Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Sundheds- og Kulturudvalget Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Introduktion til Sundheds- og Kulturforvaltningen 2 3 Foreløbigt regnskab 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen 3 4 Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 7 5 Godkendelse af udpegning af kunstfaglige medlemmer til Aalborg Kommunes Kunstfond 13 6 Godkendelse af Strategi- og handleplan for Nordkraft Event 15 7 Drøftelse af høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 18 8 Godkendelse af udviklingsplanproces for udvalgte lokalsamfund i landdistriktet i Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed Orientering Eventuelt Godkendelse af referat 33

3 Tid Onsdag 14. februar 2018, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Lars Peter Frisk Mads Duedahl Johansen, Evald Lange Rise, Rose Marie Sloth Hansen, Anna Kirsten Olesen, Ole Risager, Nuuradiin Hussein Bente Graversen, Lis Rom Andersen, Erik Kristensen, Mikkel Grimmeshave (referent), Tim Rejnholdt Olsen (pkt. 2-3), Mads Bang Pedersen (pkt. 6), Jan Øhlenschlæger (pkt. 7), Torben Krogh Kjeldgaard (pkt. 9) Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 1 af 133

5 Punkt 2. Introduktion til Sundheds- og Kulturforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tager introduktionen til Sundheds- og Kulturforvaltningen til efterretning. Sagsbeskrivelse: Der introduceres på mødet til følgende emner: Sundheds- og Kulturforvaltningens overordnede karakteristika Forvaltningens overordnede budget Særlige vilkår i Sundheds- og Kulturforvaltningen (tilskud, selvejende institutioner/fonde mm.) Sundhed Fritid Landdistrikt Beslutning: Til orientering. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 12 af 133

6 Punkt 3. Foreløbigt regnskab 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering forvaltningens foreløbige regnskab Beslutning: Til orientering. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 13 af 433

7 Sagsbeskrivelse Sagen omhandler orientering om Sundheds- og Kulturforvaltningens foreløbige regnskab for Magistraten orienteres om det foreløbige regnskab 2017 på deres møde den 12. marts Sundheds- og Kulturforvaltningens foreløbige regnskab for 2017, som forventes at være det endelige regnskab, viser: Et mindreforbrug på driften på knap 9,3 mio. kr., hvoraf knap 8,6 mio. kr. vedrører serviceudgifter og 0,7 mio. kr. vedrører ikke rammebelagte driftsudgifter. Mindreforbruget på serviceudgifter vil blive søgt overført til driftsbudgettet for Mindreforbruget på ikke- rammebelagte udgifter tilføres kommunens kassebeholdning. Et mindreforbrug på anlæg på 1,9 mio. kr., som søges overført til DRIFT: Det foreløbige regnskab 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen på driften viser et mindre-forbrug på knap 9,3 mio. kr., hvoraf ca. 8,6 mio. kr. vedrører serviceudgifterne og knap 0,7 mio. kr. vedrører ikke rammebelagte udgifter. I nedenstående tabel er det foreløbige regnskab på driften opgjort på sektorer. Regnskab 2017 Korrig. Budget 2017 Mer-/ mindreforbrug Beløb i kr. Ikke rammebelagte udgifter Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Serviceudgifter: Sundhedsfinansiering, Kollektiv Trafik og Administration Sundhed Fritid og Landdistrikt Kultur og Bibliotek Serviceudgifter i alt Sundheds- og Kulturforvaltningens drift i alt Ikke rammebelagte driftsudgifter Det foreløbige regnskab for de ikke rammebelagte driftsudgifter omfattende den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet viser et mindreforbrug på knap 0,7 mio. kr., svarende til en afvigelse på 0,11 pct. Serviceudgifter Det foreløbige regnskab viser et samlet mindreforbrug for serviceudgifterne på 8,585 mio. kr., hvor det var forudsat, at forvaltningen samlet skulle overføre 9,531 mio. kr. fra 2017 til Opfyldelsen af lovkrav til vandbehandlingsanlæg i svømmehaller medførte imidlertid, at af de overførte midler fra 2015 til 2017 blev 2,24 mio. kr. anvendt til opgaven. Sektor Sundhedsfinansiering, Kollektiv Trafik og Administration Det foreløbige regnskab for sektoren viser et mindreforbrug på ca. 0,6 mio. kr., som omfatter en række mindre- og merforbrug inden for sektoren. Af et merforbrug på Kollektiv Trafik på ca. 5 mio. kr. udgør afregningen med NT ca. 4,7 mio. kr., hvilket er forudsat finansieret af efterbetaling fra NT for 2016 på i alt 8,9 mio. kr. Efterbetalingen fra NT foretages i 2018, og denne forudsætning er indarbejdet i budget Mindreforbruget for sektoren søges overført til Sektor Sundhed, Fritid og Landdistrikt Det foreløbige regnskab for sektoren viser et mindreforbrug på knap 5,9 mio. kr., som omfatter en række mer- og mindreforbrug inden for sektoren. Det var forudsat, at sektoren skulle overføre 5,2 mio. kr. fra 2017 til 2018 som andel af forvaltningens forudsatte overførsel på 9,5 mio. kr., men heraf er anvendt 2,2 mio. kr. til kl Side 24 af 433

