Evaluering af akkreditering. Oftalmologi

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Oftalmologi Januar 2019

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 29

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 2014 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 2015 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret i midten af Fremgangsmåde De praktiserende øjenlæger har haft surveybesøg i perioden januar 2018 til juni I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt det oftalmologiske speciale. Spørgeskemaet er sendt ud til de 122 praktiserende øjenlæger, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 14. november Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til speciallægerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til speciallægerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 72 ud af de 122 adspurgte praktiserende øjenlæger det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 59 pct. 34 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 59 er tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler speciallægernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg. Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 72 (N = 72). Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar. 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Evalueringen viser, at de praktiserende øjenlæger på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. Mellem 82 og 87 pct. af de adspurgte øjenlæger har angivet, at der i klinikken i en eller anden grad er kommet mere fokus på systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed. Der er gennemsnitligt næsten ingen variation i, hvor stort udbytte øjenlægerne angiver at have opnået på disse områder som følge af akkrediteringen. De fleste vurderinger fordeler sig imellem kategorierne i mindre grad, i nogen grad og i høj grad, hvorfor gennemsnitsværdierne ligger tæt på kategorien i nogen grad. Henholdsvis 77 og 81 pct. af øjenlægerne vurderede, at akkrediteringen i en eller anden grad har medført fokus på samarbejde og konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag i klinikkerne. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe effektivisering af arbejdsgange og øge patientindtaget. Henholdsvis 54 og 79 pct. har angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på disse områder. Respondenterne angiver i deres kommentarer til spørgeskemaet, at de største gevinster ved akkreditering er en gennemgang og optimering af arbejdsgange samt øget fokus på patientsikkerhed og kvalitet. Respondenterne ser tidsforbruget som den største udfordring. Det angivne tidsforbrug har varieret klinikkerne imellem. I 13 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet, mens de i 32 pct. af klinikkerne samlet har anvendt timer. I 29 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt timer på akkrediteringsarbejdet, mens de i 26 pct. af klinikkerne har anvendt over 200 timer herpå. Andet klinikpersonale har typisk anvendt mindre tid på arbejdet end lægerne i klinikken. 89 pct. af klinikkerne angiver, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. 54 pct. af respondenterne har haft klinikken lukket i en periode, og 67 pct. har afholdt særlige møder til brug for akkrediteringsarbejdet. Øjenlægerne har i høj grad benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. 90 pct. har i varierende omfang stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, mens 96 pct. tilsvarende har anvendt andres materiale. Henholdsvis 93 og 94 pct. af øjenlægerne har ligeledes deltaget i møder i fagkollegiale netværk og i speciallægeorganisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. 64 pct. af de adspurgte øjenlæger har oplevet, at de har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. 60 pct. har opsøgt ekvis rådgivning pr. , mens 58 pct. har modtaget telefonrådgivning. 96 pct. har desuden i varierende grad opsøgt information på 50 pct. angiver at have anvendt i høj eller meget høj grad. 78 pct. af øjenlægerne har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. 61 pct. af de respondenter, som fortsat anvender akkrediteringssitet, mener, at det understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes særligt, at det skaber overblik over arbejdet, og at sitet er nemt at anvende. 84 pct. havde en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 77 pct. oplevede, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 10 pct. af de adspurgte øjenlæger har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. Samtlige af disse speciallæger havde en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for hvilket udbytte, de praktiserende øjenlæger har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at 93 pct. i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. 26 pct. vurderer dog, at standarderne kun i mindre grad er relevante. 29 pct. af de adspurgte øjenlæger angiver, at akkrediteringsstandarderne i høj eller meget høj grad er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis, mens den hyppigst registrerede holdning er, at standarderne er relevante i nogen grad. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? % 3 26% 26% 2 1 7% 3% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? % 32% 31% 28% 29% 25% 25% 22% 21% 21% 18% 17% 17% 14% 13% 3% 3% 4% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Der er gennemsnitligt næsten ingen variation i hvor stort udbytte, de adspurgte speciallæger har opnået med hensyn til systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed som følge af akkrediteringsprocessen 2. Mellem 82 og 87 pct. har opnået et udbytte af akkrediteringen med hensyn til systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Langt de fleste har opnået et udbytte af akkrediteringen på de nævnte områder i enten mindre, nogen eller høj grad. Meget få respondenter har i meget høj grad opnået et udbytte. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes alle 4 områder gennemsnitligt mellem 2,64 og 2,74 altså i mellem kategorierne i mindre grad og i nogen grad. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? 8 79% % 42% 33% 26% 25% 28% 19% 21% 17% 18% 15% 8% 1% 3% 3% 3% 4% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har generelt været beskedent for klinikkerne på disse områder. 79 pct. af øjenlægerne mener slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget, mens det samme gør sig gældende for 54 pct. af de adspurgte øjenlæger med hensyn til at give mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken. 67 pct. af de adspurgte øjenlæger har opnået et udbytte i varieret omfang med hensyn til, om der er kommet mere fokus på samarbejde pct. har i nogen grad opnået et udbytte som følge af akkrediteringen, mens 18 pct. i høj eller meget høj grad har opnået et udbytte med hensyn til samarbejde. 81 pct. af øjenlægerne har i varieret omfang oplevet, at akkrediteringsarbejdet har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. Gennemsnitligt vurderes udbyttet af akkreditering med hensyn til konkrete forbedrings- og udviklingstiltag større end for de øvrige tre områder pct. af respondenterne har i nogen grad opnået et udbytte med hensyn til konkrete forbedringstiltag, mens 12 pct. har opnået et udbytte på dette område i høj eller meget høj grad som følge af akkrediteringsarbejdet. 3 Her medtages kun de klinikker, hvor der er beskæftiget minimum to personer. I dette tilfælde gælder det samtlige adspurgte klinikker. 4 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingerne: 1.6 Samarbejde = 2, Konkrete forbedrings- og udviklingstiltag = 2, Effektivisere arbejdsgange = 1, Øge patientindtaget = 1,28. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg respondenter har kommenteret uddybende. Flere respondenter nævner, at de har brugt meget tid på akkreditering og at de har måtte sænke patientindtaget i klinikken. Der nævnes dog også at akkrediteringen har haft positive konsekvenser ift. blandt andet styring og fokus på patientsikkerhed. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har speciallægerne haft mulighed for at komme med uddybende besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.10) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 68 ud af 72 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Gennemgang, optimering af og overblik over procedurer (23) Fokus på kvalitet og patientsikkerhed (8) Dokumentation af kvalitet (5) Konkrete gevinster (13) Ingen gevinster (17) Andet (2) 68 øjenlæger har ligeledes angivet udfordringer ved akkrediteringen. Heraf omhandler hele 48 kommentarer tidsforbruget på akkreditering. Det nævnes desuden, at akkrediteringen har taget tid fra behandlingen af patienter og at arbejdet har haft økonomiske konsekvenser. De andre kommentarer omhandler primært, at det har været vanskeligt at sætte sig ind i sprogbrugen i standarderne, at forstå omfanget af opgaven og at der har været meget papirarbejde. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for de praktiserende øjenlægers oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i samtlige klinikker har været involveret i akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 82 pct. af klinikkerne også været involveret. I 22 pct. af klinikkerne har andre læger også været involverede, mens 8 pct., svarende til 6 klinikker, har ansat en ekstern konsulent. Blandt de respondenter, som har angivet, at andre har bidraget til arbejdet med akkreditering, nævnes kolleger fra andre klinikker og netværk. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) % % 8% 4% Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre 10

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, om arbejdet har været tilrettelagt på den pågældende måde. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) 10 89% 8 67% 6 54% % 22% 1 Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 88 pct. af de adspurgte klinikker primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier. 54 pct. af klinikkerne har haft lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 67 pct. af klinikkerne har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens 35 pct. har arbejdet med akkreditering på i forvejen planlagt personalemøder. For 22 pct. af respondenterne var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 10 pct. af klinikkerne angiver, at arbejdet også har været tilrettelagt på anden vis end de opstillede kategorier. Blandt disse nævnes blandt andet, at personalet har brugt huller i hverdagen på akkreditering. En klinik angiver, at der er blevet arbejdet med akkreditering i en gruppe af kolleger i weekenden, mens en anden angiver, at det er sygeplejersken, der har været tovholder på akkrediteringsarbejdet og at klinikejeren kun i mindre grad har været involveret. 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt der er andet personale ansat i klinikken udover læger. Det er der i 71 ud af 72 klinikker. Andelene i figur 2.3 for ikke-læger er altså beregnet på baggrund af disse 71 klinikkers besvarelser. