Indholdsfortegnelse. Holmegård Mose - Naturpleje og naturgenopretning, reviderede projektforslag. Skov- og Naturstyrelsen, Falster Statsskovdistrikt
|
|
- Clara Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skov- og Naturstyrelsen, Falster Statsskovdistrikt Holmegård Mose - Naturpleje og naturgenopretning, reviderede projektforslag Teknisk notat COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Konsekvensvurdering af de reviderede 21 projektforslag Vandstandsforhold Biologiske forhold 6 3 Konklusion 9 4 Tegningsliste 12 1 Baggrund I efteråret 2003 udarbejdede COWI A/S en teknisk forundersøgelse for Danmarks Naturfredningsforening (DN) vedrørende naturpleje og naturgenopretning i Holmegård Mose Forundersøgelsen danner det faglige og faktuelle grundlag for et fredningsforslag fremført af DN Forundersøgelsen beskrev tre scenarier, der i forskelligt omfang hævede vandstanden i mosen På det første møde i fredningsnævnet i efteråret 2003 udbad Kulturarvsstyrelsen (KUAS) sig tid til at undersøge de kulturhistoriske og arkæologiske forhold i mosen, så hensyn til kulturarven bedre kunne indarbejdes i projektforslaget Dette resulterede i marts 2004 i en rapport om kulturarven i Holmegård Mose med anbefalinger til, hvordan der kan tages optimalt hensyn til den enestående kulturarv af international betydning, der ligger gemt i tørvelagene i dag Udover de førnævnte hensyn er det vigtigt at påpege, at det primære formål med projektet er at hæve vandstanden i mosen generelt således, at genvæksten af tørvemos fremmes og der derved sikres en gunstig bevaringstatus af den aktive højmose, der er en del af udpegningsgrundlaget for Holmegård Mose som EF-Habitatområde nr 145 Efterfølgende har Skov- og Naturstyrelsen ved Falster Statsskovdistrikt (SNS) anmodet COWI om at udarbejde et nyt scenarie 31, der tager hensyn til KUAS anbefalinger samt særlige hensyn til lodsejere i området Scenariet bygger på det tidligere scenarie 3, men med nedenstående beskrevne ændringer Desuden Dokument nr 03 Revision nr 2 Udgivelsesdato 7 juli 2004 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SHC, SLA JIJ SHC
2 2 / 12 er der efter ønske fra DN i dette notat beskrevet et scenarie 32, hvor der opretholdes to overløbsrør ved udløb til Svenskegrøften, men med samme justeringer i den øvrige del af området De bevarede højmoseflader Det foreslås, at der nedsættes skod i lunker på højmosefladerne, således at vandet stemmes op, hvor vandet ellers vil kunne rende af Det vil være muligt at presse eller banke sådanne skod ned i tørven, men det må forudsiges, at det vil være en løbende proces, hvor mosefladerne skal inspiceres hvert forår, da vandet altid vil forsøge at finde nye veje og der derved opstår behov for flere og nye skod Tornemoserenden Der laves en opstemning i Tornemoserenden ved terræntærskelen sydøst for ejendommen Broksøvej 32 (Axelsens ejendom) med et opstrøms normal vandspejl i kote 28,30 m Nedstrøms opstemningen udlignes vandspejlet gennem et stenstryg Ovennævnte opstemning erstatter tre opstemninger, der er foreslået i scenarie 3 syd og vest for Broksøvej 32 samt en opstemning i det sydlige tilløb i mosens vestlige del Broksø Broksøs skovarealer udtages helt af scenariet med undtagelse af et mindre areal i den vestlige del af Kvierum nord for Skelgrøften Pumpedriften på Broksøs landbrugsarealer opretholdes med undtagelse af et ca 6,5 ha stort areal sydvest for parken med særlige arkæologiske interesser Drænsystemet afbrydes ved pumpestationen og de to dræntilløb fra hhv Stenkistemark og Fruens Mark nord for området frilægges i åbne grøfter for at forhindre tilbagestuvning i drænsystemet og tilføre det kulturhistoriske interesseområde mest muligt vand Grøften på sydsiden af Fruens Mark og Broksøs park tilfyldes ved hjørnet af parken samt lige opstrøms tilløbet fra parken Drænudløbet fra Stenkistemark frilægges fra syd siden af alleen og vandet føres ud over det lave terræn nedenfor Drænudløbet fra Fruens Mark krydser den gamle grøft, hvor som planlægges tilfyldt og føres i en lav grøft/grøblerende ud over terræn Drænsystemet i området syd for området med de arkæologiske interesser omlægges med en afbrydelse og et lille afskærende dræn på ca 20 m, således at det afvander direkte til pumpestationen Glasværksengen/Trollesgave Drænudløbet fra Glasværksengen i mosens sydlige kant afbrydes og de sydlige og østlige dræntilløb frilægges i åbne grøfter, der leder vandet ud over terræn
