU- SIV OG BÆREDYGTIG ØKONOMISK VÆKST, FULD OG PRODUKTIV BESKÆFTI- GELSE SAMT ANSTÆNDIGT ARBEJDE TIL ALLE 8.3 Der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a. adgang til finansielle tjenesteydelser. Udvalgte indsatser: Organisationen: Koncerncentrenes medarbejderpolitik, der er værdibaseret. Det betyder mere sund fornuft og færre regler. I centrum står de tre værdier tillid, åbenhed og helhedssyn. Organisationen: Test og udvikling af nye datadrevne teknologier især Artificial Intelligens. Følgende projekter er igangsat: AI- Iværksætterindsats, tidlig opsporing af risikopatienter i kommunalt regi (AI-beslutningsstøtte), block chain projekt på patologisk afdeling på Rigshospitalet samt planlægning og sponsorering af hackathons. Hertil er der indgået en AI-rammeaftale med IBM, hvor der arbejdes på følgende initiativer; beslutningsstøtte til mammografi, AI ifm. tidlig opsporing af risikopatienter med akut blodprop i hjertet, samt beslutningsstøtte til billedanalyse på Glostrup Øjenafdeling, Rigshospitalet. Geografien: REVUS er forankringen for denne indsats. Der arbejdes blandt andet med Interreg projektet Medtech4 Europe, som berører udviklingen af politik på det medico tekniske område for at støtte innovation og små og mellemstore virksomheder (SMV er). Der er også i regi af Vækstforum Hovedstaden igangsat en række projekter, der understøtter innovation i SMV er, fx projektet Smart innovation. 8.4 Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion løbende forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 6

79 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -7 af 14 overensstemmelse med de 10 årige Ramme programmer for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, med de udviklede lande i spidsen. Udvalgte indsatser: Organisationen: a) Affaldsressourceplan 2025 med mål om 40% genanvendelse i 2025 mod baseline 2013, b) Koncernhandlingsplan for grønne indkøb som opdateres årligt, samt GDU handlingsplanen (pixi). Bidrager også til delmål 11.6 og Geografien: Overordnet mål om et fossilfrit energi- og transportsystem bidrager også til energi /ressourceeffektivitet. Og fx projektet FUTURE bidrager til dette. Bidrager også til delmål Geografien: Råstofplanen danner overordnet politisk ramme. Heri fremgår at der skal ske en øget ressourceeffektivitet, idet primære råstoffer (sand, grus, sten ler mv.) skal substitueres af sekundære råstoffer (overvejende byggeaffald og overskudsjord). Initiativ for bæredygtig håndtering af overskudsjord iværksat i 2013 og ophører ved udgangen af Geografien: Se i øvrigt delmål Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væsentligt reduceres. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden Udvalgte indsatser: Organisationen: I de af regionens indkøb, hvor det er relevant, stilles krav med henvisning til FN s deklaration om menneskerettigheder, ILO s deklaration om arbejdstagerrettigheder, Rio deklarationen om miljø og udvikling, samt FN s konvention mod korruption. Bidrager også til delmål Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes, herunder for migrantarbejdere, især kvindelige migranter, og dem i usikre beskæftigelsesforhold. Udvalgte indsatser: Organisationen: Region Hovedstaden har besluttet at forhindre social dumping i forbindelse med gennemførelse af regionens bygge- og anlægsprojekter, herunder efterlevelse af ILO-konvention nr. 94 om arbejdstagers rettigheder. Organisationen: Rettigheder og stabilt arbejdsmiljø er sikret gennem lovgivning og overenskomster, samt en fælles medarbejderpolitik for koncerncentrene. APV kortlægger arbejdsmiljøet minimum hvert 3. år og arbejdsulykker registreres. Organisationen: Se i øvrigt delmål 8.7. MÅL 9. INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR: BYGGE ROBUST INFRA- STRUKTUR, FREMME INKLUSIV OG BÆREDYGTIG INDUSTRIALISERING OG UN- DERSTØTTE INNOVATION 9.1 Der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris. Udvalgte indsatser: Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 7

80 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -8 af 14 Geografien: De regionalt finansierede busser og toge transporterer hvert år ca. 47 mio. passagerer rundt i regionen. Derudover er der strategiske arbejder bl.a.: Greater Copenhagen trafikcharter om grænseoverskridende infrastruktur, Interreg projekt: Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen. 9.4 Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes [moderniseres] for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet. Udvalgte indsatser: Organisationen: Styrket samarbejde med private virksomheder og vidensinstitutioner om innovativ teknologi som understøtter grøn omstilling indgår i koncernhandlingsplaner. Der er fx igangsat udbud af anlæg til plastaffald, og der deltages i projektet FUTURE. Indsatsen bidrager også til delmål 11.6, 12.2 og Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har defineret fem kriterier vedrørende miljø og klima som bliver brugt i tildelingskriterierne ved projektkonkurrencer. Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Organisationen: Transportplan 2025 med mål om 12% CO 2 reduktion fra transport i Bidrager også til 7.2 og Geografien: Regionens cirkulære økonomi-projekter understøtter direkte eller indirekte industriens omstilling til bæredygtighed, fx Affald og Ressourcer på Tværs, Partnerskab for Cirkulære Kommuner, Bæredygtig Bundlinje og Grøn vækst via grønne forretningsmodeller. Geografien: Mål i ReVUS om fossilfri transportsektor i Mål i Movias Trafikplan 2016 om fossilfri bustrafik i Mål i budget om at udfase dieselbusser frem mod Regionens ejerskab i Letbanen i Ring 3. Bidrager også til 7.2 og Geografien: I Jordplanen er der mål om en løbende optimering af driften på regionens oprensningsanlæg samt udnyttelse af det oppumpede vand. Geografien: Se i øvrigt delmål 3.9, Videnskabelig forskning skal styrkes og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030 at fremme innovation og væsentligt forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling. Udvalgte indsatser: Organisationen: Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning , samt den tilhørende 1-årige Handlingsplan for Sundhedsforskning , danner ramme om regionens sundhedsforskning. I 2017 var der knap aktive forskere og lidt over 900 teknisk og administrativt personale, der arbejdede med forskning og udvikling i Region Hovedstaden. I 2017 udgav forskerne i alt ca videnskabelige publikationer. De fleste forskere bestrider stillinger med både klinik, forskning og uddannelse, og er også tilknyttet universiteter. Organisationen: Se i øvrigt delmål 7.a. Geografien: I Jordplanen er der mål om at øge innovation og udvikling af bedre, billigere og mere bæredygtige metoder indenfor jord- og grundvand. Bidrager også til delmålet Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 8

81 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -9 af 14 Geografien: Der er især fokus på forskning og innovation i klimatilpasningsindsatserne CALL Copenhagen, Teknologier til kystsikring i en dansk kontekst, samt Vand innovation SMV er (VIS projekt). 9.c Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og det skal tilstræbes at tilbyde alle adgang til Internettet, til en overkommelig pris, i de mindst udviklede lande, inden Udvalgte indsatser: Geografien: I Greater Copenhagen handlingsplan og Charter for Greater Copenhagen fokuseres på, at den digitale infrastruktur skal være tidssvarende og på niveau med forsyning af el og vand uanset hvor man bor. Digital infrastruktur, datadeling og sikkerhed er et afgørende fundament for et smart samfund. Danmark skal have 1 Gigabit til alle i Initiativer er fx bredbånd i Greater Copenhagen, CPH wifi, styrket mobil og bredbåndsdækning. 10. MINDRE ULIGHED: REDUCER ULIGHED I OG MELLEM LANDE 10.3 Der skal sikres lige muligheder og samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regionen arbejder aktivt med et Lederskabsprisme, der har fokus på de fire værdier åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme. 11. BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND: GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål 9.4. Geografien: Regionen arbejder for, at borgerne skal kunne pendle mellem bolig og arbejde og uddannelse på tværs af regionen uden spildtid på en måde, der bidrager til en sund, attraktiv og klimavenlig hovedstadsregion. Der er en række indsatser i gang fx Supercykelstier, Letbanen i Ring 3, Copenhagen Electric, Trafikbestilling, Trafik- og Mobilitetsplan, Interreg projekter, fremkommelighedsprojekter. Bidrager også til 7.2, 9.4 og 11.a. Geografien: Se i øvrigt delmål Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig og kapaciteten skal øges til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande. Udvalgte indsatser: Organisationen: Der arbejdes lokalt på at gøre byudviklingen mere inkluderende og bæredygtig ved byggeri fx nyt Hospital Nordsjælland og på Skt. Hans. Geografien: I Jordplanen er der mål om, at borgerne skal kunne leve trygt uden risiko for sundhedsgener fra jordforurening. Derfor arbejder regionen tæt sammen med kommunerne, f.eks. i.f.m. byudvikling. Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 9

82 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -10 af Inden 2030 skal antallet af dødsfald og antallet af berørte personer samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, reduceres betydeligt med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer. Udvalgte indsatser: Organisationen: Målsætning om, at der i alle byggerierne stilles krav om "Lokal Afledning af Regnvand" (LAR). Bidrager også til delmål Geografien: Se delmål 3.9, Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning. Organisationen: Se delmål 6.3, 7.2, 7.3, 8.4., 9.4. Geografien: Se delmål 3.9, 8.4., Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap. Udvalgte indsatser: Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har givet anledning til flere initiativer i forbindelse med byggerierne, fx behandler rapporten Region Hovedstadens Anbefalinger for Helende Arkitektur bl.a. emnet Positiv adspredelse og kontakt til natur/uderum. Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser, som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Geografien: Se delmål a Positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter skal støttes ved at styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning. Udvalgte indsatser: Geografien: Gennem ReVUS-projektet Øget vækst og beskæftigelse gennem fremme af fødevareerhvervet sigter fødevareaktører mod at skabe en funktionel platform for mødet mellem land og by og dermed skabe et sammenhængende fødevaresystem i Greater Copenhagen. Geografien: Se i øvrigt delmål 11.2, b Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- risikostyring på alle niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai Framework for Disaster Risk Reduction ). Udvalgte indsatser: Geografien: I projekter som Fælles Datahub, Smart Greater Copenhagen og Smart Water (vækstforumprojekt) tænkes digitalisering sammen med dagsordener indenfor mobilitet og CO 2 reduktion. Geografien: Se i øvrigt delmål ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION: SIKRE BÆREDYGTIGT FORBRUG OG PRODUKTIONSFORMER 12.2 Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer. Udvalgte indsatser: Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 10

83 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -11 af 14 Organisationen: Koncernindkøb stiller krav til, at der bruges færre unødvendige materialer og emballager. Hvor det er muligt stilles der krav til, at produkterne kan repareres og genbruges og at materialerne kan genanvendes. Bidrager også til delmål 12.5 og Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011). Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri Bidrager også til delmål Organisationen: Se i øvrigt delmål 6.3, 7.2, 7.3, 8.4, 9.4, Geografien: Målsætning i ReVUS om, at regionen en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80 procent af regionens affald. Fyrtårnsprojektet Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, som er omsat til konkrete projekter, bidrager hertil. At projekter kan nævnes Affald og Ressourcer på Tværs, som skal skabe et fælles roadmap for en cirkulær omstilling af affaldssektoren i samarbejde med regionens affaldsselskaber og øvrige interessenter, samt projektet Partnerskab for Cirkulære Kommuner, som blandt andet fokuserer på upcycling af værdien af materialer i udvalgte produktions- og forbrugssystemer. Bidrager også til delmål 8.4, 11.6, 12.4 og Geografien: Med Råstofplanen som overordnet politisk ramme er det målsætningen at reducere behovet for primære råstoffer gennem øget ressourceeffektivitet. Derved reduceres behov for udlæg af (landbrugs)arealer til råstofgrave. Geografien: Se i øvrigt delmål Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Udvalgte indsatser: Organisationen: Hospitalerne har i en årrække arbejdet med indsats om madspild på hospitalerne. Organisationen: Se i øvrigt delmål Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer, og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet. Udvalgte indsatser: Organisationen: Affaldsressourceplan 2025 og indsats om beskrivelse i regionens affaldshåndbog om korrekt sortering af kemikalieaffald. Indsatsen bidrager også til delmål 3.9, 6.3 og 8.4. Organisationen: Se i øvrigt delmål Geografien: Se delmål 12.2, Inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. Udvalgte indsatser: Organisationen: Affaldsressourceplan 2025 fuldt udfoldet for genanvendelse, og der skal udarbejdes en plan for forebyggelse af affald. Bidrager også til delmål 8.4, 12.2 og Organisationen: Se i øvrigt delmål Geografien: Se delmål Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 11

84 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -12 af Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter. Udvalgte indsatser: Organisationen: Koncernhandlingsplan for grønne indkøb, samt repræsentation i styregruppen for Forum for Bæredygtige Indkøb. Det strategiske indkøb foregår i et samarbejde mellem indkøbs fagspecialister og brugergrupper. Bidrager også til delmål Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. Udvalgte indsatser: Organisationen: a) årlig strategisk kommunikationsplan for Grøn Drift og Udvikling b) årlig intern miljøpris, c) gode historier på intranet c) uddannelse af medarbejdere til at sortere og genanvende bedre på hospitalerne. 13. KLIMAINDSATS: HANDLE HURTIGT FOR AT BEKÆMPE KLIMAFORANDRIN- GER OG DERES KONSEKVENSER 13.1 Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal styrkes. Udvalgte indsatser: Organisationen: På baggrund af RR-beslutning i 2012 investeret 36 mio. kr. i skybrudssikring på hospitaler. Screening og handlingsplan udarbejdet i Organisationen: Se i øvrigt delmål Geografien: Målsætning i ReVUS om, at Region Hovedstaden er internationalt bredt anerkendt som klimaberedt region i I perioden er der igangsat seks forskellige udviklingsindsatser, som bl.a. omhandler at kommuner kommer fra plan til handling, samt eksport (CALL Copenhagen), regional Task Force for klimatilpasning, kystbeskyttelse, robust beredskab mm. Bidrager også til 11.5, 11.7, 11.a, 11.b, Undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer. Geografien: se LIVET I HAVET: BEVARE OG SIKRE BÆREDYGTIG BRUG AF VERDENS HAVE OG DERES RESSOURCER 14.2 Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige negative indvirkninger, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have. Udvalgte indsatser: Geografien: Jf. Jordplanen vil regionen i perioden skabe overblik over, hvor mange forurenede grunde, der kan true overfladevand og natur. Bidrager også til delmål LIVET PÅ LAND: BESKYTTE, GENOPRETTE OG STØTTE BÆREDYGTIG BRUG AF ØKOSYSTEMER PÅ LAND, BEKÆMPE ØRKENDANNELSE, STANDSE UDPINING AF JORDEN OG TAB AF BIODIVERSITET Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 12

85 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -13 af Inden 2030 skal ørkendannelse bekæmpes, forringet land og jord genoprettes, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og det skal forsøges at opnå en jordforringelsesneutral verden. Udvalgte indsatser: Geografien: Med Råstofplanen som overordnet politisk ramme er det målsætningen at reducere behovet for primære råstoffer gennem øget ressourceeffektivitet. Derved reduceres behov for udlæg af (landbrugs)arealer til råstofgrave. I regionens administrationspraksis tilskyndes råstofvirksomheder til at efterbehandle råstofgrave således, at de kan bidrage til ny natur og øget biodiversitet Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. Udvalgte indsatser: Geografien: Se delmål FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER: STØTTE FREDELIGE OG INKLUDERENDE SAMFUND. GIVE ALLE ADGANG TIL RETSSIKKERHED OG OPBYGGE EFFEKTIVE, ANSVARLIGE OG INDDRAGENDE INSTITUTIONER PÅ ALLE NIVEAUER Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler. Udvalgte indsatser: Geografien: Målsætning i ReVUS om at 75 % af kommunerne i regionen deler åbne data. Dette fremmes fx gennem Datahub projekt og OpenData.DK 17. PARTNERSKAB FOR HANDLING: STYRK DET GLOBALE PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG ØG MIDLERNE TIL AT NÅ MÅLENE 17.6 Der skal forbedres Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale triangulære samarbejde samt det internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øges vidensdeling igennem gensidige aftalte vilkår, herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN-niveau, og gennem en global teknologi-faciliteringsmekanisme. Udvalgte indsatser: Organisationen: Deltager i HCWH (Healthcare without Harm) en global organisation som vidensdeler og lobbyer for bæredygtig omstilling af sundhedssektoren og underskrev klimastatement i Bidrager også til delmål Udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljøtilpassede teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, skal fremmes, efter gensidig aftale. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regionens donations- og genbrugsenhed, som enten sender overskydende hospitalsudstyr til intern genbrug eller bortdonation til udviklingslande. Bidrager også til delmål og Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål 3.4, 7.3, 7.a, 9.4, 17.6, Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 13

86 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 1 - Side -14 af 14 Organisationen: I dialog med hospitaler og virksomheder arbejder Koncernindkøb og Center for Ejendomme på at udvikle, afprøve og kommercialisere innovative tiltag, samt udvikle grønnere produkter og services. Deltager i SSP Regions, som bl.a. omhandler grønne offentlige udbud. Regionen arbejder med Offentlig Privat Innovation (OPI) indenfor bedre behandlinger for patienten, hvorfor der er god viden om metoden og hvordan denne kan bruges i evt. andre partnerskaber. Geografien: Når Region Hovedstaden arbejder med regional udvikling sker det i tråd med den regionale udviklingsstrategi. De konkrete indsatser udvikles og gennemføres i offentlige eller offentligtprivate partnerskaber, herved bidrages der løbende til delmål Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 14

87 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 2 - Side -1 af 1

88 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag BESLUTNINGSSAG: Side -1 af 5 HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL I REGION HOVEDSTADEN - METODE TIL VURDERING AF POTENTIELLE FREMADRETTEDE INDSATSER. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Miljø- og klimaudvalget godkendte den 20. marts 2018 medlemsforslaget om, at der i Region Hovedstaden udarbejdes en handlingsplan for, hvordan regionen kan bidrage til at realisere FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 oplæg til procesplan for udarbejdelse af handlingsplan for FNs verdensmål. Udarbejdelsen af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget. Status for regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene er nu gennemført, og alle udvalg vil drøfte og tilkendegive ønsker om eventuelle særlige fokusområder for regionens fremadadrettede bidrag. Det næste skridt er at vurdere potentielle fremadrettede indsatser. Der er behov for at fastsætte en metode til vurdering af indsatserne for regionens bidrag til verdensmålene, så der kan foretages en politisk prioritering. Forslag til metode forelægges hermed miljø- og klimaudvalget til godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget: 1. at metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser til handlingsplan for FN's verdensmål godkendes, og 2. at det godkendes, at der fremadrettet kun anslås ressourcebehov for de indsatser der har stor implementerbarhed og hvor indsatsen samtidig har stor betydning. POLITISK BEHANDLING Godkendt. Stinus Lindgreen (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York de 17 verdensmål: En hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Der er 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN s 193 medlemslande. For at opnå målene skal alle yde deres del; lige fra regeringer, regioner, kommuner til erhvervsliv og civilsamfund. I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling sigtes mod en enkel og operationel handlingsplan, som understøtter de eksisterende kerneopgaver. Der skelnes mellem to niveauer, geografi og organisation, ved udarbejdelsen af handlingsplanen. Den geografiske indsats omhandler bl.a. regional udvikling og den del forankres og indskrives i den regionale udviklingsstrategi, som kan skabe et fælles grundlag for at udvikle hele regionen i samspil med centrale aktører. For Region Hovedstaden som organisation bygges handlingsplanen primært op om en struktur med Grøn Drift og Udvikling som bærende elementer, da den grønne del af bæredygtighedsdagsordenen, og en stor del af de relevante verdensmål, er forankrede her. Metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser Administrationen har kortlagt status for regionens nuværende bidrag til realiseringen af verdensmålene. Kortlægningen viser, at 16 ud af de 17 verdensmål er relateret til regionens nuværende indsatser. Samtidig viser kortlægningen, at flere forskellige indsatser bidrager til at realisere det samme verdensmål, og at mange indsatser bidrager til at realisere mere end et verdensmål (se dagsordens punkt 3 for yderligere Side 15 af 23

89 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 3 - Side -2 af 5 information). Kortlægningen giver altså et her og nu billede af, hvordan regionens indsatser bidrager til verdensmålene og viser spredningen i regionens bidrag på nuværende tidspunkt. Alle udvalg vil drøfte og tilkendegive eventuelle ønsker om særlige fokusområder for regionens fremadadrettede bidrag. Disse ønsker vil blive anvendt som opmærksomhedspunkter i vurderingen af potentielle indsatser til handlingsplanen. Det næste skridt er at vurdere potentielle fremadrettede indsatser. Der er behov for at fastsætte en metode til vurdering af mulige fremadrettede indsatser i den kommende handlingsplan. Nedenfor foreslås metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser i handlingsplanen: De potentielle fremadrettede indsatser vurderes udfra hvor stor implementerbarhed indsatsen har og hvor stor betydning, indsatsen har for regionens bidrag til delmålet (og som dermed spiller ind i verdensmålet). Indsatser indsættes i figuren i Bilag 1 på baggrund af denne vurdering. De væsentligste indsatser identificeres ved at sammenholde vurderingerne af implementerbarhed og betydning. Det vil sige indsatser, hvor implementerbarheden af indsatsen er stor, og hvor indsatsen har stor betydning for regionens bidrag til delmålet (disse ligger alle indenfor den stiplede cirkel i figuren i bilag 1). For de indsatser der er identificeret som de væsentligste, vil der blive anslået et ressourcebehov. Det vil sige, hvor langt vi kan komme indenfor eksisterende prioriteringer og/eller om der er behov for yderligere ressourcer. I forhold til indsatser som omhandler regional udvikling, vil disse blive drøftet med regionens samarbejdspartnere i en særskilt proces, som er forankret i det politiske udvalg for den regionale udviklingsstrategi. Næste skridt i processen for udarbejdelse af handlingsplanen På baggrund af drøftelserne af regionens nuværende bidrag og tilkendegivelse af eventuelle ønsker om særlige fokusområder samt metode til at vurdere fremadrettede indsatser, vil administrationen fremlægge bud på en række indsatser, som kan løfte regionens bidrag til verdensmålene med de regionale kerneopgaver. Det vil efterfølgende danne baggrund for politisk prioritering, se procesplan i bilag 2. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser til handlingsplan for FN's verdensmål. Det godkendes desuden at der fremadrettet kun anslås ressourcebehov for de indsatser der har stor implementerbarhed og hvor indsatsen samtidig har stor betydning RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 16 af 23

90 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 3 - Side -3 af 5 1. Metode til vurdering af indsatser 2. Proces for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Side 17 af 23

91 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Handlingsplan for Handlingsplan FN's verdensmål for FN's i Region verdensmål Hovedstaden i Region - Drøftelse af Hovedstaden Region Hovedstadens - metode bidrag til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser. Bilag 13 - Side -1-4 af 15 Center for Regional Udvikling Til: Miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden Telefon Direkte EAN-nr.: Dato: 12. september 2018 Bilag 1: Metode til vurdering af fremadrettede indsatser i handlingsplan for FN s verdensmål i Region Hovedstaden Nedenfor foreslås metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser i handlingsplanen. Alle eksisterende indsatser og forslag til fremadrettede indsatser indsættes i figuren nedenfor. På Y- aksen (lodret) vurderes indsatsen udfra hvor stor implementerbarhed indsatsen har og på x-aksen (vandret) vurderes hvor stor betydning, indsatsen har for regionens bidrag til delmålet (som ligger under hvert verdensmål). Ud fra ovenstående figur kan de væsentligste indsatser så identificeres. Det vil sige indsatser, hvor implementerbarheden både er stor, og hvor indsatsen har stor betydning for regionens bidrag til delmålet (disse ligger alle indenfor den stiplede cirkel). For de indsatser, der er identificeret som de væsentligste, vil der blive anslået et ressourcebehov. Det vil sige, hvor langt vi kan komme indenfor eksisterende prioriteringer og/eller om der er behov for yderligere ressourcer. I forhold til indsatser som omhandler regional udvikling, vil disse blive drøftet med regionens samarbejdspartnere i en særskilt proces, som er forankret i det politiske RUS-udvalg. Møde i Miljø- Forretningsudvalget og klimaudvalget d d

92 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Handlingsplan for Handlingsplan FN's verdensmål for FN's i Region verdensmål Hovedstaden i Region - Drøftelse af Hovedstaden Region Hovedstadens - metode bidrag til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser. Bilag 23 - Side -1-5 af 15 Proces for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN s verdensmål Ultimo okt.: 19. juni: Godkendelse af procesplan Drøftelser i alle udvalg af regionens nuværende bidrag til verdensmålene samt tilkendegivelser om evt. ønsker til særlige fokusområder for den fremadrettede indsats Primo 2019: Drøftelser af indsatser og ramme til handlingsplanen Juni 2019: Mulighed for temadrøftelser på Folkemødet 21. august: Workshop om FN s verdensmål Ultimo okt.: Metode til at vurdere fremadrettede indsatser til godkendelse i miljø- og klimaudvalget April/maj 2019: Handlingsplan til godkendelse i alle udvalg og regionsrådet Møde i Miljø- Forretningsudvalget og klimaudvalget d d

93 Punkt nr. 6 - Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - Drøftelse af Region Hovedstadens bidrag Bilag 4 - Side -1 af 1 Proces for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN s verdensmål Ultimo okt.: 19. juni: Godkendelse af procesplan Drøftelser i alle udvalg af regionens nuværende bidrag til verdensmålene samt tilkendegivelser om evt. ønsker til særlige fokusområder for den fremadrettede indsats Primo 2019: Drøftelser af indsatser og ramme til handlingsplanen Juni 2019: Mulighed for temadrøftelser på Folkemødet 21. august: Workshop om FN s verdensmål Ultimo okt.: Metode til at vurdere fremadrettede indsatser til godkendelse i miljø- og klimaudvalget April/maj 2019: Handlingsplan til godkendelse i alle udvalg og regionsrådet

94 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 15

95 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af Indledning... 3 Hvad er informationssikkerhed? Formål med informationssikkerhedspolitikken... 4 Ydre rammer for arbejdet med informationssikkerhed Gyldighedsområde Målsætninger Informationssikkerhedsledelse... 6 Principper for informationssikkerhedsledelse... 6 Organisering af informationssikkerhedsledelse Persondatabeskyttelse... 8 Hvad er en personoplysning?... 8 Principper for behandling af personoplysninger... 9 Databeskyttelsesrådgiver (DPO)... 9 Databehandlere og lovlig videregivelse... 9 Overførsel til tredjelande Fortegnelse Registreredes rettigheder Klagemuligheder Risikostyring Konsekvensanalyse Risikovurdering af konkrete systemer og teknologi Sikkerhedshændelser Beredskab Sikkerhedskultur Sanktioner Opfølgning og godkendelse... 14

96 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 15 Region Hovedstaden bruger dagligt data som led i regionens opgaveløsning inden for sundhed, forskning, regional udvikling og det sociale område. Især på sundhedsområdet har regionen ansvar for mange følsomme data om borgernes helbred. I Region Hovedstaden har vi både borgernes liv og deres data i vores hænder. Informationssikkerhed har høj prioritet i Region Hovedstaden. Adgangen til data er central for det daglige arbejde, og som offentlig myndighed har regionen ansvar for at passe godt på de data, som borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere har betroet os. Samtidig skærper trusselsbilledet med stigende cyberkriminalitet samt ny databeskyttelseslovgivning kravene til regionens sikkerhed. Arbejdet med informationssikkerhed understøtter Region Hovedstadens vision, mission, værdier og strategiske målsætninger. Et stærkt fokus på informationssikkerhed bidrager således aktivt til regionens vision om at være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau ved at: Fremme livskvalitet og patienttilfredshed, fordi borgerne er trygge og har tillid til, at regionen passer godt på deres personoplysninger Styrke regionens omdømme og sætte professionelle rammer og standarder for informationssikkerhed, der gør regionen til en attraktiv samarbejdspartner inden for forskning, udvikling og innovation Understøtte regionens kerneforretning og sikre adgangen til data, som en del af grundlaget for at kunne drive og udvikle et effektivt sundhedsvæsen med sammenhængende patientforløb. I det daglige arbejde skal informationssikkerhed derfor være en integreret del af regionens drifts- og udviklingsopgaver og medvirke til, at borgere, samarbejdspartnere og andre interessenters tillid til regionen fastholdes. Høj databeskyttelse er ydermere en forudsætning for forskning på topplan og bedre anvendelse af sundhedsdata til gavn for patienter og borgere. Grundelementet i informationssikkerhed er at beskytte informationer, så deres fortrolighed, integritet og tilgængelighed bevares. I praksis betyder det, at regionen skal sikre, at uvedkommende ikke har adgang til informationer (fortrolighed), at informationer ikke er manipulerede eller uretmæssigt ændret (integritet), og at autoriserede personer kan få adgang til informationer, når det er nødvendigt (tilgængelighed). Informationer kan i denne sammenhæng både være fysiske og digitale data. I Region Hovedstaden omfatter

97 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -4 af 15 arbejdet med informationssikkerhed både it-sikkerhed, persondatabeskyttelse samt organisering og ledelse. Formålet med Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik er at fastlægge de overordnede rammer, organisering og ansvar, principper og målsætninger for arbejdet med informationssikkerhed i Region Hovedstaden. Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik tager udgangspunkt i og udmønter Fællesregional informationssikkerhedspolitik, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland og godkendt af regionsrådet i Region Hovedstaden i januar Samtidig understøtter informationssikkerhedspolitikken den fællesregionale (eksterne) persondatapolitik, som inden for rammerne af den overordnede fællesregionale informationssikkerhedspolitik, sætter fokus på persondatabeskyttelse og kommunikation til borgere og andre eksterne interessenter. Informationssikkerhedspolitikken udmøntes gennem retningslinjer, vejledninger, instrukser m.m., der sikrer, at alle medarbejdere arbejder med og forholder sig til informationssikkerhed, som led i det daglige arbejde i Region Hovedstaden.

98 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -5 af 15 Arbejdet med informationssikkerhed i Region Hovedstaden tager afsæt i god praksis for it-sikkerhed og følger principperne i ISO27001 standarden, som er baseret på en risikobaseret tilgang til styring af informationssikkerhed. Lovgrundlaget for arbejdet med informationssikkerhed og denne politik er Databeskyttelseslovgivningen, som består af EU s Forordning om databeskyttelse og Databeskyttelsesloven. Databeskyttelsesloven fastsætter nationale regler, som supplerer de generelle bestemmelser i EU s Forordning om databeskyttelse. Adgangen til og behandlingen af data og personoplysninger i regionen kan dog være reguleret i flere andre love, som politikken ikke berører for eksempel Sundhedsloven, Forvaltningsloven, Offentlighedsloven, Autorisationsloven, Retssikkerhedsloven, Serviceloven, Lægemiddelloven og Apotekerloven. Herudover indeholder lovgivning relateret til NISdirektivet sektorspecifikke krav til sikkerheden i net- og informationssystemer eksempelvis på sundhedsområdet. Endelig refererer arbejdet med informationssikkerhed i Region Hovedstaden til nationale strategier og aftaler på digitaliserings- og sikkerhedsområdet for eksempel Et stærkere og mere trygt digitalt samfund. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle. Strategi for digital sundhed og National strategi for cyber- og informationssikkerhed Informationssikkerhedspolitikken gælder for alle brugere i Region Hovedstaden, dvs. medarbejdere, forskere, konsulenter, regionsrådsmedlemmer, elever, studerende og andre, der midlertidigt eller for en længere periode har adgang til data og personoplysninger, som regionen er ansvarlig for. Relevante krav til eksterne samarbejdspartnere og leverandører vedrørende informationssikkerhed skal indarbejdes og konkretiseres i aftaleforholdet, således at regionens sikkerhedsniveau fastholdes og sikres. Hvor flere regioner anvender samme samarbejdspartner eller leverandør til fælles løsninger, skal den fællesregionale informationssikkerhedspolitik anvendes.

