Introduktion til DGNB for byområder

Transkript

1 Introduktion til DGNB for byområder Certificering af bæredygtige byområder i Danmark

2 Nordhavn - DGNB præcertifikat, Guld 3 Introduktion Green Building Council Denmark (GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen lige fra masterplaner for byområder til det færdige byggeri. GBC blev stiftet i 2010 af et bredt udsnit af den samlede byggebranche omfattende investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, finansielle virksomheder, revisorer og advokatvirksomheder - alle med et ønske om at gøre bæredygtighed synligt i byggeriet. Foreningens mål er at forbedre bæredygtigheden i såvel bygninger og byer som i det omgivende miljø ved at arbejde mod et fælles målbart certificeringssystem. Et system, der radikalt forandrer de måder, vi udvikler og varetager projekter på hvad enten det gælder design, projektering, gennemførelse, renovering eller vedligeholdelse. DGNB systemet i Danmark DGNB systemet i Danmark tager afsæt i kriterier udviklet af organisationen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) i Tyskland. Vi er i dag i stand til at DGNB certificere kontorer & erhvervsejendomme, hospitaler, etageejendomme & rækkehuse samt byområder. Green Building Council informerer løbende om fremskridt i udviklingen af nye certificeringssystemer på vores hjemmeside og via vores nyhedsbrev. Derudover videreudvikler GBC værktøjer til vurdering af byområders totaløkonomi (LCC) og samlede miljøpåvirkning over en levetidscyklus (LCA). GBC tilbyder undervisning i ovenstående værktøjer, ligesom vi uddanner konsulenter og auditorer i DGNB certificeringssystemet for byområder i Danmark. Denne publikation Danmark er første land med en national version af DGNB for byområder, som er baseret på den tyske standard men tilpasset danske forhold og en dansk planlægningspraksis. Tilpasningen er sket gennem et samarbejde med Miljøministeriet, Realdania, SBI, DTU og mere end 60 nationale eksperter på specifikke områder. Denne publikation tilbyder en kort introduktion til DGNB certificeringssystemet i Danmark for byområder og de kriterier, der har betydning for et byområdes samlede bæredygtighed. Du er altid velkommen til at kontakte foreningens sekretariat på [email protected] for mere information om DGNB certificering i Danmark. Illustration: Cobe Architects

3 4 5 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB "Menneskehed har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - for at sikre, at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Vurdering af bæredygtige kvaliteter for byområder gennem DGNB Danmark er det første land med en national version af DGNB for byområder. Således lød ordene i Brundtland-rapporten fra De første spæde skridt mod et mere bæredygtigt samfund var taget. Fem år senere blev ordene konkretiseret i Rio-erklæringen, som opdelte bæredygtighed i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Samtidig blev kravet om bæredygtig planlægning mv. indarbejdet i den danske miljøbeskyttelseslovs formålsparagraf, og offentlige instanser fik dermed pligt til at understøtte samfundets bæredygtige udvikling i anlæg og drift. På den måde har vi i Danmark en unik platform for helhedstænkning omkring bæredygtighed, som en standard for vurdering af bæredygtig byudvikling kan bygge videre på. DGNB = bæredygtighed på formel Man kan sige, at DGNB er en metode, der sætter bæredygtighed på formel. Gennem en vurdering af 45 kriterier, der er omfattet af DGNB certificeringen, bliver det muligt at sammenligne individuelle byområder ud fra et fælles sæt kriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle de byområder, der certificeres efter ordningen. DGNB certificeringen er udviklet i Tyskland og har som sin væsentligste egenskab, at den omfatter alle aspekter af et byområdes livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser