SOM (KUAS /SOM-0006).

Transkript

1 Bygherrerapport SOM Kogtved Slagteri, Sct. Jørgens Sogn, matr. 4u, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt. Sted nr (KUAS /SOM-0006). Beretning for prøvegravning af 2,7 ha stort areal ved Kogtved Slagteri, udført af Malene R. Beck i perioden 25. august til 29. augsut 2008 for Svendborg Museum. Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 46: 2008

2 SOM 245 Kogtved Slagteri, Sct. Jørgens sogn, matr. 4u, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt. Sted nr (KUAS / SOM-0006). Beretning for prøvegravning af 2,7 ha stort areal ved Kogtved Slagteri, udført af Malene R. Beck i perioden 25. august til 29. augsut 2008 for Svendborg Museum. Indhold Abstract...s.1 Indledning...s.2 Undersøgelsens resultater...s.2 Undersøgelsens perspektiver...s.5 Baggrund for undrsøgelsen...s.5 Landskab og topografi...s.5 Andre fortidsminder i området...s.6 Udgravningens data...s.6 Udgravningens metode...s.7 Litteratur...s.7 Tidstavle...s.8 Abstract Forud for byggemodning anmodede bygherre Svendborg Museum om at få foretaget en forundersøgelse. Ved forundersøgelsen blev der fundet tre områder med bebyggelsesspor på arealet. Især to koncentrationer fremstod klart. Et bopladsområde med en eller flere hustomter samt et kulturlag, der sandsynligvis skal dateres til yngre bronzealder ( f.kr.) blev fundt i den nordøstlige del af området. Vestligt på arealet blev der fundet et aktivitetsområde med kogestensgruber og spredte stolpehuller, der ikke kan dateres nærmere end til oldtid. Det er dog ikke utænkeligt, at de to områder skal ses i sammenhæng. Desuden kunne der afgrænses et mindre område med anlægsspor af nyere dato. En enkelt tværpil fra overgangen Kongemose- til Ertebøllekultur (ca f.kr.) blev opsamlet men kunne ikke tilknyttes noget anlæg. Sandsynligvis er pilen gået tabt under jagt. 1

3 Indledning Forundersøgelsen er gennemført i henhold til museumslovens kap. 8, 26. Udsyn A/S, Østre Havnevej 27, 5700 Svendborg v. Steffen Larsen har som bygherre financieret udgravningen. Svendborg Museum er ansvarlig for undersøgelsen, originaldokumentation og oldsager opbevares efter undersøgelsens afslutning på museet. Museumsinspektør Per O. Thomsen var sagsansvarlig indtil juli 2008, hvorefter museumsinspektør Malene R. Beck overtog sagen. Forundersøgelsen blev gennemført i uge af museumsinspektør Malene R. Beck. Frank Pedersen, FMP-maskin førte gravemaskine. Undersøgelsens resultater Der var ikke på forud for undersøgelsen kendte fortidsminder på arealet, ligesom der heller ikke umiddelbart op til arealet tidligere er registreret fortidsminder. Der kunne efter forundersøgelsen udskilles tre områder med spor efter bebyggelse på arealet. Område A strækker sig rundt langs foden af den markante bakkeknold i områdets østlige del. Der blev fundet adskillige stolpehuller hvoraf nogle uden tvivl hidrører fra et treskibet hus med helt eller delvist bevaret vægforløb. En enkelt af de tagbærende stolper blev snittet og det kunne konstateres, at den var næsten en halv meter dyb (A314). Omkring huset ligger der mange stolpehuller og flere gruber. Nord for hustomten er der fundet et kulturlag der er op til 30 cm s tykt (A5). Laget indeholder flint og keramik (x1-3). Keramikken og flintteknikken peger på en datering af bopladsområdet til yngre bronzealder ( f.kr.). Syd for hustomten ligger et grøftforløb. Grøften (A61) er snittet og har et spidsbundet tværsnit. Der blev ikke gjort fund i grøften, men fylden giver ikke indtryk af at være af yngre dato. Grøften kan være en middelalderlig skelgrøft, men det kan ikke helt udelukkes, at grøften hænger sammen med bopladsområdet. Med de seneste års undersøgelser omkring Svendborg blandt andet i forbindelse med motorvejen er kendskabet til områdets bronzealderbebyggelse vokset kraftigt. Umiddelbart falder den nyfundne plads ind i det eksisterende billede af enkeltliggende gårde placeret i det Fig. 1: Oversigtskort over området sydvest for Svendborg. Det forundersøgte areal er markeret med rødt. 2