99 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -6 af 15 Region Hovedstaden har følgende overordnede målsætninger for informationssikkerhed: Regionens sikkerhedsniveau skal fastlægges ud fra en risikobaseret tilgang, som balancerer sikkerhedshensyn og overholdelse af databeskyttelseslovgivningen med forretningshensyn Borgere, patienter, virksomheder, samarbejdspartnere og andre interessenter skal have tillid til, at regionen har etableret de nødvendige tiltag til at beskytte data, og at regionen forvalter deres personoplysninger sikkert og forsvarligt Regionen skal arbejde professionelt og struktureret med informationssikkerhed ved at efterleve ISO27001 standarden, som ramme for informationssikkerhedsledelse og -styring Alle medarbejdere i regionen skal være bevidste om, at de spiller en vigtig og aktiv rolle i forhold til regionens samlede informationssikkerhed. De skal kende og efterleve regler og retningslinjer for informationssikkerhed, som er relevante i deres daglige arbejde og være engageret i regionens uddannelses- og træningsaktiviteter på området Regionen skal gennem leverandørstyring og kontrakter, for eksempel databehandleraftaler, stille krav til eksterne samarbejdspartnere og leverandører vedrørende informationssikkerhed og følge op på dem. Ledelsen af informationssikkerhedsarbejdet i Region Hovedstaden sker efter en række overordnede principper, og er organiseret på forskellige niveauer, henholdsvis et rammesættende og et udmøntende niveau, hvor regionens forskellige aktører i informationssikkerhedsarbejdet har hver deres rolle, opgaver og ansvar. Ledelsen af informationssikkerhedsarbejdet i Region Hovedstaden er baseret på følgende principper: Informationssikkerhed skal være forankret i regionens politiske og administrative topledelse

100 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -7 af 15 Informationssikkerhed skal indarbejdes i den eksisterende organisation og ledelsesstruktur Ejerskab af informationssikkerhedspolitik, retningslinjer, vejledninger etc. skal følge mandat i den eksisterende organisation og ledelsesstruktur Ansvaret for efterlevelse af regionens informationssikkerhedspolitik, retningslinjer, vejledning etc. og ansvaret for overholdelse af databeskyttelseslovgivningen skal ligge i de organisatoriske enheder/linjeorganisationen Organisering af arbejdet med informationssikkerhed skal understøtte Region Hovedstadens ledelsesprisme og værdier om mindre styring og mere ledelse. Det vil blandt andet sige, at inden for de rammer, der er fastlagt i regionens informationssikkerhedspolitik og retningslinjer, skal beslutninger vedrørende informationssikkerhed så vidt muligt tages tæt på de berørte forretningsområder. Det rammesættende niveau af informationssikkerhedsledelse i Region Hovedstaden udgøres af regionens politiske og administrative topledelse. Regionsrådet har det øverste ansvar for at fastlægge den overordnede ramme og retning for arbejdet med informationssikkerhed i Region Hovedstaden herunder at godkende Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik. Koncernledelsen har ansvar for den administrative styring af arbejdet med informationssikkerhed i regionen. Det udmøntende niveau udgøres af koncerncentre, direktioner, linjeledelser og medarbejdere i regionen, som alle har bestemte opgaver og ansvar i forhold til at udmønte og efterleve informationssikkerhedspolitikken og databeskyttelseslovgivningen i praksis. I Region Hovedstaden er de linjeorganisatoriske enheder (hospitaler, virksomheder og centre) understøttet af en række tværgående koncerncentre, som fastlægger regionale rammer og/eller leverer tværgående services inden for eksempelvis ansættelse, udvikling af ny teknologi, intern og ekstern kommunikation m.m. Koncerncentrene skal i samarbejde med Sektion for Informationssikkerhed fastlægge retningslinjer for informationssikkerhed, der udmønter informationssikkerhedspolitikken på de områder, hvor centret har en særlig faglig ekspertise. Formålet er at sikre et samspil mellem retningslinjer for informationssikkerhed, det pågældende forretningsområde og dertilhørende regionale processer. Hospitals-, virksomheds- og centerdirektionerne har det overordnede ansvar for at implementere og efterleve informationssikkerhedspolitikken og retningslinjer for informationssikkerhed, samt overholdelse af databeskyttelseslovgivningen i egen organisatorisk enhed. Linjeledelser og medarbejdere har ansvar for at efterleve de regler og retningslinjer i den daglige opgaveløsning, som knytter sig til deres rolle og arbejdsopgaver.

101 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -8 af 15 Til at understøtte både det rammesættende og udmøntende niveau har regionen etableret en central informationssikkerhedsfunktion Sektion for Informationssikkerhed, som styrer, tilrettelægger og driver det overordnede arbejde med informationssikkerhed i regionen. Åbenhed og professionalisme i omgangen med persondata medvirker til at fastholde borgernes tillid og regionens troværdighed. Behandling af personoplysninger i Region Hovedstaden skal derfor ske med omhu og overholde reglerne i databeskyttelseslovgivningen. Behandling er i denne sammenhæng den aktivitet eller de aktiviteter, som sker med personoplysninger. Det kan for eksempel være indsamling, registrering, bearbejdning, opbevaring, offentliggørelse, ændring, søgning, overførsel, og sletning af personoplysninger. Personoplysninger er enhver form for information som alene eller sammen med andre oplysninger kan henføres til en bestemt fysisk person. Databeskyttelseslovgivningen skelner mellem forskellige kategorier af personoplysninger, der har betydning for kravene til, hvordan personoplysninger skal behandles. Følsomme personoplysninger er helbredsoplysninger, oplysninger om race eller etnisk oprindelse, oplysninger om politisk religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, oplysninger om en persons seksuelle orientering eller seksuelle forhold og genetisk og biometrisk data, der har til formål at identificere en bestemt person. Cpr-numre og oplysninger om strafbare forhold er to kategorier af personoplysninger, som har særstatus i lovgivningen. Dette betyder, at de i praksis skal behandles på lige fod med følsomme oplysninger. Alle andre personoplysninger falder ind under kategorien almindelige personoplysninger. Dette er for eksempel navn, fødselsdato, alder, adresse, interesser, økonomiske og sociale forhold, CV, ansøgning m.m.

102 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -9 af 15 Personoplysninger, som regionen har ansvar for, skal behandles i overensstemmelse med følgende principper i Databeskyttelsesforordningen: Personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og gennemsigtigt Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og saglige formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål Personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til formålet Personoplysninger skal være korrekte og ajourførte Personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i længere tid end det er nødvendigt til formålet Personoplysninger skal behandles, så der er tilstrækkelig sikkerhed for personoplysningerne. Behandling af personoplysninger i Region Hovedstaden er på nogle områder reguleret af anden lovgivning for eksempel Sundhedsloven, som fastsætter særlige regler for bl.a. opbevaring af journaler og sletning af oplysninger i journalerne. Region Hovedstaden har en uafhængig databeskyttelsesrådgiver (DPO), som skal rådgive regionen i principielle og væsentlige beslutninger vedrørende databeskyttelse og føre tilsyn med, at regionen overholder databeskyttelseslovgivningen. Region Hovedstaden samarbejder som offentlig myndighed med forskellige eksterne parter bl.a. private virksomheder og andre offentlige myndigheder. Dette kan f.eks. være, når en virksomhed leverer et it-system eller en service til regionen, eller når en offentlig myndighed beder regionen om at videregive personoplysninger. Inden regionen overfører personoplysninger til en ekstern part, skal det fastslås, hvorvidt den eksterne part i den konkrete situation er databehandler for regionen eller bliver selvstændigt dataansvarlig som følge af en lovlig videregivelse. En dataansvarlig bestemmer til hvilke formål, og hvordan personoplysningerne må behandles. Det er den dataansvarlige der har ansvaret for, at behandlingen af personoplysninger lever op til reglerne i databeskyttelseslovgivningen. En databehandler behandler udelukkende personoplysninger på vegne af og efter instruks fra den dataansvarlige. Videregivelse betyder, at den dataansvarlige (den videregivende part) har et lovligt grundlag til at overføre personoplysninger til en ekstern part, som derefter bliver selvstændig dataansvarlig for den videre behandling af de modtagne personoplysninger. Regionen skal, som dataansvarlig, indgå en skriftlig databehandleraftale, når en ekstern part behandler personoplysninger på vegne af regionen. Omvendt er der ved videregivelse af personoplysninger krav om et lovligt grundlag for overførslen.

103 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -10 af 15 Regionerne har udarbejdet en fællesregional databehandlerskabelon, som skal benyttes, når regionen er dataansvarlig, og der skal indgås en databehandleraftale. Videregivelse er et særligt begreb i databeskyttelseslovgivningen, som handler om overførslen af personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden dataansvarlig og skal ikke forveksles med videregivelsesbegrebet i Sundhedsloven. Der gælder særlige regler, når regionen overfører personoplysninger til tredjelande og internationale organisationer, der befinder sig i et tredjeland. Tredjelande er lande som ikke er medlem af EU eller EØS (Island, Liechtenstein og Norge). En overførsel kan både bestå i en direkte transmission af data, og at personer i et tredjeland har se-adgang til personoplysninger, der befinder sig i EU. Hvis der skal overføres personoplysninger til tredjelande, skal EU Kommissionens Standardkontraktbestemmelser anvendes. Region Hovedstaden skal føre en fortegnelse over de behandlingsaktiviteter, som regionen er ansvarlig for. Fortegnelsen fungerer som dokumentation for, hvordan Region Hovedstaden behandler data og vil bl.a. blive benyttet af Datatilsynet i forbindelse med tilsyn. Databeskyttelsesrådgiveren ejer Fortegnelsen i Region Hovedstaden og udarbejder vejledninger for, hvordan linjeorganisationen skal indberette og ajourføre informationerne i Fortegnelsen. Borgere, patienter og medarbejdere, hvis personoplysninger regionen behandler (også kaldet registrerede) har en række rettigheder i forhold til brugen af deres oplysninger. Registrerede i Region Hovedstaden har bl.a. ret til indsigt i regionens behandling af deres personoplysninger, ret til berigtigelse af urigtige personoplysninger om dem, ret til begrænsning af behandling af personoplysninger om dem (for eksempel hvis der er uklarheder om rigtigheden af oplysningerne) og ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af deres oplysninger. Når regionen får eller indsamler personoplysninger, har regionen pligt til at give registrerede en række informationer om behandlingen af deres data, som følge af regionens oplysningspligt bl.a. formålet og lovgrundlaget for behandlingen. I nogle tilfælde vil de registreredes rettigheder være begrænset af anden lovgivning for eksempel Databeskyttelsesloven og Sundhedsloven. Regionerne har udarbejdet en fællesregional (ekstern) persondatapolitik, som fortæller borgere, brugere og patienter, hvordan regionerne behandler og beskytter deres

104 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -11 af 15 personoplysninger. Persondatapolitikken er tilgængelig på Region Hovedstadens hjemmeside. Borgere, patienter og medarbejdere har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis de mener, at Region Hovedstaden ikke behandler deres personoplysninger korrekt i forhold til databeskyttelseslovgivningen. Inden opfordres de til at tage kontakt til regionen således, at sagen kan undersøges. Region Hovedstadens tilgang til risikostyring følger principperne i ISO27001 og har til formål at sikre, at de rette i Region Hovedstadens ledelseslag (jf. afsnit 5. Informationssikkerhedsledelse) systematisk og løbende forholder sig til og træffer beslutning om risici vedrørende informationssikkerhed. Regionen fører en samlet log over identificerede risici og prioriterer løbende, hvordan disse skal håndteres. Præsenteret for en konkret risiko er det ledelsens opgave at vurdere sandsynlighed og konsekvens ved risikoen og lægge de overordnede rammer for risikohåndteringen ud fra en af følgende strategier: accept, mitigering (formindskelse) eller eliminering af risiko. Når ledelsen skal fastlægge en strategi for risikohåndteringen skal følgende hensyn tilgodeses og balanceres: Regionens samlede informationssikkerhed Kvalitet i patientbehandling eller anden kerneforretning Økonomi og ressourcer Effektivitet i opgaveløsningen Risikostyringen i Region Hovedstaden foregår indenfor rammerne af henholdsvis en overordnet og en konkret risikohåndtering. Den overordnede risikohåndtering foregår årligt og har fokus på de overordnede risici med relevans for den samlede region. Risikohåndteringen faciliteres af Sektion for Informationssikkerhed og baserer sig på relevante materialer fra det tværregionale samarbejde og Center for Cybersikkerhed (CFCS) samt på en opsamling af det afsluttende års informationssikkerhedsarbejde. De beslutninger, der træffes i forbindelse med den overordnede risikohåndtering, danner grundlag for eventuelle justeringer af politik og

105 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -12 af 15 retningslinjer og leverer vigtigt input til prioriteringen af det kommende års handlingsplan for informationssikkerhed samt årsplan for internt tilsyn. Den konkrete risikohåndtering sker løbende som en del af opgaveløsningen i de forskellige ledelseslag, hvor der dagligt er behov for at prioritere og balancere forskellige interesser. Til at håndtere de risici som har væsentlig betydning for informationssikkerheden, er der etableret en formel dispensationsprocedure som skal sikre, at konkrete risici kvalificeres og dokumenteres af Sektion for Informationssikkerhed og besluttes på det rette ledelsesniveau. Beslutninger vedrørende den konkrete risikohåndtering rapporteres løbende til den overordnede informationssikkerhedsledelse. Regionen skal (som dataansvarlig) udarbejde en konsekvensanalyse, når en behandling sandsynligvis vil indebære en høj risiko for, at den person, der behandles oplysninger om, kan få krænket sine rettigheder og frihedsrettigheder. Formålet er at belyse og håndtere de personlige og sociale konsekvenser for eksempel krænkelse af privatlivets fred og identitetstyveri, der kan være ved brug af nye digitale løsninger, teknologier og services. Konsekvensanalyser skal udarbejdes inden, databehandlingen igangsættes og Databeskyttelsesrådgiveren skal rådføres i processen. Regionen skal som led i forvaltningen af systemer og teknologier løbende gennemføre risikovurderinger og sikre, at der fastlægges strategier for håndteringen af identificerede risici. Risikovurderingerne skal gennemføres med en kadence og en dybde, som står i forhold til systemerne og teknologiernes kritikalitet. Alle sikkerhedshændelser og brud på persondatasikkerheden skal rapporteres til Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) via CIMT Servicedesk eller CIMT Serviceportal. Sikkerhedshændelser er hændelser, hvor regionens it-systemer i en periode har været underkastet en lavere sikkerhed end normalt og/eller hændelser, der har medført et tab af integritet eller fortrolighed af kritiske forretningsdata (uden personoplysninger).

106 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -13 af 15 Der er tale om et brud på persondatasikkerheden, hvis personoplysningers fortrolighed, integritet eller tilgængelighed er blevet kompromitteret. Brud på persondatasikkerheden skal dokumenteres og i nogle tilfælde indberettes til Datatilsynet. Indberetningen skal foretages senest 72 timer efter, at det er bekræftet, at der er sket et brud. De registrerede personer, som bruddet omfatter, skal informeres, hvis regionen vurderer, at bruddet medfører en høj risiko for deres rettigheder, herunder for eksempel diskrimination, identitetstyveri eller svig, økonomisk tab, skade på omdømme eller sociale konsekvenser. Den centrale tovholderfunktion for brud på persondatasikkerheden, som pt. er Sektion for Informationssikkerhed, står for dokumentation og eventuel indberetning til Datatilsynet. Alle organisatoriske enheder i Region Hovedstaden har deres egne lokale beredskabsplaner. Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) har ansvaret for itberedskabet for regionens infrastruktur og forretningskritiske systemer, og for at der er foreligger en it-beredskabsplan. Det primære formål med it-beredskabsplanen er at sikre, at normaldriften genoptages hurtigst muligt i tilfælde af en krise. De lokale organisatoriske enheder har ansvaret for nødprocedurer i den mellemliggende periode. Itberedskabsplanen har titlen Beredskabsplan for CIMT. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) varetager den operationelle ledelse af den samlede sundhedsfaglige indsats i regionen i forbindelse med større ulykker og kriser. AMK og CIMT koordinerer og prioriterer indsatsen i it-beredskabssituationer. Medarbejdernes viden og adfærd i dagligdagen har stor betydning for regionens samlede informationssikkerhed. Derfor skal alle medarbejdere i regionen kende og efterleve informationssikkerhedspolitikken samt de retningslinjer, vejledninger, instrukser m.m., som er relevante i forhold til den enkeltes funktion, rolle og arbejdsopgaver. Til dette formål skal Region Hovedstaden have et uddannelses- og træningsprogram for informationssikkerhed, som skal sikre, at medarbejderne er bevidste om deres rolle og ansvar i sikkerhedsarbejdet og ved, hvad de skal gøre i konkrete situationer. Programmet udgør samtidig det strategiske grundlag for en sammenhængende indsats med at højne

107 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -14 af 15 sikkerhedskulturen i Region Hovedstaden. Det er de organisatoriske enheder og linjeledelsens ansvar, at medarbejderne gennemfører uddannelses- og træningsaktiviteterne og i deres daglige arbejde bidrager til en god sikkerhedskultur i regionen. Brud på informationssikkerhedspolitikken eller deraf afledte retningslinjer og vejledninger er underlagt de sædvanlige ansættelsesretlige sanktioner, ligesom brud efter omstændighederne kan anmeldes til politiet. Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik skal tages op til vurdering, opdateres og godkendes på ny i regionsrådet én gang årligt. Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik er godkendt i regionsrådet d. [indsæt dato] og træder i kraft d. [indsæt dato].

108 Punkt nr. 7 - Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -15 af 15 For yderligere information kontakt: Sektion for Informationssikkerhed Center for It, Medico og Telefoni Borgervænget København Ø informationssikkerhed@regionh.dk Intranet:

109 Punkt nr. 7 - Region Godkendelse Hovedstaden af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Bilag 2 - Side -1 af 3 Godkendelse af ny informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden Præsentation til forretningsudvalget d. 13. november 2018 Informationssikkerhed 1

110 Punkt nr. 7 - Region Godkendelse Hovedstaden af ny informationssikkerhedspolitik for Region HovedstadenCenter for It, Medico og Telefoni Bilag 2 - Side -2 af 3 Den nye informationssikkerhedspolitik i hovedtræk Styrket fokus på: Informationssikkerheds rolle i forhold til regionen som helhed (visioner og kerneydelser) Persondatabeskyttelse og informationssikkerhed som samlet dagsorden Informationssikkerhedsledelse og dermed grundlaget for at kunne træffe beslutninger, drive og udvikle informationssikkerheden i regionen Opdateret i forhold til: Ny fællesregional informationssikkerhedspolitik (2017) Ny lovgivning (EU s databeskyttelsesforordning og Databeskyttelsesloven) Præsentation til forretningsudvalget d. 13. november 2018 Informationssikkerhed 2

111 Punkt nr. 7 - Region Godkendelse Hovedstaden af ny informationssikkerhedspolitik for Region HovedstadenCenter for It, Medico og Telefoni Bilag 2 - Side -3 af 3 Informationssikkerhed i Region Hovedstaden Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik vil være fundamentet for den fremtidige udvikling af informationssikkerheden i regionen POLITIK OG RETNINGSLINJER RISIKOSTYRING HANDLINGSPLAN Informationssikkerhedspolitikken foldes ud gennem retningslinjer og vejledninger, der konkretiserer hvordan politikken skal udmøntes i regionen TILSYN OG RAPPORTERING HÆNDELSES- HÅNDTERING OG BEREDSKAB SIKKERHEDSKULTUR Præsentation til forretningsudvalget d. 13. november 2018 Informationssikkerhed 3

112 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -1 af 43

113 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -2 af 43 2

114 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -3 af 43 3

115 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -4 af 43 4

116 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -5 af 43 5

117 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -6 af 43 A. Henvist som akut syge og tilskadekomne (evt. til indlæggelse) B. Henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom 112 CVI 1813 Vurderingsspor 1813 Behandlerspor - skade 1813 Behandlerspor - sygdom Akutmodtagelse Akutklinik med senge* Akutklinik uden senge Prakt. læge i dagtid C. Ikke henvist Selvhenvender 6

118 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -7 af 43 7

119 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -8 af 43 8

120 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -9 af 43 9

121 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -10 af 43 10

122 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -11 af 43 Akutmodtagelse Bispebjerg Akutklinik med senge Frederiksberg A. Henvist som akut syge og tilskadekomne (evt. til indlæggelse) B. Henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom C. Ikke henvist

123 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -12 af 43 12

124 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -13 af 43 13

125 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -14 af 43 Akutmodtagelse Herlev Akutklinik med senge Gentofte A. Henvist som akut syge og tilskadekomne (evt. til indlæggelse) B. Henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom C. Ikke henvist

126 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -15 af 43 15

127 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -16 af 43 16

128 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -17 af 43 Akutmodtagelse Hillerød Akutklinik med senge Frederikssund Akutklinik uden senge Helsingør A. Henvist som akut syge og tilskadekomne (evt. til indlæggelse) B. Henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom C. Ikke henvist

129 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -18 af 43 18

130 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -19 af 43 19

131 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -20 af 43 20

132 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -21 af 43 Akutmodtagelse Hvidovre Akutklinik med senge Amager Akutklinik med senge Glostrup A. Henvist som akut syge og tilskadekomne (evt. til indlæggelse) B. Henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom C. Ikke henvist

133 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -22 af 43 22

134 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -23 af 43 23

135 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -24 af 43 24

136 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -25 af 43 25

137 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -26 af 43 Akutmodtagelse Bispebjerg Akutmodtagelse Herlev Akutmodtagelse Hillerød Akutmodtagelse Hvidovre Akutklinik Frederiksberg 4 km 10 min. bil min. off. transport Akutklinik Gentofte 9 km 12 min. bil min. off. transport Akutklinik Frederikssund 21 km 22 min. i bil min. off. transport Akutklinik Amager 13 km 22 min. bil min. off. transport Akutklinik Helsingør 23 km 28 min. bil min. off. transport Akutklinik Glostrup 9 km 14 min. bil min. off. transport 26

138 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -27 af 43 Akutklinik Frederiksberg 800 patienter viderehenvist / overflyttet 2,6 pct. af alle kontakter Akutklinik Gentofte patienter viderehenvist / overflyttet 3,4 pct. af alle kontakter Akutklinik Frederikssund 700 patienter viderehenvist / overflyttet 4,1 pct. af alle kontakter Akutklinik Amager patienter viderehenvist / overflyttet 2,3 pct. af alle kontakter Akutklinik Glostrup 700 patienter viderehenvist / overflyttet 1,6 pct. af alle kontakter Bispebjerg Akuthospital Herlev Akuthospital Hillerød Akuthospital Hvidovre Akuthospital 27

139 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -28 af 43 Føler sig velkomne, når de ankommer Informeres ved modtagelsen om, hvornår de kan blive undersøgt Informeres tilstrækkeligt om udviklingen i ventetid, fra ankomst til undersøgelse Mulighed for adspredelse i venteværelset Personalet lytter til patienternes beskrivelse af deres sygdom/skade Mundtlig information er forståelig Får svar på de spørgsmål, de stiller Informeres løbende om, hvad der skal foregå Får mulighed for at deltage i beslutninger om deres behandling Får dækket behov for smertelindring under besøg Informeres om symptomer, de skal være opmærksomme på efter besøg Informeres om henvendelsesmuligheder efter besøg Tydelig skiltning til akutmodtagelsen / akutklinikken Længden af ventetid fra ankomst til undersøgelse er acceptabel Adgang til mad og drikke (fx i venteværelset / automat) Sygdom / skade behandles, så de er trygge ved at skulle hjem Alt i alt tilfredse med deres besøg Oplever ventetid fra ankomst til undersøgelse VENTETID For patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor) er ventetiden i gennemsnit minutter mindre på akutklinikken / akutklinikkerne sammenlignet med ventetiden i akutmodtagelsen i samme planlægningsområde. Datakilde: Sundhedsdatabanken,

140 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -29 af 43 Planlægningsområde Syd * Planlægningsområde Nord Planlægningsområde Midt Senge i 2017 Senge fremover inkl. nybyggeri Forventet sengebehov i 2025 Planlægningsområde Byen

141 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -30 af 43 Procent der oplever overbelægning Planlægningsområde Byen Planlægningsområde Midt Planlægningsområde Nord Planlægningsområde Syd

142 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -31 af 43 31

143 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -32 af 43 32

144 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -33 af 43 33

145 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -34 af 43 34

146 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -35 af 43 35

147 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -36 af 43 36

148 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -37 af 43 37

149 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -38 af 43 38

150 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -39 af 43 39

151 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -40 af 43 40

152 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -41 af 43 41

153 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -42 af 43 42

154 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 1 - Side -43 af 43 43

155 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -1 af 23

156 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -2 af 23 2

157 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -3 af 23 3

158 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -4 af 23 Akutklinik med senge Akutklinik uden senge Akutklinik Akutmodtagelse Akutmodtagelse Akutmodtagelse Akutklinik uden senge A. Henvist som akut syge og tilskadekomne (evt. til indlæggelse) En del af disse patienter behandles på akutklinikker med senge B. Henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor) 4

159 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -5 af 23 5

160 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -6 af 23 6

161 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -7 af 23 7

162 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -8 af 23 8

163 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -9 af 23 9

164 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -10 af 23 10

165 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -11 af 23 11

166 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -12 af 23 12

167 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -13 af 23 13

168 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -14 af 23 14

169 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -15 af 23 15

170 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -16 af 23 16

171 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -17 af 23 17

172 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -18 af 23 18

173 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -19 af 23 19

174 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -20 af 23 20

175 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -21 af 23 21

176 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -22 af 23 22

177 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 2 - Side -23 af 23 23

178 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Akutmodtagelse Bilag 3 - Side -1 af 1 Akutklinik, hospital Akutklinik, sundhedshus Traumecenter Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Nord Nordsjællands Hospital Hillerød Hillerød Hørsholm Frederikssund Allerød Rudersdal Frederikssund Herlev og Gentofte Hospital Midt Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Herlev Gladsaxe Gentofte Ballerup Herlev Byen Rigshospitalet (Glostrup) Høje-Taastrup Ishøj Albertslund Vallensbæk Glostrup Rødovre Brøndby Glostrup Hvidovre Vesterbro Valby Hvidovre Amager Vest Amager Øst Amager og Hvidovre Hospital Amager Tårnby Syd Dragør Bornholm Byen Bornholm Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Bornholm Brønshøj- Husum Vanløse Frederiksberg Bispebjerg Nørrebro Bispebjerg Østerbro Frederiksberg Blegdamsvej Indre by Rigshospitalet (Blegdamsvej)

179 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 4 - Side -1 af 2 Region Hovedstaden Att.: Charlotte Hosbond Kongens Vænge Hillerød Rådgivning vedr. Region Hovedstadens akutklinikker Region Hovedstaden har den 14. oktober 2018 fremsendt en anmodning om rådgivning om akutklinikkerne i Region Hovedstaden i forbindelse med, at regionen er i gang med at udarbejde en ny hospitalsplan. Ifølge sundhedslovens 206, stk. 2, skal regionerne indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen forud for Regionsrådets behandling af forslag til sundhedsplan. Herudover gør Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at sundhedskoordinationsudvalget i regionen skal vurdere udkast til regionens sundhedsplan, jf. bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, 7, stk oktober 2018 Sagsnr /1/ Reference ncho T E plan@sst.dk Sundhedsstyrelsen tager i sin rådgivning udgangspunkt i sundhedsloven og de politiske målsætninger bag denne, anbefalingerne i Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (Sundhedsstyrelsen, 2007) samt tidligere rådgivning ydet til Region Hovedstaden eller andre regioner vedr. sundhedsplanen. I forbindelse med sin henvendelse til Sundhedsstyrelsen har Region Hovedstaden specifikt anmodet om at modtage rådgivning om regionens akutklinikker. Region Hovedstaden anfører, at regionens akutklinikker i dag enten er placeret på hospitalsmatrikel med medicinsk sengeafdeling og mulighed for indlæggelse, eller i et sundhedshus uden mulighed for indlæggelse. Regionen tilføjer, at akutklinikker, der ligger i tilknytning til et sundhedshus, alene kan modtage patienter henvist med mindre skader og akut almenmedicinsk sygdom, dvs. sygdom, der i dagtid varetages af praktiserende læger. Sundhedsstyrelsen forstår Region Hovedstadens anmodning således, at der ønskes rådgivning i forhold til, hvorvidt der fortsat skal være akutklinikker med mulighed for indlæggelse uden om en akutmodtagelse. Nedenfor følger Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstaden vedr. mulighed for indlæggelse i forbindelse med regionens akutklinikker. Sundhedsstyrelsen lægger i sin rådgivning særlig vægt på at sikre kvalitet i de ydelser, der skal leveres, herunder at sikre de fornødne kompetencer, samt at sikre sammenhængende patientforløb og effektiv ressourceanvendelse. I sine anbefalinger for det akutte beredskab fra 2007 anbefaler Sundhedsstyrelsen, at al modtagelse af akutte patienter på sygehusene sker gennem en fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau og tilsvarende via traumecentre på højt specialiseret niveau (anbefaling 17). Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at der hvor særlige behov som store afstande eller lignende gør sig gældende kan oprettes nære tilbud, fx i form af skadeklinikker betjent af læger og/eller sygeplejersker (under lægeligt ansvar), hvor patienter med mindre og ukomplicerede skader kan behandles (anbefaling 9). Endelig anbefaler Sund-

180 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 4 - Side -2 af 2 hedsstyrelsen, at al henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret (anbefaling 6). Sundhedsstyrelsen har endvidere tidligere ydet rådgivning om akutstrukturen i Region Hovedstaden i forbindelse med etablering af enstrenget og visiteret adgang til regionens akutsystem. I sin rådgivning af 5. september 2013 bemærkede Sundhedsstyrelsen blandt andet, at idet Region Hovedstaden besluttede at integrere lægevagtsordningen i det øvrige akutsystem, skulle de kommende akutmodtagelser- og klinikker bemandes af læger og sygeplejersker med de fornødne kompetencer i forhold til udredning og behandling af akutte almenmedicinske problemstillinger. På baggrund af styrelsens anbefalinger fra 2007 samt tidligere ydet rådgivning til Region Hovedstaden i 2013, finder Sundhedsstyrelsen, at Region Hovedstadens akutklinikker skal kunne håndtere patienter, som henvender sig med akutte almenmedicinske problemstillinger, som ikke kræver vurdering eller behandling i det øvrige sygehusvæsen. Dvs. akutklinikkerne skal have kompetencer og udstyr til rådighed til at håndtere de samme typer akutte patienter, som almen praksis håndterer i dagtid. Sundhedsstyrelsen konstaterer ud fra Region Hovedstadens beskrivelse, at akutklinikkerne lever op til dette. Sundhedsstyrelsen finder imidlertid, at indlæggelse af patienter med akut opstået sygdom og skade uden om akutmodtagelserne eller et traumecenter er i modstrid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Akutte patienter med behov for sygehusbehandling og evt. indlæggelse skal i stedet modtages på de af regionens hospitaler, der har en akutmodtagelse eller et traumecenter. Modtagelse af uselekterede patienter med akut behov for sygehusbehandling og evt. indlæggelse via en akutmodtagelse eller et traumecenter vil sikre en højere grad af entydighed og enstrengethed. Det vil desuden sikre, at der er de relevante lægefaglige specialer og faciliteter til stede til at vurdere patienter med akut behov for sygehusbehandling og evt. indlæggelse, hvilket er med til at understøtte høj og ensartet kvalitet i den akutte sundhedsindsats. Sundhedsstyrelsen vil til sidst informere om, at styrelsen er i gang med at udarbejde nye anbefalinger for sundhedsindsatsen ved akut opstået sygdom og skade. Anbefalingerne forventes at blive offentliggjort primo Sundhedsstyrelsen står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål eller yderligere rådgivning. Herunder forventer Sundhedsstyrelsen at blive inddraget i rådgivningen af Region Hovedstaden i forbindelse med udarbejdelsen af den nye hospitalsplan, jf. sundhedslovens 206, stk. 2. Det præciseres, at Region Hovedstaden skal indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen inden forelæggelser for Regionsrådet. Med venlig hilsen Janet Samuel Centerchef Side 2

181 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 5 - Side -1 af 2 Center for Sundhed NOTAT Direkte Dato: 7. november 2018 Rettelsesblad til punktet Organisering af akutte behandlingstilbud Afsnittet Konsekvenser er ændret siden sundhedsudvalgets behandling den 31. oktober Administrationen havde ved en fejl ikke fået rettet afsnittet om konsekvenser, og teksten var fra et tidligere udkast af sagsindstilling, der ikke har været forelagt udvalget. Rettet konsekvensafsnit i forretningsudvalgets sag: Konsekvensen af at bevare akutklinikkerne med ændret opgavedeling mellem akutklinikker og akutmodtagelser og samle de medicinske senge på akuthospitalerne vil være, at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte intern medicinske patienter via akutmodtagelserne, og at de nye fysiske rammer på akuthospitalerne udnyttes. Konkret vil dette ændringsforslag betyde at: Patienter fortsat vil kunne modtage behandling for mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor) på akutklinikkerne på matriklerne Amager, Frederikssund, Helsingør, Gentofte og Glostrup. For fortsat at sikre et stort patientvolumen på akutklinikkerne, vil en del af de patienter, som i dag behandles på akutmodtagelserne på Herlev og Hvidovre, blive henvist til akutklinikkerne på Amager, Gentofte og Glostrup. Henvisning vil ske under hensyn til patienternes bopæl /transporttid, Patienter, som er akut syge og tilskadekomne og som eventuelt skal indlægges, vil blive henvist til en akutmodtagelse, og kan således ikke længere modtage behandling på akutklinikkerne på Amager, Gentofte og Glostrup, Patienter, der indlægges med intern medicinsk sygdom, vil blive indlagt på et akuthospital, og kan således ikke længere blive indlagt på matriklerne Amager, Gentofte og Glostrup, De planlagte og subakutte ambulante tilbud på Amager- og Gentofte-matriklen vil blive udvidet. Patienter vil ikke længere kunne modtage ambulant behandling for intern medicinsk sygdom på Glostrup-matriklen, men vil i stedet blive henvist til Hvidovre-matriklen. Som følge af ovenstående vil der være patienter, som oplever at skulle transportere sig længere i forbindelse med akut sygdom / skade, indlæggelse og ambulant behandling.

