EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).
|
|
- Bjørn Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end blot den simple convojance af nerve signaler over synapsen. - Neuroner må også være i stand til at integrerer og transformerer de medelelser de modtager. - Neuroner udfører altså INFORMATIONS PROCESSERING. NEURONAL MATEMATIK: - Hver nerve celle + og de myriader af indput de modtager fra andre neuroner. - Dette lader sig gøre pga: a. De synaptiske indputs karakteristika. b. Måden hvorpå neuronen integrer de postsynaptiske potentialer. c. Aftrækker mekanismen som determinerer hvorvidt en neuron affyrer sit action potentiale eller ej. - Postsynaptiske potentialer som er forårsaget af kemikalier, kan være enten DEPOLARISERENDE (EPSP) eller HYPERPOLARISERENDE (IPSP). - Fra deres udgangspunkt på dendritterne eller celle kroppen spreder disse EPSP & IPSP er sig, passivt over neuronen, aftagende i styrke over tid og distance. - Hvorvidt den postsynaptiske neuron affyrer sit action potentiale er determineret af, hvorvidt en depolarisation der overskrider threshold, når AXON HILLOCK n, som er aftrækker zonen i mamalistiske neuroner. AXON HILLOCK: - Axon hillock n indeholder et VOLTMETER som kan konstater hvorvidt membran potentialet stiger depolariseres) over threshold level. Sker dette affyres et action potentiale. - Fremmende ((EPSP Depolarisering) inputs får cellen til at afyrer: 1. Hvis to EPSP er er aktiverede (via synaptiske indput) forårsages postsynaptisk depolarisation i celle kroppen. 2. Depolarisationen spreder sig ud over neuronet, og adskiller sig mens den spredes, så kun en lille del af den originale depolarisation når axon hillock n. 3. Alene ville ingen af EPSP erne være nok til at nå threshold depolarisation, men KOMBINERET bliver summen af de to depolarisationer stor nok TIL AT KUNNE SKUBE AXON HILLOCK n TIL THRESHOLD. - Hæmmende (IPSP Hyperpolarisering) indputs spiller også en rolle: - IPSP er forårsager postsynaptisk hyperpolarisation i celle kroppen, og hyperpolarisationen spreder sig passivt, og adskilles under dette. - Da nogle potentialer FREMMER og andre HÆMMER Hillock n, ophæver disse effekter efterhånden hinanden. - Derfor er netto effekten FORSKELLEN mellem de fremmende og de hæmmende dvs: Neuronen trækker IPSP en fra EPSP en (IPSP EPSP) - Når IPSP & EPSP lægges sammen, tender de at ophæve hinanden MEN fordi postsynaptisk potentialer spreder sig passivt, og adskiller sig, som de krydser celle membranen, er den resulterende sum også influeret af DISTANCE. - EKS: Simultane EPSP er fra to synapser, tæt på Hillock n vil producer en større sum der, end to EPSP er længere væk. SPATIAL SUMMATION (Spatial sammenlægning): - Sammenlægningen af potentialer, hvis udgangspunkt er forskellige fysiske lokalisatiner henover celle kroppen er kaldt SPATIAL SUMMATION (= sammenlægningen ved Axon Hillock n, af postsynaptiske potentialer fra hele celle kroppen. Hvis sammenlægningen når threshold, udløses et action potentiale). - Kun hvis den samlede sum af ALLE potentialer (både EPSP & IPSP er) er tilstrækkelig til at depolariser cellen til threshold, ved Axon Hillock n bliver et action potentiale affyret. (Eks: Hvis der er overskydende del af fremmende EPSP er i forhold til IPSP er).