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? (N = 71 for personale, som ikke er læger). 5 46% % 28% 29% 26% Læger 2 13% 14% Ikke-læger 1 6% 6% Op til 50 timer (ca. 1 uge) timer (ca. 2 uger) timer (ca. 2-4 uger) Mere end 200 timer Ved ikke Hvor mange timer, lægerne i klinikkerne i alt har brugt på akkrediteringsarbejdet, varierer meget. Lægerne har i 13 pct. af klinikkerne samlet anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet. I 32 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt timer herpå, mens lægerne i 29 pct. af klinikkerne samlet har anvendt timer. I 26 pct. af klinikkerne har lægerne brugt over 200 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i næsten halvdelen, 46 pct., af klinikkerne samlet set anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet. I 28 pct. af klinikkerne har personalet samlet anvendt timer herpå, mens de i 14 pct. af klinikkerne har anvendt timer. Klinikpersonalet har i 4 klinikker anvendt over 200 timer på akkrediteringsarbejdet. Samlet tegner der sig et billede af, at lægerne i klinikkerne har brugt mere tid på akkrediteringsarbejdet end andet personale har. Der er statistisk en svag tendens til, at klinikpersonalet har brugt mere tid på akkreditering i de klinikker, hvor lægerne også har brugt mange timer på akkrediteringsarbejdet. 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2 er de praktiserende øjenlæger blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 32 pct. har udført arbejdet over en kortere periode, mens 68 pct. har udført arbejdet med akkreditering over en længere periode, det vil sige på 6 måneder eller mere. Der er ikke nogen statistisk sammenhæng mellem hvor lang en periode, klinikkerne arbejdede med akkreditering i, og hvor mange timer, lægerne har brugt på arbejdet. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? % % 2 En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. 93 pct. af de adspurgte øjenlæger har deltaget i møder i fagkollegiale netværk og 96 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegialt netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisation pct. af de øjenlæger, som har deltaget i møder i fagkollegialt netværk, angiver, at de har bidraget til akkrediteringsarbejdet i en eller anden grad. 30 pct. mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 24 pct. angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Til sammenligning angiver kun 71 pct. af de øjenlæger, som har deltaget i møder i speciallægeorganisationen, at disse møder har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. 6 pct. mener, at møderne har bidraget i høj grad, mens 38 pct. angiver, at de har bidraget i mindre grad. Møderne i fagkollegiale netværk anses altså som markant mere anvendelige end møderne i speciallægeorganisation. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 67) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 69) % % 24% 28% 21% 1 9% 6% 6% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 5 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingen for møder i fagkollegiale netværk 3,03, mens gennemsnitsvurderingen for møder i speciallægeorganisation er 2,10. 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses det, at 90 pct. af øjenlægerne i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. 37 pct. af øjenlægerne har i høj eller meget høj grad stillet materiale til rådighed for deres kolleger, mens 13 pct. kun i mindre grad har stillet materiale til rådighed. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at 96 pct. af øjenlægerne har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 42 pct. af øjenlægerne angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad, mens 11 pct. kun i mindre grad har ladet sig inspirere af andres materiale. Der er altså foregået en udstrakt grad af vidensdeling øjenlægerne imellem. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? % 35% 3 22% % 13% 11% 15% 8% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for speciallægernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor af spørgsmål 4.1, oplevede 82 pct. af øjenlægerne, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. Langt de fleste fandt dog, at opstartsmødet kun i mindre eller nogen grad gav den fornødne viden om akkreditering. 36 pct. af de praktiserende øjenlæger har angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed, hvilket ses af figuren for spørgsmål 4.2. Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? % 43% % 4% 4% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? % 4 36% 2 Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og spørgsmål respondenter har valgt at uddybe. Det nævnes, at sprogbrugen i standarderne har været svær at forstå, samt at det har været uklart, hvad eller hvor meget der skulle gøres, før kravene til akkreditering var opfyldt. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende speciallægers oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 42) b) Rådgivning pr. (N = 43) c) ekvis deltagelse på netværksmøder (N = 21) d) ekvis deltagelse på organisationsmøder (N = 36) 5 43% 44% 4 33% 33% 33% 3 26% 28% % 19% 17% 19% 14% 14% 14% 1 9% 1 6% 5% 6% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder Telefonrådgivningen og rådgivningen pr. er de rådgivningsformer, som er blevet anvendt hyppigst. Henholdsvis 58 og 60 pct. af øjenlægerne har anvendt disse rådgivningsformer. Det er ligeledes disse rådgivningsformer, som gennemsnitligt er vurderet mest anvendelige 6. Fordelingen af vurderingerne af rådgivningsformernes anvendelighed ses i ovenstående figur. 