byområdets samlede bæredygtige formåen dets performance. De kvaliteter, som vurderes gennem DGNB har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rio-erklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), som i ordningen suppleres med vurdering af teknik- og procesmæssige kvaliteter i byområder. I DGNB betegnes alle 5 overordned elementer som kvaliteter. DGNB certificeringen vægter de fem forskellige kvaliteter, inden den endelige vurdering af byområdet kan beregnes. Miljømæssig, økonomisk, social samt teknisk kvalitet udgør hver 22,5 % af den samlede vurdering, mens proces udgør 10 %. Systemet er resultat af en stor frivillig indsats fra såvel offentlige som private aktører. Mere end 60 eksperter har gennemgået og bearbejdet de tyske kriterier, så de er tilpasset danske standarder, almindelig praksis og lovgivning, samt nu foreligger på dansk. Vurderingen er bygget op omkring 5 hovedområder, der er opdelt i 45 hovedkriterier, som igen er inddelt i tilsammen 188 underkriterier, der indeholder relevante parametre til vurdering af de enkelte kvaliteter. Vurderingen af byområdets miljømæssige bæredygtighed fokuserer både på miljøpåvirkningen inde for byområdet og for relationen til omgivelserne. Dette indbefatter bl.a. livscyklusvurdering for CO2 og andre emissioner, beskyttelse af vand og jord, et attraktivt bymæssigt mikroklima samt mulighed for en høj artsmangfoldighed og sammenkædning af biotoper. Hertil kommer også vurdering af vedvarende energi, jordbalance samt lokal fødevareproduktion eller urban farming. Vurdering af byområdets økonomiske bæredygtighed har fokus på at opnå en realistisk balance mellem efterspørgslen i markedet og de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af byområdet. Dette bliver konkret vurderet i forhold til levetidsomkostninger, stabilitet og forudsigelighed i den værdi, der skabes samt hvor effektivt arealet udnyttes. Hertil kommer en vurdering af byområdets finansielle virkning på kommunen og den omkringliggende by og region. Vurdering af byområdets sociale bæredygtighed fokuserer på byområdets mellem-menneskelige værdier, et godt byliv og en beboermæssig mangfoldighed. De emner, der inddrages er blandt andet nærheden til institutioner og servicetilbud, muligheden for ophold i det offentlige rum, tryghed, tilgængelighed og støjdæmpning. Hertil kommer fleksibilitet over for tilpasning til byområdets fremtidige liv, integration i den omkringliggende by samt anvendelsen af eksisterende strukturer i området både i form af bygninger, landskab og identitet. Vurdering af byområdets tekniske bæredygtighed fokuserer meget på de fysiske strukturer, der udgør rammen for byområdets daglige liv. Det er f.eks. byområdets energiforsyning, effektiv håndtering af affald, sikker og oplevelsesrig håndtering af regnvand samt konkret fokus på fremtidig drift og vedligehold. Hertil kommer en vurdering af byområdets samlede trafik- og mobilitetsplan, der også indbefatter offentlig transport, cyklisme og fodgængere. Vurderingen af byområdets bæredygtige proces kvaliteter har til formål at fremme en god og demokratisk proces omkring udvikling af det nye byområde, samtidig med at der er fokus på en metodisk åbnende tilgang til udvikling af det byplanmæssige hovedgreb. Der lægges op til en integreret planlægningsproces, hvor en tidlig etablering af tværfaglige samarbejder gøres til omdrejningspunkt for en kvalificering af planlægningsprocessen. Hovedemner for vurderingen er bl.a. inddragelse, sikring af arkitektonisk kvalitet, kommunal deltagelse, projektledelse, markedsføring og procedure til sikring af de bæredygtige kvaliteter efter byområdet er realiseret. De fem hovedområder viser tilsammen vejen mod et bæredygtigt byområde. Langt det meste kan betragtes som sund fornuft, men udfordringen kommer i det øjeblik, vi ønsker at måle på bæredygtigheden for hvordan gør vi bæredygtigheden målbar?

