Historiske observationer af makroalger og andre blomsterplanter end ålegræs i danske kystområder

Transkript

1 Historiske observationer af makroalger og andre blomsterplanter end ålegræs i danske kystområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. februar 2018 Signe Høgslund, Jacob Carstensen, Dorte Krause-Jensen Institut for Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 47 Faglig kommentering: Michael Bo Rasmussen Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk

2 Indhold 1 Indledning Formål Baggrund 3 2 Metoder Datagrundlag Sortering, tilføjelser til databasen og validering 7 3 Resultater Makroalger Kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs 19 4 Diskussion Makroalger Kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs Videre arbejde 30 5 Konklusion 31 Taksigelser 31 6 Referencer 32 Bilag 1: Kildemateriale til databaser 34 Bilag 2: Oversigtskort Rosenvinge 37 Bilag 3: Oversigtskort Pedersen 38 Bilag 4: Oversigtskort Olsen 44 Bilag 5: Oversigt over kolonner i databaserne 46 2

3 1 Indledning 1.1 Formål Dette notat giver en oversigt over historiske observationer af makroalger og andre blomsterplanter end ålegræs, samt en vurdering af, hvordan den historiske information kan anvendes som referencegrundlag for nutidens undersøgelser af marine makroalger og blomsterplanter. Notatet er bestilt af Miljøog Fødevareministeriet og er en del af arbejde omkring udvikling af makrofytindeks for kystvande. Med notatet følger regneark med registreringer af de historiske data. 1.2 Baggrund Makroalger og blomsterplanter er væsentlige indikatorer for det kystnære havmiljøs økologiske kvalitet under EU s vandrammedirektiv og indgår også i vurderingen af tilstanden i nogle af habitatdirektivets marine naturtyper. Desuden benyttes den marine vegetation som indikator i forbindelse med havstrategidirektivet 1 og i HELCOM 2 og OSPAR 3 konventionerne. I Danmark overvåges makroalger og marine blomsterplanter gennem dykkerundersøgelser og videooptagelser af vegetationen på udvalgte transekter på blød og hård bund. Disse stikprøver giver information om dybdeudbredelse, artssammensætning, dækningsgrad af vegetationen som helhed og af de enkelte arter, samt information om bundens beskaffenhed. Data om ålegræssets dybdegrænse og fasthæftede makroalgers dækningsgrad betragtes som væsentlige biologiske kvalitetselementer og anvendes i vurderingen af områdets økologiske kvalitet. Miljømålene i EU s vandrammedirektiv evalueres vha. udvalgte indikatorer og viden om den nuværende tilstand for indikatoren sammenholdes med referencetilstanden, der inden for vandrammedirektivet defineres som tilstanden i et uforstyrret økosystem med ingen eller kun begrænset menneskelig påvirkning. Under vandrammedirektivet benytter Danmark dybdeudbredelsen af ålegræs som den primære indikator for kystvegetationens tilstand. Den vigtigste indikator for stenrevenes tilstand er den samlede dækningsgrad af makroalgesamfundet (kumuleret over alle arter) på en given dybde. Flere indikatorer baseret på kystzonens marine makroalger er også blevet foreslået: Kumulativ dækningsgrad af makroalger, Relativ dækning af opportunistiske alger og antallet af flerårige arter (DCE rapport nr. 93). Ligeledes benyttes indikatorer for at måle fremdriften ift. miljømålene i havstrategidirektivet, og i habitatdirektivet hviler vurderingen af bevaringsstatus for marine naturtyper bl.a. på karakteristiske arters udbredelse OSPAR commission Identification of ecological monitoring parameters to assess Good Environmental Status of marine waters An inventory in all OSPAR Contracting Parties that implement the MSFD. ISBN Publication Number: 554/2011 3

4 Direktiverne kræver derfor fastlæggelse af mål for god miljøtilstand med hensyn til marin vegetation. Det kan eksempelvis ske med udgangspunkt i data om vegetationens "referencetilstand". En metode til at fastlægge referencetilstanden for en given indikator er at undersøge historiske data, der beskriver indikatoren før menneskelige aktiviteter evt. har påvirket indikatoren. Referencetilstanden for ålegræs i danske kystområder bygger i høj grad på kendskab til historiske data for ålegræssets udbredelse baseret på en grundig gennemgang af undersøgelser gennem perioder med begrænset menneskelig påvirkning (Krause-Jensen & Rasmussen 2009). For makroalger og andre marine blomsterplanter end ålegræs har der hidtil ikke foreligget en samlet præsentation af det historiske materiale. Formålet med dette notat er at råde bod på denne mangel og præsentere det historiske datagrundlag, der er tilgængeligt for makroalger og andre marine blomsterplanter end ålegræs omkring Danmark. I Danmark har vi en lang tradition for naturhistoriske vegetationsundersøgelser, og flere internationalt anerkendte pionerer som fx botanikerne Eugen Warming, Carl Emil Hansen Ostenfeld og Lauritz Kolderup Rosenvinge har arbejdet med Danmarks marine alger og blomsterplanter. Allerede tilbage i 1819 sammenfattede Hans Christian Lyngbye de danske og nordatlantiske registreringer af alger i det klassiske algeværk Tentamen Hydrophytologiae Danicae (1819), hvor der fokuseres på morfologiske beskrivelser og taksonomi. Lyngbye var tilknyttet Hofsmansgave, en gammel hovedgård, som huslærer, og Hofmansgave blev omdrejningspunktet for den tidlige kortlægning af alger i Danmarks kystnære hav. Fx foretog amatør botanikeren Caroline Rosenberg, der var plejedatter på Hofmansgave, over 700 registreringer af alge forekomster før 1889 og disse opbevares nu på Botanisk Museum. De tidlige registreringer af den marine algeflora udsprang af taxonomiske studier; artsbeskrivelser og identifikation, var de primære mål for studierne. Målet var i mange tilfælde ikke en systematisk kortlægning af det samlede algesamfund. De tidlige studier kan derfor give indikationer på forekomsten af arter i et givet område, men kan ikke verificere, om en art er fraværende fra en lokalitet. Senere, samtidig med at økologien udvikledes som videnskab, blev der foretaget egentlige registreringer af arternes geografiske udbredelse og oplysninger om bundforhold, lysforhold mv. er i nogle tilfælde registreret sammen med alge- og blomsterplanteforekomsterne. Eksempler er Steemann-Nielsens studie fra i Roskilde Fjord og Isefjord (Steemann-Nielsen, 1951) og Sigurd Olsens studie af Præstø Fjord (Olsen 1945), som også omfatter grove kategorier for den relative hyppighed af forskellige arter. Disse studier minder i højere grad end de øvrige historiske studier om de nutidige marine vegetationsundersøgelser og data kan i nogen grad sammenlignes med de kvantitative data, der indsamles i de nationale overvågningsprogrammer. De øvrige historiske studier repræsenterer som nævnt hovedsageligt kvalitative data. Notatet er inddelt i to hovedafsnit. Første hovedafsnit handler om de marine makroalger, dvs. rødalger, brunalger og grønalger, som primært forekommer fasthæftet på hård bund, men som også kan findes drivende. Kransnålalgerne, som vokser på blød bund sammen med andre marine blomsterplanter end ålegræs har vi inkluderet i andet hovedafsnit. Andet hovedafsnit handler dermed om andre marine blomsterplanter end ålegræs samt kransnålalger. 4

