Filippa Helene Hesselgaard Schwartz. Vejledere: Maja Susanne Olsen og Anders L. B. Møller. Opgave udleveret: 03/12/14

Transkript

1

2 2

3 Medicinsk cannabis Filippa H. H. Schwartz Lyngby TEC Bioteknologi og engelsk Vejledere: Maja Susanne Olsen & Anders L. B. Møller Opgave udleveret: Afleveringsdato:

4 Abstract This paper examines the debate about the legalization of cannabis for medical- and recreational use in the US. Cannabis is not an approved drug at the federal level in the US. Despite of that, more than 20 states have already legalized it. The effect of cannabis in the body, its medical benefits and health risks are described and so are the different aspects and economic interests on why it is legalized despite of the above. Two campaigns by advocacy groups interested in the legalization are analysed and interpreted, and so is the article Is Marijuana Medicine? which inter alia clears up exactly why cannabis is not an approved drug on the federal level. Afterwards a discussion of whether cannabis, primarily for medical use, is a good idea, is written and at last a valuation and a perspective on, whether cannabis should be legalized in Europe, and if, what restrictions should be made. The biggest concern is the ignorance of how cannabis is promoted both as a medication and a drug when it is scientifically proved that it is harmful to especially young people. The cannabis infused products also attract younger people by their design, which is ethically wrong. Also a big influence on the legalization of cannabis seems to be the extreme power that advocacy groups have on the society and the decisions of what is to be determined in the US. There are both pros and cons of the use of cannabis, and this paper concludes how cannabis should be legalized and what restrictions should be made, if it becomes a reality in Europe. 4

5 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 4 INDLEDNING... 6 NERVESYSTEMET... 7 Neuroner... 7 Kommunikation mellem neuroner... 7 CANNABIS... 8 THC OG ANANDAMIDE... 8 THC S EFFEKT PÅ KROPPEN... 9 Psykologiske effekter MEDICINSK CANNABIS CANNABISPRÆPARATER LOVGIVNING I USA LEGALISERING AF CANNABIS I USA FORKÆMPERE LOBBYISME LOBBYKAMPAGNER BEKÆMPERE ANALYSE - IS MARIJUANA MEDICINE? RESUME TEMA FORDELE OG ULEMPER Fordele Ulemper BUDSKAB ER CANNABIS MOD SYGE EN GOD IDÉ? HVORFOR IKKE BARE LEGALISERE CANNABIS? DOSER LOBBYISMENS PÅVIRKNING MISFORSTÅELSE AF PRODUKTERNE MEDICINSK CANNABIS I EUROPA RESTRIKTIONER VED EVENTUEL LEGALISERING I EUROPA KONKLUSION LITTERATURLISTE LITTERATUR INTERNET BILLEDER OG FILM BILAG

6 Indledning Cannabis er på verdensplan i top 3 over de mest anvendte rusmidler, 1 og det mest udbredte illegale stof. Undersøgelser viser indtil videre, at de kemiske stoffer fra cannabisplanten har positive effekter på flere sygdomme, og er derfor på listen over godkendt medicin i USA. Selve cannabisplanten er derimod ikke på listen, og på trods af dette, spreder legaliseringen af cannabis, til medicinsk- og fritidsbrug, sig i USA s delstater, hvor mere end 20 stater allerede har gennemført legaliseringen af medicinsk cannabis. I opgaven forsøges der at belyse, hvorfor cannabis legaliseres som medicin og i nogle stater tillige til fritidsbrug, på trods af manglende dokumentation af dets positive effekt, og undersøgelser, der viser, at cannabis kan forårsage både kortvarige og permanente skader. I opgaven redegøres der først for den nødvendige viden om nervesystemet i forhold til cannabis, og cannabis påvirkning af dette, efterfulgt af medicinsk cannabis virkning og afhjælpning på specifikke sygdomme. I afsnittet beskrives også markedets cannabisprodukter. Herefter beskrives de forskellige for- og bekæmpere af legaliseringen, de økonomiske interesser, samt en betydningsfuld lobbygruppe. Udvalgte lobbykampagner præsenteres, hvorefter deres budskab analyseres og fortolkes. Efterfølgende kommer en analyse af artiklen Is Marijuana Medicine?, hvor der primært fokuseres på tekstens budskab, og spørgsmålet om, hvorfor cannabis ikke er godkendt, som medicin. Endvidere diskuteres der, hvorvidt cannabis til syge er en god idé eller ej, på baggrund af dets fordele og ulemper, lobbyismen, økonomien samt diverse amerikanske videnskabelige undersøgelser. Til sidst foretages en vurdering og perspektivering af, om cannabis burde gøres til en legitim industri i Europa, og hvilke restriktioner der eventuel bør indføres. Opgaven er primært baseret på lærebøger, videnskabelige artikler og undersøgelser, samt diverse internetsider med faktuelle oplysninger. Visse af de udvalgte artikler har formentlig selv interesser i emnet, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at artiklerne muligvis ikke er 100 % objektive. Jeg har ved mit kildevalg vurderet at de opfylder "kravet" om objektivitet, men tager dog stadig højde for deres grad af objektivitet. 1 figures/the- global- drug- survey findings/ 6