182 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 5 - Side -2 af 2 For nærmere information om transportafstande henvises til bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side Konsekvensen af at bevare organiseringen af akutte behandlingstilbud, som besluttet med den gældende hospitalsplan, vil være at regionen ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte intern medicinske patienter via akutmodtagelserne, og at de nye fysiske rammer på akuthospitalerne ikke udnyttes. Tidligere konsekvensafsnit i sundhedsudvalgets sag, før rettelse: Konsekvensen af at følge indstillingen vil være, at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte intern medicinske patienter via akutmodtagelserne, og at de nye fysiske rammer på akuthospitalerne udnyttes. Konkret betyder forslaget at: Patienter fortsat vil kunne modtage behandling for mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor) på akutklinikkerne på matriklerne Amager, Frederikssund, Helsingør, Gentofte og Glostrup. For fortsat at sikre et stort patientvolumen på akutklinikkerne, vil en del af de patienter, som i dag behandles på akutmodtagelserne på Herlev og Hvidovre, blive henvist til akutklinikkerne på Amager, Gentofte og Glostrup. Henvisning vil ske under hensyn til patienternes bopæl /transporttid, Patienter, som er akut syge og tilskadekomne og som eventuelt skal indlægges, vil blive henvist til en akutmodtagelse, og kan således ikke længere modtage behandling på akutklinikkerne på Amager, Gentofte og Glostrup, Patienter, der indlægges med intern medicinsk sygdom, vil blive indlagt på et akuthospital, og kan således ikke længere blive indlagt på matriklerne Amager, Gentofte og Glostrup, De planlagte og subakutte ambulante tilbud på Amager- og Gentofte-matriklen vil blive udvidet. Patienter vil ikke længere kunne modtage ambulant behandling for intern medicinsk sygdom på Glostrup-matriklen, men vil i stedet blive henvist til Hvidovre-matriklen. Som følge af ovenstående vil der være patienter, som oplever at skulle transportere sig længere i forbindelse med akut sygdom / skade, indlæggelse og ambulant behandling. For nærmere information om transportafstande henvises til bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side Konsekvensen af ikke at følge indstillingen vil være, at regionen ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte intern medicinske patienter via akutmodtagelserne, og at de nye fysiske rammer på akuthospitalerne ikke udnyttes. Rettelsesblad til punktet Organisering af akutte behandlingstilbud Side 2

183 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 6 - Side -1 af 2 Kvalitet eller nærhed vi undrer os? Som medarbejdere har vi, siden Herlev og Gentofte Hospital i 2015 blev fusioneret, arbejdet målrettet på at udvikle, planlægge og optimere sammenhængende og højt specialiserede forløb for vores patienter på det nye samlede hospital. Et arbejde, der normalt udføres i et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med vores ledelser og med regionens politiske og administrative lag. Formålet for os alle har hele tiden været, at kvaliteten af behandlinger bliver så god som overhovedet mulig både i Gentofte og Herlev. På samme måde har vi været intenst optaget af at planlægge fremtidige forløb for vores patienter for bedst muligt at udnytte de fantastiske muligheder, som er på vej, fordi de højtspecialiserede nye hospitalsbygninger snart står færdige og kan tages i brug. Så sent som i september i år godkendte regionsrådet, at princippet om kvalitet skal prioriteres først, foran sammenhængende patientforløb og først derefter nærhed, som faktisk blot er nummer tre på listen af i alt 4 prioriterede principper for hospitalsplanen for Principperne er besluttet i dialog mellem politikere, borgere, klinikere, patientforeninger og er blandt andet resultat af et dialogmøde hvor også vi tillidsrepræsentanter deltog. Derfor undrer vi os over, at kvalitet tilsyneladende ikke længere er en topprioritet? Både sundhedsfaglige fra regionens hospitaler og også Sundhedsstyrelsen, som er vores øverste myndighed på området, havde anbefalet at samle akutområdet på Herlev Hospital i de nye specialiserede bygninger. Og når man oveni det lægger regionens kerneværdier og principper, ønsket om skabe mere sammenhængende forløb og dermed kvalitet - for patienterne, den fælles ambition om at skabe et toptunet fusioneret hospital, og ikke mindst medarbejdernes mangeårige indsats for bedst muligt at forberede patientforløb i de nye hospitalsbygninger, så undrer vi os meget over beslutningen i sidste uge om at bevare akutklinikken og de tilhørende intensive og medicinske senge på Gentofte Hospital. Der var både faglige og økonomiske gode grunde til at følge de anbefalinger, som regionens sundhedsudvalg modtog forud for at beslutningen skulle tages. Som vi forstår det, tog Region Hovedstadens sundhedsudvalg i stedet beslutningen ud fra et princip om at sikre nærhed for borgerne i Gentofte Kommune. Formanden for Region Hovedstadens sundhedsudvalg har udtalt til Berlingske, at kvaliteten er god nok i det eksisterende tilbud. Men som medarbejdere i Sundhedsvæsnet, der hver dag arbejder for at vores patienter både føler sig godt behandlet og til enhver tid får den bedst mulige behandling må vi indvende, at god nok faktisk ikke helt er godt nok. Specielt ikke, når man ser det i lyset af, at kvaliteten af akuthjælp kunne blive endnu bedre, hvis akutområdet i de nye behandlingsbygninger blev samlet. Vi undrer os over, hvorfor man ikke vil give borgerne det bedst mulige tilbud? Desuden bekymrer vi os over en lang række følgevirkninger, som opstår i kølvandet af beslutningen om at bevare status quo på akutområdet. Det vil gå ud over andre specialer, som fx helt lavpraktisk skal omtænke fremtidige optimale sammenhænge i patientforløb. Hensigten har været at flytte afdelinger, så placeringen giver de bedste patientforløb, og vi som personale får de bedste muligheder for at yde den bedst mulige pleje og behandling det oplever vi ikke, at I som politikere har lyttet til. Dermed skal der så på fremtidens hospital også gås på kompromis med den bedste kvalitet og den bedste udnyttelse af ressourcer på andre områder end akutbehandlinger. Og endeligt må vi påpege den meget indlysende og væsentlige følgevirkning, som handler om økonomi. Vi frygter, at den planlagte effektivisering på 100 millioner kroner, som vi var indforståede med at hente i fremtidens patientforløb, udfordres af jeres beslutning, og vi ser for os, at det igen ender med en grønthøsterbesparelse?

184 Punkt nr Organisering af akutte behandlingstilbud Bilag 6 - Side -2 af 2 Som afslutning vil vi gerne fortælle jer, at vi som medarbejdere grundlæggende har tillid til politiske demokratiske principper, til at beslutninger og afgørelser på alle niveauer træffes på et sagligt og fagligt grundlag, og til at de demokratiske processer sikrer, at de beslutninger der tages, giver bedst mening for flest muligt. Men i denne sag er vi udfordrede: Eksperter afleverede anbefalinger. Dialogmøder med borgere og patientforeninger mundede ud i en beslutning om at kvalitet skal være det bærende princip. Og planen for økonomien udfordres. Vi sidder kort og godt tilbage som medarbejdere og er meget forundrede over beslutningen i regionens sundhedsudvalg. På vegne af kontaktudvalget for medarbejdere på Herlev Gentofte Hospital Kim Hessellund Olsen Anders Jæger Nielsen Sara Catalina Rønholt Bente Taagholt Næstformand for VMU Formand for KU FTR for DSR FTR sup. for DSR

185 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -1 af 31

186 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -2 af 31

187 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -3 af 31 Indhold 1. Arbejdsgruppens anbefalinger Indledning Hvad ønsker patienterne Principper for fertilitetsbehandling Rammerne for fertilitetsbehandling Fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden Forskning og udvikling Uddannelse og rekruttering Udfordringer på fertilitetsområdet Fremtidig strategi for fertilitetsområdet... 20

188 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -4 af 31

189 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -5 af 31 Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i samarbejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposition samt rekruttering. Derfor har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til en fremtidig strategi for fertilitetsområdet. I forbindelse med arbejdet er der gennemført fokusgruppe interview med 24 patienter, som er en kvalitativ undersøgelse af, hvad det er for behov og ønsker, patienterne har til fertilitetsbehandling. Arbejdsgruppen har drøftet de principper, der bør ligge til grund for behandlingen af barnløshed i Region Hovedstaden og lægger særlig vægt på lighed og individuel behandling. Infertilitet er en sygdom, som bør behandles på lige fod med andre sygdomme, og fertilitetspatienter er som andre patienter forskellige, og bør behandles individuelt og ud fra den enkeltes behov. Rammerne for fertilitetsbehandlingen, der i stor udstrækning er fastlagt i lovgivningen, varetages i offentligt regi på regionens fire fertilitetsklinikker samt i gynækologisk speciallægepraksis. Derudover varetages fertilitetsbehandling også på private klinikker. De største udfordringer på fertilitetsområdet er, dels lange ventetider til fertilitetsbehandling, dels et stigende antal kvinder som følge af, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er stigende. Dermed øges presset på behandling for barnløshed. Arbejdsgruppen finder herudover, at der er en række udfordringer som udspringer af lovgivningen og kulturelle og samfundsmæssige forhold, som det vil være relevant at rejse politisk nationalt og regionalt. De unge i dag ønsker børn for sent i livet, og det har den konsekvens, at frugtbarheden falder, og at der med stigende alder følger sygdomme, som påvirker evnen til at få børn. Der er således et presserende behov for tiltag til forebyggelse af barnløshed i Danmark, en forebyggelse der både menneskeligt og økonomisk vil være en gevinst. Når kvinden/parret kommer i fertilitetsbehandling, sker der forskelsbehandling i forhold til andre patientgrupper, fordi der kun gives hjælp til ét barn. Det afviger fra eksisterende praksis i sundhedsvæsenet, hvor en kvinde kan føde flere gange eller få behandlet et brækket ben mere end gang. I henhold til gældende praksis har kvinden/parret ret til tre forsøg med reagensglasbehandling. Arbejdsgruppen foreslår at udvide behandlingsforsøget fra tre og op til seks forsøg. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er succesraten for at føde et barn 64 %, med op til seks behandlingsforsøg skønnes succesraten at være 83 %. Hermed vil kvin-

190 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -6 af 31 der/par i fertilitetsbehandling, i højere grad blive ligestillet med andre somatiske behandlingstilbud, hvor den lægefaglige vurdering er afgørende for omfanget af behandlingstilbuddet. Ændringer i lovgivningen om sæddonorer med mulighed for ikke-anonym donor samt kompensation til kvinder, der donerer æg har medført betydeligt stigende udgifter. Arbejdsgruppen foreslår, at der tilføres ressourcer til fertilitetsklinikkerne alternativt, at principperne for anvendelse af inseminationsbehandling med donorsæd på de offentlige fertilitetsklinikker harmoniseres med gældende praksis for inseminationsbehandling med donorsæd i speciallægepraksis. Problemstillingerne om flere end tre behandlingsforsøg er en årelang praksis, mens reglerne om ikke-anonym sæddonor og honorering af ægdonorer samt retten til kun ét barn er fastlagt i lovgivningen. Det er derfor udfordringer, der bør rejses politisk via Danske Regioner. For en fremtidig strategi for fertilitetsområdet i regionen anbefaler arbejdsgruppen, at den nuværende organisering opretholdes, og at der etableres et murstensløst samarbejde mellem de fire fertilitetsklinikker ved: Region Hovedstadens Reproduktionsmedicinske Center Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet Der er således ønske om, at der sker et fortsat, men også udvidet samarbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om patientudredning og behandling i verdensklasse, skal indfries. Det reproduktionsmedicinske center skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed herunder fælles vejledninger, og der skal udvikles én fælles APP og hjemmeside. Rekruttering af personale skal styrkes, og fælles uddannelse og udveksling af personale skal øges. Via det reproduktionsmedicinske center styrkes samarbejdet om forskning til gavn for patienterne. Fertilitetsklinikkerne har gennem flere år sat forskning på verdenskortet, og det er en forskning, der har medvirket til, at der i dag tilbydes en mere mild og sikker behandling. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet fortsætter, også når det EU finansierede projekt ReproUnion ophører med udgangen af Endelig skal det reproduktionsmedicinske center samarbejde omkring den sundhedsmæssige forebyggelse, der er i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse.

191 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -7 af 31 Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i samarbejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposition samt rekruttering. På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til en fremtidig strategi for fertilitetsområdet. Arbejdet, der er afsluttet i september 2018, skal ses i sammenhæng med revision af Hospitalsplanen. I arbejdsgruppen har deltaget ledelses- og faglige repræsentanter fra hospitalerne, Sundhedsfagligt Råd for Gynækologi og Obstetrik, Enhed for Praksisoverenskomster samt Enhed for Hospitalsplanlægning, jf. kommissoriet i bilag 1. I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der ved fokusgruppe interview gennemført en kvalitativ undersøgelse af patienters behov ved fertilitetsbehandling jf. bilag 2. Her deltog 24 patienter fra regionens fire fertilitetsklinikker. Der deltog både solomødre og par i fertilitetsbehandling, nuværende og tidligere patienter samt kvinder og mænd med varierende alder. Det, der er vigtigt for patienter i fertilitetsbehandling varierer alt efter, hvem de er som individer, og hvor langt de er i deres behandlingsforløb. Der er imidlertid en række fælles behov: Ventetiden skal afkortes væsentligt, og der skal helst ikke være ventetid Grundig udredning allerede fra starten af behandlingsforløbet Ingen afvisning når kvinden/parret er klar til udtagning af æg eller oplægning af æg Manglende professionel støtte til psykiske og følelsesmæssige aspekter af behandlingen Etablering af netværksgrupper for patienter i fertilitetsbehandling Skræddersyet og individuelt tilrettelagt behandlingsforløb Personalet skal være lydhør overfor patienternes ønsker og tid til at tale om behandlingsplan Der efterlyses kontinuitet og kendt personale Nærhed er afgørende for nogle, andre vægter kompetent og specialiseret personale Bedre tilgængelighed til fertilitetsklinikkerne fx udvidet telefon- og åbningstid og ingen sommerferielukning Der er ønske om flere end tre behandlingsforsøg og ret til mere end ét barn Behov for støtte efter fertilitetsforløbet Nogle af behovene er allerede adresseret i denne rapport, andre af behovene er nye og vil indgå i arbejdet med den fremtidige strategi.

192 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -8 af 31 WHO definerer infertilitet som en sygdom i det reproduktive system, der er defineret ved manglende klinisk graviditet efter 12 måneder eller mere med regelmæssigt ubeskyttet seksuelt samliv. Nedsat frugtbarhed er jf. figuren en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt 25 til 44-årige. Ufrivillig barnløshed har alvorlige personlige konsekvenser for den enkelte, og mellem 16 og 26 % af alle der ønsker at få børn, vil opleve problemer med at få dem. Stadigt flere bliver ramt af nedsat frugtbarhed, fordi de ønsker børn i en sen alder og på grund af livsstil og miljøpåvirkninger. Arbejdsgruppen har drøftet de principper, der bør ligge til grund for behandlingen af barnløshed i Region Hovedstaden og lægger særlig vægt på lighed og individuel behandling. Der skal være lige adgang til fertilitetsbehandling, fordi; Infertilitet er en sygdom, som bør behandles på lige fod med andre sygdomme Retten til at få mere end ét barn bør være ens uanset om kvinden går i behandling i speciallægepraksis eller på hospital Der bør være ens regler for egenbetaling af donorsæd. Fertilitetsbehandling skal være individuel, fordi; Fertilitetspatienter er som andre patienter forskellige, og bør behandles individuelt og ud fra den enkeltes behov Nogle kvinder vil have gavn af flere end tre reagensglasbehandlinger, beslutning herom bør bero på en lægefaglig vurdering

193 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -9 af 31 Rammerne for fertilitetsbehandling i regionerne er fastlagt i Lov om assisteret reproduktion fra Det fremgår af loven, at den gælder i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Loven fastlægger, hvilke befolkningsgrupper der kan få fertilitetsbehandling, og hvilke behandlingsformer der skal tilbydes. Aldersgrænse for fertilitetsbehandling Assisteret reproduktion må ikke finde sted, hvis kvinden er ældre end 45 år. I Region Hovedstaden og Region Sjælland har aldersgrænsen for fertilitetsbehandling på hospitalerne været fastsat til 40 år. Aldersgrænsen er begrundet med, at behandlingen har bedst effekt i forhold til yngre kvinder, og at man af ressourcemæssige hensyn må prioritere yngre kvinder frem for ældre kvinder. I Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er aldersgrænsen 41 år. Sundhedsministeren har i april 2018 udtrykt, at det er hensigtsmæssigt med ensartethed i regionerne, og derfor har bestyrelsen i Danske Regioner netop besluttet en ens aldersgrænse på 41 år i alle regioner. Tre reagensglasbehandlinger Det har været en mangeårig praksis i det offentlige sygehusvæsen, at der tilbydes maksimalt tre behandlinger med oplægning af befrugtede æg (reagensglasbefrugtning). Hvis der er overskydende æg kan de fryses ned, og kvinden kan inden for 5 år få oplagt de frosne befrugtede æg. Yderligere fertilitetsbehandling kan kun ske på privatklinik for egenbetaling. Med en gennemsnitsalder hos fertilitetspatienter på 33 år og en dermed reduceret graviditetschance per cyklus, er tre behandlinger hos mange par, ud fra en lægefaglig vurdering, ikke et tilstrækkeligt behandlingstilbud. Tilbuddet om tre behandlinger samt ovennævnte aldersgrænse afspejler de accepterede vilkår for behandlingstilbuddet i det offentlige sygehusvæsen. Det fremgår af lovens bemærkninger, at efter folketingets opfattelse er denne mangeårige praksis (fra amterne) en god rettesnor for indsatsen i det offentlige sygehusvæsen. Kun ret til ét barn Det fremgår også af loven, at der på de offentlige fertilitetsklinikker kun må ydes behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn. Sammenholdt med andre patientgrupper forskelsbehandles patienter med reproduktionssygdomme. Reproduktionssyge patienter behandles på baggrund af en medicinsk indikation. Men hvis de får ét barn bliver de efterfølgende, trods fortsat eksisterende sygdom, afvist til offentligt betalt fertilitetsbehandling til barn nummer to. Det afviger fra den eksisterende praksis i det danske sundhedsvæsen, hvor en kvinde kan føde flere gange, få flere provokerede aborter og kan få behandlet et brækket ben mere end en gang.

194 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -10 af 31 Frit valg Der er frit valg på fertilitetsområdet og kvinderne kan selv vælge klinik såvel i egen region som i hele landet. Patienterne har imidlertid ikke ret til udredning og behandling indenfor 30 dage, og dermed er der heller ikke mulighed for at benytte udvidet frit sygehusvalg, når ventetiden overstiger 30 dage. I Region Hovedstaden er der, jf. kortet, en fertilitetsklinik i hvert af de fire planlægningsområder på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet således, at udredning og hormonstimulation af Nordsjællands patienter foregår på fertilitetsklinikken på Nordsjællands Hospital, mens patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet.

195 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -11 af 31 Fertilitetsområdet har gennem tiden ændret sig fra et tilbud om fertilitetsbehandling til par, hvor kvinden havde lukkede æggeledere og manden normal sædkvalitet til i dag, hvor der er tale om et reproduktionsmedicinsk område, der inkluderer både assisteret reproduktion (hjælp til at få børn) samt behandling indenfor en lang række specialiserede områder. Endelig er hele området omkring sæd- og ægdonation blevet tiltagende komplekst og ressourcekrævende. Samlet fødes omkring 9 % af alle børn i Danmark som et resultat af assisteret reproduktion. Fertilitetsbehandling på regionens hospitaler Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter: Behandling, hvor der tages æg ud af kvinden (ASP), Behandling med befrugtede æg, der har været frosset, og som er optøet (FER), Insemination med mandens sæd (IUI-H), Insemination med donorsæd (IUI-D). På Rigshospitalet udføres også en række højt specialiserede behandlinger, der inkluderer behandling af patienter fra andre regioner. Antallet af fertilitetsbehandlinger på regionens hospitaler fremgår af figur 1, der viser det samlede antal behandlinger med ægudtagninger (ASP), behandlinger med oplægning af fryseæg (FER) samt inseminationer (IUI). Der udføres desuden ca. 60 behandlinger årligt med udtagning af sædceller fra testiklerne Figur 1. Total antal behandlinger Total antal behandlinger (ASP, FER og IUI) Kilde: Hospitalernes egne oplysninger

196 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -12 af 31 Det samlede antal behandlinger i 2017 var 4.558, og er faldet fra 2015, hvor der var behandlinger. Årsagen til det faldende antal behandlinger skyldes dels nedgang i aktiviteten ved sundhedsplatformens indførelse, dels at sammensætningen af behandlingerne er ændret, de er blevet mere komplicerede og kræver mere tid at udføre Figur 2. Behandlinger (ASP, FER, IUI) fordelt på klinikker Hvidovre Herlev Rigshosp. (minus patienter fra Hillerød) Hillerød (ASP og FER foregår på Rigshosp Kilde: Hospitalernes egne oplysninger Figur 2 viser det samlede antal behandlinger med stimulation og ægudtagninger, fryseæg og inseminationer fordelt på de fire fertilitetsklinikker. Der er lidt forskel på de behandlinger, der foretages på klinikkerne. Alle klinikker foretager insemination og stimulationer til udtagning af æg. Tre klinikker udtager æg og oplægger befrugtede æg, mens ægudtagning, oplægning af befrugtede æg og frysning af overskydende æg for patienter i Nordsjælland foretages på Rigshospitalet, da Nordsjællands Hospital ikke har laboratorium til håndtering af æg. Desuden er der to klinikker, der udfører ægdonation, og endelig varetages højt specialiserede funktioner på Rigshospitalet, som der ikke redegøres nærmere for i denne rapport. Rigshospitalet har i 2017 foretaget behandlinger. På Hvidovre Hospital og Herlev Hospital er der foretaget henholdsvis og behandlinger, og på Nordsjællands Hospital er der foretaget 400 behandlinger i 2017.

197 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -13 af Figur 3. Behandlingsantal fordelt på type ASP FER IUI-H IUI-D Kilde: Hospitalernes egne oplysninger I perioden er kompleksiteten af behandlingerne på hospitalerne steget, idet der foretages færre inseminationsbehandlinger (IUI) og flere behandlinger med oplægning af fryseæg (FER) efter reagensglasbehandling med udtagning af æg (ASP). Det fremgår af figur 3, at inseminationer med såvel partners sæd som med donorsæd er faldet fra inseminationer i 2015 til inseminationer i Antallet af behandlinger med oplægning af fryseæg (FER) er steget fra i 2015 til i 2017, mens reagensglasbehandling med udtagning af æg (ASP) stort set er uændret i samme periode. På Rigshospitalet og Herlev Hospital udføres ægdonation, der er stigende, og på Rigshospitalet foretages et stigende antal behandlinger med sortering af æg for genetiske sygdomme, der er en mere kompleks og tidskrævende procedure end almindelig reagensglasbehandling (ASP). For alle hospitalerne er kirurgiske indgreb en integreret del af fertilitetsbehandlingen. I figur 4 og 5 vises de behandlinger, der foretages flest af fordelt på hver af de fire fertilitetsklinikker. Formålet er at vise, hvor mange flere behandlinger der forventes udført med de 8 mio. kr. forligspartierne i regionen tilførte fertilitetsområdet i Midlerne er udmøntet således, at de i 2017 er anvendt til ventelisteafvikling, i 2018 skal de anvendes til ventelisteafvikling og opbygning af varig kapacitet, og i 2019 og frem skal midlerne anvendes til varig kapacitet.

198 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -14 af Figur 4. Behandlinger fordelt på type i 2017 ASP FER IUI-H IUI-D Nordsjælland Herlev Hvidovre Rigshospitalet Kilde: Hospitalernes egne oplysninger. For ASP og FER foregår hormonstimulering på Nordsjælland, mens udtagning og oplægning af æg foregår på Rigshospitalet. I figur 4 og 5 vises antallet af behandlinger for ASP (reagensglasbehandling), FER (behandling med befrugtede frosne og optøede æg), IUI-H (insemination med mandens sæd) og IUI-D (insemination med donorsæd) foretaget på de fire fertilitetsklinikker i 2017 og i perioden januar til juli Under forudsætning af, at den aktivitet der har været for de fire typer af behandling i perioden januar til juli 2018 fortsætter uændret i resten af 2018, vil der generelt set være en pæn stigning i aktiviteten, som ligger over aktiviteten i Undtaget herfra er behandling med ASP på Rigshospitalet og IUI-H på Herlev Hospital, hvor der formentlig vil være et mindre fald. Samlet set har de midler, der er givet til fertilitetsområdet medført, at der udføres flere fertilitetsbehandlinger, og at ventetiden er faldende.

199 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -15 af 31 Figur 5. Behandlinger fordelt på type fra januar til juli ASP FER IUI-H IUI-D Nordsjælland Herlev Hvidovre Rigshospitalet Kilde: Hospitalernes egne oplysninger. For ASP bemærkes, at 18 ud af 329 behandlinger på Herlev er sket med donoræg, og for Rigshospitalet at 21 og 79 behandlinger ud af 441 er sket med henholdsvis donoræg og med efterfølgende ægsortering Ventetid Ventetiden til fertilitetsbehandling i regionen varierer mellem hospitalerne jf. tabel 1. Ventetiden fra henvisning til første behandling ligger fra 4 til 8 måneder. Antallet af kvinder der står på venteliste udgør knap 1000 kvinder i august Tabel 1. Ventetid til fertilitetsbehandling Ventetid i måneder 2018 Ventetid fra henvisning til første behandling Hvor mange kvinder står på venteliste i august 2018 Nordsjælland 5 97 Herlev Hvidovre Rigshospitalet Kilde: Hospitalernes egne oplysninger En lavere ventetid på de offentlige fertilitetsklinikker vil typisk få de kvinder, der går i de private fertilitetsklinikker for egen betaling eller kvinder fra andre regioner til at søge til de offentlige klinikker, hvormed ventetiden stiger. Ligeledes vil kort ventetid på en offentlig fertilitetsklinik få kvinderne til at søge til klinikken med kort ventetid, hvorved ventetiden igen stiger på pågældende klinik. Ventetid kan ikke ses isoleret, den er dynamisk, og må holdes op mod aktiviteten, og må ses i sammenhæng med antallet af behandlinger, der jf. figur 4 og 5 udføres på klinikkerne. De 8 mio. kr. der er tilført fertilitetsområdet i 2017 er anvendt til at nedbringe ventelisten. Der er ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet for hospitalerne siden 2016

200 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -16 af 31 med op til 7 måneder. Det er en udvikling, der fortsættes i 2018 således, at ventelisten kan nedbringes yderligere, og så der kan opbygges varig kapacitet i Den forventede stigning af kvinder, der har behov for fertilitetsbehandling og ændring i aldersgrænsen for fertilitetsbehandling, medfører at ventetiden stiger. Der vil derfor være behov for øgede ressourcer fremover, hvis der skal foretages flere behandlinger, og hvis ventetiden ikke skal stige yderligere. Fertilitetsbehandling i gynækologisk speciallægepraksis Fertilitetsbehandling varetages også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hovedstaden er der 41 fuldtidspraktiserende speciallæger og 8 deltidspraktiserende speciallæger i gynækologi- og obstetrik. Heraf varetager ca. 23 praktiserende gynækologer inseminationsbehandling. Praktiserende speciallæger i gynækologi har, som en del af deres aftale med det offentlige sundhedsvæsen under speciallægeoverenskomsten, mulighed for at udføre fertilitetsudredning og behandling herunder ydelsen insemination (IUI). Reagensglasbehandling (ASP) er ikke omfattet af aftalen med det offentlige sundhedsvæsen. Patienter i reagensglasbehandling (ASP) på hospitalerne kan derfor ikke få delydelser foretaget i speciallægepraksis som fx konsultationer, ultralydsskanninger og blodprøver. Fertilitetsbehandling i speciallægepraksis må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år jf. 6 i Lov om assisteret reproduktion. Der er ingen begrænsning i antallet af børn, der kan ydes behandling til i speciallægepraksis i modsætning til hospitalerne, hvor der kun må ydes assisteret reproduktion til et barn til enlige kvinder, der ikke har barn, og par der ikke har fælles barn. Regionens samlede udgifter til udredning og behandling af infertilitet i gynækologisk speciallægepraksis var ca. 29 mio. kr. i I udgiften indgår bl.a. konsultationsydelser, inseminationsydelser, passageundersøgelser af æggeleder med ultralyd, ultralydsundersøgelser af testikler og sædpræparation til insemination. Derudover afholder regionen udgifter til eventuel hormonbehandling jf. reglerne om tilskud til medicin. Ved behandling i speciallægepraksis afholdes udgiften til donorsæd af patienten selv i modsætning til behandling på hospitalerne, hvor regionen afholder udgiften. Tabel 2. Inseminationsbehandling i gynækologisk speciallægepraksis (ydelse 2107) Antal inseminationsbehandlinger Unikke Patienter Udgifter ,0 mio. kr ,3 mio. kr ,8 mio. kr Kilde: NOTUS regional, afrundet til nærmeste kr.

