Evaluering af akkreditering. Intern Medicin

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Intern Medicin Juni 218

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering... 1 Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 29

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 214 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 215 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 218. Fremgangsmåde De praktiserende speciallæger inden for intern medicin har haft surveybesøg i perioden august 217 til oktober 217. I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende speciallæger inden for intern medicin. Spørgeskemaet er sendt ud til de 32 speciallæger inden for intern medicin, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 9. maj 218. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til speciallægerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til speciallægerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 21 ud af de 32 adspurgte praktiserende speciallæger det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 69 pct. 34 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 69 er tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler speciallægernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg. Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 21 (N = 21). Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Evalueringen viser, at de praktiserende speciallæger med speciale i intern medicin på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. Omtrent 8 pct. af de adspurgte speciallæger har angivet, at der i klinikken i en eller anden grad er kommet mere fokus på systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Den hyppigste erfaring er, at akkreditering har medført fokus herpå i nogen grad. Mellem 1 og 24 pct. har i høj eller meget høj grad opnået et udbytte angående systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed som følge af akkrediteringen. Ligeledes fandt 86 pct. af speciallægerne, at akkrediteringen i en eller anden grad har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag i klinikkerne. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe øget fokus på samarbejde og effektivisering af arbejdsgange. Henholdsvis 32 og 43 pct. har angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på disse områder, mens de fleste resterende respondenter har angivet, at der kun i mindre eller nogen grad er opnået et udbytte på disse områder. Der er overvejende enighed om, at akkrediteringsarbejdet ikke har øget mulighederne for patientindtag, idet 81 pct. af speciallægerne angiver dette. Respondenterne angiver i deres kommentarer til spørgeskemaet, at de største gevinster ved akkreditering er en gennemgang og optimering af klinikkens procedurer og arbejdsopgaver samt fokus på patientsikkerhed og dokumentation heraf. Respondenterne ser tidsforbruget som den største udfordring. Det angivne tidsforbrug har varieret meget klinikkerne imellem. Lægerne i klinikkerne fordeler sig helt jævnt i mellem svarkategorierne, således at ca. en tredjedel af respondenterne angiver, at lægerne samlet set har anvendt henholdsvis maksimalt 5 timer, 5-1 timer og 1-2 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har typisk anvendt mindre tid på arbejdet end lægerne i klinikken. 91 pct. af klinikkerne i undersøgelsen angiver, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. 29 pct. af respondenterne har haft klinikken lukket i en periode. Speciallægerne har i høj grad benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. Der har vist sig en udstrakt grad af videndeling, idet 86 pct. i varierende omfang har stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, mens 95 pct. tilsvarende har anvendt andres materiale. Samtlige speciallæger har ligeledes deltaget i møder i fagkollegiale netværk og i speciallægeorganisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. 81 pct. af de adspurgte speciallæger har oplevet, at de har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Mellem 24 og 57 pct. har opsøgt de forskellige typer rådgivning, som ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) tilbyder. 9,5 pct. har desuden i varierende grad opsøgt information på 57 pct. af de adspurgte speciallæger har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. 19 pct., svarende til 4 respondenter, har anvendt akkrediteringssitet, men er holdt op igen. En tredjedel af de respondenter, som fortsat anvender akkrediteringssitet, mener, at det understøtter deres arbejde i høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes særligt, at det skaber overblik og sikkerhed omkring at standarder overholdes. 9,5 pct. havde en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 81 pct. oplevede, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 19 pct. af de adspurgte speciallæger har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. Samtlige af disse speciallæger havde en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte speciallægerne har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at 95,2 pct. af speciallægerne i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Heraf vurderer 14,3 pct. kun i mindre grad, at standarderne er relevante. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? ,1 38, ,3 4,8 4,8, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Der er ikke stor variation i hvor stort udbytte, de adspurgte speciallæger har opnået med hensyn til systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed som følge af akkrediteringsprocessen 2. Mellem 86 og 76 pct. af speciallægerne har opnået et udbytte på alle fire områder. På alle områder er den hyppigste vurdering, at akkrediteringen i nogen grad har medført et udbytte. Der er størst variation angående vurderingen af, om akkrediteringen har øget systematikken. En respondent har angivet, at der i meget høj grad har været et udbytte men samtidig er systematik det område, hvor flest respondenter slet ikke har opnået et udbytte. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes alle 4 områder gennemsnitligt mellem 2,62 og 2,71 altså i mellem kategorierne i mindre grad og i nogen grad. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? (N = 19). Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har generelt været beskedent for klinikkerne på disse områder. 81 pct. mente slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget. 43 pct. vurderede, at akkreditering slet ikke har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken, mens det samme gør sig gældende for 32 pct. af de adspurgte med hensyn til, om der er kommet mere fokus på samarbejde pct. har i varieret omfang oplevet, at akkrediteringsarbejdet har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. Gennemsnitligt vurderes udbyttet af akkreditering med hensyn til konkrete forbedrings- og udviklingstiltag større end for de øvrige tre områder 4. 3 Her medtages kun de 19 klinikker, hvor der er beskæftiget minimum to personer. 4 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingerne: 1.6 Samarbejde = 2, Konkrete forbedrings- og udviklingstiltag = 2, Effektivisere arbejdsgange = 1, Øge patientindtaget = 1,19. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg respondenter har kommenteret uddybende. 3 ud af 4 kommentarer omhandler, at akkrediteringen ikke har ændret arbejdspraksis i klinikkerne, men blot har stillet krav om dokumentation. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har speciallægerne haft mulighed for at komme med uddybende besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.1) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 19 ud af 21 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Gennemgang og optimering af procedurer (4) Dokumentation af kvalitet (4) Fokus på patientsikkerhed (3) Systematik (2) Årshjulet (2) Samarbejde (1) Eksempler på konkrete forbedringer (1) Ingen gevinster (2) 2 ud af 21 respondenter har angivet udfordringer ved akkrediteringen. 13 kommentarer omhandler tidsforbruget på akkrediteringen, herunder at der er et stort overlap i arbejdet med akkreditering i Sundhedsstyrelsen. De øvrige kommentarer omhandler, at papirarbejdet var stort, at akkrediteringssitet ikke fungerede og andre eksempler på konkrete udfordringer. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for speciallægernes oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i samtlige klinikker har været involveret i akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 85,7 pct. af klinikkerne også været involveret, mens andre læger har bidraget til arbejdet i 23,8 pct. af klinikkerne. En enkelt klinik har haft en ekstern konsulent tilknyttet. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) 1 8 1, 85, ,8 4,8 4,8 Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre En speciallæge har angivet, at andre læger inden for samme speciale også har været involveret i akkrediteringsarbejdet. 1

