1. del. over Byplan. Opbyggeligt gravskrift
|
|
- Finn Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opbyggeligt gravskrift over Byplan 1. del Byplan startede i 1948 og lukkes nu netop, hvor faget er under pres! Her bringes uddrag af byplanlægningens historie, som den har afspejlet sig i Byplan. I det sidste nummer ses der på aktuelle problemstillinger før og nu. Af Arne Post Byplans betydning Tidskriftet har haft stor betydning ved at formidle viden om lovgivning og faglige emner og som forum for faglig debat. Der har været stor bredde i artiklerne, fra planlægningsteorier til konkrete byplaner, fra beskrivelse af Sandø og Samsø til Ho Chi Minh City og Skrumpelev. Pladshensyn kræver, at mange emner udelades, bl.a. Agenda 21, Byøkologi, Digitale kommuneplaner, Klimaforandring, Planstyrelsen og Decentrale miljøcentre, Planlæggernes kønsfordeling, Plan 09, Strategisk miljøvurdering osv. Udvælgelsen er subjektiv. Udvalgte citater yder næppe de pågældende forfattere fuld retfærdighed, og nærmere præsentation af dem er som hovedregel undladt. Mht. de fleste ældre henvises til Arne Gaardmands bog om Dansk Byplanlægning; de yngre bør være læserne bekendt. Det har været spændende at bladre de ca. 375 numre igennem. Der er mange artikler, man gerne ville fordybe sig i. Men det må vente til senere. Deadline nærmer sig. Ubønhørligt. Et muntert tonefald I det første nummer, 1/1948, blev lovet: Vi vil ikke være højtidelige. Det levede man op til fra starten ved under overskriften Det mest centrale centrum at bringe eksempler på kommuner, der markedsførte sig med en central beliggenhed. Bl.a. Fredericia, Horsens og Skive. I 2/1950 blev tilføjet Køge, Maribo og Nakskov og serien ville blive fortsat, når Skagen og Gedser og Dragør og Thisted af konkurrencehensyn bliver nødsaget til at annoncere med deres centrale beliggenhed. I 1/1949 blev fortalt om en positiv modtagelse af bladet: Vi er næsten slet ikke blevet rakket ned, selv ikke af vore venner. En artikel i 3/1962 om byplan og kommunalpolitik fik tilføjet en ekstra dimension med denne tegning af Fritz Jürgensen med teksten: Mennesket er skabt til arbejde; en gavnlig virksomhed bør udfylde livets øjeblikke. Vilhelm Malling prægede mange numre med en tør humor. I 1/1956 skrev han om P. H. Bendtsen, Byplanlægning II. Da den nye publikation ikke er tilsendt redaktionen, vil den ikke blive anmeldt her, og det har forfatteren megen grund til at glæde sig over. Opsamling af eksempler i 1/1965: Og det er jo netop byplanlæggernes job at bøde mest muligt på forkert stillede opgaver. / Redaktionen har ofte været rygende uenig med ham, og vi håber, at disse sporadiske modsætningsforhold kan fortsætte fremdeles. / Bogen er fuld af krudt, men det er ligesom forfatteren søger at holde det vådt. I 3/1949 blev under overskriften Manglende landsplanlægning gengivet et klagesuk fra Herning: Vi mangler mænd til vore piger. Ønsket var at trække flere mænd til Herning for at holde på pigerne til den store kvindeindustri. 43
2 En artikel om støjproblemer i 3/1953 blev krydret med note om, at man i Sybaris (en græsk koloni i Syditalien) o. 500 fvt. havde forbudt støjfrembringende virksomheder at etablere sig inden for byens område, såsom grovsmede, tømrere o. lign, for at indbyggerne kunne få deres nattesøvn i fuldstændig ro. Det var endda forbudt at holde haner i byen. Blinde veje blev i 7/1950 belyst med, at: Før brugte man (i Hama i Syrien) blinde veje for at sikre sig mod beduinernes vilde ridt. Nu beskytter man sig mod bilisternes undertiden ret vilde kørsel. En teknisk betonet artikel om trafikforhold supplerdes i 7/1950 med: De mødtes i en ringgade, og så var de forlovede. I 1-2/1962 blev fortalt om tyske storopkøb ved spanske middelhavskyster, og man frygtede noget tilsvarende ville ske i Danmark. En billedtekst: Herr Ober-Generaldirekteur von Eisbein mit Sauerkraut planter egenhændigt fanen i Spaniens Forside 2/1967: Replikskifte fra en international byplankongres. Hollænderen: Hos os er situationen alvorlig, men ikke håbløs. Danskeren: Det er lige modsat hos os. Her er situationen håbløs, men ikke alvorlig. 44