201 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -17 af 31 Tabel 2 viser, at der i 2017 blev udført inseminationsbehandlinger i gynækologisk speciallægepraksis, og at udgiften hertil var 2,8 mio. kr. Dette niveau har været stabilt de senere år bortset fra en nedgang i 2016, hvor Sundheds- og Ældreministeriet vurderede, at der i speciallægepraksis på lige fod med hospitalerne ikke kunne ydes behandling til mere end ét barn. Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er ca. 7 uger. Her er der ikke skelnet mellem udredning og behandling af infertilitet eller andre gynækologiske ydelser. Fertilitetsbehandling på privat klinik Det er også muligt at blive fertilitetsbehandlet på private klinikker. Her kræves i modsætning til behandling i speciallægepraksis og på hospital ikke henvisning fra egen læge. På private fertilitetsklinikker tilbydes ofte de samme behandlinger som på hospitalerne i form af inseminationsbehandling (IUI) og reagensglasbehandling (ASP). Behandlingen er dog altid omfattet af fuld egenbetaling, men patienterne er på lige fod med de patienter som modtager offentlig behandling omfattet af tilskudsreglerne for medicin. Gennem de seneste 25 år har Danmark og i særdeleshed fertilitetsklinikkerne i Region Hovedstaden sat forskning og udvikling indenfor assisteret befrugtning på verdenskortet. Regionens forskning har medvirket til, at der i dag tilbydes mildere og sikrere behandlinger til flere patienter. Den forskning, der udføres på regionens fertilitetsklinikker ligger mellem verdens 10 førende lande, ligesom Region Hovedstaden er førende på området i Danmark og Norden. Det er et meget stort forskningsområde, som rummer såvel grundforskning som klinisk forskning. Forskning på området er vigtig af mange årsager. Helt overordnet er formålet, at sikre patienterne den bedst mulige behandling også på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at satse på den kliniske og reproduktionsbiologiske forskning. Der er fortsat et stort behov for forskning og udvikling i regionen. Det gælder både for behandling af nye patientgrupper som fx fertilitetsbevaring hos unge piger med cancer samt behandling og diagnostik hos kvinder med gentagne ufrivillige aborter. Det gælder også den fortsatte forskning indenfor almindelig barnløshedsbehandling herunder, at klinikkerne sikres mulighed for at følge med den internationale udvikling på området. En væsentlig faktor for at skabe tilstrækkelige forskningsmuligheder er således, at det enkelte behandlingssted har en vis volumen af basispatienter og gennemfører et tilstrækkeligt antal behandlinger årligt. Regionen har en stor uddannelsesforpligtigelse. Hele reproduktionsområdet er centralt for læger under uddannelse såvel i speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik som i almen medicin. Der er stigende behov for, at læger der påtænker at gå ud i gynækologisk speciallægepraksis får uddannelse indenfor dette centrale faglige område. Der er desuden

202 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -18 af 31 behov for, at medicinstuderende, yngre læger, sygeplejerskestuderende, bioanalytikerstuderende og jordemoderstuderende under uddannelsen har ophold på en fertilitetsklinik. Der vil i fremtiden blive behov for mere personale på fertilitetsområdet, hvis der skal udføres flere behandlinger og tages højde for det stigende antal kvinder i den fødedygtige alder. Der skal samtidig planlægges med, at fertilitetsbehandling er et specialiseret område, og det tager derfor tid at uddanne nyt personale heri. Der er lange ventetider til fertilitetsbehandling i regionen, og det er et problem, fordi kvinden samtidig bliver ældre og ældre, når hun føler sig klar til at blive gravid, og det udfordrer en succesfuld fertilitetsbehandling. Desuden er lang ventetid også stressende for kvinden/parret, fordi uret tikker samtidig med, at det ikke er patientvenligt. Hertil kommer, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er stigende, som beskrevet i Fødeanalyse II fra marts Dermed øges presset på behandling for barnløshed også, og særligt i de områder, hvor der bor mange kvinder i den reproduktive alder. I figur 4 ses udviklingen i antallet af kvinder, der er målgruppe for fertilitetsbehandling. Figur 4. Befolkningsprognose for kvinder i alderen år Fremskrevet udvikling i befolkningstal for kvinder (25-40) pr. kvinde-barn optageområde 0 Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Bornholm Rigshospitalet Kilde: Region Hovedstadens befolkningsfremskrivning 2018, der er baseret på Danmarks Statistik og Københavns Kommunes egen befolkningsfremskrivning, opdelt på optageområderne for kvinde-barn specialerne Et stigende antal kvinder Som det ses, vil antallet af kvinder i den relevante alder stige igennem perioden i planområderne Syd, Midt og Byen, mens der er en mindre stigning i Nord og stort set uændret på Bornholm. Den største stigning forventes på Hvidovre Hospital, hvor antallet af kvinder i perioden 2015 til 2025 stiger med knap 22 % svarende til kvinder. Stigningen i samme periode er knap 15 % svarende til kvinder på Rigshospitalet og godt 12 % svarende til kvinder på Herlev Hospital, mens den på Nordsjællands Hospital er

203 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -19 af 31 7 % svarende til kvinder. Stigningen inden for de enkelte planområder er ikke nødvendigvis udtryk for, at planområdet får hele stigningen, da nogle kvinder henvises til fx Rigshospitalet, som har højt specialiseret funktion. Desuden har kvinderne frit valg til fertilitetsklinikkerne såvel i regionen som i hele landet. Samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15 % i alle planområder stigende til 17,5 % i 2030, som er mere usikker, da det er længere ude i fremtiden. Presset på fødeområdet har med en forsinkelse på to-tre år ramt fertilitetsområdet fra Dansk Fertilitetsselskab har opgjort antallet af fertilitetsbehandlinger i Danmark, og det viser en stigning fra 2016 til 2017 på 7 %, og fertilitetsområdet forventes fortsat at stige de kommende år. De unge ønsker børn for sent i livet Kvinderne og deres partner får børn senere i livet end tidligere, men der er en grænse for, hvornår mennesket biologisk kan reproducere sig. Kvindens frugtbarhed er, som det fremgår af figur 6, størst i 20 års alderen og er halveret i 30 års alderen. I Region Hovedstaden kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, men der er stor aldersspredning, og mange er endnu ældre. Figur 6. Graviditetschance pr. måned sammenholdt med kvindens alder Kilde: Aldersfordeling af fertilitetspatienterne (Rigshospitalets fertilitetsklinik) i relation til biologisk graviditetschance 40 % af de danske mænd har et lavt eller meget lavt antal sædceller, som betyder, at det tager længere tid at gøre kvinden gravid. Desuden følger med stigende alder forskellige sygdomme, hvor nogle påvirker fertiliteten negativt. Endelig har det stigende antal unge med fedme også indflydelse på fertiliteten ligesom rygning, alkohol og usund livsstil.

204 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -20 af 31 Den danske befolkning har svært ved at reproducere sig selv, og i dag bliver hver femte mand aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne ville have, og hvert 12. barn bliver til via en fertilitetsklinik. Det er en konsekvens af en række faktorer som reproduktive sygdomme, manglende forebyggelsesindsatser, ukendskab til menneskets reproduktive biologi samt lovgivningsmæssige og kulturelle udfordringer. Arbejdsgruppen har drøftet den fremtidige strategi for fertilitetsområdet. Som det fremgår af det foregående, er der en række udfordringer, som udspringer af lovgivningen og kulturelle og samfundsmæssige forhold. Arbejdsgruppen finder, at der er væsentlige forhold, af behandlingsmæssig og kulturel karakter, som det vil være relevant at rejse politisk. Herudover kommer arbejdsgruppen med anbefalinger til, hvordan organiseringen på fertilitetsområdet kan styrkes via et murstensløst samarbejde mellem fertilitetsklinikkerne, samt hvordan fertilitetsbehandlingen kan udvides. 9.1 Styrket organisering og behandling Behandling, forskning, uddannelse og kvalitet er alle sammenhængende elementer, der er nødvendige, hvis visionen om en patientudredning og behandling i verdensklasse, skal indfries. Det er fertilitetsklinikkernes ønske, at der sker et fortsat, men også udvidet samarbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til synergi på området. Derfor foreslås et murstensløst samarbejde med et internationalt oversætteligt navn for de fire klinikker i regionen, som kan signalere og understøtte det øgede samarbejde imellem klinikkerne, og som kan bidrage til fortsat international anerkendelse. Navnet der foreslås er; Region Hovedstadens Reproduktionsmedicinske Center Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet Til fremme af Region Hovedstadens Reproduktionsmedicinske Center nedsættes en styregruppe med repræsentation fra de fire klinikker. Styregruppen skal udfærdige et oplæg til det udbyggede samarbejde. Styregruppen kan afholde fælles møder, der inddrager alle fire hospitalers ledelse på forskellige niveauer, og styregruppen skal løbende rapportere til afdelingsledelser og direktioner. Under det Reproduktionsmedicinske Center skal det fortsatte og øgede samarbejde omfatte nedenstående. Kapacitet Samarbejdet om kapacitet må udvikles over tid, idet fertilitetspatienter adskiller sig fra mange andre somatiske patienter. Fx kan en patient, der skal have en ny hofte flyttes til et andet hospital ved stort pres på et hospital. Det samme gør sig ikke gældende for fertilitetspatienter, fordi fertilitetsbehandling ikke kun er én behandling, men en række af behandlinger samtidig med, at der er levende væv (æg og sæd), som ikke blot kan flyttes fra en fertilitetsklinik til en anden. Med op til 8 måneders ventetid på fertilitetsbehandling er der heller ikke aktuelt overskydende kapacitet, der kan bringes i spil mellem klinikkerne.

205 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -21 af 31 Hertil kommer at kvinderne/parret selv er meget opsøgende, og såfremt det er muligt vælger en anden klinik med kortere ventetid. Det reproduktionsmedicinske center kan på sigt samarbejde om kapaciteten på fertilitetsklinikkerne fx ved at gå ind i en mere struktureret fælles visitation, og ved øget behandlingskapacitet, specielt i forhold til større kapacitet til ægudtagning/laboratoriebehandling på de tre eksisterende laboratorier (Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet) af patienter stimuleret via Nordsjællands Hospital. Endelig har fertilitetsklinikkerne i regionen kapacitet til at behandle flere kvinder og par, hvis der tilføres ressourcer, så der kan ansættes det tilstrækkelige personale. Antallet af kvinder i den fertile alder forventes samlet set at stige i regionen i alle planområder i perioden fra 2015 til 2025 med knap 15 % svarende til en stigning på knap kvinder. Det er en stigning, der også ses på fødeområdet, og som har ramt fertilitetsområdet med to-tre års forsinkelse. Det antages, at det vil være ca flere kvinder (både klinik og speciallægepraksis), der skal have fertilitetsbehandling. Der forventes ca flere kvinder på fertilitetsklinikkerne, og det skønnes, at udgiften vil udgøre 9,8 mio. for hele perioden 2015 til Aldersgrænsen for fertilitetsbehandling har været drøftet i bestyrelsen i Danske Regioner og ensrettes i regionerne således, at den ændres fra 40 til 41 år. For Region Hovedstaden forventes det at medføre en udvidelse af aldersgruppen på 5-7 %, og det forudsættes, at ville koste mellem 1,3 og 3,3 mio. kr., hvis der ønskes ventetider på behandling svarende til i dag. Visitation og kvalitet Der er frit valg til fertilitetsbehandling og patienterne henvises til den klinik, hvor de ønsker at blive behandlet. Hvis patienterne ønsker omvisitering til en anden klinik med fx kortere ventetid sker det uden problemer. Det samme gælder visse specielle behandlinger, som kun foregår på nogle af klinikkerne fx ægdonation. Der har været et betydeligt samarbejde klinikkerne imellem for at få fælles registrering og fælles kvalitetsindikatorer. Dette er blevet styrket med implementeringen af Sundhedsplatformen (SP) og fertilitetsklinikkernes fælles kliniske dokumentationssystem og fertilitetsdatabase (DMDC), som er delvist samkørt med Sundhedsplatformen. Der skal fortsat arbejdes med løbende integration af DMDC og SP med henblik på større patientsikkerhed og bedre monitorering af behandlingskvaliteten, og der skal ske en udbygning af den fælles dokumentation af patientbehandling og laboratoriedata. Der skal udvikles fælles kvalitetsmarkører for behandling, og der skal være fælles VIP (vejledninger, instrukser og politiker) til sikring af ensartethed i behandlingstilbuddet. Dette medfører en øget kvalitet, som vil komme patienterne til gavn i den konkrete fertilitetsbehandling. Det reproduktionsmedicinske center skal desuden lave en fælles webside for alle patienter i regionen med en fælles APP herunder fælles blanketter, ligesom der skal udarbejdes fælles årsrapporter med resultater for fertilitetsbehandlinger i regionen. Der vil samtidig være

206 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -22 af 31 en opgave med at tydeliggøre for patienterne, at regionen giver et ensartet behandlingstilbud. Endelig vil patienternes ønsker til behandlingen og optimering af behandlingsforløb ske via fokusgruppe-interview. Som det fremgår af det gennemførte fokusgruppeinterview jf. bilag 2, har 24 patienter rejst forskellige problemstillinger til fertilitetsbehandlingen. Nogle problemstillinger fx grundig udredning fra starten handler om klar kommunikation fra klinikkernes side, idet gentagne aborter eller genfejl først erkendes senere i forløbet, og først når de kendes, kan de udredes. Andre problemstillinger fx netværksgrupper kan måske let arrangeres via en fælles hjemmeside, mens fx egentlig patientstøtte vil kræve ressourcer. Det vil være naturligt, at de problemstillinger patienterne har rejst, indgår i det videre samarbejde i det reproduktionsmedicinske center, og i det omfang det er muligt, søges der løsninger herpå. Sammenhæng til gynækolog og obstetrik Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster og andre fordele ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen. Fertilitetsområdet er på de gynækologiske/obstetriske afdelinger en integreret del af det gynækologiske/obstetriske speciale, bortset fra Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæssigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet en integreret del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forskningsmæssigt. En gynækologisk afdeling har behov for tæt samspil med læger med særlig erfaring indenfor subspecialet infertilitet/reproduktionsmedicin og omvendt. Det er et forhold der forstærkes yderligere, da der er en betydelig undervisnings- og forskningsforpligtelse indenfor begge områder. Det giver umiddelbart ikke mening at samle de fire klinikker i en tid, hvor der ses en stigende tilgang af kvinder som følge af befolkningsvæksten i regionen, og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker. Hertil kommer at klinikkerne har harmoniseret og standardiseret inden for fertilitetsområdet, som fungerer effektivt og strømlinet. Nærhed Nærhed, men særligt kontinuitet i behandlingen af ufrivillig barnløshed er samtidig væsentlig både fagligt og for patienterne, fordi et behandlingsforløb ofte omfatter mange besøg på fertilitetsklinikken. Et eksempel på et almindeligt forløb med tre inseminationsbehandlinger, tre reagensglasbehandlinger og tre behandlinger med befrugtede fryseæg omfatter i alt besøg. For mange patienter er nærhed og kontinuitet vigtig, fordi hovedparten har et arbejde, som de passer samtidig med, at de er i fertilitetsbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne har mulighed for at vælge en klinik tæt på hjemmet eller arbejdspladsen, og frit valg anvendes da også i stor udstrækning. Ud fra et fagligt synspunkt opsamles der i behandlingen hele tiden viden om kvinden/parrets æg og sædceller, som bruges i den videre behandling. Endelig lægger mange kvinder vægt på støtte og omsorg, og at være tilknyttet en mindre fertilitetsklinik med kendt personale, fordi fertilitetsbehandling er meget stressende for kvinden/parret.

207 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -23 af 31 Nærhed har også betydning for kvindens partner herunder den mandlige partner, fordi aflevering af sædprøve skal ske indenfor en time. Der er dog mulighed for, at manden kan lave sædprøven på klinikken. Desuden vil partneren eller anden pårørende ofte deltage i flere af de mange besøg på fertilitetsklinikken. Uddannelse Fertilitetsklinikkerne hjælper allerede hinanden i dag med uddannelse af personale. Det sker blandt andet ved, at klinikkerne udveksler medarbejdere fra forskellige faggrupper. Fremover vil det reproduktionsmedicinske center arbejde for øget mulighed for udveksling af personale på studieophold mellem de forskellige klinikker samt styrket rekruttering af nye medarbejdere i alle faggrupper. Et tilstrækkeligt uddannet og kompetent personale skal sikre et dækkende og optimalt fertilitetstilbud. På nationalt niveau er der desuden nedsat et lægefagligt udvalg, der skal udarbejde en strategi for øget rekruttering og uddannelse af kommende speciallæger i specialet. Forskning De tre fertilitetsklinikker på Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet har gennem de senere år haft et tæt samarbejde om specielt forskning via EU-projektet ReproUnion. ReproUnion er et offentligt-privat samarbejde med 13 kliniske forskningsenheder i Region Hovedstaden, Region Skåne, Region Sjælland og Lund og Københavns Universiteter, som er finansieret af EU under Interreg-programmet. Fertilitetsklinikkerne har i fællesskab løftet kliniske forskningsprojekter og assisteret hinanden i inklusion af patienter. Det har ført til gennemførelsen af flere store kliniske undersøgelser, hvor resultaterne hurtigt kan implementeres i klinikken og dermed forbedre kvaliteten i behandlingen. ReproUnion projektet afsluttes den 1. december 2018, og det betyder, at en del af forskningssamarbejdet ændres, fordi bevillingen til projektet ophører. Region Hovedstadens fertilitetsklinikker, der udfører forskning og patientbehandling i verdensklasse, ønsker en fortsat styrket forskningsindsats også efter afslutningen af ReproUnion. Med klinikkernes i alt ca årlige behandlinger er regionen på størrelse med de største europæiske klinikker, hvilket bidrager til at tiltrække flere udenlandske eksperter og forskere. Region Hovedstaden er allerede internationalt anerkendt for sin fertilitetsforskning, og vil ved et fortsat forskningssamarbejde efter ReproUnion s ophør, ligge blandt top 10 i Europa. Dermed sikres også et behandlingstilbud til kvinderne/parret, som er i verdensklasse. Via det nye center styrkes forskningssamarbejdet ved at samle ekspertise til fundraising, protokolskrivning og indhentning af tilladelser. Såfremt forskningssamarbejdet skal fortsætte uændret, vil der være behov for at tilføre 1,73 mio. kr. årligt, som er udgiften til ReproUnion projektet. Forebyggelse Fertilitetsklinikkerne forebygger i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse, og kan kun i mindre omfang præge kulturændringer og samfundsmæssige ændringer.

208 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -24 af 31 På Rigshospitalet og Herlev Hospital er der fertilitetsrådgivning. Fertilitetsrådgivningerne rådgiver unge mennesker om, hvor frugtbare de er, og om det kan anbefales at de går i gang med at få børn. De to rådgivninger har en forebyggende påvirkning på udfordringen med det stigende behov for fertilitetsbehandling. De to fertilitetsrådgivninger må imidlertid lukke ultimo 2018 som følge af besparelser. Den årlige udgift er mellem 0,9 og 1,05 mio. kr. Fertilitetsrådgivningerne har stor søgning, og der er fyldt op til lukningstidspunktet. Der er enkelte andre nye forebyggelsesinitiativer, som handler om fertilitetsrådgivning, der er igangsat af Rigshospitalets Fertilitetsklinik, og som via EU-projektet ReproUnion er blevet implementeret på enkelte fertilitetsklinikker i Danmark og Sverige. Udfordringerne er stort set enslydende i samtlige nordiske lande, og det er derfor relevant at samarbejde om at finde fælles nordiske løsninger for at forebygge ufrivillig barnløshed. Et samarbejde mellem ReproUnion og Rigshospitalets Fertilitetsklinik har ført til en vision om etablering af en fælles nordisk tænketank Nordic Center for Fertility Awareness. Den danske sundhedsminister har udtrykt støtte til ideen og har kontaktet sundhedsministrene fra de øvrige nordiske lande med henblik på samarbejde og støtte. Speciallægepraksis Der er et godt samarbejde mellem speciallægepraksis og fertilitetsklinikkerne på fertilitetsområdet. I de situationer, hvor patienter henvises fra speciallægepraksis til hospitalerne er henvisningerne med oplysninger og gennemførte undersøgelser gode. Det er fertilitetsklinikkernes opfattelse, at det nuværende niveau for behandlinger i speciallægepraksis er passende, idet der på hospitalerne skal være en vis andel af det almindelige (inseminationer), for at hospitalerne kan udføre det specielle (reagensglas m.v.). Arbejdsgruppen foreslår derfor ikke ændringer i arbejdsdelingen mellem speciallægepraksis og fertilitetsklinikkerne, da kapaciteten i speciallægepraksis ikke i højere grad kan benyttes til at afkorte ventetiden i fertilitetsklinikkerne. 9.2 Udvidelse af behandlingen Der er et ønske om, at fertilitetsbehandlingen dels bliver mere individuel og behovsbestemt, men også at den lægefaglige vurdering får væsentlig mere betydning for behandlingstilbuddet end i dag, hvor meget af behandlingen er fastlagt i lovgivningen og praksis. Ligeledes er der også et ønske om større lighed for kvinder/par i fertilitetsbehandling herunder, at højne succesraten og målrette tilbuddet der, hvor det klinisk giver mening således, at antallet af børn også øges. Flere end tre behandlinger Som nævnt tidligere er der en gammel praksis om at tilbyde kvinden tre forsøg med reagensglasbehandling (ASP) i det offentlige, og med det får cirka to ud af tre patienter et barn. Trods disse resultater er potentialet større, idet hver tredje patient forlader fertilitetsklinikkerne uden et barn. For mange af disse patienter ville det give både biologisk og medicinsk mening at fortsætte behandlingen. Samtidig har fertilitetsområdet gennem de seneste år reduceret risikofaktorer som overstimulation og tvillingegraviditeter, og det er

209 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -25 af 31 initiativer, der kan påvirke patienternes chance for graviditet, men med maximalt tre behandlinger er der ikke mulighed for at tilbyde kompenserende behandling. En del patienter vil have gode graviditetschancer ved fire, fem eller seks forsøg med reagensglasbehandling. Hvorvidt der bør gennemføres op til seks behandlingsforsøg skal ske efter en konkret lægefaglig vurdering, og hvis det skønnes medicinsk og biologisk meningsfuldt. Med de eksisterende tre behandlingsforsøg er chancen for at føde et barn 64 %, med op til seks behandlingsforsøg er chancen for at føde et barn 83 %. Det er arbejdsgruppens vurdering, at udgiften med op til yderligere tre flere forsøg vil koste 13,5 mio. kr. årligt samlet for de fire fertilitetsklinikker. Med en sådan udvidelse er det arbejdsgruppen opfattelse, at der med det nuværende antal af patienter vil kunne gives et medicinsk og biologisk passende behandlingstilbud. Da tre behandlinger har været en mangeårig praksis tilbage fra amternes tid, og da sundhedsministeren lægger vægt på ensartede regler i alle regionerne, vil anbefaling om op til seks behandlingsforsøg skulle rejses politisk i Danske Regioner. Donorsæd og donoræg Frem til 2012 var al sæddonation i Danmark anonym. Det indebar, at sæddonorer på sædbankerne blev undersøgt for arvelige og smitsomme sygdomme, men modtagerne af sæden kunne kun få oplysninger om sæddonors blodtype, højde, vægt og hår- og øjenfarve. Fra 2013 blev det ændret således, at det nu er muligt for sæddonorer at registrere sig som anonym donor eller som åben donor, hvor barnet efter at være fyldt 18 år kan få donors identitet oplyst af sædbanken. Ved valg af donor har modtagerne i varierende omfang adgang til yderligere oplysninger om donorerne, blandt andet billeder af donor som barn og stemmeprøve. Generelt gælder det, at prisen på donorsæd stiger, jo flere oplysninger modtagerne ønsker, og jo bedre kvalitet sæden har. Priserne på donorsæd hos European Sperm Bank er minimum kr. per behandling for sæd fra en anonym donor og minimum kr. for sæd fra en åben donor. I speciallægepraksis og på de private fertilitetsklinikker betaler modtagerne selv for donorsæd, men på hospitalernes fertilitetsklinikker betaler klinikkerne sæden. Ændringerne i 2013 har medført betydeligt stigende udgifter til donorsæd. Fx betalte fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital kr. pr. behandling i 2013, mens udgiften er kr. i 2017 pr. behandling således, at hospitalet har betalt omkring 0,5 mio. kr. mere i Konsekvensen af de stigende udgifter betyder, at klinikkerne må holde igen med behandlinger med donorsæd. Antallet af behandlinger med insemination af donorsæd på regionens fire klinikker er således faldet til 439 i 2017 mod 610 i 2015, og det er vurderingen, at det vil falde yderligere i 2018.

210 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -26 af 31 Af hensyn til sikring af et fortsat tilbud om behandling med anvendelse af donorsæd, vil arbejdsgruppen foreslå, at der enten tilføres ressourcer til klinikkernes indkøb af donorsæd, eller at principperne for anvendelse af inseminationsbehandling med donorsæd på de offentlige fertilitetsklinikker harmoniseres med gældende praksis for inseminationsbehandling med donorsæd i speciallægepraksis. Ægdonation kan tilbydes par og enlige, hvor barnløsheden skyldes mangel på funktionsduelige æg. Graviditetschancen er særdeles høj, fordi æggene stammer fra yngre donorer. Behandling med ægdonation sker altid som led i reagensglasbehandling. Det er en relativ udbredt form for fertilitetsbehandling i Europa, og antallet af behandlinger er stigende. I Danmark har antallet af donationsbehandlinger ligget stabilt omkring 200 i mange år, men efter en lovændring i 2016 om kompensation til ægdonorer, er antallet af behandlinger steget markant til mere end donationsbehandlinger i Lige som ved sæddonation kan ægdonorer registrere sig som anonym donor, eller som åben donor, hvor barnet efter at være fyldt 18 år kan få donors identitet oplyst, eller som kendt donor. Ægdonorer modtager en fast kompensation per donation på kr. Kompensationen er uafhængig af behandlingsresultatet og eventuelle gener forbundet med behandlingen. Desuden udleveres al medicin til behandlingen gratis fra fertilitetsklinikken, således at donor ikke har medicinudgifter under behandlingen. Medicinudgifter til en behandling afhænger af dosis og antallet af dage med hormonstimulation, men beløber sig typisk til mellem til kr. I Region Hovedstaden varetages det offentlige tilbud om ægdonation af fertilitetsklinikken på Herlev Hospital og Rigshospitalet. Af hensyn til sikring af et fortsat tilbud om behandling med anvendelse af donoræg, vil arbejdsgruppen anbefale, at der tilføres ressourcer til udgifter i forbindelse med donorudredning samt udgifter til medicin. Problemstillingen om donorsæd og donoræg, der er fastlagt i lovgivningen vil ligeledes skulle rejses politisk via Danske Regioner. Administrationen afventer i øjeblikket svar fra Sundhedsministeriet på fortolkning af regionens forpligtelse til at afholde udgifterne til donorsæd som en del af forpligtelsen til at stille vederlagsfri sygehusbehandling til rådighed jf. sundhedslovens 79 og 81. Desuden afventes svar på, om regionen kan anlægge et serviceniveau på hospitalerne, så der kun tilbydes anonym donorsæd. 9.3 Behov for kulturændring Mens levealderen generelt er stigende, har den relativt korte periode i vores liv, hvor vi kan få børn, ikke flyttet sig. Menneskets biologi er den samme, men kulturelt er der sket en forlængelse af ungdomstilværelsen, hvor tanken om børn føles fjern. Konsekvensen er, at et stort antal mænd og kvinder risikerer at blive barnløse eller ikke får så mange børn,

211 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -27 af 31 som de havde ønsket. At blive ramt af reproduktive lidelser resulterer for mange i stor sorg, og for nogle vil det præge dem resten af tilværelsen. Sundhedsfagligt har fokus de seneste mange år været på forskning og behandling af ufrivilligt barnløse. Hospitalerne kan dog ikke forebygge, at kvinder og mænd ønsker at få børn i en senere alder. Det er en forebyggelse, der skal varetages fra centralt niveau, og som handler om ændring af kultur og normer hos de unge, og om samfundsmæssige initiativer, der giver mulighed for, at de unge vælger at få børn i 20`erne i den periode, hvor de er mest frugtbare. Der er behov for initiativer, der kan ændre de faktorer, der i dag er årsag til den stigende alder for start på familiedannelse og dermed også stigende risiko for reproduktiv sygdom hos den enkelte. Der er således et presserende behov for forebyggelse af barnløshed i Danmark.

212 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -28 af 31 Bilag 1. Kommissorie I første økonomirapport 2017 er det besluttet, at der som ny disposition afsættes 8 mio. kr. til fertilitetsområdet. Midlerne er udmøntet således, at i 2017 anvendes de til ventelisteafvikling, i 2018 anvendes de til ventelisteafvikling og opbygning af varig kapacitet, og i 2019 og frem skal midlerne anvendes til kapacitetsudvidelse. På fertilitetsområdet har patienterne ikke ret til udredning og behandling indenfor 30 dage. I december 2016 ventede knap borgere på fertilitetsbehandling, og ventetiden fra henvisning til første undersøgelse lå mellem 3 uger og 15 måneder på regionens hospitaler. Med budgetaftalen for 2018 har partierne indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet i samarbejde med de faglige miljøer påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet, med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposition samt rekruttering. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe, der skal se på den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet, samt se på hvordan kapaciteten kan øges, og hvordan fertilitetsområdet kan styrkes. Arbejdet skal ses i sammenhæng med revision af Hospitalsplanen. I arbejdsgruppen deltager ledelses- og faglige repræsentanter fra hospitalerne, SFR for gynækologi og obstetrik samt Enhed for Hospitalsplanlægning med følgende: Charlotte Hosbond enhedschef for Enhed for Hospitalsplanlægning, formand Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge, Amager og Hvidovre Hospital og næstformand i sundhedsfagligt råd for gynækologi og obstetrik Peter Hornnes, ledende overlæge, Nordsjællands Hospital og medlem i sundhedsfagligt råd for gynækologi og obstetrik Lars Franch Andersen, overlæge, Nordsjællands Hospital Helle Ejdrup Bredkjær, ledende overlæge, Herlev og Gentofte Hospital Ulrik Schiøler Kesmodel, professor og overlæge, Herlev og Gentofte Hospital Anne Zedeler, laboratorieleder, Amager og Hvidovre Hospital Nina la Cour Freiesleben, afsnitsledende overlæge, Amager og Hvidovre Hospital Søren Ziebe, klinikchef og professor, Rigshospitalet Anja Pinborg, overlæge og professor, Rigshospitalet Anna Marie Rahbeck Schmidt, chefkonsulent, Praksisoverenskomster Hanne Rasmussen, chefkonsulent i Enhed for Hospitalsplanlægning, sekretær for arbejdsgruppen. Udpegningen af repræsentanter skete i februar 2018, og arbejdsgruppen har holdt seks møder.

213 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -29 af 31 Bilag 2. Fokusgruppe interview om patienters behov ved fertilitetsbehandling Input fra patienter Kompetencecenter for Patientoplevelser har på vegne af Enhed for Hospitalsplanlægning gennemført en kvalitativ undersøgelse af patienters behov i forbindelse med fertilitetsbehandling. Formålet med undersøgelsen var at få viden om, hvad der er vigtigt for patienter før, under og efter deres fertilitetsbehandling. Metode og analyse Den kvalitative undersøgelse bestod af to fokusgruppeinterview af 1½ times varighed i august Der deltog i alt 24 patienter fra alle fire fertilitetsklinikker i Region Hovedstaden. Der deltog både solomødre og par i fertilitetsbehandling, nuværende og tidligere patienter samt kvinder og mænd med varierende alder. Interviewene blev gennemført semistruktureret ud fra en temaopdelt interviewguide og blev lydoptaget efter accept fra patienterne. Efterfølgende blev der skrevet referater af interviewene samt foretaget en tematisk analyse af interviewene. Resultater Hvad der er vigtigt for patienter i fertilitetsbehandling varierer alt efter, hvem de er som individer, og hvor langt de er i deres behandlingsforløb. Der er imidlertid en række fælles behov, som bliver skitseret her: Ventetid før og under behandlingsforløb skal afkortes Det er vigtigt for patienterne, at ventetiden, til de starter i fertilitetsbehandling, bliver afkortet væsentligt eller helt elimineret. Mange af patienterne har ventet adskillige måneder på at starte i behandling. Det er hårdt at vente af flere grunde. Mange har forsøgt at blive gravide længe før behandlingsstart, og flere ved ikke, hvornår de kan starte i behandling og må ofte selv kontakte fertilitetsklinikken for at høre, hvornår behandlingen starter. Derudover er ventetiden hård, fordi patienterne er velvidende om, at jo ældre de bliver, jo sværere bliver det at blive gravide. Flere patienter vælger derfor at starte behandling i privat regi. Ventetid under selve behandlingsforløbet oplever flere også som et problem. Grundig udredning allerede fra starten af Patienterne pointerer, at det er vigtigt, at de får en grundigere udredning end den eksisterende udredning og gerne allerede i starten af behandlingsforløbet, vel at mærke inden behandlingsforsøgene starter. Flere oplever, at de først bliver grundigt udredt efter længere tids behandling, hvilket er til stor undren og frustration for dem. De oplever det som spild af tid og behandlingsforsøg. At blive afvist er uacceptabelt og hårdt Det er af stor vigtighed, at patienter ikke bliver afvist til fx ægudtagning og ægoplægning, når deres cyklus tillader det. Årsagerne til afvisninger har blandt andet været kapacitetsproblemer og implementering af sundhedsplatformen. At blive afvist er utroligt hårdt for

214 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -30 af 31 patienterne, da de er helt klar til behandling både psykisk og ift. den ofte ubehagelige hormonelle behandling. Efter afvisning har de oplevet at vente op til flere måneder før, at behandlingen bliver genoptaget. Mangler støtte fra professionelle Patienterne mangler støtte til de psykiske og følelsesmæssige aspekter af behandlingen. Det er vigtigt, at de får mere støtte fra personalet end blot støtte til behandlingen, fordi deres krop og psyke konstant er på rutschetur, og fordi de mangler overskud til at orientere sig i, hvordan og hvorfra de kan få støtte. Støtten bør tilbydes i opstarten af behandlingen, og når behandlingen ikke går som forventet. Støtten omhandler fx anbefaling til psykolog med erfaring inden for fertilitetsområdet, kostvejledere, parterapeuter, da det kan tære på parforholdet at være i fertilitetsbehandling, akupunktører samt oplysning om relevante hjemmesider for patienter i fertilitetsbehandling. Brug for støtte via netværksgrupper med ligesindede Ifølge patienterne har de brug for, at fertilitetsklinikkerne etablerer netværksgrupper for patienterne med ligesindede, som der allerede eksisterer for solomødre. Patienterne har nemlig et stort behov for at mødes med og tale med andre i samme situation, da de føler sig meget alene og ønsker at udveksle erfaringer og bliver inspireret af andre til, hvordan de kan leve så almindeligt et liv som muligt på trods af livet i fertilitetsbehandling. Behov for mere helhedsorienteret fertilitetsbehandling med mennesket i centrum Patienterne har behov for en mere helhedsorienteret fertilitetsbehandling med mennesket i centrum. De har behov for, at deres behandlingsforløb bliver skræddersyet og individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for dem, så deres liv kan blive levet så normalt som muligt. Ydermere er det vigtigt, at personalet husker, at der er et menneske bag patienten og ikke omtaler og behandler patienten som en sag eller sygdom, men som et menneske med en sygdom, som har et liv, der skal leves med en diagnose. Lyt til patienternes behov og tydeliggør behandlingsplan At personalet lytter til og er lydhøre over for patienternes og partnernes ønsker og behov er vigtigt. Patienterne ønsker, at personalet tager dem seriøst og ikke negligerer den store sorg, som patienterne oplever, at de står midt i pga. deres reproduktive udfordringer. Derudover har patienterne brug for, at personalet har nok tid til at tale med dem, særligt til at forklare om planen for, hvad der skal ske hvornår, og hvad der skal ske, hvis behandlingen ikke går som forventet, samt at de støtter patienterne i at træffe beslutninger om behandling. Samtidig er det centralt, at personalet er ærlige om sandsynligheden for, at patienterne bliver gravide, men på en anerkendende facon, samt at de rådgiver patienterne konkret ift., hvad patienterne selv kan gøre for at øge sandsynligheden for at blive gravide. Kontinuitet og kendt personale efterlyses Det er vigtigt, at patienterne bliver behandlet af de samme læger og sygeplejersker over tid. De oplever det som usikkert og utrygt, når de skal til behandling hos en ny læge.