5 Hvert hovedafsnit har en tilknyttet database med de indsamlede historiske data. Databasen for de marine makroalger (rødalger, brunalger, grønalger) er baseret på Botanisk Museums database registreringer, da dette er langt det bedste datasæt, der findes for makroalger. Databasen for marine blomsterplanter og kransnålalger har en dobbelt-baggrund: den består af de relativt få observationer af disse grupper i Botanisk Museums database suppleret med observationer af blomsterplanter og kransnålalger fra litteraturen. Den supplerende litteraturgennemgang er især baseret på den litteratur, der blev benyttet ved den historiske gennemgang af ålegræsobservationer (Krause-Jensen & Rasmussen 2009), da denne også markerede, om der var tilhørende registreringer af kransnålalger og andre blomsterplanter. Notatet inkluderer oversigter over det historiske datasæt i form af den tidslige og geografiske fordeling af observationerne, fordelingen af observationer på slægter samt oversigter over observationer af nøgle-arter. Disse oversigter giver et overblik over de mange muligheder som databaserne rummer i forhold til analyser af vegetationens udvikling over tid og af forskelle mellem områder i vegetationens artssammensætning. 5

6 2 Metoder 2.1 Datagrundlag Makroalger Historiske data om makroalge forekomster omfatter registreringer, der er samlet og systematiseret af Botanisk Museum under Statens Naturhistoriske Museum. Databasen indeholder oplysninger om samtlige indsamlinger af alger i Danmark arkiveret på herbarieark fra år 1805 og frem, i alt registreringer til og med 1989, som er det seneste år, vi har inkluderet her er valgt som skæringsår, da det landsdækkende marine moniteringsprogram omfatter makroalgedata fra 1989 og frem. Information om art, indsamlingslokalitet og indsamlerens identitet er registreret i museets database og venligt stillet til rådighed for dette projekt. Mange registreringer er ikke publiceret imens andre beskrives bl.a. i Rosenvinges optegnelser (se litteraturliste). Alle observationerne i databasen er valideret af museets medarbejdere og identifikationerne af arterne anses derfor for meget pålidelige. Ud over de historiske observationer registreret hos Botanisk Museum, findes der publicerede historiske observationer, der ikke er dokumenteret med indsamlinger og præservering. Disse er ikke medtaget i makroalge-databasen, da vi prioriterede at lægge indsatsen på arbejdet med den store database, som giver det bedst mulige datasæt på landsplan over en periode på mere end 100 år. For detailanalyser af udviklingen i eksempelvis Roskilde Fjord og Isefjorden, anbefaler vi at supplere med Steemann-Nielsens data fra 1940 erne, som er tilgængelige dels i hans publikation 1951 (Steeman-Nielsen 1951) og dels er de analyseret i sammenhæng med data fra 1980 erne og 1990 erne (Middelboe & Sand-Jensen 2000) Kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs Databasen, der omfatter historiske observationer af kransnålsalger og andre blomsterplanter end ålegræs, er baseret på følgende baggrundsmateriale: Kilder fremskaffet af miljøcentrene i forbindelse med udarbejdelse af den faglige rapport nr. 755 Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Disse kilder er gennemgået igen og det materiale, der indeholder oplysninger om kransnålalger og blomsterplanter andre end ålegræs er inkluderet i databasen og i referencelisten (bilag 1). Desuden er der foretaget supplerende litteratursøgning, og informationer fra denne er inkluderet i databasen og findes ligeledes i referencelisten (bilag 1). Databasen består af unikke observationer. Dvs. at der er oprettet en record, hvis kilden nævner et unikt indsamlingssted, dybde, tidspunkt eller art. I nogle tilfælde findes der flere registreringer af fx Ruppia sp. på det samme indsamlingssted, dybde og tid. I disse tilfælde er der kun oprettet én record og udbredelsen vil kunne aflæses på kortmaterialet i referencen. Registreringerne er stillet til rådighed af Botanisk Museum. Som i makroalgedatabasen er disse registreringer ikke publiceret, men dokumenteret i form af arkiveringer på herbarieark. Dog gælder for blomsterplanterne, at Pedersens 6

7 oversigt (Pedersen 1976) indeholder oversigtskort baseret på Botanisk Museums herbarium og T. B. U.-kartotek (Topografisk-Botaniske Undersøgelser). Ligeledes indeholder Olsens oversigt (Olsen 1944) kransnålalger registreret hos Botanisk Museum. Databasen dækker historiske observationer fra 1800 tallet frem til 1970 erne. For data om kransnålalger og blomsterplanter i danske farvande efter 1982 henvises til notat udarbejdet af Ole Manscher og Dorte Krause-Jensen (2010), som er baseret på observationer indeholdt i den nationale vegetationsdatabase. 2.2 Sortering, tilføjelser til databasen og validering Makroalger Geografisk position: Databasens geografiske positionsangivelser blev transformeret til kolonner med separat angivelser af længde- og breddegrader i decimalgrader, datum WGS registreringer uden positionsangivelser blev fjernet fra databasen og placeret i et separat art og data indgår ikke i oversigterne. Databasens originale geografiske positioner er som regel angivet af indsamleren i formatet: 57 28' N, 11 15' E. Den originale position er bibeholdt som separat kolonne og det bemærkes at præcisionen på positionen er et areal på ca. 1,8 km 2, idet mindste enhed på positionen er minutter. Observationer af epifytter: På baggrund af prosateksten i habitatkolonnen, er der tilføjet en kolonne, hvor det angives (med 1 ), hvis der var information om, at den registrerede makroalge voksede epifytisk. Registreringer af drivende individer: På baggrund af prosatekst og informationer i Botanisk Museums samfunds-, dybde-, og habitatkolonne er der tilføjet en kolonne, der angiver hvis den indsamlede alge var drivende (markeret med 1 ). Indsamlingsdybde: Tekst i dybdekolonnen er konverteret til tal, der angiver indsamlingsdybden i meter. I tilfælde, hvor der var angivet et dybdeinterval, er intervallet overført til kolonnerne Min dybde og Max dybde og intervalmidtpunktet er angivet i dybdekolonnen. Bemærk at man fra Botanisk Museum i nogle tilfælde, har angivet en værdi i dybdekolonnen, hvor der samtidig er angivet et dybdeinterval i kolonnen kaldet Samfund, og at denne værdi ikke altid svarer til intervalmidtpunktet. Dybdeintervaller fra kolonnen Samfund er overført til kolonnerne Min dybde og Max dybde. Overordnede taksonomiske kategorier: Overordnede taksonomiske kategorier er tilføjet til alle registreringer for at muliggøre sortering i grupper af grønalger, rødalger, brunalger og kransnålalger. Botanisk Museums database indeholdt desuden registreringer af blågrønalger/cyanobakterier, kiselalger, gulgrønalger, koblingsalger og blomsterplanter. Disse er fjernet fra databasen og for blomsterplanternes og kransnålalgernes vedkommende overført til den samlede database over registreringer af blomsterplanter eller kransnålalger (se næste afsnit). 7

