RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

Transkript

1 KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver at ryge, bliver de fleste meget dårlige, og kaster for eksempel op, bliver svimmel eller hoster meget. Men hvad er det så, som gør, at nogen alligevel prøver at ryge? Og hvorfor er der nogen, der ryger igen, efter at de har mærket, hvor ubehageligt det er? Og hvorfor kan det være svært for nogen at holde op med at ryge, selvom om de ikke længere ønsker at ryge? Alle de spørgsmål og meget mere vil du få svar på ved at læse videre her. 27

3 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Partikler: En større samling af molekyler. Bronkier: Se figur 3.2. elle: Den mindste enhed af liv. Populært sagt kan man kalde celler byggeklodser, som planter, dyr og mennesker er bygget af. Alveoler: Se figur 3.2. vide blodlegemer: En celletype i blodet. De hvide blodlegemer forsvarer blandt andet kroppen mod infektioner med for eksempel virus, bakterier og partikler. Røg i lungerne og videre rundt i kroppen år man ryger en cigaret, hives røgen fra cigaretten ned i lungerne. Det føles ikke rart, slet ikke de første gange man ryger. Du kan i det følgende læse om røgens vej fra den tændte cigaret og ned til lungerne og videre rundt i kroppen. Du vil finde ud af, hvad kroppen gør for at slippe af med røgen, som føles ubehagelig. Røg ned i lungerne Røgen fra cigaretter er varm og indeholder forskellige partikler* og gasser, der irriterer og ætser lungesystemets væv. Lungerne er ikke lavet til at modtage røgen, og vil straks forsøge at fjerne den (forsøg 3.1, opgave 3.1). Man hoster og hoster. Det er en reflekshandling at hoste, og det fungerer som kroppens naturlige forsvarsmekanisme mod fremmede ting i lungerne (forsøg 3.2). Røg ud af lungerne vis røgen ikke bliver hostet op, er der to muligheder for at få den væk og ud af lungerne. Den første mulighed er, at røgen bliver transporteret væk med lungesystemets slim, som lungesystemet producerer hele tiden. Slimen opsamler røgen og partiklerne. På indersiden af luftrøret og nede i bronkierne* er der nogle celler* med helt små, fine hår, der kaldes fimrehår (figur 3.1). Fimrehår Blodkar Bruskring Slimkirtel Figur 3.1. er ses et tværsnit af et luftrør, hvor man kan se, hvordan slimkirtlers transportmekanisme virker ved at udskille slim. Røgen samles i slimen, som transporteres op af lungerne ved hjælp af fimrehårene. 28

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Fimrehårene transporterer slimen op af lungesystemet. Slimen kommer op i munden, her synkes den og kommer så ned til maven. erfra kommer den videre ud i tarmene, og til slut kommer den ud af kroppen via afføringen. Den anden mulighed for at få røgen ud af lungerne er nedbrydning af stofferne i røgen. Det sker længere nede i lungesystemet og ude i alveolerne* (figur 3.2), hvor fremmede stoffer bliver nedbrudt ved hjælp af hvide blodlegemer*. Luftrør Opgave/forsøg Forsøg 3.1: Undersøg hvordan lungerne fungerer. Opgave 3.1: vor meget tjære går en ryger rundt med i lungerne? Forsøg 3.2: vad kommer der ned i lungerne, når man ryger?? Snit gennem alveole Klase af alveoler Lunge med netværk af bronkier, vener og arterier Figur 3.2. En tegning af lungesystemet med udsnit af alveolerne. Indåndingsluften føres fra næse og mund til luftrøret, der deler sig i to hovedbronkier en til hver lunge. ovedbronkierne forgrener sig til mindre og mindre bronkier nede i lungerne. De mindste bronkier kaldes bronkioler. Bronkiolerne ender i mange millioner små, ballonagtige luftblærer, som kaldes alveoler. Alveolerne omgives af blodårerne nede i lungerne. Oxygen (O 2 ) fra indåndingsluften går gennem alveolers vægge ud til blodet. Oxygen kommer med blodet rundt i hele kroppen og ud til alle cellerne, som skal bruge oxygen. Det er især undergruppen af hvide blodlegemer, der kaldes makrofager, der nedbryder stofferne. Makrofager spiser fremmede stoffer nede i lungerne, hvorefter de vandrer ud af lungerne og videre rundt i kroppen. På den måde bliver en del af de fremmede stoffer fra røgen fjernet (figur 3.3). 29

