MILJØRAPPORT. MILJØVURDERING af Lokalplan 400 for Ullerød Nord og Tillæg nr. 15 til kommuneplan 2013

Transkript

1 MILJØRAPPORT MILJØVURDERING af Lokalplan 400 for Ullerød Nord og Tillæg nr. 15 til kommuneplan 2013 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Juli 2015

2 Indholdsfortegnelse Side 2 Side 2 Side 2 Side 2 Lov om miljøvurdering 1.0 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Indhold og hovedformål Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 5 Side 7 Side 8 Side 8 Side 18 Side 18 Side 18 Side Miljøvurdering 2.1 Screening 2.2 Høring 3.0 Miljørapport 3.1 Ikke teknisk resumé 3.2 Eksisterende forhold 3.3 O-alternativ 3.4 Miljøforhold Biologisk mangfoldighed Befolkningens levevilkår/sundhed/materielle goder Jordbund og forurening Vand, grundvand og overfladevand Trafiksikkerhed/tryghed og trafikmønstre Kulturarv, arkitektonisk- og arkæologisk arv samt landskabelige værdier 4.0 Overvågning 5.0 Offentliggørelse Referencer Bilag, miljøscreeningsskema 1

3 Lov om Miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 939 af 3. juli 2013 Planer og programmer er i denne forbindelse dokumenter, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, når disse udarbejdes eller vedtages af en statslig, regional eller kommunal myndighed. Når en myndighed tilvejebringer planer og programmer, eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering, da disse planer og programmer antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven omfatter blandt andet planer og programmer for fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Hvis planer og programmer, der er omfattet af loven, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelse af, om en plan eller program er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, træffes af den myndighed, kommunen, der er ansvarlig for tilvejebringelsen af planen eller programmet. Afgørelsen træffes på baggrund af en screening af planen eller programmet med henblik på at afdække eventuelle væsentlige miljøpåvirkninger. 1.0 Indledning 1.1 Baggrund Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning; Fingerplanen, fastlægger rammerne for den fysiske planlægning inden for hovedstadsområdet. Rammerne for planlægningen relaterer sig til den opdeling af hovedstadsområdet, som Fingerplanen indeholder. Hillerød er beliggende i det ydre storbyområde, umiddelbart uden om den centrale del af hovedstaden; det indre storbyområde. Fingerplanen angiver, at der i det ydre storbyområde, byfingrene, kan planlægges for en fremtidig byudvikling inden for et afgrænset areal langs de radiale jernbaner (S-banerne). Byudviklingen skal herud over ske indefra og ud i tilknytning til eksisterende bystruktur og fortrinsvis ved anvendelse af eksisterende overordnet infrastruktur. Ullerød Nord er beliggende i yderkanten af det ydre storbyområde i direkte tilknytning til den nordvestlige del af Hillerød. Byudviklingen af Ullerødbyen er derfor i tråd med Fingerplanen. Nordligst i lokalplanområdet er der et lille område (matr. nr. 23b og 6 bm Ullerød By, Ullerød) som ligger uden for det ydre storbyområde. Denne del af lokalplanområdet fastholdes i landzone. 1.2 Indhold og hovedformål Lokalplan 400 for Ullerød Nord og kommuneplantillæg nr. 15 til kommuneplan 2013 skal give det planmæssige grundlag for at udbygge den nordlige del af Ullerødbyen med boliger, daginstitutioner, veje, stier og grønne områder. Lokalplanen udlægger området til boligformål, fællesanlæg, fritidsformål, rekreative formål og offentligt formål i form af daginstitutioner og foreningsaktiviteter. Der kan også etableres tekniske anlæg. Udviklingen af den nordlige del af Ullerødbyen med mulighed for opførelse af op til 500 boliger samt udbygning med offentlig service i form af daginstitutioner vil medføre en øget miljøbelastning i form af 2

4 større trafikbelastning, forbrug af el, vand, affaldsmængde osv. i forhold til den nuværende anvendelse som landbrugsareal. Lokalplanområdet er beliggende i landzone. En mindre del af lokalplanområdet (matr. nr. 23b og 6 bm Ullerød By, Ullerød) er beliggende udenfor det ydre storbyområde. Dette område fastholdes i landzone. Den resterende del af lokalplanområdet ligger indenfor fingerby strukturen og overføres ved byrådets offentliggørelse af den endeligt vedtagne lokalplan 400 til byzone. Overordnet set er Ullerød Nord planlagt som en bydel, hvor der er lagt særlig vægt på nærheden til natur og grønne værdier. Hovedgrebet i planen er et stort fælles landskabsrum, der indrammes af nuværende og kommende boliger samt et mindre erhvervsområde. De nye boligområder strækker sig ud i det fælles landskab som tunger. Områdets disponering er udviklet sådan, at bebyggelserne placeres på de højst beliggende områder, mens de lavtliggende områder, hvor der nogle steder er konstateret beskyttet natur, friholdes for bebyggelse. Helhedsplan Ullerød Nord 3