8 Oversigt over tildeling af overordnet taksonomisk kategori Dansk navn Latinsk betegnelse Rødalger Rhodophyta Grønalger Chlorophyta Brunalger Phaeophyceae Kransnålsalger Charophyceae Blågrønalger Cyanophyceae Kiselalger Bacillariophyta Blomsterplanter Monocotyledonae Gulgrønalger Xanthophyceae Koblingsalger Zygnematophyceae Tilknytning af vandområde: Observationerne er koblet til de 133 gældende vandområder 4 vha. de geografiske koordinater. En del observationer falder uden for vandområderne. Fx positioneres flere observationer på kysten (jf. præcisionen på de geografiske koordinater). Der er derfor tilføjet en kolonne: Distance, der angiver afstanden til nærmeste vandområde i meter, hvor afstanden 0 angiver, at positionen falder inden for vandområdet. Alle observationer, der ligger mindre end 2 km fra et vandområde (jf. præcisionen på de geografiske positioner) blev inkluderet i databasen. Lokalitetsbeskrivelse blev derefter kontrolleret og observationer, der åbenlyst var foretaget i ferskvand, blev fjernet. Oplysninger om vandområdets navn, ID og typologi er tilføjet databasen. Validering af artsnavne: Arts og slægtsnavne i databasen er valideret op mod den gældende nomenklatur i GBIF Backbone Taxonomy (Checklist Dataset tilgået via GBIF.org den ). Nomenklaturen brugt af Botanisk Museeum er bibeholdt og de validerede arts og slægtsnavne er angivet i separate kolonner Kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs Geografisk position: Den historiske litteratur indeholder ikke geografiske koordinater for de enkelte observationer, men beskriver indsamlingsstederne ved stednavne og af og til dybde eller kort. Stednavnene er registreret som angivet i kilden, og det er angivet, om der findes kortmateriale i forbindelse med observationen. Tid, dybde, bundforhold, fysiske og kemiske forhold: For hver observation er indsamlingstidspunktet angivet med bedst mulig præcision. For nogle observationer gælder, at den præcise dato med år, måned og dag fremgår af kilden, hvorimod andre angiver et tidsinterval på flere år. Kolonnen år indeholder i tilfælde, hvor der er angivet et tidsinterval, intervalmidtpunktet eller det år, der ud fra beskrivelserne i kilden bedst beskriver indsamlingstidspunktet

9 Hvor der er en præcis dybdeangivelse er indsamlingsdybden eller dybdeintervallet noteret. Hvor indsamlingsdybden er beskrevet med prosatekst eller kan estimeres ud fra kortmateriale, er dette angivet i kolonnen indsamlingsdybde. Det er desuden registreret om kilden indeholder oplysninger om bundforhold og fysiske og kemiske forhold som fx salinitet, temperatur eller sigtdybde. Validering af artsnavne: Arts og slægtsnavne i databasen er valideret op mod den gældende nomenklatur i GBIF Backbone Taxonomy (Checklist Dataset tilgået via GBIF.org den ). Nomenklaturen angivet i kilden er bibeholdt og de validerede arts og slægtsnavne er angivet i separate kolonner. Tilknytning af vandområde: Ud fra stednavnene er observationerne placeret i de 133 gældende vandområder. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at tilknytte vandområde til observationerne idet stedangivelsen var for upræcis. Her er vandområdet angivet som ND. Data fra Botanisk Museums database: Disse data er behandlet som angivet for makroalger. 9

10 3 Resultater 3.1 Makroalger Tidslig fordeling af observationerne Databasen indeholder i alt unikke observationer af makroalger (rødalger, brunalger og grønalger) fordelt på 430 arter (individer bestemt til slægt ikke medregnet) og 250 slægter. Det store antal observationer foretaget tidligt i nittenhundredetallet (Figur 1) skyldes hovedsageligt L. Kolderup Rosenvinges pionerarbejde, der både er dokumenteret i form af herbarieark og i en række notater og publikationer (se referencer i bilag 1). En del af undersøgelserne er sammenfattet i oversigten fra 1909 og er afbilledet på danmarkskortet i bilag 2. Dette kort angiver også fravær af marin makrovegetation og giver derfor nyttig supplerende viden om makrofyt-forekomsterne før Af de observationer var langt størstedelen 90 % registreret med dybdeangivelse (Figur 1). Figur 1. Antal observationer af makroalger fordelt på 20 års tidsintervaller. Sorte tal på søjlerne angiver antallet af observationer af drivende alger med og uden dybdeangivelser Geografisk fordeling af makroalge-observationer Af de observationer placerede de geografiske koordinater observationer inden for de definerede vandområder, imens de resterende 7693 observationer lå mellem 1 og 2000 m fra et vandområde. Ud fra lokalitetsbeskrivelserne ses det, at langt de fleste af disse observationer faktisk er foretaget i havne eller ved stranden. Placeringen uden for vandområderne skyldes derfor præcisionen på de geografiske koordinater (beskrevet i afsnit 2.2.1) Observationer er derfor inkluderet i nærmeste vandområde. På figur 2 ses samtlige indsamlingslokaliteters geografiske placering, i alt 1817 unikke lokaliteter. 10

11 Figur 2. Indsamlingslokaliteter for makroalger, signaturen angiver antallet af observationer på de enkelte lokaliteter. Antallet af observationer inden for de forskellige marine typeområder (Bekendtgørelse om basisanalyser, 15. dec. 2014) fordelt på 20 års tidsintervaller, er angivet i tabel 1. Antallet af observationer er det bedst mulige mål for undersøgelsesintensiteten i datasættet, og det ses, at i områder med relativ høj salinitet, hvori der kan forventes størst artsdiversitet blandt makroalgerne, også er de områder, der har tiltrukket størst opmærksomhed gennem årene. Således er 76 % af alle observationerne foretaget i områder hvor psu > 18, hvis der ses bort fra kategorien Ej relevant. 11

12 Tabel 1. Antal observationer fordelt på marine typeområde i tyveårs tidsintervaller. Ej relevant angiver vandområder hvortil der ikke er knyttet marin typologi. Tidsinterval < Sum Ej relevant M M M M O O4 6 6 OW OW OW3a OW3b OW3c OW4a OW4b OW P P P P Slusefjord Sum Fordeling af observationer på rødalger, brunalger og grønalger En oversigt over antallet af registrerede slægter inden for rød-, grøn- og brunalger er vist for de enkelt typeområder og tidsperioder i tabel 2. Lidt forsimplet, kan det antages, at brunalgerne overvejende tilhører gruppen af flerårige klimax alger, imens grønalgerne overvejende repræsenterer etårige/kortlivede opportunistiske alger. Rødalgerne indeholder arter med begge typer vækststrategier. Derfor er det interessant at følge udviklingen over tid i antallet af registrerede slægter, arter og observationer inden for grupperne i de enkelte områder. Et eksempel er OW2 områderne, hvor der er flest observationer. Her ligger antallet af registrerede grønalge slægter ift. brunalge slægter mellem 0,41 og 0,45 fra <1889 frem til 1950, hvorefter det stiger til 0,71 i den næste 20 års periode og fortsat ligger på et højt niveau (0,67) fra 1970 til 1989 (Baseret på tabel 2). Sådanne sammenligninger kan foretages, men tolkningen forudsætter, at interessen for de enkelte algegrupper har været den samme over tid, hvilket ikke kan dokumenteres. Tilsvarende analyser kan foretages for antallet af arter observeret indenfor rødalger, grønalger og brunalger. Hvis man foretager den type analyse kan man evt. udelade observationer, der kun er bestemt til slægt (dvs. hvor slægtsnavnet efterfølges af sp ). Fordelen ved at tælle slægter i stedet for arter er, at det gør analysen mere robust over for perioder hvor en algeforsker har været på jagt efter sjældne forekomster. 12

13 Tabel 2. Antal registrerede slægter fordelt på tyveårs tidsintervaller inden for grupperne grønalger, brunalger og rødalger fordelt på typeområde. Det samlede antal unikke slægter for hver algegruppe er angivet for hvert typeområde, ligesom det totale antal unikke slægter er angivet for de enkelte typeområder. Grønalger Brunalger Rødalger Samlet antal unikke < slægter < Sum Sum < Sum Ej relevant M M M M O O OW OW OW3a OW3b OW3c OW4a OW4b OW P P P P Slusefjord Samlet antal unikke slægter