3 3 / 12 Viborggården De nederste 10 m af Viborggårdens hoveddrænledning på matrikel 2b, Spagelse By, Herlufmagle frilægges i en åben grøft, der leder vandet ud over terræn for at undgå stuvning i drænsystemet Skelgrøften To opstemninger/overløbsrør ved hhv Skelgrøftens udløb i Svenskegrøften og i rørtilløb fra syd i Skelgrøften udgår af scenarie 31 Der etableres en blokering i det sydlige tilløb til Skelgrøften i forlængelse af den store nord-sydgående balke stik syd for vandskellet/opstemningen i Skelgrøften Desuden er der efter DN's ønske beregnet et scenarie 32 med samme ændringer som ovenfor nævnt, men hvor de to sidstnævnte ændringer omkring Skelgrøften ikke gennemføres 2 Konsekvensvurdering af de reviderede projektforslag 21 Vandstandsforhold I det følgende beskrives kun de konsekvenser for vandstandsforholdene, der er ændret i forhold til det tidligere scenarie 3 Dette gælder både inden for og uden for den foreslåede fredningsgrænse fra maj 2003 De bevarede højmoseflader Ændringerne af scenarie 3 påvirker ikke gradienten på det sekundære grundvandsspejl i de resterende højmoseflader Det er ikke muligt at foretage en konsekvensvurdering af vandstandsforholdene på højmosefladerne ved nedpresning af skod i tørven Det vurderes dog at et hvert tiltag, der holder vandet tilbage i højmosen, vil være til gavn for bevarelsen af højmosen Tornemoserenden Opstemningen i Tornemoserenden til kote 28,30 m ved Broksøvej 32 medfører en hævning af sommervandstanden omkring vandløbet på omkring 30 cm Der bør foretages terrænreguleringer i og på ejendommen, så den eksisterende bro og sø kan opretholdes En del ukloakerede ejendomme i og omkring Spragelse afleder til Tornemoserenden Hovedparten af disse ejendomme ligger i selve Spragelse By, hvor vandet fra ejendommene ledes via trix/septiktanke med overløb til vejafvandingsledningen og videre gennem gadekæret til en ledning langs markvejen til Tornemoserenden ca st 270 m Derudover er der enkelte ejendomme langs vejen fra Spragelse mod Pottemagerhuset som leder vandet til Tornemoserenden enten via vejafvandingsledning, direkte rørudløb, skelgrøfter eller diffust
4 4 / 12 For alle ejendommene gælder at de ligger så højt at vandstandshævningen i Tornemoserenden ikke har betydning for afløbet Spragelse ligger ca i kote 32,5 de øvrige ejendomme langs landevejen ligger i mellem kote 30 og 37,5 Den laveste ligger nærmest Pottemagerhuset og afvander formentlig til Tornemoserenden nord for (nedstrøms) den planlagte opstemning Hvis, der er ejendomme, der har problemer med aftrækket om vinteren, skyldes det derfor ikke vandstanden i Tornemoserenden, men det må skyldes lokale forhold, som dårligt afløb fra egen anlæg eller evt høj vandstand i gadekæret, hvor en stor del af afløbet går igennem Broksø I området sydvest for parken ved Broksø med særlige arkæologiske interesser vil der ikke ske nogen særlig væsentlig ændring i forhold til scenarie 3, hvor hele det pumpede areal var medtaget Vandstanden vil stige til omkring terræn på 4,5 ha i det 6,5 ha store areal, der udgør projektområdet i denne del Ved at føre drænvand fra de bagvedliggende marker ud over terrænet forsøges området at blive holdt så vådt som muligt Muligheden for at etablere et mindre vandhul på arealet har været vendt, men det kan ikke anbefales af følgende årsager For det første vil det medføre jordarbejde i et område, hvor jordarbejde generelt ikke er ønskeligt pga arkæologiske interesser For det andet er det usikkert om de tilførte vandmængder vil kunne opretholde et frit vandspejl i en sø og endelig vil en sø medføre øget fordampning fra et område, der bliver vanskeligt nok i forvejen at holde tilstrækkeligt vådt Resten af de pumpede landbrugsarealer ved Broksø bibeholder det nuværende afvandingsniveau i modsætning til scenarie 3, hvor pumpedriften ophørte og medførte en vandstandsstigning på mere end 50 cm Det skal bemærkes, at der ikke som fremført under debatten, vil blive tale om, at der skal pumpes mere på Broksøs pumper med deraf følgende øgede el-udgifter Mængden af vand der skal pumpes vil derimod blive lidt mindre, da oplandet er uændret og fordi det må antages at fordampningen stiger en smule, da der vil stå mere frit vand og vandets opholdstid øges Det er så vidt muligt forsøgt undgået at påvirke Broksøs skovarealer i Kvierum, men det lille område på ca 5 ha i den vestlige del nord for Skelgrøften, kan ikke undgås påvirket medmindre man vil give afkald på vandstandshævning i hele området syd for Gartnerhuset Vandet vil komme til at stå mellem 0 og 25 cm under terræn i sommerperioden i dette område, hvor der i dag er en drændybde på mellem 50 og 75 cm Glasværksengen/Trollesgave Glasværksengen der i dag er drænet til kote 28,30 m vil få en sommervandstand på omkring kote 29, hvilket vil medføre en vandstand omkring og lige under terræn med undtagelse af nogle små lunker, der vil blive permanent vanddækket Drænene fra markerne syd for engen vil blive ført ud i åbne grøfter, hvilket vil sikre, at der ikke sker en opstuvning af vand i drænene De foreslåede ind-