7 Nervesystemet Menneskets nervesystem er opdelt i det perifere nervesystem, PNS, samt centralnervesystemet, CNS. Det centrale nervesystem består af rygmarven og hjernen, mens det perifere nervesystem består af nerveceller og baner i den resterende del af kroppen. Hele nervesystemet kontrollerer kroppens forskellige funktioner via hjernen, dvs. de indre organer, bevægelser, følelser, tanker og signalering mellem kroppens forskellige dele, hvilket er her, at cannabis går ind og påvirker. 2 Neuroner Nerveceller, også kaldet neuroner, forekommer overalt i det førnævnte nervesystem. 3 Neuronerne kommunikerer indbyrdes med hinanden gennem elektriske impulser, som de modtager og sender videre. Ovenover set en illustrering af et neuron 4 Et neuron er opbygget af dendritter, et akson, en cellekrop (soma) med cellekerne samt endeknopper. 5 Selve kommunikationen mellem neuroner foregår i et område kaldet synapsen, mellem et præsynaptisk og et postsynaptisk neuron, Altså neuronet, hvor signalet kommer fra og neuronet, hvor signalet skal overføres til. Nerveimpulsen modtages af dendritterne eller soma, hvorefter den fortsætter gennem aksonet og videre hen til endeknopperne. 6 Kommunikation mellem neuroner Kommunikationen ned igennem et neuron foregår via Na + /K + - pumpen (natrium/kalium- pumpen) ved hjælp af elektriske impulser. Der ligger en spændingsforskel, kaldet membranpotentialet, i alle celler. 7 Cellens indre miljø er negativt i forhold til det ydre miljø, 2 Biologi i fokus, Nerver - kroppens signalveje, side 43 3 Rusmidlernes biologi, Nervesystemet og rusmidler, side 9 4 Biologi i fokus, Nerver - kroppens signalveje, side 45 5 Biologi i fokus, Nerver - kroppens signalveje, side 45 6 Biologi i fokus, Nerver - kroppens signalveje, side 45 7 Bioteknologi 2, CNS og lægemiddelproduktion, side 199 7

8 hvilket skyldes at fordelingen af natrium- og kaliumioner ikke er lige. Na + /K + - pumpen sender henholdsvis Na + - ioner ud af cellen gennem Na + - ionkanaler, hvor der modsat sendes K + - ioner ind i cellen gennem K + - ionkanaler. Når der sendes tre Na + - ioner ud af cellen, transporteres der kun to K + - ioner ind i cellen igen. Pga. denne ulighed opstår spændingsforskellen, som er med til at udløse et aktionspotentiale. 8 Aktionspotentialet er den regulering i spændingsforskellen, som ligger til grund for overførslen af signaler. Aktionspotentialet opnås, når Na + - kanaler åbnes i cellemembranen, og Na + - ioner strømmer ind i membranen. Pga. Na + - ionerne, depolariseres det indre miljø. 9 Spændingsforskellen resulterer i, at K + - ionkanalerne åbnes, og K + - ioner strømmer ud af membranen, og det indre miljø foretager en repolarisering, hvilket vil sige, at membranpotentialet genoprettes til dets normale spændingsforskel, som ligger på 0,07 V. 10 Sådan fortsættes kommunikationen ned gennem aksonet og videre til synapseterminalen, hvor neurotransmittere frigøres. Neurotransmittere binder sig til specifikke receptorer og kan enten hæmme eller stimulere, at elektriske impulser videresendes til det postsynaptiske neuron. 11 Cannabis Cannabis udvindes af planten Cannabis Sativa og indeholder tetra- hydro- cannabinol, også kaldet THC. 12 THC er det primære stof, som fremkalder rusen ved indtagelse af cannabis, hvor nervesystemet hæmmes. 13 Cannabis anvendes som medicin flere steder i USA, og i enkelte stater til fritidsbrug. THC og anandamide THC binder sig til cannabinoidreceptorer, der findes naturligt i kroppen. En af receptorerne er CB1, som ligger i neuronerne. 14 Receptorerne aktiveres ved, at specifikke neurotransmittere binder sig til dem. Anandamide er en naturlig neurotransmitter i kroppen, som binder sig til disse. THC s tredimensionelle kemiske struktur minder om anandamides 15, hvilket gør at THC også kan binde sig til cannabinoidreceptorerne. 16 THC består primært af aromatiske carbonhybrider 17, og anandamider primært af alifatiske carbonhybrider, 18 hvilket gør THC til et mere stabilt molekyle Rusmidlernes biologi, Nervesystemet og rusmidler, side 18 9 Bioteknologi 2, CNS og lægemiddelproduktion, side http:// iale 11 Bioteknologi 2, CNS og lægemiddelproduktion, side file:///users/filippaschwartz/documents/srp/hash%20(thc)%20- %20Sundhedsstyrelsen.webarchive egne- cannabinoider- pa/2603/0/ file:///users/filippaschwartz/documents/srp/hash%20(thc)%20- %20Sundhedsstyrelsen.webarchive 18 kemi.wikispaces.com/carbonhydrider

9 Ovenover ses en illustration af THC - og anandamidemolekylets opbygning 20 Både THC og anandamide er fedtopløselige pga. det høje indhold af kulbrinter, som ses på illustrationen ovenover, hvilket gør at stofferne optages let i kroppen og deponeres i kroppens fedtvæv. 21 THC s mere stabile opbygning forårsager, at det deponeres i længere tid end anandamide. 22 THC s effekt på kroppen Indtagelsen af cannabis foregår ofte gennem rygning, pga. den hurtige rus, men indtagelse af cannabis gennem fødevarer er også almindeligt. 23 En dosering på cirka 10 mg gennemsnitligt nok til at påvirke kroppen relativt meget. 24 Når cannabis indtages igennem rygning, transporteres THCen hurtigt gennem lungeslimhinden og over i blodet. I blodet bliver THC transporteret videre op til hjernen via glykoproteiner. 25 I hjernen sidder cannabinoidreceptorerne primært ved det limbiske system - hippocampus, den frontale cortex samt cerebellum. 26 Bl.a. er placeringen af receptorerne er skyld i brugerens reaktion på cannabis. Der sidder også cannabinoidreceptorer andre steder i hjernen, som kan udløse reaktioner, såsom paranoia, panikangst samt hallucinationer ved indtagelse af større mængder cannabis title 21 Rusmidlernes biologi, Nervesystemet og rusmidler, side Rusmidlernes biologi, Alkohol, side Rusmidlernes biologi, Nervesystemet og rusmidler, side Rusmidlernes biologi, Nervesystemet og rusmidler, side Rusmidlernes biologi, Nervesystemet og rusmidler, side 61 9