14 Desuden er der mulighed for at analysere antallet af enkeltobservationer inden for algegrupperne, hvilket vil give en indikation på den relative hyppighed af grupperne, - igen forudsat, at observationerne repræsenterer en ensartet indsats på tværs af grupper/arter af alger Fordeling af observationer på makroalge arter Forekomsten og den relative forekomst af karakterarter som fx brunalgen blæretang (Fucus vesiculosus), der danner tætte forekomster på lavt vand, brunalgen Sukkertang (Saccharina latissima), der danner tangskov på dybere vand eller grønalgen søsalat (Ulva lactuca), der kan danne tætte måtter i beskyttede områder, kan også give nyttige oplysninger om algesamfundene deres udvikling over tid og forskelle mellem områder (Tabel 3). Blæretang og sukkertang er flerårige klimax arter, mens søsalat er en kortlivet art med opportunistisk vækst. Denne type tabel giver et overblik over den tilgængelige information i vandområdet. Uddybende analyser kan omfatte dybdefordelingen af observationerne. I tabel 4 vises et eksempel fra typeområde OW2. Her er den maksimale indsamlingsdybde vist for sukkertang (S. latissima) og fingertang (L. digitata). Den maksimale indsamlingsdybde kan ikke sidestilles med en egentlig dybdegrænse (se diskussions afsnittet). 14

15 Tabel 3. Registreringer af F. vesiculosus, S. latissima og U. lactuca fordelt på vandområder og tyveårs tidsintervaller. Sum angiver det samlede antal registreringer af arten inden for et givet vandområde eller tidsinterval. Fucus vesiculosus Saccharina latissima Ulva lactuca < sum < sum < sum Als Sund Anholt Augustenborg Fjord Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 1 1 Bornholm, 12 sm Det sydfynske Øhav, åbne del Djursland Øst Dybsø Fjord Ebeltoft Vig Fakse Bugt Femerbælt Femerbælt, 12 sm 2 2 Flensborg Fjord, indre Flensborg Fjord, ydre Faaborg Fjord 2 2 Gamborg Fjord 1 1 Genner Bugt 1 1 Grønsund Grådyb, tidevandsområde Guldborgsund Hejlsminde Nor Helnæs Bugt Hevring Bugt Hjarbæk Fjord 2 2 Hjelm Bugt Holsteinborg Nor 1 1 Horsens Fjord, indre

16 Horsens Fjord, ydre Isefjord, indre Isefjord, ydre Jammerland Bugt 2 2 Kalundborg Fjord Kalø Vig, indre Karrebæk Fjord 1 1 Kattegat, Læsø Kattegat, Nordsjælland Kattegat, Nordsjælland >20 m Kattegat, SV 12 sm 4 4 Kattegat, SØ 12 sm Kattegat, Aalborg Bugt 2 2 Kerteminde Fjord 2 2 Knebel Vig 4 4 Kolding Fjord, indre 1 1 Kolding Fjord, ydre 2 2 København Havn Køge Bugt Langelandssund Lillebælt, Bredningen Lillebælt, syd Lillebælt, syd 12 sm 1 1 Lillestrand 1 1 Lister Dyb Mariager Fjord, indre Mariager Fjord, ydre Musholm Bugt, indre Nakskov Fjord

17 Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak Nordlige Kattegat, 12 sm Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt Nordlige Lillebælt Nordlige Øresund Norsminde Fjord 4 4 Nyborg Fjord Nybøl Nor Odense Fjord, Seden Strand 1 1 Odense Fjord, ydre Præstø Fjord 7 7 Randers Fjord, Randers-Mellerup Randers Fjord, ydre Ringkøbing Fjord Roskilde Fjord, indre 1 1 Roskilde Fjord, ydre 2 2 Rødsand 2 2 Sejerøbugt Skagerrak Skagerrak, 12 sm Skælskør Fjord og Nor Smålandsfarvandet, syd 1 1 Smålandsfarvandet, åbne del 2 2 Stavns Fjord Stege Bugt Stege Nor 1 1 Storebælt, nord 12 sm Storebælt, NV Storebælt, SV Storebælt, syd 12 sm Vejle Fjord, indre

18 Vejle Fjord, ydre 1 1 Vesterhavet, 12 sm 1 1 Vesterhavet, nord Vesterhavet, syd 1 1 Øresund, 12 sm 1 1 Østersøen, 12 sm 2 2 Østersøen, Bornholm Østersøen, Christiansø 5 5 Åbenrå Fjord Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig Sum

19 Tabel 4. Den maksimale indsamlingsdybde for arterne S. latissima og L. digitata inden for typeområdet OW2. < L. digitata 20 23, ,5 16,5 S. latissima 0, Kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs Tidslig fordeling Databasen indeholder 1007 registreringer om kransnålalger fordelt på 14 arter og 5 slægter samt 1225 registreringer af andre blomsterplanter end ålegræs fordelt på 45 arter og 25 slægter. Desuden er der 9 registreringer fra 1888 der angiver udbredelse af bevokset havbund. Figur 3 viser en oversigt over registreringerne fordelt på 20 års tidsintervaller. Det store antal registreringer omkring århundredeskiftet er, som tilfældet også var med makroalgerne, et resultat af L. Kolderup Rosenvinges arbejde og E. Warming bidrog også med mange optegnelser fra denne periode. Figur 3. Antallet af registreringer i databasen fordelt på 20 års tidsintervaller. Antal observationer Blomst. andr. end ålegræs Kransnålalger Tid /år Geografisk fordeling af registreringer Antallet af registreringer af kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs inden for de enkelte vandområder ses i tabel 5. Da registreringerne ikke er positionerede med geografiske koordinater, kan de ikke angives præcist på et oversigtskort. 19

20 Tabel 5. Antal registreringer af kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs inden for de enkelte vandområder fordelt på 20 års intervaller. Tidsinterval < Sum Als Fjord 1 1 Als Sund Anholt 1 1 Augustenborg Fjord 6 6 Avnø Fjord 1 1 Basnæs Nor Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning Bornholm, 12 sm 1 1 Det sydfynske Øhav, åbne del Djursland Øst 2 2 Dybsø Fjord Ebeltoft Vig 1 1 Fakse Bugt Femerbælt Femerbælt, 12 sm 5 5 Flensborg Fjord, indre Flensborg Fjord, ydre Faaborg Fjord 6 6 Gamborg Fjord Genner Bugt Grønsund Grådyb, tidevandsområde 7 7 Guldborgsund Hejlsminde Nor 1 1 Helnæs Bugt Hevring Bugt Hjarbæk Fjord 1 1 Hjelm Bugt Holsteinborg Nor Horsens Fjord, indre 1 1 Horsens Fjord, ydre 1 1 Isefjord, indre Isefjord, ydre Kalundborg Fjord Kalø Vig, indre Karrebæk Fjord Kattegat, Læsø Kattegat, Nordsjælland Kattegat, SV 12 sm 5 5 Kattegat, Aalborg Bugt Kerteminde Fjord 7 7 Kertinge Nor Knudedyb, tidevandsområde 1 1 Kolding Fjord, indre 1 1 Kolding Fjord, ydre

21 Korsør Nor København Havn Køge Bugt Langelandssund Lillebælt, Bredningen Lillebælt, syd Lillestrand Lister Dyb 2 2 Mariager Fjord, indre Mariager Fjord, ydre Musholm Bugt, indre Nakkebølle Fjord Nakskov Fjord Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak Nissum Fjord, Felsted Kog Nissum Fjord, mellem Nissum Fjord, ydre Nordlige Kattegat, 12 sm Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt Nordlige Lillebælt Nordlige Øresund Norsminde Fjord 1 1 Nyborg Fjord 3 3 Nybøl Nor Nærå Strand 3 3 Odense Fjord, Seden Strand Odense Fjord, ydre Præstø Fjord Randers Fjord, Randers-Mellerup Randers Fjord, Grund Fjord Randers Fjord, ydre Ringkøbing Fjord Roskilde Fjord, indre Roskilde Fjord, ydre Sejerøbugt Skagerrak Skagerrak, 12 sm Skælskør Fjord og Nor Smålandsfarvandet, syd Smålandsfarvandet, åbne del Stavns Fjord Stege Bugt Stege Nor Storebælt, nord 12 sm 2 2 Storebælt, NV Storebælt, SV Storebælt, syd 12 sm Torø Vig og Torø Nor 1 1 Tryggelev Nor