5 2.0 Miljøvurdering Lokalplan 400 for Ullerød Nord og kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013 fastlægger rammerne for arealanvendelse og for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 4 til Miljøvurderingsloven pkt. 10 stk. b (anlægsarbejder i byzone), pkt. 10 stk. e (bygning af veje) og pkt. 11 stk. b (anlæg til bortskaffelse af affald, dvs. jord til støjvold). By og Miljø har gennemført en screening af lokalplanen og kommuneplantillæggets indhold, jf. Miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3, 4, stk.2 og bilag 2. Konklusionen på screeningen er, at lokalplanen og kommuneplantillægget vurderes, at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der skal derfor, jf. Miljøvurderingslovens 3, stk. 2 gennemføres en miljøvurdering af lokalplan 400 og kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan Screening By og Miljø har gennemført en screening af lokalplanen og kommuneplantillægget. Screeningen angiver, at det må antages, at planen kan have en væsentlig indvirkning på miljøet for så vidt angår Trafikforhold Trafikstøj ved Hillerødmotorvejens forlængelse Beskyttede naturområder Grundvandsinteresser 2.2 Høring Resultatet af screeningen og beslutningen om at udarbejde en miljørapport for planerne har, iht. Miljøvurderingsloven, været i høring hos de myndigheder, hvis områder berøres af planen. På baggrund af høringen fastlægges miljørapportens indhold, omfang og eventuelle alternativer (scoping). Der er ikke indkommet bemærkninger i forbindelse med scopingen. Efter gennemførelsen af scopingen er Hillerød Kommune blevet opmærksom på, at de erhvervsmæssige aktiviteter i det tilgrænsende erhvervsområde øst for planområdet bør behandles som et væsentligt parameter, idet virksomhedernes støjniveau kan risikere at udgøre en miljøpåvirkning. 4

6 3.0 Miljørapport 3.1 Ikke teknisk resumé O-alternativ Hvis planerne ikke tilvejebringes vil området stadig blive anvendt til landbrugsjord og græsningsareal. Områdets relativt dårlige tilgængelighed forbliver uændret og der etableres ikke nye rekreative områder for beboerne i vestbyen. De beskyttede naturarealer vil fortsat være omfattet af den kommunale plejeindsats, som har til formål at pleje og forbedre forholdene for de beskyttede arter. Anvendelsen som landbrugsjord og græsningsareal vil fortsætte og miljøpåvirkningen være uændret. Trafikpåvirkningen lokalt fra området vil ikke bidrage til en øget trafikbelastning på de omkringliggende veje. Miljøforhold Biologisk mangfoldighed - Beskyttede naturområder Der er registreret beskyttet natur indenfor området; åbne vandløb samt moser og vandhuller, hvoraf flere er ynglesteder for den beskyttede art, spidssnudet frø. De naturbeskyttede områder vil blive friholdt for bebyggelse og mindre anlæg. Der er desuden to korte strækninger af beskyttede sten- og jorddiger. Bilag IV arten spidssnudet frø yngler i 15 af de beskyttede søer og moser. Der er desuden registreret 5 arter af flagermus, som alle er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes overordnet, at realisering af helhedsplanen vil kunne medføre indgreb i levestederne for spidssnudede frøer og det gælder især lokaliteterne 37, 38 og 103, 104 og 105. Som afværgeforanstaltning ved indgreb i frøernes yngle- og levesteder anbefales etablering af erstatningsvandhuller og ny- eller genetablering af vådområder og lavbundsarealer. Herudover skal der foretages naturpleje og etableres paddehegn og paddepassager, så spredningsveje og spredningskorridorer sikres. Befolkningens levevilkår/sundhed/materielle goder - Trafikstøj ved Hillerødmotorvejens forlængelse I forbindelse med planlægningen af Ullerødbyen er der lavet beregninger af støjudbredelsen fra de overordnede veje omkring den nye bydel. Beregningerne viser, at der de fleste steder ikke er problemer med at overholde de gældende grænser om et maksimalt støjniveau på 58 db ved de nye planlagte boligområder. Ved Hillerødmotorvejens forlængelse overskrides støjgrænserne. Der skal etableres en støjvold i området mellem Hillerødmotorvejens forlængelse og stamvejen. Støjvolden etableres i mindst 6 meters højde og punktvist op til 15 m højde. Nordligst i området ved Hillerødmotorvejens forlængelse ligger der et større naturbeskyttet 3 område, som forhindrer etablering af en støjvold. I dette område kan støjgrænserne sandsynligvis overholdes blot ved afstand og alternativt kan der opsættes en støjskærm. Det vurderes, at støjvolden samt afstand nordligst eller en støjskærm sikrer, at støjgrænserne kan overholdes. - Erhvervsstøj Øst for planområdet ligger et erhvervsområde, der bidrager med en miljøpåvirkning i form af trafikstøj, virksomhedsstøj og lugtgener. Støjgenerne kan mindskes ved at etablere en støjvold i området mellem 5

