Evaluering af akkreditering. Psykiatrispecialet

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Psykiatrispecialet Februar 18

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering... Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 29

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 14 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 15 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 18. Fremgangsmåde Praktiserende psykiatere har haft surveybesøg i perioden 1. januar 17 til. juni 17. I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt psykiaterne. Spørgeskemaet er sendt ud til de 5 psykiatere, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 5. januar 18. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til psykiaterne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til psykiaterne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 73 ud af de 5 adspurgte praktiserende psykiatere det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 7 pct. pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 7 er tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler psykiaternes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg. Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 73 (N = 73). Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar. 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Evalueringen viser, at de praktiserende psykiatere på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. Ca. 9 ud af af de adspurgte speciallæger har angivet, at der i klinikken i en eller anden grad er kommet mere fokus på systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Mellem og pct. i høj eller meget høj grad. Ligeledes fandt knap 9 ud af psykiatere, at akkrediteringen i en eller anden grad har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag i klinikkerne. Hver 4. har svaret i høj eller meget høj grad. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe øget fokus på samarbejde og effektivisering af arbejdsgange. Henholdsvis 23 og 28 pct. har angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på disse områder, mens de fleste resterende respondenter har angivet, at der kun i mindre eller nogen grad er opnået et udbytte på disse områder. Der er overvejende enighed om, at akkrediteringsarbejdet ikke har øget mulighederne for patientindtag, idet 7 pct. af psykiaterne angiver dette. Psykiaterne angiver i deres kommentarer til spørgeskemaet, at de største gevinster ved akkreditering er en systematisering og optimering af klinikkens procedurer og arbejdsopgaver. Psykiaterne ser tidsforbruget som den største udfordring, mens en del også påpeger, at de ikke kan se relevansen af akkreditering ift. at forbedre kvaliteten af behandlingen af patienter. Det angivet tidsforbrug har varieret meget klinikkerne imellem. Psykiaterne angiver, at lægerne i klinikken i alt har brugt maksimalt 5 timer i 25 pct. af klinikkerne, mens de i 36 pct. af klinikkerne har anvendt 5- timer og i 16 pct. af klinikkerne har anvendt - timer. I 15 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt over timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har typisk anvendt mindre tid på arbejdet end lægerne i klinikken. 72,6 pct. af klinikkerne i undersøgelsen angiver, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. 41,1 pct. af respondenterne har haft klinikken lukket i en periode. 6,3 pct. af klinikkerne har arbejdet med akkreditering over en længere periode, mens 39,7 pct. har udført arbejdet over en kortere periode. Psykiaterne har i høj grad benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. Der har vist sig en udstrakt grad af videndeling blandt de adspurgte psykiatere, idet 94 pct. i varierende omfang har stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, mens 97 pct. tilsvarende har anvendt andres materiale. 98 pct. har ligeledes deltaget i fagkollegiale netværk, mens 91 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. 72,6 pct. af de adspurgte psykiatere har oplevet, at de har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Mellem 38 og 56 pct. har opsøgt de forskellige typer rådgivning, som ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) tilbyder. 84,9 pct. har desuden i varierende grad opsøgt information på 82,2 pct. af psykiaterne har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. 5,5, pct., svarende til 4 respondenter, har anvendt akkrediteringssitet, men er holdt op igen. 61,7 pct. af de psykiatere, som anvender akkrediteringssitet, mener, at det understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes særligt, at det skaber overblik. 82,2 pct. af psykiaterne havde en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 68 pct. oplevede, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 27,4 pct. af psykiaterne har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. Blandt disse speciallæger fandt 17 heraf, at de havde en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte psykiaterne har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at 93,1 pct. af psykiaterne i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Heraf vurderer,5 pct. kun i mindre grad, at standarderne er relevante. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 5 31,5 34,2,5 5,5 6,8 1,4 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Det ses, at de adspurgte psykiatere hyppigst vurderer, at der i nogen grad har været et udbytte af akkrediteringsprocessen med hensyn til systematik, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Med hensyn til læring vurderer flest, at der i mindre grad har været et udbytte. Den gennemsnitlige vurdering af henholdsvis udbyttet angående systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed adskiller sig ikke særligt meget fra hinanden 2. Betragtes ovenstående graf gives der ligeledes et indtryk af, at udbyttet af akkrediteringsarbejdet ikke varierer nævneværdigt på de fire områder. Det ses, at 86 pct. af de adspurgte har opnået en varierende grad af udbytte med hensyn til læring. 