GEUS-NOTAT Side 1 af 9
|
|
- Jeppe Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 9 Til: Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus Fra: Karen Dybkjær, Stratigrafisk Afdeling, GEUS Kopi til: Journalen Fortroligt: Nej Dato: 23. november 2010 GEUS-NOTAT nr.: 08-EN J.nr. GEUS: Emne: Palynologisk undersøgelse af boringen DGU nr ved Lindved Palynologisk undersøgelse af 10 prøver fra boringen DGU nr ved Lindved, Østjylland Indledning Der er foretaget en palynologisk undersøgelse af 10 skylleprøver fra boringen DGU nr , lokaliseret ved Lindved, nord for Vejle, med henblik på at få aldersbestemt den gennemborede miocæne lagserie. På basis af prøvernes indhold af fossile dinoflagellat cyster henføres prøverne til en dinoflagellat zone og dateres. Desuden henføres prøven til en litostratigrafisk enhed. Den anvendte dinoflagellat zonering er defineret af Dybkjær og Piasecki (2010) (Fig. 1), mens den anvendte litostratigrafiske opdeling følger Rasmussen et al. (in press) (Fig. 2). Analyserede prøver og deres litologi ifølge Orbicons prøvebeskrivelser m (glimmerler) m (glimmerler) m (glimmerler) m (glimmerler) m (glimmerler) m (glimmerler) m (glimmerler) m (glimmerler) m (glimmersand) m (Søvindmergel) (rettet til den øvre/yngre del af Lillebæltsler den 20./ ) Metoder Prøverne blev behandlet i det stratigrafiske laboratorium på GEUS efter palynologiske standardmetoder, omfattende behandling med HCl, HF, HNO3 og filtrering på 20µm filtre. Denne behandling fjerner karbonater (kalk) og silikater (ler, silt, sand) fra prøverne. De organiske sedimentære partikler, der er modstandsdygtige overfor syrebehandlingen, blev derefter monteret i glycerin-gelatine på præparatglas og undersøgt i lysmikroskop. Først blev fordelingen af organiske partikler beskrevet,
2 Side 2 af 9 til brug for tolkningen af aflejringsmiljøet. Så blev der (om muligt) talt minimum 200 dinoflagellater per prøve og samtidigt blev andelen af andre marine alger, acritarker, samt ferskvandsalger registreret, til brug for kvantitative analyser. Endelig blev alle tilstedeværende dinoflagellat arter registreret ved en grundig gennemgang af 2 hele præparater per prøve. Resultater m Palynofacies: De organiske sedimentære partikler er domineret af dinoflagellater, mens træpartikler og bisaccate pollen forekommer sporadisk. Denne sammensætning indikerer et fuldt marint aflejringsmiljø. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Areosphaeridium michoudii, Cerebrocysta bartonensis, C. magna, Cleistosphaeridium placacanthum, Phthanoperidinium clithridium, Spiniferites spp., Tectatodinium pellitum og Thalassiphora pelagica, mens Cordosphaeridium cantharellus, Operculodinium centrocarpum, Samlandia chlamydophora og Spiniferites cornuta forekommer almindeligt. Forekomsterne af Areosphaeridium dictyoplokus, samt af et enkelt eksemplar af Eatonicysta ursulae er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Den kombinerede forekomst af Areosphaeridium dictyoplokus og Eatonicysta ursulae indikerer at prøven skal henføres til Dinoflagellat Zone D9a eller b (Powell & Brinkhuis, 2004). Alder: Sen Ypresien eller tidligste Lutetien (Tidlig Eocæn eller Mellem Eocæn). Litostratigrafisk enhed: Søvindmergel (rettet til den øvre/yngre del af Lillebæltsler den 20./ ) m Palynofacies: De organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler og bisaccate pollen. Non-saccate pollen, dinoflagellater og ferskvandsalger forekommer sporadisk. Dinoflagellaterne er domineret af Homotryblium plectilum, mens Botryococcus er den hyppigst forekommende ferskvandsalge. Desuden er der en del kutikula. Denne sammensætning indikerer et kystnært, lavsalint, marint aflejringsmiljø, med en stor influx af ferskvand og terrestriske organiske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Homotryblium plectilum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Apteodinium australiense, Dapsilidinium pseudocolligerum, Hystrichokolpoma rigaudiae, Melitasphaeridium choanophorum og Spiniferites pseudofurcatus forekommer almindeligt. Forekomsten af Caligodinium amiculum er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Dominansen af Homotryblium plectilum i denne prøve kombineret med sidsteforekomsten af Chiropteridium galea i prøven over (ved m) indikerer at prøven her skal henføres til Chiropteridium galea Zonen.