215 Punkt nr Strategi på fertilitetsområdet Bilag 1 - Side -31 af 31 Blandt andet fordi personalet ofte giver uens beskeder til patienterne, og fordi nogle læger kun ser patientens situation her og nu og ikke læser tilbage i journalen. Nogle patienter oplever, at de selv skal være projektledere i deres eget forløb, fordi personalet ikke ved, hvilke hormoner den forrige læge bad patienten om at tage. Afstand til behandling Der er variation i, hvor vigtig afstanden til fertilitetsklinikken er for patienterne. Nogle synes, at det er vigtig med en kort afstand til klinikken, hvor andre finder det mindre vigtigt og i højere grad foretrækker kompetent og specialiseret personale. Dog fremhæver patienterne på Nordsjællands Hospitals, at de bruger unødig meget tid og energi på at tage til og finde parkeringsplads ved Rigshospitalet ved ægudtagning og ægoplægning, hvilket gør dem stressede. Samtidig oplever nogle, at det er problematisk, at personalet fra Rigshospitalet ikke har kendskab til deres forløb. Ønske om bedre tilgængelighed til fertilitetsklinikkerne Patienterne ønsker en bedre tilgængelighed til fertilitetsklinikkerne. Dels har de behov for, at klinikkerne har åbent i weekender og ferieperioder, så deres behandling ikke bliver sat på pause. Dels har de behov for, at klinikkerne har længere telefontid, da de har svært ved at komme igennem til dem. Uden for almindelig telefontid foreslår patienterne en fælles vagttelefon på tværs af de fire klinikker (i stedet for 1813), hvor de kan få kvalificeret vejledning ved akut opstående situationer ift. deres fertilitetsbehandling. Derudover er det vigtigt, at klinikkerne har åbent i ydertidspunkter fx før kl. 8 og indtil kl. 18. Hermed vil behandlingen bedre kunne blive forenet med patienternes arbejds- og privatliv, som er vigtig for patienterne at kunne opretholde og værne om. Ikke kun tre forsøg og hjælp til ét barn Patienterne har tre behandlingsforsøg. Denne grænse er med til at stresse patienterne unødigt. Flere patienter fortæller, at de føler sig stressede allerede, når de starter på behandlingen, hvilket er det sidste, at de har brug for, for at blive gravide. Derudover undrer det patienterne, hvorfor det kun er muligt at få hjælp til ét barn. Patienterne føler sig forskelsbehandlet sammenlignet med andre patientgrupper både ift. manglende pakkeforløb med mulighed for støtte- og/eller netværksgrupper, bedre rettigheder ift. ventetid-, udredningsog behandlingsgaranti. Samtidig ytrer flere patienter, at aldersgrænsen for afsluttet behandling på 40 år er et problem. Støtte efter fertilitetsforløb Patienter, der bliver gravide, har behov for støtte også efter, de har afsluttet fertilitetsforløbet. Patienterne er meget bange for at miste barnet. De oplever, at det er meget sent, at de er til første jordemoderkonsultation, og de har behov for at blive fulgt mere tæt og hyppigere af personalet.

216 Punkt nr Nedsættelse af Udsatteråd i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Anja Methling Dato: 12. oktober 2018 Kommissorium for Udsatteråd i Region Hovedstaden Formål Regionsrådet har besluttet at nedsætte et Udsatteråd i Region Hovedstaden. Formålet med rådet er at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov på sundhedsområdet inddrages i politiske beslutninger på sundhedsområdet og dermed at skabe bedre og mere fleksible sundhedstilbud til socialt udsatte borgere og større lighed i sundhed. Socialt udsatte forstås i denne sammenhæng som mennesker, der har et eller flere svære sociale problemer, ex. sindslidelse, alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed, prostitution eller senfølger af seksuelle overgreb. Udsatterådet nedsættes indtil videre for en periode på to år. Efter to år skal der tages stilling til rådets fortsatte virke på baggrund af en evaluering af erfaringerne med rådet. Udsatterådets opgaver Udsatterådet skal bidrage med viden vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold i relevante politiske og administrative processer. Regionen har ansvar for at inddrage Udsatterådet i relevante processer på både konkret og strategisk niveau, gerne forud for formelle høringsprocesser. Regionsrådets stående udvalg kan invitere Udsatterådet til at deltage på møder med henblik på dialog om udvalgte emner, og rådet kan få foretræde for regionsrådets politiske udvalg. Udsatterådet kan på eget initiativ udtale sig om sager vedrørende socialt udsatte borgeres sundhedsforhold. Udsatterådet skal planlægge et årligt møde med deltagelse af repræsentanter fra forskellige brugergrupper samt regionsrådets politiske udvalg med henblik på dialog om udvalgte emner. Derudover skal rådet arbejde for generelt at sikre dialog mellem det politiske og administrative niveau i regionen og socialt udsatte borgere gennem konkrete forslag til involvering af brugere i relevante processer.

217 Punkt nr Nedsættelse af Udsatteråd i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 3 Udsatterådet skal ikke behandle enkeltsager, men borgere skal kunne henvende sig direkte til rådet med problemstillinger, som rådet kan drøfte. Udsatterådet skal etablere samarbejde med Regionshandicaprådet, Patientinddragelsesudvalget og eventuelt øvrige relevante fora med henblik på at aftale koordination af opgaver og snitflader. Udsatterådets sammensætning Udsatterådets medlemmer skal have indgående kendskab til socialt udsatte borgeres sundhedsforhold, oplevelser med sundhedssystemet og særlige behov for sundhedstilbud. Samtidig skal rådets medlemmer have indgående kendskab til sundhedsvæsenets organisering med henblik på at kunne give kvalificerede bidrag til de politiske og administrative niveauer i regionen. Derudover er det vigtigt at rådets medlemmer har kompetencer i forhold til interessevaretagelse og kan indgå i dialog med såvel politikere og administration på både strategisk niveau og i forhold til konkrete sager. På den baggrund sammensættes rådet af 10 repræsentanter for frivillige organisationer, kommunale og regionale aktører, der arbejder med socialt udsatte borgere og har indgående kendskab til deres behov, og hvis virke er forankret i Region Hovedstaden. Følgende organisationer udpeger et medlem hver: Reden København (KFUK) SIND WeShelter Omsorgscenter Thorsgade (Røde Kors) Børns Vilkår Gadejuristen Socialsygeplejerskerne Sociolancen (samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab) Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstadens Psykiatri Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden Rådet vælger sin formand blandt medlemmerne på det første og konstituerende møde. Der udpeges ikke suppleanter for medlemmerne. Rådets mødeaktivitet Udsatterådet holder fire ordinære møder årligt. Mødeplanen fastsættes en gang om året. Formanden kan indkalde rådet til ekstraordinært møde. Ekstraordinært møde kan også indkaldes efter anmodning fra 3 af rådets medlemmer. Kommissorium for Udsatteråd i Region Hovedstaden Side 2

218 Punkt nr Nedsættelse af Udsatteråd i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 3 Sekretariatsbetjening Region Hovedstaden finansierer Udsatterådets sekretariat samt udgifter til transport, forplejning og aktiviteter. Sekretariatsbetjeningen i Udsatterådet varetages af administrationen i Region Hovedstaden. Sekretariatet skal sikre, at rådet inddrages i de relevante politiske processer samt understøtte rådets mødeaktivitet og kommunikation. Kommissorium for Udsatteråd i Region Hovedstaden Side 3

219 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -1 af 57 Praksisplan for Speciallægepraksis i Region Hovedstaden

220 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -2 af 57 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Visioner og mål for fremtidens speciallægepraksis i Region Hovedstaden Planlægningsbestemmelser ifølge overenskomsten Udarbejdelse, høring og implementering af praksisplan Praksisplanens opbygning Speciallægers opgaver Kapacitet på speciallægeområdet Praksis indenfor speciallægeområdet Kapaciteter indenfor speciallægeområdet Planområder Aldersfordeling blandt speciallæger Kapacitet og dækning på speciallægeområdet Udgifter til speciallægeområdet Forbrug antal ydelser i speciallægepraksis Produktion i speciallægepraksis Kapacitet tværregional sammenligning Aftaler efter overenskomstens Ventetider Praksisformer Tilgængelighed i speciallægepraksis Fysisk tilgængelighed God Adgang tilgængelighedsmærkning Telefonisk og elektronisk tilgængelighed Modernisering De store praksisspecialer Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Dermato-venerologi (Hudsygdomme) Praksisspecialer, hvor kapaciteten udgør et vægtigt supplement til hospitalernes kapacitet Gynækologi-obstetrik Intern Medicin Psykiatri

221 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -3 af Børne- og ungdomspsykiatri Øvrige specialer som udgør et mindre supplement til hospitalerne Pædiatri Konklusion Speciallægepraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Patienten og pårørende er vigtige samarbejdspartnere Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af speciallægepraksis Henvisninger og epikriser Kommunikation mellem almen praksis og speciallæger Kommunikation mellem speciallæger og hospital Samarbejdsfora vedr. speciallægepraksis Samarbejde mellem almen praksis, hospitaler og praktiserende speciallæger Pakkeforløb Speciallægers rolle i forløbsprogrammer Tværsektoriel kommunikation Telemedicinske løsninger Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis Rammer for kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis Regionernes strategi for kvalitet på praksisområdet Udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for speciallægepraksis Patientsikkerhed i speciallægepraksis Kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Datadrevet kvalitetsudvikling indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser Efteruddannelse...51 Bilag - Ordforklaringsliste

222 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -4 af Indledning Formålet med praksisplanen er at tilrettelægge den fremtidige speciallægebetjening i Region Hovedstaden. Praksisplanen gælder i perioden og er den tredje speciallægepraksisplan i Region Hovedstaden. Planen er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og repræsentanter for de praktiserende speciallæger. Praksisplanen skal understøtte en hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, kvalitet i speciallægepraksis samt samarbejde mellem speciallæger og det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanen bygger videre på de udviklingslinjer, som blev lagt med den forrige Praksisplan for speciallægehjælp , og de resultater som er nået i planperioden. Praksisplanen for sætter endvidere fokus på nye udfordringer og sætter mål og anbefalinger i forhold til disse. 1.1 Visioner og mål for fremtidens speciallægepraksis i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling med et øget krav til sammenhæng og kvalitet i behandlingen. En stigende grad af specialisering og udvikling af ny teknologi gør det muligt at behandle mere komplekse sygdomme og flere patienter end tidligere, hvilket sætter sundhedsvæsenet under et stigende ressourcemæssigt pres. Praksisplanen skal være med til at sikre, at speciallægepraksis også fremadrettet har en placering i sundhedsvæsenet som et specialiseret tilbud nær borgerne. Planen skal derfor understøtte, at speciallægepraksis indgår systematisk i opgaveløsningen sammen med hospitaler, den øvrige praksissektor og kommunerne. Speciallægepraksis skal fortsat varetage sine behandlingsopgaver på højt fagligt niveau som en velfungerende og integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten oplever høj faglig kvalitet og tryghed i patientforløbet. Det er centralt for patienterne og patientsikkerheden, at der er et aktivt samarbejde med god kommunikation og dialog dels mellem patienter og speciallægen og dels mellem speciallægen og de øvrige sundhedsaktører. Med praksisplanarbejdet ønsker parterne at sætte rammerne for udviklingen af kapacitet og kvalitet i speciallægebehandling og endvidere arbejde med at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem speciallægepraksis og samarbejdspartnere på tværs af faggrupper og sektorer. Som en del af praksissektoren i Region Hovedstaden ønskes speciallægepraksis udviklet efter følgende visioner: God og lige adgang til speciallægepraksis i regionen. At speciallægepraksis indgår som en integreret del af sundhedsvæsenet og i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb. At speciallægepraksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever ensartet høj faglig kvalitet i behandlingen. At speciallægepraksis differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. 1.2 Planlægningsbestemmelser ifølge overenskomsten 3

223 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -5 af 57 Der er i overenskomsten for speciallægehjælp en række planlægningsbestemmelser, som udgør rammen for udarbejdelse af praksisplanen for speciallægehjælp jf. boks 1. Boks 1. Overenskomstens 4, stk Samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen Stk. 1 Med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager regionen, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Stk. 2 Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Stk. 3 Praksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. Stk. 4 Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i regionen er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. Stk. 5 Regionen udarbejder en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som del af grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse. Planen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende kapacitet på speciallægeområdet, herunder beslutninger om adgang til flytning/ændring af klinikadresse, nedlæggelse af praksis, nynedsættelser m.v. Praksisplanen udgør en del af regionens samlede sundhedsplanlægning. Således er mål og anbefalinger for speciallægepraksis i overensstemmelse med øvrig sundhedsplanlægning i regionen. 1.3 Udarbejdelse, høring og implementering af praksisplan Praksisplanen er udarbejdet af Samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp på baggrund af et forberedende arbejde i Styregruppen for Praksisplan for speciallægehjælp nedsat af samarbejdsudvalget. Der har som led i arbejdet været afholdt et inspirationsmøde, hvor praktiserende speciallæger, deres samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet og repræsentanter for patienter og pårørende har deltaget og bidraget 4

224 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -6 af 57 med input til, hvordan samarbejdet mellem speciallæger og det øvrige sundhedsvæsen kan styrkes i planperioden. Praksisplanen har været i høring blandt interessenter og er efterfølgende godkendt af regionsrådet. Praksisplanen vil være gældende fra 1. januar 2019godkendelsestidspunktet til og med I forlængelse af praksisplanens vedtagelse vil der blive udarbejdet en overordnet prioritering af planens anbefalinger. Desuden vil der i løbet af planperioden blive udarbejdet implementeringsplaner med henblik på at konkretisere de enkelte anbefalinger yderligere som grundlag for implementering i de enkelte år. 1.4 Praksisplanens opbygning Kapitel 2 beskriver speciallægers opgaver med udgangspunkt i den gældende overenskomst for speciallægehjælp samt de formelle rammer om praksisplanlægningen, som fastsat i overenskomsten. I kapitel 3 præsenteres kapacitet og aktivitet, herunder målsætninger og anbefalinger bl.a. om tilgængelighed. Kapitel 4 giver en status for moderniseringer, som er foretaget i , og en vurdering af, om moderniseringerne er blevet implementeret i overensstemmelse med hensigten. Kapitel 5 omhandler samarbejdet mellem speciallæger og øvrige samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet, herunder også samarbejdet med patienten. Kapitel 6 omhandler kvalitetsudvikling af speciallægepraksis bl.a. med fokus på at øge den faglige kvalitet af speciallægernes arbejde. Planen består endvidere af en grundbeskrivelse (bilag 1), der indeholder tabeller og figurer fra praksisplanen samt et afsnit om hvert speciale. Data fra grundbeskrivelsen indgår i vurdering af den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis samt den samlede ambulante speciallægebetjening i regionen og arbejdsdelingen mellem hospital og speciallægepraksis. 5

225 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -7 af Speciallægers opgaver Overenskomst om speciallægehjælp har til formål at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sundhedslovens bestemmelser. Ifølge overenskomstens 4 foretager regionen en samlet plan for tilrettelæggelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Planen har til formål at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren med udgangspunkt i de enkelte specialer. Overenskomsten omfatter undersøgelse og behandling af personer, der har adgang til vederlagsfri speciallægehjælp i henhold til Sundhedsloven, og omfatter følgende lægelige specialer: Anæstesiologi Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi (hudsygdomme) Radiologi Gynækologi og obstetrik Intern medicin (endokrinologi, gastroenterologi, kardiologi og lungesygdomme) Kirurgi Neurologi Oftalmologi (øjenlægehjælp) Ortopædisk kirurgi Otologi (ørelægehjælp) Psykiatri Pædiatri Desuden omfatter overenskomsten følgende grenspecialer: Plastikkirurgi Reumatologi Ørelægehjælp, øjenlægehjælp og hudsygdomme kan karakteriseres som praksisrelevante specialer, hvor hovedparten af aktiviteten vedr. udredning og behandling foregår i speciallægepraksis, og hvor størstedelen af patienterne færdigbehandles i speciallægepraksis. Indenfor specialerne intern medicin, neurologi, pædiatri, kirurgi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi og gynækologi er der stort overlap mellem de ambulante ydelser, der udføres på hovedfunktionsniveau på hospitalerne og de ydelser, der udføres i speciallægepraksis. Reumatologi er et grenspeciale under intern medicin, der varetager diagnostik, behandling og rehabilitering af gigtsygdomme, herunder bindevævssygdomme. Der findes to støttespecialer; radiologi og anæstesiologi. Karakteristisk for radiologien er, at diagnostikken udføres af praktiserende radiologer, men at behandlingsansvaret ligger hos rekvirenten af diagnostikken, dvs. de praktiserende læger og speciallæger. 6

226 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -8 af 57 Et særligt arbejdsfelt indenfor anæstesiologien er at yde anæstesi (bedøvelse) i forbindelse med kirurgiske indgreb. Desuden udfører anæstesiologer smertebehandling. Indenfor grenspecialet plastikkirurgi foretager speciallægerne operationer, som foretages ambulant og primært i lokal bedøvelse. Kosmetisk kirurgi er ikke omfattet af overenskomsten. Patienter i speciallægepraksis De praktiserende speciallægers patienter er henvist fra en alment praktiserende læge, dog er der direkte adgang til øjen- og ørelægehjælp. Speciallægernes placering og faglige baggrund Praktiserende speciallæger er tilstræbt fordelt i hele regionen. For nogle borgere er speciallæger den nærmeste adgang til specialiseret behandling. De praktiserende speciallæger har deres faglige baggrund og uddannelse fra hospitalerne. De praktiserende speciallægers faglige niveau er højt, og de kan i dag varetage mange af de opgaver, der bliver eller tidligere blev varetaget på hospitalerne. De praktiserende speciallæger efteruddanner sig løbende, så de tilegner sig nyeste viden. Det bevirker, at speciallæger har mulighed for at implementere nye behandlingsformer - til gavn for patienterne og et samlet sundhedsvæsen. Modernisering I overenskomst om speciallægehjælp er der fokus på faglig modernisering. Derfor er der centralt nedsat et moderniseringsudvalg, som understøtter den faglige udvikling og arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling i speciallægepraksis. Ved en modernisering sikres, at ydelsesbeskrivelserne inden for specialerne afspejler den faglige og teknologiske udvikling og det aktuelle behov for ydelser set i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. I 2015 blev specialerne psykiatri, øjenlægehjælp samt gynækologi og obstetrik moderniseret, i 2016 blev specialerne intern medicin, pædiatri og dermatologi moderniseret og i 2017 er senest overenskomstens generelle laboratorieundersøgelser moderniseret. Regionen følger implementeringen af moderniseringerne for at sikre, at det sker efter hensigten. Regionen har bl.a. fokus på at understøtte samarbejdsrelationer mellem almen praksis, speciallægepraksis og hospitalerne i forhold til nye tiltag i moderniseringerne, samt fokus på at understøtte sammenhængende patientforløb. Arbejdet med modernisering beskrives i kapitel 4. 7

227 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -9 af Kapacitet på speciallægeområdet I dette kapitel beskrives kapaciteten og aktiviteten på speciallægepraksisområdet. Beskrivelsen danner grundlag for tilrettelæggelse af og principper for styring af speciallægekapaciteten i planperioden. Den overordnede målsætning for kapaciteten i speciallægepraksis er: At sikre tilstrækkelig speciallægepraksiskapacitet At sikre en hensigtsmæssig opgavedeling mellem speciallægepraksis, almen praksis og hospitaler, så de samlede ressourcer benyttes bedst muligt til gavn for patienterne. 3.1 Praksis indenfor speciallægeområdet Pr. 1. december 2017 findes der i alt 453 speciallægepraksis med ydernummer i Region Hovedstaden. Ydernumrene fordeler sig på fuldtids- og deltidspraksis. Antal af praksis fordelt på specialer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Fordeling af speciallægepraksis på specialer PRAKSIS Speciale Fuldtid Deltid Hovedtotal Anæstesiologi Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Ortopædisk kirurgi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Radiologi Reumatologi Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Hovedtotal Kilde: Notus Regional, antal praksis pr. 1. december 2017 (trukket den 19. februar 2018) 8

228 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -10 af 57 Som det fremgår af tabellen, er der 357 fuldtidspraksis og 96 deltidspraksis. Specialet psykiatri har 21 deltidspraksis og er dermed det speciale med flest deltidspraksis efterfulgt af intern medicin og reumatologi. Indenfor fire specialer (radiologi, hudsygdomme, øjenlægehjælp, ørelægehjælp) findes ikke deltidspraksis. 3.2 Kapaciteter indenfor speciallægeområdet Som ovenfor nævnt, er der 453 speciallægepraksis med ydernummer i Region Hovedstaden. En fuldtidspraksis svarer til1 kapacitet og en deltidspraksis svarer til 1/3 kapacitet. Den samlede kapacitet på speciallægeområdet udgør 402,34 kapaciteter, heraf 370 fuldtidskapaciteter og 32,34 deltidskapaciteter. Af tabellen nedenfor fremgår fordelingen af kapaciteter. Tallene er opgjort som fuldtidskapaciteter. Tabel 2. Fordeling af speciallægekapaciteter KAPACITETER Speciale Fuldtid (1 kap.) Deltid (0,33 kap.) Hovedtotal Andel Anæstesiologi 9 2,31 11,31 3% Børne- og ungdomspsykiatri 6 0,33 6,33 2% Dermato-venerologi % Gynækologi-obstetrik 41 2,64 43,64 11% Intern medicin 18 4,62 22,62 6% Kirurgi 27 3,30 30,30 8% Neurologi 11 1,65 12,65 3% Ortopædisk kirurgi 8 1,98 9,98 2% Plastikkirurgi 8 1,32 9,32 2% Psykiatri 43 7,26 50,26 12% Pædiatri 9 2,31 11,31 3% Radiologi % Reumatologi 21 4,62 25,62 6% Øjenlægehjælp % Ørelægehjælp % Hovedtotal ,34 402,34 100% Kilde: Notus Regional, antal kapaciteter pr. 1. december 2017 (trukket den 19. februar 2018) Note: Omregningsfaktor vedr. deltidspraksis = 0,33 og fuldtidspraksis = 1 Specialerne ørelægehjælp, psykiatri, øjenlægehjælp samt hudsygdomme er de største specialer opgjort i antal kapaciteter, og udgør hver en andel på mellem % af den samlede kapacitet. De mindste specialer er børne- ungdomspsykiatri, plastikkirurgi, ortopædkirurgi, anæstesiologi, pædiatri, neurologi og radiologi, som hver udgør en andel på mellem 2 og 4 % af den samlede kapacitet. 9

229 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -11 af Planområder Region Hovedstaden er delt op i fire planområder Nord, Midt, Byen og Syd. Bornholm hører til planområde Byen, men fremstår selvstændigt i de følgende tabeller og figurer. Denne praksisplan anvender samme inddeling i planområder, som anvendes i regionens øvrige sundhedsplanlægning med henblik på at sikre gennemsigtighed i planlægningsgrundlaget på tværs af hospitaler, praksissektor og kommunale samarbejdspartnere. Figur 1. Region Hovedstaden i planområder,

230 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -12 af 57 Konvertering af deltidskapaciteter til fuldtidskapaciteter Hovedmålsætningen med overenskomsten er at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sundhedslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtidspraktiserende speciallæger (jf. overenskomst om speciallægehjælp, 2, stk. 2). Med denne praksisplan ønsker parterne at understøtte en fortsat konvertering af speciallægepraksis fra deltidspraksis til fuldtidspraksis. I den hidtidige kapacitetsplan fra 2012 har været anvendt varierende omregningsfaktorer for specialerne, hvor nogle specialer har vægtet mellem 1/2 og 1/7. De uensartede omregningsfaktorer vanskeliggør konvertering af deltidspraksis til fuldtidspraksis. Derfor er parterne bag praksisplanen enige om at arbejde henimod en ensartet konverteringsfaktor. I denne plan benyttes som udgangspunkt den konverteringsfaktor, som er anvendt i kapacitetsberegningen, nemlig 3 deltidspraksis til 1 fuldtidspraksis. Dette kombineres med en individuel vurdering i forbindelse med det enkelte praksisopkøb. Fokus vil ligeledes være at sikre den geografiske fordeling af speciallægekapaciteten mellem planområderne samt på tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Det er en forudsætning, at konverteringen fra deltidspraksis til fuldtidspraksis ikke medfører en kapacitetsudvidelse, eller belaster den økonomiske ramme for speciallægepraksis. Det anbefales: At der fortsat arbejdes med konvertering af eksisterende deltidspraksis til fuldtidspraksis uden at dette medfører en kapacitetsudvidelse og dermed belaster den økonomiske ramme for speciallægepraksis. At der i planperioden med henblik på at ensarte konverteringsfaktoren som udgangspunkt benyttes en omregningsfaktor med tre deltidspraksis til en fuldtidspraksis samt en individuel vurdering Aldersfordeling blandt speciallæger Aldersfordelingen blandt speciallægerne har betydning for, hvilket behov der forventes at være i forhold til rekruttering af nye speciallæger i de kommende år Tabel 3 viser den gennemsnitlige aldersfordeling i speciallægepraksis. Det fremgår, at i 81 speciallægepraksis svarende til 17,9%, er den gennemsnitlige alder på speciallægerne 65 år og derover. I 10 praksis svarende til 2,2 % er gennemsnitsalderen 75 år og derover. 11

231 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -13 af 57 Tabel 3. Gns. aldersfordeling i speciallægepraksis opdelt på specialer 2017 ALDERSGRUPPER Speciale Hovedtotal Anæstesiologi Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Ortopædisk kirurgi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Radiologi Reumatologi Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Hovedtotal Kilde: Notus Regional, antal praksis pr. 1. december 2017 (trukket den 19. februar 2018) Note: Der anvendes gns. aldersfordeling i speciallægepraksis, eftersom der er 18 delepraksis, hvor alderen fremgår som et gennemsnit af delekompagnonerne. I de øvrige praksis er aldersfordelingen møntet på én speciallæge. Den årlige vækst i antallet af speciallæger forventes ifølge Sundhedsstyrelsens prognose at være på 1,7 % frem mod Stigningen skyldes blandt andet, at speciallæger bliver uddannet hurtigere end tidligere, og et øget optag på medicinstudiet, samt at lægerne går senere på pension 1. Flest speciallæger er ansat på hospitalerne. Region Hovedstaden har ikke hidtidigt oplevet problemer med rekrutteringen til speciallægepraksis Kapacitet og dækning på speciallægeområdet En af de overordnede visioner for speciallægepraksis ifølge overenskomsten er at sikre bæredygtige speciallægepraksis som det nære tilbud til patienter med behov for specialiseret behandling. Praksisplan for speciallægepraksis medfører ikke behov for en udvidelse af kapaciteten i speciallægepraksis. Der vurderes ikke at være sket væsentlige ændringer i forudsætningerne siden praksisplanen Som det fremgår af tabel 4, er antallet af borgere steget med 3 % i perioden I planområderne Byen og Syd ses stigninger i befolkningstallet på hhv. 3 og 5 %, mens der er et lille fald på 1 % på Bornholm. 1 Det fremgår af en prognose, som Sundhedsstyrelsen i 2013 har udarbejdet i samarbejde med Prognose- og Dimensioneringsudvalget under det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (sst.dk). 12

232 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -14 af 57 Tabel 4. Antal borgere fordelt på planområder Diff. i pct Planområde Bornholm % Byen % Midt % Nord % Syd % Hovedtotal % Kilde: Targit, Forbrug (antal borgere (sikrede, gr. 1,2 og 6) pr. 1. dec (trukket den 27. februar 2018) Tabel 5 viser, hvordan kapaciteterne indenfor hvert speciale er fordelt i forhold til planområderne i regionen. Tabel 5. Antal kapaciteter fordelt på speciale og planområde 2017 Speciale Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Anæstesiologi 0,33 3,33 3,99 0,33 3,33 11,31 Børne- og ungdomspsykiatri 2 2, ,33 Dermato-venerologi Gynækologi-obstetrik 17,32 10,99 8, ,64 Intern medicin 9,65 6,98 4,33 1,66 22,62 Kirurgi 8,33 9,65 4,66 7,66 30,30 Neurologi 4,33 3,99 2, ,65 Ortopædisk kirurgi 3,66 2,66 2 1,66 9,98 Plastikkirurgi 1,66 2,33 1,33 4 9,32 Psykiatri 15,31 14,30 9,66 10,99 50,26 Pædiatri 1 2,66 3, ,31 Radiologi Reumatologi 5,32 8,65 5 6,65 25,62 Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Hovedtotal 6,33 128,57 112,52 67,97 86,95 402,34 Kilde: Notus Regional, antal kapaciteter pr. 1. december 2017 (trukket 19. februar 2018) Der er flest speciallægekapaciteter i planområde Byen og Midt. Der er en relativ ujævn fordeling af specialerne på planområderne med ca. dobbelt så mange speciallægekapaciteter i planområde Byen som i planområde Nord. Samtidig viser tabellen, at der er en uensartet dækning af specialerne indenfor planområderne. I regi af samarbejdsudvalget vedrørende speciallægepraksis arbejdes der løbende på at sikre en mere ensartet geografisk fordeling. 13

233 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -15 af 57 Figur 2. Udvikling i antal borgere pr. kapacitet fordelt på planområder Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Targit, Forbrug (antal borgere (sikrede) pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) Notus Regional, antal kapaciteter pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) Det anbefales: At der fortsat arbejdes for en geografisk hensigtsmæssig dækning med speciallægepraksis i regionen 3.4 Udgifter til speciallægeområdet Region Hovedstadens udgifter til speciallægeområdet var 1,5 mia.kr i 2016 og nedenfor ses fordelingen af udgifter på praksisform og specialer. 14

234 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -16 af 57 Tabel 6. Udvikling i bruttohonorar (forbrug) fordelt på speciale Speciale Anæstesiologi kr kr kr kr Radiologi kr kr kr kr Dermato-venerologi kr kr kr kr Reumatologi kr kr kr kr Gynækologi-obstetrik kr kr kr kr Intern medicin kr kr kr kr Kirurgi kr kr kr kr Neurologi kr kr kr kr Øjenlægehjælp kr kr kr kr Ortopædisk kirurgi kr kr kr kr Ørelægehjælp kr kr kr kr Plastikkirurgi kr kr kr kr Psykiatri kr kr kr kr Pædiatri kr kr kr kr Børne- og ungdomspsykiatri kr kr kr kr Hovedtotal kr kr kr kr Kilde: Targit, Forbrug (Bruttohonorar) , trukket den 21. februar 2018 Forbruget opgjort som bruttohonorar afspejler specialernes størrelse, men variation mellem specialerne hænger også sammen med andre forhold som honorarstruktur, omkostningsniveau, udstyr mv. Bruttohonoraret er størst for specialerne ørelægehjælp og øjenlægehjælp samt hudsygdomme svarende til, at hvert speciale står for % af de samlede udgifter til speciallægeområdet. 3.5 Forbrug antal ydelser i speciallægepraksis Hvert besøg hos en praktiserende speciallæge udløser én eller flere ydelser, som honoreres af regionen. Som det fremgår af tabel 7, er antallet af speciallægeydelser pr. patient faldet med 12 pct. i perioden

235 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -17 af 57 Tabel 7. Udvikling i ydelser pr. patient fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Forbrug (Ydelser, Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi. Der er sket et fald i antallet af ydelser pr. patient i over halvdelen af specialerne. Der er især sket et markant fald indenfor specialerne gynækologi-obstetrik (29%), intern medicin (54%), pædiatri (47%), psykiatri (15%) og dermatologi (13%), hvilket givetvis er følger af moderniseringerne af specialerne i hhv og 2016 (jf. afsnit 4). Tabel 8. Udvikling i antal patienter fordelt på specialer Speciale Diff i pct Anæstesiologi % Radiologi % Dermato-venerologi % Reumatologi % Gynækologi-obstetrik % Intern medicin % Kirurgi % Neurologi % Øjenlægehjælp % Ortopædisk kirurgi % Ørelægehjælp % Plastikkirurgi % Psykiatri % Pædiatri % Børne- og ungdomspsykiatri % Hovedtotal % Kilde: Targit, Forbrug (Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar

236 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -18 af 57 Note: Antallet af patienter kan ikke summeres. En patient godt kan tælle med indenfor flere specialer samtidigt. Totalen viser antallet af unikke patienter. Fra 2014 til 2017 er antallet af patienter fra Region Hovedstaden, der har modtaget behandling hos speciallæge steget med 1 %, hvilket er mindre end stigningen i antallet af borgere. Stigningen er procentvis størst indenfor specialerne reumatologi (9%), plastikkirurgi (9%) samt ørelægehjælp (7%). Ortopædkirurgi oplever det største fald i antal patienter (-11%) (jf. tabel 8). Tabel 9. Udvikling i samlet antal nye patienter (1. konsultation) Diff i pct. Speciale Anæstesiologi % Dermato-venerologi % Reumatologi % Gynækologi-obstetrik % Intern medicin % Kirurgi % Neurologi % Øjenlægehjælp % Ortopædisk kirurgi % Ørelægehjælp % Plastikkirurgi % Psykiatri % Pædiatri % Børne- og ungdomspsykiatri % Hovedtotal % Kilde: Targit, Produktion (Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 29. august Der ses etn stigningfald på 12% i antallet af nye patienter (1. konsultationer), der konsulterer en speciallæge. Dent største stigning fald i antallet af nye patienter fra er på 1920 % indenfor psykiatriædiatri og 185% indenfor anæstesiologibørne- og ungdomspsykiatri. For det anæstesiologiske speciale er der stor forskel på antallet af nye patienter (5.915 i 2017) i forhold til det samlede antal patienter ( i 2017) (jf. tabel 8 og 9). Det skyldes, at anæstesiologer udfører smertebehandling og yder bistand til operationer ved praktiserende øre-næse-halslæger og øjenlæger. Sidstnævnte registreres ikke som 1. konsultation. I tabel 9 indgår overvejende patienter, der modtager smertebehandling. 3.6 Produktion i speciallægepraksis Udviklingen i ydelser, der produceres pr. patient i speciallægepraksis er faldet i perioden (jf. tabel 10). Denne udvikling dækker dog over store variationer imellem specialerne. Det er indenfor de specialer, der blev moderniseret i 2015 og 2016, at der ses de største fald i antallet af ydelser pr. patient. 17

237 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -19 af 57 Tabel 10. Udvikling i antal ydelser pr. patient fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Produktion (Ydelser, Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi. Det er dog ikke tilfældet for børne- og ungdomspsykiatri, som blev moderniseret i slutningen af 2015, hvor der ses en betydelig stigning i producerede ydelser pr. patient på 27%. Ortopædisk kirurgi skal først moderniseres indenfor overenskomstaftalen , hvorfor der har været en stigning på 20% i perioden. 3.7 Kapacitet tværregional sammenligning Der er frit valg af speciallæger, og nogle borgere fra andre regioner vælger at blive behandlet i Region Hovedstaden, ligesom borgere i Region Hovedstaden kan vælge at blive behandlet af praktiserende speciallæger i andre regioner. 18

238 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -20 af 57 Tabel 11. Sammenligning af speciallægers forbrug og produktion fordelt på specialer 2017 Forbrug Produktion (Bruttohonorar) (Bruttohonorar) Speciale Diff. Diff. i pct Anæstesiologi kr kr kr ,0% Radiologi kr kr kr ,4% Dermato-venerologi kr kr kr ,1% Reumatologi kr kr kr ,6% Gynækologi-obstetrik kr kr kr ,6% Intern medicin kr kr kr ,0% Kirurgi kr kr kr ,9% Neurologi kr kr kr ,9% Øjenlægehjælp kr kr kr ,3% Ortopædisk kirurgi kr kr kr ,3% Ørelægehjælp kr kr kr ,6% Plastikkirurgi kr kr kr ,5% Psykiatri kr kr kr ,9% Pædiatri kr kr kr ,4% Børne- og Ungdomspsykiatri kr kr kr ,0% Total kr kr kr ,2% Kilde: Targit, Forbrug og Produktion (Bruttohonorar 2017) (trukket den 21. februar 2018) Forbruget er udtryk for borgere i Region Hovedstadens anvendelse af speciallæger både i og udenfor regionen. Produktion er udtryk for speciallægerne i Region Hovedstadens behandling af borgere både i og udenfor Region Hovedstaden. Af tabel 11 fremgår differencen mellem forbrug og produktion, hvilket svarer til værdien af de leverede ydelser til borgere udenfor Region Hovedstaden. Nedenstående oversigt viser fordelingen af kapaciteter regionerne imellem og antal borgere pr. kapacitet. Tabel 12. Antal borgere pr. kapacitet fordelt på regioner 2017 Antal Andel Antal borgere Antal borgere pr. Region kapaciteter 2017 kapaciteter kapaictet 2017 Region Hovedstaden 402,34 45% Region Midtjylland 150,38 17% Region Nordjylland 68,33 8% Region Sjælland 119,94 13% Region Syddanmark 151,98 17% I alt 892,97 100% Kilde: Targit, Landstal (Antal kapaciteter, antal borgere (sikrede) pr. 1. december 2017 (trukket den 27. februar 2018) Som det fremgår af tabel 12, udgør antallet af fuldtidskapaciteter i Region Hovedstaden 45 % af det samlede antal fuldtidskapaciteter i Danmark. 19

239 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -21 af 57 Tabel 13. Bruttohonorar (forbrug) pr. borger fordelt på regioner 2017 I alt Bruttohonorar (Forbrug 2017) Antal borgere (Forbrug 2017) Bruttohonorar pr. borger 2017 Region Hovedstaden kr kr. 825 Region Midtjylland kr kr. 483 Region Nordjylland kr kr. 478 Region Sjælland kr kr. 617 Region Syddanmark kr kr. 468 I alt kr kr. 606 Kilde: Targit, Forbrug (antal borgere (sikrede) pr. 1. dec og bruttohonorar 2017 (trukket den 27. februar 2018)) Tabel 13 viser, at der er forskelle imellem regionerne på forbruget af speciallæger. Region Hovedstaden har de største udgifter til speciallægehjælp med et forbrug på 825 kr. pr. borger i 2017, mens de laveste udgifter til speciallæger findes i Region Syddanmark med et gennemsnitligt forbrug på 468 kr. pr. borger i Forskellene i forbrug hænger bl.a. sammen med arbejdsdelingen mellem hospitaler og speciallægepraksis. Figur 3. Udvikling i antal ydelser pr borgere fordelt på regioner Antal ydelser pr borgere 2014 Antal ydelser pr borgere Antal ydelser pr borgere 2016 Antal ydelser pr borgere Kilde: Targit, Forbrug (antal borgere (sikrede) pr. 1. dec og antal ydelser 2017 (trukket den 27. februar 2018)) 20

240 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -22 af Aftaler efter overenskomstens og 65-aftaler Ifølge overenskomsten kan der lokalt indgås 64 og 65-aftaler, som vedrører honorering af ydelser ud over overenskomsten. Der kan være mange årsager til at indgå den type lokalaftaler. Nogle aftaler indgås om ydelser, der udlægges fra hospital til praksis, bl.a. som opfølgning på behandling foretaget på hospital. Set fra et patientperspektiv kan det være med til at skabe øget sammenhæng i patientforløbet og bidrage positivt til et sammenhængende sundhedsvæsen. I den enkelte aftale drøftes det, hvilke uddannelsesmæssige kvalifikationer, der skal være til stede hos speciallægerne, som skal udføre ydelserne, hvor mange undersøgelser og behandlinger, der årligt skal udføres af den enkelte speciallæge for at sikre den nødvendige kvalitet i behandlingen, samt specifikke kvalitetskrav til apparatur og indberetninger til nationale kvalitetsdatabaser mv. Det skal bemærkes, at udgifter vedr. 64 og 65 ikke er inkluderet i den økonomiske ramme inden for speciallægehjælp. Med henblik på at aflaste hospitalerne har regionen indgået to aftaler med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS). Den ene aftale er en 64 aftale, som giver hospitalerne mulighed for at viderehenvise patienter, der skal udredes ved koloskopi som led i et kræftpakkeforløb. Aftalen har været i fuld drift siden 1. oktober Derudover har regionen pr. 1. september 2017 indgået en 65 aftale med FAPS om udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD. Rammeaftalen stiller i forlængelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer krav til, at de praktiserende pædiatere skal konferere med børneog ungdomspsykiatrien ved opstart af medicinsk behandling. Hospitalerne udfører ikke sterilisationer af mænd. Der er i forhold til sterilisation af mænd efter udbud indgået en aftale med en speciallæge i kirurgi og et privathospital, der træder i kraft 1. januar Patienterne visiteres via egen læge til speciallægen i kirurgi, som viderevisiterer til privathospital ved behov. De to aftaler er ikke indgået inden for speciallægeoverenskomsten. Der er endvidere efter udbud pr. 1. januar 2018 indgået en aftale med en øjenlæge om behandling af efterstær med YAG-laser. Patienterne har mulighed for at henvende sig direkte til øjenlægen med henblik på at få foretaget efterstærsbehandlingen, eller de kan visiteres via egen læge eller anden øjenlæge. Friholdelse af kapacitet (80-20 model) - 66-aftale Overenskomstens 66 giver mulighed for at indgå aftaler med praktiserende speciallæger om varetagelse af opgaver, som regionen har behov for at få løftet. Regionen har således mulighed for at råde over op til 20 % af speciallægernes kapacitet til opgaver, som parterne er enige om skal udføres. 21

241 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -23 af 57 Det giver mulighed for en større integrering af speciallægepraksis i den samlede sundhedsplanlægning, fx til at understøtte overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantien. Region Hovedstaden har i den foregående planperiode indgået en 66 aftale med de praktiserende psykiatere, som trådte i kraft den 1. oktober Formålet med aftalen er, at patienter med psykiske sygdomme af moderat grad behandles i speciallægepraksis i psykiatri, når det er fagligt relevant. 2 Regionen har på foranledning af hospitalerne indgået en 66 aftale, der vedrører viderehenvisning af øvrige skopier (ikke kræftpakkepatienter) herunder gastroskopier, sigmoideskopier, koloskopier og polypkontroller. Aftalen trådte i kraft 1. juni Parterne er enige om, at overenskomstens muligheder for at indgå lokalaftaler skal benyttes, hvor det er relevant. Det anbefales: At der i planperioden benyttes 66-aftaler, hvor det er fagligt relevant, med henblik på at sikre en bedre ressourceudnyttelse på tværs af sektorer At der i planperioden følges op på indgåede aftaler efter overenskomstens Ventetider Ifølge overenskomstens 39 er alle speciallæger forpligtet til at indberette ventetid til ikke akut første konsultation via praksisdeklarationen på sundhed.dk. Speciallægerne skal opdatere oplysninger om ventetid mindst hver 2. måned. En opgørelse pr. 1. februar 2017 viser, at 92 % af speciallægerne (224 praksis) indberetter til Sundhed.dk, og heraf lever i alt 155 praksis op til kravet om rettidige ventetidsoplysninger. 2 Jf. Modernisering i psykiatri i speciallægepraksis, s

242 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -24 af 57 Figur 4. Median ventetider i speciallægepraksis opgjort for hvert speciale i hele uger. Median for ventetid til speciallægebehandling februar Kilde: Specialernes indberettede ventetider på data fremsendt af Danske Regioner, status per 1. februar Note: Ventetiden er opgjort som medianventetiden inden for hvert speciale. Som det fremgår af figur 4, er den højeste medianventetid indenfor børne- og ungdomspsykiatri øjenlæger samt psykiatri i speciallægepraksis med en medianventetid på 12 uger. Opfølgning i forhold til indberetning af ventetid har været et fokusområde i praksisplansarbejdet, hvor der løbende er blevet drøftet kvartalsvise opgørelser over ventetider i speciallægepraksis. Det anbefales: At der fortsat følges op på indberetninger af ventetider til ikke-akut behandling på sundhed.dk. At udviklingen i ventetider løbende drøftes imellem regionen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger med henblik på evt. tiltag Praksisformer Ifølge overenskomstens 9 kan en speciallæge tilrettelægge sin praksis som enkeltmandspraksis, kompagniskabspraksis eller anpartsselskab (jf. ordliste). Alle praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis. 23

243 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -25 af 57 Figur 5. Antal praksis fordelt på praksisform Antal praksis/ydernr Kompagniskab Enkeltmand Delepraksis Anpartspraksis 0 Kilde: Notus Regional, antal praksis pr. 1. december 2017 (trukket den 19. februar 2018) Som det fremgår af ovenstående figur 5, er langt de fleste speciallæger i enkeltmandspraksis, mens delepraksis er mest udbredt indenfor specialet psykiatri (7 praksis). Kompagniskabspraksis findes indenfor 5 specialer, men er mest udbredt blandt dermatologi-venerologi (6 praksis). Derudover er der et enkelt anpartsselskab. Med henblik på at udvikle og sikre bæredygtige praksis er det en generel målsætning for regionen at ændre praksisstrukturen hen imod større enheder, således at praktiserende speciallæger i højere grad end i dag praktiserer sammen med andre speciallæger eller andre faggrupper fx andre ydergrupper i praksissektoren og/eller kommunale tilbud. Derved skabes mulighed for at fremme faglig sparring såvel monofagligt som tværfagligt og styrke sammenhængen til andre tilbud i det nære sundhedsvæsen. Det anbefales: At muligheden for etablering af praksisfællesskaber tilgodeses ved relevante sager i samarbejdsudvalget, fx i forbindelse med flytning. 24

244 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -26 af Tilgængelighed i speciallægepraksis Den overordnede målsætning for tilgængelighed i speciallægepraksis er: Til Øget tilgængelighed til speciallægepraksis, herunder tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser og let adgang til telefonisk og elektronisk kontakt. Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget valgfrihed for personer med funktionsnedsættelse, så de tilbydes de samme ydelser og muligheder som personer uden funktionsnedsættelse. Ifølge FN s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, er der pligt til at fremme adgangen for personer med handicap til bl.a. fysiske omgivelser, som er tilgængelige for offentligheden. Parterne er enige om at fokusere på forbedring af tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelser samtidig med, at oplysninger til borgerne om tilgængeligheden skal forbedres og prioriteres, herunder at de praktiserende speciallæger er tilgængelige ved akut behov for behandling Fysisk tilgængelighed Det er vigtigt at sikre god adgang til speciallægepraksis. Overenskomsten beskriver rammerne for speciallægernes forpligtelser vedr. den fysiske tilgængelighed til speciallægepraksis. 42. Retningslinjer for handicapvenlig adgang: Stk. 1 Ved nybygning, flytning og væsentlig ombygning af praksis eller væsentlig ændret benyttelse af lokalerne eller bebyggelsen skal lokalerne være i overensstemmelse med byggelovgivningens regler. 25

245 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -27 af 57 Anmærkningerne til overenskomstens 42, stk. 1 præciserer, at ved flytning skal byggelovgivningens tilgængelighedskrav være opfyldt, hvis der i tilknytning til flytningen sker en væsentlig ombygning af den bebyggelse, der flyttes til, eller hvis flytningen indebærer en ændring i benyttelsen af bebyggelsen, som er væsentlig. Derudover fremgår det af anmærkninger til 42, at speciallægepraksis i videst muligt omfang skal tilgodese etablering af handicapvenlige adgangsforhold, enten i form af etablering af praksis i lokaler, der rummer mulighed for en indretning, som tilgodeser hensigtsmæssige forhold for bevægelseshæmmede eller i form af etablering af adgangsforhold og indretning i øvrigt i eksisterende praksislokaler. Lokalbestemmelser kan imidlertid være en hindring for at fremfinde egnede lokaler hertil. Regionen bidrager i samarbejde med kommunerne og speciallægerne til at finde egnede lokaler. I forlængelse af ovenstående er praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden forpligtede til at afgive oplysninger om den fysiske tilgængelighed i forbindelse med flytning. Patienterne skal let kunne få viden om tilgængeligheden i praksis. Derfor skal speciallæger i praksissektoren sikre opdaterede oplysninger om egen praksis på (overenskomst for speciallægehjælp, 42, stk. 2). Samarbejdsudvalget for speciallægepraksis har udarbejdet administrative retningslinjer, der understøtter, at der bliver taget stilling til ansøgninger om flytning administrativt, såfremt der er uændret eller forbedret fysisk tilgængelighed, og der er uændret eller forbedret geografisk dækning mv God Adgang tilgængelighedsmærkning Region Hovedstaden tilbyder i perioden alle praktiserende ydere i regionen tilgængelighedsmærkning ved mærkeordningen God Adgang. Dermed tilbydes en uvildig vurdering af adgangen til praksis samt forslag til, hvordan tilgængeligheden kan forbedres. Speciallægepraksis får følgende tilbud: En udførlig beskrivelse med status over klinikkens tilgængelighed for patienter med forskellige funktionsnedsættelser 3 baseret på mærkeordningen God Adgang Mulighed for at give patienter information om adgangsforholdene i praksis Konkrete anbefalinger til forbedringer af tilgængeligheden til praksis Regionens tilbud er frivilligt, og der er ingen sanktioner forbundet med efterlevelse af forslag til forbedring af tilgængeligheden. Kravene til tilgængeligheden er beskrevet i overenskomsten, samt 3 De funktionsnedsættelser, som mærkeordningen er rettet mod er; kørestolsbrugere, gang- arm og håndhandicappede, synshandicappede, hørehandicappede, astma og allergi, udviklingshandicappede, læsevanskeligheder. 26

246 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -28 af 57 af tilgængelighedsbestemmelserne i byggelovgivningen. Der ervar i september 2017 i alt 6 speciallægeklinikker, der har taget mod tilbuddet om God Adgang mærkning. Det anbefales: At udviklingen i tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse i speciallægepraksis løbende følges gennem status for speciallægers tilmelding til og status i mærkeordningen God Adgang At speciallægernes praksisdeklarationer holdes opdaterede med information om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse. At tilgængelighed indgår som et væsentligt kriterium, når samarbejdsudvalget træffer beslutninger vedrørende ansøgning om flytning eller kapacitetsudvidelser. At klinikker ved flytning har fokus på let adgang Telefonisk og elektronisk tilgængelighed Telefonisk tilgængelighed Speciallægepraksis skal normalt have telefonisk tidsbestilling hver konsultationsdag af ikke under to timers varighed. Der skal desuden, jf. overenskomstens 39, stk. 3, oplyses om træffetider, herunder tidsbestilling og telefonkonsultation, via praksisdeklarationen på sundhed.dk. Oplysninger om telefontid fremgår synligt af praksisdeklarationen på sundhed.dk, mens kravet om to timers telefonisk tilgængelighed for blandt andet tidsbestilling på konsultationsdagene ikke altid oplyses af speciallægerne. Elektronisk tilgængelighed IT kan understøtte, at patienterne har let adgang til kontakt med speciallægepraksis, samt til information og tidsbestilling. Ved benyttelse af en digital signatur kan speciallægerne frit anvende det elektroniske tidsbestillingsmodul på sundhed.dk. Som det fremgår af overenskomsten, er speciallægerne forpligtet til at oplyse, hvis speciallægepraksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysninger om, hvordan man som patient får adgang til at anvende disse muligheder (jf. 39, stk. 3). Tilgængeligheden omfatter også E-konsultation, receptfornyelse og tidsbestilling via speciallægens hjemmeside. Kommunikation med og om patienten skal foregå via sikker kommunikation. Speciallægen skal anvende et lægesystem, som kan håndtere alle MedComs standarder samt en sikker og hurtig internetadgang, der er beskyttet af firewall og antivirus-programmer. Speciallægernes IT-systemer skal understøtte relevant kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen efter de gældende officielle standarder, herunder MedCom, og kommunikation skal foregå via det internetbaserede sundheds-datanet. Det anbefales: 27

247 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -29 af 57 At der arbejdes for at forbedre informationen til patienterne på praksisdeklarationen om fysisk såvel som telefonisk og elektronisk tilgængelighed til speciallægepraksis At der følges op på den elektroniske og telefoniske tilgængelighed ved behov 28

248 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -30 af Modernisering I overenskomst om speciallægehjælp er der fokus på faglig modernisering. Formålet med en modernisering er at fremme faglig udvikling og kvalitet i speciallægepraksis samt at sikre et opdateret ydelsessortiment i overenskomsten vedrørende speciallægehjælp. Moderniseringsarbejdet fortsætter i den nye overenskomstperiode Hovedsigtet med moderniseringen er, at ydelsesbeskrivelserne afspejler den faglige og teknologiske udvikling og det aktuelle behov i sundhedsvæsenet. Samtidig er der fokus på at belyse arbejdsdelingen mellem speciallægepraksis, almen praksis og hospitalerne. På den baggrund blev der i 2015 nedsat et Moderniseringssekretariat, der er et tværregionalt sekretariat, som varetager regionernes interesser ift. moderniseringer indenfor speciallægeområdet. I 2015 blev specialerne psykiatri, øjenlægehjælp samt gynækologi og obstetrik moderniseret, og i 2016 blev specialerne intern medicin, pædiatri og dermatologi moderniseret. I 2017 er der pågået en modernisering af de generelle laboratorieundersøgelser i overenskomsten om speciallægehjælp. De evt. midler, der frigøres som følge af moderniseringen, anvendes indenfor specialet til at finansiere nye tiltag samt sikre et øget patientflow. Overenskomstaftalen indebærer, at følgende specialer moderniseres: radiologi, ørelægehjælp, anæstesiologi, reumatologi, kirurgi og ortopædkirurgi. Dette kapitel giver en status for moderniseringer, som er foretaget i , og en vurdering af, om moderniseringerne er blevet implementeret efter hensigten. De angivne tal stammer fra moderniseringsrapporterne. Der er indhentet data fra hospitalerne på behandlingsområder, hvor der er sammenfald mellem ydelser, der både udføres i speciallægepraksis og på hospitalerne. Aktiviteten på hospitalerne er trukket via Landspatientregistret på baggrund af SKS-koder valideret af de Sundhedsfaglige Råd. Regionen vil i planperioden tage stilling til, om der skal igangsættes analyser af udnyttelsen af kapaciteten inden for andre specialer som følge af nye moderniseringer, organisatoriske ændringer mv De store praksisspecialer De store praksisspecialer omfatter ørelægehjælp, øjenlægehjælp og hudsygdomme. Der kræves ingen henvisning til øjenlægehjælp og ørelægehjælp samt undersøgelse og behandling af seksuelt overførbare sygdomme (venerologi). Borgere med dermatologiske lidelser, øjenlidelser og ørenæsehalslidelser varetages på hovedfunktionsniveau primært af praktiserende speciallæger. Af samme grund gennemføres en del af speciallægeuddannelsen for øjenlæger, ørelæger og hudlæger i speciallægepraksis. 29

249 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -31 af Øjenlægehjælp Moderniseringen af øjenspecialet havde virkning fra 1. september Hensigten med moderniseringen var, at der inden for specialet leveres en årlig produktivitetsgevinst svarende til 21,9 mio. kr. ( niveau) til at behandle flere patienter. Efter moderniseringen af specialet er der i perioden 2015 til 2016 behandlet flere patienter i øjenlægepraksis. Udgiften pr. patient er steget med 29,55 kr. fra 887,40 kr. i 2015 til 916,95 kr. i Det forventes, at især de nye behandlingsydelser for henholdsvis diabetisk øjenundersøgelse og fotoscreening (fondusfotografering) for diabetisk øjensygdom kan bidrage til effektiviseringen og frigive øjenlægetid til at nedbringe ventetiden for nye patienter. Den diabetiske øjenundersøgelse gives til alle nydiagnosticerede diabetikere samt diabetikere, der har øjenforandringer, der kræver oftalmologisk kontrol af øjenlæge, diabetikere med konkurrerende øjensygdom m.fl. Ydelsen fotoscreening for diabetisk øjensygdom gives til patienter, der ikke har eller kun har beskedne diabetiske øjenbaggrundsforandringer. Det er tanken, at patienter med ukompliceret diabetes vil kunne følges i kontrolforløb med fotoscreening varetaget af klinikpersonale. Data for perioden 2015 til 2016 viser imidlertid, at kun 30 % af alle diabeteskontrollerne varetages som fotoscreening, mens 70 % af diabetesundersøgelserne afregnes til den dyrere diabetiske øjenlægeundersøgelse. Det er på den baggrund vurderingen, at den øjenlægelige kapacitet ikke udnyttes i overensstemmelse med intentionen i moderniseringen. Samtidig er medianventetiden til øjenlægehjælp fortsat 12 uger og dermed ikke faldet i perioden. Regionen vil følge op på, at de enkelte øjenlæger anvender de to diabetiske øjenundersøgelser i overensstemmelse med intentionen i moderniseringen. Der er i moderniseringen endvidere fokus på at effektivisere visitationen af patienter, som skal opereres for grå stær på hospitalerne. Øjenlægerne skal i henhold til Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje for behandling af aldersbetinget grå stær udføre en scoring ved grå stær undersøgelser, som understøtter, at kun patienter med en operationskrævende grå stær henvises til hospital, og at patienter med størst behov for operation tilgodeses først. Der skal i planperioden udarbejdes en analyse af øjenlægernes anvendelse af scoringssystemet samt hospitalernes anvendelse af resultaterne Ørelægehjælp Delmoderniseringen af ørelægehjælp havde virkning fra 1. januar Der er med delmoderniseringen tilført 2,1 mio. kr. til den samlede økonomiske ramme for specialet. Fra indførslen af moderniseringen i 2014 til 2016 er der sket en stigning på patienter, som behandles i ørelægepraksis, og det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient er faldet fra 5,55 til 5,51. 30

250 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -32 af 57 Med delmoderniseringen af specialet blev der indført en ny tillægsydelse for ultralydsscanning af halsen. I perioden er der sket en tredobling i brugen af denne ydelse. Udviklingen i brugen af ydelsen skal derfor følges i planperioden. I 2014 trådte aftalen om høreapparatbehandlinger mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger i kraft. Aftalen omfatter høreapparatbehandlinger om året til voksne borgere i Region Hovedstaden med ukomplicerede høretab (ekskl. Bornholm). Aftalen har blandt andet til hensigt at aflaste de audiologiske hospitalsafdelinger. Det skal i planperioden undersøges, om de praktiserende speciallæger overholder den samlede aftale for høreapparatbehandlinger Dermato-venerologi (Hudsygdomme) Moderniseringen af dermato-venerologisk speciallægepraksis havde virkning fra 1. april Det er hensigten, at moderniseringen skal medføre en produktivitetsgevinst svarende til 17,0 mio. kr. årligt, som skal anvendes til at behandle flere patienter. Den nye ydelsesstruktur indenfor specialet skal nedbringe antallet af henvisninger fra almen praksis og dermed bevirke, at patienter i dermato-venerologisk speciallægepraksis modtager færre 1. konsultationer. Der skal i planperioden følges op på udviklingen i antallet af patienter, som årligt behandles i dermato-venerologisk speciallægepraksis samt udviklingen i antallet af 1. konsultationer per patient for at afdække, om moderniseringen medfører den tilsigtede udnyttelse af kapaciteten i dermatovenerologisk speciallægepraksis. Udviklingen i brugen af både fotodynamisk terapi med lampe (konventionel PDT behandling) og dagslys PDT behandling følges i planperioden, da ydelserne med moderniseringen af specialet er blevet ydelser inden for overenskomsten. Patienter med forstadier til hudkræft behandles bl.a. med dagslys PDT-behandling, mens konventionel PDT behandling anvendes til patienter, hvor dagslys PDT behandling ikke kan gennemføres, samt til patienter med hudkræft, hvor kirurgisk behandling ikke kan gennemføres eller er mindre egnet. PDT behandlingsmetoderne giver på udsatte steder i ansigtet bedre resultater sammenlignet med de traditionelle behandlingsmetoder som frysning med kvælstof og kirurgisk fjernelse. Konventionel PDT behandling blev i Region Hovedstaden tidligere udført i kraft af en kvotereguleret rammeaftale. Udviklingen i ydelsesforbruget i speciallægepraksis skal i planperioden sammenholdes med ydelsesudviklingen på hospitalerne. Samtidig skal ydelsesforbruget i speciallægepraksis sammenholdes med udviklingen i brugen af ligeværdige behandlingsmetoder. Ved forekomst af venerologiske problemstillinger kan patienter henvende sig i dermatovenerologisk speciallægepraksis uden henvisning fra den alment praktiserende læge. Venerologien 31

251 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -33 af 57 udgør dog en meget lille del af de sygdomsområder, som behandles i dermato-venerologisk speciallægepraksis. Moderniseringsrapporten for specialet påpeger 4, at varetagelsen af venerologiske sygdomme fylder meget på de dermatologiske afdelinger på hospitalerne særligt grundet den voksende forekomst af klamydia og gonoré i befolkningen Praksisspecialer, hvor kapaciteten udgør et vægtigt supplement til hospitalernes kapacitet I det følgende afsnit gennemgås moderniseringen af praksisspecialer, hvor der er betydeligt overlap i de behandlinger, som udføres i speciallægepraksis og på hospitalerne, og hvor kapaciteten i speciallægepraksis udgør et betydeligt supplement til hospitalernes kapacitet. Der følges op på specialerne gynækologi-obstetrik, intern medicin, kirurgi, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri Gynækologi-obstetrik På grund af specialets størrelse i Region Hovedstaden varetages en del af hovedfunktionsniveauet i gynækologisk speciallægepraksis. Det vedrører bl.a. provokerede aborter primært medicinske aborter, inseminationer, keglesnit, blødningsforstyrrelser m.v. Moderniseringen af gynækologispecialet havde virkning fra 1. april Der skal med moderniseringen leveres en årlig produktivitetsgevinst på 12,3 mio. kr. ( niveau), som skal anvendes til at behandle flere patienter. Der blev i 2016 behandlet patienter i gynækologisk speciallægepraksis, hvilket er 209 patienter færre end i Udgiften pr. patient er desuden faldet fra kr. pr. patient i 2015 til kr. i Disse nøgletal indikerer, at der efter ¾ år kan ses en effekt af gynækologimoderniseringen. Spiralopsætning Spiralopsætning og fjernelse af spiral foregår normalt ukompliceret og kan foretages af den alment praktiserende læge. I mere komplicerede tilfælde kan den alment praktiserende læge henvise til spiralopsætning og fjernelse af spiral i gynækologisk speciallægepraksis. I perioden 2013 til 2015 har der været en stigning på knap 20 % i antallet af spiralopsætninger foretaget i speciallægepraksis. Der har derimod i samme periode været et fald i antallet af spiraloplægninger i almen praksis på ca. 3 %. Opgavefordelingen mellem almen praksis og speciallægepraksis skal i forhold til spiraloplægning undersøges nærmere i planperioden. Det skal vurderes, om stigningen i spiraloplægninger i 4 Regionernes Lønnings- og Takstnævn & Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Modernisering af Dermato-venerologisk speciallægepraksis. 5 Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af SOI 3, online, [tilgængelig] 32

252 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -34 af 57 speciallægepraksis kan forklares med, at hormonspiralen er blevet mere udbredt og er vanskeligere at oplægge end kobberspiralen. Fertilitetsbehandling I Region Hovedstaden varetages ca. 80 % af inseminationerne i speciallægepraksis og ca. 20 % i hospitalsregi. På hospitalerne udføres derudover også reagensglasbefrugtning (IVF-behandling). IVF-behandling er ikke omfattet af speciallægeoverenskomsten. Der har de senere år været en stigning i antallet af inseminationer i speciallægepraksis og på hospital. Årsagen til stigningen skyldes stigende alder for kvinder og par, der ønsker at opnå graviditet, øget forekomst af infektioner med klamydia med deraf lukkede æggeledere til følge, faldende sædkvalitet og et stigende BMI Intern Medicin Intern Medicin omfatter lungemedicin, medicinsk gastroenterologi, kardiologi og endokrinologi. Endokrinologi omtales ikke nærmere her, da der kun er en deltidskapacitet, som er klausuleret til lukning. Moderniseringen af Intern Medicin havde virkning fra 1. oktober Der er med moderniseringen af Intern Medicin aftalt en produktivitetsgevinst på 3,4 mio. kr. ( niveau), som skal anvendes til at behandle flere patienter. Lungemedicin Der er i moderniseringen vedr. lungemedicin særligt fokus på allergiforløb med henblik på at sikre, at allergipatienter tilbydes den samme udredning og behandling, uanset hvilket allergibehandlende praksisspeciale patienterne henvender sig. Der har gennem de senere år været en stigning i antallet af patienter, der allergivaccineres i lungemedicinsk speciallægepraksis og på hospitalerne Derudover varetages også allergivaccinationer i pædiatrisk speciallægepraksis 6. I den nordlige del af regionen varetager almen lægepraksis den del af allergivaccinationsforløbet, som vedrører vedligeholdelsesbehandlingen. 7 Inden moderniseringen var lungefunktionsundersøgelse en selvstændig ydelse. Efter moderniseringen indgår lungefunktionsundersøgelse som en integreret del af allergiudredningen og behandlingen. 6 Der er med moderniseringen af pædiatri pr. 1. januar 2017 indført allergiudrednings-og vaccinationsydelser på linje med forløbene for lungemedicin Før moderniseringen blev allergivaccinationerne afregnet som konsultationsydelser. 7 Omfanget i almen praksis er ikke kendt, da ydelserne afregnes som konsultationsydelser. 33