81 til 83 pct. af øjenlægerne angav, at den telefoniske rådgivning, rådgivningen pr. og ekvis deltagelse på organisationsmøder i en eller anden grad var anvendelig. Den hyppigste vurdering af alle tre rådgivningsformer er dog, at de kun i mindre grad var brugbare til at hjælpe med at komme igennem akkrediteringsarbejdet. 33 pct. fandt telefonrådgivningen anvendelig i høj eller meget høj grad, mens det samme gjorde sig gældende for 23 pct. med hensyn til rådgivningen. 15 pct. fandt ekvis deltagelse på organisationsmøder anvendelig i høj eller meget høj grad. Det ses, at ekvis rådgivning på netværksmøder blev vurderet mindst brugbar, idet 76 pct. angav, at den slet ikke eller i mindre grad var anvendelig. 6 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, har de fire områder følgende gennemsnitsvurdering: Telefonrådgivning: 2,81. rådgivning: 2,67. Deltagelse på netværksmøder: 2,00. Deltagelse på organisationsmøder: 2,39. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? Der er afgivet 9 kommentarer. 3 kommentarer er positive og roser ekvis rådgivning. I de negative kommentarer nævnes det, at der er gået for lang tid mellem opstartsmøde og selve akkrediteringen, og at der i mellemtiden er blevet ændret i standarderne. ekvis rådgivning kritiseres for ikke at være lægelig, og for at de ansatte ikke altid kunne give et klart svar på, hvornår et akkrediteringspunkt er opfyldt. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 vedrørende ekvis hjemmeside viser, at de fleste, 96 pct., har besøgt hjemmesiden og at 50 pct. af øjenlægerne har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? % 33% 29% 21% 1 4% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 36 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Eksempler og skabeloner (13) Journalauditskema og risikovurderingsskema (5) Årshjul (2) Input fra andre kolleger (2) Andre konkrete værktøjer (8) Det hele eller flere ting (5) Ingen (1) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 32 øjenlæger er kommet med uddybende kommentarer. 10 angiver, at de har savnet information. Her nævnes blandt andet, at standardernes formuleringer kan være svære at forstå og det ikke vides, hvornår man er bestået. 20 af øjenlægerne angiver, at de ikke har savnet information. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende øjenlægers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 78 pct. anvender akkrediteringssitet, mens 13 pct. har anvendt det, men er holdt op. 10 pct. af øjenlægerne har aldrig anvendt akkrediteringssitet, men 3 pct. overvejer at begynde. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? % % Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde 3% 7% Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til, at respondenterne hhv. ikke har anvendt akkrediteringssitet, er holdt op med at anvende det eller hvorfor vedkommende overvejer at begynde. 9 respondenter har angivet årsager til at de enten ikke har anvendt akkrediteringssitet eller er holdt op med at anvende det. Et gennemgående tema er, at klinikkerne foretrækker at lagre dokumenter på egen server og foretrækker at arbejde i Word frem for i akkrediteringssitets tekstbehandlingsprogram. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 65 respondenter, som angav, at de anvender eller har anvendt akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, at 98 pct. af de øjenlæger, som anvender eller har anvendt akkrediteringssitet, mener, at det i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 56 pct. vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens 9 pct. vurderer, at sitet kun i mindre grad har understøttet arbejdet. Blandt de 56 respondenter, som forsat anvender akkrediteringssitet, gælder det, at 61 pct. vurderer, at sitet i høj eller meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det, at 95 pct. af de adspurgte øjenlæger i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for 47 pct. af øjenlægerne. 20 pct. vurderer, at de kun i mindre grad har kunne finde inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 65) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 65) % 28% 28% 29% 28% % 1 9% 5% 2% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet 20

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De praktiserende øjenlæger er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. 89 pct. af de øjenlæger, som anvender eller har anvendt akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning. 47 pct. af de respondenter, som har anvendt vejledningen, fandt den anvendelig i høj eller meget høj grad. 48 pct. fandt vejledningen anvendelig i nogen grad, mens 5 pct. fandt den anvendelig i mindre grad. Der var ikke nogen, som slet ikke fandt vejledningen anvendelig. Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 65) 10 89% Ja 11% Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 58) 5 48% 4 38% % 5% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 21