2 - Som regel er konvergensen af fremmende meddelelser fra mange presynaptiske neuroner (og ikke mange hæmmende indput) nødvendig, for at et neuron affyrer et action potentiale. TEMPORAL SUMMATION (Temporal sammenlægning): - Postsynaptiske effekter der ikke er abselut simultane, kan også sammenlæges, fordi de postsynaptiske potentialer holder et par millisekunder, før de fader væk. - Jo tættere potentialerne er i tid, jo større er overlapet og jo more kompliceret er sammenlægningen, som i denne forbindelse kaldes TEMPORAL SUMMATION (= Sammenlægningen af postsynaptiske potentialer, der når Axon Hillock n på forskellige tidspunkter. Jo tættere på hinanden i tid at potentialerne sker, jo mere kompliceret er sammenlægningen). - Mhs. sammenlægningen: Hvis EPSP erne ankommer lige efter hinanden, kan de sammenlægges og threshold vil nås, hvorefter et action potentiale affyres. MEN, hvis for meget tid passerer mellem EPSP erne, vil neuronen aldrig skyde. MHS. Dendritter: - For simpelthedens skyld er dendritter undladt i det foregående, men i virkeligheden kan et stort antal af synaptiske indputs ske henover dendrit og celle kroppen, og dermed inducer de postsynaptiske potentialer. - Dendritter FORØGER dermed mængden af indput information som neuronen kan håndterer. - Som nævnt er nærhed en vigtig faktor i sammenlægningen af EPSP og IPSP er, og mhs. dendritter så gælder at: Jo længere ude på en dendrit, et potentiale er produceret, jo MINDRE effekt skulle potentialet have ved axon hillock n, da potentialet aftager i styrke, mens det passivt spreder sig. - Hvis potentialet opstår ved dendrit spine, så er effekten yderligere reduceredt, fordi den har spredt sig ned langs skaften af the spine. - Dvs: Information som ankommer diverse steder på neuroner, bliver vægtet i termer af DISTANCE og MODSTANDSKRÆFT på deres vej mod Axon Hillock n. - Mere sidste kollune s.74. Action P Langs neuronet 1-2 Overshooting 100mV All-or-none Digital EPSP Mellem neuroner Depolarisering Fra mindre end 1 til mere end 20mV IPSP Mellem neuroner Hyperpolarisering Fra mindre end 1 til ca. 15mV Graded Analogt Graded Analogt Aktivt Viderført Regenereret Lokal, Passiv spredning Lokal, Passiv spredning Først: Na+ så K+, i div. kanaler. Na+ - K+ Elektrisitet (Depolarisation) Kemisk (neurotransmit.) K+ - CI- Kemisk (neurotransmit.) *** Essay Question regarding EQ7: Summarize the sequence of events that occurs when a synapse is activated, from the arrival of an action potential at the axon terminal to the release of neurotransmitter. I DEN PRÆSYNAPTISKE MEMBRAN: - Enzymer og forløbere for transmitter synthesen og vesicle vægende, transporteres fortløbende til AXON TERMINALEN. 1) Action potentialet udbreder sig over den præsynaptiske membran. 2) Den præsynaptiske terminal DEPOLARISERES (voltage-gated calcium kanaler i axon terminal memnbranen åbnes) og fører til indstrømning af Ca2+ (Calcium ioner (med dobbelt positiv ladning, da den har mistet to elektroner). 3) Ca2+ får VESICLERNE (som er fyldt med neurotransmittere) til: a. At fusionere med den præsynaptiske membran og revne (hvorved de) b. Udløse(r) (deres) transmitterer ud i den synaptiske kløft. I SYNAPSE KLØFTEN:
3 6) Transmitteren er enten: 6a) Inaktiveret / degraderet af enzymer (i det extracellulare rum, hvor de NEDBRYDER overskydende transmitter). ELLER 6b) Flyttet hurtigt fra den synaptiske kløft, af transportere, så transmissionen er kort og præcist reflekter den præsynaptiske celles aktivitet. (Re-optagningen af transmitter, sløver den synaptiske action, og genbruger transmitterne, for efterfølgende transmisioner). 7) Transmittere binder sig til AUTORECEPTORERNE på den præsynaptiske membran. (Synaptisk transmitter kan altså også aktiverer præsynaptiske autoreceptere, hvilket resultrer i en aftagelse af transmitter frigivelsen). I DEN POSTSYNAPTISKE MEMBRAN: 4) Transmitternes binding til receptor molekyler i den postsynaptiske membran: a. ÅBNER kanaler, som tillader ION TILFØRELSE (Flow) OG b. Initerer enten et EPSP eller IPSP er (FREMMMENDE eller HÆMMENDE postsynaptisk potientiale). (Nogle transmitter molekyler binder sig til speciele receptorer molekyler i den postsynaptiske membrean, og leder (direkte eller indirekte) til åbningen af ION KANNALER i den postsynaptiske membran. Den resulterende strøm af ion er, skaber en lokal EPSP eller IPSP i den postsynaptiske neuron). 