10 Ovenover ses en illustration af hjernen, og nogle af de steder, hvor THC går ind og binder sig til cannabinoidreceptorerne. 28 Cannabionoider fremkalder en kemiske reaktion når de binder sig til receptorerne. 29 Cannabinoidreceptorer frigiver et G- protein ved aktivering, som pga. THC hæmmer produktionen af et enzym, som katalyserer dannelsen af et signalstof, hvilket kaliumdelen af Na + /K + - pumpen samt Ca ++ - kanalerne er afhængige af. 30 Når THC optages åbnes flere K + - kanaler og Ca ++ - kanaler lukkes. Membranpotentialet ændres derfor, og aktionspotentialet falder. Resultatet heraf bliver, at færre neurotransmittere frigøres mellem neuronerne, og kommunikationen i nervesystemet hæmmes. En vigtig neurotransmitter for cannabis effekt på nervesystemet er GABA. GABA s funktion er, at hæmme alle elektriske nerveimpulser i neuronerne. 31 Når cannabinoiden THC går ind og binder sig til cannabinoidreceptorerne, hæmmes frigivelsen af neurotransmittere, inklusive GABA. Men pga. GABA s funktion, kan dets hæmning gå ind og have den modsatte effekt, og frigive flere neurotransmittere. 32 Denne hæmmende effekt på GABA kan forklare, hvorfor mere dopamin udløses, når THC optages i kroppen. 33 Psykologiske effekter Cannabis er generelt et sløvende rusmiddel, da nervesystemet hæmmes ved indtagelse, og en normal rus varer cirka 3-4 timer, men varierer alt efter mængden. 34 Brugen af cannabis kan ændre brugerens måde at føle og tænke på. Oplevelsen af at have et grineflip og humørsvingninger, som ofte ses ved brug af cannabis, skyldes receptorernes placering. Det samme gælder for langsommere koordination. 35 Øget velvære og bedre humør 28 of- sound- on- the- brain/ 29 Rusmidlernes biologi, Nervesystemet og rusmidler, side Marijuana and Medicine: Assessing the Science Base, side Rusmidlernes biologi, Rusmidler i kroppen, side Marijuana and Medicine: Assessing the Science Base, side side Rusmidlernes biologi, Nervesystemet og rusmidler, side htm 10

11 ses også, hvilket neurotransmitteren dopamin er skyld i. Dopamin er et signalstof, som er med til at styre belønningscenteret i hjernen. Det har betydning for humøret, og giver en følelse af lykke, når det udløses i kroppen. 36 Afhængigt af brugerens humør og personlighed, samt mængden af cannabis, reagereres der forskelligt, hvilket er derfor nogle kan opleve grineflip, mens andre kan opleve paranoia. 37 Ovenstående er kortvarige reaktioner på brugen af cannabis. Permanente skader THC kan spores i op til 8 uger efter brugen, 38 pga. oplagringen i fedtet. Jo oftere cannabis indtages, jo større mængder skal der til, for at opnå den samme rus, som første gang det bruges. 39 Oplagringen forårsager mere og mere THC i kroppen, jo oftere cannabis indtages. THCen frigives langsomt til kroppen, hvilket på længere sigt kan resultere i permanente skader, viser en undersøgelse fra New Zealand. Undersøgelsen konkluderede, at massivt brug af cannabis i en ung alder, kan medføre permanente skader på de kognitive funktioner, 4041 hvilket stiller spørgsmålstegn ved den medicinske brug af cannabis. Afhængighed Cannabis kan skabe afhængighed hos brugeren pga. neurotransmitteren dopamin. Når dopamin udløses og lykkefølelsen indtræder, memoreres denne følelse. Lysten til at opleve dette igen stiger derfor, hvilket ofte er grunden til afhængighed af diverse stoffer Desuden opstår der abstinenser ved afhængighed af cannabis, som rastløshed, søvnløshed og voldsomme svedture. 45 Psykoser Cannabis kan også udløse psykoser, hvilket defineres som en tilstand på mere end 48 timer, hvor personen oplever hallucinationer og vrangforestillinger. Nogle psykoser er værre end andre, og det varierer hvor meget indflydelse psykosen har på personen. 46 Psykoser kan føre til mere alvorlige sygdomme, såsom depression, bipolar depression og endda skizofreni hos personer med tendens til denne lidelse. Derudover kan en følge af psykoser være voldelig adfærd Rusmidlernes biologi, Nervesystemet og rusmidler, side nida/directors- page/messages- director/2012/09/marijuanas- lasting- effects- brain http:// soeger- vi- rusen https://uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/psykiatri3- Psykiske- sygdomme- og- problemer/psykoser 47https://uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Erhvervsuddannelser/2010/psykiatri/3- Psykiske- sygdomme- og- problemer/psykoser 11

12 Medicinsk cannabis Cannabis bliver efterhånden anvendt flere steder verden over, som medicin. Især ses udbredelsen af medicinsk cannabis i USA, hvor mere end 20 stater har godkendt stoffet til medicinsk brug, og fire stater har også legaliseret cannabis til fritidsbrug. 48 Cannabisplanten som helhed er dog ikke godkendt af FDA, 49 som lægemiddel pga. manglende forskning i hele planten, men det er to specifikke cannabinoider til gengæld. 50 Undersøgelser har vist, at cannabinoider har en positiv effekt på en række af sygdomme, som Multipel Sklerose, kræft, AIDS mm. 51 Pga. dets hæmmende effekt på nervesystemet, som beskrevet tidligere, kan cannabinoiderne gå ind og lindre symptomer, som fremkommer på baggrund af aktivitet i de specifikke områder i hjernen, hvor cannabinoiderne binder sig. Deriblandt er symptomer som kramper, stivhed, kvalme og smerte. Derudover kan det fremme appetitten, og endda måske bruges til behandling af psykoser. 52 Cannabinoidernes evne, som medicin er altså videnskabeligt dokumenteret, og kan indgå som en del af diverse behandlinger. Cannabispræparater Udvalget af cannabispræparater til både medicinsk- og fritidsbrug er meget bredt, fra piller og mundspray til spise- og drikkelige produkter med indhold af cannabinoider eller rent cannabis Et af de store firmaer, Dixie Elixirs & Edibles, sælger bl.a. produkter, såsom chokoladetrøfler, pastiller med smag og sodavandslignende drikke, alle med et varierende indhold af THC. 55 Chokoladetrøflerne findes bl.a. med et indhold af THC på 150 mg per styk, svarende til cirka 15 doser THC, hvilket kan påvirke kroppen i op til 24 timer efter indtagelsen. 56 Ovenover ses et udvalg af Dixie Elixirs & Edibles produkter med indhold af THC marijuana- is- legalized- decriminalized- or- on- the- november- ballot/ 49 Den amerikanske myndighed for godkendelse af medicin 50 medicine 51 medicine 52 medicine 53 truffles/ 54 marinol.cfm DR3- dok America s Stoned Kids

