Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Transkript

1 Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag Købmagergade 44, lok. 1

2 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse af hjernen Næste gang Og igen afbryd endeligt med spørgsmål eller hvis der er noget I gerne vil diskutere nærmere

3 Hjernen kan ses gennem forskellige briller Med det blotte øje: Makroskopisk Under mikroskopet: Mikroskopisk

4 Navigation i hjernen Lateral Medial Lateral

5 Introduktion til neuroanatomi...

6 Motor Kortex Central sulcus Paritallappen Frontallappen Sensorisk Kortex Occipitallappen Sylvian fissure Temporallappen Cerebellum Pons Medulla

7 Lappernes funktioner Frontallappen: Posterior: motor kortex Anterior: PFC planlægning, monitorering, valg, kontrol af emotioner. Jf det hvide snit og Gage Temporallappen (tindingelappen): auditorisk kortex, sprog (venstre side): Broca og Wernicke komplekse aspekter af syn Occipitallappen: Visuelle kortex specialisering af områder Primære visuelle kortex bagerst. Jf kortikal blindhed Hvor (parietal kortex) og Hvad strømmene (temporal kortex) Parietallappen: Posterior: associationsområde rumlig orientering ( Hvor -strøm) Anterior: somatosensorisk kortex repræsentation af kroppen

8

9 Homunculus

10 Homunculus Højre hemisfære: Begge kropshalvdele Venstre hemisfære: Højre kropshalvdel Dvs. skade i højre parietallap venstresidigt neglekt

11 Film klip: Parietal cortex, neglekt og fantomoplevelser

12 Det limbiske system

13 Hjernen kan ses gennem forskellige briller Med det blotte øje: Makroskopisk Under mikroskopet: Mikroskopisk

14 Hjernens basale byggeklodser Neuroner Specialiseret i transmission Glia celler Lim Støttende funktion 100 milliarder neuroner og gange flere glia

15 Neuronens bestanddele Vigtige begreber Cellekrop Dendrit Axon Fedtskeder Axonterminal Synaptisk kløft Præsynaptisk Postsynaptisk

16 Neuroner Variabelt antal og distribution af dendritter, afhængigt af neuronens rolle Korte axoner (indenfor et enkelt område) vs. lange axoner (projekterende neuroner)

17 Signal transmission: Kemisk (mellem neuroner) Elektrisk (inde i neuronerne)

18 Elektrisk signal transmission Hvilepotentiale Koncentrationsgradienten Hviletilstand: hvilepotentiale, opretholdes via membranens selektive porte (kun nogle ioner slipper ind) og Natrium-Kalium pumpen (3 K ud, 2 Na ind) Hvorfor vigtigt? Nødvendigt for at neuronen kan transmittere et signal jf. bue og pil Kemisk signal ændringer i membranpotentialet depolarisering aktionspotentiale

19 Aktionspotentiale Tid Membranpotentialet

20 Transmissionshastighed: 1 m / sek

21 Fedtskeden øger transmissionshastigheden til 120 m/ sek

22 Kemisk signal transmission Neurotransmittere frigøres fra axonsterminalens vesikler I den synaptiske kløft bindes de til receptorer på den postsynaptiske neurons dendritter

23 Filmklip om neuroner

24 Neurotransmitter systemer Acetylcoline Indlæring Hukommelse Regulerer søvn Dopamin Belønning Parkinson Noradrenaline Emotioner Vågenhed / arousal Serotonin Emotioner Depression

25 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse af hjernen Næste gang Og igen afbryd endeligt med spørgsmål eller hvis der er noget I gerne vil diskutere nærmere

26 Metoder i studiet af hjernen Anatomi, histologi Læsionsstudier Elektro/magneto-fysiologiske mål Enkeltcelle studier EEG ElektroEncefaloGrafi ERP Event Relaterede Potentialer MEG MagnetoEncefaloGrafi TMS Transkraniel Magnetisk Stimulation Billeddannende teknikker CT Computerised Tomography PET Positron Emission Tomography MRI Magnetic Resonance Imaging

27 Anatomi - farvning Golgi-farvning Farver få neuroner i deres helhed Nissl-farvning Farver kun cellekroppen Weigert-farvning Farver kun fedtskederne omkring axonerne Purkinje-celle fra cerebellum, golgi-farvet Purkinje-cellelag fra cerebellum, nissl-farvet

28 Læsioner Dyremodeller Oftest rotter eller aber Mennesker Patienter (fx Phineas Gage) Midlertidige læsioner TMS Transcranial magnetic stimulation

29 Dyremodeller Enkeltcelle studier (single cell recordings) Særligt aber Patienter med epilepsi Elektroder på overfladen af hjernen

30 EEG, ERP, MEG ElektroEncefaloGrafi Non-invasiv måling af hjernens elektriske aktivitet Viser spændingsforskelle over tid Problemer med lokalisation Event-Relaterede Potentialer Man registrerer EEG-aktiviteten i den samme sekvens mange gange og tager gennemsnit af målingerne MagnetoEncefaloGrafi Hjernens elektriske aktivitet danner meget svage magnetfelter Ændringer i magnetfelterne registreres af superfølsomme detektorer Metoden er non-invasiv og lokaliserer ned til ca. 2 mm ERP EEG MEG

31 Computerised Tomography (CT) CT med infarkt 1975 Baseret på røntgenteknik Mange kilder til røntgen og mange detektorer i ringe der roterer 3 D billede af hjernen God afbilding af ventrikler og infarkter Dog kun 5 mm resolution

32 Magnetisk Resonans (MR)

33 Magnetisk Resonans STRUKTURELT 0.1 mm nøjagtighed Udnytter magnetiske egenskaber i organisk væv Magnetisk felt - molekyler ensrettes i forhold til magnetfeltet Magnetisk puls som forstyrrer den magnetisk ligevægt Når magnetisk impuls slukkes, vender molekylerne sig i magnetfeltets retning Tiden til den magnetiske ligevægt i hvert molekyle afh. af om det er i fedt, vand eller knogle Dermed forskel i signalet fra forskellige substanser = kontrast i billedet

34 Funktionel MRI Aktivitet i hjernen øget iltforbrug Iltholdigt blod giver højere signal 1. Forbrug af ilt lille fald i signal 2. Tilførsel af nyt iltholdigt blod giver større signal (hovedeffekt) meget større signal 3. Restitution i blodårer, lavere iltforsyning og konsum fald i signal Måling af aktivering forskellige steder i hjernen under løsning af opgaver Eksempel på aktivering ved arbejdshukommelse

35 Positron Emission Tomography Anvender en kortlivet radioaktiv isotop, som indsprøjtes i kroppen Denne isotop går bl.a. til hjernen, og samles i steder med høj aktivitet og højt glukoseforbrug Dette giver anledning til forhøjet signal Forskellige stoffer kan anvendes for at afdække forskellige signalstoffer i hjernen Forskelle i aktivering ved hørte/sete ord, omrids indtegnet

36 Tidslig/rumlig opløsning af de omtalte metoder samt grad af invasivitet

37 Tak for i dag Næste gang er det Thomas, der underviser I vil sammen se på perception & kognitionspsykologiens historie Jeg er tilbage den 1/10, hvor vi skal se på Jeg er tilbage den 1/10, hvor vi skal se på opmærksomhed og eksempler på, når man får en hjerneskade så disse processer forstyrres...