7 erhvervsområdet og det nye boligområde og ved at lave yderligere afværgeforanstaltninger lokalt ved støjkilder på tagflader osv. Jordbund og forurening Jordhåndtering forudsættes at blive håndteret så gældende regler overholdes. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet inden for lokalplanområdet konstateres tegn på jordforurening, skal kommunens miljøafdeling kontaktes. Vand, grundvand og overfladevand - Grundvandsinteresser Planområdet er beliggende indenfor OSD-område men er ikke beliggende i NFI-område. Lokalplanens anvendelser vil ikke være grundvandstruende. Indtil ultimo 2015 hvor statens OSD-kortlægning forventes endelig gennemført for hele kommunen skal der tages udgangspunkt i de skærpede krav i NFI-områder, fx tekniske tiltag som veje med en tæt belægning indrettes med fald mod afløb, hvorfra der foregår en kontrolleret afledning, at spildevandsledninger skal være tætte og at regnvandsbassiner etableres med tæt bund. Trafiksikkerhed/tryghed og trafikmønstre - Trafikforhold Der er lavet beregninger rettet mod en vurdering af den mest hensigtsmæssige placering af den nye stamvej i Ullerødbyen, som skal trafikforsyne området. Den bedste løsning er, når stamvejen placeres vest for de nye boliger, langs Hillerødmotorvejens forlængelse. Både Tulstrupvej og Frederiksværksgade forventes således at få mærkbart mere trafik end i dag. Den øgede trafik kan dog rummes inden for det eksisterende vejnet og forventes ikke at give trængselsproblemer. Det skal sikres, at der ved boligerne er et maksimalt støjniveau på mindst 58 db på mindst en af boligernes facader samt på primære udendørs opholdsarealer. Det indendørs støjniveau må jf. bygningsreglementets bestemmelser maks. være 30 db. Der kan arbejdes med volde, skærme, særligt støjdæmpende vinduer mv. Kulturarv, arkitektonisk- og arkæologisk arv samt landskabelige værdier Kulturhistoriske forhold Moseholmvej 10 er i SAVE-registreringen vurderet til en middel bevaringsværdi (bevaringsværdi 4) og skal i forbindelse med planen vurderes for sin bevaringsgrad. Taget er faldet sammen og gården er i generelt i meget ringe stand. Huset udpeges ikke som bevaringsværdigt og tillades nedrevet. Museum Nordsjælland har udtalt, at de er enige i vurderingen. Nordsjællands Folkemuseum vurderer, at muligheden for at finde skjulte fortidsminder i Ullerød Nord som samlet område, er meget høj. Det er aftalt med Museum Nordsjælland, at der gennemføres en arkæologisk forundersøgelse forud for jord- eller anlægsarbejde på arealet. Hvis der i forbindelse med jord og anlægsarbejder findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, der berører fortidsminder, og museet tilkaldes. Det sikres hermed, at kulturspor bevares for eftertiden. 6

8 3.2 Eksisterende forhold Området fremstår som et stort ubebygget område, der for størstedelen udgøres af marker, som gennemskæres af levende hegn, krat, mindre beplantninger og lignende. En del af markerne ligger hen med permanent græs. Der er enkelte gårde og huse beliggende i området. Området grænser mod vest op til Hillerødmotorvejens forlængelse, mod nord til boligområdet Sønder Strødam og Isterødvejen, mod øst af Tulstrupvej og et blandet erhvervs- og boligområde og mod syd af Frederiksværksgade og den sydlige del af Ullerødbyen. Inden for området er der en enkelt ejendom, Moseholmvej 10, der i SAVE-registreringen er vurderet til en middel bevaringsværdi (bevaringsværdi 4). Freersvanggrøften er rørlagt gennem hele området i nordsyd-gående retning. Sydligst er grøften frilagt på en kort strækning. Stenfeltslillegrøften ligger inden for området i det nordvestlige hjørne. Terrænet er kuperet og falder ca. 10 m fra syd mod nord. Området er i dag relativt utilgængeligt for gående og cyklister samt biler, da der kun er en blind markvej (Moseholmvej) og en gennemgående lokalvej (Hejrevej) som fører til boligområdet Sønder Strødam. Den lave tilgængelighed betyder, at områdets rekreative værdi er begrænset. Området indeholder flere forskellige levesteder for dyr og planter, der er karakteristiske for det åbne land. Det omfatter bl.a. vandhuller, lavninger i markerne, braklagte arealer, småbeplantninger, levende hegn og jorddiger, der tilsammen danner et net af spredningskorridorer for den vilde flora og fauna. Hillerød Kommune har foretaget en registrering af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 samt en kortlægning af beskyttede arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (Bilag IV-arter), herunder en registrering af de flagermus, der kan træffes i og omkring byudviklingsområdet. Der er registreret 17 områder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, i lokalplanområdet, fordelt på 11 søer og 6 moser. Desuden er der 4 temporære vandhuller, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Mange af søerne og moserne er kraftigt tilgroet i pilekrat og rørsump og har relativt lav naturværdi. Dog er der på trods af tilgroning konstateret ynglede spidssnudet frø i mange af vådområderne, hvilket bidrager positivt til naturkvaliteten. Nogle af søerne er opstået inden for de seneste år og er mere lysåbne. Enkelte af moserne indeholder mere lavtvoksende vegetation med flere typiske mose-planter. Disse områder har en højere naturkvalitet. Flere af søerne og moserne er levested for spidssnudet frø, som er strengt beskyttet jf. EU s habitatdirektiv. Der er bl.a. 4 temporære vandhuller, som er ynglested for spidssnudet frø, men som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Butsnudet frø og lille vandsalamander, som begge er fredet jf. artsfredningsbekendtgørelsen, er desuden registreret ynglende i hhv. 2 og 1 vandhul. Der er registreret spidssnudet frø (kvækken, æg og/eller haletudser) i følgende vådområder, herefter kaldet lokaliteter: 3, 5, 6, 8, 13, 31, 32, 33, 36, 37, 38, 103, 104, 105 og 106. Der er endvidere registreret flagermus aktivitet i området. Der er ikke med sikkerhed påvist rasteområder, men forekomst af rastesteder for dværg- og brunflagermus anses for sandsynlig i træer omkring Viemosegård. Dertil kommer mulighed for forekomst af rastende dværg- og skimmelflagermus i gårdbygninger og andre ældre bygninger i området. I lokalplanområdets sydvestligste hjørne, ved Hillerødmotorvejens forlængelse ligger der et beskyttet stenog jorddige, som er beskyttet jf. museumslovens 29a. Nordligst ved Strødamkvarteret ligger der også et sten- og jorddige langs planens afgrænsning. Der er gjort flere fund fra yngre og ældre stenalder. Inden for området er der en række fund fra tidligere tider. I den sydvestlige del er der således fundet flere jordovne og en brandgrav fra tiden mellem 500 f. Kr. 7