8 overholdelse af lovkrav vedrørende vandbehandlingsanlæg i kommunens svømmehaller. Mindreforbruget søges overført til Sektor Kultur og Bibliotek Det foreløbige regnskab for sektoren viser et mindreforbrug på 2,1 mio. kr., som skal reduceres med 0,6 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af deposita fra Voldgiftsnævnet i sag om Nordkraft. Denne tilbagebetaling skal tilføres kommunens kassebeholdning. Sektorens faktiske mindreforbrug udgør herefter 1,5 mio. kr., hvilket søges overført til ANLÆG: Det foreløbige regnskab på anlæg viser et samlet mindreforbrug på knap 1,9 mio. kr., som skyldes en række forskydninger mellem 2017 og 2018 for flere projekter. I tabel nedenfor er vist resultatet for de enkelte sektorer kr. Regnskab 2017 Korrigeret Budget 2017 Mer-/ mindreforbrug Sundhedsfinansiering, Kollektiv Trafik og Adm Sundhed, Fritid og Landdistrikter Kultur og Bibliotek Samlet anlæg På sektor Sundhedsfinansiering, Kollektiv Trafik og Administration er der et merforbrug på ca. 1,4 mio. kr. på Kollektiv Trafik vedrørende tilgængelighedsprojekter. Merforbruget skyldes gennemførelse af aktiviteter i 2017, mens tilskud til finansiering heraf først udbetales fra Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen i Merforbruget overføres til På sektor Sundhed, Fritid og Landdistrikter er der et mindreforbrug på knap 3,9 mio. kr., hvoraf knap 3,5 mio. kr. skyldes udsættelse af projekt skøjtebane i Aalborg midtby fra 2017 til Herudover er der en række modsatrettede forskydninger mellem 2017 og 2018 for flere projekter. Mindreforbruget søges overført til På sektor Kultur og Bibliotek er der et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr., som skyldes hurtigere gennemførelse af dele af renoveringen af Bibliotek og Kulturhus Trekanten. Herved er aktiviteter for 1,0 mio. kr. fremrykket fra 2018 til 2017, mens projekt Aalborghus Slot har et mindreforbrug på knap 0,5 mio. kr. Merforbruget overføres til Forvaltningens endelige regnskab 2017 og indstilling om overførsler mellem 2017 og 2018 kommer til behandling på Sundheds- og Kulturudvalgets møde den 14. marts kl Side 35 af 433

9 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget 1. Foreløbigt regnskab 2017 SUN - Oversigt.xlsx Foreløbigt regnskab 2017 SUN - Bemærkninger kl Side 46 af 433

10 Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse. Beslutning: Udsat. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 17 af 633

11 Sagsbeskrivelse Kommunernes Landsforening (KL) er i januar 2018 kommet med et nyt udspil om sundhedsfremme og forebyggelse. Formålet med udspillet Forebyggelse for fremtiden er at sætte en fælles retning for kommunernes arbejde med at styrke forebyggelsen, og derudover indbyde til politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om, hvordan der fremadrettet kan skabes endnu mere systematik og kvalitet i de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Det nye udspil blev præsenteret på KL s årlige sundhedskonference den 16. januar. Udspillet indeholder 6 pejlemærker, der sætter særligt fokus på børn og unge samt tobak, alkohol og mental sundhed. Hvert pejlemærke understøttes af en række anbefalinger til henholdsvis kommunerne og andre aktører (staten, regionerne, erhvervslivet, foreninger, mv.). Udspillet skal desuden ses i sammenhæng med KL s øvrige politiske udspil om det nære sundhedsvæsen, socialområdet samt kultur, fritid og beskæftigelse. Sammen med Sundhedsprofilen og den nye generationer af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, der forventes at komme i løbet af foråret 2019, vil KL s forebyggelsesudspil danne baggrund for den nye sundhedspolitik og være retningsgivende for de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i Aalborg Kommune. En fysisk udgave af udspillet vil blive udleveret på mødet. Kort filmklip om KL s udspil: Pejlemærke Udfordring KL anbefaler kommunerne 1. Alle skal have mulighed for et sundt liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen Sygdom og dårligt helbred begrænser borgere i at leve det liv, de ønsker At der tages stilling til, hvordan kommunen kan fremme alle borgeres mulighed for et sundt liv samt skabe mere lighed i Der er en stigende social sundhed, herunder: 2. Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring ulighed i sundhed Borgere med kort uddannelse dør cirka seks år tidligere end dem med lang uddannelse og rammes desuden oftere af kroniske sygdomme, muskelskeletlidelser, misbrug, mv. Social ulighed i sundhed har betydning for barnet allerede under graviditeten og i de tidlige år Blandt børn i indskolingen bliver 12 % mobbet, 12 % udsat for passiv rygning, og 10 % har ikke en alderssvarende motorik At integrere sundhedsfremme og forebyggelse systematisk på tværs af opgaveløsningen At prioritere indsatser, hvor der eksisterer solid viden om effekt, og sikring af høj kvalitet i implementeringen At styrke mulighederne for sikker deling og brug af data på tværs af fagområder At der tages stilling til, hvordan kommunen vil investere i fremtidige generationer igennem indsatser, der giver alle børn en sund start på livet, herunder: At levere en sammenhængende og tidlig indsats til børn i sårbare eller udsatte familier At prioritere almene sundhedstilbud til alle børn af høj faglig kvalitet, der kl Side 28 af 633

