Evaluering af akkreditering. Reumatologispecialet

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Reumatologispecialet Marts 17

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering... 1 Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det erksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling Bilag 1: Håndtering af teknisk problem i spørgeskema

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 14 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 15 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 18. Fremgangsmåde Praktiserende reumatologer har haft surveybesøg i perioden 1. april 16 til 3. juni 16. I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt reumatologerne. Spørgeskemaet er sendt ud til de 38 reumatologer, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 25. januar 17. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til reumatologerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til reumatologerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. Enkelte respondenter har besvaret spørgeskemaet efter deadline. Disse er medtaget i analysen, for at maksimere antallet af respondenter og validiteten af analysen. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 3 ud af de 38 adspurgte praktiserende reumatologer det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 79 pct. 39,5 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 79 er yderst tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler reumatologernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er N = 3. Ved nogle af spørgsmålene er det muligt at angive kvalitative svar. 1 I tilfælde hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Undersøgelsen, som ligger til grund for denne rapport, viser at reumatologerne på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. Omtrent 4 ud af 5 af de adspurgte speciallæger har angivet, at der i klinikken er kommet mere fokus på systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Reumatologerne er særligt positive over for akkrediteringsarbejdets effekt på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, idet halvdelen af de adspurgte har angivet, at akkrediteringsarbejdet i høj eller meget høj grad har øget fokus herpå. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe øget fokus på samarbejde, konkrete forbedringstiltag eller effektivisering af arbejdsgange. 3 til 4 pct. har angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på disse områder, mens der er stor varians i hvor stort et udbytte, de resterende 6 til 7 pct. har vurderet, de har fået på de nævnte områder. Der er dog overvejende enighed omkring, at akkrediteringsarbejdet ikke har øget mulighederne for patientindtag. Dette afspejler sig også i de kvalitative kommentarer, hvor halvdelen af respondenterne angiver tidsforbruget som den største udfordring ved akkrediteringsarbejdet. Endvidere angiver respondenterne systematisering af og overblik over procedurer som værende de største gevinster. At tidsforbruget ses som den største udfordring ved akkrediteringsarbejdet afspejler sig i, at 8 pct. af klinikkerne, som har deltaget i undersøgelsen, primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. pct. af alle respondenterne har haft klinikken lukket i en periode. Det ses, at 43 pct. af lægerne i klinikkerne samlet set har anvendt maksimalt 5 timer på akkrediteringsarbejdet, mens 37 pct. har anvendt mere end 1 timer. Det faktiske tidsforbrug har altså varieret meget klinikkerne imellem. Der er omtrent lige så mange klinikker, som har arbejdet med akkreditering over en kortere periode som over en længere periode. Reumatologerne har i høj grad benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. Henholdsvis 9 og 93 pct. har deltaget i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, hvor sidstnævnte er blevet betragtet som det mest anvendelige af de to. Der har vist sig en udstrakt grad af videndeling blandt de adspurgte reumatologer, idet 8 pct. i varierende omfang har stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, og 53 pct. har i høj eller meget høj grad anvendt andres materiale. 8 pct. af de adspurgte reumatologer har oplevet, at de har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Mellem 33 og 73 pct. har opsøgt de forskellige typer rådgivning, som ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) tilbyder. 96,7 pct. har desuden i varierende grad opsøgt information på 7 pct. af reumatologerne har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. 7 pct. heraf mener endvidere, at akkrediteringssitet understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes særligt, at det skaber overblik over akkrediteringens fokus. 46,7 pct. af reumatologerne har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. Heraf har næsten alle dog haft en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 76,7 pct. af reumatologerne har haft en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 83,3 pct. oplevede, at surveyet levede op til deres forventninger. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte reumatologerne har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at 93,3 pct. af reumatologerne i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Heraf vurderer 13,3 pct. kun i mindre grad, at standarderne er relevante. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? ,3 3 23,3 23,3 13,3 1 6,7 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke, 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Det ses, at de adspurgte reumatologer ikke vurderer udbyttet ens for alle ovenstående områder. 5 pct. af respondenterne mener, at akkrediteringsarbejdet i høj eller meget høj grad har skabt fokus på kvalitetsudvikling i klinikken. Ligeledes mener 4 pct., at akkrediteringsarbejdet har øget fokus på patientsikkerhed. Det gælder for alle de fire områder, at omtrent pct. finder, at akkrediteringsarbejdet slet ikke har skabt et udbytte for det pågældende område. Det betyder, at omtrent 8 pct. af reumatologogerne tilsvarende har vurderet, at der er opnået et udbytte af varierende grad på alle fire områder. Det bemærkes desuden, at der er stor spredning i reumatologernes vurdering af graden af udbytte det er altså meget forskelligt, hvor stort udbytte hver enkelt respondent har oplevet med hensyn til systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, ført til konkrete udviklingstiltag, givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejder har generelt været beskedent for klinikkerne på disse områder. 73 pct. mener slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for øget patientindtag. For de øvrige områder gælder det dog, at henholdsvis 5 pct., 53 pct. og 37 pct. fandt, at akkrediteringsarbejdet i nogen, høj eller meget høj grad gav et udbytte i forhold til samarbejdet i klinikken, indførsel af konkrete forbedringstiltag og muligheden for at effektivisere arbejdsgange. Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg respondenter har kommenteret uddybende. Halvdelen af kommentarerne omhandler, at klinikkens standarder og kvalitet var lige så høj før akkreditering som efter. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har reumatologerne fået mulighed for at angive kvalitative besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.1) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 27 ud af 3 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Gennemgang af procedurer systematik og overblik (1) Dokumentation af kvalitet (5) Få eller ingen gevinster (5) Patientsikkerhed (3) Andre forbedringer (4) 27 ud af 3 respondenter har angivet udfordringer ved akkrediteringen. 15 kommentarer omhandler tidsforbruget på akkrediteringen, herunder at processen var omkostningsfuld for klinikken. Herudover udtrykkes udfordringer ved selve implementeringen af nye arbejdsgange. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for reumatologernes oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i alle tilfælde har været involveret i akkrediteringsarbejdet, samt at andet klinikpersonale i lidt over halvdelen af klinikkerne også har været involveret. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) 1 1, ,7 4 13,3 6,7, Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre Respondenterne har haft mulighed for at angive andre, som har været involveret i arbejdet med akkreditering. 2 respondenter har angivet følgende: Kollegaer PS: Vi er to ejere af klinikken 1

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Følgende figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, hvordan arbejdet har været tilrettelagt. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) 1 8 8, ,3 36,7 1,, 6,7 Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 8 pct. primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier. pct. af de adspurgte har haft klinikken lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 33,3 pct. har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering. For 36,7 pct. var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 2 speciallæger har angivet andre former for tilrettelæggelse: Arbejdet har jf tidligere været en integreret del af klinikken igennem flere år. Jeg er alene - spg starter med vi Jeg er gift med mit 'personale' og har ført samtaler i weekenderne 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. I nærværende undersøgelse havde spørgsmålets formulering dog den uheldige konsekvens, at klinikker, som ikke har andet personale end læger ansat, ikke havde muligheden for at angive dette. Det er formentlig årsagen til, at 43 pct. af respondenterne ikke ved, hvor meget tid deres personale, som ikke er læger, har brugt på akkrediteringsarbejdet. Tidsestimaterne for anvendt tid blandt ikke-læger, skal desuden tages med det forbehold, at det ikke vides, om nogle respondenter har angivet ikke-eksisterende personales tidsforbrug som op til 5 timer forstået som timer. Grundet ovenstående problematik er både en figur over den originale data og en figur, hvor ved ikke - besvarelserne er frasorterede, medtaget her. Spørgsmål 2.3a: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? (Original data) Op til 5 timer (ca. 1 uge) 5-1 timer (ca. 2 uger) timer (ca. 2-4 uger) 7 Mere end timer