4 kuperede landskab med få hundrede meters afstand. Beliggenheden på vestsiden og ved foden af en markant bakkeknold, ligner til forveksling pladsen SOM 187 Hulgård V, som Svendborg Museum udgravede i foråret Bopladsområdets datering falder fint i tråd med de overpløjede høje, der er registreret i nærheden. Bronzealderen er perioden fra f.kr. Perioden opdeles i ældre- og yngre bronzealder. Hvor man i ældre bronzealder jordfæstede de døde i egekister under høj, gik man i yngre bronzealder over til en gravskik hvor man brændte de døde. Man boede i såkaldte treskibede huse. Det betyder, at to rækker stolper inde i huset bar taget. Husene var bygget af træ og havde lerklinede vægge. Man kender flere eksempler blandt andet fra Fyn på, at væggene har været udsmykket med påmalede mønstre. Bronzealderen har fået navn efter den bronze man omkring 2000 f.kr. begyndte at få til Fig. 2: Oversigt over Område A. Der er fundet stolpespor efter et treskibet hus (markeret på planen) samt fl ere gruber og et kulturlag. Kogestensgruber er markeret med rødt. Kogestensgruber indeholder trækul og ildskørnede sten og har sandsynligvis fungeret som en form for ovn eller stegegrube. Grøftforløbet er markeret med lyserødt. 3

5 Danmark i større mængder fra Mellemeuropa. Bronzen blev brugt til redskaber, smykker og våben. Som fundene ved Kogtved Slagteri viser, holdt man dog ikke op med at bruge det hjemlige materiale flint til redskaber. Det var altid ved hånden og nemt at fremstille redskaber af. Område B ligger i den nordlige ende af området og består primært af gruber samt to grøftforløb, der ikke synes at være dræn. Gruberne er af nyere dato og i toppen af en af gruberne blev der fundet et stykke glaseret keramik. Gruberne skal sandsynligvis dateres til 1800-tallet. De kan Fig. 3: Oversigt over der undersøgte område med markering af de tre fundområder samt fundstedet for tværpilen. De grønne markeringer viser udbredelsen af et vådbundsområde og moderne drænforløb er markeret med turkis. 4

6 som fisk og havpattedyr. Man jagede på land alle slags vildt i den tætte skov, der på det tidspunkt dækkede store dele af Danmark. Fig. 4: Skæv tværpil. Tværpilen er fremstillet af en fl intfl ække. Pilens brede æg sikrede, at der blev skabt et stort hul i det anskudte dyr og dermed en hurtig forblødning. Foto: Malene R. Beck ikke umidelbart knyttes til kendte gårdsanlæg. Område C ligger på den vestlige del af arealet og udgøres af et område med forskellige gruber og spredte stolpehuller tæt ved vådbundsområdet. Der er sandsynligvis tale om et værksteds- eller aktivitetsområde. Der blev ikke gjort fund i nogen af de undersøgte anlæg, men det er nærliggende at forestille sig, at området kan være samtidig med bopladsområde A. Indtil videre kan området ikke dateres nærmere end til oldtid. Centralt på området blev der opsamlet en enkelt skæv tværpil. Tværpilen kan ud fra formen dateres til overgangen Kongemose- og Ertebøllekultur ca f. Kr. Der blev ikke fundet anlæg eller anden flint, der tyder på en bosættelse fra denne periode. Det kan vel ikke udelukkes, at der er tale om en pil gået tabt under jagt. Kongemosekultur og Ertebøllekultur er betegnelsen for to perioder i jægerstenalderen opkaldt efter de lokaliteter hvor kulturerne først blev erkendt. Man levede som jæger-samlere og flyttede rundt fra boplads til boplads alt efter årstiden. De store køkkenmødinger med tykke lag af østers- og muslingeskaller stammer fra Ertebølletiden hvor en stor del af føden stammede fra havet enten i form af muslinger eller Undersøgelsens perspektiver Fundet af en boplads fra yngre bronzealder ved Kogtved Slagteri falder fint i tråd med de øvrige fund fra samme periode, som Svendborg Museum indenfor de seneste år har gjort, primært i det kuperede landskab umiddelbart omkring Svendborg. Det gælder pladsens størrelse med en enkelt eller kun ganske få bygninger og et tilknyttet aktivitets- eller værkstedsområde, samt pladsens beliggenhed ved foden af en markant bakke. Fundet af bopladsen kan dermed være med til at udbygge og understøtte den viden vi på nuværende tidspunkt har om perioden yngre bronzealder. Da bopladserne fra yngre bronzealder stadig er forholdsvis sjældne indenfor museets område og da det ført er i løbet af de senere års arealmæssigt meget omfattende undersøgelser i forbindelse me motorvej og udstykninger at det er lykkedes at lokaliserer pladserne i videre udstrækning, vurderer museet at det er væsentligt at pladsen undersøges såfremt udstykningsplanerne på området fastholdes. Baggrund for undersøgelsen Matr. 4u, Sct. Jørgen ved Kogtved Slagteri skal byggemodnes. Svendborg Museum gjorde i forbindelse med forberedelsen af lokalplan 507 for området opmærksom på de kulturhistoriske interesser og udtrykte ønske om, at der blev foretaget forundersøgelse på arealet. Efter kontakt og aftaler med bygherre i løbet af forår og sommer 2008 iværksattes forundersøgelse mandag d. 25. august Landskab og topografi Størstedelen af området er lavtliggende og fladt omkring kote D.N.N. I arealets nordøstlige hjørne er der dog en markante stigning op til et plateau omkring kote 25. Ved undersøgelsen lå hele området i brak. Det har tidligere været benyttet som græsningsareal. 5