3 Side 3 af 9 Age (Ma) Epoch Stage Nannoplankton zonation Dinoflagellate cysts zonation: Denmark Dinoflagellate events Onshore zonation Offshore zonation Holocene NN21 NN20 5 Pleistocene Pliocene L M E NN Amiculosphaera umbraculum Bitectatodinium tepikiense Gelasian NN18 Impagidinium multiplexum 2.59 NN17 Barssidinium pliocenium Piacenzian NN Melitasphaeridium choanophorum Zanclean NN15/ Reticulosphaera actinocoronatum NN NN12 Barssidinium evangelinae Erymnodinium delectabile I. multiplexum B. pliocenicum M. choanophorum 10 L Messinian 7.25 Tortonian NN11 b a NN10 NN9 Selenopemphix armageddonensis Hystrichosphaeropsis obscura Labyrinthodinium truncatum Barssidinium evangelinae Palaeocystodinium spp. Systematophara spp. S. armageddonensis H. obscura H. obscura A. umbracula A. umbracula NN8 15 Miocene Serravallian M Langhian NN7 NN6 NN5 NN4 Amiculosphaera umbraculum Palaeocystodinium miocaenicum Gramocysta verricula Cannosphaeropsis passio Achomosphaera andalousiense Unipontidinium aquaeductus Unipontidinium aquaeductus Palaeocystodinium miocaenicum Labyrinthodinium truncatum Cousteaudinium aubryae Cerebrocysta poulsenii G. verricula G. verricula A. andalousiense A. andalousiense U. aquaeductum U. aquaeductum L. truncatum L. truncatum C. aubryae C. aubryae Cousteaudinium aubryae Burdigalian NN3 Exochosphaeridium insigne Cordosphaeridium cantharellus Exochosphaeridium insigne E Sumatradinium hamulatumthalassiphora rota NN2 Thalassiphora pelagica Caligodinium amiculum Aquitanian Ectosphaeropsis burdigalensis Homotryblium spp. abundant Chiropteridium galea NN1 Deflandrea phosphoritica, common Oligocene Chattian NP25 Distatodinium biffii Maximum occurrence Events defining zonal boundaries Additional events E. insigne E. insigne C. cantharellus C. cantharellus S. hamulatum S. hamulatum T. pelagica T. pelagica C. amiculum C. amiculum Homotryblium spp. Homotryblium spp. C. galea C. galea D. phosphoritica D. phosphoritica Figur 1. Dinoflagellat zonering (Dybkjær & Piasecki, 2010).