13 Ud over de førnævnte produkter, sælges cannabissen også, som et produkt der ryges. 58 Almindelige lægemidler, som piller og mundspray med indhold af cannabinoider er også at finde på apotekerne. 59 Lovgivning i USA Generelt er cannabis stadig et illegalt stof i USA, på det føderale niveau. I de individuelle stater varierer reglerne for, hvordan cannabis reguleres til medicinsk- og fritidsbrug. Der tages herunder udgangspunkt i lovgivningen i staterne Colorado og Illinois. Lovgivningen i disse to stater er meget forskellig, og giver derfor et bredt billede af reglerne i de stater, hvor cannabis er legaliseret. I Colorado er cannabis lovligt for alle over 21. Ved køb i særlige apoteker, som sælger cannabis, skal der vises ID, og der må her købes op til 1 ounce cannabis (cirka 30 gram). Derudover må der dyrkes op til 6 planter i hjemmet, hvor ejeren har rådighed over canabissen fra disse planter til eget forbrug. Besiddelse af op til 1 ounce cannabis er fuldt lovligt, dog må brugen af cannabis ikke foregå offentligt. Ud fra denne lovgivning, er anvendelsen af medicinsk cannabis også tilladt. Alt køb og salg af cannabis er beskattet 60 I Illinois er medicinsk cannabis lovligt, til patienter med specifikke diagnosticerede sygdomme, såsom Multipel Sklerose, kræft, HIV/AIDS mm. Patienten må opbevare op til 2,5 ounce (cirka 70 gram), og kan få dette udleveret hver anden uge. 61 Patienten er beskyttet af loven ved besiddelse af cannabis, og kan ikke blive retsforfulgt. Særlige Id- kort for certificering af behovet og retten til medicinsk cannabis udleveres til patienten. Desuden kan patienter under 18 år behandles med cannabismedicin, dog ikke gennem rygning. 62 Patienten kan søge om tilladelse til, at besidde større mængder cannabis igennem lægen. Alt køb og salg af cannabis er beskattet. 63 Legalisering af cannabis i USA Der er både for- og bekæmpere af legaliseringen af cannabis, herunder medicinsk cannabis, i USA. Interessen for legalisering af cannabis, ligger i de økonomiske fordele og ikke de helbredsmæssige. En undersøgelse viser, at ved at legalisere cannabis, kan der spares penge på fængsler, politiarbejde samt andre udgifter, og ved yderligere beskatning af cannabis, kan der i alt tjenes mellem $10-14 milliarder årligt A- 64- detailed- summary.pdf Illinois

14 Derudover viser en undersøgelse, at hvis cannabis legaliseres på et føderalt niveau i USA, kan det blive en industri med en indtægt på$35 milliarder frem mod 2020, 65 hvilket er tiltrækkende for diverse personer, firmaer mm. Forkæmpere Tobaksindustrien har siden 1970 erne været interesseret i de økonomiske fordele ved legaliseringen af cannabis, med muligheden for et nyt vanedannende produkt for øje, og da staterne så småt startede ændringen af lovgivningen for cannabis, begyndte tobaksindustrien at planlægge forretningsstrategier for fremtidigt at bygge et stort marked for salg af cannabis op. 66 Derudover er amerikanske borgere interesserede i, at starte forretninger op og tjene penge på den lovende cannabisindustri. 67 Brugere af cannabis, medicinske- såvel som fritidsbrugere, er også tilhængere af legaliseringen, og der er desuden amerikanere, som mener, at legaliseringen vil hæve sikkerheden, pga. kontrolleret salg bag en disk. 68 Til sidst er der de store firmaer, som Medical Marijuana Inc. 69 der allerede har udviklet en lang række af medicinske cannabisprodukter. Firmaernes interesse ligger i, at udvide markedet og øge salget af deres produkter, hvis indtægter allerede er høje, yderligere 70 Lobbyisme For at fremme legaliseringen af cannabis i delstaterne, eksisterer der lobbygrupper. Som et skridt mod legaliseringen fører de kampagner for at tiltrække flere tilhængere, og udfører generel lobbyisme for, at gennemføre ændringer i lovene angående cannabis. Marijuana Policy Project, MPP, er en USA s største lobbygrupper, som kæmper for legaliseringen af cannabis, både til medicinsk- og fritidsbrug. MPP har gennem årene brugt flere hundrede tusinde amerikanske dollars på lobbykampagner, samt generel lobbyisme MPP finansieres af deres mere end medlemmer. 73 Blandt sponsorerne er der bl.a. milliardærer, som selv anvender medicinsk cannabis og derfor har en interesse legaliseringen, der har doneret- og fortsat donerer store beløb til MPP 74, hvilket gør MPP utrolig ressourcedygtige, og giver dem mulighed for virkelig, at påvirke legaliseringen af cannabis marijuana- industry- could- be- bigger- than- the- nfl- by- 2020/ DR3- dok, America s Stoned Kids 68 DR3- dok, America s Stoned Kids Balance sheet 71 Campaign donations & lobbying efforts 72 Campaign donations % lobbying efforts 73 donate.html? utma= & utmb= & utmc= & utmx=- & utmz= utmcsr=mpp.org utmccn=(referral) utmcmd=referral utmcct=/donating/ & utmv=- & utmk= , Who donates to MPP?