4 6 Carlsbergbyen - DGNB præcertifikat, Sølv Kriterier i den danske version af DGNB for byområder MILJØ 01 ENV 1.1 Livscyklusvurdering (LCA) 02 ENV 1.2 Vand- og jordbeskyttelse 03 ENV 1.3 Bymæssigt mikroklima 04 ENV 1.4 Artsmangfoldighed og sammenkædning af biotoper 05 ENV 1.5 Ydre miljøpåvirkninger 06 ENV 2.1 Arealressourcer 07 ENV 2.2 Primært energibehov og andel af vedvarende energi 08 ENV 2.3 Energieffektiv arealdisponering 09 ENV 2.4 Materialeforbrug og jordbalance 10 ENV 2.5 Lokal fødevareproduktion 11 ENV 2.6 Vandbalance ØKONOMI 12 ECO 1.1 Levetidsomkostninger (LCC) 13 ECO 1.2 Finansielle virkninger i kommunen 14 ECO 2.1 Værdistabilitet 15 ECO 2.2 Arealudnyttelse SOCIALE 16 SOC 1.1 Social og funktionel mangfoldighed 17 SOC 1.2 Social og erhvervsøkonomisk infrastruktur 18 SOC 2.1 Tryghed 19 SOC 2.2 Opholdskvaliteter og byliv 20 SOC 2.3 Støjdæmpning 21 SOC 3.1 Udbud af friarealer 22 SOC 3.2 Tilgængelighed 23 SOC 3.3 Fleksibilitet 24 SOC 4.1 Bymæssig integration 25 SOC 4.2 Bymæssigt design 26 SOC 4.3 Brug af eksisterende strukturer 27 SOC 4.4 Kunst Carlsbergbyen - DGNB præcertifikat, Sølv TEKNIK 28 TEC 1.1 Energiforsyning 29 TEC 1.2 Affaldshåndtering 30 TEC 1.3 Regnvandshåndtering 31 TEC 1.4 Informations- og telekommunikation 32 TEC 2.1 Drift og vedligehold 33 TEC 3.1 Trafik- og mobilitetsplan 34 TEC 3.2 Motoriseret transport 35 TEC 3.3 Offentlig transport 36 TEC 3.4 Cyklisme 37 TEC 3.5 Fodgængere PROCES 38 PRO 1.1 Inddragelse 39 PRO 2.1 Udvikling af det byplanmæssige hovedgreb 40 PRO 2.2 Integreret planlægningsproces 41 PRO 2.3 Kommunal deltagelse 42 PRO 3.1 Projektledelse 43 PRO 3.2 Byggeplads og anlægsproces 44 PRO 3.3 Markedsføring 45 PRO 3.4 Monitorering og fastholdelse af bæredygtige kvaliteter

5 8 9 vurdering OG certificering vurdering OG certificering Evalueringsmatricen Den endelige vurdering af byområdets bæredygtighed foretages via en evalueringsmatrice, som indeholder samtlige kriterier og underkriterier samt de opnåede point fra 0 til 100 %. Disse omregnes automatisk til evalueringspoints og udgør dermed den samlede score for det pågældende kriterium. Hvert kriterie vægtes med en faktor 1, 2 eller 3 inden kvalitetens samlede antal points beregnes. Det bliver herpå muligt at foretage en samlet vurdering af byområdet. Resultatet angives som antal % i forhold til maksimalt opnåelige point. Der er krav om en minimumsscore for hver af de fem hovedområder, således at der opnås en helhedskvalitet for byområdet, hvor ingen af delene overses til fordel for andre. Til slut tildeles byområdet guld, sølg eller bronze, såfremt dette er opnået. Samlet pointsum Minimum point i hver kvalitet Certifikat Fra 50% 35% bronze Fra 65% 50% sølv Fra 80% 65% guld Følgende eksempler konkretiserer fordelene ved en DGNB certificering: Fremtidssikring af byområdet Et DGNB certificeret byområde har certifikat på, at byområdet er bæredygtigt. Dette certifikat vil være en kvalitetsgaranti for byområdet også mange år efter planlægningsfasen, hvor byområdet f.eks. skal realiseres i forskelige etaper og tilpasses ændrede markedsvilkår. Certifikatet kan ligefrem sikre en større salgsværdi og lette den fremtidige udbygning af byområdet. Aktivt bidrag til bæredygtighed Certifikatet viser, på en sammenlignelig og anerkendt måde, de positive virkninger en bydel har på miljø, økonomi og samfund. Certifikatet garanterer, at byområdet performer bedre og mere bæredygtigt end de lovmæssige krav og den generelle praksis for byudvikling. Tværfaglig proces En stor del af kriterierne fokuserer på at skabe en tværfaglig proces bl.a. internt i kommuner og i