9 og 160 e. Kr. (Sb ). Og i den nordvestlige del er der fundet flere områder med jordovne fra tiden mellem 1100 f. Kr. og år 0, samt løsfund fra ældre og yngre stenalder, dvs. tiden mellem ca f. Kr. (Sb og 18). Udenfor selve arealet er der undersøgt en omfattende boplads fra begyndelsen af yngre stenalder, dvs. tiden omkring f. Kr., i forbindelse anlæggelsen af Ullerødbyen Syd (Sb ). Dertil kommer løsfund på markerne omkring fra samme periode, samt en sløjfet dysse under, eller ved, Ullerød Mølle (Sb ). Den nuværende anvendelse som landbrugsjord og græsningsareal vurderes ikke at have en miljøpåvirkning på grundvandet, da der ikke bruges pesticider. Ullerødbyen ligger tæt på Hillerødmotorvejens forlængelse og den nordlige del af Ullerødbyen udvikles umiddelbart øst for denne. Trafikbelastningen på Hillerødmotorvejens forlængelse var i ÅDT (årsdøgnstrafikken, den gennemsnitlige trafik i et døgn), hvilket medfører en del trafikstøj. Frederiksværksgade syd for området havde i ÅDT og Tulstrupvej øst for området havde i ÅDT. Ullerødbyen ligger endvidere tæt på et erhvervsområde med virksomheder i virksomhedsklasse 3. Virksomhederne bidrager med en miljøpåvirkning i form af erhvervsstøj og risiko for lugtgener. 3.3 O-alternativ Den nuværende anvendelse af området svarer til det såkaldte 0-alternativ. Hvis planerne ikke tilvejebringes vil området stadig blive anvendt til landbrugsjord. Områdets relativt dårlige tilgængelighed forbliver uændret og der etableres ikke nye rekreative områder for beboerne i vestbyen. De beskyttede naturarealer vil fortsat være omfattet af den kommunale plejeindsats, som har til formål at pleje og forbedre forholdene for de beskyttede arter. Hvis plejeindsatsen opretholdes, vil forholdene forbedres og hvis indsatsen ophører, vil forholdene forringes. Anvendelsen som landbrugsjord og græsningsareal vil fortsætte og miljøpåvirkningen være uændret. Hvis planerne ikke realiseres vil trafikpåvirkningen lokalt fra området ikke bidrage til en øget trafikbelastning på de omkringliggende veje. 3.4 Miljøforhold Biologisk mangfoldighed International lovgivning Natura2000 Natura2000 er et europæisk økologisk netværk af beskyttede naturområder, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i EU. I overensstemmelse med EF-direktivet, er der udpeget habitatområder og fuglebeskyttelsesområder (Natura2000-område), der omfatter en række af kommunens biologisk set bedste naturområder med levesteder og arter af betydning i europæisk sammenhæng. Lokalplanen ligger ikke i Natura2000-område, men umiddelbart nord for ligger Natura2000-område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret skov. De nærmeste kortlagte habitatnaturtyper (Bøg på muld og Elleaskeskov) ligger ca. 600 meter nordøst for lokalplanområdet. 8

10 Da lokalplanområdet ikke ligger indenfor Natura2000-området og da der er en vis afstand til habitatnaturtyper og levesteder for arter på udpegningsgrundlaget vurderes det, at realisering af lokalplanen Ikke vil påvirke de arter og naturtyper der er på udpegningsgrundlaget væsentligt. Bilag IV-arter I EF-habitatdirektivets bilag IVa er listet en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både ynglesteder, rastesteder, fødesøgningssteder, overvintringssteder m.m. Levestederne skal beskyttes, uanset om de ligger inde i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder eller andre beskyttede områder. Bilag IV-arten spidssnudet frø yngler i 15 af sø- og moseområderne i lokalplanområdet. Alle arter af flagermus er ligeledes optaget på habitatdirektivets bilag IV. Der er observeret flagermus i en begrænset del af området og det vurderes, at parken ved Viemosegård er det sted, hvor der er størst potentiale for forekomst af rastesteder i træer. Ved nedrivning af bygningerne ved Viemosegård og andre bygninger i området kan rastesteder for flagermus potentielt blive berørt. Det er dog ikke nærmere undersøgt, om det er tilfældet Der er derfor ikke behov for afhjælpende foranstaltninger af hensyn til Natura2000-området. For afhjælpende foranstaltninger vedrørende bilag IV-arter se afhjælpende foranstaltninger under afsnittet beskyttet natur. Beskyttet natur Områderne til placering af bebyggelse er disponeret på de højst liggende steder, således at indgreb i beskyttet natur/levesteder for spidssnudet frø minimeres mest muligt. Uanset områdets disponering, hvor bebyggelserne placeres højt i terrænet, er der risiko for, at byggeri og anlæg i området kan udgøre en barriere for spredning og medføre fjernelse eller indskrænkelse af levesteder. Når området bebygges vil også den rekreative udnyttelse og en ændret pleje af området kunne påvirke de beskyttede arter. I forbindelse med byggeri kan der være oplag af jord og byggematerialer samt midlertidig grundvandssænkning, som kan påvirke eksisterende vådområder negativt. I Amphi Consults notat fra den 21. september 2012 er der kortlagt en bufferzone, der bl.a. skal sikre spredningsmuligheder og adgang til sammenhængende levesteder for de beskyttede frøer. Det vurderes, at planen ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer beskyttelse af disse arealer, da flere af ynglestederne vil blive omkranset af bebyggelse og veje. Planen vil særligt påvirke lokaliteterne 37, 38 og 103 negativt. Herudover vil lokalitet 32, 33 og 106 blive påvirket, men da der samtidig sikres et sammenhængende område omkring lokaliteterne 32, 33, 106, 13 og 32 vurderes påvirkningen ikke at være negativ. Det planlægges at placere to boldbaner i området, hvor lokalitet 104 og 105 ligger, hvilket vil have en negativ betydning for muligheden for at spidssnudet frø kan yngle i området. spidssnudet frø Som afværgeforanstaltning ved indgreb i frøernes yngle- og levesteder anbefales etablering af erstatningsvandhuller og ny- eller genetablering af engområder. Nye vandhuller skal anlægges med en bred lavvandet bredzone og muligheden for etablering af fiskebestande skal minimeres. 9