22 Vejle Fjord, indre 2 2 Vejle Fjord, ydre 3 3 Vesterhavet, nord Vesterhavet, syd 2 2 Øresund, 12 sm Østersøen, Bornholm Østersøen, Christiansø 2 2 Åbenrå Fjord Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig ND Fordeling af observationer på arter På baggrund af registreringer i databasen over kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs, kan der dannes en oversigt over diversiteten af blomsterplanter og kransnålalger (Tabel 6). Ligesom ved makroalgerne skal der i fortolkningen af artsrigdommen tages højde for undersøgelsesintensiteten i de enkelte områder og artsantallet bør generelt betragtes som et minimum. Kun ganske få studier angiver fulde artslister for besøgte lokaliteter. Tabel 6. Antal arter af blomsterplanter (B) og kransnålalger (K) fordelt på de enkelte vandområder i 20 års tidsintervaller. Bemærk at i denne tabel tælles observationer klassificeret som sp. med som en unik art. < K B K B K B K B K B K B Als Fjord Als Sund 1 Anholt 1 Augustenborg Fjord 2 Avnø Fjord 1 Basnæs Nor Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 1 3 Bornholm, 12 sm 1 Det sydfynske Øhav, åbne del Djursland Øst 2 Dybsø Fjord Ebeltoft Vig 1 Fakse Bugt Femerbælt 1 1 Femerbælt, 12 sm 1 Flensborg Fjord, indre 1 Flensborg Fjord, ydre Faaborg Fjord 2 1 Gamborg Fjord 1 2 Genner Bugt 1 Grønsund Grådyb, tidevandsområde 3 Guldborgsund

23 Hejlsminde Nor 1 Helnæs Bugt Hevring Bugt 1 1 Hjarbæk Fjord 1 Hjelm Bugt 1 9 Holsteinborg Nor Horsens Fjord, indre 1 Horsens Fjord, ydre 1 Isefjord, indre 3 4 Isefjord, ydre 1 6 Kalundborg Fjord 2 3 Kalø Vig, indre 2 1 Karrebæk Fjord Kattegat, Læsø 4 Kattegat, Nordsjælland Kattegat, SV 12 sm 1 Kattegat, Aalborg Bugt 1 1 Kerteminde Fjord 2 4 Kertinge Nor Knudedyb, tidevandsområde 1 Kolding Fjord, indre 1 Kolding Fjord, ydre 1 1 Korsør Nor København Havn Køge Bugt Langelandssund Lillebælt, Bredningen 1 2 Lillebælt, syd Lillestrand 2 1 Lister Dyb 2 Mariager Fjord, indre 5 1 Mariager Fjord, ydre 1 1 Musholm Bugt, indre Nakkebølle Fjord 5 3 Nakskov Fjord Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak Nissum Fjord, Felsted Kog 1 8 Nissum Fjord, mellem Nissum Fjord, ydre Nordlige Kattegat, 12 sm 2 1 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt Nordlige Lillebælt 1 1 Nordlige Øresund Norsminde Fjord 1 Nyborg Fjord 3 Nybøl Nor 1 Nærå Strand 3 Odense Fjord, Seden Strand 1 2 Odense Fjord, ydre

24 Præstø Fjord Randers Fjord, Randers-Mellerup Randers Fjord, Grund Fjord Randers Fjord, ydre 1 4 Ringkøbing Fjord Roskilde Fjord, indre 2 6 Roskilde Fjord, ydre Sejerøbugt Skagerrak Skagerrak, 12 sm Skælskør Fjord og Nor Smålandsfarvandet, syd Smålandsfarvandet, åbne del 7 1 Stavns Fjord Stege Bugt Stege Nor 1 6 Storebælt, nord 12 sm 1 Storebælt, NV 2 1 Storebælt, SV Storebælt, syd 12 sm 1 1 Torø Vig og Torø Nor 1 Tryggelev Nor 1 Vejle Fjord, indre 2 Vejle Fjord, ydre 1 Vesterhavet, nord Vesterhavet, syd 1 Øresund, 12 sm 1 1 Østersøen, Bornholm Østersøen, Christiansø 1 Åbenrå Fjord 1 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig 2 1 Det er desuden interessant hvilke arter der er hyppigt forekommende i de historiske optegnelser. Tabel 7 viser antallet af observationer fordelt på arter for hhv. kransnålalger og blomsterplanter fordelt på 20 årstidsintervaller. I de ældste observationer, er det kransnålalgerne Chara aspera, C. baltica og C. canescens der er registreret med størst hyppighed, mens også C. horrida og Lamprothamnion papulosum og Tolypella nidifica optræder relativt hyppigt. Dominansforholdet ser ud til at ændre sig noget over tid med Tolypella nidifica som den hyppigst-observerede kransnålalge og C. horrida fraværende i de seneste 20-års perioder (Tabel 7a). Blandt blomsterplanterne er det slægterne Zostera, Ruppia, Potamogeton og Zannichelia, der er hyppigst forekommende i de marine/brakke områder, mens de øvrige slægter primært er ferskvandsarter, de kun forekommer i de allermest brakke fjord- og kystmiljøer (Tabel 7b). 24

25 Tabel 7. Antal registreringer af hhv. kransnålalger (a) og andre blomsterplanter end ålegræs (b) fordelt på de enkelte arter. a < Sum Chara aspera Chara baltica Chara canescens Chara foliolosa 5 5 Chara globularis Chara hispida Chara horrida Chara polyacantha 1 1 Chara sp Chara vulgaris 3 3 Lamprothamnium papulosum Nitella flexilis 1 1 Nitella opaca 1 1 Nitella sp. 2 2 Nitellopsis obtusa 1 1 Tolypella nidifica Sum b < Sum Alisma gramineum Batrachium trichophyllum Bolboschoenus maritimus 1 1 Callitriche autumnalis Callitriche cophocarpa 3 3 Callitriche sp. 1 1 Ceratophyllum demersum Eleocharis parvula Elodea canadensis Elodea sp. 1 1 Groenlandia densa 1 1 Hippuris sp. 1 1 Hydrocharis morsus-ranae Hydrocharis sp. 1 1 Lemna gibba 2 2 Lemna minor Lemna trisulca Myriophyllum sp. 2 2 Myriophyllum spicatum Myriophyllum verticillatum 1 1 Najas marina ND Nuphar luteum Nuphar sp. 5 5 Nymphaea alba 2 2 Nymphaea sp. 4 4 Persicaria amphibia 1 1 Potamogeton compressus

26 Potamogeton crispus Potamogeton friesii Potamogeton gramineus 1 1 Potamogeton lucens Potamogeton natans Potamogeton obtusifolius 1 1 Potamogeton pectinatus Potamogeton perfoliatus Potamogeton praelongus Potamogeton pusillus Potamogeton sp Ranunculus circinatus Ranunculus fluitans 3 3 Ranunculus obtusifolius 2 2 Ranunculus peltatus Ruppia cirrhosa Ruppia maritima Ruppia sp Ruppia spiralis Sagittaria sagittifolia 2 2 Sagittaria sp. 4 4 Schoenoplectus lacustris Sparganium sp. 2 2 Spirodela polyrhiza Typha angustifolia 2 2 Zannichellia major Zannichellia palustris Zannichellia sp Zostera angustifolia Zostera noltii Zostera sp Sum