89 pct. af psykiaterne har opnået et udbytte med hensyn til systematik og kvalitetsudvikling, mens det samme gør sig gældende 93 pct. af de adspurgte med hensyn til patientsikkerhed. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes alle 4 områder gennemsnitligt mellem 2,68 og 2,96 altså lidt under kategorien i nogen grad. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? (N = 48). Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har generelt været beskedent for klinikkerne på disse områder. 7 pct. mener slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget. 38 pct. vurderede, at akkreditering slet ikke har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken, mens det samme gør sig gældende for 23 pct. af de adspurgte med hensyn til, om der er kommet mere fokus på samarbejde pct. har i varieret omfang oplevet, at akkrediteringsarbejdet har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. Heraf vurderer 23 pct. af psykiaterne, at akkrediteringsarbejdet i høj eller meget høj grad har medført konkrete forbedringstiltag i klinikken. 3 Her medtages kun de 48 klinikker, hvor der er beskæftiget minimum to personer. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg respondenter har kommenteret uddybende. Flere kommentarer omhandler, at akkrediteringsarbejdet har taget tid fra behandlingen af patienter og at udbyttet ikke kunne svare sig i forhold til denne omkostning. Flere respondenter nævner dog også, at akkrediteringsarbejdet giver anledning til at øge patientsikkerhed og skabe mere systematik i klinikkens arbejdsgange. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har psykiaterne haft mulighed for at uddybe besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 62 ud af 73 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Systematik (14) Gennemgang og optimering af procedurer (12) Fokus på patientsikkerhed (6) Dokumentation af kvalitet (5) Samarbejde og vidensdeling (5) Eksempler på konkrete forbedringer (5) Flere gevinster (2) Ingen gevinster (11) Andet (2) 61 ud af 73 respondenter har angivet udfordringer ved akkrediteringen. 26 kommentarer omhandler tidsforbruget på akkrediteringen, herunder den negative konsekvens heraf på patientindtag og indtægt. 16 respondenter udtrykker, at akkrediteringen ikke bidrager til bedre patientbehandling. 5 psykiatere har haft konkrete praktiske udfordringer ved arbejdet, 2 fandt arbejdet meget omfangsrigt, mens 4 psykiatere fandt det udfordrende at få overblik over processen. 3 psykiatere kritiserer standardernes udformninger. 2 respondenter oplevede ingen udfordringer i processen. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for psykiaternes oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i 93,2 pct. af tilfældene har været involveret i akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 45,2 pct. af klinikkerne også været involveret, mens andre læger har bidraget til arbejdet i 27,4 pct. af klinikkerne. En enkelt klinik har haft en ekstern konsulent tilknyttet. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) 93, ,2 27,4 12,3 1,4 Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre 9 psykiatere har angivet andre, som har været involveret i akkrediteringsarbejdet: Arbejdsgruppe for netværks-psykiaterne i området Hustruen En kollega / psykiater i samme situation som jeg 2 speciallæger i delepraksis Klinikfællesskab med 1 psykolog Udveksling af erfaringer og ideer med kolleger Har samarbejdet med mange kolleger om akkreditering Kolleger i en erfagruppe som var gennem samme proces Min hustru

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, hvordan arbejdet har været tilrettelagt. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) 8 72,6 6 56,2 9,6 41,1 23,3 6,8 Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 72,6 pct. af de adspurgte primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier, mens 41,1 pct. af klinikkerne har været lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 56,2 pct. af klinikkerne har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens 9,6 pct. har arbejdet med akkreditering på i forvejen planlagt personalemøder. For 23,3 pct. var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 5 psykiatere har angivet andre former for tilrettelæggelse: Nogle aftener og weekends har også været brugt Fordeling af opgaverne mellem to medejer 2 kursusdage men en større gruppe speciallæger og 2 weekender med lille Erfa gruppe Gode kolleger har delt deres skriftlige arbejde med akk. Det har hjulpet meget. Erfamøder med andre speciallæger 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt der er andet personale ansat i klinikken udover læger. Det er der i ud af 73 klinikker. Andelene i figur 2.3 for ikke-læger er altså beregnet på baggrund af disse klinikkers besvarelser. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? (N = for personale, som ikke er læger) Op til 5 timer (ca. 1 uge) 5- timer (ca. 2 uger) timer (ca. 2-4 uger) 3 3 Mere end timer 8 5 Ved ikke Læger Ikke-læger Det ses, at lægerne i de adspurgte klinikker i 25 pct. af tilfældene samlet har anvendt op til 5 timer på akkrediteringsarbejdet. I 36 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt 5- timer herpå, mens lægerne i 16 pct. af klinikkerne har anvendt - timer på akkrediteringsarbejdet. 15 pct. har samlet anvendt over timer. Andet klinikpersonale har i 6 pct. af klinikkerne samlet set anvendt maksimalt 5 timer på akkrediteringsarbejdet. pct. har anvendt 5- timer herpå, mens kun 6 pct. har anvendt over timer på akkrediteringsarbejdet. Samlet tegner der sig et billede af, at lægerne i klinikkerne har brugt mere tid på akkrediteringsarbejdet end andet personale. Der er ikke nogen statistisk sammenhæng mellem hvor mange timer lægerne har anvendt på akkrediteringsarbejdet og om hvorvidt der er andet klinikpersonale ansat 4. 4 Dette er testet vha. Fischers Exact test for andele, samt bekræftet ved t-test mellem gennemsnit. 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2, er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 39,7 pct. af psykiaterne har udført arbejdet over en kortere periode, mens 6,3 pct. har udført arbejdet med akkreditering over en længere periode. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? 8 6 6,3 39,7 En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.), Ved ikke 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. 89 pct. af de adspurgte psykiatere har deltaget i fagkollegiale netværk og 93 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegialt netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisation. 98 pct. af de psykiatere, som har deltaget på møder i fagkollegialt netværk, angiver at de har bidraget til arbejdet i en eller anden grad. 49 pct. mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 14 pct. angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Til sammenligning angiver 91 pct. af de psykiatere, som har deltaget på møder i speciallægeorganisationen, at disse møder har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. 25 pct. mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 29 pct. angiver, at de har bidraget i mindre grad. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 65) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 68) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses, at hovedparten af psykiaterne, 9 pct., i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. 38 pct. af psykiaterne har i høj eller meget høj grad stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at 97 pct. har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 46 pct. angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for psykiaternes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor af spørgsmål 4.1, oplevede 91,3 pct. af respondenterne, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 17,4 pct. vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden. Tilsvarende har 27,4 pct. af psykiaterne angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed, hvilket ses af figuren for spørgsmål 4.2. Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? 5,6 29, 17,4 8,7 4,3 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? 8 72,6 6 27,4 Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og respondenter har valgt at uddybe. Kommentarerne omhandler blandt andet eksempler på konkret information, som klinikkerne havde savnet at få inden akkrediteringen. Flere pointerer at opstartsmødet ikke var givende, mens andre roser ekvis rådgivning og hjemmeside. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende psykiateres oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 41) b) Mailbesvarelser fra ekvis (N = 28) c) ekvis deltagelse i netværksmøder (N = 28) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 33) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder Den telefoniske rådgivning er blevet anvendt hyppigst. 56,2 pct. af psykiaterne har benyttet denne type rådgivning. Herefter følger anvendelsen af ekvis rådgivning på organisationsmøder. ekvis rådgivning på netværksmøder og rådgivning pr. mail er begge blevet anvendt mindst. Begge rådgivningsformer er blevet anvendt af 38,4 pct. af psykiaterne Ovenstående figur giver et indtryk af, at oplevelsen af ekvis forskellige typer af rådgivning varierer meget. Mellem 12 pct. fandt slet ikke ekvis telefonrådgivning anvendelige, mens det samme gør sig gældende for 18 pct. af respondenterne med hensyn til ekvis deltagelse på henholdsvis netværks- og organisationsmøder. 21 pct. fandt slet ikke ekvis rådgivning pr. anvendelig. For rådgivningen pr. telefon og er den hyppigst forekommende vurdering, at rådgivningen var anvendelig i høj grad. For ekvis deltagelse på både netværks- og organisationsmøder er den hyppigst forekommende vurdering, at rådgivningen var anvendelig i nogen grad. Gennemsnitligt vurderes telefonrådgivningen som mere anvendelig end ekvis andre typer rådgivning. Herefter følger ekvis deltagelse på netværksmøder 5. 5 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnittene følgende: Telefonrådgivning: 3,15, rådgivning: 2,96, netværksmøder: 3,11, organisationsmøder: 2,73. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? 7 respondenter er kommet med yderligere kommentarer. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 angående ekvis hjemmeside viser, at de fleste, 84,9 pct. har besøgt hjemmesiden og at 57,5 pct. har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? 5 35,6 15,1,5 21,9 6,8 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Eksempler, skabeloner og skemaer (13) Forklaring af standarder (2) Journalauditskema (2) Andre værktøjer og information (2) Det hele (5) Andet (6) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 24 respondenter er kommet med uddybende kommentarer. 5 heraf har savnet information, mens 16 respondenter ikke har savnet information eller hjælp. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende psykiateres anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 82,2 pct. anvender akkrediteringssitet, mens 5,5 pct. har anvendt det, men er holdt op. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? 8 82,2 6 5,5 Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde 2,7 9,6 Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til at respondenterne ikke har anvendt akkrediteringssitet. 4 respondenter, som ikke har anvendt akkrediteringssitet, har angivet en årsag. 2 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, men er holdt op igen, har angivet årsager hertil. De beskriver akkrediteringssitet som værende en upraktisk eller besværlig løsning for deres klinik. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 64 respondenter, som angav, at de anvender eller har anvendt akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, at 97 pct. af respondenterne mener, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 58 pct. vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller i meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens 8 pct. vurderer, at sitet kun i mindre grad har understøttet arbejdet. For de respondenter, som forsat anvender akkrediteringssitet, gælder det, at 62 pct. vurderer, at sitet i høj eller i meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det, at 95 pct. af de adspurgte speciallæger i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for 47 pct. af psykiaterne. 