4 Side 4 af 9 Alder: Chiropteridium galea Zonen er dateret til tidlig Aquitanien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Chiropteridium galea Zonen kendes fra Brejning Formationen og Vejle Fjord Formationen. Prøvens litologi (glimmersand med konkretioner) kunne indikere at prøven kan være fra den øverste del af Brejning Formationen, Øksenrade Leddet. Alternativt kan prøven tolkes til at repræsentere Skansebakke Leddet m Palynofacies: De organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler. Dinoflagellater og bisaccate pollen er almindelige, mens non-saccate pollen og ferskvandsalger forekommer sporadisk. Dinoflagellaterne er domineret af Homotryblium plectilum, mens Botryococcus er den hyppigst forekommende ferskvandsalge. Denne sammensætning indikerer et kystnært, lavsalint, marint aflejringsmiljø, med en stor influx af ferskvand og terrestriske organiske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Dapsilidinium pseudocolligerum, Homotryblium plectilum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Apteodinium cf. australiense, Hystrichokolpoma rigaudiae, Lingulodinium machaeophorum og Spiniferites pseudofurcatus er almindelig. Forekomsterne af Caligodinium amiculum og Chiropteridium galea er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Dominansen af Homotryblium plectilum kombineret med sidsteforekomsten af Chiropteridium galea indikerer at prøven her skal henføres til Chiropteridium galea Zonen. Dette støttes af forekomsten af Caligodinium amiculum. Alder: Chiropteridium galea Zonen er dateret til tidlig Aquitanien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Chiropteridium galea Zonen kendes fra Vejle Fjord Formationen m Palynofacies: De organiske sedimentære partikler er domineret af bisaccate pollen. Træpartikler og non-saccate pollen er almindelige, mens dinoflagellater og ferskvandsalger forekommer meget sporadisk. Det er ikke muligt at tælle 200 dinoflagellater i denne prøve. Blandt de få dinoflagellater dominerer Homotryblium, mens Botryococcus og Mougeotia er de hyppigst forekommende ferskvandsalger. Denne sammensætning indikerer et kystnært, lavsalint, marint aflejringsmiljø, med en stor influx af ferskvand og terrestriske organiske partikler. Dinoflagellat selskab: Det sparsomme dinoflagellat selskab er domineret af Homotryblium tenuispinosum, Dapsilidinium pseudocolligerum og Spiniferites spp., mens Homotryblium plectilum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites crassivariabilis forekommer almindeligt. Dinoflagellat zone: Dominansen af Homotryblium spp. kombineret med sidsteforekomsten af Chiropteridium galea i prøven under, ved m, indikerer at prøven her skal henføres til Homotryblium spp. Zonen. Alder: Homotryblium spp. Zonen er dateret til tidlig Aquitanien (Tidlig Miocæn).
5 Side 5 af 9 Litostratigrafisk enhed: Homotryblium spp. Zonen kendes fra Vejle Fjord Formationen og Billund Formationen. Gamma-log mønstret for boringen, kombineret med prøvens litologi, indikerer at prøven repræsenterer Vejle Fjord Formationen m Palynofacies: Selskabet af organiske partikler er domineret af træpartikler. Bisaccate og non-saccate pollen er almindelige, mens ferskvandsalger og dinoflagellater optræder meget sporadisk. Desuden forekommer der enkelte stykker kutikula. Blandt de få dinoflagellater dominerer Homotryblium, og også i denne prøve er Botryococcus den mest hyppige ferskvandsalge. Det var ikke muligt at tælle 200 dinoflagellater. Denne sammensætning indikerer et kystnært, lavsalint, marint aflejringsmiljø, med en stor influx af ferskvand og terrestriske organiske partikler. Dinoflagellat selskab: Det meget sparsomme dinoflagellat selskab er domineret af Dapsilidinium pseudocolligerum, Homotryblium tenuispinosum, H. plectilum og Spiniferites spp., mens Apteodinium australiense, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites crassivariabilis forekommer almindeligt. Forekomsten af Caligodinium amiculum er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Dominansen af Homotryblium spp. kombineret med sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven over, ved m, indikerer at prøven her skal henføres til Homotryblium spp. Zonen. Alder: Homotryblium spp. Zonen er dateret til tidlig Aquitanien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Homotryblium spp. Zonen kendes fra Vejle Fjord Formationen og Billund Formationen. Gamma-log mønstret for boringen, kombineret med prøvens litologi, indikerer at prøven repræsenterer Vejle Fjord Formationen m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler og delvist nedbrudt ved. Bisaccate pollen er almindelige, mens non-saccate pollen og ferskvandsalger forekommer sporadisk. Dinoflagellater forekommer meget sporadisk. Det var ikke muligt at tælle 200 dinoflagellater i denne prøve. Det sparsomme dinoflagellat selskab er ikke længere domineret af Homotryblium (se nedenfor), mens Botryococcus fortsat er den mest hyppige ferskvandsalge. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en stor influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Apteodinium australiense, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Caligodinium amiculum, Cleistosphaeridium placacanthum, Dapsilidinium pseudocolligerum og Hystrichokolkoma rigaudiae forekommer almindeligt. Dinoflagellat zone: Forekomsten af såvel Caligodinium amiculum kombineret med en kun sporadisk forekomst af Homotryblium indikerer at prøven her skal henføres til Caligodinium amiculum Zonen. Alder: Caligodinium amiculum Zonen er dateret til sen Aquitanien (Tidlig Miocæn).