253 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -35 af 57 Der skal i planperioden følges op på udviklingen i regionens udgifter pr. patient i forhold til allergiforløb med henblik på at vurdere udnyttelsen af ressourcerne efter moderniseringen. Kardiologi Kardiologi er et apparaturtungt speciale, hvor den teknologiske udvikling har medført mere omfattende ultralydsundersøgelser og forbedret diagnostik. Der er tale om et speciale med stor aktivitet og mange patienter, og der arbejdes på hospitalerne med forskellige tiltag for at forbedre udnyttelsen af den eksisterende kapacitet. En række kardiologiske speciallægepraksis deltager i udredning af hjertepatienterhjertepakkeforløbene, og der har såvel i speciallægepraksis som på hospitalerne været en stigning i antallet af udførte ekkokardiografier. Sundhedsstyrelsen besluttede i 2017 at udfase pakkeforløbene på hjerteområdet og i stedet lave nye anbefalinger for det tværfaglige forløb for patienter med hjertesygdom - fra patienten oplever symptomer og går til egen læge, til behandling og den efterfølgende opfølgning med bl.a. rehabilitering og palliation. Anbefalingerne erstatter de tidligere hjertepakker, men er også bredere og adresserer de organisatoriske udfordringer relateret til sammenhæng i patientforløb. I 2017 udarbejder Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdomme, der skal erstatte hjertepakkerne. Anbefalingerne er bredere i indhold end hjertepakkerne, idet de også skal adressere de organisatoriske udfordringer relateret til sammenhæng i patientforløbet, herunder forløbet i almen praksis og kommunerne. Ændringernen af hjertepakkerne skal i planperioden følges, herunder om de nye anbefalinger vil få indflydelse på den diagnostiske kapacitet inden for specialet. Gastroenterologi Både speciallæger i medicinsk gastroenterologi og speciallæger i kirurgi udfører i henhold til speciallægeoverenskomsten endoskopier, dvs. koloskopier, sigmoideskopier og gastroskopier. Der har de senere år været en stigende efterspørgsel på koloskopier i såvel speciallægepraksis og på hospitalerne som følge af bl.a. pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm samt implementering af screening for tarmkræft. Antallet af udførte koloskopier er steget med 15,6 % i speciallægepraksis og med 68 % på hospitalerne fra Der er en øget gastroenterologisk aktivitet i såvel speciallægepraksis som på hospitalerne. Et stigende antal patienter fra almen praksis inden for funktionelle mave-tarm lidelser som fx funktionel dyspepsi, irritabel tyktarm og refluks henvises. Der har også været en stigning i antallet af udførte sigmoideskopier. For at aflaste hospitalerne har regionen - som det fremgår af afsnit indgået en aftale med FAPS om hospitalernes mulighed for at viderehenvise patienter, der skal udredes ved koloskopi som led i et kræftpakkeforløb, samt en aftale om viderehenvisning af øvrige skopier (ikke 34

254 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -36 af 57 kræftpakkepatienter), herunder gastroskopier, sigmoideskopier, koloskopier og polypkontroller. 35

255 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -37 af Psykiatri Moderniseringen af psykiatri havde virkning fra 1. juni Hensigten med moderniseringen var, at der indføres udrednings- og behandlingsforløb i speciallægepraksis, og at der med de mere fokuserede patientforløb behandles 10 procent flere patienter. Der er i moderniseringen indlagt en incitamentsstruktur i forhold til at afslutte behandlingsforløb, da speciallægen honoreres for at afslutte patientforløb og dermed skabe plads til nye patienter i speciallægepraksis. Hensigten er, at den praktiserende læge vil kunne henvise patienter til en specialistvurdering med kortere ventetid. Der er indlagt en forventning om, at stabile patienter vil kunne håndteres i almen praksis efter aftale mellem den praktiserende læge og speciallægen med henblik på fortsat medicinering eller kontrol i henhold til en behandlingsplan. Der er indlagt en betingelse om, at andelen af patienter med behov for fortsat behandling maksimalt må udgøre 10 % af de patienter, der behandles hos speciallægen målt ud fra antallet af førstekonsultationer. Moderniseringen har ikke efter det første år haft den tiltænkte effekt, da der i 2016 er blevet behandlet 616 færre patienter end året før. Derudover tegner der sig et billede af, at patientforløbene er blevet dyrere med den nye struktur, da udgiften pr. patient er steget med 380,47 kr. fra 2015 til Der skal i planperioden laves en opgørelse af antal 1. konsultationer og antallet af patienter i 66 aftaler med henblik på at vurdere, om der efter 2 8 år er behandlet 10 % flere patienter som tilsigtet i moderniseringen. Derudover skal der i planperioden laves en opgørelse over antal patienter, der afsluttes hos speciallægen, og efterfølgende starter op i et nyt forløb hos speciallægen. Ligeledes skal der laves en analyse af, om almen praksis får tilsendt fyldestgørende behandlingsplaner i epikriser fra psykiatere vedr. patienter, som skal fortsætte i almen praksis med henblik på vedligeholdelsesbehandling. Behandlingsplanerne skal være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer og medikamentelle vejledninger. I planperioden skal der endvidere foretages en opgørelse af, hvorvidt der henvises mere end 10 % af patienterne til fortsat behandling. 8 Overenskomstens parter har aftalt en 2 årig implementeringsperiode. Herefter vil overenskomstens parter følge op på den nye struktur. 36

256 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -38 af Børne- og ungdomspsykiatri Børne- og ungdomspsykiatrien behandlede i patienter. Patientgruppen i speciallægepraksis udgør ca. 2-3 % af den samlede patientgruppe, som varetages i børne- og ungdomspsykiatrien. Specialet udgør dermed et mindre supplement til kapaciteten på hospitalerne. Hospitalsafdelingerne varetager dog også specialiserede funktioner, og det vides ikke, hvor stor en andel behandlingerne i speciallægepraksis udgør af det samlede antal behandlinger på hovedfunktionsniveau. Moderniseringen af børne- og ungdomspsykiatrien havde virkning fra 1. oktober Hensigten er, at moderniseringen skal medføre en produktivitetsgevinst på 3 mio. kr. årligt, som skal anvendes til at behandle 10 % flere patienter inden for specialet. Udviklingen i antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien fra var ca. 6 % procent, og i 2016 blev der behandlet 87 flere patienter end året forinden. Dette er i tråd med hensigten med moderniseringen. Der skal i planperioden fortsat følges op på, om der behandles flere patienter inden for specialet som aftalt mellem overenskomstens parter ved moderniseringen. Der ses desuden en stigning i udgiften pr. patient på 545 kr. fra Patienter i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis afsluttes nu med en ydelse samt en registreringskode med henvisning til, om patienterne afsluttes til hospital, henvisende læge, sociale samarbejdspartnere eller uden henvisning til andre sundhedspersoner. Hensigten er, at flere patienter kan afsluttes til at blive fulgt i almen praksis frem for lange forløb i speciallægepraksis. De fleste patienter afsluttes efter forløb i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis til den henvisende praktiserende læge eller afsluttes uden henvisning til andre sundhedspersoner. Tilbuddet i speciallægepraksis vurderes som et godt supplement på hoved-funktionsniveau til kapaciteten i hospitalspsykiatrien for børn over 4 år uden behov for specialiseret, tværfaglig indsats. 4.3 Øvrige specialer som udgør et mindre supplement til hospitalerne I det følgende gennemgås mindre praksisspecialer, hvor meget af det, der foregår i speciallægepraksis, også foregår på hospitalerne, og hvor kapaciteten i speciallægepraksis udgør et mindre supplement til hospitalernes kapacitet Pædiatri I pædiatrisk speciallægepraksis varetages mange af de samme opgaver som i ambulatoriet på en almen pædiatrisk afdeling på hovedfunktionsniveau. Det gælder primært opgaver indenfor allergiske lidelser, astma og lungelidelser, mave- og tarmlidelser, urinvejslidelser, adfærdsproblemstillinger og udviklingsforstyrrelser hos børn. 37

257 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -39 af 57 Pædiatrisk speciallægepraksis er moderniseret pr. 1. januar Det er hensigten at moderniseringen af specialet skal medføre en årlig produktivitetsgevinst på 3,2 mio. kr., som skal anvendes til at behandle flere patienter. Der skal i planperioden derfor følges op på udviklingen i antallet af patienter, som årligt behandles i pædiatrisk speciallægepraksis med henblik på at vurdere, om der er behandlet flere patienter inden for specialet. Der er med moderniseringen desuden defineret et forløb for allergiudredning og behandling. Der skal i planperioden følges op på, hvor meget varetagelsen af udredning og behandling af allergiske lidelser udgør af de samlede behandlinger i pædiatrisk speciallægepraksis. Derudover er der, som beskrevet i kapitel indgået en rammeaftale med pædiaterne om udredning og behandling af børn og unge med ADHD. Der følges løbende op på, om pædiaterne overholder aftalens betingelser Konklusion Det anbefales: - At der i planperioden følges op på moderniseringer af specialer mhp. at sikre den ønskede udvikling og opgaveløsning. 38

258 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -40 af Speciallægepraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det sker, når den enkelte patient er i centrum for behandlingen og oplever, at der er koordinering på tværs af praktiserende behandlere, specialer, hospitalsafdelinger og sektorer. Parterne bag praksisplanen er enige om at understøtte udviklingen af speciallægepraksis som en integreret del af sundhedsvæsenet, herunder at speciallægepraksis indgår i gensidigt forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende patientforløb. Opfølgning og overgange mellem speciallægepraksis og de øvrige sundhedsaktører skal således i fokus. Det gælder især for patienter med samtidige forløb hos flere behandlere. Derfor skal praksisplanen understøtte og fremme kommunikation og samarbejde mellem speciallægepraksis og de øvrige sundhedsaktører, der har opgaver relateret til speciallægernes patientgrupper. Desuden er parterne bag praksisplanen enige om at fremme det aktive samarbejde med patienterne, således at patienternes ønsker, muligheder og rammer også fremadrettet er udgangspunktet for det konkrete behandlingsforløb. Målsætninger At speciallægepraksis arbejder for at fremme et aktivt samarbejde med patienten At kommunikation og samarbejde mellem speciallægepraksis, almen praksis og hospitaler m.fl. videreudvikles og understøttes bl.a. med fokus på indsatser, der kvalificerer praktiserende lægers henvisninger og speciallægers epikriser. At sikre at speciallægerne indgår i et effektivt samspil med øvrige sundhedstilbud/behandlere. 5.1 Patienten og pårørende er vigtige samarbejdspartnere Patienterne og pårørende er vigtige samarbejdspartnere og ressourcer i sundhedsvæsen. De skal opleve, at deres behov og ønsker er udgangspunkt for behandlingen og planlægningen af deres forløb. Det er væsentligt, at patienterne oplever at være velinformerede og medbestemmende om eget forløb, da det øger deres motivation for at følge en behandlingsplan. Regionen har en politik for patient- og brugerinddragelse, som bygger på følgende værdier: Vi tager hensyn til, hvem du er Vi træffer ingen beslutninger om dig uden dig Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb 39

259 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -41 af 57 Aktivt samarbejde med den enkelte patient og dennes pårørende handler om at bringe patientens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes oplevelse af evne til at mestre eget forløb. Patienterne har forskellige ønsker og ressourcer i forhold til at deltage i beslutninger om eget behandlingsforløb. Derfor skal de indsatser, der tilbydes, tage højde for patienternes samlede livssituation, herunder eventuelt begrænsende forudsætninger for at deltage i fælles beslutningstagning. Det øger patienternes mulighed for uanset social baggrund og situation at få størst muligt udbytte af behandlingen. Parterne er enige om, at der i planperioden skal arbejdes videre med fortsat at sikre fokus på patientog brugerinddragelse, så regionens værdier på området sikres efterlevet i videst muligt omfang. Anbefaling: - At speciallæger deltager i arbejdet med at fremme aktivt samarbejde med patienter og pårørende 5.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af speciallægepraksis Samarbejdet med patienter og pårørende om den enkelte patients forløb kan også styrkes på et organisatorisk plan, hvor patienternes perspektiver inddrages, når sundhedstilbud tilrettelægges og evalueres. Region Hovedstaden inviterer patienter og pårørende til at være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen. F.eks. har Patientinddragelsesudvalget (PIU) og Regionshandicaprådet (RHR) deltaget i dialog- og høringsaktiviteter under udarbejdelse af denne praksisplan. Endvidere er der på regionens hospitaler uddannet patientrepræsentanter, som deltager i centrale beslutningsfora. Enheden for kvalitet i speciallægepraksis (ekvis) gennemførte i 2017 den anden landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser i speciallægepraksis. Det primære formål med undersøgelsen er at give den enkelte speciallæge et værktøj til at arbejde med den patientoplevede kvalitet i egen praksis. Undersøgelsen viste, at patienterne oplever, at speciallægen er god til at inddrage patienten, når der skal tages beslutninger, der har betydning for den enkelte. ekvis patienttilfredsundersøgelse viser desuden, at den samlede patienttilfredshed i Region Hovedstaden er høj. Kun 2 % af patienterne vil ikke anbefale den besøgte klinik til andre. Det samme høje niveau gælder patienternes tillid til, at de har modtaget den rette behandling og tilfredsheden med besøget generelt. For patienterne er undersøgelse og behandling temaet med den største betydning for den samlede vurdering af patientoplevet kvalitet. Den laveste tilfredshed i forhold til undersøgelse og behandling vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt speciallægen var god til at informere om fordele og ulemper ved behandlingen. Her svarede 81 % i meget høj grad eller i høj grad. 40

260 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -42 af 57 Fremadrettet bliver den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse erstattet af projekter, hvor der anvendes patientrapporterede oplysninger (patientrapporteret outcome - PRO). Alle speciallægeklinikker skal informere patienter og pårørende om deres mulighed for at indrapportere utilsigtede hændelser, eksempelvis ved pjece i venteværelse eller information på hjemmeside. Det anbefales: - At speciallægerne i egen klinik følger op på resultater af ekvis patienttilfredshedsundersøgelse. 5.3 Henvisninger og epikriser Henvisninger og epikriser er vigtige redskaber til at sikre, at den rette information om patienten bliver bragt videre, og at patienterne og deres pårørende føler sig sikre i overgange. Kommunikationen mellem speciallæger, almen praksis og hospital foregår elektronisk via MedCom-standarder. Der sendes henvisninger fra praktiserende læge til speciallæge, og fra speciallæge sendes epikriser efter endt udrednings- og/eller behandlingsforløb til almen praksis. Kommunikationen kan løbende suppleres med korrespondancemeddelelser om patienternes behandling og tilstand. MedCom-standarderne understøtter sikker kommunikation. For at understøtte det samlede patientforløb skal speciallægepraksis være klar til at gå i dialog med andre ydergrupper i praksissektoren inden for de specialer, hvor det er meningsfuldt. Det kan fx være i forbindelse med komplekse behandlingsforløb i relation til bevægeapparatet, hvor samarbejde mellem reumatologer og fysioterapeuter samt kiropraktorer kan være relevant. Desuden kan samarbejde mellem psykiatere, almen praksis og psykologer være relevant i behandlingsforløb for patienter med angst og depression Kommunikation mellem almen praksis og speciallæger Patienter i speciallægepraksis henvises i overvejende grad fra almen praksis. En god henvisning fra almen praksis giver et kort oplæg med relevant problemstilling med en kort anamnese(sygehistorie) samt vigtigste fund, samt hvad der ønskes behandlet/vurderet. Desuden informeres om evt. medicinforbrug og hvad der er sagt til patienten. Dermed får speciallægen et velinformeret grundlag for tilrettelæggelse af patientens behandling. En henvisning hos speciallægen er gyldig til et fastsat antal konsultationer, eller til patientforløbet er afsluttet. Ved afsluttet patientforløb skal speciallægen give den henvisende læge skriftlig besked herom via epikrisen. 41

261 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -43 af 57 For fremadrettet at understøtte både den tekniske og den indholdsmæssige del af de elektroniske henvisninger i planperioden er parterne enige om, at der skal tages initiativer til at optimere henvisningsprocesser, herunder udbredelse af dynamiske henvisninger. I regi af ekvis er der i forbindelse med akkrediteringsarbejdet fokus på kvaliteten af bl.a. henvisninger Kommunikation mellem speciallæger og hospital Der er etableret central visitation (CVI), som modtager og fordeler alle henvisninger fra speciallægepraksis og almen praksis til hospitalsafdelingerne. Desuden kan CVI formidle kontakt til en anden læge/personale på den modtagende afdeling ved behov. Dermed er CVI et godt redskab til at sikre effektive patientforløb og eliminere fejlhenvisninger. Der er også oprettet en Psykiatrisk CVI (PCVI), der modtager alle henvisninger inden for voksenpsykiatrien. Formålet med Den Centrale Visitation (CVI) er at sikre lige adgang til behandling for alle patienter samt at sikre, at henviste patienter får tilbudt det rette behandlingsforløb. For praktiserende speciallæger, der har opfølgende behandlingsopgaver over for patienter, der har været i behandling på et af regionens hospitaler, er det centralt, at der sendes epikrise til speciallægepraksis med relevant og nødvendig information. Dette er i overensstemmelse med overenskomstens krav om, at praktiserende speciallæger meddeler den henvisende læge skriftligt, når en patient er færdigundersøgt og/eller færdigbehandlet. Speciallægen skal angive resultatet af undersøgelse og/eller behandlingen, eventuelt med rådgivning for den fremtidige behandling (Overenskomst om speciallægehjælp, 27, stk. 1). Det er vigtigt, at oplysningerne præsenteres på en overskuelig og struktureret måde for både afsender og modtager, og at der er enighed om, at der i den kommende planperiode arbejdes med at skærpe henvisning/epikrise, så de mest relevante oplysninger fremstår klart og tydeligt for modtager. Desuden er parterne enige om, at der kan udarbejdes audits på udvalgte specialer for at undersøge kvaliteten af epikriser og henvisninger, hvis det aftales mellem parterne Samarbejdsfora vedr. speciallægepraksis Når det findes relevant af enten samarbejdsudvalg eller implementeringsgruppen for speciallægepraksisplanen, kan der ad hoc nedsættes samarbejdsfora. Samarbejdsfora består af en praktiserende speciallæge og en speciallæge fra hospitalsvæsenet, herudover kan en alment praktiserende læge indgå, i det omfang det er relevant. 42

262 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -44 af 57 Formålet med samarbejdsfora er at samarbejde hurtigt og effektivt om konkrete opgaver og at skitsere de kvalitativt bedste patientforløb i forhold til det samlede sundhedsvæsen, hvor patientforløb involverer speciallægepraksis. Det anbefales: At der tages initiativer for at optimere henvisningsprocessen, herunder udbredelse af dynamiske henvisninger At der arbejdes for, at det vigtigste, og det der kræver handling, placeres først i henvisninger og epikriser, så det giver velinformeret grundlag for det videre behandlingsforløb At der udarbejdes audits på udvalgte specialer ved behov for at bedre kvaliteten af epikriser og henvisninger. 5.4 Samarbejde mellem almen praksis, hospitaler og praktiserende speciallæger Relationen mellem den praktiserende læge, hospitalernes speciallæger og praktiserende speciallæge er i mange tilfælde en væsentlig faktor for et godt samarbejde. I de tilfælde, hvor den praktiserende læge og speciallægen har en fortløbende dialog om patienter, vil det kunne afspejle sig i patientens muligheder for hurtigt udredningsforløb, når dette er påkrævet. Udviklingen i relationen mellem alment praktiserende læger og speciallæger kan fx ske gennem fællesmøder om relevante emner. Fx afholdes der indenfor gynækologien løbende fælles møder på hospitalerne med deltagelse af såvel speciallæger, almen praksis og hospitalslæger. Erfaringer herfra kan med fordel udbredes til andre specialer. Derudover kan der afholdes lokale efteruddannelsesmøder mellem speciallæger og praktiserende læger og andre ydergrupper om konkret samarbejde, patientgrupper m.v., som vil øge videndeling i forhold til fælles patientgrupper. For at undgå dobbeltundersøgelser (unødvendige gentagelser af diagnostiske undersøgelser) er det relevant, at der løbende er dialog og samarbejde mellem speciallæger og hospitaler. Eksempelvis er det vigtigt at sikre, at de udførte røntgenundersøgelser i videst muligt omfang kan genbruges / udveksles sektorerne imellem. I planperioden anbefales: At der planlægges fælles kursusaktivitet mellem speciallæger og praktiserende læger mhp. fælles læring og samarbejde om specifikke patientgrupper, fx på det radiologiske område og på laboratorieområdet 5.5 Pakkeforløb 43

263 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -45 af 57 De nationale pakkeforløb har til formål hurtigt at be- eller afkræfte mistanke om kræft. og hjertesygdom 9. De dækker hele patientforløbet fra udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Pakkeforløb er kendetegnet ved at være multidisciplinært organiseret og kan involvere flere sektorer, afdelinger og specialer både på hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. I udvalgte pakkeforløb kan den almen praktiserende læge henvise til praktiserende speciallæge med henblik på nærmere udredning af symptomer. Praktiserende speciallæge afklarer, om der er tale om begrundet mistanke om kræft og henviser evt. videre til specialiseret hospitalsafdeling og hermed til kræftpakke. Speciallægepraksis kan være indgang for disse pakkeforløb: Hoved-halskræft - speciallæger foretager udredningsforløb Kræft i tyk- og endetarm speciallæger foretager udredningsforløb Modermærkekræft speciallæger foretager udredningsforløb Livmoderhalskræft - speciallæger afklarer, om der er tale om kræft Analkræft speciallæger afklarer, om der er tale om kræft Peniskræft speciallæger afklarer, om der er tale om kræft Prostatacancer speciallæger afklarer om der er tale om kræft Kræft i øjne og orbita speciallæger er indgang til pakkeforløb Patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdom - speciallæger afklarer, hvorvidt der er begrundet mistanke om hjertesvigt, hjerteklapsygdom eller hjertekrampe Pakkeforløb giver anledning til at indtænke speciallægepraksis i situationer, hvor der er behov for ekstra kapacitet. Et eksempel på dette er diagnostiske kræftpakkeskopier og kontrolkoloskopier, hvor der er indgået lokalaftaler, som giver hospitalerne mulighed for at henvise patienter direkte til speciallægepraksis. I forbindelse med pakkeforløb er der udarbejdet en pakkehenvisning/dynamisk henvisning. Pakkehenvisningen er en henvisning, hvor den henvisende læge får præsenteret en huskeliste for henvisningens indhold. Formålet med pakkehenvisningen/den dynamiske henvisning er at lette arbejdsgangen for den praktiserende læge eller speciallæge samt sikre en hurtigere visitationsproces på hospitalet, idet funktionen også sikrer, at henvisningen altid når frem til rette modtager. Det anbefales: At der arbejdes for, at speciallægernes brug af pakkehenvisninger udvikles, så speciallægernes kompetencer benyttes i alle relevante pakkeforløb 9 Der findes i alt 29 pakkeforløb på kræftområdet og 3 pakkeforløb for hjerteområdet. De sidstnævnte ophører ved færdigregistrering af patienter for 4. kvartal Sundhedsstyrelsen vil i 2017 igangsætte arbejdet med faglige anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdomme, som kommer til at erstatte hjertepakkeforløbene. 44

264 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -46 af Speciallægers rolle i forløbsprogrammer Ca. en tredjedel af befolkningen i Danmark lever med én eller flere kroniske sygdomme. Patienter med én eller flere kroniske sygdomme er ofte kendetegnet ved hyppig kontakt til sundhedsvæsenet og længerevarende patientforløb. Speciallægerne har sammen med hospitaler og resten af praksissektoren samt kommuner - en vigtig rolle i at sikre, at patienter med forløb på tværs af sektorer, også sikres optimale og sammenhængende forløb. Et vigtigt fokusområde vil være at sikre større sammenhæng i behandlingen af disse patienter, herunder patienter med psykiske lidelser. I Region Hovedstaden er der udviklet forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), demens, hjerte-kar og lænde-ryg lidelser. Forløbsprogrammerne beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats for en given sygdom. Forløbsprogrammet skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats og levere en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter, herunder speciallæger. Speciallægernes rolle i forløbsprogrammer varierer. For alle programmerne gælder, at speciallægepraksis kan have del i det opsporende arbejde, fx opsporing af patienter med demens i neurologisk eller psykiatrisk speciallægepraksis. Derudover kan speciallæger have opgaver i udrednings- og behandlingsarbejdet, fx er praktiserende speciallæger i reumatologi tiltænkt en behandlende rolle i forløbsprogrammet for lænde-ryg lidelser. Forløbsprogrammet skal revideres, og det forventes, at speciallæger indgår i denne revision. Der pågår et nationalt arbejde med at udarbejde forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer, som på sigt skal implementeres i regionerne. Når det bliver aktuelt, bør speciallæger inddrages i arbejdet. I Region Hovedstadens sundhedsaftale erblev det aftalt, at der skal træffes beslutning om at udarbejde et forløbsprogram for personer med psykiske lidelser. Såfremt arbejdet iværksættes, vil det være relevant, at speciallægerne indgår i arbejdet. Det anbefales: At speciallægerne gennem deltagelse i arbejdsgrupper bidrager til udarbejdelse, implementering og anvendelse af forløbsprogrammer 5.7 Tværsektoriel kommunikation Tværsektoriel kommunikation er en af forudsætningerne for at kunne opnå bedre samarbejde på tværs, og det tværfaglige samarbejde er netop en af målene for at sikre en høj og ensartet kvalitet. 45

265 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -47 af 57 I dag foregår elektronisk tværsektoriel kommunikation mellem hospitaler og praktiserende læger og praktiserende speciallæger via MedCom-standarder. Det drejer sig blandt andet om korrespondancemeddelelserne, FMK, henvisninger og epikriser. Sundhedsplatformen er en digital løsning, der samler alle informationer om patienten i én elektronisk journal på hospitalerne. Sundhedsplatformen indeholder en funktionalitet, som giver mulighed for deling af oplysninger om fælles patienter på tværs af sektorerne. På sigt er der mulighed for, at praksissektoren også anvender Sundhedsplatformen. Parterne bag praksisplanen er enige om, at det it-mæssige område skal udvikles i takt med nye teknologiske metoder og systemer, så speciallægerne hele tiden er opdateret og følger den nyeste udvikling på området. Det er vigtigt, at speciallægerne følger implementeringen af Sundhedsplatformen og benytter de muligheder, Sundhedsplatformen giver for bedre tværsektoriel kommunikation. Speciallæger og andre af regionens praktiserende ydere har mulighed for at søge rådgivning og vejledning om it hos datakonsulentfunktionen. Her gives bl.a. support ifm. Fælles Medicinkort (FMK). God og stabil kommunikation på tværs af sektorer er vigtig i forhold til at styrke samarbejdet med speciallægepraksis, hospitaler og andre sundhedsaktører. I henhold til overenskomsten skal alle speciallægepraksis anvende fælles medicinkort (FMK). Styrkelse af den tværsektorielle kommunikation er i fokus i overenskomstaftalen , hvori det indgår, at der i overenskomstperioden nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på mulighederne for at skabe de mest optimale rammer for at tilgå data i konkrete behandlingsforløb. Det anbefales: At fortsat udvikle den tværsektorielle kommunikation i takt med, at nye it-løsninger udvikles. 5.8 Telemedicinske løsninger Telemedicinske løsninger vinder frem i forhold til at understøtte udredning og behandling indenfor en række medicinske specialer. Trods en hastig udvikling af teknologien er muligheder og begrænsninger indenfor det telemedicinske område kun sparsomt afprøvet og dokumenteret. Telemedicin kan byde på fordele for nogle patienter, såsom optimeret visitation, forenklede patientforløb og forkortet sygdomsforløb og heraf øget patienttilfredshed. Samtidig kan telemedicinske løsninger også have uddannelsesmæssige aspekter, idet fx de alment praktiserende læger ser et element af efteruddannelse i svaret fra dermatologen. Endvidere frembyder telemedicin en mulighed for koordinering af og kontinuitet i patientforløb mellem hospital og den primære sundhedssektor. 46

266 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -48 af 57 I Region Hovedstaden blev der i 2013 arbejdet med et projekt indenfor teledermatologi. Resultatet viste, at flere fandt muligheden for teledermatologisk rådgivning nyttig og lærerig, mens enkelte praksis ikke fandt behov for rådgivning fra en dermatolog. Med modernisering af specialet dermato-venerologi er der også taget højde for den teknologiske udvikling af specialet. I den sammenhæng er det aftalt, at teledermatologi indføres som en almindelig ydelse i overenskomsten. Telemedicinske løsninger kan således være med til at skabe et godt udgangspunkt for samarbejde mellem alment praktiserende læger og speciallæger indenfor flere specialer. Aftaleparterne er derfor enige om, at der i planperioden skal arbejdes med at understøtte behandling via telemedicin indenfor specialer, hvor det giver mening for patienten i form af forkortet ventetid og færre konsultationer, samtidig med at kvaliteten i behandlingen opretholdes. Det anbefales: At der i planperioden bygges videre på hidtidige erfaringer med telemedicinske projekter 47

267 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -49 af Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis I planperioden er målet fortsat at sikre fremdrift i arbejdet med at udvikle og understøtte høj kvalitet i speciallægepraksis. Kvalitetsudvikling omfatter alle aktiviteter og metoder, hvormed speciallægerne og Region Hovedstaden systematisk og målrettet søger at sikre høj kvalitet. Der arbejdes med at implementere Den Danske Kvalitetsmodel i speciallægepraksis. Samtidig er der gennemført moderniseringer af flere specialer. De indsatser, der arbejdes med i planperioden, vil være i overensstemmelse med og supplere, hvad der arbejdes med på centralt niveau. I dette afsnit fokuseres på, hvilke indsatser, der skal arbejdes med i planperioden for at understøtte kvalitetsudvikling såvel monofagligt i speciallægepraksis som i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Målsætninger At speciallæger arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling i regi af Den Danske Kvalitetsmodel. At der vedvarende er fokus på faglig kvalitetsudvikling ved brug af relevante nationale kliniske databaser og gældende faglige retningslinjer. At der fortsat er fokus på speciallægers deltagelse i relevante forløbsprogrammer og pakkeforløb. At moderniseringsarbejdet følges med henblik på afdækning af behov for at understøtte det fremtidige kvalitetsudviklingsarbejde, herunder at fremme efteruddannelsesforløb. At der følges op på resultaterne fra den nationale undersøgelse af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis. 6.1 Rammer for kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis Regionernes fælles strategi for kvalitetsudvikling på praksisområdet 10 og Overenskomst om speciallægehjælp danner rammerne for kvalitetsudviklingstiltagene i denne plan. I regi af overenskomstens parter er der udarbejdet et afsnit om kvalitet og faglig udvikling, som indeholder beskrivelse af speciallægernes ret til efteruddannelse, arbejdet i regi af ekvis, akkreditering i speciallægepraksis og patientoplevet kvalitet samt rapportering til nationale kliniske kvalitetsdatabaser. 10 Danske Regioner 2012: Kvalitet i praksis - regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområde 48

268 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -50 af Regionernes strategi for kvalitet på praksisområdet Formålet med regionernes strategi for kvalitet på praksisområdet er at skabe et større fokus på og systematik i kvalitetsarbejdet blandt alle behandlergrupper på praksisområdet. Det er et af strategiens centrale mål at få skabt en fælles kvalitetskultur på praksisområdet og på tværs af sektorgrænser, samt at alle praksisområder akkrediteres efter principperne i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Boks 12: Regionernes strategi for kvalitetsudvikling Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) udvikles og implementeres Behandlere på praksisområdet arbejder med databaseret kvalitetsudvikling Kvalitetscirklen benyttes i forbindelse med kvalitetsudvikling Behandling følger gældende faglige retningslinjer Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus 6.2 Udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for speciallægepraksis Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) implementeres i speciallægepraksis i indeværende overenskomstperiode. Formålet med DDKM er, at: fremme den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis fremme patientsikkerheden måle kvaliteten og sikre, at den forbedres, hvor den findes utilstrækkelig fremme samarbejdet på tværs af det danske sundhedsvæsen synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet. I 2015 blev arbejdet med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i speciallægepraksis påbegyndt. I løbet af 3 år skal alle speciallæger akkrediteres efter denne model. Den primære understøttelse sker i regi af ekvis. Den Danske Kvalitetsmodel for speciallæger består af 16 standarder for god kvalitet. Standarderne skal opfattes som en ramme, som hver speciallægeklinik er med til at udfylde. Standarderne fortæller således ikke, hvordan klinikken skal håndtere opgaver/procedurer, men peger på de områder, hvor der skal arbejdes med kvaliteten. Standarderne består af en overordnet beskrivelse og et formål med at arbejde med standarden. Herefter kommer en beskrivelse af indholdet, og hvilke krav der stilles til kvaliteten og patientsikkerheden i den enkelte speciallægeklinik. Endelig indeholder den enkelte standard indikatorer, der beskriver det, de eksterne surveyors vil vurdere klinikken på i forbindelse med et survey. Akkrediteringsstandarderne tager udgangspunkt i gældende lovgivning, bekendtgørelser, overenskomst m.v. I forbindelse med survey-besøget vil surveyerne: 49