12 3. Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job 4. Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge Et stigende antal unge oplever angst og føler sig stressede Unges trivsel og mentale sundhed har betydning for deres uddannelsesog jobmuligheder Rusmiddelbrug forhindrer især unge på erhvervsskoler i at gennemføre deres uddannelse Hver 5. ung under 25 år angiver at have brugt hash inden for det seneste år Hver dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge Tobak er særligt skadeligt og afhængighedsskabende for børn og unge Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ betydning for folkesundheden 7 ud af 10 voksne dagligrygere ønsker at stoppe støtter familierne i at etablere sunde vaner At den kommunale sundhedspleje samarbejder med almen praksis og jordemoder allerede under graviditeten og i barnets første leveår At kommunen samarbejder med forældre om, at børnene er sunde og trives i hverdagen At kommunen samarbejder med foreningerne for at fremme et varieret og inkluderende fritidsliv At der tages stilling til, hvordan kommunen vil understøtte det gode ungeliv med sundhedsfremmende miljøer, herunder: At samarbejde med ungdomsuddannelserne om indsatser mod frafald, mistrivsel og rusmiddelbrug, herunder helhedsorienterede forløb for frafaldstruede unge At prioritere rusmiddelforebyggelse blandt unge, herunder øget fokus på den rette hjælp til unge med et problematisk forbrug af rusmidler At der tages stilling til, hvordan kommunen understøtter, at flere vælger et røgfrit liv, og at ingen børn og unge begynder at ryge, herunder: At tage stilling til ambitionerne og mulighed for deltagelse i partnerskabet Røgfri Fremtid At tage stilling til indførelse af røgfri skoletid på grundskoler At prioritere en systematisk tobaksforebyggende indsats over for børn og unge At samarbejde med skoler kl Side 39 af 633

13 5. Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol 6. Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel danskere overe 16 år har et storforbrug af alkohol, og har et skadeligt alkoholforbrug danskere over 16 år er afhængige af alkohol Alkohol er særligt skadeligt for børn og unge 56 pct. af de årige synes det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse uden at drikke alkohol børn og unge vokser op i en familie, der er belastet af alkohol Et stigende antal borgere lever med stress, angst og depression Cirka hver 10. voksne dansker vurder, at de har en dårlig mental sundhed Blandt børn og unge har cirka hver 5. dagligt flere tegn på dårlig mental sundhed om indførelse af røgfri matrikel og skoletid på ungdomsuddannelser med optag af elever under 18 år At udbrede røgfri miljøer gennem samarbejde med forenings- og erhvervslivet At tage stilling til røgfri arbejdstid for kommunens medarbejdere At prioritere rygestoptilbud samt monitorering via Den Nationale Rygestopdatabase At der tages stilling til, hvordan kommunen kan understøtte en mere hensigtsmæssig alkoholkultur og forbygge, at børn og unge skades af alkohol, herunder: At fremme en mere hensigtsmæssig festkultur hos unge og et mere trygt natteliv At prioritere en systematisk alkoholforebyggende indsats i skolen At prioritere systematisk og tidlig opsporing af og indsats til børn og unge, der vokser op i familier med et skadeligt alkoholforbrug At prioritere opsporing af og indsats til borgere med alkoholoverforbrug At sikre kvalitet i de differentierede alkoholbehandlingstilbud ved brug af veldokumenterede metoder At der tages stilling til, hvordan kommunen kan fremme mental sundhed og forebygge udvikling af psykisk mistrivsel, herunder: At fremme inkluderende fællesskaber i egne institutioner og indsatser og gennem samarbejde med civilsamfundet At styrke opmærksomheden blandt kommunens kl Side 410 af af 633

14 medarbejdere på børn og unges tidlige tegn på psykisk mistrivsel At sikre støtte til borgere med mentale udfordringer At drøfte muligheden for at etablere forebyggelsestilbud til borgere med tegn på psykisk mistrivsel Leder af Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Tine Curtis orienterer uddybende om forebyggelsesudspillet på udvalgsmødet. kl Side 511 af af 633

15 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Bilag - KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse kl Side 612 af af 633