Ved ikke Læger Ikke-læger Spørgsmål 2.3b: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? ( Ved ikke -besvarelser frasorteret: N = 17 for ikke-læger, N = 3 for læger) Op til 5 timer (ca. 1 uge) 5-1 timer (ca. 2 uger) timer (ca. 2-4 uger) 7 Mere end timer Læger Ikke-læger 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Det ses (uanset hvilken figur, der anskues) at lægerne i de adspurgte klinikker i 43 pct. af tilfældene samlet har anvendt op til 5 timer på akkrediteringsarbejdet. Anskues den tid andet personale har anvendt på akkrediteringsarbejdet, giver det kun mening rent fortolkningsmæssigt at kigge på figur 2.3b. Her er det angivet, at 65 pct. af ikke-læger i de 17 klinikker, som har angivet andet end ved ikke, har brugt maksimalt 5 timer på akkrediteringsarbejdet (dette tal skal dog tages med et vis forbehold jf. ovenstående afsnit). 57 pct. af lægerne og 36 pct. af andet personale har anvendt mere tid end 5 timer på akkrediteringsarbejdet. Lægerne udgør endvidere den største andel både blandt dem, der har anvendt 5-1 timer, 1- timer og over timer. Der er ingen klinikker, hvor ikke-lægefagligt personale har anvendt over timer på akkrediteringsarbejdet. 7 pct. af lægerne har anvendt mere end timer. Overordnet set kan det derfor konkluderes, at lægerne i klinikkerne gennemsnitligt har anvendt mere tid på akkrediteringsarbejdet end andet personale. Det er undersøgt, hvorvidt tidsforbruget er forskelligt for læger i klinikker, hvor der er angivet ved ikke ved andet personales tidsforbrug og læger i klinikker, hvor der er angivet et tidsforbrug som besvarelse. Der er ikke signifikant forskel på, hvor meget tid læger i klinikker, hvor der formodes ikke at være ansat andet personale og klinikker, hvor der er ansat andet personale end læger, har anvendt på akkrediteringsarbejdet. 2 Til slut i sektion 2, er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. Reumatologerne er næsten ligeligt fordelt på de to kategorier, idet 46,7 pct. har udført akkrediteringsarbejdet over en kort periode, mens 5 pct. har arbejdet med akkreditering over en længere periode. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? ,7 5, En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) 3,3 Ved ikke 2 Her er data undersøgt statistisk ved hjælp af en two sample t-test. Det undersøges, om gennemsnit i de to grupper er signifikant forskellige. 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. 9 pct. af de adspurgte reumatologer har deltaget i fagkollegiale netværk og 93,3 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i speciallægeorganisationen overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i fagkollegialt netværk. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 27) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 28) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses, at langt hovedparten (8 pct.) af reumatologerne i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for hinanden. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at en tilsvarende andel har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad (83 pct.). Over halvdelen af de adspurgte (53 pct.) har angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for reumatologernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor (spørgsmål 4.1) oplevede 96,7 pct. af respondenterne, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 16,7 pct. vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden. Tilsvarende har pct. af reumatologerne angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed (spørgsmål 4.2). Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? ,7 36,7 3 16,7 1 3,3 6,7 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? 1 8 8, 6 4, Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og respondenter har valgt at uddybe. Kommentarerne omhandler primært eksempler på konkret information, som klinikkerne havde savnet at få inden akkrediteringen. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for reumatologernes oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 18) b) Mailbesvarelser fra ekvis (N = 15) c) ekvis deltagelse i netværksmøder (N = 1) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 22) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder Ovenstående figur giver et indtryk af, at oplevelsen af ekvis forskellige typer af rådgivning varierer meget. ekvis telefonrådgivning er på en og samme tid den type rådgivning, som flest har fundet nyttig i høj eller meget høj grad (45 pct.), og den type rådgivning flest slet ikke eller i mindre grad har fundet anvendelig (44 pct.). Dette kommer også til udtryk ved, at de tre andre former for rådgivning (mailbesvarelser og ekvis deltagelse på henholdsvis netværks- og organisationsmøder) hyppigst er angivet som værende anvendelige i nogen grad. Der er mindst utilfredshed med ekvis deltagelse på organisationsmøder, hvor kun 14 pct. slet ikke eller i mindre grad har fundet denne type rådgivning anvendelig. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? 