7 Undergrunden i den østlige del af området op til og omkring bakkeknolden er rent sand. Vestover på arealet bliver undergrunden gradvis mere lerholdig og stedvis gruset men stadig dog overvejende sand. I den centrale del af området blev der konstateret spor efter et mindre vådbundsområde ligesom adskillige dræn viser, at området må have været fugtigt. Muldtykkelsen varierede meget fra omkring 1 meter i den østlige del af arealet til 30 cm på den nordvestlige del. Området nord for det undersøgte areal kaldes Engene og er et næsten fladt terræn gennemskåret af adskillige mindre vandløb. I dag er områderne nord og vest for arealet skovbevoksede mens de tilstødende arealer mod syd og øst er bebyggede. I luftlinie er der 380 meter til det nuværende kystforløb. Andre fortidsminder i området Der var ikke på forhånd erkendte fortidsminder på arealet ligesom der heller ikke umiddelbart op til arealet tidligere er erkendt fortidsminder. Blot 225 meter vest for området er der dog registreret en overpløjet høj ( ) og yderligere to overpløjede høje er registreret vest for denne ( og 53). Udgravningens data Forundersøgelsen er gennemført i henhold til museumslovens kap. 8, 26. Udsyn A/S, Østre Havnevej 27, 5700 Svendborg v. Steffen Larsen har som bygherre financieret udgravningen. Svendborg Museum er ansvarlig for undersøgelsen, originaldokumentation og oldsager opbevares efter undersøgelsens afslutning på museet. Forundersøgelsen blev gennemført i uge Museumsinspektør Malene R. Beck Svendborg Museum var sagsansvarlig og forestod prøvegravningen. Desuden deltog Villy Nielsen som opmåler og museumsassistent Margrethe Larsen har vasket og nummereret fund. Fig. 5 oversigtsfoto over område A. de mange stolpehuller og gruber er markeret med gule pinde. I forgrunden er grøft A61 trukket op. Bemærk det meget kraftige muldlag på op til en meter. Foto Malene R. Beck 6

8 Anlæg er nummereret A1-370 Fund er nummereret x1-5 Foto er nummereret med fotonr Der er tegnet en profiltegning med nr. T1 Udgravningsmetode Prøvegravningen blev gennemført med en 8 tons bæltemaskine ført af Frank Pedersen fra FMP Maskinudlejning og Entreprenørservice. Skovlbredden var på 1,8 meter og dermed lidt mindre end normalt. Der blev dog kompenseret for den ringere skovlbredde ved at udvide søgegrøfterne de steder, hvor det blev vurderet at være nødvendigt. Søgegrøfterne blev orienteret nø-sv og placeret med ca 15 meters afstand. I alt blev der trukket 10 grøfter på arealet og udvidet to steder, således at 2470 m2 er fritlagt. Dermed er godt 9 % af arealet undersøgt. Det var ikke muligt at undersøge den markante knold i områdets nordøsthjørne da området her blev brugt som parkeringsplads af håndværkere fra byggepladsen på den tilstødende matrikel. Der er derfor mulighed for at der kan gøres yderligere fund på dette område. Anlæg er opmålt med GPS. Alle anlæg er beskrevet i fladen. Udvalgte anlæg er snittet og tegnet. Der er taget overtsigtsfotos og fotos af udvalgte anlæg. Litteratur Jørgen Jensen 2001: Danmarks Oldtid. Stenalderen f.kr. Gyldendal. Jørgen Jensen 2002: Danmarks Oldtid, Bronzealder f.kr. Gyldendal 7

9 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder Ældre bronzealder Sen-neolitisk tid Enkeltgravstid Mellem-neolitisk tid Tidlig-neolitisk tid Ertebøllekultur Kongemosekultur Bebyggelsesspor Bopladsspor, langhus og gruber Skæv tværpil Maglemosekultur