3 Fotoet ovenfor af en gade i Skive var på forsiden af det første nummer af Byplan. Til højre vises gaden i erobrede jord. Frau Emma og den flok ruhårede arkitekter og landinspektører, der er felttogets officerer, får sig et billigt grin. Da borgerdeltagelse i planlægningen var lovsikret, kom i 2/1979 en artikel: Den store borgerdeltagelsesfiasko med tolv anti-borgerdeltagelse-trick, bl.a.: Handling nu, diskussion bagefter, Del og hersk, Fub-valget, Lægge tågeslør ud, Lad sorteper gå videre, Forplumring, Flinker fyr, Slaget i dynen... Noget genkendeligt i dag? I de senere år har der måske ikke været så meget at grine af? Men den nuværende situation skal vel ikke karakteriseres med en forside fra 2/1967? (Forrige side) Det lange perspektiv Ved udgivelsen af det første nummer blev markeret 10-års jubilæet for byplanloven. I lederen blev udtrykt ønske om, at det nye blad med tiden vil øve indflydelse på dagspressen og den offentlige mening, således at der i videst mulige kredse kan skabes forståelse for de problemer, vi arbejder med. Tja, det er der vist stadig behov for... I 10/1950 blev stillet spørgsmålet: Skal Mols Bjerge være dansk nationalpark? - Det tog næsten 60 år før den blev oprettet. I 2/1968 skrev Bent Voss, at Provinslufthavnsudvalget påviser, at en Aarhus-lufthavn, placeret ved Hammel, med ret stor margin vil kunne leve op til dette krav. (Om at staten kun bidrog til etablering af lufthavne, der efter en 10-års periode ville kunne forrente driftudgifterne). - Nu tales der igen om en ny, stor lufthavn ved Aarhus... Inddragelse af borgerne slog først rigtigt igennem i 1970 erne, men allerede i 3/1949 var der en note om, at en byplan for Snedsted i Thy blev forelagt for borgerne. Under overskriften: Hvor svært kan det være? I 2/1976 argumenterede FAB for, at der ved revision af færdselsloven blev indsat bestemmelser om opholds- og legegader. Imødekommelsen blev præsenteret i 6/1976. Men legegader var allerede introduceret i 2/1952. Forventninger til udviklingen fortæller om tendenser i samtiden. Fx stillede Sven Illeris i 6/1976 et på det tidspunkt relevant spørgsmål: Slut med storbyernes vækst? og skrev: Den svækkelse af storbyernes befolkningstilvækst, der er konstateret i en række højt industraliserede lande i årene før krisen, er fortsat. Landets sparsomme befolkningstilvækst placerer sig i provinsen. I 3/1978 skrev Bent Elbek, Niels Bohr Instituttet: Skal vi køre i bil år 2025? Han refererede dystre spådomme om, at olien snart slipper op, mente, at vi er på vej til at være mættet med transport, og spurgte: Skal vi køre i Elbiler? Stefan Ott skrev i 5/1979 om Planlæggernes vilkår og opgaver i de kommende årtier : Byvæksten er stort set forbi, (...) Derimod er omstruktureringen af de allerede eksisterende byer kun lige begyndt. (...) Bilen har nok kendt sin tid. Alene økonomien vil betyde, at den individuelle trafik om ikke går tilbage, så i hvert fald vil vokse betydeligt langsommere end hidtil antaget. Det, 45
4 som i 60 erne blev anset for umuligt, - at folk af sig selv skulle vælge at bruge kollektiv transport i stedet for bil ser man blive til virkelighed i dag. Tja, det varer nok lidt endnu... Lands- og regionplanlægning Der har været mange artikler om landsplanlægning eller mangel på samme. Erik Kaufmann kom i 5/1959 med: En landsplan-hypotese, en principskitse til landets inddeling i regioner hver med sin hovedstad, hvortil der var knyttet 3-4 store oplandsbyer, som atter hver for sig var forbundet med de omliggende mindre byer. Byplans redaktion fulgte op i 2-3/1960 med en skitse, der knyttede sig til det planlagte motorvejsnet og med Aarhus, Aalborg, Odense (og tildels også Esbjerg og Kolding) som landsdelscentre. Et udvalg nedsat af Dansk Byplanlaboratorium og Jysk Byplanråd fortsatte diskussionen i 5-6/1961med fire skitser: Decentralisering, Recentralisering, Trafikbåndet