11 Planen forudsætter nedlægning af lokalitet 103 og som afhjælpende foranstaltning herfor forudsættes det, at etablere to nærliggende erstatningsvandhuller, samt at disse koloniseres med en mere eller mindre tilsvarende bestandsstørrelse af spidssnudet frø, inden lokaliteten nedlægges. Ved lokalitet 32, 33, 37 og 38 sikres der en minimumsafstand mellem de 3 beskyttede områder og byggezonerne på mindst 15 m. Derudover sikres der en ubebygget grøn kile mellem 3 områderne og det store fælles landskab med en korridorbredde på mindst 40 m. Herudover skal der ved lokalitet 37, 38, 31 og 32 udføres naturpleje målrettet spidssnudede frøer, fx ved rydning af pilekrat, oprensning eller afbrydelse af kontakt mellem vandhuller og grøft, samt etablering af paddehegn og passager, så spredningsveje og spredningskorridorer sikres. Når endelig placering af veje, trafikmønstre og erstatningsnatur er fastlagt, anbefales det, at der udarbejdes en plan for etablering af permanente paddehegn og -passager. Vandhulsnummerering, både registrerede og ikke registrerede 3 vandhuller. Yderligere afværgeforanstaltninger kan opnås, hvis der kan findes plads i planen til nye lavbundsarealer med naturlig vådbundsflora. Disse skal holdes lysåbne med naturpleje (gerne afgræsning). Dette kan muligvis sikres i forbindelse med etablering af klima-tilpasningsarealer og fritlægning af vandløb. Det forudsætter, at terrænet udformes, så der bliver en bred overgang mellem de nye vådområder og omgivende højtliggende arealer, hvilket kræver afgravning af mere jord. Derved kan der på længere sigt 10

12 dannes nye egnede levesteder for spidssnudet frø og andre padder. Det er også muligt at forbedre forholdende for padder på tilstødende arealer udenfor planområdet. Endvidere anbefales det, at man under hele anlægsarbejdet løbende vurderer, hvordan de beskyttede padder kan bevares i området. Der er en række muligheder til rådighed, som kan begrænse anlægsarbejdets påvirkning af beskyttede padder. Fx kan der etableres midlertidige hegn, som begrænser paddernes adgang til områder, hvor der graves, og anlægsarbejde kan udføres i perioder, hvor dyrenes aktivitet er begrænset. En forudsætning for, at lokalitet 104 og 105 nedlægges er, at der etableres nærliggende erstatningsvandhuller, samt at disse koloniseres med en tilsvarende bestandsstørrelse af spidssnudet frø, inden lokalitet 104 og 105 nedlægges. Det vurderes, at der kan etableres et eller to erstatningsvandhuller ca. 100 m nordøst for de eksisterende lokaliteter, i tilknytning til et beskyttet sø- og moseområde (lokalitet 35). Ligeledes kan der udføre kompenserende tiltag i form af naturpleje af lokalitet 36, som meget tilgroet i høj rørskov med bl.a. tagrør, så lokaliteten gøres mere egnet som levested for spidssnudet frø. - Flagermus I tilfælde af planer, der medfører væsentlige ændringer i potentielle rasteområder for flagermus bør der foretages en nærmere gennemgang af berørte træer og bygninger for at finde rastesteder der kan blive berørt af planen. Som modtræk til forringelse af potentielle rasteområder kan man lade flere træer vokse til høj alder og jagtområderne kan forbedres gennem naturpleje og naturgenopretning, eller det kan være nødvendigt at etablere erstatningsrastesteder i forbindelse med nedrivning af bygninger, der huser rasteforekomster af flagermus. Øvrig natur Freersvanggrøften og Stenfeltslillegrøften er offentlige vandløb, der løber igennem planens område. Freersvanggrøften planlægges fritgravet i forbindelse med planens realisering. Vandløbet er ikke målsat og skal ikke opnå en bestemt tilstand, men fritgravning af vandløbet vurderes at få en positiv effekt på naturen i området. I lokalplanområdets sydvestligste hjørne, ved Hillerødmotorvejens forlængelse ligger der et beskyttet stenog jorddige. Nordligst ved Strødamkvarteret ligger der også et sten- og jorddige langs lokalplanens afgrænsning. Digerne vurderes ikke at være af vigtig betydning for området og planen får ikke konsekvenser for digerne. Området vurderes ikke at indeholde botaniske interesser og er kun af lokal betydning. Det skønnes at realisering af planen ikke vil afstedkomme et behov for afværgeforanstaltninger i forhold til øvrig natur. Tilstanden af sten- og jorddiger må dog ifølge museumslovens 29 a, stk. 1 ikke ændres. Der er dog mulighed for, at Hillerød Kommune kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde, jf. museumslovens 29 j, stk. 2. Befolkningens levevilkår/sundhed/materielle goder Sundhed og materielle goder Planen giver mulighed for etablering af et boligområde med boliger i form af parcelhuse, rækkehuse og etageboliger og med et stort fælles landskab. Området vil kunne rumme ca. 500 boliger når det er fuldt udbygget. 11