16 pct. vurderer, at de kun i mindre grad har kunne finde inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 64) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 64) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De praktiserende psykiatere er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. 85,9 pct. af de psykiatere, som anvender eller har anvendt akkrediteringssitet, har anvendt den skriftlige vejledning. Blandt de respondenter, som har anvendt vejledningen, fandt 51,9 pct. vejledningen anvendelig i høj eller meget høj grad, mens 9,3 pct. slet ikke eller i mindre grad fandt den anvendelig. Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 64) 8 85,9 6 Ja 14,1 Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 54 6 ) 5 38,9 42,6 7,4 9,3 1,9 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 6 55 respondenter svarede Ja til spørgsmål 6.4. Grundet en fejl i spørgeskemaets opsætning, har en enkelt respondent kunne fravælge at besvare spørgsmål

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 64 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 36 respondenter har besvaret spørgsmålet. Respondenternes besvarelser fordeler sig i følgende kategorier: Overblik (15) Konkrete eksempler (12) Tilgængelig information (5) Ingen fordele (1) Andet (3) Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 23 respondenter har haft bemærkninger til akkrediteringssitet. Kommentarerne består af forskellige konkrete eksempler på savn, der ses dog et mønster i, at flere har oplevet det besværligt at logge ind på akkrediteringssitet. 5 af de 23 respondenter angiver, at de ikke har savnet noget ved akkrediteringssitet. 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af spørgsmål 7.1, at 93 pct. af de adspurgte speciallæger i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 8 pct. vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig, mens lidt over halvdelen, 53 pct., i høj eller meget høj grad fandt informationen om survey anvendelig. Af spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte speciallæger havde forventet af det. 68 pct. fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 6 pct. oplevede, at surveyet slet ikke eller i mindre grad levede op til deres forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. 91,8 pct. af de praktiserende psykiatere fandt i varierende grad, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey, (spørgsmål 7.3). Heraf fandt 67,1 pct. af de adspurgte, at metoderne i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey. 86,3 pct. af respondenterne fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 16,4 pct. oplevede, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde, mens 52,1 pct. af de adspurgte vurderede, at det i høj eller meget høj grad skabte mulighed herfor. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? 5 41,1,5 26, 2,7 4,1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 5,5 Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? 5 37, 16,4 17,8 15,1 11, 2,7 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende psykiatere spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 79 pct. af de adspurgte oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende. Tilsvarende mente 81 pct. af psykiaterne, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. 8 pct. fandt, at tiden, der var afsat, slet ikke eller i mindre grad var passende. 3 pct., svarende til to respondenter, fandt, at tidspunktet på dagen, hvor survey blev afviklet, slet ikke eller i mindre grad var passende. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 89 pct. af psykiaterne fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte overens med surveyrapporten fra IKAS i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? 6 53,4 35,6 6,8 2,7 1,4, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. 4,1 pct., svarende til 3 respondenter, har haft en dårlig eller meget dårlig oplevelse med det eksterne survey, mens 82,2 pct. har haft en god eller meget god oplevelse. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 5 46,6 35,6 13,7 2,7 Meget dårlig oplevelse 1,4 Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 29 uddybende kommentarer. Der er afgivet 15 positive og 9 kritiske uddybende kommentarer til surveybesøget, samt 3 kommentarer der ikke lader sig placere i en af de to kategorier. De resterende to kommentarer indeholder ikke kommentarer til spørgsmål 7.9. I de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var venlige, velforberedte og kompetente. De negative kommentarer omhandler at surveyorne lagde for meget vægt på petitesser og at surveyet gjorde respondenterne nervøse. Desuden kritiseres akkrediteringens format. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at samtlige adspurgte praktiserende psykiateres endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er:, 8 6, Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? 8 6 6,3 27,4 6,8 4,1, 1,4 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål 8.2. To respondenterne har afgivet en uddybende kommentar. 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 27,4 pct. af respondenterne har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. De 17 ud af de speciallæger, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har angivet, at det i høj eller meget høj grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. En enkelt respondent fandt det slet ikke tydeligt. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? 8 72,6 6 27,4 Ja Nej Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (N = ) 5 5, 35,, 5,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 28

29 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikken vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 61 ud af 73 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende temaer: Årshjulet følges (16) Følge planen og nye rutiner (14) Løbende opfølgning (11) Videre kvalitetsudvikling i klinikken () Fortsætte som inden akkreditering (6) Andet (4) 32