samt En vestdansk storby (trekantområdet). Arbejdet i Landsplanudvalgets sekretariat blev dække grundigt i 1/1964, bl.a. med analyse af fordeling af egns- og landsdelsservice. I 6/1967 fortalte seks folketingsmedlemmer fra en politisk tværgående studiekreds om deres syn på landsplanlægningen. Alle var positive, og der blev peget på, at der ved en lovgivning om landsplanlægning burde gives regionplanlægningen et egentligt lovgrundlag. Nogen landsplan fik vi ikke. Egns- og regionplanlægning gik det bedre med. I 4/1954 blev fortalt om byudviklingsplanerne for Københavns-egnen, Århus-egnen, Aalborg-egnen samt Odenseegnen. En samlet overordnet planlægning af Hovedstadsområdet var påkrævet. Flemming Teisen skrev i 5/1959 om Den hovedløse hovedstad og efterlyste en helhedsplan. I 1-2/1961 og i 3-4/1961 blev Principskitsen til egnsplan for Storkøbenhavn præsenteres og diskuteret i flere artikler. En stor begivenhed i 1965 var, at hovedet af Den lille havfrue blev savet af. 3-4/1965 havde et foto af den hovedløse havfrue på forsiden og følgende kommentar: Da den lille havfrue mistede hovedet, var hele nationen ved at tabe samme af forargelse. Det ville være ønskeligt, om der kunne skabes bare en brøkdel af den panik omkring den hovedløse hovedstad. Kravet om alternative skitser til regionplanen for den pågældende amtskommune blev grebet meget forskelligt an, hvilket blev beskrevet i 5/1977. De fleste handlede om forskellige bymønstre, spredt eller centraliseret byvækst. I Viborg amt var alternativerne: Vækst, Ligelighed eller Kvalitet. I 4/1978 blev orienteret om et meget stort antal møder, studiekredse og arbejdsgrupper, samlet med mindst deltagere. - Mange borgere har troet, at det nyttede... Vi springer så frem til 2/2012, hvor Dennis Lund spurgte miljøminister Ida Auken: Er landsplanlægningen gået i skyttegraven? Baggrunden var kritik af indholdet (eller mangel på samme) i en for-offentlighed om landsplanredegørelsen. Ministerens svar var så bredt formuleret, at Dennis måtte spørge, hvor svaret blev af. Niels Helberg savnede i 2/2013 landsplanlægningens store idé: at skabe overblik, sammenhæng og kvalitet i planlægningen, og at tage udgangspunkt i helheden frem for i de enkelte sektorer. Og Ole Damsgaard pegede i 1/2015 på behov for en substantiel landsplanlægning, som indeærer statslig samordning på tværs af ministerier og på tværs af de mange virkemidler, hvis planlægning skal bruges mere aktivt til at understøtte en udvikling i de dårligst stillede kommuner. 46
5 Udvikling af planlovgivningen Byplanloven var utilstrækkelig til at regulere den spirende byvækst. Det søgtes løst med byreguleringsloven, der blev præsenteret i 3/ Først 20 år senere fik vi by- og landzoneloven, der trods lempelser gjorde gavn i 45 år. Der har fra starten været et samspil mellem planog byggelovgivningen. I 3-4/1961 blev orienteret om landsbyggeloven, der forpligtigede kommuner med bymæssig bebyggelse på over indbyggere til at udarbejde en bygningsvedtægt. I 1963 blev fremsat forslag om jordlovgivning, der bl.a. tog sigte på at modvirke jordspekulation og udenlandske opkøb af fast ejendom, forbedre regionplanlægningen og øge naturbeskyttelsen. Jordlovene blev først omtalt i 3/1963, efter at de var faldet ved en folkeafstemning. I 2/1964 blev fortalt, at Erik Kaufmann var ved at lave en oversigt over de mere end 25 forskellige slags offentlige fysiske planer. Kaumann bidrog i 1/1965 med en artikel: En plan-jungle er ved at vokse op. Værket, 27 slags planer, blev i 1/1967 anmeldt af bl.a. folketingsmand Jens Kampmann, der spurgte: Hvad er alternativet til manglende fysisk planlægning? Hvad er konsekvensen af planløshed? Han efterlyste redegørelse for alternativet til manglende planlægning. Alternativet må ikke alene opgøres i kroner og ører, men også i større eller mindre trivsel. En plan-jungle er ved at vokse op. 1/1965. Tegning af H. H. Holden Jensen Forbedringen kom med planlovsreformen i 1970 erne. Loven om by- og landzoner blev