13 Området får mulighed for sin egen daginstitution. På skoleområde forventes det, at området kan indeholdes i Sophienborg og Ålholmskolens skoledistrikter. Der er i lokalplanen muliggjort, at der kan etableres offentligt formål, i form af en daginstitution. Derudover etableres der cykelstier igennem området, som skaber forbindelser til naboområderne og skolerne Friluftsliv/rekreative interesser Planen reserverer areal til et stort fælles landskab, der etableres med cykelstier og gangstier, forskellige aktivitetsmuligheder og rekreativ anvendelse. Herudover etableres der stier i boligområderne, så hele området forbindes med et stisystem både internt og eksternt. Der sikres mulighed for etablering af en idrætshal og nogle fodboldbaner nordligst i området. Det skal sikres at opholdsarealer kan overholde miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støjniveau, der foreskriver at primære opholdsarealer ikke må have et støjniveau der overstiger 58 db. Planerne er udarbejdet, så der er rig mulighed for, at både beboere i og omkring planens område kan bruge området rekreativt. Ingen afhjælpende foranstaltninger nødvendige. Trafikstøj ved Hillerødmotorvejens forlængelse Trafikbelastningen på Hillerødmotorvejens forlængelse var i ÅDT, hvilket medfører en del trafikstøj. I forbindelse med planlægningen af Ullerødbyen er der lavet beregninger af støjudbredelsen fra de overordnede veje omkring den nye bydel. Beregningerne viser, at der de fleste steder ikke er problemer med at overholde de gældende grænser om et maksimalt støjniveau på 58 db ved de nye planlagte boligområder. Ved Hillerødmotorvejens forlængelse overskrides støjgrænserne. Der skal etableres en støjvold i området mellem Hillerødmotorvejens forlængelse og stamvejen. Støjvolden etableres i mindst 6 meters højde og kan punktvist være op til 15 m høj. Støjvolden varieres i bredden afhængig af stamvejens forløb. Nordligst i området ved Hillerødmotorvejens forlængelse ligger der et større naturbeskyttet 3 område, som forhindrer etablering af en støjvold. I dette område vurderes det, at støjgrænserne kan overholdes ved den afstand til boligområderne, som planen indeholder. Alternativt vil der blive etableret en støjskærm som støjdæmpende foranstaltning. Det vurderes, at støjvolden samt afstanden eller alternativt en støjskærm sikrer, at støjgrænserne kan overholdes. 12

14 Støjudbredelseskort med en 6 m høj støjvold Erhvervsstøj Øst for det område som planen omfatter ligger et tilgrænsende erhvervsområde med virksomheder i klasse 3-4. Erhvervsområdet bidrager med en miljøpåvirkning i form af trafikstøj, virksomhedsstøj og lugtgener. Jf. Planlovens 15 a må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. I forbindelse med planlægningen af Ullerødbyen er der lavet beregninger af støjudbredelsen fra de mest støjende virksomheder. Beregningerne viser, at de gældende grænser på 55 db ved de nye planlagte boligområder ikke umiddelbart kan overholdes. Der skal etableres en støjvold i området mellem erhvervsområdet og det nye boligområde. Støjvolden etableres i 5-7 meters højde. 13

15 Yderligere afværgeforanstaltning kan opnås, hvis der etableres afskærmning lokalt ved støjkilder på tagflader osv. Det vurderes samlet set, at støjvolden og de skærmende foranstaltninger lokalt ved støjkilder sikrer, at støjgrænserne kan overholdes. Jordbund og forurening Jordbund og forurening Områdets nuværende anvendelse som landbrugsjord og græsningsareal vil blive ændret til boligområder og rekreative områder. Vejområdet, hvor Hejrevej møder Tulstrupvej er registreret som kortlagt på vidensniveau 2, hvilket betyder, at denne del af området forventes at være forurenet. Når landzoneareal inddrages i byzonen ved lokalplanlægning vil arealet automatisk blive en del af områdeklassificeringen. Der foretages derfor ved inddragelsen en vurdering af, om området kan udtages af områdeklassificeringen. I forbindelse med udarbejdelse af denne lokalplan, er det vurderet at det nye byområde kan udtages af områdeklassificeringen. Jordhåndtering forudsættes at blive håndteret så gældende regler overholdes. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet inden for lokalplanområdet konstateres tegn på jordforurening, skal kommunens miljøafdeling kontaktes. Vand, grundvand og overfladevand Grundvandsinteresser Området overgår fra landbrugsjord til byområde. Lokalplanområdet er beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD område) og et mindre areal i den nordøstlige del af området på knap 3 ha er beliggende indenfor boringsnært beskyttelsesområde. Det øvrige område er beliggende inden for indvindingsoplandet til Æbelholt Kildeplads til Slangerup Vandværk. Området er ikke beliggende i NFI-område. OSD-områder og indvindingsoplande bør, så vidt muligt, friholdes for byudvikling og anden ændret anvendelse. Langt størstedelen af Hillerød Kommunes areal er OSD-område på nær et smalt bånd mod nord, hvor det ikke er muligt at lave byudvikling pga. beskyttelsesinteresser mv. og det vurderes, at det ikke er muligt at finde en alternativ placering, som ikke er beliggende i et OSD-område. Lokalplanens anvendelser vil ikke være grundvandstruende og området ligger indenfor det øvrige hovedstadsområde i Fingerplan 2013 og indenfor Kommuneplan 2013s områder til fremtidig byudvikling af boligområde. Lokalplanen er i tråd med kommuneplanens anvendelse indenfor området, og anvendelsen vurderes ikke at medføre en øget risiko for grundvandsforurening. Det vurderes, at byudviklingsområdets anvendelse er listet på tilladelseslisten, liste 1 på bilag 1 (boliger, børneinstitutioner, rekreative anlæg) til den statslige udmelding om vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Indtil ultimo 2015 hvor statens OSD-kortlægning forventes endelig gennemført for hele kommunen skal der tages udgangspunkt i de skærpede krav i NFI-områder, fx tekniske tiltag som veje med en tæt belægning 14