5 Kapitel 3: Ordforklaring (*) ikotin: Et stærkt vanedannende stof, som findes i tobak. ikotin er giftig og har blandt andet været anvendt til at udrydde insekter. Surhedsgrad: Et mål for koncentrationen af hydrogenioner ( ) i en væske. Man angiver typisk en væskes surhedsgrad ved hjælp af pværdi. Skalaen for pværdi går fra 114, hvor 1 er surest og 14 er mest basisk. pværdi: Se surhedsgrad. ellemembran: eller er afgrænset mod deres omgivelser med en cellemembran. Partikel ellekerne Lysosomer Fagocytose Figur 3.3. Makrofagen optager partiklerne ved at indfange og omslutte partiklen (det kaldes fagocytose). Den fremmede partikel bliver en del af cellen. Partiklen smelter herefter sammen med nogle af cellens lysosomer. Lysosomerne indeholder fordøjelsesenzymer, som makrofagerne bruger til at fordøje partiklerne med. Makrofagerne er en undergruppe af hvide blodlegemer og en del af vores immunforsvar, som bekæmper bakterier, virus og i mindre grad partikler. ogle af stofferne fra røgen behøver slet ikke hjælp til at komme ud af lungerne. De forsvinder uden problemer ud i kroppen. En del af stofferne transporteres hurtigt rundt i hele kroppen, og flere af dem har en giftig virkning (forsøg 3.3) (figur 3.4). Det er grunden til, at man ved de første cigaretter oplever en direkte forgiftning af kroppen, og derfor får man symptomer som kvalme, svimmelhed, opkastning og sløvhed. Kroppen skal først vende sig til at modtage de giftige stoffer, før der ikke opstår disse symptomer. Optagelse (ud, lunger, tarm) Passivt depot (Fedtdepot...) Aktivt depot (Blod, lymfe...) Målorgan Udskillelse og nedbrydning (yrer, lunger, tarm, lever...) Figur 3.4. Modellen her kan man bruge til at beskrive giftstoffers optagelse og transport rundt i kroppen, og hvordan giften udskilles fra kroppen igen. Man kan se på hvor giftstofferne har en virkning og vurdere hvor farlige giftstofferne er. Målorgan er det organ, hvor de giftige stoffer gør skade. ikotin i kroppen hvad sker der? Et af de giftige stoffer fra røgen er nikotin* (figur 3.5), som er en nervegift, der påvirker nervesystemet. ikotin er en væsentlig årsag til det ubehag, der er ved den første cigaret. De første gange man ryger, er nikotins virkning på kroppen meget ubehagelig, men efterhånden vænner kroppen sig til nikotinen, og det bliver en rar fornemmelse at ryge og indtage nikotinen. 30

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Figur 3.5. er ses nikotinmolekyler tegnet skematisk. Til venstre ses et neutralt nikotinmolekyle med alle atomerne, der indgår i molekylet. Til højre ses nikotinmolekylet tegnet i en mere enkelt udgave. 3 Opgave/forsøg Forsøg 3.3: vordan påvirkes cellers vækst af forskellige stoffer fra tobaksrøgen?? Læs i dette afsnit om, hvordan nikotin kommer fra lungerne ud til forskellige steder i kroppen. vorfor man ved jævnlig indtagelse af nikotin langsom bliver afhængig af stoffet, og hvorfor det begynder at føles rart at få stoffet. ikotinens vej fra lungerne til resten af kroppen ikotinen kommer med røgen ned i lungerne. er optages nikotinen gennem overfladen i lungesystemet og kommer over i blodbanen, hvor den transporteres rundt i kroppen. Jo hurtigere nikotinen overføres fra lungerne til blodet, desto hurtigere vil rygeren opnå den rare følelse, som de fleste trænede rygere oplever ved rygning. Det afhænger af nikotinens form, hvor hurtigt nikotinen kommer ud i blodbanen. ikotin kan findes på tre forskellige former, alt efter hvilken surhedsgrad* der er i omgivelserne, hvor nikotinen befinder sig. Ved lave pværdier*, altså i sure miljøer, vil nikotin være elektrisk ladet ( ). Er miljøet derimod basisk, over 7 i pværdi, vil nikotin være på en neutral form og uden ladning (figur 3.6). Den neutrale form optages hurtigst, da cellemembraner* ikke så nemt optager ladede forbindelser. Andel 1 1/2 0 Ladet ikotin 1 3 Ladet ikotin p pk s = 3,0 pk s = 7,8 eutralt ikotin Figur 3.6. ikotins form ved forskellige surhedsgrader (pværdien). Xaksen angiver pskalaen fra 0 til 14. Yaksen angiver, hvor stor en andel af stoffet, der findes på den pågældende form. 3 Et eksempel: Ved p=7 er 9/10 nikotinmolekyler positivt ladede, mens 1/10 nikotinmolekyler er neutrale. Andelen af nikotinmolekyler, der findes på den ene eller den anden form, er konstant. Så når der eksempelvis optages nogle af de neutrale molekyler i lungerne, vil der straks være nogle af de positivt ladede molekyler, der bliver neutrale, så andelen af neutrale molekyler altid er den samme. 31