16 Punkt 5. Godkendelse af udpegning af kunstfaglige medlemmer til Aalborg Kommunes Kunstfond Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at byrådet udpeger følgende to kunstfaglige medlemmer til Aalborg Kommunes Kunstfond i perioden : Kunstner Jesper Olsen som repræsentant for aktive kunstnere, indstillet af Billedkunstnerens Forbund, og Museumsinspektør Stinna Toft Hald som repræsentant for den kunstfaglige indsigt, indstillet af KUNSTEN, Museum of Modern Art. Beslutning: Anbefales. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 13 af af 233

17 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommunes Kunstfond er et udvalg under Sundheds- og Kulturudvalget. Bestyrelsen består af 5 politisk udvalgte medlemmer, og 3 fagpersoner fra billedkunstverdenen. De 5 politisk udpegede medlemmer er Michael Mandotter (A), Jane Tribler (A), Winnie Lauritzen (V), Christina Halkjær (A) og Christina Frost (KD). De politisk valgte medlemmer (ekskl. Christina Halkjær) har holdt møde den 7. februar 2018 for at lave indstilling til Byrådet af medlemmer til resterende poster i Kunstfonden. Det blev besluttet at indstille kunstner Jesper Olsen som repræsentant for aktive kunstnere (indstillet af Billedkunstnerens Forbund) og kunstfaglig chef ved KUNSTEN Stinna Toft Hald som repræsentant for den kunstfaglige indsigt (indstillet af KUNSTEN, Museum of Modern Art). Den tredje fagperson udpeges af Kunstfondens politiske bestyrelse ud fra, hvilken kunstfaglig indsigt der yderligere vil være behov for at have repræsenteret i bestyrelsen. Hertil udpeges professor emeritus Hans Kiib, institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet. Sundheds- og Kulturforvaltningen kan oplyse, at ifølge vedtægterne skal de tre fagpersoner vælges således: De resterende 3 medlemmer af bestyrelsen skal være fagpersoner fra billedkunstverdenen repræsenterende såvel den nationale som den lokale billedkunst: - 1 medlem udpeges af Kunstfondens bestyrelse ud fra hvilken kunstfaglig indsigt, der yderligere vil være behov for at have repræsenteret i bestyrelsen. - 2 lokale medlemmer udpeges på den måde, at Billedkunstnernes Forbund og KUNSTEN- Museum of Modern Art hver indstiller 3 mulige kandidater blandt henholdsvis aktive kunstnere, og personer med kunstfaglig indsigt til det ansvarlige udvalg. Udvalget indstiller på den baggrund en kandidat for hvert område til Aalborg Byråd. Det kan desuden oplyses, At KUNSTEN, ved direktør Gitte Ørskou, indstillede følgende: Stinna Toft Hald, kunstfaglig chef, KUNSTEN Berith Elise Støve, tidl. Museumsinspektør, Vendsyssel Kunstmuseum Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal Nord At Billedkunstnerens Forbund, Nordjylland (BKF), ved formand Jette Wistoft Noyes, indstillede følgende: Jesper Olsen, Aalborg Grethe Marian Maurseth, Aalborg Lisbeth Gjørtz Fast, Aalborg Tidsplan: Sundheds- og Kulturudvalget 14. februar 2018 Magistraten 26. februar 2018 Byrådet 19. marts 2018 kl Side 214 af af 233

18 Punkt 6. Godkendelse af Strategi- og handleplan for Nordkraft Event Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender Nordkraft Events Strategi- og Handleplan for Beslutning: Godkendt. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 15 af af 333

19 Sagsbeskrivelse Nordkraft er sammensat af en række beboere, som på forskellig vis har fokus på bl.a. kultur, fritid, uddannelse og sundhed samt restaurationsdrift. Nogle af beboerne i Nordkraft er ejere, andre er lejere. Aalborg Kommune er den største aktør i Nordkraft og ejer ca. en tredjedel af det samlede areal, efterfulgt af bl.a. Fonden Skråen og Fonden DGI-huset. Nordkrafts ejere er organiseret i en ejerforening med en bestyrelse. Nordkrafts beboerkreds er mangfoldig og det er netop en del af idégrundlaget for Nordkraft. Samlet set giver det muligheder for spændende samarbejder og synergier internt i huset og med eksterne arrangører. I august 2012 oprettede Aalborg Kommune efter aftale med ejerforeningen organisationen Nordkraft Event. Nordkraft Event har bl.a. til opgave at sikre, at Nordkraft kontinuerligt markedsfører og udvikler sig som et unikt sted og miljø midt i byen med overraskende og varierende aktiviteter og oplevelser. Nordkraft Event har også ansvaret for at aktivere fællesarealerne (ude og inde) i Nordkraft, som går under fællesbetegnelsen byfællederne. Herunder hører bl.a. Kedelhallen, Turbinetorvet og Teglgårds Plads. Nordkraft Event har udarbejdet en Strategi- og Handleplan for 2018 og 2019, som omhandler de fokusområder og projekter, som Nordkraft Event vil arbejde med i de næste to år (to bilag er vedhæftet). Sammenfattende har strategien fokus på at: Styrke Nordkrafts position som kultur- og fritidsinstitution i Aalborg Kommune Bidrage til at gøre det mere attraktivt for eksterne arrangører at afholde arrangementer i Nordkraft Skaffe flere større arrangementer, hvor mange faciliteter er i brug på samme tid Bidrage til at højne kvaliteten af arrangementerne og ikke mindst kommunikationen omkring arrangementerne Styrke Nordkraft Events position som den samlende enhed, der sikrer et godt samarbejde på tværs af huset og brander Nordkraft udadtil Strategi- og Handleplanen indeholder en række eksempler på projekter og aktiviteter, som Nordkraft Event forventer at påtage sig, fx: Belysning og visuelle installationer i Kedelhallen Fast lærred i Kedelhallen Udvikling af Teglgårds Plads som rekreativt område Markant kunstværk som understøtter bygningen og stedets vision Styrke det interne samarbejde yderligere, fx via digitale platforme og optimere mødeform og indhold Styrke samarbejdet med eksterne arrangører, fx via samskabelsesplatformen Me+Nordkraft Styrke kommunikation og markedsføring, bl.a. via SoMe-kanaler, LED-skærmen ved Kjellerups Torv og optimering af nordkraft.dk Kontorfælleskab med lederen af Aalborg Festval Nordkraft Event består af en ledende koordinator og en deltidsansat kommunikationsmedarbejder, ca. 1,7 stilling i alt. Dertil kommer midlertidige ansættelser af studentermedhjælpere e.a. Nordkraft Event har et årligt driftsbudget på 1,43 mio. kr. kl Side 216 af af 333