5) EPSP eller IPSP er (Fremmende eller hæmmende postsynaptiske potentialer) spreder sig passivt over dendritten og celle kroppen, ned til Axon hillock n. (Mens EPSP & IPSP erne spreder sig mod Axon Hillock n, interagerer de med hinaden. Hvis integrationen af alle EPSP er og IPSP er ultimativt resulter i en DEPOLARISATION stor nok til at nå threshold, vil neuronen affyrer et (nyt) action potentiale. *** Essay Question regarding EQ8: Describe the recognition of transmitter molecules by receptors, and the types of effects that transmitters have on their receptors. GENERELT: 8A)Describe the recognition of transmitter molecules by receptors: LIGAND = a. En substans der binder sig til receptorer molekyler, som dem på overfladen en celle. b. Et stof (molekyle) kroppen SELV FREMSTILLER som er i stand til at AKTIVERE EN RECEPTORER. Alle transmitterstoffer er ligænder. - En ligand er altså et molekyle, som passer ind i et receptor protein, og kan AKTIVER receptoreren eller BLOKERER den. ENDOGENOUS LIGAND (Endogene ligænder) = - En hvilken som helst substans der er produceret indeni kroppen, og som selektivt binder sig til receptorer. Eks: Neurotransmitters & hormoner. EXOGENOUS LIGAND (Exogene Ligænder) = - En hvilken som substans som stammer fra UDENFOR kroppen, og som selektivt binder sig til receptorer. Eks: Alkohol og stoffer. RECEPTORER (MOLECULER) = a. Et protein der fanger og reager til transmitter eller hormon molekyler. b. Betyder modtager og er en PROTEINKONSTRUKTION der indgår i cellemembranen. Det er v.h.a. ligandernes aktivering af receptorer AT CELLERNE MODTAGER INFORMATION FRA OMGIVELSERNE. FUNKTIONEN: RECEPTORER GENKENDER TRANSMITTERE:
4 GENEREL RECEPTORER OPBYGNING: Recetoreren ligner en klokken, med en ion kanal som løber ned gennem dens akse. Det øverste og bredeste af klokken går op over membranen og ud i det extracellular rum. Det nederste og smalleste af klokken går ned under membranen og ind i cellen i det intracellular rum. Siderne af ion kanalen består af FEM PROTEIN SUBUNITS. 2. Af disse subunits er ENS og er GENKENDELSES STEDER for transmitteren. (Ligand-bindings steder). Begge disse genkendelses steder må være OPTAGEDE før Ion kanalen åbner sig op. De andre tre subunits er alle forskellige. - Ved synapser hvor eks: ACh (Acetylcholine) er transmitteren, passer den i ligand-bindingsstedet i receptorer molekylerne i den postsynaptiske membranen: ACh RECEPTORER: ACh receptoren har en del i det extracelluer rum, og en del i det intracellular rum. Hver ACh receptorer består af FEM SUBENHEDER. Hver ACh receptorer har TO ligand-bindings steder: NORMALT binder disse steder ACh molekyler MEN de binder også nikotine og andre nikotin stoffer. Når ACh molekylet optager BEGGE ligand-bindings stederne ÅBNES Na+ kanalerne i receptoren. Na+ tillades dermed at entrere gennem RECEPTOREN og ind i CELLEN hvilket resulter i en lokal DEPOLARISATION. - LIGAN-BINDINGS-STED = Hvor receptoren BINDER (de endogene ligands) transmittere. - Det er de postsynaptiske receptores ART der determinerer TRANSMITTERENS HANDLING. - EX: ACh kan ved forskellige synapser fungere som: a. En FREMMENDE neurotransmitter. b. En HÆMMENDE neurotransmitter. Ved FREMMENDE synapser = Ved HÆMMENDE synapser = Receptorer bindinger af ACh åbner Na+ & K+ ion kanaler = Depolarisering. (membranen bliver mere positiv) Receptorer bindinger af ACh åbner CI- kanaler = Hyperpolarisering. (membranen bliver mere negativ) FORSKELIGE KEMIKALIER KAN PASSE PÅ RECEPTORER PROTEINERNE OG BLOKER LÅSEN SÅ NØGLEN IKKE I SÆTTES: - Nogle kemikalier kan BLOKERER bestemte TRANSMITTER receptorer: Eks. Curare (En gift) kan bloker ACh receptorerne i musklerne = Resultat: Paralysation. - Nogle kemikalier kan EFTERLIGNE bestemte TRANSMITTER ved nogle synapser: Eks. Muscarine (En gift) efterligner ACh, så receptorerne tror det er ACh den får, og udfører funktionen som hvis det var ACh den fik. AGONIST = A. Et kemisk stof som er