5 5 / 12 greb vil således ikke påvirke de øvrige landbrugsarealer mellem Fensmark og Glasværksengen Viborggården Hvis Tornemoserenden overholder de regulativmæssige dimensioner er den så bred og dyb, at der ikke vil opstå nogen tilbagestuvning, hvis der etableres en opstemning ved ejendommen Broksøvej 32 Det medfører, at vandspejlet i Tornemoserendens vestlige del omkring Viborggård vil komme op i kote 28,30 Bundkoten i Tornemoserenden ved station 0, dvs lige vest for mosen ved Viborggård, er i kote 28,16 ifølge vandløbsregulativet Ved en sommer vandstand på ca 10 cm vil vandspejlet således kun stige med 4 cm i Tornemoserenden omkring mosen ved Viborggården Det har ikke været muligt at fremskaffe drænkort over ejendommen, men der er i forbindelse med inspektion i marken sammen med ejeren Poul Fritzner fundet en brønd langs Fensmarkvej, hvor bundkoten i hoveddrænledningen er indmålt til 1,5 m under terræn Ifølge KMS 4-cm kort ligger brønden i ca kote 32,0 Dette stemmer godt med laserscanningen, der ikke dækker helt op til vejen, men hvor nærmeste indmålte punkt 80 m øst for brønden ligger i kote 31,6 Det kan således med rimelig sikkerhed fastslås, at hoveddrænledningens bundkote ved Fensmarkvej er i kote 30,5 Hoveddrænledningen er ca 380 m lang og har en diameter på 30 cm Den løber ud i Tornemoserenden, der har bundkote 28,16 32, ,5 31 Kote (m DNN) 30, , ,5 Fremtidigt vandsspejl i Tornemoserenden 28 27, Distance (m) Terræn Drænledning, bund Drænledning, top Figur 1 Terrænkoter og drændybde langs den formodede linieføring for hoveddrænledningen Som det ses af Figur 1 vil hævningen af vandspejlet medføre, at de nederste 20 m af drænledningen vil blive delvist vandfyldt Det er således ikke nødvendigt at gøre noget for at sikre den fortsatte afvanding af de omkringliggende om-
6 6 / 12 driftsarealer Alligevel foreslås det at drænledningen frilægges i en åben grøft på de nederste 10 m, så der med sikkerhed kan fastslås, at der ikke opstår tilbagestuvning i drænsystemet, hvis lodsejeren ønsker det Det bør bemærkes, at der i området omkring Viborggården ikke er terrændata for hele området i den laserscannede højdemodel Data er derfor blevet suppleret med data indmålt af en autoriseret landmåler Skelgrøften Den foreslåede forlængelse af balken syd for Skelgrøften, der blokerer tilløbet påvirker ikke vandstanden direkte, men tjener som sikring af vandskellet, så den centrale del af mosen ikke begynder at afvande mod øst De fjernede opstemninger på tilløbet til Skelgrøften og Skelgrøften i den østlige del af området medfører, at vandstanden forbliver som i dag, hvilket betyder et fald på op til 50 cm på et ca 6 ha stort område i forhold til scenarie 3 I scenarie 32 bibeholdes hævningen af vandstanden som i scenarie 3, der er beskrevet i den oprindelige forundersøgelse fra oktober 2003 Den øvrige del af mosen På grund af bortfaldet af tiltag i den østlige del af mosen ved scanarie 31, vil der ske en vis vandbevægelse fra områder med højere grundvandsspejl til områder med lavere grundvandsspejl Selvom der i scenarie 31 er forsøgt at danne et vandskel gennem mosen, vil der blive afledt vand fra områderne inden for projektområdet ud gennem Skelgrøften og Svenskegrøften til de pumpede arealer på Broksø alene på grund af grundvandsgradienten I scenarie 32 er dette forhold ikke tilfældet Der vil dog stadig blive trukket vand til de pumpede arealer på Broksø I dette scenarie forbedres muligheder for at fremme genvæksten af tørvemos i den østlige del af mosen, som i det oprindelige scenarie 3, da grundvandsgradienten ud af området mindskes Endelig er det værd at bemærke, at der ikke ændres ved afvandingsforholdene i forhold til Kær 40 og derved ikke ændres ved påvirkningen af en del af udpegningsgrundlaget 22 Biologiske forhold Ud fra de opstillede scenarier i det reviderede projektforslag (scenarie 31 og 32) kan de biologiske konsekvenser vurderes Vurderingen tager udgangspunkt i den biologiske kortlægning, som blev foretaget af COWI i 2003 af Holmegård Mose og som er rapporteret i den tekniske forundersøgelse (Danmarks Naturfredningsforening 2003) Det er særligt væsentligt at vurdere, i hvor stort omfang og hvordan udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet og EF-fuglebeskyttelsesområdet Holmegård Mose vil blive påvirket af de nye scenarier De højest prioriterede naturtyper i Holmegård Mose i forhold til dets status som habitatområde er kalkkæret med orkidéen mygblomst ved Kær 40 (i den nordligste del af mosen)