præsenteret i 3/1969 af Bendt Andersen, der pegede på, at koncentration af bymæssig bebyggelse blev tilstræbt af hensyn til beboernes forsyning med bygoder og af hensyn til de samfundsøkonomiske følgeinvesteringer. Hensyn der forlængst er opgivet. Han skrev videre, at bestemmelserne for ejendomme i landzoner er udformet meget stramt under hensyn til de opfindsomme omgåelser og omgåelsesforsøg, som næsten alle byudviklingsmyndigheder har været udsat for i de senere år. - Daværende ombudsmand, Lars Nordskov Nielsen, sagde senere, at Loven er så socialistisk, at der skulle en borgerlig regering til at gennemføre den. 47
6 Redaktionens illustration til artikel af Vagn Rud Nielsen om Hverdagen i byplanarbejdet, 4/1966 Bendt Andersen orienterede i 3/1971 om de næste led: 1) en lovbestemt landsplanlægning, 2) en lovbestemt amts- eller regionplanlægning i overensstemmelse med landsplanlægningen, 3) en lovfæstelse af den primærkommunale planlægning, der skal være i overensstemmelse med regionplanlægningen, 4) en forenkling af de kommunale plantyper, 5) en ret betydelig decentralisering og måske 6) indførelse af gennemførelsesplaner som middel til realisation af de enkelte detailbyplaner. Flere indlæg i 4/1974 kommenterede det første forslag til kommuneplanlov. Efter en grundig offentlig debat blev forslaget bearbejdet og loven vedtaget i Miljøminister Helge Nielsen orienterede i 1/1977 om ikrafttræden af loven, der i samme nummer blev behandlet i flere artikler. I 3/1977 gav formanden for KL, Jens Mathiasen og miljøminister Niels Mathiasen udtryk for positive holdninger til planlovsreformen, og ministeren bebudede en opfølgning i form af mulighed for ekspropriation til byudvikling. Denne mulighed blev indsat i 1980 og fjernet igen i Den næste planlovsreform blev præsenteret af Jørn Johansen i 6/1991. Offentlighedens mulighed for indflydelse var søgt forøget med nye bestemmelser om forudgående offentlighed. Loven indebar ophævelse af krav om ministeriel godkendelse af regionplaner og af kommuneplanrammer med bebyggelsesprocenter højere end 110. At en sådan bestemmelse ville være utænkelig i dag, er med til at illustrere holdningsændringerne. I 1998 lagde miljøminister Svend Auken op til, at der ikke skulle kunne vedtages tillæg til kommuneplaner, der var over 4 år gamle. Det gik KL imod og mente, at Den nuværende tendens til detailstyring og centralisering trænger til kritisk vurdering. Et debatoplæg fra KL blev refereret og debatteret i 2/1999. Løsningen, udarbejdelse af kommuneplanstrategier, blev sporadisk nævnt i 4-5/2000. En nærmere omtale kom i 3/2001 ved Niels Boje Groth, der mente, at kommuneplanstrategierne kunne rokke ved plansystemets princip om rammestyring ved at skabe grundlag for tættere samspil mellem statslig og kommunal planlægning. Planstrategien var tema i 3/2003, hvor Mikkel Suell Henriques og Anne Skovbro så det nye redskab som en succes, men efterlyste en evaluering. Forskere fra Skov og Landskab skrev i 2/2009, at der var fare for, at det fysiske og rumlige element helt udgår af de brede strategier. En ny evaluering blev præsenteret i 2/2012 af en projektgruppe med Niels Østergaard som formand. En række eksempler belyste bredden i planstrategier, fra byudvikling og byomdannelse til vejledning om kost, rygning, alkohol og motion. Screeningen af 70 planstrategier viste tendens til, at mange blev en slags indholdsfortegnelse til den fremtidige kommuneplan. I 2002 blev landzonekompetencen flyttet til kommunerne, og bestemmelserne om landzonetil- 48