27 4 Diskussion 4.1 Makroalger Den historiske gennemgang af makroalgeobservationer viser en imponerende lang tidsserie og tidlig indsats på makroalgefronten i Danmark. Selvom datasættet er kvalitativt, er mængden af information så stor, at den giver mulighed for at vurdere forekomster af alger i udvalgte områder, vurdere visse ændringer over tid og forskelle mellem områder og i nogen grad, på baggrund at hyppigheder af observationer, at vurdere om givne arter var almindelige eller sjældne. Makroalgedatabasen indeholder også for de fleste observationer en registrering af indsamlingsdybden (figur 1). Dybdeudbredelsen for de enkelte arter, inden for de forskellige vandområder, kan dermed delvist udledes af databasen, selvom man dog skal være opmærksom på, at de historiske undersøgelser ikke har haft til formål at fastslå dybdegrænser, men at registre artsforekomster. At en art findes på en given dybde et givet år dokumenterer derfor, at arten kunne vokse ved den pågældende dybde eller dybere på det pågældende tidspunkt. Databasens information om arter, forekomster mm. er også relevant som sammenligningsgrundlag for eventuelle modelleringer af makroalge-forekomster i en reference-situation. En model kan eksempelvis levere en forventning om, at der i historisk tid, hvor vandet var klarere og bundforholdene optimale, forekom vegetation til langt større dybde end i dag. Her kan det historiske datasæt bidrage med rammebetingelser, der f.eks. kan vise at en given (karakter-) art forekom under givne betingelser (områder, dybder). I få tilfælde findes der også information om historiske lys-og bundforhold, som yderligere kan støtte modelresultater. Den generelle mangel på kvantitative data om dækningsgrad mm. giver dog store udfordringer i forhold til at benytte datasættet til at etablere egentlige referenceværdier for indikatorer, der tager afsæt i dækningsgrader. Blandt de 3 foreslåede indikatorer for marine makroalger: Kumulativ dækningsgrad af makroalger, Relativ dækning af opportunistiske arter og antallet af flerårige arter er de to baseret på kumulative substrat-specifikke dækningsgrader, mens den tredje antallet af flerårige arter benytter artsantal. Dog kan den semikvantitative kortlægning foretaget af Steemann Nielsens studie i i Roskilde Fjord og Isefjord (Steemann Nielsen, 1951) under visse antagelser relateres til nutidige kumulative dækningsgrader (se Middelboe og Sand-Jensen 2000). Populationsstørrelserne i Steemann Nielsens studie er opgjort på en tretrins-skala: dominerende, anseelige mængder og tilstede. En sammenligning med nutidige dykkerundersøgelser kræver derfor antagelser om de dækningsgrader, kategorierne i tretrins-skalaen benævner. Desuden må man skønne hvor stor en andel af vegetationen, der i Steemann Nielsens studie er blevet indsamlet til undersøgelse. Her kommenterer Steemann Nielsen selv: it was not possible to make actual quantitative determinations of the benthos vegetation.. og..at greater depths, where the algae are only seen when coming up in the dredge, it is impossible to make an only fairly correct estimate of the amount of algae (Steemann Nielsen, 1951 p 68). Desuden bemærkes det at iflg. Steemann Nielsen (1951), Rasmussen (1972) og 27

28 Middelboe og Sand-Jensen (2000) var området allerede på undersøgelsestidspunktet i 1940 erne eutrofieret, og Steemann Nielsens undersøgelser bør derfor anvendes med forbehold i forbindelse med analysen af referencetilstanden for makroalge-indikatorerne. Indikatoren antallet af flerårige arter er baseret på artsantal. De historiske observationer kan give et minimum estimat for antallet af slægter eller arter inden for gruppen af flerårige alger i et givet område i forskellige tidsintervaller (se Tabel 2). Her er det vigtigt at påpege, at antallet af observerede arter til en vis grad afhænger af undersøgelsesintensiteten, og at denne (baseret på antallet af registrerede observationer, Tabel 1) varierer fra område til område og over tid. Så et lavt artsantal i et givet område eller periode er ikke nødvendigvis et udtryk for en dårlig miljøkvalitet; - man må skæve til, om undersøgelsesintensiteten ser ud til at have stået mål med intensiteten i andre områder/perioder. Det bør også fremhæves, at der er tale om registrering af fund og ikke fuldstændige artslister for de enkelte lokaliteter. Dvs. at manglende registrering af arter i et område ikke kan sidestilles med manglende forekomst. Med dette in mente kan indikatoren antallet af flerårige arter i noget omfang sammenholdes med antallet af rød- og brunalger i de enkelte områder. Grønalger kan ikke generelt karakteriseres som opportunistiske eutrofe arter men her, i temperere kystnære regioner, er de opportunistiske alger især repræsenteret ved grønalgerne, imens brunalgerne typisk indeholder de flerårige habitatstrukturerende arter (Nielsen et al. 1995, Middelboe et al. 1997, 1998). Sammenligningen af historisk og nutidig forekomst af flerårige arter kan forbedres ved at kategorisere arterne i den historiske database i funktionelle grupper (se Steneck og Dethiers 1994). 4.2 Kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs Den historiske udbredelse af kransnålalger og blomsterplanter i danske kystvande er i flere områder veldokumenteret i litteraturen. For blomsterplanternes vedkommende findes en sammenfatning af observationer hos Pedersen (1976). Arbejdet er både baseret på litteraturoptegnelser og herbariemateriale og dækker mange af de registreringer, der angivet i den etablerede database over blomsterplanter og kransnålalger. Optegnelserne er sammenfattet for de enkelte arter på oversigtskort, der dog ikke angiver årstallet for observationen. Men vigtigt nok inkluderer kortene også oplysninger om findesteder, hvorfra planten er angivet som forsvundet. Pedersens oversigt over blomsterplanternes udbredelse omfatter 40 arter. I bilag 3 bringer vi udbredelseskortet for udvalgte arter der forekommer i brakvand. En sammenfatning af forekomster af danske kransnålalger før 1944 findes hos S. Olsen (1944). Olsens oversigtskort for brakvandsarter er gengivet i bilag 4. En stor del af observationerne sammenfattet af Olsen indgår i vedlagte database over kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs. Det er ikke tjekket i detaljer, om der er yderligere registreringer hos Olsen, der kan tilføjes databasen. Blandt den øvrige litteratur skiller det omhyggelige arbejde udført af Sigurd Olsen i 1945 i Præstø fjord sig ud (Olsen 1945). Den kvantitativ kortlægning af vegetationen i fjorden gør det muligt at sammenholde datidens beskrivelser med nutidige observationer i dette område. Dybdeudbredelsen for blødbundsarterne i Præstø Fjord er vist i figur 4. 28

29 Figur 4. Dybdeudbredelsen (øverst horisontale akse) og indsamlingsfrekvensen (højre akse) for blødbundsvegetationen i Præstø Fjord Efter Olsen Roskilde Fjord, Ringkøbing Fjord og Randers Fjord er ligeledes områder, hvor den tidslige udvikling i forekomsten af blomsterplanter og kransnålalger er veldokumenteret (Se evt tabel 6). For Randers Fjord er de historiske data i nogen grad bearbejdet af Nielsen m.fl. (2003). Denne form for kvantitative eller semikvantitative optegnelser af vegetationsforholdene er typisk foretaget i midten af nittenhundredetallet og S. Olsen bemærker i indledningen til sine studier i Præstø Fjord, at forholdene har ændret sig siden begyndelsen af århundredet. Som det ses i figur 3, findes der også dokumentation for forekomsten af blødbundsvegetationen i starten af nittenhundredetallet. Observationerne fra denne periode er registreret i beretninger fra ekskursioner, personlige optegnelser eller fund, der er bevaret i form af herbarieark og større sammenhængende økologiske kortlægninger af blødbundsvegetationen kendes ikke fra perioden. Fastlæggelse af referencetilstanden iht. vandrammedirektivet ud fra tidlige historiske data kræver derfor en faglig vurdering af prosateksten i materialet, imens der er mulighed for at arbejde kvantitativt med data i udvalgte områder fra midten af nittenhundredetallet. 29