7 7 / 12 samt de intakte højmoseflader med aktiv højmosedannelse og karakteristiske plantearter (indikatorarter) i den vestligste midterste del af området Desuden er der den formodede forekomst af stor vandsalamander (som ikke blev dokumenteret trods adskillige eftersøgninger i områdets tørvedamme i 2003), som også begrunder udpegningen som habitatområde Endelig er området udpeget som fuglebeskyttelsesområde, der begrundes med forekomst af ynglende rørhøg og store forekomster af trækfugle som sangsvane, grågås, sædgås og krikand (især i den del af fuglebeskyttelsesområdet, som ligger øst for Svenskevejen) 221 Scenarie 31 Broksø De nordøstligste dele af området ved Broksø er i dag dels skov med enkelte tørvegrave og dels pumpede arealer, der anvendes til alm landbrugsdrift Områderne indeholder ikke intakt højmose, men der er rester af næringsfattige kær med biotopstypiske arter i skoven, og flere steder findes der store bestande af den sjældne plante femradet ulvefod Ved gennemførsel af scenarie 31 vil området ikke blive helt så vådt som i scenarie 3, og dermed nedsættes sandsynligheden for, at området via en naturlig succession kan omdannes til vådområde og på sigt fattigkær eller højmose Det vurderes dog, at der overvejende er tale om arealer, der kun i et meget langt tidsperspektiv vil kunne omdannes til egentlig højmose Endvidere skal det bemærkes, at hvis scenarie 3 gennemføres, vil området gennemløbe en succession fra landbrugsjord til rørsump, da jorden sandsynligvis er meget næringsrig, og arter som tagrør får en konkurrencefordel ved etablering og derved udkonkurrerer de andre mere lavtvoksende arter Det er således ikke særligt sandsynligt, at denne del af området ved vandstandshævning kan udvikles til værdifulde fattigkær eller højmose, med mindre der iværksættes kontinuerlig naturpleje samtidig De små områder med præg af fattigkær i det nordøstlige område af Holmegård Mose får ikke mere fugtig jordbund ved de to reviderede scenarier Det kan betyde, at disse små områder kan have svært ved at opretholde en karakteristisk flora og fungere som spredningskilde for indikatorarterne ud i de genoprettede vådere dele af randområderne rundt om mosen Femradet ulvefod trives bedst ifølge Ellenberg et al (1992) ved at stå relativt skygget på halvfugtig jord, som samtidig skal være fattig på næringsstoffer (herunder kvælstof) og med en lav ph Gennemførsel af scenarie 31/32 kan betyde, at arten ikke breder sig yderligere, da jorden ikke bliver så fugtig som den ellers kunne være blevet i scenarie 3 Artens udbredelse er dog afhængig af andet end fugtig bund, herunder spredningsøkologi og etableringssucces Det ser ud til, at der bliver tørrere i et ca 6 ha stort område syd for Skelgrøften ved scenarie 31 end scenarie 3 Her findes naturskovslignende arealer, som umiddelbart ikke er afhængige af mere fugtige forhold
8 8 / 12 Glasværksengen Ved Glasværksengen bliver vandstanden i terræn ved scenarie 31, hvilket muliggør dannelse af en egentlig eng med indslag af fattigkærsarter under forudsætning af, at jordbunden ved Glasværksengen ikke er så næringsrig, at der snarere dannes artsfattig våd kultureng, som man ser det i flere VMP II-vådeengeprojekter Denne engtype er til gengæld et godt levested/sted for fødesøgning for vadefugle og andefugle I dag er Glasværksengen en højurteeng med næringselskende urter, så sandsynligheden for udvikling af ovenstående naturtype ligger lige for Kær 40 Den værdifulde lokalitet Kær 40 med mygblomst bliver ikke påvirket mere eller mindre ved scenarie 31 Problematikken med at opretholde en levedygtig bestand af mygblomst og andre kalkelskende plantearter er beskrevet i Danmarks Naturfredningsforening (2003), og det ændrer scenarie 31 således ikke på Viborggård I den vestligste del bliver der vådere omkring kalkkæret i lokalitet 47 og videre vestpå hen til moseområdet ud for Viborggård (lokalitet 102) I dag er der ingen særlige botaniske værdier i lokalitet 102 En højere vandstand sikrer området som moselokalitet på længere sigt, men da den er meget