15 Lobbykampagner MPP har lavet flere forskellige kampagner for legaliseringen. I en kampagne fortælles der, hvor mange penge der kan bruges på renovering af skoler årligt ($40,000,000 ) ved legalisering af cannabis. 75 Kampagnen lægger vægt på forbedringen af skoler, hvilket er meget relevant i USA. En undersøgelse foretaget af det amerikanske undervisningsministerium i 2014, viser, af 53% af offentlige amerikanske skole skal renoveres. 76 I USA er der 49,8 millioner studerende fra førskole, folkeskole og gymnasiet 77, hvilket vil sige, at der kan antages cirka at være dobbelt så mange forældre, hvoraf en stor del af dem formentlig er interesserede i forbedringen af skolerne. Kampagnen påvirker amerikanske borgere til at ændre mening om legaliseringen, på baggrund af flere penge til skolerne. En anden kampagne fra MPP viser en pige der fortæller, at hun drak gennem universitetet, men nu bruger cannabis i stedet, og derfor slipper hun for tømmermænd, samtidig med at hun føler sig mere sikker blandt cannabisbrugere. 78 Denne kampagne sammenligner altså cannabis med alkohol, samtidig med at det bliver fremstillet, som mere sikkert og mindre skadeligt for kroppen end alkohol, hvilket også er sandt på nogle punkter. F.eks. dør årligt grundet alkohol i USA, 79 mens der endnu ikke er dokumenteret nogle dødsfald grundet brugen af cannabis. 80 Dog er brugen af cannabis også skadelig for kroppen, som undersøgelsen fra New Zealand viser, 81 hvilket ikke er taget i betragtning. Undersøgelsen er lavet i , mens kampagnen er lavet i 2013, 83 hvilket vil sige, at da kampagnen blev lavet, var det videnskabeligt dokumenteret, at cannabis er skadelig for kroppen. Derudover viser statistik, at forbruget af cannabis er steget de seneste år blandt unge, mens alkoholforbruget er faldet. 84 Sammenligningen af cannabis med alkohol, hvilket er et rus- og nydelsesmiddel, 85 kan skabe forvirring blandt amerikanske borgere, fordi at cannabis både bruges til medicinsk- og fritidsbrug i USA. Ved at sammenligne cannabis med alkohol, kan der derfor misforstås, hvad cannabis egentlig er, og hvad det reelt skal bruges, samt bliver brugt til. Bekæmpere Der er også andre økonomiske interesser på spil, som modsat ovenstående, er interesserede i, at cannabis forbliver et illegalt produkt, da legaliseringen ville kunne true deres marked i USA side sheets/alcohol- use.htm 80 drug- facts- week/drug- facts- chat- day- marijuana school- youth- trends 85http:// 2Fwww.skanderborg.dk%2FFiles%2FBilleder%2Frusmiddel%2FSkanderbog- abstract- Jakob- Demant.docx&ei=M7eOVJGrKIf5ygP4p4G4BQ&usg=AFQjCNHRdF75DFhak1- weh- 7IEWvcL2NFw&sig2=yN6kI- ytqnxlvcntsue89g&bvm=bv ,d.bgq, side 1 15

16 Alkohol er en stor industri, som bliver truet af cannabislegaliseringen. Hvis det legaliseres og reguleres på lige fod med alkohol, opstår der stor konkurrence mellem de to industrier, hvilket kan betyde et mindre marked og dermed færre penge. 86 Det har bl.a. resulteret i, at firmaer i alkoholindustrien er begyndt at støtte lobbykampagner, som er mod legaliseringen af cannabis. 87 Private fængsler, politi samt fængselsvagtsforeninger kæmper også mod legaliseringen. Indtægterne fra krigen mod narkotika er vigtige, grundet den økonomiske støtte, som lokale afdelinger inden for denne sektor modtager. Denne sektor bruger flere hundrede tusinde amerikanske dollars årligt på lobbyisme, heriblandt på, at cannabis fortsat skal forblive illegalt. 88 Så er der medicinalindustrien. Legaliseringen af medicinsk cannabis, kan grundet dets videnskabelige dokumenterede fordele, gå ind og erstatte forskellige former for medicin bl.a. smertestillende, hvilket der tjenes mange penge på. 89 Medicinsk cannabis truer altså et eksisterende marked for smertestillende medicin, hvilket kan koste dyrt for medicinalindustrien. Denne sektor bruger også mange millioner af dollars på lobbyisme. 90 Interessen i, om cannabis, herunder medicinsk cannabis, skal legaliseres eller ej er altså stor, og der er mange forskellige parter, som bliver påvirket på den ene eller anden måde, både hvis det bliver og ikke bliver legaliseret de øvrige af USA s stater, hvor det ikke allerede er blevet det. Analyse - Is Marijuana Medicine? Følgende er en analyse af forbrugerartiklen Is Marijuana Medicine?, hvor de mest relevante punkter er taget med, i forhold til den videre brug af analysen i resten af opgaven. Artiklen er udgivet af Statens Institut for Stofmisbrug i USA, (National Institute on Drug Abuse, NIDA) i april 2014, i sammenhæng med udbredelsen af legaliseringen af cannabis, herunder primært medicinsk cannabis i USA. NIDA er en organisation under den amerikanske læge- og sundhedsvidenskabelige forskningsinstitution. Deres interesse ligger i, at forske i stofmisbrug, afhængighed og generel behandling af sygdomme via videnskab, hvilket de formidler videre til befolkningen. 91 Resume Legaliseringen af medicinsk cannabis er udbredt i de amerikanske stater. Når medicinsk cannabis omtales, refereres der til hele cannabisplanten, som medicin. To forskellige cannabinoider fra cannabisplanten er godkendt af the U.S. Food and Drug Administration 86 On the other side of the coin 87 access.ss.ca.gov/campaign/committees/detail.aspx?id= &view=received&session=2009&psort=name 88 On the other side of the coin 89 On the other side of the coin asked- questions#national 16

