Evaluering af akkreditering. Børne- og Ungdomspsykiatrispecialet

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Børne- og Ungdomspsykiatrispecialet April 218

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering... 1 Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 28

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 214 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 215 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 218. Fremgangsmåde Praktiserende børne- og ungdomspsykiatere har haft surveybesøg i perioden august 217 til december 217. I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt børne- og ungdomspsykiaterne. Spørgeskemaet er sendt ud til de 15 børne- og ungdomspsykiatere, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 5. januar 218. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til speciallægerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til børne- og ungdomspsykiaterne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 11 ud af de 15 adspurgte praktiserende børne- og ungdomspsykiatere det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 73 pct. 33 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 73 er tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Det skal dog gøres opmærksom på, at samtlige resultater i denne rapport er udfaldet af blot 11 respondenters erfaringer. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler børne- og ungdomspsykiaternes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg. Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 11 (N = 11) Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar. 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Evalueringen viser, at de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. 1 ud af 11 af de adspurgte speciallæger har angivet, at der i klinikken i en eller anden grad er kommet mere fokus på systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Der er særligt opnået et positivt udbytte med hensyn til læring og patientsikkerhed. Ligeledes fandt henholdsvis 9 og 1 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere, at akkrediteringsprocessen har medført øget fokus på samarbejde og til konkrete forbedringstiltag. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe mulighed for effektiviseringer og for at øge patientindtaget. 6 ud af 11 speciallæger vurderede, at akkrediteringen har givet mulighed for effektiviseringer, mens 3 ud af 11 fandt at akkrediteringen har givet mulighed for øget patientindtag. Børne- og ungdomspsykiaterne angiver i deres kommentarer til spørgeskemaet, at de største gevinster ved akkreditering er systematiseringen af og overblikket over klinikkens procedurer og arbejdsopgaver. 1 ud 11 speciallæger angiver tidsforbruget på akkrediteringsarbejdet som den største udfordring ved processen. I 6 ud af 11 klinikker har lægerne i alt brugt mellem 5 og 1 timer på akkrediteringsarbejdet. I de resterende 4 klinikker, som har besvaret spørgsmålet, har lægerne i klinikkerne samlet brugt 1 til 2 timer. Andet klinikpersonale har typisk anvendt mindre tid på arbejdet end lægerne i klinikken. I 6 ud af de 7 klinikker, som har ansat andet personale end læger, har klinikpersonalet anvendt maksimalt 1 timer på akkrediteringsarbejdet. 3 ud af 11 klinikker angiver, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden om aftenen, i weekender og i ferier. 5 ud af 11 klinikker har været lukket i en periode. 6 ud af 11 klinikker har primært arbejdet med akkreditering på specielt planlagte møder hertil. Samtlige respondenter, som har angivet et svar til det pågældende spørgsmål, angiver, at der er blevet arbejdet med akkreditering i klinikken over en længere periode. Børne- og ungdomspsykiaterne har i høj grad benyttet sig af faglig sparring og vidensdeling i løbet at processen. Samtlige respondenter har stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger og har også anvendt andres materiale. Alle respondenter har ligeledes deltaget i fagkollegiale netværk, mens 6 ud af 1 børne- og ungdomspsykiatere har deltaget i møder i speciallæge-organisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. Alle de adspurgte børne- og ungdomspsykiatere har oplevet, at de har fået den nødvendige information, til at kunne implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Mellem 36 og 82 pct. af speciallægerne har opsøgt de forskellige typer rådgivning, som ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) tilbyder. 1 ud af 11 har desuden i varierende grad opsøgt information på 1 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere angiver, at de anvender akkrediteringssitet. 