7 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Transmitterstoffer: Der bliver overført signaler mellem nerveceller ved hjælp af transmitterstoffer. De bliver også kaldt neurotransmitter. Receptorer: ellerne modtager signaler med proteiner, der kaldes receptorer. Receptorerne binder transmitterstoffer til sig, hvorefter der sker en overførsel af et signal til cellen. Røgen fra cigaretter er lettere sur, med en pværdi på 5 6,5 (forsøg 3.4). år røgen opløses i det vandige miljø, der er i lungerne, vil pværdien stige til 7,4, som er den surhedsgrad, der er i væsken i lungerne. Ved p 7,4 er der allerede en del neutralt nikotin, som kan optages og overføres til blodet, fordi p 7,4 er lettere basisk, og nikotinen derfor ikke er elektrisk ladet. Tobaksindustrien har med forskellige teknologier hævet pværdien i røgen, så den er tættere på pneutral, og nikotinen kan derfor hurtigere optages i kroppen. ikotin og nerverne ikotin er en af de vigtigste årsager til, at rygere bliver afhængige af deres cigaretter. ikotins påvirkning på kroppen sker via nerverne. ervesystemet fungerer som kroppens budbringer, der giver informationer til musklerne om, hvad de skal lave og videresender sanseindtryk. år du for eksempel brænder dig på hånden, sendes der via nerverne informationer fra hånden og op til hjernen om, at der er smerter i hånden. Informationen bliver sendt som nerveimpulser, der løber fra én nervecelle til en anden hele vejen op til hjernen. erveimpulserne med informationen sendes fra den ene nerve til den anden via transmitterstoffer*. Transmitterstofferne udløses fra enden af den nerve, der skal give nerveimpulsen videre. Transmitterstofferne modtages af nabonerven, via receptorer*. år der er modtaget tilstrækkeligt med transmitterstoffer på receptorerne hos nabonerven, vil nerveimpulsen løbe videre af denne nerve (figur 3.7). Figur 3.7. år der kommer et elektrisk impuls langs afsendernervecellen ud til cellens endeknop, bliver der udløst transmitterstoffer. Transmitterstofferne opfanges af modtagernervecellens receptorer. år der er tilstrækkeligt mange transmitterstoffer på modtagernervecellens receptorer, starter der en impuls på denne nervecelle. Impulsen kan for eksempel ende i hjernen eller en muskel, som reagerer på impulsen. Alt dette sker inden for ca. 1/50 sekund. Repolariseret membran Acetylkolin Afsendernervecelle Blære med transmitter (acetylkolin) Modtagernervecelle Receptor Polariseret membran 32

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Lav koncentration af nikotin Transmitterstof ikotin Blære med transmitter Receptor A1 Tegning A1 viser en lav koncentration af nikotin hos en, der ikke har vænnet sig til at ryge. erverne vil i mindre grad blive påvirket af nikotin, og kun få receptorer vil være blokeret af nikotin. vis der vedvarende er en påvirkning af nikotin, for eksempel ved passiv rygning, vil der opbygges en del ekstra receptorer, og personen vil have lettere ved at begynde med at ryge. øj koncentration af nikotin Ingen signal A2 Tegning A2 viser en høj koncentration af nikotin hos en, der for eksempel ryger sine første cigaretter. er vil der ske en forgiftning og nerveimpulsen vil blive blokeret, da alle receptorer er optaget. Tilvænning Tegning B illustrerer når der er sket en tilvænning til nikotin, og der er dannet flere receptorer, så personen kan tåle at modtage nikotin i højere koncentrationer. B Figur 3.8. ikotins virkning på overførslen af nerveimpulser fra den ene nerve til den anden. Tegningerne A1 og A2 viser den øjeblikkelige effekt ved henholdsvis høj koncentration og lav koncentration af nikotin. Tegning B viser nerver efter tilvænning til rygning, og efter rygeren er blevet afhængig af nikotin. 33