17 (FDA) 92 til brug som medicin, i modsætning til cannabisplanten, der ikke er godkendt, pga. manglende forskning i dens positive virkning, hvorimod de mange negative bivirkninger, som også er beskrevet tidligere, er dokumenteret. Tema Artiklens tekstnære tema er medicinsk cannabis. Herunder er tekstens eksistentielle tema, hvorvidt cannabis er medicin eller ej, om det burde anvendes som medicin eller ej, samt hvilke hensyn der skal tages til det. Fordele og ulemper Ulemperne og de negative effekter fylder mere i artiklen, hvilket kan få den til at fremstå subjektiv og som om, at NIDA ikke er interesserede i brugen af cannabis, som medicin. Dog indeholder den også fordelene ved cannabis, og information om, hvad det kan bruges til. Dog kan den opfattelse være forkert, da det også kan skyldes, at der generelt er flere ulemper end fordele, hvilket derfor gør artiklen objektiv. 93 Fordele Cannabinoiderne dokumenterede positive effekter, og den intensive forskning i disse, kan føre til nye medicinske præparater, som kan bruges til at behandle andre og flere sygdomme med. Desuden kan der videreudvikles på de allerede dokumenterede positive aktive stoffer i cannabis, som eventuelt kan føre til helt nye videnskabelige opdagelser af andre fordele ved cannabisplantens indhold, og måske kan cannabis lindre eller endda helbrede symptomer og sygdomme, som anden medicin endnu ikke har formået. Ulemper Legaliseringen af medicinsk cannabis har vist sig at have en stigende effekt på, at unge ser cannabis, som et mindre skadende stof end før, hvilket også udgør et stigende forbrug af cannabis iblandt dem. 94 Grafen viser klart, at legaliseringen af cannabis har en effekt på unge menneskers syn på og brug af cannabis, hvilket kan lede til diskussion om, at cannabis skal forblive illegalt. Flere undersøgelser viser, at cannabis især er skadeligt for unge mennesker på lang sigt, og når flere unge anvender cannabis, vil flere unge også få skader, som følge af brugen. Derudover står der, at cannabis er afhængighedsdannende, så som en konsekvens af ovenstående, vil flere unge også blive afhængige af cannabis. Desuden står der, at der ikke nok undersøgelser, som begrunder cannabis funktion som medicin, hvilket kan lede til yderligere diskussion om legaliseringen. I modsætning til de positive, er mange af de negative bivirkninger ved brugen af cannabis dokumenteret. Disse bivirkninger er ofte følger af høje doseringer af cannabis, hvilket ses i flere cannabisprodukter, både til medicinsk- og fritidsbrug. Budskab Artiklens budskab handler om, at cannabis har og kan have fremtidig evne, som godkendt medicin, men der mangler dokumentation for cannabisplantens positive effekter, og at der derfor skal udvises forsigtighed pga. dens negative bivirkninger. På trods af dette er den legaliseret i flere stater, hvilket stiller spørgsmålstegn ved lovgivningen i USA. 92 Den amerikanske myndighed for godkendelse af medicin 93 Bilag 1 94 Bilag 2 17

18 Er cannabis mod syge en god idé? Hvorvidt cannabis skal bruges til medicin eller ej, er et meget omdiskuteret emne. Mange forskellige grupper af mennesker og industrier har stor interesse i enten, at det forbliver illegalt eller at det fortsat legaliseres. Godkendelsen af de nuværende legale produkter er sket efter effektiv forskning og tests, hvilket gør medicinen forsvarlig at indtage. Hvordan det kan accepteres til både medicinsk og fritidsbrug i de enkelte stater er for mig uansvarligt, når det ikke er accepteret på det føderale niveau i USA, samtidig med, at der er undersøgelser der dokumenterer dets negative langtidseffekter. Cannabis er ikke på listen over godkendt medicin, så hvorfor legalisere det? Hvorfor ikke bare legalisere cannabis? Flere forældre mener, at legaliseringen af cannabis kan give en større sikkerhed. 95 Ved at legalisere det, mener de, at selve produktets kvalitet forøges, og unge kan alligevel få fat på det, så hvorfor ikke bare legalisere det? Denne påstand mangler belæg. Ulovligt - og lovligt cannabis har samme sundhedsmæssige risici, hvilket derfor ikke øger kvaliteten af produktet. 96 Til gengæld øger det rigtigt nok sikkerheden, da der er mere kontrol over salget og de farlige narkomiljøer undgås. Men undersøgelser viser, at jo flere steder, at cannabis legaliseres, jo mere stiger brugen blandt unge mennesker 97, hvilket derfor kan relateres direkte til legaliseringen. Legaliseringen af cannabis får unge til, at se på det som et mindre skadende stof, hvilket fører til øget forbrug. Desuden viser statistikker også, at procentdelen der røg cannabis i den foregående måned (juli 2014), er relativt større i de stater, hvor det er legaliseret til medicinsk og/eller fritidsbrug, 9899 end de stater, hvor det endnu er et illegalt stof. En anden påstand er, at cannabis ikke fører til forbrug af andre illegale stærkere stoffer, men dette er ikke korrekt. Cannabis er kendt som et gateway stof, og kan føre til misbrug af andre og hårdere stoffer. 100 Ved at legalisere cannabis, signaleres der til de amerikanske unge, at det er okay at bruge cannabis og at være skæv, selvom det er bevist, at det skader hjernen permanent. Doser Store doser af cannabis er skadende på kroppen, hvilket mange cannabisprodukter indeholder. De unødvendige høje doser i cannabisprodukterne er derfor med til, at øge en risiko for afhængighed hos forbrugeren. Cannabismedicin anvendes flere gange dagligt, så patienten skal bruge større og større doser, for at opnå samme effekt fra cannabissen. Større doser betyder flere penge til cannabisindustrien og staten, samtidig med at det øger risikoen for afhængighed og permanente skader i hjernen. Spørgsmålet er, om cannabisindustrien bevist producerer produkter med højt indhold af cannabis, for at forbrugere med tiden køber mere, og firmaernes omsætning dermed øges a- mom- and- im- for- pot- legalization/ 96http:// medicine 97 Bilag 98 Bilag 3 99 Bilag the- road- to- drug- abuses.html 18

