Evaluering af akkreditering. Kirurgispecialet

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Kirurgispecialet August 217

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering... 1 Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 29

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 214 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 215 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 218. Fremgangsmåde Praktiserende kirurger har haft surveybesøg i perioden 1. august 216 til 31. oktober 216. I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt kirurgerne. Spørgeskemaet er sendt ud til de 46 kirurger, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 29. marts 217. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til kirurger en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til kirurgerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 33 ud af de 46 adspurgte praktiserende kirurger det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 72 pct. 39 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 72 er yderst tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler kirurgernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 33 (N = 33). Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar. 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Undersøgelsen, som ligger til grund for denne rapport, viser at de praktiserende kirurger på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. Omtrent 9 ud af 1 af de adspurgte speciallæger har angivet, at der i klinikken i en eller anden grad er kommet mere fokus på systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe øget fokus på samarbejde og effektivisering af arbejdsgange. Henholdsvis 3 og 42 pct. har angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på disse områder, mens de fleste resterende respondenter har angivet, at der kun i mindre eller nogen grad er opnået et udbytte på disse områder. Langt de fleste fandt, at arbejdet med akkreditering i varierende omfang har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. Der er dog overvejende enighed om, at akkrediteringsarbejdet ikke har øget mulighederne for patientindtag. Som største gevinst ved akkreditering nævner kirurgerne i deres kommentarer til spørgeskemaet strukturering af arbejdsopgaver og et bedre overblik. Som den største udfordring peger kirurgerne på tidsforbruget. Således angiver 48,5 pct. af klinikkerne i undersøgelsen, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. 54,5 pct. af alle respondenterne har endvidere haft klinikken lukket i en periode. Det ses endvidere, at 18 pct. af lægerne i klinikkerne til sammen har anvendt maksimalt 5 timer på akkrediteringsarbejdet. 39 pct. har anvendt 5-1 timer, mens 42 pct. har anvendt mere end 1 timer. Det faktiske tidsforbrug har altså varieret meget klinikkerne imellem. 61 pct. af klinikken har arbejdet med akkreditering over en længere periode, mens 39 pct. har udført arbejdet over en kortere periode. Kirurgerne har i høj grad benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. Der har vist sig en udstrakt grad af videndeling blandt de adspurgte kirurger, idet 94 pct. i varierende omfang har stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, mens 94 pct. tilsvarende har anvendt andres materiale i høj eller meget høj grad. 91 pct. har ligeledes deltaget i fagkollegiale netværk, mens 94 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. 76 pct. af de adspurgte kirurger har oplevet, at de har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Mellem 27 og 55 pct. har opsøgt de forskellige typer rådgivning, som ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) tilbyder. 93,9 pct. har desuden i varierende grad opsøgt information på 81,8 pct. af kirurgerne har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. 69 pct. heraf mener endvidere, at akkrediteringssitet understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes særligt, at det skaber overblik. 12,1 pct. af kirurgerne har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. Alle heraf har haft en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 92,9 pct. af kirurgerne har haft en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 78 pct. oplevede, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte kirurgerne har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at 97 pct. af kirurgerne i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Heraf vurderer 3 pct. kun i mindre grad, at standarderne er relevante. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 6 51,5 4 33,3 2 9,1 3, 3,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Det ses, at de adspurgte kirurger hyppigst vurderer, at der i nogen grad har været et udbytte på hvert af de fire områder. Den gennemsnitlige vurdering af henholdsvis udbyttet angående systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed adskiller sig ikke særligt meget fra hinanden 2. Det ses, at 88 pct. af de adspurgte har opnået en varierende grad af udbytte med hensyn til systematik og patientsikkerhed som følge af arbejdet med akkrediteringen, mens det samme gør sig gældende for henholdsvis 91 og 97 pct. af de adspurgte med hensyn til læring og kvalitetsudvikling. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes alle 4 områder gennemsnitligt mellem 2,73 og 2,97 altså lidt under kategorien i nogen grad. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har generelt været beskedent for klinikkerne på disse områder. 85 pct. mener slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget. 3 pct. vurderede, at der slet ikke kom mere fokus på samarbejde i klinikken som følge af arbejdet med akkreditering, mens det samme gør sig gældende for 42 pct. af de adspurgte med hensyn til om arbejdsgange er blevet effektiviserede som følge af arbejdet. 97 pct. har opnået et varierende udbytte i form af konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag som følge af akkrediteringsprocessen. Heraf vurderer 24 pct. af kirurgerne, at akkrediteringsarbejdet i høj eller meget høj grad har medført konkrete forbedringstiltag i klinikken. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg respondenter har kommenteret uddybende. 3 kommentarer heraf omhandler, at klinikkens standarder og kvalitet var lige så høj før akkreditering som efter. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har kirurgerne haft mulighed for at uddybe besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.1) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 31 ud af 33 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Gennemgang og optimering af procedurer (1) Systematik/planlægning/overblik (7) Dokumentation af kvalitet (7) Eksempler på konkrete forbedringer (5) Ingen konkrete forbedringer (2) 3 ud af 33 respondenter har angivet udfordringer ved akkrediteringen. 21 kommentarer omhandler tidsforbruget på akkrediteringen. Herudover udtrykker 4 respondenter udfordringer ved selve implementeringen af nye arbejdsgange, mens 4 kirurger har angivet, at nogle af standarderne ikke giver mening eller ligefrem er irrelevante for arbejdet i klinikken. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for kirurgernes oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i alle tilfælde har været involveret i akkrediteringsarbejdet, samt at andet klinikpersonale i 81,8 pct. af klinikkerne også har været involveret. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) 1 1, 8 81, ,2,, Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre 1