næringsrig, er det næppe muligt, at der skulle skabes feks fattigkær her ved en vandstandshævning Til gengæld kan vandstandshævningen skabe bedre økologisk sammenhæng mellem mosen ved Viborggård (lok 102) og Holmegård Mose Det nuværende braklagte areal mellem de to moser vil få karakter af fugtig eng, især hvis det samtidig afgræsses med kvæg Dermed skabes der en spredningskorridor mellem moserne samt et nyt levested for feks frøer, fugle og engplanter 222 Scenarie 32 For de eksisterende og potentielle naturværdier i området ved Glasværksengen og i den vestligste del op mod Viborggård er der ikke forskel på scenarie 31 og 32 Det bliver lige vådt i begge scenarier og vådere end scenarie 3 Skelgrøften Der vil ske en forbedring for de eksisterende og potentielle naturværdier i resterne af den nedbrudte højmose i området syd for Skelgrøften, der stadig er domineret af typiske højmose-arter, men med pågående invasion af birk og blåtop Scenarie 32 medfører en forbedring af de hydrologiske forhold i de eksisterende fattigkærsområder og levesteder for femradet ulvefod i forhold til scenarie 31 Ud fra en naturmæssig vurdering er 32 et bedre scenarie end Konklusion ifht Natura 2000-interesserne Ud fra den overordnede konsekvensvurdering kan der siges følgende:
9 9 / 12 Kær 40 med mygblomst bliver ikke påvirket yderligere af scenarie 31/32 ifht scenarie 3 De aktive højmoseflader, som bla skal være kilden til opbygning af aktiv højmose i Holmegård Mose, vil i nogen grad blive gjort vådere af de nedpressede skod og bør derfor have en positiv effekt ifht scenarie 3 Ingen potentielle levesteder for stor vandsalamander påvirkes af scenarie 31 og 32, da der ikke ændres på vandstanden i tørvegravene (her forventes arten at leve, hvis den ellers stadig opretholder en bestand i Holmegård Mose) Der vil ikke være grundlag for en fremtidig udvikling af flere højmose/fattigkærsarealer i den østligste del af mosen omkring Broksø ved scenarie 31/32, da der bliver tørrere end ved gennemførsel af scenarie 3 Scenarie 32 forbedrer de hydrologiske forhold omkring den nedbrudte højmose syd for Kvierum og Skelgrøften i den østlige del, hvilket skaber grundlag for en mulig genopretning af højmosen i dette område Dette område påvirkes ikke i scenarie 31 Ved gennemførsel af scenarie 31/32 genskabes der som i scenarie 3 mere fugtige eng-/moseområder, som de rastende fugle i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet har gavn af Samtidig skabes der levesteder for rørhøg, der er ynglefugl i udpegningsgrundlaget 3 Konklusion På baggrund af de foreslåede ændringer af de vandstandshævende foranstaltninger er der foretaget en justering af projektgrænsen i forhold til den oprindeligt foreslåede fredningsgrænse i fredningssagen fra maj 2003 (se kort 1-31 og 1-32) For scenarie 31 er grænsedragningen er foretaget på baggrund af de hydrologiske forhold, således, at alle arealer (afgrænset som deloplande), der påvirkes af de vandstandshævende tiltag er medtaget i projektområdet Derudover er områder i randen af mosen, der indeholder arkæologiske interesser og derfor bør beskyttes mod omrodning i jordlagene, taget med Samme forudsætninger er anvendt for grænsedragningen for scenarie 32 I den vestlige del af mosen er projektgrænserne for de to scenarier sammenfaldende, mens den oprindelige grænse fra maj 2003 er anvendt for scenarie 32 i den østlige del med indtagelse af arealerne øst for Glasværket, der er reduceret en smule på baggrund af KUAS' ønsker og behov Det samlede areal for projektområdet er 442 ha for scenarie 31 og 690 ha for scenarie 32 (se figur 2 og 3) Inden for projektområdet er det ikke hele arealet, der påvirkes af de vandspejlshævende tiltag De deloplande inden for projektområdet, der påvirkes hydrologisk udgør således hhv 409 ha for scenarie 31 og 465 ha for scenarie 32
10 10 / 12 Påvirkningsgraden af arealerne fordeler sig således for de to scenarier: Tabel 1 Fordelingen af den relative vandstandsændring i forhold til det eksisterende afvandingsniveau for de to scenarier Vandstandsændring Scanarie 31 Scenarie 32 Ingen ændring 192 ha 416 ha 0-0, 25 m 144 ha 154 ha 0,25-0,50 m 83 ha 91 ha > 0,5 m 23 ha 29 ha Det bør bemærkes, at i området omkring Viborggården er afgrænsningen blevet foretaget, så det med god marginal sikres, at der ikke påvirkes arealer uden for projektområdet Sammenlignet med det oprindelige scenarie 3 indebærer scenarie 31 og 32, at der tages hensyn til de arkæologiske interesser i Holmegård Moses randområder, svarende til de anbefalinger KUAS har givet Scenarie 32 indeholder desuden områderne med arkæologiske interesser i den østlige del af mosen omkring Hopperum, der derved sikres Ved opstemningen i Tornemoserenden, der erstatter de fire tidligere foreslåede opstemninger, forenkles reguleringen af mosens afløb mod nord