20 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Strategi og handleplan Nordkraft Event aktiviteter i Nordkraft med Nordkraft Events kl Side 317 af af 333

21 Punkt 7. Drøftelse af høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane Sundhed og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane. Beslutning: Drøftedes. Aalborg Kommune tilslutter sig det fælles nordjyske høringssvar. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 18 af af 333

22 Sagsbeskrivelse Den 24 november 2017 udsendte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Trafikplan for den statslige jernbane i høring. Høringsfristen var sat til 29. januar, men er senere blevet forlænget til 26. februar Planen redegør for statens overvejelser og prioriteringer for den nationale jernbanetrafik og indeholder oplæg, der kan få betydning for betjeningen af Nordjylland. Der lægges derfor op til, at der afgives et fælles nordjysk høringssvar, koordineret af NT. Ifølge Lov om trafikselskaber skal Styrelsen hvert fjerde år udarbejde en statslig trafikplan. Trafikplanen skal redegøre for statens overvejelser og prioriteringer for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. På grund af sammenhængen med den landsdækkende trafik, har Styrelsen valgt at lade regionaltogstrafikken i Nordjylland indgå i de forskellige scenarier, selvom Region Nordjylland har overtaget bestilleransvaret for trafikken. De grundlæggende ændringer i den regionale kørsel, der foreslås i flere af scenarierne vil derfor kræve ny forhandling af kontrakten mellem staten og Region Nordjylland. Trafikplanen indeholder statens forslag til den nationale togbetjening om 5, 10 og 15 år, dvs. i 2022, 2027 og Selv om planen ikke er bindende, indeholder den oplæg, der kan få betydning for betjeningen af Nordjylland. Der lægges derfor op til, at der afgives et fælles høringssvar fra de nordjyske kommuner, Regionen og Nordjyllands Trafikselskab, koordineret af NT. Hvis der er kommuner, der af geografisk grunde ønsker at fremhæve særlige forhold, kan det fælles svar naturligvis suppleres med egne høringssvar. Kontaktudvalget i regionen, som er det vigtigste politiske samarbejdsforum mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, har behandlet sagen på kontaktudvalgets møde 29. januar På mødet godkendte Kontaktudvalget,... at der afgives et fælles høringssvar koordineret af NT på baggrund af de opstilede punkter i bilag 2. Ud over drøftelsen i Kontaktudvalget, har Nordjyllands Trafikselskab indkaldt repræsentanter for kommunerne til en drøftelse af Trafikplanen, og udarbejdelse af et fælles svar. Mødet blev afholdt 16. januar, og Aalborg Kommune var repræsenteret på mødet. Sagen behandles også i Regionens politiske system. I bilag 1 redegøres for en række særlige interessepunkter i Trafikplanen for Nordjylland. Disse interessepunkter drejer sig bl.a. om konsekvenserne af forsinkelserne på det nationale sikkerhedssystem, og om betjeningen af Vendsyssel, Aalborg Lufthavn, Aalborg og Himmerland. På baggrund af analysen af planen, og mødet med kommunerne d. 16 januar, er der identificeret en række interessepunkter i bilag 2, som Kontaktudvalget besluttede, at et fælles hørringssvar skulle opbygges omkring. Selve trafikplanen for de statslige jernbaner er er vedlagt i bilag 3. På mødet vil de centrale problemstillinger og dilemmaer blive fremlagt til drøftelse, idet det er aftalt med Nordjyllands Trafikselskab, at Aalborg Kommune i forlængelse af udvalgsmødet kan komme med eventuelle kommentarer med henblik på indarbejdelse i det fælles høringssvar. kl Side 219 af af 333