19 Cannabis, som ellers har positive virkninger som medicin, kan altså ende ud i det negative i stedet og gøre patienten afhængig og resultere i andre skader på kroppen. Hvis det ikke reguleres med omhu, kan patientens tilstand forværres yderligere. Lobbyismens påvirkning En vigtig grund til legaliseringen, mener jeg er lobbyismen og alle de økonomiske interesser, som er indblandet. Det ses tydeligt, at jo flere penge der bruges på at legalisere cannabis, jo flere steder bliver det legaliseret, hvilket tyder kraftigt på, at der er en sammenhæng. Fortjenesten på flere milliarder årligt er meget tiltrækkende for amerikanere, da de bl.a. kan gå til renovering af skoler, samt amerikanske firmaer som er interesserede i at tjene flere penge. Tobaksindustrien, som i forvejen har skabt en milliardforretning på almindelig tobak, der på trods af viden om den skadende effekt, er fuldt lovligt i USA, ser en kæmpe mulighed i legaliseringen af cannabis. Cannabis er også afhængighedsdannende, og derfor ligger der kæmpe forretningsmuligheder i denne industri. Cannabisproducenterne er selvsagt også interesserede i en videre legalisering af cannabis, da de allerede har oplevet den voksende anvendelse i markedet. Disse industrier lægger flere millioner af dollars i lobbygrupper, som ved hjælp af kampagner promoverer legaliseringen. I flere af kampagnerne sammenlignes cannabis med alkohol. Sammenligningen af cannabis, som anvendes som medicin, med alkohol, som er et rus og nydelsesmiddel ender ud i en fuldstændig misforståelse af, hvad cannabis reelt er, hvad det skal bruges til, og hvad det egentlig bliver brugt til. Medicin skal ikke sammenlignes med rusmidler. Alkohol er ofte en del af festkulturen. En sammenligning af cannabis med alkohol, gør derfor også cannabis til en del af festkulturen efter min opfattelse. Men når det også bruges, som medicin, ender det ud i, at medicin mod bl.a. symptomer fra Multipel Sklerose, bliver en del af festkulturen, hvilket også giver et forkert indtryk til de unge, da der er stor forskel på cannabis, som medicin, og cannabis, som rusmiddel. Misforståelse af produkterne Udformningen af cannabis, som medicin er også med til at skabe forvirring blandt amerikanerne. Det fremstilles som et produkt, der skal ryges, samtidig med at det også fremstilles som bl.a. slik og kage. Et medicinsk præparat, som indtages gennem rygning, kan ende ud i yderligere forvirring. Det kan ved en fejl, få befolkningen til at tro, at rygning er sundt, selvom det ellers er veldokumenteret, at rygning er særdeles skadeligt for kroppen og anbefales ikke af læger på nogen måde 101. Så hvorfor anbefale, at medicinere cannabis gennem rygning? Igen kan der relateres til resultatet af lobbyismen. Uden den, tror jeg bestemt ikke, at cannabis ville være lovligt i en så bred grad i USA, som det er nu. Promoveringen, som kage og slik, er ikke særlig hensigtsmæssig i forhold til mindreårige. Medicin er for det meste i form af piller, hvilket ikke tiltrækker yderligere opmærksomhed, end at det lindrer en form for sygdom eller lidelse. Børn vil uden tvivl blive tiltrukket af produkterne, fordi børn kan generelt godt lide kage og slik, og i bl.a. Illinois er det tilladt at medicinere med cannabis til patienter under 18, hvilket er endnu en risikofaktor. Hvorfor ikke få produkterne til, at ligne reelle medicinske præparater, i stedet for produkter, som tiltrækker børn, der er ekstra udsatte overfor THC s virkning? og- sygdom 19

20 Medicin bør ikke være med til at forårsage flere skader end positive virkninger på brugeren, og bør ikke relateres med noget andet end det er, så fremstillingen af det, som noget lækkert eller noget der skal ryges, er dobbeltmoralsk. Det ville derudover på sigt kunne øge lysten til mere, pga. kroppens naturlige trang til sukker, 102 hvilket kan være med til at øge risikoen for afhængighed af cannabis yderligere. Medicinsk cannabis i Europa Legaliseringen af cannabis i USA, både til medicinsk og fritidsbrug har vist sig at være med til at øge forbruget af cannabis blandt unge, og samtidig ændre deres syn på det, som et rusmiddel. Til gengæld er det en milliardindustri, hvoraf staten har mulighed for at bruge disse penge på samfundet. Hvorvidt cannabis bør legaliseres på samme niveau i Europa eller ej er derfor et relevant spørgsmål. Restriktioner ved eventuel legalisering i Europa De godkendte præparater med aktive stoffer fra cannabisplanten, har dokumenteret positiv virkning på de sygdomme, som de er lavet til. Præparaterne ligner medicin, så der er ingen tvivl om, at det er til medicinske formål de bruges. Disse er godkendt i flere europæiske lande. 103 Dette kan ikke ses ved brugen af medicinsk cannabis, hvor en legalisering kan være risikabel, pga. risikoen for opfattelsen af det, som et nydelsesmiddel. Det øgede forbrug af cannabis, som ses i USA pga. den udbredte legalisering, bør få alarmklokkerne til at ringe, i forhold til om det også bør legaliseres i Europa eller ej. Hvis en legalisering af cannabis til medicinsk forbrug skulle blive aktuel i Europa, er der visse restriktioner, der bør tages hensyn til og undersøges grundigt først. Eventuel medicin bør ikke sælges, som et præparat, der skal ryges, da dette kan skabe misforståelser, grundet rygningens skadende effekter. En legalisering af dette, kan ende med at have den modsatte effekt på brugeren, og vedkommende vil kunne påtage sig flere skader af at ryge cannabissen, som overgår cannabissens ellers positive effekt på brugerens sygdom. Medicinen bør ikke sælges og produceres i form af slik og andre søde sager, da dette kan tillokke børn, samtidig med, at det giver det forkerte indtryk af cannabissen som medicin. Medicin er ikke slik, og derfor bør det heller ikke ligne slik eller andre nydelsesmidler, da brugen af medicinen dermed også kan misforstås af eventuelle brugere. Doseringer af de aktive stoffer i medicinen bør også reguleres. Større doser betyder at brugeren skal bruge mere og mere medicin, for at opnå den ønskede effekt. Ved at medicinen indeholder doser på op til 15 gange mere, end hvad der er brug for, skaber dette unødvendig risiko for forgiftning pga. medicinen, samt afhængighed har- vi- lyst- til- sukker.aspx?pid= medicine 20