11 Holmegård Mose - Naturpleje og naturgenopretning 11 / 12 Figur 2 Projektområdet ved scenarie 31 delt op i delområder med arealet i hektar angivet for hvert delområde Figur 3 Projektområdet ved scenarie 32 delt op i delområder med arealet i hektar angivet for hvert delområde
12 12 / 12 Tilføjelsen af Glasværksengen mellem Glasværket og Fensmark Skov medfører udover beskyttelsen af kulturarven under muldlaget også at det opstår en buffer-zone mellem mosen og omdriftsarealerne, hvor drænvandet fra disse ledes ud over engen, hvorved der sker en reducering af næringsstofbelastningen inden drænvandet når de botanisk værdifulde områder i mosen Det samme fænomen vil gøre sig gældende for området nord for Viborggården, hvor drænvandet vil blive renset i jordmatricen inden det når selve mosen I lighed med 0-alternativet, forbedrer scenarie 31 ikke mulighederne for at fremme genvæksten af tørvemos i den østlige del af mosen, der indeholder nogle af de arealer, der indeholder typisk højmose-flora og dermed har potentiale mht genetablering af en aktiv højmose Disse arealer er klassificeret som naturtype 7120 i EF-Habitatdirektivet ("Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse") Det drejer sig om området omkring lokaliteterne og i den oprindelige forundersøgelse En forringelse af området som følge fortsat udtørring kan forventes at fastholdes Scenarie 32 må forventes at have positiv effekt for genvækst af tørvemos i de pågældende områder, da vandspejlet hæves i de omkringliggende områder og forbedrer derved muligheden for en gunstig bevaringstatus for naturtypen, der er en del af udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområdet Det skal dog bemærkes, at man i scenarie 31 ikke fraskriver muligheden for senere at tilføje arealerne i den østlige del i projektområdet Men hvis projektgrænsen som i scenarie 31 vælges bør eventuelle restriktioner lagt på anvendelsen af Holmegård jorder og skove omkring Hopperum i forbindelse med fredningssagen ophæves 4 Tegningsliste Tegning Titel Målestok Dato 1-31 Konsekvenskort, Scenarie 31 1: Konsekvenskort, Scenarie 32 1: Ændring i vandstand ift eksisterende afvandingsforhold, Scenarie Ændring i vandstand ift eksisterende afvandingsforhold, Scenarie 32 1: :
MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereRESUME. Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/ LIFE Raised Bogs
RESUME Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/000012 LIFE Raised Bogs 3. maj 2017 Indledning Norddjurs Kommune har anmodet rådgivningsfirmaet Bangsgaard & Paludan ApS
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereNaturforbedring i Sandlyng Mose Projektresumé November 2016
Sorø Kommune Naturforbedring i Sandlyng Mose Projektresumé November 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BAGGRUND 1 2. PROJEKTBESKRIVELSE 3 3. PROJEKTETS KONSEKVENSER 5 1. BAGGRUND Sandlyng Mose er en tidligere
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mereNørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag
Memo Titel Skjern Hovedgaard - Nørreå Dato 23 november 2010 Til Viborg Kommune, Keld Schrøder-Thomsen COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 wwwcowidk Kopi Fra COWI
Læs mereFredning af Holmegårds Mose
Danmarks Naturfredningsforening Fredning af Holmegårds Mose Ikke-teknisk resumé af forundersøgelserne for naturpleje og naturgenopretning Oktober 2003 DDO99, copyright COWI Fredning af Holmegårds Mose
Læs mereGrave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2
Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereHøring af vandløbsregulering i forbindelse med Natura 2000-hydrologiprojekt og naturgenopretning i Ålemosen ved Humble
Til lodsejere, relevante myndigheder & interesseorganisationer Center for Vækst og bæredygtighed Teknik og Miljø Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 E-mail: Dato: 16.05.2019 J. nr.: 15/1116 Ref.:
Læs mereVÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE
JUNI 2017 ASSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE DETAILPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2017 ASSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereNOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR.