samspillet mellem kommuner og private udviklere/rådgivere. Herigennem kan man skabe de bedste løsninger, der sammenkæder muligheder på flere forskellige områder. Sikkerhed for succes Certificeringsprocessen giver allerede i den tidlige planlægningsfase en høj grad af sikkerhed for, at de oprindelige ønsker og mål for en bydel også kan nås for det færdige byrområde. Succesen sikres gennem den detaljerede planlægning af alle parametre i byområder. Minimeret risiko Certificeringsprocessen fremmer en integreret planlægning under opførelsen. Dette fører til en klar og veldefineret proces, større gennemsigtighed og muligheden for optimeret anlæg, mens det samtidig minimerer risici i forbindelse med opførelse, drift, renovering og nedbrydning. Praksis-orienteret planlægningsværktøj DGNB og de tilhørende værktøjer er udviklet af praktikere for praktikere. Dette understøttes af projektets ejere og designere i en målrettet proces mod at udvikle bæredygtige byområder. Hvorfor skal en bydel DGNB certificeres? En DGNB certificering er garanti for et bæredygtigt byområde, hvor bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter og faser. En af fordelene ved DGNB er, at certificeringen omfatter alle stadier af planlægningen og dermed også processen omkring de første indledende beslutninger, som er så vigtige for et godt resultat. Derudover er systemet unikt i forhold til andre systemer idet, det er tilpasset dansk lovgivning, planlægningspraksis og materialevalg m.m. af tekniske eksperter fra alle dele af feltet både offentlige og private aktører samt landets førende vidensinstitutioner. Fokus på livscyklus Certificeringen er baseret på byområdets samlede livscyklus, der er nødvendig for en evaluering af bæredygtighed. Fokus på levetidsomkostninger DGNB omfatter en vurdering af levetidsomkostninger (LCC), hvilket indebærer en samlet vurdering af udgifterne ved en bydels realisering og drift. Ordningen gør dermed op med f.eks. lave anlægsudgifter, der på grund af den dyre drift, gør det til den dyreste løsning set over en længere periode. Effektiv markedsføring Certifikatet fungerer som et kommunikationsværktøj for investorer, ejere og brugere det dokumenterer et engagement i bæredygtighed og en bydel med fokus på kvalitet. Et fleksibelt system Systemet er fleksibelt i det daglige arbejde, fremmer innovation og har den fordel, at det vurderer hele byområdets ydeevne og ikke blot enkelte foranstaltninger. Bygherre og designere får dermed et stort spillerum for at nå målene. Carlsbergbyen - DGNB præcertifikat, Sølv

6 Nørrestrand, Horsens - DGNB præcertifikat, Sølv 11 vurdering OG certificering Hvordan bliver en bydel DGNB certificeret? Certificering kan udføres i tre stadier: Præcertificering af masterplanen, halvvejscertificering når området er byggemodnet og 25 % af infrastrukturen er fastlagt samt endelig certificering, når 75 % af brutto-etagearelet er etableret. Hvis en bygherre ønsker at få en DGNB certificering af et planlagt eller opført byområde, skal bygherren tilkoble en uddannet bæredygtighedsrådgiver, der som enten DGNB-konsulent eller DGNB-auditor, er bekendt med kravene i DGNB certificeringen. Bæredygtighedsrådgiveren kan rådgive bygherren om alle spørgsmål vedrørende bæredygtige byområder, formulere målene for byområdets bæredygtighed og indgå i arbejdet med at finde de bedste løsninger, der netop er tilpasset den enkelte bydels bæredygtige råderum. En nærmere beskrivelse findes desuden på Green Building Council s hjemmeside Certificeringsprocessen for byområder DGNB Præcertifikat DGNB Certifikat for infrastruktur DGNB Certificeret byområde FASE 1 FASE 2 FASE 3 Bryggervej, Aarhus - DGNB præcertifikat, Sølv