16 indrettes med fald mod afløb, hvorfra der foregår en kontrolleret afledning, at spildevandsledninger skal være tætte og at regnvandsbassiner etableres med tæt bund. Når kortlægningen er gennemført vil de relevante krav om beskyttelse af grundvandet blive indarbejdet i lokalplanen i forhold til grundvandskortlægningen for bydelens geografiske område. Lokalplanen vil stille krav om, at der etableres et forsinkelsesbassin udformet som en sø og give mulighed for etablering af andre LAR anlæg, samt muliggøre grønne tage. Samlet set vurderes anvendelsen indenfor området ikke at medføre en øget risiko for grundvandsforurening. Befæstelsesgraden vil blive øget, men dette vurderes opvejet af, at der vil ske en sikring af overfladevandet, og en bedre håndtering af overfladevand i området, herunder krav om LAR anlæg i lokalplanen. Spildevand og overfladevand Hillerød Kommune har vedtaget en ny Spildevandsplan som er gældende for området. Området er i Spildevandsplanen udlagt til separatkloakering. Afledning af øvrigt regnvand fra tage og befæstede arealer skal nedsives lokalt (se nærmere bestemmelser herom i Spildevandsplanen). Hvis al regnvand ikke kan nedsives, skal forsinkelse af overfladevand ske i henhold til Spildevandsplanen. Regnvandsbassiner skal udformes, så de indgår i områdets fællesarealer som et naturligt landskabselement, og udformes med en organisk form og således at hældningen på skråninger ikke er større end 1:5. Såfremt nedsivning ikke er muligt på grund af højt grundvandsspejl eller at jordbundstypen er dokumenteret uegnet til nedsivning eller det af andre grunde ikke er muligt at nedsive, kan tag- og overfladevand efter miljømyndighedens tilladelse udledes til separat regnvandsledning eller vandløb/sø svarende til naturlig afstrømning beregnet for en 5 årsregn for al regnvand. Områdes overfladevand skal sikres bortledt. Veje skal etableres med en tæt belægning og indrettes med fald mod afløb, hvorfra der foregår en kontrolleret afledning. Spildevandsledninger skal være tætte og regnvandsbassiner skal etableres med tæt bund. Ved alle former for nyopført boligbebyggelse (åben-lav, tæt-lav ogetagebolig) skal der er etableres anlæg til opsamling af regnvand fra tage, til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. Kravet kan fraviges, hvis boligbebyggelser opføres med grønne tage. Trafiksikkerhed/tryghed og trafikmønstre Trafikforhold Ullerød Nord grænser mod vest op til Hillerødmotorvejens forlængelse, mod øst til Tulstrupvej og mod syd til Frederiksværksgade. Den nye stamvej, som er hovedadgangsvejen til området, indrammer bebyggelsen fra vest. Stamvejen kobles på Frederiksværksgade i syd og på Tulstrupvej i nordøst. Beregningerne har rettet sig mod en vurdering af den mest hensigtsmæssige placering af stamvejen i Ullerødbyen, både ud fra et trafikalt synspunkt, men også i forhold til infrastrukturens betydning for dannelse af byidentitet. Det er vurderet, at den bedste løsning er, når stamvejen er placeret vest for de nye boliger, langs Hillerødmotorvejens forlængelse, så den også fungerer som afstandszone til boligerne. 15