7 ladelse og planlægning til butiksformål blev lempet. Ændringerne blev kritisk kommenteret i 1/2002. Som led i kommunalreformen blev regionplanlægningen stoppet med lovændringen i 2005, der indførte regional udviklingsplanlægning. Niels Østergaard havde i 4/2004 beskrevet hvad der var på vej: De fem regioner skal udvikle en helt ny strategisk plantype i form af regionale udviklingsplaner. Landsplanlægningen styrkes for at sikre overordnede planhensyn i forhold til kommunernes og regionernes planlægning. (...) Jeg er af natur optimist og overbevist om, at reformen vitterlig kan føre til en revitalisering af vores udmærkede plansystem. (...) Kommunerne får en større frihed til at planlægge og arealdisponere inden for egne grænser. (...) Statens ansvar for overordnede interesser styrkes, feks. gennem Natura 2000-planer og landsplanlægningen. Dennis Lund var skeptisk og udtrykte i 1/2005 frygt for at det statslige planlægningsniveau helt vil udspille sin rolle, netop på et tidspunkt, hvor det burde gå den stik modsatte vej efter BYPLANS mening. I 4/2005 gennemgik Niels Østergaard lovændringerne og pegede bl.a. på vigtigheden af, Steen Allins kommentar til forhandlingsplanlægning, 4/1992 at den styrkede landsplanlægning accepteres i det politiske rum. Planlovens generelle formålsbestemmelser og de særlige bestemmelser for planlægning i kystområder og for planlægning til butiksformål er jo ikke ændret. Peder Baltzer Nielsen, udtrykte i samme nummer forventninger til den regionale udviklingsplan, som Dennis Lund i 1/2005 havde betegnet som Så tynd som tyl på højkant. Bestemmelser om regionale udviklingsplaner udgik i begyndelsen af I 2011 blev vedtaget lempelser for byggeri i kystnærhedszonen i 29 yderområder. Byplanlaboratoriet havde i høringssvar til lovforslaget i 4/2010 udtrykt undren over, at man ville fratage yderområderne væsentlige planlægningsredskaber. Det fremsatte lovforslag blev kommenteret kritisk i fire indlæg i 1/ Loven blev vedtaget, men rullet tilbage i 2013 efter regeringsskiftet. Efter et nyt regeringskifte i 2015 indgik det i regeringsgrundlaget, at der skulle ske en liberalisering af planloven. Det vil blive kommenteret i næste nummer. 49
Gravøl for Byplan - Nytårskur Byplanlaboratoriet 7. januar 2016
Gravøl for Byplan - Nytårskur Byplanlaboratoriet 7. januar 2016 Oplæg ved Arne Post Så meget fylder Byplan. Næsten 1 meter! Da jeg begyndte at læse Byplan, troede jeg, at tidsskriftet nærmest var udkommet
Læs mereDet er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen
Læs mereDen danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen
Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -
Læs mereDe regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007
De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens
Læs mereAf Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?
Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner
Læs mereSamspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI
Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter
Læs mereOversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs merePlanlovsdag Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsdag 2010 - Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Sven Koefoed-Hansen Vicedirektør, By- og Landskabsstyrelsen Indhold - Landsplanredegørelsen - Kommuneplan 2009 - Differentieret planlægning - Kystnærhedszonen
Læs merePlanlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-
Læs mereLandsplanredegørelse 2013
Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner
Læs mereHøringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring
Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest
Læs mereNyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007
Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner
Læs mere$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!
!" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'
Læs mereJeg er derfor forpligtiget til at udarbejde et forslag til landsplandirektiv på baggrund af ansøgninger fra kommuner og regionplanmyndigheder.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 144 Offentlig S A M R Å D S N O T I T S DEPARTEMENTET J.nr. SN 2001-101- 0894 Den 8. december 2004 Notits til brug for miljøministerens besvarelse af
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereSTORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL
STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.