30 Indikatorer, der er baseret på kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs, er endnu ikke færdig udviklede. Det er relevant at betragte dybdeudbredelsen, dækningsgraden og artssammensætningen af blødbundsvegetation i denne kontekst. Ud fra de historiske data vil det på flere lokaliteter være muligt at rekonstruere artslister, der angiver de mest almindelige arter på lokaliteten, men egentlige dækningsgrader og maximale dybdegrænser vil være vanskelige at fastslå. Som i tilfældet med makroalgerne kan optegnelserne dokumentere, at en given art vokser ved en bestemt dybde eller dybere. 4.3 Videre arbejde Makroalger Den store ressource, der findes i Botanisk Museums registreringer, kan udfoldes og underbygges yderligere ved at sammenkæde registreringerne med publicerede makroalgestudier. Nogle studier, hvorfra der er indsamlet materiale til Botanisk Museum, er publiceret og litteraturen indeholder prosatekst om forekomster og fysiske eller kemiske betingelser. Denne information vil kunne sammenkædes med registreringerne i Botanisk Museums database. Der findes ligeledes supplerende information fra andre kilder om ændringer over tid i bl.a. lysforhold og bundforhold, som kan sammenstilles med vegetationsdata og levere nyttig information om ændringer i vækstforhold. Botanisk Museums database vil desuden kunne sammenkædes med kortmateriale og digitalisering af kortmaterialet i algelitteraturen, fx Rosenvinges kort, vil bidrage med værdifuld information. Tilknytning af funktionelle grupper (Steneck og Dethiers 1994) til makroalge databasen vil tillade en mere præcis optælling af flerårige arter versus etårige opportunistiske arter. Den forsimplede tilgang vi anvendte i resultatafsnittet, hvor brunalger betragtes som flerårige og grønalger som opportunister, betyder bl.a. at brunalger som Ectocarpus og Pilayella, der er hurtigt voksende opportunister, fejlagtigt medtages i gruppen af habitatstrukturerende flerårige makroalger Kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs Databasen over kransnålalger og andre blomsterplanter end ålegræs kan udbygges ved at tilknytte geografiske positioner til de enkelt observationer, der er angivet på kort i kildematerialet. Desuden er det i nogle tilfælde muligt at tilknytte geografiske positioner til registreringerne ud fra lokalitetsbeskrivelserne i kildematerialet, hvilket vil give et mere detaljeret billede af de historiske forekomster. I forbindelse med tilknytning af geografiske positioner og inklusion af kortmateriale i databasen, vil det desuden være muligt at tilknytte dybdeangivelser til flere observationer, enten via oplysninger i kilden eller oplysninger fra ældre søkort. Det vil også være muligt at sammenkæde information fra litteraturen, særligt fra Olsen 1944, med registreringer af observationer foretaget af Botanisk Museum. 30

31 5 Konklusion Den historiske gennemgang af observationer af makroalger og marine blomsterplanter viser en imponerende lang tidsserie, der er enestående på globalt plan. Takket være den store indsats fra Botanisk Museums side med at kvalitetssikre og sammenstille observationer fra herbarieark mm., og vores supplerende indsats med at sortere, gruppere og supplere datasættet, har vi nu 2 databaser til rådighed: 1) en makroalgedatabase med observationer af rødalger, brunalger fordelt over 1817 lokaliteter fra før 1888 til 1989, 2) en database for kransnålalger og andre marine blomsterplanter end ålegræs med 2241 observationer fra før 1888 til Selvom datasættet er kvalitativt, er mængden af information så stor, at der er mulighed for at vurdere forekomster af alger i udvalgte områder, ændringer over tid samt at foretage sammenligninger mellem områder, og i nogen grad vurdere, ud fra den relative hyppighed af observationerne, om givne arter var almindelige eller sjældne. De to databaser indeholder også information om indsamlingsdybde for de fleste observationerne (Se figur 1). Dybdeudbredelsen for de enkelte arter, inden for de forskellige vandområder, kan dermed delvist udledes af databasen, selvom man dog skal være opmærksom på, at de historiske undersøgelser ikke har haft til formål at fastslå dybdegrænser, men at registre artsforekomster. At en art findes på en given dybde et givet år dokumenterer derfor, at arten kunne vokse ved den pågældende dybde eller dybere på det pågældende tidspunkt. Databasens information om arter, forekomster mm. er også relevant som sammenligningsgrundlag for eventuelle modelleringer af forekomster i en reference-situation. En model kan eksempelvis levere en forventning om, at der i historisk tid, hvor vandet var klarere og bundforholdene optimale, forekom vegetation til langt større dybde end i dag. Her kan det historiske datasæt bidrage med ramme-betingelser der f.eks. kan vise at en given (karakter-) art forekom under givne betingelser (områder, dybder). Den generelle mangel på kvantitative data om dækningsgrad mm. giver dog store udfordringer i forhold til at benytte datasættet til at etablere egentlige referenceværdier for kvantitative indikatorer. Det historiske data grundlag, som rapporten præsenterer, kan levere vigtig støtte information for beskrivelse af referencetilstand, men kan ikke stå alene. Taksigelser Botanisk Museum har velvilligt stillet data til rådighed for projektet og især Christian Lange og Ruth Nielsen takkes for at have været behjælpelige med at udtrække data og forklare databasens opbygning. Desuden har personalet på Det Kongelige Bibliotek i Aarhus været meget hjælpsomme i forbindelse med fremskaffelse af en mængde ældre litteratur. Ane Kjeldgaard og Michael Bo Rasmussen har bidraget med tilknytning af vandområde ID til makroalge databasen og kortet i figur 2. 31

32 6 Referencer Bekendtgørelse om basisanalyser. 15. dec 2014 Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Josefson, A Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas. Aarhus University. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 93. Krause-Jensen, D., Rasmussen, M.B Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr Lyngbye, H. C. 1819: Tentarmen Hydrophytologiae Danicae. Gyldendal. Manscher, O., Krause-Jensen, D Marine blomsterplanter og kransnålalger i danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Notat, 20. december Middelboe, A.L., Sand-Jensen K., Brodersen K Patterns of macroalgal distribution in the Kattegat-Baltic region. Phycologia 36 (3), Middelboe, A.L., Sand Jensen, K., Krause Jensen, D Patterns of macroalgal species diversity in Danish estuaries. Journal of phycology 34 (3), Middelboe, A.L., Sand-Jensen, K Long-term changes in macroalgal communities in a Danish estuary. Phycologia 39 (3), Nielsen, R., Kristiansen, A., Mathiesen, L., Mathiesen, H Distributional index of the benthic macroalgae of the Baltic Sea. Acta botanica fennica 155, Nielsen, K., Sømod, B., Ellegaard, C., Krause-Jensen, D Assesing reference conditions according to the european water framework direktive using modelling and analysis of historical data: An example from Randers Fjord, Denmark. AMBIO 32 (4), Olsen, S Danish Charophyta, chorological, ecological and biological investigations. Det kongelige danske videnskabernes selskab, Biologiske skrifter 3 (1). Olsen, S The vegetation in Præstø Fjord, 1. Spermatophyta and charophyta. In K. Hansen (1953). Investigations of the geography and natural history of the Præstø Fjord, Zealand, Folia Geographica Danica. TOM. III. (4), pp Rasmussen E Systematics and ecology of the Isefjord marine fauna (Denmark). Ophelia 11, Pedersen, A Najadaceernes, Potamogetonaceernes, Ruppiaceernes, Zannichelliaceernes og Zosteraceernes udbredelse i Danmark. Botanisk Tidsskrift 70 (4). Steemann-Nielsen, E The marine vegetation of the Isefjord a study on ecology and production. Meddelelser fra Kommissionen for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser 4,