NATUR- OG MILJØ SVENDBORG KOMMUNE D. 29.09.2011 NOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR. Baggrund I regeringens og Dansk Folkepartis Grøn Vækst-aftale er det besluttet, at der i Danmark
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereBradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen
Læs mereNOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard
NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mereNotat: Idéskitse med konsekvensvurdering af projekt til etablering af naturlig hydrologi på naturareal i Ålemosen på Langeland
Notat: Idéskitse med konsekvensvurdering af projekt til etablering af naturlig hydrologi på naturareal i Ålemosen på Langeland Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Version:
Læs mere4 Vandets bevægelser i mosen 9. 5 Status og prioriteringer 11
NATURSTYRELSEN NÆRINGSSTOFFER OG VANDBEVÆGELSER I HOLMEGAARD MOSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FORUNDERSØGELSE INDHOLD 1 Baggrund 2 1.1
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL PRÆSENTATION Indhold af teknisk forundersøgelse Projektgrænsen Projektforslag Konsekvensberegninger TEKNISK
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Kongens Mose Delprojekt nummer: 10 SAC: DK009X061 Besigtigelsesdato: 8.
28. januar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Kongens Mose Delprojekt nummer: 10 SAC: DK009X061 Besigtigelsesdato:
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereTeknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND
Bilag 5 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse 23. juli 2015 Vores
Læs mereProjektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE
Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder 03-10-2018 HSK/NASPE Kort 1 Oversigt projektområder Hovedtal: Påvirket areal 57,4
Læs mereForslag til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd
Forslag til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd -Udkast til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd Lokalitet: Matr. 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd Rekvirent
Læs mereKerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks
Læs mere1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...
Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereCenter for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 5-12-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Supplerende notat vedr bundkoter i
Læs mereAnlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007
Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III Forundersøgelse og detailprojekt Februar 2007 Udgivelsesdato 21. februar 2007 Projekt Herluflille Udarbejdet Lars Brinch Thygesen og Palle Reschat Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereOPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2
FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING
Læs mereDatagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.
NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0
Læs mere1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften. 2 Projektbeskrivelse for omlægningen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
BANEDANMARK OMLÆGNING AF VALMOSEGRØFTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTBESKRIVELSE INDHOLD 1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereREGULERING AF BRUDESØBÆK. Projektbeskrivelse oktober Naturstyrelsen
REGULERING AF BRUDESØBÆK Projektbeskrivelse oktober 2018 Naturstyrelsen ------------------------------------------------ 1 INDLEDNING... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Formål... 2 1.3 Projektområdets afgrænsning...
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereBording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017
Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st. 5825 m og st. 5950 m Oktober 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE FORHOLD OG KONSEKVENSVURDERING...5
Læs mereTorsted Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Torsted Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Rebild Kommune
Læs mereVVM-screening af vådområde ved Urup Dam - delområde vest.
Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 66 15 14 67 Fax: 65 15 14 99 Email: sby@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 27-06-2012 VVM-screening af vådområde ved Urup Dam - delområde
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereProjektet sendes i offentlig høring og fremlæggelsen sker i henhold til 15 i
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for rørlægning af en åben grøft Faaborg-Midtfyn Kommune søger på vejene af Tarup Davinde I/S, godkendelse til, at rørlægge ca. 40 m af en drængrøft.
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereSagsnr. 06.02.03-P19-1-15
Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund
Læs mereAnsøgning modtaget 14. marts 2017
Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Læs mereKYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE
KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE S Agenda Projektområdet Den værdifulde natur Naturprojektet Lodsejerundersøgelse Tidslinje & Samarbejdsparter Entreprisen
Læs mereForslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge
Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vurdering af arealerstatninger. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen. Teknisk notat. 1 Baggrund
Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen Vurdering af arealerstatninger Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose
Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F62 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 919 hektar Området består
Læs mereSagsnr P
Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereHolmegårds Mose. Naturpleje og naturgenopretning Forundersøgelser
Danmarks Naturfredningsforening Holmegårds Mose. Naturpleje og naturgenopretning Forundersøgelser Teknisk rapport Oktober 2003 Dokument nr. 58252-R01 Revision nr. 03 Udgivelsesdato 3. oktober 2003 Udarbejdet
Læs mereSeparatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen
Læs mereMiddelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.