7 MEDLEMMER AF GREEN BUILDING COUNCIL DENMARK PR. May 2014 Premium medlemmer BASIC medlemmer Friis & Moltke Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Region Sjælland Via University Support medlemmer 1:1 Arkitekter 3XN Aarhus Arkitekterne Aart Architects Aalborg Portland Aggebo Klima & Bygningskonstruktion AI-Gruppen AL2bolig Aluflam Armstrong Danmark Arkitema Architects Arkitektfirmaet Brøndsted & Nielsen Arkitektfirmaet Aaboe Arkitektfirmaet Hovaldt Arkitektfirmaet Kjær & Richter Balslev Rådgivende Ingrinører Bascon Bech-Bruun Bertelsen & Schewing Arkitekter BIG - Bjarke Ingels Group Bjerg arkitektur Botjek Center Sønderjylland B. Nygaard Sørensen BBP ARKITEKTER BRIX & Kamp Brødrene Dahl Business Center Bornholm Byggesocietetet v/dan Ejendomme Erhvervsakademiet Lillebælt Bygningskonstruktøruddannelsen Casa Arkitekter Carlsen & Frølund CEBRA Cetonia C.F. Møller C.W. Obel Ejendomme CB Richard Ellis CENERGIA Cirkelbo Christensen & Co Arkitekter Creo Arkitekter Dall & Lindhardtsen Danica Pension Dansk Boligbyg Dansk Byggeri Dansk Indeklima Mærkning DATEA De forenede Ejendomsselskaber DEKO DI byggematerialer Dissing + Weitling architecture d line as Dominia Dorte Mandrup Arkitekter DOMUS arkitekter Drees & Sommer DTU, Institut for Bygge og Anlæg Egetæpper Ejendomscenteret, Gladsaxe Kommune Emcon Enemærke & Petersen Erik Møller Arkitekter Esbensen Rådgivende Ingeniører Faaborg-Midtfyn kommune Finansgruppen Nordic Frederikssund Kommune Freja Ejendomme Gottlieb Paludan Arkitekter Forbo Flooring Ginnerup Arkitekter GPP Arkitekter Hansen Harde Larsen Henning Larsen Architects H+H danmark Hoffmann Holscher Arkitekter Ingeniør ne Interface Denmark ISS Facility Services Jeudan JJW Arkitekter Juul & Hansen arkitekter KAJ OVE MADSEN Kant Arkitekter Kærsgaard & Andersen - arkitekter og ingeniører KEA KEIM Scandinavia Kingspan Insulation Kjær & Richter Kolding Kommune Kommandit Aktie Selskabet KLP Ejendomme KPC Holding KPF Arkitekter Krydsrum Arkitekter Kuben Management Københavns Kommune LB Consult Lip Bygningsartikler Lejerbo LIVINGlab by DOVISTA Lendager Arkitekter Lyngkilde Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Mangor & Nagel Middelfart commune MidtConsult Mosa Tiles NNE Pharmaplan Nordea Ejendomme Nøhr & Sigsgaard Næstved Kommune, Videnscenter for Bæredygtigt Byggeri Nøhr & Sigsgaard OBH Rådgivende Ingeniører Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen Ole Hagen Arkitekter Oluf Jørgensen Orbicon PE North West Europe Pluskontoret PLH Arkitekter P+P Arkitekter Polyform arkitekter Realkredit Danmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Rubow Arkitekter RUM Rørbæk & Møller Arkitekter Rønslev Andersen Rønne & Lundgren I/S Rosengårdcentret Sadolin & Albæk SAHL Arkitekter skala arkitekter Scandi Byg Schmidt, Hammer & Lassen Schüco International KG Schlüter-Systems SIGNAL Arkitekter SITE Arkitekter Sloth Møller Sjælsø Danmark Sophienberg Ejendomsudvikling Stockvad & Kerstens Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører F.R.I Sweco Architects Søren Jensen Rådg. Ing. TATA Steel Tegnestuen Mejeriet Teknologisk Institut Tetris Troldtekt University College Nordjylland Velux Viegand Maagøe Vilhelm Lauritzen Arkitekter Østergaard Arkitekter Østre Havn & Coop Invest Årstidernes Arkitekter PERSONAL medlemmer BM Arkitekter Meld dig ind i Green Building Council og vær med til at støtte bæredygtigt byggeri i Danmark - For at blive blive medlem besøg vores website eller scan koden. Falkoner Allé 7, Frederiksberg, Telephone: ,