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 65 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 40 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende kategorier: Overblik og overskuelighed (13) Nem at anvende (6) Skabeloner og eksempler (5) Mulighed for deling af dokumenter (2) Andre konkrete fordele (5) Adskillige fordele (6) Ingen fordele (2) Andet (1) Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 28 respondenter har angivet bemærkninger til spørgsmål 6.6. Heraf har 12 respondenter angivet, at de ikke har savnet nogen funktioner ved akkrediteringssitet. De resterende øjenlæger nævner særligt at akkrediteringssitet er for uoverskueligt. Det nævnes også, at der har været tekniske problemer. 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.1, at 89 pct. af de adspurgte øjenlæger i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 10 pct. vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig, mens 50 pct. af øjenlægerne vurderede at informationen om survey i høj eller meget høj grad var anvendelig. Af besvarelserne på spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte praktiserende øjenlæger havde forventet af det. 77 pct. fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 4 pct. oplevede, at surveyet slet ikke levede op til deres forventninger, mens 1 pct. kun i mindre grad fandt, at surveyet levede op til vedkommendes forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? % 3 29% 31% % 7% 4% 1 1 1% 4% 6% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. 94 pct. af de praktiserende øjenlæger fandt i varierende grad, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey (spørgsmål 7.3). 69 pct. af de adspurgte fandt, at metoderne i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey. 89 pct. af respondenterne fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 26 pct. oplevede, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde, mens 35 pct. af øjenlægerne vurderede, at det i høj eller meget høj grad skabte mulighed herfor. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? 5 43% % 2 18% 1 7% 3% 3% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? % 28% % 17% 11% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende øjenlæger spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 65 pct. af øjenlægerne oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende. 11 pct. fandt, at tiden afsat til survey slet ikke eller i minde grad var passende. Tilsvarende mente 70 pct. af øjenlægerne, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. 7 pct. fandt, at tidspunktet på dagen, hvor survey blev afviklet, slet ikke var passende. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? 5 44% 4 36% % 21% 29% 26% 1 7% 7% 4% 4% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 90 pct. af de praktiserende øjenlæger fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte overens med surveyrapporten fra IKAS i høj eller meget høj grad. 3 pct. fandt slet ikke, at der var en overensstemmelse. 1 pct. fandt, at der kun i mindre grad var en overensstemmelse mellem surveyornes mundtlige tilbagemelding og IKAS rapport. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? 6 54% 4 36% 2 6% 3% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. 5 pct. af øjenlægerne har haft en dårlig eller meget dårlig oplevelse med det eksterne survey, mens 84 pct. har haft en god eller meget god oplevelse. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 6 49% 4 35% 2 11% 1% Meget dårlig oplevelse 4% Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Ved ikke Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 33 uddybende kommentarer. Der er afgivet 21 positive og 4 kritiske uddybende kommentarer til surveybesøget, samt 4 kommentarer der ikke lader sig placere i en af de to kategorier. 4 besvarelser relaterer sig ikke til spørgsmålet. Blandt de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var professionelle, grundige venlige og gode til at skabe en behagelig stemning. Flere roser også, at surveyorne havde egen erfaring med at drive en klinik. De negative kommentarer omhandler modsat, at surveyorne ikke havde indsigt i øjenlægespecialet, ligesom brugen af sygeplejersker som surveyors kritiseres. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus de praktiserende øjenlæger har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at 97 pct. af respondenters endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger), mens 3 pct. er akkrediteret med bemærkninger. Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. En enkelt fandt, at rapporten kun i nogen grad afspejlede tilbagemeldingen fra surveybesøget, mens 2 øjenlæger har svaret ved ikke. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 10 97% % Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? 6 54% 4 42% 2 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 3% Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål respondenterne har afgivet en uddybende kommentar. 3 kommentarer giver udtryk for, at surveyorne ikke havde nogen kritiske kommentarer til driften af klinikken. 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 10 pct. af respondenterne, svarende til 7 klinikker, har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Respondenterne, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har angivet, at det i henholdsvis høj og meget høj grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? Ja Nej Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (N = 7) % 4 43% 2 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 28

29 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikkerne vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 58 ud af 72 øjenlæger har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende kategorier: Løbende opfølgning (9) Opfølgning og videre kvalitetsudvikling (11) Følge årshjul (11) Følge den lagte plan (8) Fortsætte som inden akkreditering (8) Andet (1) 29