23 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Bilag 1. Særlige interessepunkter. Fremlagt for Kontaktudvalget Bilag 2. Punkter til høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane, fremlagt på Kontaktudvalget Bilag 3. Trafikplan for den statslige jernbane , høringsudgave 24. november 2017 kl Side 320 af af 333

24 Punkt 8. Godkendelse af udviklingsplanproces for udvalgte lokalsamfund i landdistriktet i Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der igangsættes udviklingsplanproces for byerne Komdrup, Barmer og Tostrup i 2018 Beslutning: Godkendt. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 121 af af 433

25 Godkendelse af udviklingsplanproces for udvalgte lokalsamfund i landdistriktet i 2018 Sagsbeskrivelse Af Landdistriktspolitikken fremgår det, at der skal tilbydes udviklingsplanprocesser til udvalgte lokalsamfund, hvor Forvaltningen i samarbejde med de enkelte lokalsamfund gennemfører en ideudviklingsproces. Processen følges op af rådgivning i projektudvikling og økonomisk støtte til de bæredygtige projektideer, som lokalsamfundene er enige om vil skabe værdi at igangsætte i lokalsamfundet. Projektet gennemføres under navnet Udvikling i din by. Ved politikkens vedtagelse i efteråret 2014 blev der udarbejdet en liste over de lokalsamfund, der vil kunne profitere af et tilbud om udviklingsplanprocesser i politikperioden (Se bilag). Kriterierne for, at et lokalsamfund kom på listen, byggede på en vurdering af hhv. behov og beliggenhed. Hvor det er muligt er der taget udgangspunkt i lokalområder, frem for enkelte lokalsamfund for at tilskynde til netværksdannelse og fælles løsninger på fælles behov. Dette ud fra de samme tanker, som ligger bag det nyligt udviklede Landsbyklyngekonceptet, der er igangsat af DGI, Lokale og Anlægsfonden og Realdania. Pt. pågår et Landsbyklyngeprojekt i Hammer Bakker-området, som forvaltningen er en del af. Fire af lokalsamfundene, som også er på Forvaltningens liste er involveret i dette projekt. Dog har Langholt siden meldt sig ud af klyngesamarbejde. Den ovennævnte liste skal ikke betragtes som en statisk liste. Forskellige hændelser kan forandre et lokalsamfunds evne til selv at fastholde en positiv udviklingsretning, og dermed kan behovet for bistand opstå i lokalsamfund, der ikke indgik på listen, da denne blev udarbejdet. Af de 18 lokalsamfund, der står på liste, er der over den 4årige periode gennemført Udvikling i din by-processer i 8 lokalsamfund, hvoraf de 3 lokalsamfund ikke fremgår af listen (se nedenstående oversigt). I alle lokalsamfund kan der spores øget engagement, samarbejde og fællesskab samt en positiv udviklingsretning for lokalsamfundene. Flere af de øvrige lokalsamfund på listen har fået andre tilbud fx Sønderholm og Langholt, der i 2015 og 2016 fik bistand til at igangsætte et tværgående foreningssamarbejde i byen, mens fx Sebbersund og Valsted i forbindelse med Aalborg Fjordland-projekterne enten på eget initiativ eller som en del af Aalborg Fjordlandprocessen, har igangsat forskellige fællesskabsfremmende og byudviklende initiativer. Oversigt over byer, der har gennemført Udvikling i din by-projektet: Årstal Byer 2014/15 Gandrup, Øster Hassing, Holtet, Gåser, Skørbæk, Ejdrup 2016/17 Kongerslev, Dokkedal Der er i forrige politikperiode gennemført udviklingsplanprocesser i Farstrup, Staun, Lundby, St. Ajstrup, Kølby, Gudumholm, Gudumlund, Gudum, Nr. Kongerslev, Ellidshøj og Sulsted. Udvælgelse af lokalsamfund til proces i Det anbefales Udvalget, at Udvikling i din by-processen i 2018/19 tilbydes lokalsamfundene Barmer, Komdrup og Tostrup, hvoraf Barmer og Komdrup fremgår af den ovennævnte liste. Barmer er beliggende i kommunens sydvestlige landdistrikt ca. 30 km fra Aalborg og har ca. 130 indbyggere. Byen rummer en borgerforening og et forsamlingshus, der gennem årene har søgt AKA-puljen til mindre renoveringer, samt fået midler fra de forsamlingshusmidler, der gennem årene har været afsat til energirenoveringer mv. Det er indtrykket, at byen har et sammenhold, der primært vedligeholdes ved traditionelle borgerforeningsindsatser, men en egentlig udvikling og synliggørelse af byen som attraktiv bosted er ikke pågået. Tostrup er beliggende i kommunens sydvestlige landdistriktet mellem Godthåb og St. Restrup og har ca. 60 indbyggere. Byens tidligere missionshus, der har været i privat eje, men brugt som byens forsamlingshus, er fornylig blevet renoveret for de ekstra forsamlingshusmidler, der blev uddelt i 2015, og er i forbindelse med dette projekt blevet omlagt til foreningseje. Gruppen omkring forsamlingshuset har koncentreret sig om dette fælleshus s fysiske rammer og vil have brug for bistand til at få aktiviteter ind i huset til gavn for hele byens fællesskab samt fokus på byens øvrige udvikling. kl Side 22 af af 433