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, hvordan arbejdet har været tilrettelagt. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) 6 48,5 54,5 4 39,4 2 15,2 18,2 9,1 Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 54,5 pct. af de adspurgte har haft klinikken lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 48,5 pct. har primært arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier. 39,4 pct. har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens 15,2 pct. primært tilrettelagde arbejdet på i forvejen planlagte møder. For 18,2 pct. var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 2 kirurger har angivet andre former for tilrettelæggelse: Har taget mange dage fri og ikke kunne arbejde pga. lukning af klinik Vi har været bortrejst sammen i 4 dage, hvor vi har arbejdet i døgndrift 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? Læger Op til 5 timer (ca. 1 uge) 5-1 timer (ca. 2 uger) 1-2 timer (ca. 2-4 uger) Mere end 2 timer Ved ikke Ikke-læger Det ses, at lægerne i de adspurgte klinikker i 18 pct. af tilfældene samlet har anvendt op til 5 timer på akkrediteringsarbejdet. I 39 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt 5-1 timer herpå, mens lægerne i 33 pct. af klinikkerne har anvendt 1-2 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 55 pct. af klinikkerne samlet set anvendt maksimalt 5 timer på akkrediteringsarbejdet. 21 pct. har anvendt 5-1 timer herpå. For både læger og andet klinikpersonale gælder det, at 9 pct. har angivet, at de i alt har brugt over 2 timer på akkrediteringsarbejdet. 15 pct. af respondenterne har angivet, at de ikke ved, hvor meget tid klinikpersonalet har anvendt på akkrediteringsarbejdet. 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2, er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 39,4 pct. af kirurgerne har udført arbejdet over en kortere periode, mens 6,6 pct. har udført arbejdet med akkreditering over en længere periode. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? 8 6 6,6 4 39,4 2 En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. 91 pct. af de adspurgte kirurger har deltaget i fagkollegiale netværk og 94 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegialt netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisation. 93 pct. af de adspurgte angiver, at møder i fagkollegialt netværk har bidraget til arbejdet i en eller anden grad. 5 pct. mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 1 pct. angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Til sammenligning angiver 77 pct. af respondenterne, at møder i speciallægeorganisation har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. 39 pct. mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 16 pct. angiver, at de har bidraget i mindre grad. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 3) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 31) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses, at hovedparten af kirurgerne, 94 pct., i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for hinanden. Over halvdelen, 57 pct., af kirurgerne har i høj eller meget høj grad stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at 94 pct. har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 48 pct. angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for kirurgernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor (spørgsmål 4.1) oplevede 9,9 pct. af respondenterne, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 27,3 pct. vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden. Tilsvarende har 24,2 pct. af kirurgerne angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed (spørgsmål 4.2). Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? ,3 33,3 24,2 1 9,1 6,1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? 8 75, ,2 Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og respondenter har valgt at uddybe. Kommentarerne omhandler primært eksempler på konkret information, som klinikkerne havde savnet at få inden akkrediteringen. Enkelte pointerer at opstartsmødet ikke var givende, mens andre roser ekvis rådgivning og hjemmeside. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende kirurgers oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 14) b) Mailbesvarelser fra ekvis (N = 9) c) ekvis deltagelse i netværksmøder (N = 9) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 18) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder Ovenstående figur giver et indtryk af, at oplevelsen af ekvis forskellige typer af rådgivning overvejende er positiv. 1 ud af 14 praktiserende kirurger vurderer, at ekvis telefoniske rådgivning i høj eller meget høj grad var anvendelig. En enkelt finder slet ikke telefonrådgivningen anvendelig. Gennemsnitligt vurderes telefonrådgivningen som mere anvendelig end ekvis andre typer rådgivning 3. ekvis rådgivning pr. vurderes anvendelig i høj grad af 5 ud af 9 respondenter, mens en speciallæge slet ikke fandt den anvendelig. ekvis deltagelse på netværksmøder er den rådgivningsform, som gennemsnitligt vurderes mindst anvendelig. Kirurgernes holdning hertil varierer en del, idet 2 ud af 9 speciallæger slet ikke vurderer, at ekvis deltagelse på netværksmøder var anvendelig, mens 4 ud af 9 fandt deltagelsen anvendelig i høj eller meget høj grad. ekvis deltagelse på organisationsmøder vurderes anvendelig i høj eller meget høj grad af 7 ud af 18 kirurger, mens 4 ud af 18 slet ikke eller i mindre grad fandt denne type rådgivning anvendelig. 3 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, har de fire områder følgende gennemsnitsvurdering: Telefonrådgivning: 3,57. rådgivning: 3,22. Deltagelse på netværksmøder: 3,11. Deltagelse på organisationsmøder: 3,17. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? 3 respondenter er kommet med yderligere kommentarer. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 angående ekvis hjemmeside viser, at langt de fleste (93,9 pct.) har besøgt hjemmesiden og at 48,5 pct. har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? ,3 3 27,3 2 18,2 15,2 1 6,1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 16 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Eksempler, skabeloner og skemaer (9) Auditskemaet (3) Hæftet Den Danske Kvalitetsmodel (1) Det hele (2) Andet (1) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 3 respondenter er kommet med uddybende kommentarer. Der er ingen heraf, som har savnet information eller hjælp. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende kirurgers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 81,8 pct. anvender akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? , , Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde 3, 15,2 Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til at respondenterne ikke har anvendt akkrediteringssitet. 5 respondenter, som ikke har anvendt akkrediteringssitet, har angivet en årsag, f.eks. at det var besværligt at bruge, eller at klinikken i forvejen har en velfungerende løsning. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 27 respondenter, som angav, at de anvender akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, at alle respondenter mener, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 69 pct. heraf vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller i meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens 7 pct. vurderer, at sitet kun i mindre grad har understøttet arbejdet. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det, at 93 pct. af de adspurgte speciallæger i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for 41 pct. af kirurgerne og i nogen grad for 48 pct. 4 pct. af respondenterne har kun i mindre grad hentet inspiration på akkrediteringssitet til deres arbejde med akkreditering. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 27) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 27) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet 2