6 Side 6 af 9 Litostratigrafisk enhed: Caligodinium amiculum Zonen kendes fra Addit Leddet, fra den øverste del af Billund Formationen m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler og delvist nedbrudt ved. Bisaccate pollen og dinoflagellater er almindelige, mens non-saccate pollen og ferskvandsalger forekommer sporadisk. Ferskvandsalgerne består af omtrent lige mange Botryococcus, Mougeotia cf. latevirens og Pseudokomewuia aff. granulata. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en vis influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Dapsilidinium pseudocolligerum, Lingulodinium machaeophorum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Cleistosphaeridium placacanthum, Hystrichokolpoma rigaudiae, Melitasphaeridium choanophorum og Spiniferites crassivariabilis forekommer almindeligt. Forekomsten af Thalassiphora pelagica er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven under, ved m, kombineret med sidsteforekomsten af Thalassiphora pelagica i prøven ved m, indikerer at prøven her skal henføres til Thalassiphora pelagica Zonen. Alder: Thalassiphora pelagica Zonen er dateret til sen Aquitanien til tidlig Burdigalien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Thalassiphora pelagica Zonen kendes fra Klintinghoved Formationen m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler. Nonsaccate og bisaccate pollen er almindelige, mens dinoflagellater forekommer sporadisk og ferskvandsalger meget sporadisk. Der forekommer desuden enkelte stykker kutikula. Ferskvandsalgerne er domineret af Mougeotia cf. latevirens og Pseudokomewuia aff. granulata. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en vis influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Cleistosphaeridium placacanthum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Dapsilidinium pseudocolligerum, Hystrichokolpoma rigaudiae, Impletosphaeridium insolitum, Lingulodinium machaeophorum og Spiniferites crassivariabilis forekommer almindeligt. Dinoflagellat zone: Sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven ved m kombineret med sidsteforekomsten af Thalassiphora pelagica i prøven ved m, indikerer at prøven her skal henføres til Thalassiphora pelagica Zonen. Alder: Thalassiphora pelagica Zonen er dateret til sen Aquitanien til tidlig Burdigalien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Thalassiphora pelagica Zonen kendes fra Klintinghoved Formationen.
7 Side 7 af m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler. Nonsaccate og bisaccate pollen og dinoflagellater er almindelige, mens kutikula forekommer sporadisk og ferskvandsalger meget sporadisk. Ferskvandsalgerne er domineret af Botryococcus. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en vis influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Hystrichokolpoma rigaudiae, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Apteodinium australiense, Dapsilidinium pseudocolligerum, Lingulodinium machaeophorum og Spiniferites pseudofurcatus forekommer almindeligt. Forekomsten af Thalassiphora pelagica er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven ved m kombineret med sidsteforekomsten af Thalassiphora pelagica i prøven over, ved m, indikerer at prøven her skal henføres til Thalassiphora pelagica Zonen. Alder: Thalassiphora pelagica Zonen er dateret til sen Aquitanien til tidlig Burdigalien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Thalassiphora pelagica Zonen kendes fra Klintinghoved Formationen m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af bisaccate pollen, mens træpartikler, non-saccate pollen, dinoflagellater og ferskvandsalger optræder sporadisk. Det var ikke muligt at tælle 200 dinoflagellater i denne prøve. Ferskvandsalgerne er domineret af Mougeotia cf. latevirens og Botryococcus. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en stor influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Dapsilidinium pseudocolligerum, Lingulodinium machaeophorum, Spiniferites crassivariabilis og Spiniferites spp., mens Hystrichokolpoma rigaudiae og Operculodinium centrocarpum er almindelige. Forekomsten af Thalassiphora pelagica er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven ved m kombineret med sidsteforekomsten af Thalassiphora pelagica, indikerer at prøven her skal henføres til Thalassiphora pelagica Zonen. Alder: Thalassiphora pelagica Zonen er dateret til sen Aquitanien til tidlig Burdigalien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Thalassiphora pelagica Zonen kendes fra Klintinghoved Formationen.