21 Til sidst skal der også strammes op på selve reglerne for, hvem og hvor meget cannabis der kan købes af patienter. Legaliseringen af medicinsk cannabis har medført et øget forbrug blandt unge, der derfor beviser at det er blevet nemmere, at få fat på. Medicin bør kun anvendes af personer med et behov for dette, og det burde ikke være muligt for andre at få fat på cannabis, hvis det ikke bruges af helbredsmæssige årsager. En fuld legalisering af cannabis i Europa bør ikke realiseres, og slet ikke, hvis det samtidig bruges til medicinske formål. Dette vil skabe forvirring blandt befolkningen, da det bliver uklart, hvad cannabis egentlig er, hvad det bruges til og hvordan det anvendes. Desuden ses et stigende forbrug af cannabis i USA pga. legaliseringen, hvilket også kan ske i Europa, hvis der ikke, som et minimum, tages højde for ovenstående restriktioner. Konklusion Cannabis er et sløvende rusmiddel, der går ind og hæmmer nervesystemet, hvilket derfor har positive effekter på specifikke sygdomme. To cannabinoider fra cannabisplanten er godkendt i USA og i flere europæiske lande til medicinsk brug. Det er selve cannabisplanten til gengæld ikke, pga. manglende viden om dens positive effekt. De negative dokumenterede bivirkninger inkluderer bl.a. at massivt forbrug hos især unge kan forårsage permanente skader på de kognitive funktioner. På trods af denne viden, fortsætter legaliseringen af denne i USA s delstater, både til medicinsk- og fritidsbrug. Interessen for legaliseringen er meget stor fra tobaksindustrien, amerikanske borgere med øje for forretning, samt den allerede store cannabisindustri. Alle er interesserede i de økonomiske fordele ved legaliseringen, og ikke de helbredsmæssige. Lobbyismen har derfor stor effekt på legaliseringen af cannabis i USA. Kæmpe beløb fra bl.a. ovenstående industrier, lægges i lobbygrupper, som via kampagner, hvor cannabis, som også bruges til medicin, sammenlignes med alkohol, som er et rus- og nydelsesmiddel. Derudover lægger vægten på de store beløb fra legaliseringen, som kan bruges på de amerikanske skoler. Fremstillingen af cannabis, til både medicinsk- og fritidsbrug, forårsager misforståelser af, om det egentlig er medicin og hvad det reelt bruges til. Derudover belyses dets skadende effekter ikke, hvilket også får amerikanerne til at tro, at det ikke er farligt. Desuden danner fremstillingen af produktet, som noget der kan ryges og som søde sager, et indtryk af det, som et nydelsesmiddel, og samtidig et indtryk af, at rygning ikke er skadeligt. Medicin er ikke et nydelsesmiddel, men et middel til at helbrede sygdomme. Hvis cannabis anvendes medicinsk, bør det ikke fremstå, som ovenstående, men som et alvorligt produkt, der anvendes ved reel sygdom. 21

22 En legalisering af medicinsk cannabis i Europa på lige fod med legaliseringen i USA,er efter min mening ikke nogen god idé pga. den manglende forskning i, hvorvidt cannabis positive effekter opvejer de negative. Hvis en eventuel legalisering i Europa realiseres, bør visse restriktioner indføres, heriblandt, at det bør ligne almindelig medicin, i form af piller eller lignende, og ikke bør ryges, samt at det ikke bør være frit tilgængeligt for alle, men derimod skal det være lægeordineret, som receptpligtig medicin. Derudover bør der være strammere regulering omkring doseringerne, da det som medicin stadig kan forårsage negative effekter hos patienten, for at undgå permanente skader, og reglerne for anskaffelsen bør strammes, pga. den stigende tendens af cannabisforbrug der ses i USA, som er en følge af legaliseringen. Efter min opfattelse, kan det økonomiske pres fra begge sider enten give for hurtig udbredelse og utilstrækkelig udviklet medicin og set fra modstandernes side kan det indebære, at verdens befolkning mister en fremtidig god medicinsk mulighed. Litteraturliste Litteratur Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi. 1. udg. J. H. Schultz Grafisk A/S, (Bog) Nerver - kroppens signalveje. Blem Bidstrup, Bodil : I: Biologi i fokus. 1. udg. Nucleus, side (Afsnit i bog) CNS - og lægemiddelproduktion. Bruun, Kim m.fl.: I: Bioteknologi udg. Gyldendal, side (Afsnit i bog) Chokshi, Niraj: Where marijuana is legalized, decriminalized or on the November ballot. I: The Washington Post, , s Internetadresse: marijuana- is- legalized- decriminalized- or- on- the- november- ballot/ Besøgt d (Artikel) Koss, Geof: Pot Lobby Aims High Next Year. I: Roll Call, , s (Artikel) G. Fitzsimmons, Emma: Peter B. Lewis, Philanthropist Who Led Progressive Auto Insurance, Dies at 80. I: New York Times, , s Internetadresse: b- lewis- philanthropist- who- led- progressive- auto- insurance- dies- at- 80.html Besøgt d (Artikel) Internet Hash (THC). Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Sidst opdateret: Internetadresse: file:///users/filippaschwartz/documents/srp/hash%20(thc)%20- %20Sundhedsstyrelsen.webarchive - Besøgt d (Internet) 22

23 CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.. Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Kroppens egne cannabinoider påvirker immunsystemet. Udgivet af Københavns Universitet. Internetadresse: egne- cannabinoider- pa/2603/0/ - Besøgt d (Internet) Marijuana. Udgivet af National Insitute on Drug Abuse. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Kemiordbog. Udgivet af Chemical Days. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Carbonhybrider. Udgivet af 2x- kemi. Internetadresse: kemi.wikispaces.com/carbonhydrider - Besøgt d (Internet) Skæve børn leger bedst, eller... Udgivet af Center for Unge og Misbrug. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Marijuana and Medicine. Udgivet af Institute of Medicine. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) The Science of Marijuana. Udgivet af Oxford University. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Signalstoffer og rusmidler i hjernen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Dopamin. Udgivet af Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: amin - Besøgt d (Internet) Hvorfor søger vi rusen?. Udgivet af Ungekontakten. Internetadresse: soeger- vi- rusen - Besøgt d (Internet) Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. Udgivet af The National Academy of Sciences of the United States of America. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Marijuana Truffles. Udgivet af Dixie Elixirs. Internetadresse: 23