Aabenraa Kommune Idrætsfacilitetsanalyse

Transkript

1 Aabenraa Kommune Idrætsfacilitetsanalyse Workshop om idrætsfacilitetsanalysens konklusioner og anbefalinger 11. November 2015

2 Dagsorden 1. Velkomst og opsummering på processen 2. Opsumming af idrætsfacilitetsanalysen Resultater og konklusioner fra kapacitetsanalysen Det fremtidige kundegrundlag for idrætsfaciliteterne Resultater og konklusioner fra analysen af idrætsfaciliteterne Resultater og konklusioner fra den økonomiske analyse på området 3. Hvor ser Frejo&Steen de fremtidige udfordringer og potentialer på idrætsfacilitetsområdet i Aabenraa Kommune. 4. Foreløbige konklusioner og anbefalinger 5. Workshops og debat om løsninger på de fremtidige udfordringer. 6. Opsummering på workshops 7. Slut

3 Projektets formål At gennemføre en udviklingsproces, der kan bidrage til at realisere de formulerede mål i Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik. Herunder især: At skabe bedre adgang til kultur- og fritidstilbud for borgerne i hele Aabenraa Kommune At ruste foreningerne til at tilbyde fleksible ordninger for deres medlemmer.

4 Status på Processen Workshops 18. maj Opstartsmøde 24. august Brugerworkshop 15. september Studietur 1. oktober Workshop med de selvejende haller 21. Oktober workshop om foreløbige konklusioner / og scenarier til drøftelse 11. november Workshop om tilskudsmodeller samt præsentation af kapacitetsanalyse 1. december idrætsfacilitetsanalysens endelige konklusioner og anbefalinger præsenteres i Byrådssalen. Kapacitetsanalyse Uge 44 Rapport forventet i uge 46 +/- en uge resultater præsenteres 11. november Kvalitativ undersøgelse Besøgt alle idrætsfaciliteter. Indhentet øvrige informationer, befolkningsdata, konkurrenter, skoler, lokalsamfund Spørgeskemaundersøgelse alle haller Udkast til hovedkonklusioner præsenteres 11. november til drøftelse med idrætsfaciliteterne. Udarbejdelse af endelig rapport Økonomi og tilskudsmodeller - tilskudmodeller afventer tilbagemeldinger fra idrætsfaciliteter og politisk stillingtagen før endelige anbefalinger - tilskuds- og organiseringsmodeller for de grønne områder er under bearbejdning. minimumskrav til idrætsfaciliteter afventer politisk behandling. November januar bearbejdning af konkrete scenarier for udvikling. Konklusioner og anbefalinger ultimo januar / februar 2016

5 Kapacitetsanalysen Statistik og metode indsættes inden mødet

6 Kapacitetsanalyse Idrætshaller

7 Kapacitetsanalyse Øvrige aktivitetslokaler

8 Kapacitetsanalyse Fitness lokaler

9 Kapacitetsanalyse samlet Idrætshaller samlet

10 Kapacitetsanalyse samlet Øvrige aktivitetslokaler

11 Kapacitetsanalyse Fitness lokaler

12 Udøverne

13 Cafeteria og mødelokaler

14 Antal personer i idrætshallerne

15 Kapacitetsudnyttelse pr. aktivitet

16 Idrætslokaler samlet

17 Kapacitetudnyttelse

18 08 16 hele ugen En idrætsfacilitet med bedre udnyttelse hele ugen

19 En idrætsfacilitet med udfordringer hele ugen hele ugen

20 Det fremtidige brugergrundlag Aldersgruppe Udvikling i antal Foretrukken idræts form 0 6 år Foreningsidræt/gymnastik/holdidræt Foreningsidræt/ fitness/privat/ holdidrætter/selvorg Fitness / foreningsidræt/ selvorganiseret/privat/ inaktiv Fitness / privat/ foreningsidræt/selvorganiseret/ sundhed Sundhed/Fitness/foreningsidræt Sundhed/Fitness/foreningsidræt Sundhed/Fitness/foreningsidræt Sundhed/Fitness/foreningsidræt 2015 tal = gennemsnit for 2012 og 2018