6 ud af 1 speciallæger, som anvender akkrediteringssitet, mener, at det understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes, at det skaber overblik og at eksemplerne er gode. 1 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere havde en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, mens en enkelt havde en oplevelse, som var hverken god eller dårlig. Samtlige respondenter, der besvarede spørgsmålet, angiver, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. Samtlige børne- og ungdomspsykiateres endelige status er akkrediteret. 1 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte børne- og ungdomspsykiaterne har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at 1 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. 6 ud af 11 vurderer, at standarderne i nogen grad er relevante, mens 4 ud af 11 fandt standarderne relevante i høj grad. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 6 54,5 4 36,4 2 9,1,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Det ses, at de adspurgte speciallæger hyppigst vurderer, at der i nogen grad har været et udbytte af akkrediteringsprocessen med hensyn til systematik, læring og patientsikkerhed. Med hensyn til kvalitetsudvikling vurderer flest, at der i mindre grad har været et udbytte. Den gennemsnitlige vurdering af henholdsvis udbyttet angående systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed adskiller sig ikke særligt meget fra hinanden 2. 1 ud 11 har opnået et udbytte af akkrediteringsarbejdet på alle fire områder. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes alle 4 områder gennemsnitligt mellem 2,64 og 2,91 altså lidt under kategorien i nogen grad. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? (N = 6). Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har generelt været beskedent for klinikkerne på disse områder. 8 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere mener slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget. 5 ud af 11 vurderede, at akkreditering slet ikke har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken. 1 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere vurderer, at akkreditering har ført til konkrete forbedringseller udviklingstiltag. Heraf mener 4 ud af 11, at det er sket i mindre grad. 6 klinikker angav, at der er beskæftiget mindst to personer i klinikken. 5 af disse klinikker vurderede, at akkrediteringen har øget fokus på samarbejde i klinikken. Heraf angav 3 klinikker, at det skete i mindre grad, mens de to øvrige klinikker angav, at akkreditering førte til mere fokus på samarbejde i henholdsvis nogen og i høj grad. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg respondenter har kommenteret uddybende. Begge kommentarer omhandler, at klinikken i forvejen var effektivt og godt drevet. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har børne- og ungdomspsykiaterne haft mulighed for at give uddybende kommentarer til, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.1) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 1 ud af 11 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Systematik og overblik (6) Andre gevinster (4) Blandt andre gevinster nævnes blandt andet bevidsthed ang. datasikkerhed og forbedret samarbejde med andre børne- og ungdomspsykiatere. Samtlige 11 respondenter har angivet udfordringer ved akkrediteringen. 1 ud af 11 kommentarer omhandler tidsforbruget på akkrediteringsarbejdet. Den sidste kommentar kritiserer standardernes relevans. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for børne- og ungdomspsykiaternes oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i alle tilfældene har været involveret i akkrediteringsarbejdet. I 3 ud af 11 klinikker har andre læger end klinikejeren været involveret, mens andet personale ligeledes har været involveret i akkrediteringsarbejdet i 3 ud af 11 klinikker. Der har været en ekstern konsulent tilknyttet i en enkelt klinik. 5 ud af 11 speciallæger har angivet, at andre har bidraget til akkrediteringsarbejdet. Af nedenstående ses det, at her er tale om ægtefæller og kollegaer fra andre klinikker. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) 1 1, ,5 4 27,3 27,3 2 Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre 9,1 5 børne- og ungdomspsykiatere har angivet hvilke andre personer, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet: Kollegaer Børne- og ungdomspsykiatriske speciallæger Min mand På tværs af gruppen de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere i Østdanmark Min mand, der kender til kvalitetssyringssystemer 1