Læs mereEnfamiliehuset og udstykningsplanen
Enfamiliehuset og udstykningsplanen Fra udstykningsplaner til Plan09 - om planlægningen før, mellem og efter to kommunalreformer Niels Østergård Landinspektørernes Nyborgmøde 30.1.2009 Enfamiliehuset og
Læs mereHVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR
Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Vedr. høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning (klimalokalplaner og forenkling
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereKommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by
Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.
Læs merePlanloven og L128 (kyst- og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Planloven og L128 (kyst- og landzone) Helle Tegner Anker Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), KU hta@life.ku.dk Planloven hovedelementer
Læs mereNotat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst
Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere
Læs mereMinikursus. Sammenhæng i den fysiske planlægning. v. Anne Mette Lade Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
Minikursus Sammenhæng i den fysiske planlægning v. Anne Mette Lade Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Dette kommer jeg ind på Introduktion Det danske planhieraki Planloven Landsplanlægning
Læs mereDanmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær
Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til
Læs mereKalundborg Kommune - Vision og udvikling
http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i
Læs mereDer blev f.eks. også udarbejdet regionplaner - eller snarere regionplanskitser - i efterkrigstiden for andre områder, f.eks. Århusegnen.
Bilag 1: Planlovgivningen Før den såkaldte planlovreform, som blev gennemført i løbet af første halvdel af 1970'erne, blev der i de fleste større byer (købstæderne) planlagt efter Byplanloven af 1938.
Læs mereKommuneplanlægning efter planloven
Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende
Læs mereTurisme som udviklingsstrategi. Velkommen
Turisme som udviklingsstrategi Velkommen Dagens program 9.40 Planloven, kyster og turisme. Ellen Højgaard Jensen, Byplanlaboratoriet 10.10 Stedbunden turismeudvikling. Lea H. Laursen og Ida G. Lange, AAU
Læs mere1 www.regionmidtjylland.dk
1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur
Læs mereKommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen
Læs mereargumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015
5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane
Læs mereEtablering af ny midtjysk motorvej
Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Læs mereTALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo
TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for
Læs mereDialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Middelfart den 13. marts 2008 Niels Bjørkbom, Kontorchef, Miljøcenter Odense
Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Middelfart den 13. marts 2008 Niels Bjørkbom, Kontorchef, Miljøcenter Odense Disposition Status for samarbejdet mellem MC og kommuner Forholdet
Læs mereStrategi og kommuneplanlægning
LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet
Læs mereForberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl
DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm
Læs mereBaggrund Økonomiudvalget besluttede , punkt 14, at igangsætte arbejdet med en ny planstrategi. Samtidig blev rammerne for strategien lagt.
Dagsordenpunkt Planstrategi 2016 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen Baggrund Økonomiudvalget besluttede 27.01.2015, punkt 14, at igangsætte arbejdet med en ny planstrategi. Samtidig blev rammerne
Læs mereJ.nr. D Den 28. marts 2003
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse
Læs mere(JS): Politisk er der en opgave i at gøre Viborg stærkere og større. Området har et potentiale for udvikling.
Plan Dato: 26-05-2015 Sagsnr.: 14/38458 Sagsbehandler: vpanp Notat Dato: 18. februar 2015 Deltagere: Johannes Vesterby (JV), fmd. for Teknisk Udvalg Martin Sanderhoff (MS), næstfmd. i Teknisk Udvalg Kåre
Læs merePlan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007
Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007 Program Kort præsentation af Plan09 Elektronisk netværk Planstrategi 2007: Udfordringer og tendenser Fem eksempelprojekter Nyhed!