21 Lokale tal Skoledistrikt Lyreskovskolen Felsted Ravsted Kollund Kliplev Kongehøjskolen Varnæs Løjt Stubbæk Genner Hellevad Hjordkær Hovslund Hærvejsskolen Tinglev Kolstrup Bolderslev Bylderup

22 Brugernes ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Workshop Udendørs arealer skal medtænkes som idrætsfaciliteter i den kommunale planlægning. Fleksibilitet og muligheden for at dyrke idræt på varierende tidspunkter året rundt er et nøglekrav. Borgerne ønsker sig mere individuelle og mere sundhedsprægede aktiviteter. Borgerne forventer, at IT integreres i videst muligt omfang til at lette booking, kommunikation og administration. Idrætsfaciliteterne ønskes udviklet som en samlet fleksibel ramme om familiens idrætsudøvelse. Medarbejderne på idrætsfaciliteterne forventes at indtage en mere aktiv rolle i forhold til at udvikle og koordinere aktiviteter. Frivillige og foreninger ses fortsat som centrale udbydere af idrætsaktiviteter. Men det lønnede personale eller andre aktører på idrætsområdet ses også som mulige udbydere - evt. i samarbejde med foreningerne.

23 Toftlund Haderslev Kommune 20X 40 haller til traditionel idræt Hovslund Stationsby Hovslund Idrætsanlæg Agerskov Genner Bugt Genner Idrætsanlæg Barsø Genner Tønder Kommune Løgumkloster x 40 hal i Aabenraa Multiarena Hellevad Idrætsanlæg Hellevad Rødekrohallen Rødekro Sunhedscenter Agoraen Rødekro Fladhøj Idrætsanlæg Aabenraa Aabenraa Svømme- og Idrætscenter Løjt Kirkeby Løjt Idrætsanlæg Aabenraa Stadion Aabenraa Fjord Ca. 10 min kørsel fra center af ringen Nordborg Als Ravsted Ideætsanlæg Ravsted Hjordkær Idrætsanlæg Hjordkær Bolderslev Bolderslev Idrætsanlæg Stubbæk Ensted Idrætsanlæg Varnæs Varnæs Idrætsanlæg Bovrup Idrætsanlæg Bovrup Als Fjord Felsted Idrætsanlæg Felsted Uge Idrætsanlæg Sønderborg Kommune Tønder Bylderup Idrætsanlæg Kliplev Idrætsanlæg Kliplev Bylderup-Bov Tinglev Fritidscenter Deutsche Sporthalle Tinglev Søgård Idrætsanlæg Bjerndrup Idrætsanlæg Tinglev Gråsten Sønderborg Rens Holbøl Idrætsanlæg Holbøl Broager Tyskland Kruså Grænsehallerne Bov Barak 80 Bov Svømmehal Padborg Padborg Stadion og Tennisanlæg Flensborg Kollund Flensborg Fjord Halanalyse Oversigtskort Dato: Mål:1: Intitaler: Aabenraa Kommune - GST - COWI Kultur, Miljø & Erhverv Skelbækvej Aabenraa

24 Toftlund Haderslev Kommune Agerskov Hovslund Stationsby Hovslund Idrætsanlæg Fitnessbranchen Genner Bugt Genner Idrætsanlæg Genner Barsø Ca. 17 min kørsel Løjt Kirkeby Løjt Idrætsanlæg Tønder Kommune Løgumkloster Ravsted Ideætsanlæg Ravsted Hellevad Idrætsanlæg Hellevad Rødekrohallen Sport og Fitness Agoraen Rødekro Fladhøj Idrætsanlæg Aabenraa Aabenraa Svømme- og Idrætscenter Hjordkær Idrætsanlæg Hjordkær Rødekro Sunhedscenter Fitness Syd Aabenraa Stadion Fitness World Aabenraa Fjord Loop Aabenraa Varnæs Varnæs Idrætsanlæg Stubbæk Bovrup Idrætsanlæg Bolderslev Ensted Idrætsanlæg Bovrup Bolderslev Idrætsanlæg Ca. 10 min kørsel fra center af ringen Als Fjord Nordborg Als Uge Idrætsanlæg Felsted Idrætsanlæg Felsted Loop Sønderborg Sønderborg Kommune Tønder Bylderup Idrætsanlæg Kliplev Idrætsanlæg Kliplev Bylderup-Bov Tinglev Fritidscenter Deutsche Sporthalle Tinglev Søgård Idrætsanlæg Bjerndrup Idrætsanlæg Tinglev Sport og Fitness Gråsten Sport og Fitness Sønderborg Rens Holbøl Idrætsanlæg Holbøl Broager Tyskland Kruså Grænsehallerne Bov Barak 80 Bov Svømmehal Sport og Fitness Padborg Padborg Stadion og Tennisanlæg Flensborg Kollund Flensborg Fjord Halanalyse Oversigtskort Dato: Mål:1: Intitaler: Aabenraa Kommune - GST - COWI Kultur, Miljø & Erhverv Skelbækvej Aabenraa