8 Side 8 af 9 Konklusion Den nederste prøve, fra m, består af Søvindmergel. Prøven fra m tolkes til at tilhøre enten den øverste del af Brejning Formationen (Øksenrade Leddet) eller Vejle Fjord Formationen (Skansebakke Leddet). De tre prøver fra m og op til m tolkes til at repræsentere Vejle Fjord Formationen. Prøven fra 70 71m tolkes til at repræsenterer den øverste del af Billund Formationen, Addit Leddet, mens prøverne fra m til m tolkes til at repræsentere Klintinghoved Formationen. Figur 2. Litostratigrafi for den Neogene lagserie i Jylland (Rasmussen et al., in press).
9 Side 9 af 9 Referencer Dybkjær, K. & Piasecki, S., 2010: Neogene dinocyst zonation in the eastern North Sea Basin, Denmark. Review of Palaeobotany and Palynology 161, Powell, A.J., Brinkhuis, H., Figure 21.2 In: Lourens, L., Hilgen, F., Shackleton, N.J., Laskar, J., Wilson, D., 2004, The Neogene Period. In: Gradstein, F., Ogg, J. and Smith, A. (Eds.), A Geological Time Scale Cambridge Univ. Press, Cambridge, U.K., pp Rasmussen, E.S., Dybkjær, K., Piasecki, S., in press: Lithostratigraphy of the Upper Oligocene Miocene succession in Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 21.
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.
Læs mereMILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.
MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereMiocæn 3D opdateret 2014
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 75 Miocæn 3D opdateret 2014 Den rumlige geologiske model Margrethe Kristensen, Thomas Vangkilde-Pedersen,
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereMiocæn 3D Den rumlige geologiske model Margrethe Kristensen Thomas Vangkilde-Pedersen Erik Skovbjerg Rasmussen
Miocæn 3D Den rumlige geologiske model Margrethe Kristensen Thomas Vangkilde-Pedersen Erik Skovbjerg Rasmussen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG ØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET G
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereGrundvandsressourcen i Tønder Kommune
Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereGeologien i motorvejsstrækningen ved Silkeborg
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 77 Geologien i motorvejsstrækningen ved Silkeborg Profilbeskrivelser og opdatering af geologisk
Læs mereGrundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS
Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi
Læs mereUndervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013
Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start
Læs mereJette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN
Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereWeb-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereEn sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark
En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark ERLING FUGLSANG NIELSEN Fuglsang Nielsen, E.: A sedimentological and geochemical investigation of the Hodde Formation,
Læs mereGrundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde
Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Kortlægning af geologi og grundvandsforhold redegørelsesrapport Hovedrapport Januar 2011 Miljøcenter Ribe Peter Erfurt Indhold 1. Sammenfatning og konklusion
Læs mereGeologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
Læs mere6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.
I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereGennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
Læs mereRåstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.
Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder
Læs mereKolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune
Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:
Læs mereSøndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT
Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Læs mereGeologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø
Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological
Læs mereMikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie
DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs merebaseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.
En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereSTRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER
Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs merePLASTISK LER. Ølst. Favrskov Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
PLASTISK LER Ølst Favrskov Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 8 2011 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Afdeling: Jord
Læs mereRapport over marinarkæologisk arbejde vedr. vindmølleparken Horns Rev 2 i forbindelse med VVM redegørelse. NMU j.nr. 2493.
Rapport over marinarkæologisk arbejde vedr. vindmølleparken Horns Rev i forbindelse med VVM redegørelse. NMU j.nr. 9. Jørgen Dencker Rapport over marinarkæologisk arbejde vedr. vindmølleparken Horns Rev
Læs mereVurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by
Side 1/15 Til: Skive Geotermi A/S, ved Direktør Lars Yde Fra: GEUS, L.H. Nielsen, C.M. Nielsen, A. Mathiesen, L. Kristensen & J. Therkelsen Kopi til: Jens Jørgen Møller; Flemming G. Christiansen; Journalen
Læs mere-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre
BILAG 1 Ans 61807 77. 1087 77. 1157 6.00 10.00-16.75-16.45-22.75-26.45 Glacial smeltevandssand Sand mest fint Bunden af magasinet er 10 m under filteret. Iterativ Iterativ 2.24 29.5 19.5 Glacial smeltevandssand
Læs mere3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereIntegration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream
Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream Nicola Balbarini, Vinni Rønde, Anne Sonne, Ursula McKnight, Philip J. Binning, Poul L.