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Kirurgerne er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. Langt de fleste, som har anvendt akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning (spørgsmål 6.4) og har i høj grad fundet den anvendelig (spørgsmål 6.5). Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 27) 1 92, Ja 7,4 Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 25) 5 48, 4 4, , 4,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 21

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 25 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 12 respondenter har besvaret spørgsmålet. Respondenternes besvarelser fordeler sig i følgende kategorier: Systematik og overblik (7) Andre fordele (5) Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 6 respondenter har haft bemærkninger til akkrediteringssitet, f.eks. at det ikke er så nemt at gå til på grund af dårligt sprogbrug, at der savnes mere direkte kommunikation fra sitet til klinikkerne og at systemets tekstbehandlingsprogram ikke fungerer optimalt. 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af spørgsmål 7.1, at alle de adspurgte speciallæger i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 3 pct. vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig. Af spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte speciallæger havde forventet af det. 79 pct. fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 6 pct. oplevede, at surveyet slet ikke eller i mindre grad levede op til deres forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. Samtlige praktiserende kirurger fandt i varierende grad, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey, (spørgsmål 7.3). Heraf fandt 84,8 pct. af de adspurgte, at metoderne i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey. 93,9 pct. af respondenterne fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 15,2 pct. oplevede, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde, mens 42,4 pct. af de adspurgte vurderede, at det i høj eller meget høj grad skabte mulighed herfor. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? 6 54,5 4 3,3 2 15,2,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke, Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? ,4 33, ,2 9,1 6,1, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende kirurger spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 7 pct. af de adspurgte oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende. Helt tilsvarende mente 7 pct. af kirurgerne, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. 9 pct. fandt, at tiden, der var afsat, slet ikke eller i mindre grad var passende. 12 pct. fandt ligeledes, at tidspunktet på dagen, hvor survey blev afviklet, slet ikke eller i mindre grad var passende. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 9,9 pct. af kirurgerne fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte overens med surveyrapporten fra IKAS i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? 6 54,5 4 36,4 2 6,1 3,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. 9,1 pct. af kirurgerne har angivet, at de hverken har haft en god eller dårlig oplevelse. Alle respondenter har herudover haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til det eksterne surveybesøg i spørgsmål 7.9. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 6 57,6 4 33,3 2 9,1,, Meget dårlig oplevelse Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 14 uddybende kommentarer. Der er afgivet 7 positive og 5 negative uddybende kommentarer til surveybesøget, samt 2 kommentarer der ikke lader sig placere i en af de to kategorier. I de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var venlige, velforberedte og kompetente. De negative kommentarer omhandler primært at tidsforbruget ved survey samt udarbejdelse af rapport var for stort. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at samtlige adspurgte praktiserende kirurgers endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 1 1, , Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? 8 66, ,3 6,1,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål 8.2. To respondenterne har afgivet en uddybende kommentar. Klinikken var allerede inden akkrediteringen på det niveau som forventes. Alle punkter opfyldt 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 12,1 pct. af respondenterne har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. De 4 speciallæger, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har alle angivet, at det i meget høj grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? 1 87, ,1 Ja Nej Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (N = 4) 1 1, ,,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 28

29 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikken vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 26 ud af 33 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende temaer: Fortsætte med nye rutiner og følge planen (8) Løbende opfølgning (12) Fortsætte som tidligere (5) Konkret udvikling (1) 31