26 Komdrup, der er beliggende i kommunens sydøstlige landdistrikt, ca. 23 km fra Aalborg, har ca. 70 indbyggere og har, som de to andre lokalsamfund, et forsamlingshus, hvor byens fællesskab vedligeholdes. I lighed med Barmer koncentreres indsatsen primært om forsamlingshusets drift og vedligehold og mindre om byens generelle udvikling. Komdrup forsamlingshusbestyrelse har over for Landdistriktsgruppen tilkendegivet interesse for at medvirke i en udviklingsplanproces, da lokalsamfundet ikke har deltaget i de udviklingsplanprojekter, der har været gennemført i nabobyerne, hen over de seneste par år. Udviklingsplanprocessen gennemføres kun, såfremt lokalsamfundene tilkendegiver, at de vil deltage og påtage sig ejerskab til projektet. Er dette ikke tilfældet, vil Forvaltningen anbefale Udvalget andre lokalsamfund til gennemførelse af projektet i Tidsplan Udviklingsplanprocessen forventes igangsat i 1. kvartal 2018 med kontakt til foreningsrepræsentanter og planlægning af orienteringsmøder for borgerne. Ideudviklingen vil pågå hen over forårsperioden med forventet afslutning før sommerferien. Herefter kan arbejdet med realisering af konkrete projekter opstartes og forløbe til disse er færdiggjort. Økonomi Det er afsat en ramme til alle tre lokalsamfund på kr til mødevirksomhed, opsætning og trykning af udviklingsplaner samt andre udgifter, der sikre processens fremgang. Endvidere er der afsat en ramme kr. 1 mio. til opfølgning på konkrete projekter. kl Side 323 af af 433

27 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Bilag - Udviklingsplanproces for udvalgte lokalsamfund i landdistriktet kl Side 424 af af 433

28 Punkt 9. Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender koordinatorfunktionen for seksuel sundhed. Beslutning: Godkendt. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 125 af af 533

29 Sagsbeskrivelse Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed Forligskredsen bag budget 2017 i Aalborg Kommune afsatte for budget 2018 og frem kr. til en koordinatorfunktion for seksuel sundhed. Det vurderes, at det mest påtrængende problem omkring seksuel sundhed er seksuelt overførte sygdomme. Den hyppigst forekommende seksuelt overførte sygdom er klamydia, hvor antallet af tilfælde har været støt stigende siden Ifølge Statens Serum Institut var forekomsten af nye tilfælde i 2015 på landsplan som steg til tilfælde i Samtidig var antallet af tilfælde størst i aldersgruppen år, hvor mænd udgjorde 81 % af de diagnosticerede tilfælde og kvinder 88 %. I denne aldersgruppe er forekomsten størst blandt de årige, såvel for kvinder som for mænd. I Nordjylland blev personer pr indbyggere undersøgt for klamydia i 2015, hvilket steg til personer pr indbyggere i Samtidig er positivraten også steget fra 2015 til 2016 for både mænd og kvinder Stigningen i forekomsten af klamydia er bekymrende, da den er en markør for omfanget af ubeskyttet sex. Konsekvenserne ved ubehandlet klamydia kan være underlivsbetændelse, ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter. I lighed med tendensen på landsplan er andelen af nye tilfælde også steget i Aalborg Kommune fra På baggrund af de foreliggende tal er det forvaltningens vurdering, at stigningen til dels skyldes en stigning i antal testede personer og dels en stigning i en højere positivrate. Klamydiatilfælde andel pr årige fordelt på 6-byerne Aalborg 25,4 31,6 27,9 31,6 København 27,3 33,4 30,5 30,8 Århus 23,1 27,0 26,8 30,6 Odense 25,0 26,1 25,1 28,9 Esbjerg 19,5 19,4 24,9 23,0 Randers 28,0 25,9 26,6 25,8 Ifølge Statens Serums Institut undersøges på landsplan mere end dobbelt så mange kvinder som mænd for klamydia. Positivraten er til gengæld højere hos mænd end hos kvinder særligt i aldersgruppen år. På baggrund af ovenstående udviklingstendenser opfodrer Statens Serums Institut til: - Øget opmærksomhed på oplysning om sikker seksualadfærd og herunder øget kondombrug. - Øget prøvetagningsaktiviteter samt partneroplysning ved positive fund. - Øget opmærksomhed på mænd og kvinder i aldersgruppen år. Seksuelle sundhedsudfordringer i specifikke målgrupper Forældre har et stort ansvar for at klæde deres børn på til et sundt seksualliv. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk har oftere et andet syn på åbenhed om seksualitet. Børn og unge med anden etnisk baggrund and dansk har typisk sværere ved at tale med deres forældre om emner som krop, følelser, grænser og uønsket graviditet, fordi forældrene er vokset op i en kultur, hvor det er tabubelagt at drøfte kl Side 26 af af 533