17 Boligvejene kobles på stamvejen med en afstand på mellem m. Trafikbelastningen på stamvejen er mindre end ÅDT og det vurderes derfor acceptabelt at operere med krydsafstande på m. Det estimeres, at den nordlige kobling ved Tulstrupvej skal afvikle en trafikbelastning svarende til ca ÅDT og den sydlige kobling ved Frederiksværksgade ca. 700 ÅDT. Både Tulstrupvej og Frederiksværksgade forventes således at få mærkbart mere trafik end i dag. Ullerødbyens placering på kanten af bystrukturen betyder, at borgerne bruger bil i større omfang end indbyggerne i de mere centrale bydele. Den øgede trafik vurderes at kunne rummes inden for det eksisterende vejnet og forventes ikke at give trængselsproblemer. Det er en forudsætning for byggetilladelse for ny boligbebyggelse, at støjniveauet kan overholde gældende grænser pt. fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr Det skal sikres, at der ved boligerne er et maksimalt støjniveau på mindst 58 db på mindst en af boligernes facader samt på primære udendørs opholdsarealer. Det indendørs støjniveau må jf. bygningsreglementets bestemmelser maks. være 30 db. Der kan arbejdes med volde, skærme, særligt støjdæmpende vinduer mv. Vejtilslutningerne ved henholdsvis Tulstrupvej og Frederiksværksgade skal udføres som trafiksikre løsninger. Etablering af gode stiforbindelser ind til Hillerød centrum og opkobling på det kollektive trafiksystem kan medvirke til at reducere biltrafikken. Trafiksikkerhed Planens område skal vejbetjenes fra Frederiksværksgade i syd og Tulstrupvej i nord. Der skal sikres trafiksikre løsninger ved begge vejtilslutninger. Tulstrupvej er på nuværende tidspunkt trafiksikkerhedsmæssigt ikke udformet hensigtsmæssigt til trafikken i området. Planens realisering vil bidrage med yderligere trafik på Tulstrupvej. Planen udlægger et gennemgående stinet, der gør det muligt for bløde trafikanter at transportere sig væk fra de omkringliggende veje. Da området overgår til boligområde, skal der ses på en sikker skolevej ved Tulstrupvej fra området og til Sophienborgskolen. I forhold til sikker skolevej til Sophienborgskolen skal der i forbindelse med planen etableres en sikker overgang over eller under Tulstrupvej, med henblik på at højne trafiksikkerheden i området. Kulturarv, arkitektonisk- og arkæologisk arv samt landskabelige værdier Visuelle forhold Overordnet set er Ullerød Nord planlagt som en bydel, hvor der er lagt særlig vægt på nærheden til natur og grønne værdier. Hovedgrebet i planen er, i overensstemmelse med helhedsplanen, et stort fælles landskabsrum, der indrammes af nuværende og kommende boliger samt et mindre erhvervsområde. De nye boligområder strækker sig ud i det fælles landskab som tunger. 16

18 Boligbebyggelsen fastsættes i nogle overordnede delområder og byggezoner gennemskåret af en stamvej og boligveje indenfor området. Boligerne kan opføres i varierende højder, med et maks. etageantal på 3 etager (maks. 12,5 meter). Det skønnes at realisering af planen ikke vil afstedkomme et behov for afværgeforanstaltninger i forhold til visuelle forhold. Kulturarv og arkæologisk arv Den trelængede gård, Moseholmvej 10 er i SAVE-registreringen vurderet til en middel bevaringsværdi (bevaringsværdi 4). I forbindelse med lokalplanlægning skal det vurderes, om bygninger med middel bevaringsværdi skal udpeges som bevaringsværdig eller ej. For planens realisering er det forudsat, at gården rives ned. Nordsjællands Folkemuseum vurderer, at muligheden for at finde skjulte fortidsminder i Ullerød Nord som samlet område, er meget høj. Der har været ganske megen aktivitet både indenfor og omkring det berørte areal i oldtiden, og det må anses for sandsynligt, at man påtræffe yderligere fund ved realisering af jordeller anlægsarbejde indenfor lokalplansområdet. Taget på Moseholmvej 10 er faldet sammen og gården er i generelt i meget ringe stand. Huset udpeges ikke som bevaringsværdigt i lokalplanen og tillades nedrevet. Museum Nordsjælland har erklæret sig enig i vurderingen. Det er aftalt med Museum Nordsjælland, at der gennemføres en arkæologisk forundersøgelse forud for jord- eller anlægsarbejde på arealet. Hvis der i forbindelse med jord og anlægsarbejder findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, der berører fortidsminder, og museet tilkaldes. Det sikres hermed, at kulturspor bevares for eftertiden. Landskab Planens område er beliggende i landzone og overføres ved lokalplanens endelige vedtagelse til byzone. Området er i kommuneplanen udlagt til fremtidig byzone. Det er prioriteret i planen, at det eksisterende terræn bevares i videst muligt omfang, dog vil der blive terrænreguleret i forbindelse med etablering af LAR anlæg. I forhold til landskabelige værdier i området, vurderes det, at der ikke er behov for afværgetiltag som følge af en realisering af lokalplanen for området. 17

19 4.0 Overvågning En plan skal virke for sit formål. Det overvåges derfor, hvordan planen implementeres. Det forventes at give et billede af om planen lever op til de intentioner, der er i den. Overvågningen indeholder følgende Status for etablering af ubebyggede arealer i Ullerød Nord, herunder forbindelserne til de tilgrænsende ubebyggede arealer. Status på vurdering af miljøbelastningen fra trafikken og det tilgrænsende erhvervsområde. Status på vandføringsevnen i Freersvanggrøften Status på de 3 registrerede vandhuller Hillerød Kommune er myndighed for beskyttelse af naturtyper omfattet af Naturbeskyttelsesloven. 5.0 Offentliggørelse Miljøvurderingen, miljørapporten, offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af lokalplan 400 for Ullerød Nord og kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013 i en periode på mindst 8 uger jf. Miljøvurderingslovens 8. Efter at have været offentligt fremlagt, godkendes miljøvurderingen endeligt af Byrådet sammen med Byrådets endelige vedtagelse lokalplan 400 for Ullerød Nord og kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013 og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensynet er varetaget i planen. Referencer Helhedsplan Ullerød Nord, december 2014 Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord, Amphi Consult, 21. september 2012 Bidrag vedrørende miljøvurdering af helhedsplan for Ullerød Nord, Amphi Consult, 8. september 2015 Trafikal vurdering Ullerødbyen, Niras, 17. december 2014 Støjberegning trafikstøj, TetraPlan A/S, 7. november 2005 Arkæologisk udtalelse, Museum Nordsjælland, 6. maj 2015 Miljømåling ekstern støj, Orbicon, 9. september 2015 Kommuneplan 2013 Fingerplan

20 Bilag 19

21 20