8 respondenter er kommet med yderligere kommentarer. De fleste heraf udtrykker tilfredshed med rådgivningen, mens en enkelt er utilfreds med den mængde tid, der er anvendt på at opsøge svar på spørgsmål. I forhold til hjemmesiden (spørgsmål 5.3) viser undersøgelsen, at langt de fleste har besøgt hjemmesiden og at 56,7 pct. har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? ,7 26,7 3, 13,3 1 3,3 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 16 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Skemaer, skabeloner og eksempler (7) Hæftet Den Danske Kvalitetsmodel (3) Det hele (3) Få eller ingen anvendelige redskaber (3) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 5 respondenter er kommet med uddybende kommentarer. Der er ikke noget mønster i besvarelserne. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte reumatologers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 7 pct. anvender akkrediteringssitet og at 6,7 pct. har anvendt det på et tidspunkt i processen, men er holdt op igen. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? 8 7, 6 4 6,7 6,7 Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde 16,7 Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive begrundelser for ikke at have anvendt akkrediteringssitet. 2 respondenter har svaret på, hvorfor de holdt op med at anvende akkrediteringssitet efter at have prøvet at bruge det: Vi forsøgte at oploade dokumenter uden held. ikke så stor klinik og vi har dem til at lægge på intern drev 4 respondenter, som ikke har anvendt akkrediteringssitet, har angivet en forklaring på hvorfor: Var meget besværligt at bruge Jeg kunne ikke finde ud af det og endte med at uplaode mine egne filer Jeg har kopiere egne dokumenter i akkrediteringssitet. Jeg synes det var svært at skrive dem ind i skabelonerne DAK e levede ikke op til de krav der blev stillet. DAK e har primært været fokuseret på PLO Akkrediteringssitet er ikke "spændende" at arbejde med - det grafiske design begrænset. Besværligt at skulle logge ind med nem id - specielt idet man måske ønsker at arbejde hjemmefra. "stoler ikke på at systemet er fremtidssikret" - PLO styret. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 23 respondenter, som angav, at de enten anvender akkrediteringssitet eller at de har brugt det, men er holdt op igen. Det ses, at alle respondenter mener, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 69 pct. heraf vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller i meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens 4 pct. vurderer, at sitet kun har understøttet arbejdet i mindre grad (spørgsmål 6.2). Samtlige af de adspurgte speciallæger har i varierende grad hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for 52 pct. af reumatologerne og i nogen grad for 43 pct. 4 pct. af respondenterne har kun i mindre grad hentet inspiration på akkrediteringssitet til deres arbejde med akkreditering (spørgsmål 6.3). Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 23) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 23) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Reumatologerne er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. Langt de fleste, som har anvendt akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning (spørgsmål 6.4) og har i høj grad fundet den anvendelig (spørgsmål 6.5). Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 23) 1 95, Ja 4,3 Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 22) 6 59,1 4 22,7 13,6, 4,5 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 21

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 23 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 16 respondenter har besvaret spørgsmålet. Respondenternes besvarelser fordeler sig i følgende kategorier: Godt overblik over akkrediteringens fokus (8) Nem og overskuelig at anvende (5) Gode værktøjer (2) Andet (1) Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 13 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne kan inddeles i følgende kategorier. Respondenter har ikke savnet noget (9) Konkrete eksempler (2) Andet (2) 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af spørgsmål 7.1, at 96,7 pct. af respondenterne i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 1 pct. vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig. Af spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte speciallæger havde forventet af det. 83,3 pct. fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 6,6 pct. oplevede, at surveyet slet ikke eller i mindre grad levede op til deres forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. 9 pct. fandt i varierende grad, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey, (spørgsmål 7.3). Heraf fandt 7 pct. af de adspurgte, at metoderne i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey. 86,7 pct. af reumatologerne fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 16,7 pct. oplevede dog, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde, mens 56,7 pct. af de adspurgte vurderede, at det i høj eller meget høj grad skabte mulighed herfor. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? 