i stand til at AKTIVERE RECEPTORER I KROPPEN og dermed efterligne VIRKNINGEN AF EN LIGAND. B. Et molekyle (som regel stoffer) der optager en receptors LIGANDS- BINDINGS-STED og initerer et respons i receptoren, som stoffet hvis plads det optager. C. Eks: Nikotin efterligner ACh og initer receptoren til at responder som hvis den havde fået ACh. ANTAGONIST = A. Et kemisk stof som er i stand til at BLOKERER RECEPTORER I KROPPEN og dermed forhindrer VIRKNINGEN AF EN LIGAND. B. Et molekyle (som regel stoffer) der blander sig i- eller bloker EN TRANSMITTERS HANDLINGER. C. Eks: Curare og Bungarotoxin BLOKER ACh s handlinger. HVER KEMISKE TRANSMITTER BINDER SIG TIL FLERE FORSKELLIGE RECEPTORER: - Eks: ACh binder sig til mindst fire slags CHOLINERIG RECEPTORS (= Celler der bruger ACh som deres synaptiske transmitter eks. Nikotin & muscarini cholinerig receptorer) - Nogle receptorer FREMMER & andre HÆMMER: Eks - der findes mindst 4 forskellige ACh recceptorer = (Nikotin: Flest fremmende, men også nogle der Hæmmer Muscarin: Både fremmende & hæmmende).
5 - DE FLESTE RECEPTORER HAR DEN SAMME UDVIKLINGS OPRINDELSE (Eks. ACh & GABA). - Forskellige receptorer systemer bliver aktive på forskellige tidspunkter i livet. - Numemret af receptorer i voksen livet er plastic. - Generelt er en FORØGELSE I RECEPTORER refereret til som = UP-REGULATION (=En kompenserende forøgelse i receptorer ledighed ved neurons synapse). - Generelt er en FORMINDSKELSE I RECEPTORER referet til som = DOWN-REGULATION (=En kompenserende reduktion i ledigheden af receptorer ved neurons synapse). I cellemembranen er der indbygget særlige proteiner, hvis funktion bl.a. er at regulere cellens kommunikation med omgivelserne. Det kan være transport af næringsstoffer som f.eks. glucose ind i cellen, eller fjernelse af affaldsstoffer fra cellen. Andre funktionelle proteiner er f.eks. receptorer, som er vigtige for cellens evne til at modtage kemiske signaler fra omgivelserne. Receptorer Hver eneste celle i kroppen skal kunne samarbejde med andre celler, hvis den samlede organisme skal kunne fungere. Dette indebærer, at cellerne hver især skal kunne modtage information fra omgivelserne. Denne information får cellerne gennem receptorer. En receptor er: - En modtager, der sidder i cellemembranen. - Receptoren er lavet af et stort proteinmolekyle, der forbinder cellens indre med omgivelserne. - Ligesom en nøgle, der passer i en lås, passer et bestemt molekyle (kaldet en AGONIST) til receptoren. - FORSKELLIGE MOLEKYLER passer til FORSKELLIGE RECEPTORER. Når et molekyle binder sig til receptoren, sættes der en kemisk reaktion i gang inde i cellen: Det kunne f.eks. være at cellens organeller gik i gang med at producere spyt. For alle rusmidlerne gælder det, at de virker ved at binde sig til specielle receptorer. Eksempelvis binder amfetamin sig til særlige receptorer på neuronerne i den forlængede rygmarv, der styrer vores vågenhed. Når denne binding finder sted mellem receptor og amfetamin, stiger aktiviteten i neuronerne. Resultatet bliver, at der sendes flere elektriske impulser til storhjernen, og dermed bliver vi mere vågne. Essay Question regarding EQ8: Describe the recognition of transmitter molecules by receptors, and the types of effects that transmitters have on their receptors. 8B)The types of effects that transmitters have on their receptors. (8B)G-PROTEINS) - Trasmitter effekt på receptorer = Ion kanaler åbnes på to forskellige måder. - Receptorers genkendelse af transmitter styrer åbeningen af ion kanaler på to måder. a. IONOTROPIC RECEPTORS er en receptorer som har EN ION KANAL og kontrollerer denne ion kanal direkte. - Når en (passende) transmitter binder sig til den ionotropiske receptorer, åbnes ion kanalen og ioner flyder (ned) gennem membranen. Disse kanaler er HURTIGE. - Disse kanaler kaldes også ligand-gated-chanels = En ion kanal der åbner/lukker sig, som respons på tilstedeværelsen af et bestemt (ligand) kemikalie. - SKEMATISERET: 1. Transmitter binder sig direkte til kanal proteinet. (På ligand bindings stederne). 2. Ion kanalen åbnes MED DET SAMME. 3. I et kort stykke tid flyder Ioner (ned) gennem membranen.