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, hvordan arbejdet har været tilrettelagt. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) 6 54,5 45,5 4 27,3 27,3 2 18,2 9,1 Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 6 ud af 11 klinikker har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering. I en enkelt klinik har arbejdet primært fundet sted på i forvejen planlagte personalemøder. 5 ud af 11 af klinikkerne har været lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 3 ud af 11 speciallæger angiver, at arbejdet primært har fundet sted om aftenen, i weekender og i ferier. I 2 ud af 11 klinikker var akkrediteringsarbejdet i forvejen en del af klinikkens arbejdsgange. 3 børne- og ungdomspsykiatere har angivet, at akkrediteringsarbejdet primært er foregået på anden vis. Disse speciallæger har angivet følgende former for tilrettelæggelse: I pauser, ved aflysninger Møder har været med kollegaer fra andre klinikker Dage har været afsat til dokumentskrivning + halvdagsmøder med kolleger fra andre klinikker. 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt der er andet personale ansat i klinikken udover læger. Det er der i 7 ud af 11 klinikker. Andelene i figur 2.3 for ikke-læger er altså beregnet på baggrund af disse 7 klinikkers besvarelser. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? (N = 7 for personale, som ikke er læger) Læger Op til 5 timer (ca. 1 uge) 5-1 timer (ca. 2 uger) 1-2 timer (ca. 2-4 uger) Mere end 2 timer Ved ikke Ikke-læger Det ses, at lægerne i 6 ud af 11 klinikker samlet har anvendt 5-1 timer på akkrediteringsarbejdet. I 4 ud af 11 klinikker har lægerne samlet anvendt 1-2 timer på arbejdet. Andet klinikpersonale har gennemsnitligt anvendt lidt færre timer på akkrediteringsarbejdet end lægerne. I 3 ud af 7 klinikker har personalet anvendt op til 5 timer på arbejdet samlet, mens personalet i 3 ud af 7 klinikker i alt har anvendt 5-1 timer på akkrediteringen. I en enkelt klinik har speciallægen angivet, at personalet har arbejdet 1-2 timer med akkreditering. 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2, er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 1 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere har udført arbejdet over en længere periode. Den sidste respondent har angivet, at vedkommende ikke ved, hvor lang tid der er blevet arbejdet med akkreditering i klinikken. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? 1 9, , En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) 9,1 Ved ikke 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele materiale klinikkerne imellem. Samtlige af de adspurgte børne- og ungdomspsykiatere har deltaget i fagkollegiale netværk og 1 ud af 11 har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegialt netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisation. Samtlige speciallæger angiver, at møder i fagkollegialt netværk har bidraget til arbejdet i en eller anden grad. 8 ud af 11 mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 1 respondent angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Til sammenligning angiver 7 ud af 1 af de psykiatere, som har deltaget på møder i speciallægeorganisationen, at disse møder har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. 3 respondenter angiver, at de har bidraget i mindre grad, mens 4 speciallæger angiver, at møderne har bidraget i nogen grad. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 11) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 1) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses, at samtlige adspurgte børne- og ungdomspsykiatere i varierende grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. 7 ud af 11 speciallæger har i høj eller meget høj grad stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at samtlige adspurgte børne- og ungdomspsykiatere har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 6 ud af 11 speciallæger angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for børne- og ungdomspsykiaternes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor af spørgsmål 4.1, oplevede 1 ud af 11 af respondenterne, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 2 speciallæger vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden. De fleste, 5 ud af 11, vurderede, at opstartsmødet i nogen grad gav klinikken den nødvendige viden til at kunne igangsætte arbejdet med akkreditering. Ingen af børne- og ungdomspsykiaterne har angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed, hvilket ses af figuren for spørgsmål 4.2. Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? 5 45, , ,2 9,1, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? 1 1, , Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og respondenter har valgt at uddybe. En kommentar omhandler, at ekvis til tider har virket usikre i deres vejledning, mens den anden angiver, at ekvis har afholdt møder med en erfa-gruppe. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende børne- og ungdomspsykiateres oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 6) b) Mailbesvarelser fra ekvis (N = 4) c) ekvis deltagelse i netværksmøder (N = 9) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 6) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder ekvis deltagelse på netværksmøder er den rådgivningsform, som flest har anvendt. 9 ud af 11 børneog ungdomspsykiatere har benyttet denne type rådgivning. Herefter følger anvendelsen af ekvis telefonrådgivning og ekvis rådgivning på organisationsmøder. ekvis rådgivning pr. er blevet anvendt af færrest. Denne rådgivningsformer er blevet anvendt af 4 ud af 11 speciallæger. Ovenstående figur giver et indtryk af, at oplevelserne med ekvis forskellige typer af rådgivning i de fleste tilfælde har været positive. ekvis deltagelse på netværksmøder er både den rådgivningsform, som er blevet anvendt af flest, og samtidig den rådgivningsform, som er blevet vurderet mest positivt 3. Alle respondenter har angivet, at ekvis deltagelse på netværksmøder som minimum var anvendelig i nogen grad. ekvis telefonrådgivning vurderes anvendelig af alle 6 respondenter, men en respondent fandt kun telefonrådgivningen anvendelig i mindre grad. Erfaringen med ekvis rådgivning pr. har varieret meget, idet alle fire respondenter har givet rådgivningen en forskellig vurdering. De fleste har vurderet ekvis rådgivning på organisationsmøder positivt, men det er den eneste type rådgivning, som er blevet vurderet uanvendelig af en respondent. 3 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnittene følgende: Telefonrådgivning: 3,83, rådgivning: 3,5, netværksmøder: 4,11, organisationsmøder: 3,67. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? 3 respondenter er kommet med yderligere kommentarer. Samtlige kommentarer er positive omkring ekvis rådgivning og personale. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 angående ekvis hjemmeside viser, at 1 ud af 11 speciallæger har besøgt hjemmesiden, og at 8 ud af 11 har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? 5 45, ,3 2 18,2 1 9,1, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 6 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Eksempler, skabeloner og skemaer (3) Det hele (3) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 5 respondenter er kommet med uddybende kommentarer. Heraf har 3 børne- og ungdomspsykiatere ikke savnet information eller hjælp. En respondent har savnet lydhørhed ang. standarden for hygiejne i en psykiatrisk praksis. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende børne- og ungdomspsykiateres anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 1 ud af 11 respondenter anvender akkrediteringssitet, mens en enkelt slet ikke har anvendt sitet. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? 1 9, ,, Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde 9,1 Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til at respondenterne ikke har anvendt akkrediteringssitet. Den ene respondent, som ikke har anvendt sitet, angiver, at akkrediteringssitet er uoverskueligt. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 1 respondenter, som angav, at de anvender eller har anvendt akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, at samtlige børne- og ungdomspsykiatere mener, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 6 ud af 1 vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller i meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens en enkelt vurderer, at sitet kun i mindre grad har understøttet arbejdet. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det, at 1 ud af 11 af de adspurgte speciallæger i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for 6 ud af 1 børneog ungdomspsykiatere. En respondent vurderer, at vedkommende kun i mindre grad har kunne finde inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 1) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 1) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet 2