5 4 4, 3 3, 16,7 1 3,3 3,3 6,7 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? , 26,7 13,3 16,7 13,3 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke, 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev reumatologerne spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 63 pct. af de adspurgte oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende, ligesom 64 pct. i høj eller meget høj grad mente at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, var passende. 23 pct. fandt, at tiden, der var afsat, slet ikke eller i mindre grad var passende. 23 pct. fandt ligeledes, at tidspunktet på dagen, hvor survey blev afviklet, slet ikke eller i mindre grad var passende. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 96,7 pct. af reumatologerne fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte godt overens med surveyrapporten fra IKAS. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? 8 7, ,7 3,3,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. Enkelte reumatologer har angivet, at de har haft en meget dårlig eller dårlig oplevelse (i alt 1 pct.). Alle respondenter har herudover haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til det eksterne surveybesøg i spørgsmål 7.9. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 6 56,7 4 13,3, 3,3 6,7 Meget dårlig oplevelse Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 12 uddybende kommentarer. Der er nogenlunde lige mange positive og negative uddybende kommentarer til surveybesøget. I de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var venlige og kompetente. De negative kommentarer vedrører dels tidsforbruget ved survey, og at survey har en eksamenslignende karakter, som nogle respondenter fandt ubehagelig og unødvendig. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. De fleste reumatologers endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). 1 pct. af respondenterne har akkrediteret med bemærkninger som endelig status (spørgsmål 8.1). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 1 9, , Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? 8 76,7 6 4,, 3,3,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Der var mulighed for at komme med en uddybning til spørgsmål 8.2. Ingen af respondenterne har afgivet en uddybende kommentar. 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger Næsten halvdelen af de adspurgte reumatologer har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Blandt de 14 speciallæger, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har det for de fleste været tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. Undersøgelsen viser, at 7,1 pct. af de adspurgte svarende til én speciallæge, har haft en dårlig oplevelse angående formidlingen af de punkter, som der skulle følges op på. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? 6 46,7 53,3 4 Ja Nej Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (N = 14) 8 71, ,3 7,1 7,1, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 28

29 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 26 ud af 3 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende temaer: Fortsat evaluere standarder løbende og følge fastlagte planer (18) Fortsætte arbejdet på samme måde som inden akkrediteringen (3) Videre kvalitetsudvikling i klinikken (3) Andet udgangspunkt for kvalitetsudvikling end akkreditering (2) 29

30 BILAG 1 Håndtering af teknisk fejl i spørgeskema Håndtering af teknisk fejl i spørgeskemaet: Sektion 6 og spørgsmål 7.8 Der har i forbindelse med genopsætning af spørgeskemaet d. 25. april 16 været enkelte spørgsmål, som har stået forkert i spørgeskemaet. Dette er først blevet rettet d. 13. juni 16. Det drejer sig om spørgsmål 7.8, samt samtlige spørgsmål i sektion 6 med undtagelse af 6.1. For reumatologernes vedkommende har dette kun haft betydning for én respondent. I sektion 6 har der været en forkert skip logic. Det betyder, at respondenter, som til spørgsmål 6.1 Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? har svaret nej eller nej, men overvejer at begynde, alligevel har fået stillet resten af spørgsmålene i denne sektion frem for bare at være blevet sendt videre til spørgsmål 7.1, som var intentionen. For reumatologens tilfælde har vedkommende dog svaret på en måde, så vedkommende skal have alle spørgsmål i sektion 6, hvorfor der ikke opstod et problem hermed. Spørgsmål og 7.8 har i perioden 25. april til 13. juni 16 har haft en frivillig, fritekstbesvarelse. Det var intentionen, at disse to spørgsmål skulle være obligatoriske og besvareredes ved at sætte hak i prædefinerede, lukkede svarkategorier. Den ene reumatolog har derfor besvaret spørgsmål og 7.8 som fritekst-spørgsmål. Disse besvarelser kunne dog uden betænkeligheder konverteres til en af de præopstillede svarkategorier. En oversigt over begge kommentarer og hvilke lukkede svarkategorier, de er konverteret til, kan ses herunder: Spørgsmål I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? Svar i fritekst Konverteret til: Ok I nogen grad Spørgsmål 7.8. Hvordan oplevede du helt overordnet det eksterne survey? Svar i fritekst Konverteret til: God og kompetent God oplevelse 3