25 Idrætsfacilitetsanalysen Spørgeskemaundersøgelse fra alle idrætsfaciliteter Besøg ved alle faciliteter og møder med bestyrelsesrepræsentanter Gennemgang af relevante dokumenter og materialer Vi har analyseret på: De ledelsesmæssige ressourcer herunder medarbejdere og bestyrelser. Organisering og samarbejde på området Bygningsmassen Anvendelsen af IT værktøjer Økonomi Udviklingen af nye aktiviteter

26 Ledelsen i lokalhallerne Bestyrelserne er generelt fokuseret på bygninger og drift, idet foreningernes anses som havende monopol op idrætsaktiviteterne. Der er en generelt god forståelse for behovet for udvikling af nye aktiviteter, men der mangler ressourcer til at iværksætte udvikling af nye idrætstilbud og organiseringsformer. Der findes primært håndværksmæssige og byggetekniske og økonomiske kompetencer i bestyrelserne. Flere bestyrelser har udfordringer med rekruttering af bestyrelsesmedlemmer / generationsskifte. Bestyrelserne er bevidste om udviklingsbehovet men ingen har været på kursus / komptenceudvikling.

27 Medarbejdere I et fremtidsperpektiv kan der identificeres to typer af medarbejdere: Halinspektøren med primær ansvar for de fysiske rammer. Centerlederen der indgår aktivt i udviklingen af hele faciliteten herunder aktiviteter. I de undersøgte idrætsfaciliteter findes der helt overvejende halinspektører. Bestyrelserne ser med enkelte undtagelser ikke medarbejderne som udviklingsmedarbejdere med selvstændigt ansvar og kompetence til igangsættelse af aktiviteter. De ansatte indgår kun i meget begrænset omfang i gensidig erfaringsudveksling og samarbejde med de andre idrætsfaciliteter. De yngre medarbejdere efterspørger efteruddannelse og hjælp til udvikling. Efterspørgslen efter uddannelse og kompetenceudvikling bunder i at medarbejderne og bestyrelserne kun i meget få tilfælde ser deres rolle som igangsættere af aktiviteter.

28 Frivillige De frivillige opleves som vanskelige at engagerede i de større opgaver som haldrift og administrativ foreningsledelse De frivillige ildsjæle er der stadig men de er fokuserede på de traditionelle idrætsaktiviteter og har svært ved at finde ressourcer og kompetencer til at udvikle nye tilbud De frivillige fungerer i stigende grad som projektfrivillige. På flere områder sker der en glidende overgang i retning af ansatte der overtager ansvaret for idrætsaktiviteter. De unge ses som en særlig udfordring at rekruttere som frivillige

29 Anvendelse af IT Conventus er i brug alle steder. Der er generelt mindre tilfredshed med Conventus som betragtes som besværligt og mindre brugervenligt. Systemet angives til at være mindre anvendeligt til fleksible bookinger i et korttidsperspektiv. De fleste faciliteter har implementeret elektroniske nøglesystemer og er meget tilfredse med det andre overvejer eller er på vej. Flere udtrykker skepsis overfor at brugerne selv skal kunne lukke sig ind og ud, baseret på frygt for hærværk og ubudne gæster. Der arbejdes, men enkelte undtagelser, ikke med onlinebooking eller andre ligende fleksible tilmeldingsløsninger.