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De praktiserende børne- og ungdomspsykiatere er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. 7 af de 1 børne- og ungdomspsykiatere, som anvender akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning. Blandt de respondenter, som har anvendt vejledningen, fandt 4 ud af 7, at vejledningen var anvendelig i høj eller meget høj grad. 3 respondenter fandt den anvendelig i nogen grad. Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 1) 8 7, 6 4 3, 2 Ja Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 7) ,9 42, ,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 14,3 Afslutningsvist har de 1 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 5 respondenter har besvaret spørgsmålet. Kommentarerne omhandler at akkrediteringssitet skaber overblik og at eksemplerne er gode. Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 3 børne- og ungdomspsykiatere har besvaret spørgsmålet. 2 heraf har ikke savnet noget, mens den sidste respondent var generet af, at upload-funktionen ikke virkede i en længere periode. 21

22 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af spørgsmål 7.1, at de adspurgte børne- og ungdomspsykiatere i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 8 ud af 11 speciallæger fandt informationen om survey anvendelig i høj eller meget høj grad. Af spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey levede op til, hvad de adspurgte speciallæger havde forventet af det. 1 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. Af spørgsmål 7.3 ses det, at 1 ud af 11 af de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere i høj eller meget høj grad fandt, at interviews og gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey. Af spørgsmål 7.4 ses det ligeledes, at 6 ud af 11 respondenter fandt, at surveybesøget i høj eller meget høj grad skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. En enkelt speciallæge oplevede, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? , ,3 9,1,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? 5 45, , ,1 9,1 9,1, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende speciallæger spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 7 ud af 11 af de adspurgte oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende. 9 ud af 11 børne- og ungdomspsykiatere oplevede, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 1 ud af 11 børne- og ungdomspsykiaterne fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding i høj eller meget høj grad stemte overens med surveyrapporten fra IKAS. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? , ,3 9,1,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. En enkelt respondent har haft en oplevelse, som hverken var god eller dårlig, mens de resterende 1 børne- og ungdomspsykiatere har haft en god eller meget god oplevelse. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? , ,, Meget dårlig oplevelse Dårlig oplevelse 9,1 9,1 Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet én uddybende kommentarer. Surveyorne beskrives som venlige og kompetente. 25

26 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at samtlige adspurgte praktiserende børne- og ungdomspsykiateres endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 1 1, , Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? , ,,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 18,2 Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål 8.2. Ingen respondenterne har afgivet en uddybende kommentar. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 1 ud af 11 respondenter har i akkrediteringsforløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? 1 9, ,1 Ja Nej Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (N = 1) Vedkommende har angivet, at det i meget høj grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved den anden behandling i akkrediteringsnævnet. 27

28 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikkerne vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 1 ud af 11 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende temaer: Forsat arbejde med opfølgning og kvalitetsudvikling (6) Årshjulet følges (3) Fortsætte som inden akkreditering (1) 28