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, om arbejdet har været tilrettelagt på den pågældende måde. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) 1 9, ,7 14,3 28,6 38,1, Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 9,5 pct. af de adspurgte primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier, mens 28,6 pct. af klinikkerne har været lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 66,7 pct. af klinikkerne har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens 14,3 pct. har arbejdet med akkreditering på i forvejen planlagt personalemøder. For 38,1 pct. var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt der er andet personale ansat i klinikken udover læger. Det er der i 2 ud af 21 klinikker. Andelene i figur 2.3 for ikke-læger er altså beregnet på baggrund af disse 2 klinikkers besvarelser. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? (N = 2 for personale, som ikke er læger) Læger Ikke-læger Op til 5 timer (ca. 1 uge) 5-1 timer (ca. 2 uger) timer (ca. 2-4 uger) 5 5 Mere end 2 timer Ved ikke Hvor mange timer, lægerne i klinikkerne i alt har brugt på akkrediteringsarbejdet, varierer meget. Omtrent en tredjedel af lægerne har samlet set anvendt henholdsvis op til 5 timer, 5-1 timer og 1-2 timer. I en enkelt klinik har lægerne samlet set brugt over 2 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 6 pct. af klinikkerne samlet set anvendt maksimalt 5 timer på akkrediteringsarbejdet. 15 pct. af respondenterne har angivet, at personalet samlet set har anvendt 5-1 timer, mens klinikpersonalet i én klinik har anvendt 1-2 timer. 2 pct. af respondenterne angav, at de ikke vidste, hvor mange timer klinikpersonalet har anvendt på akkrediteringsarbejdet. Samlet tegner der sig et billede af, at lægerne i klinikkerne har brugt mere tid på akkrediteringsarbejdet end andet personale har. 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2 er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 47,6 pct. af speciallægerne har udført arbejdet over en kortere periode, mens 52,4 pct. har udført arbejdet med akkreditering over en længere periode, det vil sige på 6 måneder eller mere. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? ,6 52,4 2 En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. Samtlige af de adspurgte speciallæger har både deltaget i møder i fagkollegiale netværk og i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegialt netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisation. 9 pct. af de speciallæger, som har deltaget på møder i fagkollegialt netværk, angiver, at de har bidraget til akkrediteringsarbejdet i en eller anden grad. 53 pct. mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 1 pct. angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Til sammenligning angiver 67 pct. af de speciallæger, som har deltaget på møder i speciallægeorganisationen, at disse møder har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. 29 pct. mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 5 pct. angiver, at de har bidraget i mindre grad. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 21) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 21) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses det, at hovedparten af speciallægerne, 86 pct., i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. 57 pct. af speciallægerne har i høj eller meget høj grad stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at 95 pct. har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 53 pct. angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for speciallægernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor af spørgsmål 4.1, oplevede 95,2 pct. af respondenterne, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 33,3 pct. vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden. 28,6 pct. angav, at opstartsmødet i høj eller meget høj grad gav klinikken den nødvendige information. 19 pct. af speciallægerne har angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed, hvilket ses af figuren for spørgsmål 4.2. Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? ,3 28,6 23, ,8 4,8 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? , Ja 81, Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og spørgsmål respondenter har valgt at uddybe. Én kommenterede, at opstartsmødet lå for lang tid før arbejdet reelt startede. To speciallæger angiver, at de har manglet information i løbet af arbejdet og to angiver, at akkrediteringsarbejdet og møderne ikke har givet et udbytte tilsvarende tidsforbruget. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende speciallægers oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 5) b) Mailbesvarelser fra ekvis (N = 12) c) ekvis deltagelse i netværksmøder (N = 6) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 7) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder Rådgivningen pr. mail er blevet anvendt hyppigst. 57,1 pct. af speciallægerne har benyttet denne type rådgivning. Herefter følger anvendelsen af ekvis rådgivning på organisationsmøder og ekvis rådgivning på netværksmøder. Rådgivning pr. telefon er blevet anvendt af færrest respondenter, nemlig 5 speciallæger svarende til 23,8 pct. ekvis rådgivning på organisationsmøder og telefonrådgivning er gennemsnitligt blevet vurderet som værende de mest anvendelige rådgivningsformer 5. 3 ud af 7 vurderede, at rådgivningen på organisationsmøder var anvendelig i høj eller meget høj grad. 3 ud af 5 vurderede, at telefonrådgivningen var anvendelig i høj grad. ekvis rådgivning på netværksmøder og rådgivning pr. mail er gennemsnitligt vurderet lige anvendelige. Det ses af ovenstående figur, at halvdelen af speciallægerne, som er blevet rådgivet af ekvis på netværksmøder, fandt rådgivningen anvendelig i høj eller meget høj grad, mens den anden halvdel slet ikke eller kun i mindre grad fandt den anvendelig. Vurderingerne af rådgivningen pr. varierer ligeledes meget. 5 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingerne: a) Telefonisk rådgivning = 3,4. b) Rådgivning pr. = 2,83. c) ekvis deltagelse på netværksmøder = 2,83. d) ekvis deltagelse på organisationsmøder = 3,43. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? Der er afgivet 1 kommentar. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 vedrørende ekvis hjemmeside viser, at de fleste, 9,5 pct., har besøgt hjemmesiden og at 42,8 pct. har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? ,1 33, ,5 9,5 9,5 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 1 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Eksempler, skabeloner og skemaer (4) Instruktioner og beskrivelser af standarder (2) Det hele (2) Ingen anvendelige redskaber (2) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 7 respondenter er kommet med uddybende kommentarer. Samtlige af disse angiver, at de ikke har savnet information eller hjælp til dele af akkrediteringsarbejdet. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende speciallægers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 57,1 pct. anvender akkrediteringssitet, mens 19, pct. har anvendt det, men er holdt op. 23,8 pct. har aldrig anvendt akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? , , 23,8 Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde, Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til at respondenterne ikke har anvendt akkrediteringssitet. Alle 5 respondenter, som ikke har anvendt akkrediteringssitet, har angivet en årsag. 2 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, men er holdt op igen, har angivet årsager hertil. Respondenterne angav, at sitet ikke fungerede godt nok eller at de ikke havde et behov for at bruge akkrediteringssitet. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 16 respondenter, som angav, at de anvender eller har anvendt akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, at 94 pct., svarende til 15 ud af 16 respondenter, mener, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. En fjerdedel vurderer, at akkrediteringssitet i høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens 6 ud af 16 vurderer, at sitet kun i mindre grad har understøttet arbejdet. For de respondenter, som forsat anvender akkrediteringssitet, gælder det, at en tredjedel vurderer, at sitet i høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det, at 11 ud af 16 af de adspurgte speciallæger i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj grad for 3 ud af 16 speciallæger. En fjerdedel vurderer, at de kun i mindre grad har kunne finde inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 16) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 16) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet 2