9 Kapitel 3: Ordforklaring (*) Dopamin: Transmitterstoffer, som blandt andet har betydning for velvære. ikotin forstyrrer denne overførsel af nerveimpulser, da nikotinen binder sig bedre til modtagernervens receptorer, end kroppens naturlige transmitterstoffer gør. ikotin går ind og blokerer overførslen af nerveimpulser, fordi stoffet sætter sig på nervernes receptorer. ikotinen forhindrer derved transmitterstofferne i at sætte sig i et stort nok antal på modtagernerven til, at de kan starte en ny nerveimpuls (forsøg 3.5). Forstyrrelsen af nervesystemet er forklaringen på, at der ofte sker en nikotinforgiftning de første gange, man ryger. år man har røget flere gange, vil nerverne begynde at danne flere receptorer. Det gør nerverne for igen at kunne modtage et tilstrækkeligt stort antal transmitterstoffer til at sende nerveimpulser, selvom nikotinen sætter sig på nogle af dens receptorer. år nerverne danner ekstra receptorer, indstiller de sig på, at der jævnligt kommer nikotin ind i kroppen (figur 3.8). Så når rygeren får nikotinen ind i kroppen, vil nerveimpulserne virke normalt igen, og rygeren opnår en rar følelse. Men hvis rygeren ikke får nikotin, vil der nu være alt for mange receptorer, der venter på transmitterstofferne, og så vil nerverne ikke virke optimalt. Det vil skabe en følelse af ubehag hos rygeren. erved er rygeren afhængig af nikotin, for at hans eller hendes nerver og nerveimpulser fungerer optimalt. Det forklarer, hvorfor rygere bliver følelsesmæssige uligevægtige, hvis de ikke kan komme til at ryge og få deres nikotin. De er fysisk afhængige af nikotin, ligesom narkomaner er afhængige af deres narkotika. vordan påvirker nikotin hjernen? år man spørger rygere om, hvordan det føles at ryge, fortæller mange, at de oplever en bedre koncentration, de føler sig afslappede og får velvære i form af et kick. Denne virkning kan forklares ud fra, hvordan nikotin påvirker hjernen. ikotin bindes til receptorerne på nervecellerne i hjernen (se afsnittet ovenfor). år nikotinen er bundet til receptorerne, påvirker den belønningscentret, kaldet det limbiske system (figur 3.9). ikotinen gør, at belønningscentret udsender stoffet dopamin*. Dopamin giver øget koncentration og et slags kick. Den øgede mængde af stoffet dopamin opfatter rygeren som velvære, men hjernen er bare blevet snydt af nikotinen. ormalt vil belønningscentret i hjernen nemlig udsende dopamin og skabe velvære i forbindelse med behagelige oplevelser, såsom sex, spisning og motion. I forbindelse med rygning er dopaminen udelukkende blevet udsendt, fordi der er kommet nikotin ind i kroppen, som narrer hjernen. 34