30 Organisering Lokalsamfundenes udbud og udvikling af idrætsfaciliteter og idrætsudbud er generelt bundet op på få personer. Meget forskellige løsninger og måder at organisere sig på. Nogle modeller er bæredygtige andre kan få væsentlige problemer inden for en kort årrække. De større idrætscentre arbejder med udvikling på forskellige områder, men er forsat funderet i et forenings, - og frivillighedsparadigme. Halinspektørernes rolle ændrer sig gradvist og mere eller mindre bevidst. Men er fortsat meget lidt involveret i aktiviteterne. I flere tilfælde har idrætsfaciliteterne indgået en aftale med en privat operatør om at drive fitnesscenter.

31 Samarbejde mellem hallerne Idrætsfaciliteterne samarbejder stort set ikke, men ser hinanden som konkurrenter Vi har undersøgt områder som: Videndeling (nøglesystemer, energi, fitness) Fælles åbne og lukke vagter. Samdrift af idrætsfaciliteter. Aktiviteter: (foreningsregi) Ældre gymnastik Instruktører Kurser og udvikling Weekend aktiviteter Der sker stort set inden erfaringsudveksling mellem hallerne heller ikke selv om de ligger placeret meget tæt.

32 Bygningsmassen Der mangler lokaler til fitness og funktionel træning, samt mindre lokaler til funktionel træning i mange haller Især de små lokalhaller mangler mindre lokaler til kvindeidræt, ældreidræt og lignende aktiviter. Flere lokalhaller har et behov for modernisering af facader, lysindfald, omklædningsrum og indretning af opholdsarealer, hvis de skal være attraktive for nye brugergrupper og især kvinder Der er mange mødelokaler og cafeterier som står ubenyttede hen. Der er flere lokale tiltag i gang vedr. ombygning og etablering af nye idrætsformer, som fitness, spinning og crossfitt

33 Udvikling af nye aktiviteter Idrætsfaciliteterne og foreningerne mangler generelt: Dygtige instruktører, så de kan fastholde medlemmerne Ressourcer til at udvikle og fastholde aktiviteter for nye grupper Økonomi til at igangsætte nye aktiviteter Personale ressourcer til at udvikle og fastholde nye aktiviteter

34 Driftsomkostninger for lokalhallerne Er vanskelig at sammenligne og vurdere grundet forskellige regnskabsprincipper og kontoplaner. Der er forskelle på de personalemæssige omkostninger hallerne imellem.

35 Tilskudsmodeller Bestyrelser og medarbejder er generelt præget af, at være i et system med faste tilskud Der bør arbejdes med en ny tilskudsmodel, der belønner aktivitet Tilskudsmodellen bør desuden understøtte ny aktiviteter Desuden kan det overvejes om tilskudsmodellen skal understøtte samarbejde på tværs af hallerne

36 Konklusion Der er en gab mellem de fremtidige brugergruppers behov og ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter og den konstaterede virkelighed. Der er store individuelle forskelle på idrætsfaciliteternes kapacitetsudnyttelse og efterlevelse af krav til fremtidens idrætsfaciliter. Der er et stort uudnyttet potentiale for bedre udnyttelse af idrætsfaciliteterne. Hvis idrætsfaciliteterne forsat skal have en relevans for befolkningen som helhed og dermed kunne retfærdiggøre at modtage kommunale tilskud skal de udvikles. Det er ikke en mulighed ikke at gøre noget! Der er brug for en løsning, som peger ind i fremtiden ikke bare en justering!

37 Forslag til nye rammebetingelser for idrætsfaciliteterne 1. Harmoniserede økonomiske tilskudsrammer med en højere grad af brugerbetaling baseret på aktivitet frem for drift af bygning. 2. Krav om transparent lokaleanvendelse med online booking og elektronisk adgang til sikring af en optimal lokaleudnyttelse 3. Krav om fælles anvendelse af bookingsystemer 4. Krav om regnskabsaflæggelse i henhold til fælles standarder 5. Krav om deltagelse i fælles markedsføringsplatform / hjemmeside til sikring af borgerrettet kommunikation. 6. Krav om deltagelse i tværgående samarbejde om udvikling af fælles aktiviteter, videndeling og udviklingsprojekter