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Speciallægerne er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. 1 ud af de 16 speciallæger, som anvender eller har anvendt akkrediteringssitet, har anvendt den skriftlige vejledning. Blandt de respondenter, som har anvendt vejledningen, fandt 6 ud af 1 respondenter vejledningen anvendelig i høj eller meget høj grad. Der var ingen som slet ikke eller kun i mindre grad fandt den anvendelig. Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 16) ,5 Ja 37,5 Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 1) 6 5, 4 4, 2,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 1, 21

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 16 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 9 respondenter har besvaret spørgsmålet. 4 af disse angiver, at der ikke var nogen fordele. 5 kommentarer angiver fordele. Her nævnes, at akkrediteringssitet skaber overblik og sikkerhed for, at klinikken løbende lever op til standarderne. Det nævnes også, at sitet fungerer godt til videreformidling af dokumenter. Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 6 respondenter har angivet bemærkninger til spørgsmål 6.6. Heraf har 5 respondenter angivet, at de ikke har savnet nogen funktioner ved akkrediteringssitet. 1 respondent angiver, at vedkommende ikke kunne se alt data omkring vedkommendes klinik. 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af spørgsmål 7.1, at 95 pct. af de adspurgte speciallæger i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 5 pct. vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig, mens 57 pct. i høj grad fandt informationen om survey anvendelig. Af spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte speciallæger havde forventet af det. 81 pct. fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 5 pct. oplevede, at surveyet kun i mindre grad levede op til deres forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. 95,2 pct. af de praktiserende speciallæger fandt i varierende grad, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey (spørgsmål 7.3). 76,1 pct. af de adspurgte fandt, at metoderne i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey. 81 pct. af respondenterne fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 4,8 pct. oplevede, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde, mens 47,6 pct. af de adspurgte vurderede, at det i høj eller meget høj grad skabte mulighed herfor. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? , ,3 19, 4,8, 4,8 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? ,6 33,3 2 19, 14,3 1 4,8 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke, 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende speciallæger spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 62 pct. af de adspurgte oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende. 1 pct. fandt, at tiden afsat til survey slet ikke eller i minde grad var passende. Tilsvarende mente 62 pct. af speciallægerne, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. 2 pct. fandt, at tidspunktet på dagen, hvor survey blev afviklet, slet ikke eller i mindre grad var passende. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 81 pct. af speciallægerne fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte overens med surveyrapporten fra IKAS i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? 6 52, ,6 9,5 9,5,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. 4,8 pct., svarende til én respondent, har haft en dårlig oplevelse med det eksterne survey, mens 9,5 pct. har haft en god eller meget god oplevelse. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? ,9 47,6 2, Meget dårlig oplevelse 4,8 4,8 Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 7 uddybende kommentarer. Der er afgivet 3 positive og 2 kritiske uddybende kommentarer til surveybesøget, samt 2 kommentarer der ikke lader sig placere i en af de to kategorier. I de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var kvalificerede og venlige. De negative kommentarer omhandler, at en respondent ikke følte, at alle klinikker er vurderet ud fra ens vilkår og at en anden oplevede, at information fra ekvis ikke stemte overens med surveyrapporten. Herudover blev akkrediteringsprocessen kritiseret for at have negative konsekvenser for patienters journaler, idet bureaukratiske sætninger nu indgår heri og distraherer læseren, så det medicinske indhold risikeres overset. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at 19 ud af 21 af de adspurgte praktiserende speciallægers endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. En enkelt fandt, at rapporten kun i mindre grad afspejlede tilbagemeldingen fra surveybesøget. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 1 9, ,5 Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? , ,8 9,5 4,8 4,8, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål respondenterne har afgivet en uddybende kommentar, som alle er meget specifikke ift. de pågældende klinikkers akkrediteringsafgørelse. 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 19 pct. af respondenterne har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Det svarer til 4 ud af 21 respondenter. Respondenterne, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har alle angivet, at det i høj eller meget høj grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? , , Ja Nej Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (N = 4) , 6 4 2,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 25, 28

29 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikken vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 19 ud af 21 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for to brede kategorier: Følge planen, nye rutiner og årshjul (12) Her nævnes det blandt andet, at efterlevelsen af akkrediteringsstandarderne er blevet et fast punkt på jævnligt afholdte møder. Fortsætte som inden akkreditering (7) Klinikkerne bag disse kommentarer har ikke ændret adfærd som følge af akkrediteringen, og vil fortsætte med at have kvalitet og patientsikkerhed i fokus. 29