Læs merePlastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereOverfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling
Læs mere43 | Vejle - Billund Lufthavn - Billund | Gyldig 05~08~19 | SYDTRAFIK
Rute 144 mod Esbjerg Billund, Kornmarken 3.33 3.35 3.41 4.02 4.15 4.10 4.33 4.35 4.41 5.02 5.03 5.05 5.11 5.32 5.40 5.33 5.35 5.41 6.02 6.15 6.03 6.05 6.11 6.32 6.40 6.45 6.33 6.35 6.41 7.02 7.15 7.10
Læs mere43 | Vejle - Billund Lufthavn - Billund | Gyldig 30~06~19 | SYDTRAFIK
Rute 144 mod Esbjerg Billund, Kornmarken 3.33 3.35 3.41 4.02 4.15 4.10 4.33 4.35 4.41 5.02 5.03 5.05 5.11 5.32 5.40 5.33 5.35 5.41 6.02 6.15 6.03 6.05 6.11 6.32 6.40 6.45 6.33 6.35 6.41 7.02 7.15 7.10
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereFORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN
Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs merePraktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen
Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde
Læs mereLøgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008
et Generelle data Lokalitet: 621.V02.20.0008 Navn: Adresse: Løgervej 9, 6091 Bjert Kontaktperson: Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 Indvinding og
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mereForsyning Helsingør Vand A/S
Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereRapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2
Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet et på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2 NMU j.nr. 2493 Jørgen Dencker Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereBoretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mereSalt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Pernille Aabye Marker (paam@env.dtu.dk) Peter Bauer-Gottwein Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereSeismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008
Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.6 Mikrozooplankton Torkel Gissel Nielsen Afdeling for Marin Økologi Per Juel Hansen Marinbiologisk Laboratorium, KU Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereSedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mere1 - Sandved vandværk oversigtskort med boringer. Hører til journalnummer: P Udskrevet den
1 - Sandved vandværk oversigtskort med boringer Udskrevet den 02-05-2018 1 2 - svgrapport DGU nr. 220.102 Udskrevet 12/3 2018 Side 1 DGU Udskrevet arkivnr: den 02-05-2018 220. 102 Borested : SANDVED,SANDVED
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereUndersøgelse af de geologiske muligheder for lagring af varmt vand i undergrunden ved Aalborg
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 6 / 4 0 Undersøgelse af de geologiske muligheder for lagring af varmt vand i undergrunden ved Aalborg
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING
ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING Geolog Birthe Jordt Orbicon A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007
Læs mere1 Introduktion til den generelle funktionalitet
1 Introduktion til den generelle funktionalitet Applikationen består til højre af et kortvindue, hvor forskellige navigationsværktøjer kan vælges. Til venstre findes lag-panel der giver brugeren mulighed
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereSkifergas i Danmark hva med grundvandet?
Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Anders R. Johnsen Geokemisk Afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Hvor og hvor meget gas? Teknisk
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereInformationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015
Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereDen Fælles Offentlige Hydrologiske Model - FOHMlborg og Odense 2017
Den Fælles Offentlige Hydrologiske Model - FOHMlborg og Odense 2017 Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 6. Marts 2019 FOHM Workshop 4 1 10.35 10.45: Baggrund MST v. Jesper Program 10.45 10.52:
Læs mereBegravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSpor fra fortiden. Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder.
Foto: Klaus Peter Brodersen Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder. Peter Rasmussen skærer sedimentkernen i skiver. Sedimentkernen
Læs mereFra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder
Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder PETER JAPSE Japsen, P. 2 12 31. Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereKollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Læs mereRåstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Region Sjælland 8. april 2018 www.niras.com Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 3 Databehandling og tolkning 6 3.1 Geofysik
Læs mereVirksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere
Ansøger/sagsrejser i 3 afgørelser for 2006 Det er undersøgt, hvem der er oplyst som ansøger eller sagsrejser i hver enkel 3 afgørelse for 2006. Ansøgerne og sagsrejserne til samtlige 1391 3 afgørelser
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mere