NOTAT Projekt Kunde Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 01 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for infiltration
Læs mereMasnedøgade København Ø Telefon: Mail:
Dato: 22. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet E-mail: nmkn@nmkn.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Yderligere bemærkninger til DN s klage over dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereJohansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI
Johansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI Varde Kommune Team Miljø og Team Natur og Park Email: vardekommune@varde.dk Sag nr.: 135109 Dato: 06.10.2014 E-mail: ojp@j-k-as.dk Telefon: 40 95 85 07
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereKalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
NOTAT Projekt Kalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning Projektnummer 3621800119 Kundenavn Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Dato 16. marts 2018 Fra
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG
Til Kolding Kommune Dokumenttype Lodsejerresumé Dato 29. juni 2011 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker
Læs mereKarup Å Restaureringsprojekt Udlægning af ekstra grus på gydebanker fra st m til st m Oktober 2017
Karup Å Restaureringsprojekt Udlægning af ekstra grus på gydebanker fra st. 2370 m til st. 2590 m Oktober 2017 Sagsnr: 2017/12898 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN SKELBYVEJ 144, LB. NR. 38 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.
Læs mereSagsnr P
Projektgruppen for vådområdeprojektet Dato 26. juli 2017 Sagsnr. 06.02.15-P19-1-17 BYGGERI OG NATUR Tilladelse efter vandløbslovens 16, 17 og 38 til nedlæggelse af et enkeltmands pumpelag og regulering
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Læs mereBilag 6. Teknisk notat. Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper
Bilag 6 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Teknisk notat Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper 10. juni 2014 Vores
Læs mere4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse
4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny
Læs mereNaturforbedring af Verup Mose Projektresumé, LIFE/NAT/DK/ Sorø Kommune Natur og Miljø November 2016
Naturforbedring af Verup Mose Projektresumé, LIFE/NAT/DK/00183 Sorø Kommune Natur og Miljø November 2016 Udarbejdet af: Niels Riis Dato: 21-11-2016 1. INDLEDNING Verup Mose er en tidligere højmose i den
Læs mereVesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland
NOTAT Projekt Vådområdeprojekt i Simested Ådal Projektnummer 1391400234 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland Korrektion af højdemodel
Læs mereVådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen
Læs merePlejeplan for Holmegaards Mose
Plejeplan for Holmegaards Mose 2010-2013 Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm - juli 2010. 1 Baggrund I april 2009 stadfæstede Naturklagenævnet fredningen af Holmegaards Mose. Fredningskendelse bygger delvist
Læs mereFly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 228 Stenholt Skov og Stenholt Mose Udkast til Natura
Læs mereForslag til høringssvar: Justering af Natura 2000-afgrænsninger høringssvar fra Esbjerg Kommune
Miljøstyrelsen Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 18. december 2017 Sagsid 17/2001 Forslag til høringssvar: Justering af Natura 2000-afgrænsninger høringssvar fra Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune har i forbindelse
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereVådområde Granslev By Enge
Granslev Forsamlingshus, 22. januar 2015 Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Vådområde Granslev By Enge Grontmij a/s Rådgivende ingeniørvirksomhed Ca. 1200 fuldtidsansatte i DK Naturafdeling i Århus/Glostrup
Læs mereHarre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Læs merePlejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)
Plejeplan for moser ved Gulstav 2018-2028 (delprojekt nr. 10) Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskyttelsesmæssig status... 3 3. Beskrivelse af området og potentiale... 4 4. Målsætning for moserne ved Gulstav...
Læs mereRingsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Læs mereOpmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet.
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 2-10-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Bilag til referat af møde 1. sept.
Læs mereLars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18
Kortlægning af afvandingsforhold Notat Bilag: Tegning 01: Afvandingsforhold, vintermiddel Tegning 02: Afvandingsforhold, sommermiddel, før-grødeskæringssituation Tegning 03: Afvandingsforhold, sommermiddel,
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereElkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune
Læs mereHo Bugt Naturlig hydrologiprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733
Læs mereTeknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND
Bilag 6 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse 4. maj 2015 Vores reference: 31.1014.04
Læs mereAfgørelse vedr. vandløbsregulering i forbindelse med Natura 2000-hydrologiprojekt og naturgenopretning i Ålemosen ved Humble
Til lodsejere, relevante myndigheder & interesseorganisationer Center for Vækst og bæredygtighed Teknik og Miljø Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 E-mail: teknik.miljoe@langelandkommune.dk
Læs mereMiljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Læs mereSimested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereNotatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige
NOTAT Projekt Oversvømmelse i Skovmose på Sydals Projektnummer 1431100020 Kundenavn Emne Til Fra Kvalitetssikring Sønderborg Kommune Grundlag for prioritering af projektforslag Hans Erik Jensen Ebbe Enøe
Læs mereNatura 2000-handleplan. Mose ved Karstoft Å. Natura 2000-område nr. 70. Habitatområde nr. H63
Natura 2000-handleplan Mose ved Karstoft Å Natura 2000-område nr. 70 Habitatområde nr. H63 Kolofon Titel Natura 2000-handleplan 2016-2021 Mose ved Karstoft Å Natura 2000-område nr. 70 Habitatområde H63
Læs mereBiskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Biskæret Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Morsø Kommune
Læs mere