38 Principielle anbefalinger til Aabenraa Kommune 1. Indførelse af ensartede tilskudsmodeller / betalingsmodeller, der i højere grad er baseret på aktivitet og mindre på drift, til sikring af at idrætsfaciliteter og foreninger tager ansvar for anvendelse og afmeldelse af ikke anvendte kapaciteter. 2. Nye aktivitetsbaserede tilskudsmodeller bør implementeres over en 3 årig periode for at give idrætsfaciliteterne tid til at omstille sig. 3. Ensrette betaling for leje af lokaler i alle kommunale og selvejende idrætsfaciliteter for at sikre lige markedsvilkår for alle idrætsfaciliteter og foreninger. 4. Et eventuelt provenu skal tilbage til området til renovering, udvikling af nye aktiviteter og administrative støttefunktioner. 5. Indførelse af ensartede tilskudsmodeller og vilkår vedr. drift af de grønne områder, der sikrer at de selvejende idrætsfaciliteter får mulighed for at levere fleksible lokale løsninger og styrke de lokale faciliteter organisatorisk. 6. Medvirke til etablering af en fælles markedsførings/ hjemmeside til styrkelse af markedsføringen af de aktiviteter, der finder sted i foreningerne og idrætsfaciliteterne. 7. Medvirke til etablering af en udviklingsafdeling, der kan hjælpe og støtte idrætsfaciliteterne og foreningerne med igangsættelse af nye innovative aktiviteter på tværs af idrætsfaciliteterne.

39 Principielle anbefalinger til Aabenraa Kommune 8. Sikre nemmere adgang til de kommunale idrætshaller for selvorganiserede/fleksible grupper. i form af onlinebooking af alle idrætsfaciliteter. 9. Sikre mulighed for kompetenceløft for alle interessenter på idrætsfacilitetsområdet. 10. Renovering og modernisering af idrætshallerne så de bringes op til moderne standard, herunder eventuelt opdeling af 20x40 haller i mindre aktivitetsrum samt inddragelse af mødelokaler til aktivitetsrum. 11. Igangsætte konkrete udviklingsprocesser og dialogprocesser til afklaring af potentielle optimerings,- udviklings, og - samarbejdsmuligheder for de enkelte lokale idrætsfaciliteter med udgangspunkt i de nye tilskudsmodeller og minimumskrav.

40 Hvordan skaber vi moderne idrætsfaciliteter som borgerne har lyst og mulighed for at bruge? Hvordan fastholder vi den lokale indflydelse, involvering og indsats. Hvordan bærer vi det værdifulde foreningsliv og de frivillige ildsjæle med ind i en ny model, som skal kunne rumme det nye? Hvordan tager vi medarbejderne med ind i en ny organisation og måde at gøre tingene på? Hvordan skaber vi en ny organisation, som peger ind i fremtiden og er orienteret mod udvikling af nye idrætsaktiviteter og serviceydelser til borgerne? Hvordan skaber vi en reel forandring på området og ikke alene en justering? Afgørende spørgsmål?

41 Konklusionen I bedes drøfte den præsenterede analyse og konklusioner. Er I enige i de præsenterede udfordringer. Er der noget vi skal huske at inkludere i analysen? Er der bemærkninger, som er vigtige at tage med tilbage til politikerne? 15 min

42 Aktivitetsbaseret tilskudsordning Hvad vil det betyde for jer som idrætsfaciliteter, at der indføres en mere aktivitetsbaseret tilskudsordning? Hvor ser I de største udfordringer ved en mere aktivitetsbaseret støtteordning? Hvad skal Aabenraa Kommune især være opmærksom på ved indførelse af en mere aktivitetsbaseret tilskudsordning? 15 min

43 Samarbejde mellem idrætsfaciliteterne? På hvilke områder ser I, at idrætsfaciliteterne kan arbejde tættere sammen til fælles bedste? Hvad er udfordringerne ved at skulle arbejde tættere sammen? Er der konkrete projekter, som I kunne samarbejde om i morgen? 15 min

44 Medarbejderne Hvad kommer de nye krav til at betyde for fremtidens medarbejdere på idrætsfaciliteterne? Hvad skal der til for at klæde fremtidens medarbejdere på til opgaven? 15 min

45 Bestyrelserne Hvad kommer de nye krav til at betyde for fremtidens bestyrelser på de selvejende idrætsfaciliteter? Hvad skal der til for at klæde fremtidens bestyrelser på til opgaven? 15 min