6 b. METABOTROPIC RECEPTORS er en transmitter receptorer der IKKE HAR EN ION KANAL, men i stedet, når aktiveret, gør brug af ET G-PROTEIN SYSTEM til at ændrer den postsynaptiske celles funktioner. Dette kanal system er LANGSOM(ERE). - G-PROTEIN = En portein klasse der residerer ved siden af en INTRACELLULÆRER (Inden i cellen) del af en receptorer. G-proteiner kan: a. Selv åbne ion kanaler. b. Aktiver et andet internt kemisk signal der påvirker ion kanaler til at åbnes. - G-Proteinet bliver aktiveret når receptoren binder en passende ligand på den EXTRACELLUAR OVERFLADE (Overfladen udenfor membranen og cellen). - Metabotropiske receptorer genkender altså også den synaptiske transmitter, men de har ingen direkte kontrol over Ion kanalerne, og aktiver altså i stedet G-proteiner. - SKEMATISERET: 1. Transmitteren bindes i G-protein koblede receptorer. (på den extracelluar overflade) 2A. G proteinet aktiveres. (på den intracelluar overfladde) 2B. (i dette tilfælde) bevæger aktiverede G-proteiner sig til (en) Ion kanal hvilket medfører en kort forsinkelse. 3. Ion kanalen åbnes, og ioner flyder (ned) gennem membranen i et længere stykke tid. - First messenger inden i den postsynaptiske celle= Det transmitter aktiverede G-protein. - Second messenger inden i den postsynaptiske celle= Det næste kemikalie aktiveret inden i cellen En langsomt virkende substanse, der FORSTÆRKER den synaptiske aktivitets effet, og singaler den synaptiske aktivitet INDEN I CELLEN. - Mange forskellige second messengers, forstærker effekten af den første messenger OG kan initer processer der leder til ændringer i (the) electrical potential inden i membranen. - En anden vitig ting ved second messengers er deres EVNE til at FORSTÆRKE OG FORLÆNGE de synaptiske signaler som neuronet modtager. - 80% af alle kendte transmitters og hormoner aktiver celle signal mekanismer gennem receptorer som er forbundet til G-proteiner. G-proteiner findes på inder siden af den neurale membran. Når en transmitter binder sig til en receptorer som er forbundet med et G-protein seperer dele af G-protein komplekset sig fra hinanden. En del (The alpha subunit) migrer væk indeni cellen, og moduler aktivitet hos sit mål (molekyle). Alt efter hvilken celle og receptor type er målet måske: a. Et second messenger system. b. Et enzym der arbejder på en ion kanal. c. En ion pumpe. Mange kombinationer af forskellige receptorer og G-proteiner er blevet identificeret.
Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals
1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereEssay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior
1 Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ1: Summarize the historical and current understanding of the basic cellular structure of the neuron. - I
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereHvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)
Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereInteraktiv ebog til biologi A
Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereSkriftlig eksamen januar 2018
Skriftlig eksamen januar 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Almen farmakologi Medicin/Medis bachelor 1. semester Eksamensdato: 9. januar 2018 Tid: kl. 14.00-16.00 Bedømmelsesform: Eksamensansvarlig:
Læs mereActylcholine (Ach) - Melatonin. - Glutamate. - Glycine. - Histamine. Enkephalins: - Met-enkephalin. - Leu-enkephalin. Endorphins: - B-endorphin
Essay Question regarding EQ1: Give a brief overview of the discovery of classes of neurotransmitters and the criteria by which a compound is established as a transmitter. CRITERIA FOR CLASSIFICATION OF
Læs mereSensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2
Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter
Læs mereSkeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3
Skeletmuskulatur F11, F12, F13 : B:160-162, 211-220, 229-235, 249-258, Øv3 Beskrive skeletmuskulaturens opbygning (tværstribet, individuelt innerverede fibre) SAU 13 Beskrive det kontraktile apparats (sarkomerets)
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereSynaptisk transmission B: , ,
Synaptisk transmission B: 155-174, 181-197, 203-206 Læringsmål Gøre rede for struktur og funktion af elektriske synapser B: 156-157 Elektriske synapser: Svar og noter Struktur: Bygget til at tillade en
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning
Læs mereGlat muskulatur F16 : B: , ,
Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning
Læs mereNordisk Lægemiddelkongres 2002
Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
1 Aalborg University EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereTrP Akupunktur kursus
TrP Akupunktur kursus Hvad er jeres forventninger og erfaringer med emnet? Vores forventninger er at i bliver fortrolige med TrP aku, og at i føler jer rustet til at behandle med nåle overfor visse smertetilstande.
Læs mereSimulation af biologisk associativ hukommelse
Simulation af biologisk associativ hukommelse Speciale i Datalogi af Anders Petersen Vejleder: Peter Johansen, DIKU 1. Juli 2005 I If the brain was so simple that we could understand it, we would be so
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.
Læs mereAt skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereHvad indeholder røgen?
6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen
Læs mereNeurotransmittere og det autonome nervesystem
nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs mereHenrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen
Henrik Rindom RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer Sundhedsstyrelsen Rusmidlernes biologi Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri Layout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektor
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereOpgave 1. EPO og bloddoping
Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereIntroduktion til EEG-biofeedback
Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereUniversity of Copenhagen. Receptorer i historisk og nutidig belysning Bräuner-Osborne, Hans. Published in: Carlsbergfondet.
university of copenhagen University of Copenhagen Receptorer i historisk og nutidig belysning Bräuner-Osborne, Hans Published in: Carlsbergfondet. Aarsskrift Publication date: 2009 Document Version Også
Læs mereBiofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan.
Biofysik-Kompendium Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch manan.dk Side 1 af 48 Indhold INDHOLD 2 1.TRANSPORTPROCESSER. 4 1.1 STOFTRANSPORT I ET FRIT UBEGRÆNSET MEDIUM 4 J (FLUXEN) 4 FICK S
Læs mereOSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.
OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mereSERUM8 Skincare System
4 SERUM8 Skincare System SERUM8 Skincare System er et komplet hudplejesystem, udviklet af den danske læge Niels Bukh. Ved brug af dette system kan du efter professionelle principper pleje din hud i en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B
Læs mereFORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet
Læs mereNEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN
NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereDet hæmostatiske system
Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et
Læs mereOutline. Biological Bases of Behavior. Current Techniques. Neuroimaging: Localization of Function. Biological Psychology
Outline History of Mind-Brain Dualism Nervous System Peripheral Nervous System Central Nervous System Brain Social Behavioral Mental Physiological Cellular Molecular Current Techniques Clinical Observation
Læs mereMedicin i alkoholbehandlingen
Medicin i alkoholbehandlingen Vingsted 230518 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereElektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper
Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereFedtmolekyler og hjernen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereNervefysiologi - Excitable membraner
Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereAtomic force mikroskopi på blodceller
1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereDobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang
Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereProjekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler
Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære
Læs mereKakerlakker og resistens
Kakerlakker og resistens Karl-Martin Vagn Jensen Forskningsleder Skadedyrlaboratoriet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Århus Universitet Jean-Baptiste de Lamarck (1744-1829) Påstande tilskrevet
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereHomeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.
Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.
Læs mereAlt om galvanisk tæring
Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og
Læs mereKokain ændrer din hjerne
Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode
Læs mereLitteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)
Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mere