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse ortex cerebralis ucleus accumbens De mesolimbiske baner ypofysen De limbiske system ypothalamus ippocampus Lillehjernen jernestamme Opgave/forsøg Forsøg 3.4: vor surt er cigaretrøg? Forsøg 3.5: vor hurtigt reagerer du? Forsøg 3.6: vordan viser afhængigheden af cigaretter sig?? Figur 3.9. Tegning af hjernen. Det limbiske system (markeret med rødt) er det samme som det, man populært kalder belønningscentret. Fra første cigaret til afhængighed Som du kan læse af de første afsnit i dette kapitel, så er de første cigaretter ikke nogen nydelse. Det føles ikke rart at få den varme røg ned i lungerne, og flere af stofferne i røgen virker som gift på kroppen, især nikotin. Så hvorfor er der nogen, der har lyst til at ryge mere end én cigaret, når nu det er så ubehageligt? vad er det, der får nye rygere til at udstå lidelserne? Måske er det fordi, rygning ikke kun er forbundet med den fysiske trang til smøgerne, som er beskrevet tidligere i kapitlet. Man kan også tale om en psykisk, social og situationsbestemt trang, der sammen med den fysiske trang skaber afhængigheden af cigaretterne. Du kan i det følgende læse om de fire forskellige typer af trang, der er forbundet med rygning. Fysisk trang ikotin ændrer på nervecellernes funktion, så man er nødt til at få nikotin, for at nerverne og hjernen kan virke normalt. Læs mere i ovenstående afsnit (forsøg 3.6). Psykisk trang Uden rygeren er bevidst om det, opstår der en indlæring i hjernens belønningscenter om, at når han eller hun har behov for en belønning eller et kick, så får rygeren trang til en cigaret. er bliver hjernen desværre snydt, fordi det jo 35

11 Kapitel 3: kun er nikotinen, der skaber belønningen ved sin påvirkning af nerverne. Der sker ikke en reel belønning, som når man for eksempel spiser god mad, oplever noget rart, eller køber lækkert tøj til sig selv. Social trang vis man iagttager, hvornår en ryger tager en cigaret, så vil det ofte være, når rygeren er sammen med andre, især andre der ryger. Der opstår en social trang til cigaretterne, for eksempel når alle de andre går ud for at ryge, eller når alle de andre tager cigaretterne frem ved en fest. Rygning kan altså smitte fra ryger til ryger og i nogen tilfælde fra ryger til ikkeryger. Rygning kan især smitte, hvis man ser forbilleder ryge, for så kan man få en opfattelse af, at det er okay og sejt at ryge. Man har for eksempel set, at hvis popidoler synger om Blå Kings, så stiger salget af Blå Kings. Situationsbestemt trang Trangen til cigaretter opstår ofte, når man ser eller oplever bestemte ting i hverdagen. Det kan for eksempel være cigaretrøg, en kop kaffe, sex eller askebægere, der kan give en trang til cigaretter, fordi det er blevet indlært i hjernens belønningssystem. Det er ofte ikke bevidst for rygeren, hvad det er for ting eller begivenheder, der udløser trangen. De situationer, der udløser trangen til cigaretter, blev tidligere udnyttet af tobaksindustrien i deres reklamer. u må tobaksindustrien ikke længere lave direkte reklame for deres produkter. Men industrien har stadig det samme budget til markedsføring, og i dag benytter de bare andre virkemidler til at få deres produkter vist, end direkte reklame (opgave 3.2). Fra ubehag til afhængighed Selvom de første cigaretter smager dårligt og giver ubehag, vælger nogle at fortsætter med at ryge, måske fordi de ikke kan overvinde den fysiske, psykiske, sociale og/eller den situationsbestemte trang. Det er meget forskelligt fra person til person, hvilke af de fire typer af trang der skaber den største afhængighed (opgave 3.3, opgave 3.4). 36

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Vandpiberygning og andre tobaksprodukter år der tales om afhængighed af tobak, så tænker man ofte på cigaretter, men der findes mange andre tobaksprodukter, der kan skabe ligeså stor afhængighed. Et eksempel er vandpibetobak, der skaber afhængighed, nøjagtig ligesom cigaretter. Der er blevet målt ligeså store koncentrationer af nikotin i blodet ved vandpiberygning, som ved cigaretrygning. Vandpiberygning er i høj grad forbundet med noget socialt, da vandpibe ofte ryges i et fællesskab. Det er med til at stimulere den sociale trang. Vandpibetobak har ingen generende røg, der irriterer lungerne, fordi tobakken indeholder mange sukker og smagsstoffer, og røgen er kold (opgave 3.5). Vandpibetobak består af 1/3 tobak og 2/3 sukker og smagsstoffer. Mange tror, at der er frugt i vandpibetobak, men det er der ikke, der er udelukkende tale om frugtsmagsstoffer (tilsætningsstoffer). Opgave/forsøg Opgave 3.2: Kan tobaksindustrien få børn og unge til at starte med at ryge? Opgave 3.3: vordan er det at ryge den første cigaret? Opgave 3.4. vordan er rygere afhængige af cigaretter? Opgave 3.5: Test din viden om vandpiberygning.? 37