Læs mereEn planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST
En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling om de retlige udfordringer i loven som den er i dag om fremtidsperspektivet Sanne Kjær, BLST Byområdet planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning
Læs mere50 år med Kvartalsoversigten
107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og
Læs mereByudvikling i Aalborg
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Byudvikling i Aalborg Hvordan ser diskussionen om yderområder ud fra Aalborg Kommune? Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen Næstformand i
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs merePlanlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen
Planlægning i Danmark år 2020 V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen » så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereIndhold og procesplan for planstrategien
Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:
Læs mereForetræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013
Miljøudvalget 2012-13 L 147 Bilag 11 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013 Vedr. L147 (Forslag til lov om ændring af lov om planlægning underpunkt: ændring af regler om planlægning
Læs mereKommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund
Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereP L A N L O V S D A G E
P L A N L O V S D A G E 2 0 1 9 INDBYDELSE TIL PLANLOVSDAGE 2019 DABYFO indbyder i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Danske Planchefer og KTC, alle ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings-
Læs mereDanmark i balance. Ved Else Marie Nørgaard og Gert Agger. Naturstyrelsen Roskilde
Danmark i balance Ved Else Marie Nørgaard og Gert Agger Naturstyrelsen Roskilde Baggrund for L 424 Regeringsudspillet Danmark i balance i en global verden udgivet 3. september 2010 Udkast til lovforslag
Læs mereInformationsfolder Maj 2013
Informationsfolder Om nye sommerhuse i kystnærhedzonen i Syddjurs Kommune Kort over de eksistrende sommerhusområder i Syddjurs Kommune og forløbet af kystnærhedszonen, der er et 3 km bredt bånd, der følger
Læs mereUdkast. Forslag til Landsplanredegørelse 2013 høringssvar fra Region Syddanmark
Udkast Til Miljøministeriet Naturstyrelsen Regional Udvikling Strategi og analyse Kontaktperson: Birger Christensen birger.christensen@rsyd.dk Direkte tlf. 76631900 28. august 2013 Side 1 / 4 Forslag til
Læs mereHvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer Sara Aasted Paarup, 25. april 2019 Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen,
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereOrientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel Baggrund Folketinget
Læs mereMANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00
MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 Del: Unge kvinder søger mod store byer i jagt på uddannelse og job, mens unge mænd ofte
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereFeriehotel på Vadumvej
Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereForslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested
Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG
Læs mereAfgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse
Læs mereIdeer til vejledning om afgrænsning af bymidten
Notat DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0005 Ref. HW Den 30. april 2002 Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten Efter planlovens 5 d skal arealer til butiksformål udlægges
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereUdviklingsplan for. Boest. Projektgruppen
Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen
Læs mereLokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær
Lokalplanlægning hvad siger loven Ved kontorchef Sanne Kjær Tværgående Planlægning planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning Fingerplanen og Hovedstaden bypolitiske projekter erhvervslokalisering
Læs mereBorgermøde om planlægning for byudvikling i Bjerringbro. 22. September 2016 kl , Bjerringbro Idrætspark VELKOMMEN
Borgermøde om planlægning for byudvikling i Bjerringbro 22. September 2016 kl. 18.00 21.00, Bjerringbro Idrætspark VELKOMMEN Program Kl. 18.00 Kl. 18.10 Kl. 18.30 Kl. 18.45 Kl. 19.45 Kl. 20.30 Kl. 20.40
Læs merePlanlovsdag Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsdag 2009 - Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Sven Koefoed-Hansen Vicedirektør, By- og Landskabsstyrelsen Emner - Landsplanredegørelse 2009 - Kommuneplaner 2009 - Det bypolitiske Initiativ - Lovforslag
Læs mereBestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus
Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser
2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette
Læs mereNOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri
Læs mereSF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereVÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015
VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereDet kan betale sig at gøre noget
Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler
Læs mereAfgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereTillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
Til lovforslag nr. L 128 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 28. april 2011 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision
Læs mere31. årgang Nr. 38 30.oktober 2011
31. årgang Nr. 38 30.oktober 2011 E-mail: Bakkanalen@bf-bakken.dk Hjemmeside: www.bfbakken.com Redaktion Hjørdis Deadline søndag kl. 16 00 Redigeres af bofæller Indlæg til Bakkanalen: Skriv teksten i arial
Læs mereMiljøvurdering på det strategiske niveau. Landinspektør Ole Gregor Center for byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Aarhus kommune
Miljøvurdering på det strategiske niveau Landinspektør Ole Gregor Center for byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Aarhus kommune Hvorfor Det er billigere at tænke sig om inden spaden er sat i jorden,
Læs mereHold fast i drømmene og kæmp for dem
Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.
Læs mereKommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen
Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?
Læs mereDet åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereDigital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh
Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,
Læs mereMiljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008
Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereVed større projekter skal der efter planlovens
Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv
Læs mereBOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereFingerplanen før, nu og i fremtiden
Fingerplanen før, nu og i fremtiden Af Mette Tapdrup Mortensen, museumsinspektør, Ph.d. (senest revideret juli 2013) Fingerplanen var en plan for, hvordan hovedstadsmetropolen skulle vokse i tiden efter
Læs mere