269 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -51 af 57 Undersøge, om der foreligger skriftlige retningslinjer og planer for de krævede områder, og om de indeholder de krav, der er beskrevet ift. standarderne. Undersøge, om klinikkens læge/læger og ikke-lægeligt personale følger de retningslinjer og planer, der er krav om i akkrediteringsstandarderne, og som er relevante for deres arbejdsopgaver. Undersøge, om der er procedurer for forskellige arbejdsgange, og om klinikkens læge/læger og ikke-lægeligt personale kender og følger de procedurer, der er krav om i akkrediteringsstandarderne, og som er relevante for deres arbejdsopgaver. Undersøge, om klinikken har målt kvaliteten ved at gennemføre journalaudit, kontrol af apparatur mv., og om klinikken har handlet, hvis der har vist sig områder, hvor kvaliteten ikke er god nok. Sammen med lægen gennemgå konkrete patientforløb for herigennem at evaluere kvaliteten. Der er ultimo januar 2017 gennemført eksterne surveys i Region Hovedstaden, og 155 har været behandlet i akkrediteringsnævnet. Resultatet heraf er, at 102 praksis umiddelbart er blevet akkrediteret, 46 midlertidigt akkrediteret og i 7 praksis pågår der akkreditering. Midlertidig akkreditering eller at akkreditering pågår betyder, at klinikken kan rette op på eventuelle mangler og gennemgå en ny vurdering. Dette kan ske ved indsendelse af dokumentation, telefoninterview eller ved genbesøg. Akkreditering efter DDKM er under udfasning på de offentlige hospitaler, hvor DDKM erstattes af Nationalt kvalitetsprogram på sundhedsområdet. Det er mellem overenskomstens parter aftalt, at akkrediteringen fortsætter i speciallægepraksis i en anden runde for at sikre, at de værktøjer og metoder, der er indført til brug for kvalitetsudvikling forankres. Der vil i den kommende overenskomstperiode på landsplan blive arbejdet med udvikling af en ny kvalitetsmodel i speciallægepraksis, som kan afløse akkrediteringen, og som peger frem mod de otte nationale kvalitetsmål. Det anbefales: At akkreditering af speciallægepraksis og udvikling af ny kvalitetsmodel følges tæt med henblik på at igangsætte initiativer ved behov. 6.3 Patientsikkerhed i speciallægepraksis Arbejdet i patientsikkerhedsorganisationen fokuserer på at systematisere arbejdet med patientsikkerhed og sikre læring af de utilsigtede hændelser. I Den Danske Kvalitetsmodel indgår arbejdet med en række patientsikkerhedskritiske standarder. Det drejer sig om bedøvelse af patienter uden anæstesiologisk medvirken, patientjournalen, patientidentifikation, parakliniske undersøgelser og basal hjerte-lungeredning. Arbejdet med og opfyldelsen af disse standarder er afgørende for, om speciallægeklinikkerne kan blive akkrediteret. 50

270 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -52 af 57 Speciallæger har siden 2010 haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Der skal rapporteres UTH, som speciallægen selv er impliceret i og hændelser, som speciallægen bliver opmærksom på hos andre f.eks. i forbindelse med sektorovergange. Der lægges vægt på, at rapporteringssystemet er fortroligt og ikke sanktionerende. Af strategien for patientsikkerhed i praksissektoren fremgår det for så vidt angår speciallægerne: At der skal være etableret et formaliseret samarbejde med FAPS vedr. patientsikkerhed i speciallægepraksis At regionsadministrationen har samarbejdet med mindst 35 % af regionens praktiserende speciallæger om konkrete indrapporterede utilsigtede hændelser. Samarbejdet med FAPS sker i regi af Patientsikkerhedsrådet for praksissektoren og kommuner, idet der deltager såvel en politisk udpeget som en fagligt udpeget speciallæge i rådets arbejde. På nuværende tidspunkt har over 50 % af de praktiserende speciallæger været involveret i indrapporterede utilsigtede hændelser og indrapporteringerne er stadigt stigende. Med henblik på at styrke patientsikkerheden skal der i planperioden arbejdes for at udvikle patientsikkerhedskulturen og fremme læring på baggrund af arbejdet med utilsigtede hændelser. Anbefalinger: At rapporteringen af utilsigtede hændelser i speciallægepraksis følges i planperioden 6.4 Kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser En klinisk retningslinje har fokus på, hvad der anbefales fagligt ud fra evidens, mens patientforløbsbeskrivelser har fokus på det sammenhængende patientforløb - patientens vej gennem systemet. Kliniske retningslinjer bruges i det daglige kliniske arbejde og giver konkret vejledning og beslutningsstøtte i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient. Patientforløbsbeskrivelser beskriver et standardpatientforløb og planlagte og koordinerede sundhedsfaglige handlinger, samarbejde, information og mål for forløbet. Disse beskriver primært arbejdsdelingen mellem praktiserende læger og hospitaler, men vil i varierende grad være relevante for speciallægepraksis. Der er allerede udarbejdet en række tværsektorielle patientforløbsbeskrivelser, som er afstemt med de relevante sundhedsfaglige råd. Parterne bag praksisplanen er enige om, at der arbejdes videre med at afdække speciallægernes kendskab til og brug af patientforløbsbeskrivelserne i relevant omfang. Desuden skal speciallægerne løbende holde sig orienteret på sundhed.dk Anbefalinger: 51

271 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -53 af 57 At der arbejdes med udvikling af patientforløbsbeskrivelser, som bl.a. skal sikre fokus på at undgå dobbeltundersøgelser. At der arbejdes på at øge speciallægernes kendskab til og brug af patientforløbsbeskrivelserne, bl.a. skal speciallægerne orientere sig på sundhed.dk. 6.5 Datadrevet kvalitetsudvikling indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser Speciallægerne er ifølge overenskomsten forpligtet til at rapportere til relevante nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Hvilke databaser, der er relevante, afgøres i dialog mellem ekvis og Regionernes Kliniske Kvalitets Program (RKKP). Rapporteringen understøttes af et system til dataopsamling og følges op af elektronisk feedback med egne data og aggregerede data til benchmark. I speciallægepraksis er der fokus på datadrevet kvalitetsudvikling og der er indført en forpligtelse til at diagnosekode. Systematisk brug af tidstro data og datadrevet forbedringsarbejde kan bruges til at forstå, hvordan speciallæger bedst leverer service eller forstå de fremtidige udfordringer fx i forhold til ny forskning og viden om behandling. Den egentlige værdi kommer, når informationerne ses i forhold til de organisatoriske og strategiske prioriteter og omsættes til operationel viden. Patientens kliniske resultater kan ikke stå alene som mål for kvaliteten, idet individuelle forhold og medinddragelse af patienter nødvendigvis har en effekt på de kliniske indikatorer. Ensartethed i patienternes kliniske resultater er ikke i sig selv et mål og kan ikke i sig selv udgøre et mål for kvalitet. Anbefaling: At der arbejdes for at fremme validiteten af kvalitetsdata i databaser Derudover afventes der i planperioden nationale tiltag på området datadrevet kvalitet. 6.6 Efteruddannelse Overenskomsten om speciallægehjælp beskriver kravene til speciallægernes kontinuerlige efteruddannelsesforløb, der skal fastholde speciallægernes kompetence på et højt fagligt niveau. Ifølge overenskomsten skal speciallægerne gennem en kontinuerlig efteruddannelse fastholde sin kompetence på et højt fagligt niveau, ( 57, stk. 1). Speciallægerne har ret til deltagelse i efteruddannelse i normalt 8 dage årligt og kan frem til næste overenskomstperiode deltage i yderligere to kompetencedage, der er reserveret til bl.a. arbejdet med kvalitet inden for en række områder, herunder akkreditering. Speciallægen er forpligtet til at anvende de to kompetencedage 52

272 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -54 af 57 regionalt, hvis der udbydes et kursus, der dækkes af Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. Udover den mere traditionelle efteruddannelse er overenskomstens parter enige om, at en tættere dialog mellem sektorerne kan fremmes ved fælles læring og efteruddannelse af praktiserende speciallæger og hospitalsansatte overlæger og speciallæger. Dette kan ske gennem kurser eller læringsbesøg. Anbefaling: At der i planperioden fortsat arbejdes med efteruddannelsesforløb for speciallæger mhp. at fremme faglighed og kvalitet. 53

273 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -55 af 57 Bilag - Ordforklaringsliste I praksisplanen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor: Yderregister: Ydernummer: Kapacitet: Ledig kapacitet: Fuldtidspraksis: Deltidspraksis: Delepraksis: Enkeltmandspraksis: Det register, hvor den enkelte yder (her speciallæge) registreres med centrale data. En del af praksisplanens data bygger på data fra dette register. Et identifikationsnummer, som tildeles hver enkelt praksis, der praktiserer efter overenskomst. Ydernummeret anvendes til afregning. Kapaciteten er det antal speciallæger, der har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. Flermandspraksis vil typisk have et ydernummer og en kapacitet svarende til antallet af speciallæger i praksis. En ubesat kapacitet, der afventer at blive tildelt en speciallæge. En praksis, der drives på fuldtid og hvor man ikke kan have fuldtidsansættelse i andet regi, og hvor det forudsættes, at praksis har en årlig omsætning, der overstiger en for specialet fastsat nedre omsætningsgrænse. En praksis på deltid, hvor omsætningen i praksis ikke kan overstige et for specialet fastsat omsætningsloft. (En deltidspraksis vægter med 1/3 ved beregning af fuldtidsenheder) En praksis, hvor 2 eller flere speciallæger efter tilladelse sammen driver en fuldtidspraksis, men hvor det forudsættes, at mindst en af speciallægerne ikke har fuldtidsansættelse ved siden af. Omsætningen i delepraksis reguleres som fuldtidspraksis. Ved enkeltmandspraksis forstås speciallægegerning udøvet af enkeltperson uden fællesskab med andre speciallæger om økonomi. Kompagniskabspraksis: Anpartsselskab: En praksis, der drives af 2 eller flere speciallæger og/eller anpartsselskaber, der har fælles økonomi, lokaler og personale. Speciallæger i kompagniskab kan kun praktisere under et og samme ydernummer. Ved anpartsselskab forstås praksis, der drives af en eller flere speciallæger ansat i et anpartsselskab. Speciallæger, der driver praksis som anpartsselskab, kan kun praktisere under et og samme ydernummer. 54

274 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -56 af 57 Samarbejdspraksis: Ved samarbejdspraksis forstås praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med fællesskab om lokaler og helt eller delvis om personale. Speciallæger, der driver samarbejdspraksis, praktiserer under hver sit ydernummer. Assisterende speciallæge: Efter ansøgning til Det Regionale Samarbejdsudvalg kan praktiserende speciallæger gives tilladelse til at ansætte 1 praktiserende speciallæge. Det er et krav, at 50 % af ydelserne i praksis udføres af den ansættende speciallæge. 64-aftale: Aftale mellem regionen og en eller flere praktiserende speciallæger om forhold, der supplerer eller erstatter bestemmelser i speciallægeoverenskomsten. Aftalen indgås med hjemmel i overenskomstens 64. Rammeaftale/ 65-aftale: En overenskomstfastsat ydelse, der kan leveres efter, at regionsrådet har truffet konkret beslutning herom. 66-aftale: Aftale mellem overenskomstens parter om at friholde 20 procent af kapaciteten i speciallægepraksis til udførsel af bestemte opgaver. Limitering: Knækgrænser: Sikrede: Sikringsgruppe 1: Sikringsgruppe 2: Det antal behandlinger hos den praktiserende speciallæge, som henvisningen fra patientens praktiserende læge giver ret til. Omsætningsloft for deltidspraktiserende speciallæger. Efter speciallægeoverenskomsten reduceres speciallægernes honorarer med en vis procentdel, når den samlede omsætning når en for specialet fastlagt grænse. Dette princip kaldes knækmodellen og de fastsatte grænser er knækgrænserne. Alle borgere har ret til gratis behandling hos læger og tilskud til medicin mv. Borgere kan vælge mellem to sikringsgrupper. Forbrugstallene i denne praksisplan er trukket for sikringsgrupperne 1, 2 og 6. Borgere i sikringsgruppe 1 skal have henvisning fra egen læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Dog kræves der ikke henvisning til øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor. Tilskud til medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp bliver automatisk trukket fra borgerens regning. Borgere i sikringsgruppe 2 kan frit søge behandling hos alle læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Der kræves en lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog for at få tilskud. 55

275 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 1 - Side -57 af 57 Regionen yder samme tilskud som til en gruppe 1-sikret patient. Læger, speciallæger, fodterapeuter, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling. Hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet fra regionen, skal den enkelte selv betale forskellen, når vedkommende er i sikringsgruppe 2. Sikringsgruppe 6: Produktion: Forbrug: Bruttohonorar: Planområder: Pendlerstatistik: Unikke patienter: Tilsvarende som gruppe 1, men sikrede i denne gruppe er institutionsanbragt. Aktivitet ydet af Region Hovedstadens speciallæger, uafhængigt af borgerens bopæl. Alle produktionstal er ekskl. sikringsgrupper. Regionens udgifter til Region Hovedstadens borgeres forbrug af speciallægelige ydelser (også ydet af speciallæger uden for Region Hovedstaden). Alle forbrugstal vedr. sikringsgruppe 1, 2 og 6. Bruttohonorar er det honorar, der er aftalt i overenskomsten for en speciallægelig ydelse. Regionen Hovedstadens hospitalsplan anvender planområder. Regionen er inddelt i fire planområder, som hver er indeholder en række planlægningsområder. I denne praksisplan fremgår Bornholm særskilt. Planlægningsområderne svarer til kommuneinddelingen og den til enhver tid gældende bydelsinddeling i Københavns Kommune. Pendlerstatistikken viser i hvilken udstrækning en kommunes patienter anvender speciallæger beliggende i patientens hjemkommune. Antal patienter i pendlerstatistikken er angivet som antal forskellige patienter, også benævnt unikke patienter. Har én patient modtaget flere speciallægelige ydelser i en klinik i ét planlægningsområde, tælles patienten som 1 unik patient i dette område. Har patienten modtaget speciallægelige ydelser i tre forskellige planlægningsområder, tælles patienten som 1 unik patient i hvert af de tre områder. 56

276 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -1 af 86 Bilag 1. Grundbeskrivelse Speciallægepraksis i Region Hovedstaden Praksisplan Slettet: 8 Slettet: 1

277 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -2 af 86 Indholdsfortegnelse Region Hovedstadens geografiske inddeling...5 Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Befolkningsudvikling...6 Tabel 1. Antal borgere fordelt på planområder Figur 2. Udvikling i antal borgere fordelt på planområder Figur 3. Udvikling i antal borgere pr. kapacitet fordelt på planområder Kapaciteter...8 Figur 4. Antal kapaciteter fordelt på praksistype samt planområder Figur 5. Antal kapaciteter fordelt på praksistype samt speciale Tabel 2. Antal kapaciteter fordelt på speciale og planområde Tabel 3. Antal kapaciteter fordelt på speciale og praksisform Praksis Figur 6. Antal praksis fordelt på praksistype samt planområder Figur 7. Antal praksis fordelt på praksistype samt speciale Tabel 5. Antal praksis fordelt på speciale og planområde Tabel 6. Antal praksis fordelt på speciale og praksisform Tabel 7. Antal praksis og kapaciteter fordelt på deltid og fuldtid Forbrug Tabel 8. Antal ydelser (forbrug) fordelt på speciale Tabel 9. Udvikling i antal ydelser (forbrug) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Tabel 10. Bruttohonorar (forbrug) fordelt på speciale Tabel 11. Udvikling i bruttohonorar (forbrug) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Tabel 12. Bruttohonorar (forbrug) fordelt på speciale samt praksisform Tabel 13. Antal patienter (forbrug) fordelt på speciale Tabel 14. Udvikling i antal patienter (forbrug) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Tabel 15. Antal ydelser pr. patient (forbrug) fordelt på speciale Tabel 16. Udvikling i ydelser pr. patient (forbrug) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Produktion Tabel 17. Antal ydelser (produktion) fordelt på speciale Tabel 18. Udvikling i antal ydelser (produktion) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Tabel 20. Udvikling i bruttohonorar (produktion) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Tabel 21. Bruttohonorar (produktion) fordelt på speciale samt praksisform Tabel 22. Antal patienter (produktion) fordelt på speciale

278 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -3 af 86 Tabel 23. Udvikling i antal patienter fordelt på speciale (indeks 100=2014) Tabel 24. Antal ydelser pr. patient (produktion) fordelt på speciale Tabel 25. Udvikling i antal ydelser pr. patient (produktion) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Sammenligning af speciallægeforbrug i hele landet...23 Tabel 26. Antal borgere pr. kapacitet fordelt på regioner Tabel 27. Bruttohonorar (forbrug) pr. borger fordelt på regioner Tabel 28. Bruttohonorar (forbrug) pr. patient fordelt på regioner Tabel 29. Antal patienter (forbrug) pr borgere fordelt på regioner Ventetider...24 Figur 8. Median ventetider (uger) til speciallægebehandling pr. 1. februar Speciallægernes aldersfordeling...25 Tabel 30. Gns. aldersfordeling i speciallægepraksis opdelt på specialer Nøgletal pr. speciale...26 Anæstesiologi Radiologi Dermato-Venerologi Reumatologi Gynækologi og obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Pendlerstatistik pr. speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-Venerologi Reumatologi

279 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -4 af 86 Gynækologi og obstetrik...76 Intern medicin...77 Kirurgi...78 Neurologi...79 Øjenlægehjælp...80 Ortopædisk kirurgi...81 Ørelægehjælp...82 Plastikkirurgi...83 Psykiatri...84 Pædiatri...85 Børne- og ungdomspsykiatri

280 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -5 af 86 Region Hovedstadens geografiske inddeling Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden

281 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -6 af 86 Befolkningsudvikling Tabel 1. Antal borgere fordelt på planområder Diff. i pct Planområde Bornholm % Byen % Midt % Nord % Syd % Hovedtotal % Kilde: Targit, Forbrug (antal borgere (sikrede) pr. 1. dec (trukket den 27. februar 2018) Figur 2. Udvikling i antal borgere fordelt på planområder Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Targit, Forbrug (antal borgere (sikrede) pr. 1. dec (trukket den 27. februar 2018) 6

282 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -7 af 86 Figur 3. Udvikling i antal borgere pr. kapacitet fordelt på planområder Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Targit, Forbrug (antal borgere (sikrede) pr. 1. dec (trukket den 27. februar 2018) Notus Regional, antal kapaciteter pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) 7

283 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -8 af 86 Kapaciteter Figur 4. Antal kapaciteter fordelt på praksistype samt planområder % 90% 80% 70% 60% 50% Fuldtidskapaciteter 40% Deltidskapaciteter 30% 20% 10% 14,52 0,33 9,57 0% 2,97 4,95 Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Notus Regional, antal kapaciteter pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) Figur 5. Antal kapaciteter fordelt på praksistype samt speciale ,31 4,62 2,64 4,62 3,30 1,65 1,98 1,32 7,26 6 2,31 0,33 Fuldtidskapaciteter Deltidskapaciteter Kilde: Notus Regional, antal kapaciteter pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) 8

284 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -9 af 86 Tabel 2. Antal kapaciteter fordelt på speciale og planområde 2017 Speciale Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Anæstesiologi 0,33 3,33 3,99 0,33 3,33 11,31 Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi 5,32 8,65 5 6,65 25,62 Gynækologi-obstetrik 17,32 10,99 8, ,64 Intern medicin 9,65 6,98 4,33 1,66 22,62 Kirurgi 8,33 9,65 4,66 7,66 30,30 Neurologi 4,33 3,99 2,33 2,00 12,65 Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi 3, ,66 9,98 Ørelægehjælp Plastikkirurgi 1,66 2,33 1,33 4 9,32 Psykiatri 15,31 14, ,99 50,26 Pædiatri 1 2,66 3, ,31 Børne- og ungdomspsykiatri 2 2, ,33 Hovedtotal 6,33 128,57 112,52 67,97 86,95 402,34 Kilde: Notus Regional, antal kapaciteter pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) Tabel 3. Antal kapaciteter fordelt på speciale og praksisform 2017 Speciale Anpartspraksis Delepraksis Enkeltmandspraksis Kompagniskabspraksis Hovedtotal Anæstesiologi 11,31 11,31 Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi 3 20, ,62 Gynækologi-obstetrik ,64 43,64 Intern medicin 4 18,62 22,62 Kirurgi 30,30 30,30 Neurologi 12,65 12,65 Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi 9,98 9,98 Ørelægehjælp Plastikkirurgi 9,32 9,32 Psykiatri 0, , ,26 Pædiatri 1 10,31 11,31 Børne- og ungdomspsykiatri 6,33 6,33 Hovedtotal 3, , ,34 Kilde: Notus Regional, antal kapaciteter pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) 9

285 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -10 af 86 Praksis Figur 6. Antal praksis fordelt på praksistype samt planområder % 90% 80% 70% 94 60% % Fuldtidspraksis Deltidspraksis 40% 30% 20% 10% % Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Notus Regional, antal praksis pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) Figur 7. Antal praksis fordelt på praksistype samt speciale Fuldtidspraksis Deltidspraksis Kilde: Notus Regional, antal praksis pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) 10

286 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -11 af 86 Tabel 5. Antal praksis fordelt på speciale og planområde 2017 Speciale Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Notus Regional, antal praksis pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) Tabel 6. Antal praksis fordelt på speciale og praksisform 2017 Speciale Anpartspraksis Delepraksis Enkeltmand Kompagniskab Hovedtotal Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri 7 7 Hovedtotal Kilde: Notus Regional, antal praksis pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) 11

287 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -12 af 86 Tabel 7. Antal praksis og kapaciteter fordelt på deltid og fuldtid 2017 Kilde: Notus Regional, antal kapaciteter pr. 1. dec (trukket den 19. februar 2018) Note: Omregningsfaktor vedr. deltidspraksis = 0,33 og fuldtidspraksis = 1 * Praksis/ydernummer, der har to deltidskapaciteter.

288 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -13 af 86 Forbrug Tabel 8. Antal ydelser (forbrug) fordelt på speciale Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Forbrug (Ydelser) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi. Tabel 9. Udvikling i antal ydelser (forbrug) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Forbrug (Ydelser) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi.

289 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -14 af 86 Tabel 10. Bruttohonorar (forbrug) fordelt på speciale Speciale Anæstesiologi kr kr kr kr Radiologi kr kr kr kr Dermato-venerologi kr kr kr kr Reumatologi kr kr kr kr Gynækologi-obstetrik kr kr kr kr Intern medicin kr kr kr kr Kirurgi kr kr kr kr Neurologi kr kr kr kr Øjenlægehjælp kr kr kr kr Ortopædisk kirurgi kr kr kr kr Ørelægehjælp kr kr kr kr Plastikkirurgi kr kr kr kr Psykiatri kr kr kr kr Pædiatri kr kr kr kr Børne- og ungdomspsykiatri kr kr kr kr Hovedtotal kr kr kr kr Kilde: Targit, Forbrug (Bruttohonorar) , trukket den 21. februar Tabel 11. Udvikling i bruttohonorar (forbrug) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Forbrug (Bruttohonorar) , trukket den 21. februar

290 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -15 af 86 Tabel 12. Bruttohonorar (forbrug) fordelt på speciale samt praksisform 2017 Speciale Fuldtid Deltid Overlæge Hovedtotal Anæstesiologi kr kr kr. 794 kr Radiologi kr kr Dermato-venerologi kr kr. 148 kr Reumatologi kr kr kr Gynækologi-obstetrik kr kr kr Intern medicin kr kr kr Kirurgi kr kr kr Neurologi kr kr kr Øjenlægehjælp kr kr Ortopædisk kirurgi kr kr kr Ørelægehjælp kr kr kr Plastikkirurgi kr kr kr Psykiatri kr kr kr Pædiatri kr kr kr Børne- og ungdomspsykiatri kr kr kr Hovedtotal kr kr kr. 794 kr Kilde: Targit, Forbrug (Bruttohonorar) , trukket den 21. februar

291 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -16 af 86 Tabel 13. Antal patienter (forbrug) fordelt på speciale Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Forbrug (Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar Note: Antallet af patienter kan ikke summes. En patient godt kan forekomme mere end ét sted på specialeniveau. Totalen viser antallet af unikke patienter. Tabel 14. Udvikling i antal patienter (forbrug) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Forbrug (Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar

292 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -17 af 86 Tabel 15. Antal ydelser pr. patient (forbrug) fordelt på speciale Speciale Anæstesiologi 6,41 6,31 5,79 6,14 Radiologi 2,63 2,60 2,51 2,53 Dermato-venerologi 4,84 4,73 4,64 4,23 Reumatologi 6,89 6,86 7,25 7,57 Gynækologi-obstetrik 6,64 6,71 5,10 4,69 Intern medicin 16,63 16,64 14,27 7,68 Kirurgi 4,56 4,36 4,57 4,66 Neurologi 2,52 2,54 2,63 2,62 Øjenlægehjælp 3,64 3,61 3,70 3,85 Ortopædisk kirurgi 2,87 3,00 3,27 3,44 Ørelægehjælp 5,56 5,50 5,52 5,44 Plastikkirurgi 4,44 4,40 4,32 4,08 Psykiatri 8,36 7,70 7,44 7,15 Pædiatri 8,27 8,44 7,95 4,40 Børne- og ungdomspsykiatri 9,85 9,13 11,50 11,57 Hovedtotal 7,58 7,49 7,17 6,69 Kilde: Targit, Forbrug (Ydelser, Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi. Tabel 16. Udvikling i ydelser pr. patient (forbrug) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Forbrug (Ydelser, Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi. 17

293 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -18 af 86 Produktion Tabel 17. Antal ydelser (produktion) fordelt på speciale Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Produktion (Ydelser) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi. Tabel 18. Udvikling i antal ydelser (produktion) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Produktion (Ydelser) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi. 18

294 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -19 af 86 Tabel 19. Bruttohonorar (produktion) fordelt på speciale Speciale Anæstesiologi kr kr kr kr Radiologi kr kr kr kr Dermato-venerologi kr kr kr kr Reumatologi kr kr kr kr Gynækologi-obstetrik kr kr kr kr Intern medicin kr kr kr kr Kirurgi kr kr kr kr Neurologi kr kr kr kr Øjenlægehjælp kr kr kr kr Ortopædisk kirurgi kr kr kr kr Ørelægehjælp kr kr kr kr Plastikkirurgi kr kr kr kr Psykiatri kr kr kr kr Pædiatri kr kr kr kr Børne- og ungdomspsykiatri kr kr kr kr Hovedtotal kr kr kr kr Kilde: Targit, Produktion (Bruttohonorar) , trukket den 21. februar Tabel 20. Udvikling i bruttohonorar (produktion) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Produktion (Bruttohonorar) , trukket den 21. februar

295 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -20 af 86 Tabel 21. Bruttohonorar (produktion) fordelt på speciale samt praksisform 2017 Speciale Deltid Fuldtid Hovedtotal Anæstesiologi kr kr kr Radiologi kr kr Dermato-venerologi kr kr Reumatologi kr kr kr Gynækologi-obstetrik kr kr kr Intern medicin kr kr kr Kirurgi kr kr kr Neurologi kr kr kr Øjenlægehjælp kr kr Ortopædisk kirurgi kr kr kr Ørelægehjælp kr kr Plastikkirurgi kr kr kr Psykiatri kr kr kr Pædiatri kr kr kr Børne- og ungdomspsykiatri kr kr kr Hovedtotal kr kr kr Kilde: Targit, Produktion (Bruttohonorar) , trukket den 21. februar

296 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -21 af 86 Tabel 22. Antal patienter (produktion) fordelt på speciale Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Produktion (Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar 2018 Note: Antallet af patienter kan ikke summes. En patient godt kan forekomme mere end ét sted på specialeniveau. Totalen viser antallet af unikke patienter. Tabel 23. Udvikling i antal patienter fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Produktion (Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar

297 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -22 af 86 Tabel 24. Antal ydelser pr. patient (produktion) fordelt på speciale Speciale Anæstesiologi 5,33 5,19 4,94 5,22 Radiologi 2,63 2,60 2,51 2,53 Dermato-venerologi 4,78 4,67 4,58 4,18 Reumatologi 6,85 6,84 7,18 7,53 Gynækologi-obstetrik 6,69 6,74 5,11 4,71 Intern medicin 16,16 16,18 14,00 7,53 Kirurgi 4,56 4,37 4,58 4,66 Neurologi 2,54 2,54 2,65 2,64 Øjenlægehjælp 3,64 3,60 3,69 3,85 Ortopædisk kirurgi 2,89 3,00 3,29 3,46 Ørelægehjælp 5,55 5,49 5,51 5,43 Plastikkirurgi 4,40 4,34 4,27 4,04 Psykiatri 8,38 7,73 7,49 7,16 Pædiatri 8,27 8,47 7,96 4,35 Børne- og ungdomspsykiatri 9,40 8,81 11,65 11,98 Hovedtotal 7,43 7,35 7,04 6,55 Kilde: Targit, Produktion (Ydelser, Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi. Tabel 25. Udvikling i antal ydelser pr. patient (produktion) fordelt på speciale (indeks 100=2014) Speciale Anæstesiologi Radiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Hovedtotal Kilde: Targit, Produktion (Ydelser, Patienter (unikke CPR nr.)) , trukket den 21. februar Note: Antallet af ydelser fra og med 2015 er korrigeret for ændringer i registreringspraksis (nulkroneydelser) indenfor specialerne psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, gynækologi-obstetrik og kirurgi. 22

298 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -23 af 86 Sammenligning af speciallægeforbrug i hele landet Tabel 26. Antal borgere pr. kapacitet fordelt på regioner 2017 Antal Andel Antal borgere Antal borgere pr. Region kapaciteter 2017 kapaciteter kapaictet 2017 Region Hovedstaden 402,34 45% Region Midtjylland 150,38 17% Region Nordjylland 68,33 8% Region Sjælland 119,94 13% Region Syddanmark 151,98 17% I alt 892,97 100% Kilde: Targit: Landstal (Antal kapaciteter, antal borgere (sikrede) pr. 1. dec (trukket den 27. februar 2018) Tabel 27. Bruttohonorar (forbrug) pr. borger fordelt på regioner 2017 I alt Bruttohonorar (Forbrug 2017) Antal borgere (Forbrug 2017) Bruttohonorar pr. borger 2017 Region Hovedstaden kr kr. 825 Region Midtjylland kr kr. 483 Region Nordjylland kr kr. 478 Region Sjælland kr kr. 617 Region Syddanmark kr kr. 468 I alt kr kr. 606 Kilde: Targit, Landstal (antal borgere (sikrede) pr. 1. dec og bruttohonorar 2017 (trukket den 27. februar 2018)) Tabel 28. Bruttohonorar (forbrug) pr. patient fordelt på regioner 2017 Bruttohonorar Antal patienter Bruttohonorar pr. I alt (Forbrug 2017) (Forbrug 2017) patient 2017 Region Hovedstaden kr kr Region Midtjylland kr kr Region Nordjylland kr kr Region Sjælland kr kr Region Syddanmark kr kr I alt kr kr Kilde: Targit, Landstal (bruttohonorar og antal patienter (unikke CPR nr.) 2017 (trukket den 27. februar 2018)) Tabel 29. Antal patienter (forbrug) pr borgere fordelt på regioner 2017 Patienter pr. I alt Antal patienter (Forbrug 2017) Antal borgere (Forbrug 2017) borgere 2017 Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt Kilde: Targit, Forbrug (antal borgere (sikrede) pr. 1. dec og antal patienter (unikke CPR nr.) 2017 (trukket den 27. februar 2018)) 23

299 Punkt nr Praksisplan for speciallægehjælp Bilag 2 - Side -24 af 86 Ventetider Figur 8. Median ventetider (uger) til speciallægebehandling pr. 1. februar Kilde: Specialernes indberettede ventetider på data fremsendt af Danske Regioner, status pr. 1. feb