33 Steneck, R.S., Dethiers, M.N A functional group approach to the structure of algal-dominated communities. Oikos 69,

34 Bilag 1: Kildemateriale til databaser Betænkning angående ordning af afløbsforholdene ved Nissum Fjord vedtagen den 11. oktober 1923 af den af Landbrugsministeriet d. 13. januar 1919 nedsatte kommission. J.H. Schultz a/s, København. 116 pp. Bio/consult Statusbeskrivelse af bundvegetationen i Ringkøbing Fjord Foreløbig rapport til Ringkjøbing Amt. Bjergsted og Dragsholm kommuner Recipientundersøgelse i Nekselø Bugt. Botaniske undersøgelser + Bilag. Viaplan a/s. Christensen, C Ekskursion til Jungshoved d Juli Botanisk Tidsskrift 36, Grøntved, J Underwater macrovegetation in shallow coastal waters. Journal du Conseil Permanent International pour l exploration de la mer. 24, Iversen, J Studier over vegetationen i Ringkøbing Fjord før Hvide Sande-kanalens genåbning I A.C. Johansen & H. Blegvad (Ed.: Spärck, R.). Ringkøbing Fjords naturhistorie i brakvandsperioden Andr. Fr. Høst & søn A/S, København, pp Jensen, J.S, Submerse makrofyters produktionsforhold og deres betydning for vegetationsædende vandfugle i Ringkøbing Fjord Specialerapport ved Botanisk Institut, Århus Universitet Jensen, J.S., Mathiesen, H.M., Mathiesen, L Vegetationsudviklingen i Ringkøbing Fjord gennem de seneste brakvandsperioder Rapport til Ringkjøbing Amtskommune. Jepsen, P Vegetationsændringer i Hjarbækfjord i perioden Flora og Fauna 76. Landbrugsministeriets Vildtforvaltning, Brev om Vegetationsforholdene i Nissum Fjord med kort over ålegræssets udbredelse i 1966 og Også citeret i Jensen et al Lange Ekskursioner til Falster og Øst-Låland. Botanisk tidsskrift 9, , pp Larsen, K The distribution of the Invertebrates in the Dybsø Fjord, their Biology and Their Importance as Fish Food. Report of the Danish biological station XLV. Laursen 1973, Ringkøbing fjord Jysk Institut for Forureningsbekæmpelse, Århus. Lund, S Die Algenvegetation in Stege Nor. Botanisk tidsskrift, 43. Mathiesen, H. Nielsen Botaniske undersøgelser i Randers Fjord og Grund Fjord. Botanisk Tidsskrift 53,

35 Menz, A Botaniske iagttagelser fra Ringkøbing fjord. I Rambuch, S. H. A. Studier over Ringkøbing Fjord. Det nordiske forlag, København. Muus, B. J The fauna of Danish Estuaries and Lagoons: Distribution and ecology of dominating species in the shallow reaches of the mesohaline zone. Meddelelser fra Danmarks fiskeri- og havundersøgelser. 5 (1) Andr. Fred. Høst & Søn, København. Nielsen P Sydvestsjællands vegetation. Botanisk tidsskrift 6. Olsen, S Danish Charophyta, chorological, ecological and biological investigations. Det kongelige danske videnskabernes selskab, Biologiske skrifter 3 (1). Olsen, S The vegetation in Præstø Fjord, 1. Spermatophyta and charophyta. In K. Hansen (1953). Investigations of the geography and natural history of the Præstø Fjord, Zealand, Folia Geographica Danica. TOM. III. No. 4. pp Ostenfeld, C. H Ekskursionen til Syd-Falster og Syd-Vest Lolland den Juli Botanisk tidsskrift 22 ( ) s. VI Ostenfeld, C.H Ålegræssets (Zostera marina s) udbredelse i vore farvande. I C. G. J. Petersen. Beretning til Landbrugsministeriet fra den danske biologiske station. 1908, XVI: Centraltrykkeriet, København. Ostenfeld, C.H Randersdalens plantevækst. I A.G. Johansen. Randers Fjords Naturhistorie. København. pp Pedersen, A Najadaceernes, Potamogetonaceernes, Ruppiaceernes, Zannichelliaceernes og Zosteraceernes udbredelse i Danmark. Botanisk Tidsskrift 70 (4). Petersen, C.G.J Om Vandets beskaffenhed, om Bundforholdene og om Plantevæxten i Holbæk Fjord. Beretning fra Den danske biologiske Station I ( ): Kjøbenhavn. Reinke, J Algenflora der westlichen Ostsee deutchen Antheils. I: Karsten, G., V. Hensen, J. Reinke, K. Brandt Sechster Bericht der Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchungen der deutschen Meere, in Kiel für die Jahre 1887 bis Berlin. Rosenvinge, KL Ekskursioner til Præstø-egnen, d juni Botanisk tidsskrift. Beretning om Foreningens Virksomhed, Ekskursioner i Rosenvinges bøger og noter - indtastet og stillet til rådighed af Botanisk Museum - Ruth Nielsen og Peer Corfixen. Bl.a. på baggrund af: Rosenvinge, K.L The Marine Algae of Denmark. Contributions to their natural history. Part I: Introduction. Rhodophyceae 1 (Bangiales and Nemalionales). Det kongelige danske videnskabernes selskabs skrifter, 7. Række. Naturvidenskab og Mathematik Afd. VII.1. Høst & Søn, Kjøbenhavn. 35

36 Rosenvinge, K.L The Marine Algae of Denmark. Contributions to their natural history. Part III: Rhodophyceae III (Ceramiales). Det kongelige danske videnskabernes selskabs skrifter, 7. Række. Naturvidenskab og Mathematik. Afd. VII.3. Høst & Søn, Kjøbenhavn. Rosenvinge, K.L The Marine Algae of Denmark. Contributions to their natural history. Part IV: Rhodophyceae III (Gigartinales, Rhodymeniales, Nemastomatales). Det kongelige danske videnskabernes selskabs skrifter, 7. Række. Naturvidenskab og Mathematik Afd. VII.4. Høst & Søn, Kjøbenhavn. Rosenvinges håndskrevne protokoller leveret af Ruth Nielsen og Per Corfixen, Botanisk Museum. Omfatter bl.a. Rosenvinge, L Uddrag af protokol. Århus Bugt, Vejle Fjord, nordlige Lillebælt og Fænø. Rosenvinge, L Uddrag fra protokol omskrevet til regne- ark. Rosenvinge, L Uddrag af protokol. Nordlige Kattegat, nord for udmundingen af Mariager Fjord. Rosenvinge, L Noter fra protokol omkring Mariager Fjord. Rosenvinge, L Refereret i Bjergsted og Dragsholm Kommune (Tabel 4.1). Rostrup, E Lollands vegetationsforhold. Videnskabelige meddelelser fra den naturhistoriske forening i Kjøbenhavn. Salomonsen, F Nissumfjord og Knortegæssene (Branta bernicla (L.)). Meddelelse fra Naturfredningsrådets fredningsudvalg nr. 54. Steemann-Nielsen, E The marine vegetation of the Isefjord a study on ecology and production. Meddelelser fra Kommissionen for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser 4, 1-14 Warming, E Dansk plantevækst. 1 Strandvegetation. Nordisk Forlag. København og Kristiania. 36

37 Bilag 2: Oversigtskort Rosenvinge Figurer fra L. K. Rosenvinge

38 Bilag 3: Oversigtskort Pedersen Figurer fra A. Pedersen

39 37

40 38

41 39

42 40

43 41

44 Bilag 4: Oversigtskort Olsen Figurer fra S. Olsen

45 43