30 sådanne emner. En ny offentliggjort undersøgelse fra Det nationale forskningscenter for velfærd viser, at unge med etnisk minoritetsbaggrund typisk har relativt sværere ved at tale med deres forældre, og forældrene synes at have mindre indsigt i, hvad de unge foretager sig. Vigtigt i drøftelsen af børn og unges trivsel og seksuelle sundhed er også, at hverdagslivet i stigende grad foregår online og på de sociale medier, hvilket rummer nogle positive muligheder, men giver samtidig også potentielle udfordringer med at finde fælles værdier og aftaler om, hvordan man passer på sig selv og hinanden på nettet. I henhold til Sex & Samfund mener næsten tre ud af fire forældre med børn i 4., 5. eller 6. klasse, der bruger sociale medier, at de har et ansvar for at hjælpe deres børn med at skabe gode relationer til online-venner. Manglende handlingsanvisninger og guidelines gør børn og unge særligt sårbare for at få deres grænser overtrådt, når de færdes online og får delt billeder på de sociale medier uden forudgående accept. Det er derfor også vigtigt, at der fremadrettet sikres information til voksne borgere med anden etnisk baggrund end dansk om et sundt seksualliv. Samt formidling af de sociale mediers betydning for børn og unges seksuelle sundhed til forældre og unge. Opgaver for koordinatorfunktion for seksuel sundhed For at sikre, at koordinatorfunktionen for seksuel sundhed supplerer og støtter op om nuværende indsatser for seksuel sundhed i kommunen har Sundheds- og Kulturforvaltningen drøftet koordinatorfunktionen med øvrige forvaltninger. Forvaltningen har foruden at drøfte koordinatorfunktionen med Sund Ung Teamet og praksiskonsulent i egen forvaltning også drøftet funktionen med Ungerådgivningen, Center for Tværfaglig Forebyggelse og Sundhedsplejen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Netværk for seksuel sundhed i Ældre- og Handicapforvaltningen samt Skoleforvaltningen (se bilag 1 for oversigt over aktuelle indsatser for seksuel sundhed i Aalborg Kommune). Sundheds- og Kulturforvaltningen havde i perioden 1. juni juni 2016 en forebyggende indsats for seksuel sundhed. Med baggrund i erfaringer fra den tidligere indsats, Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for seksuel sundhed og input fra egen og øvrige forvaltninger i kommunen anbefaler forvaltningen, at koordinatorfunktionen skal medvirke til at øge antallet af testede unge og på sigt nedbringe positivraten for klamydia i aldersgruppen år. Dette skal ske ved at motivere unge til brug af kondom, oplyse om mulighed for test samt opfordre unge til at lade sig teste. I et koordineret samarbejde med andre indsatser for seksuel sundhed fra øvrige forvaltninger skal koordinatorfunktionen blandt andet løse følgende opgaver: Formidling på møder i skoler og daginstitutioner om seksuel sundhed, herunder risikoadfærd og sociale mediers betydning. Information til borgere med anden etnisk baggrund end dansk herunder adgang til information om prævention og seksualitet på deres modersmål. Formidling og viden om seksuel sundhed til kommunens frontmedarbejdere. Koordinerende vidensperson i forhold til eksisterende indsatser og udfordringer på området. Koordinerende i forhold til nationale og lokale aktører på området, herunder varetage kontakten til sex og samfund samt koordinere nationale kampagner. Tovholder på tværgående netværk for seksuel sundhed i kommunen. Sikre let adgang til gratis kondomer. Udbredelse af viden om mulighed for klamydiatest. kl Side 327 af af 533

31 Sundheds- og Kulturudvalget vil en gang årligt få status på indsatsen og information om udviklingen i klamydia for de årige. Information om antal testede personer samt positivraten for unge i alderen år i Aalborg Kommune er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelig. Forvaltningen vil i samarbejde med Region Nordjylland arbejde på at få adgang til disse data for at kunne følge indsatsens udvikling. Økonomi: De afsatte midler på kr. årligt anvendes til løn, driftsomkostninger, afholdelse af kurser, indkøb af materialer mv. kl Side 428 af af 533

32 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Oversigt over aktuelle indsatser for seksuel sundhed i Aalborg Kommune kl Side 529 af af 533

33 Punkt 10. Orientering Lis Rom Andersen orienterede om status for arbejdet med Aalborghus Slot og om ophør af whatsaalborg.dk. Beslutning: Til orientering. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 130 af af 233

34 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Oversigt over Sundheds- og Kulturudvalgets aktiviteter kl Side 231 af af 233

35 Punkt 11. Eventuelt Beslutning: Intet. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 132 af af 133

36 Punkt 12. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 133 af af 133