PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: A. Beskrivelse af praktikstedet SFH Guldminen Adresse: Skolevej 8 Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: sfhguldminen@slagelse.dk Sfhguldminen.dk Skoledage: samt (til kl om fredagen) Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Feriedage: (til kl om fredagen) Steven Walsh SFH Guldminen deler lokaler med indskolingsklasserne. Vi er opdelt i 3 spor(a, B og C) som har til huse i 3 forskellige lokaleafsnit. Vi har en udendørs legeplads som er en blanding af træer og legeredskaber bygget i træ heriblandt et stort skib. Vi har stort bålhus hvor vi sammen med børnene laver mad en gang om ugen. Vi har en stor boldbane samt en hal, til rådighed når skolens undervisning er slut. Vi har indrettet et træværksted samt et lille kreativt værksted. Udendørs har vi områder der er egnede til at køre mooncars eller på rulleskøjter. Vi har ca. 1½ km til Noret ved Skælskør. Busser afgår uden for matriklen med 30 min interval. Vi er pt. 230 børn samt 17 voksne heriblandt en studerende samt en i løntilskud år 1

2 Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. SFH Guldminen er et fritidstilbud for børn indenfor normalområdet der er indskrevet på Eggeslevmagle skole. Set i forhold til inklusionstanken vil det sige, at her i gennemsnit er 8-10 børn med div. problematikker, som der skal arbejdes med. Lærer-pædagogsamarbejdet er et projekt/indsatsområde der er under konstant udvikling. Medarbejderne deltager i skolen med 6 lektioner om ugen. Det medfører, at vi er med til forældremøder, skolehjemsamtaler, til at udfylde elevplaner, deltager i klasseteammøder. Ydermere deltager vi i LP-samarbejde med lærerne i indskolingen. (Pt. En treårig prøve periode) Bevægelsesprojekt bestående af min. bevægelsesværksted hver dag. På SFH Guldminen arbejder vi meget ud fra princippet om valgfrihed. Hver eftermiddag starter børnene med at være ude i min. 45 min. I de 45 min ligger vores tilbud om bevægelsesværksted. Efterfølgende tilbyder vi børnene flere forskellige værkstedstilbud (træværksted, rollespilsværksted, naturværksted og kreativt værksted, hallen). Det bliver hver dag annonceret hvilket værksteder der er åbne, hvorefter børnene går til det værksted de har lyst til. De børn der vælger ikke at være på et værksted har mulighed for at lege inde eller ude med div. legetøj/mooncars/sandkasser eller de kan lave spontant opstået fællesaktiviteter, som f.eks. tegneværksted eller lysdryppeværksted. I og med vi er 3 spor forsøger vi at tilbyde forskellige værksteder i hvert spor, for derfor at få børnene integreret i hele SFH Guldminen. Dog planlægger vi nogle aktiviteter som er skal -aktiviteter. Dette er hovedsagligt ture ud af huset, herunder vores brobygningsarbejde med Fritidsklubben Oliemøllen for 3. klasserne. Pædagogerne forestår hovedsagligt værksteder indenfor de områder som de finder interessante og hvor de har kompetencer. SFH Guldminen arbejder ud fra følgende værdier: Respekt At være respekteret betyder at man bliver anerkendt for at være den man er. Vi vil være med til at børn, forældre og kollegaer får respekt for andre mennesker uanset kultur, religion, køn, overbevisning m.m. 2

3 Respekt for børnene: Vi gør vores bedste for at rumme børnenes forskelligheder og støtte dem individuelt, således at både den vilde og den stille bliver tilgodeset i hverdagen. (I praksis viser vi respekt ved f.eks.)praksis: Vi forventer at børnene snakker ordentligt til hinanden og til de voksne Børnene kan forvente at de voksne snakker ordentligt til dem Vi forventer at børnene ikke driller eller mobber hinanden Vi vil være tydelige og ærlige i samværet med børnene Respekt for forældrene: Respekt for den enkelte gælder også for forældrene. Vi stoler som udgangspunkt på, at forældrene ved bedst når det handler om deres barn, og vi hjælper og støtter når der behov for dette. Omvendt forventer vi også at forældre respekterer vores faglighed. (I praksis viser vi respekt ved f.eks.) Praksis: Vi forventer forældrene snakker ordentligt til medarbejderne Forældrene kan forvente at medarbejderne snakker ordentligt til dem Forældrene kan forvente at vi vil være åbne og ærlige i vores samarbejde med dem Respekt for vores kollegaer: Vi vil udvise respekt for vores kollegaer. Vi vil tale ordentlig til hinanden og om hinanden. Vi vil respektere hinandens forskelligheder. OMSORG Omsorg for andre, er at reagere ud fra en vurdering af deres aktuelle behov. Omsorg for børnene: Vi gør vores bedste for at vise det enkelte barn, at vi kan rumme ham/hende og at han/hun kan komme til os, hvis han/hun har et behov. (I praksis viser vi omsorg ved f.eks.)praksis: At snakke med det enkelte barn Møde barnet Give knus Lave noget med dem, som de har lyst til 3

4 Være lyttende Være nærværende At hjælpe dem med deres relationer At sætte synlige grænser At behandle dem med respekt Omsorg for forældrene: Vi gør vores bedste for at yde rette omsorg for forældrene, da de dermed vil være trygge ved at overlade deres børn i vores varetægt. (I praksis viser vi omsorg ved f.eks.)praksis: Vi lytter, råder og vejleder, hvor der måtte være et behov Vi møder dem med et smil Vi vil få dem til at føle sig velkommen Omsorg for vores kollegaer: Vi gør vores bedste for at yde omsorg for vores kollegaer, da medarbejdere i trivsel er en forudsætning for at vi kan være der for børnene. (I praksis viser vi omsorg ved f.eks.)praksis: Vi vil være lyttende og spørgende Udvise forståelse og give plads for hinandens forskelligheder Støtte op om hinanden Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet Vi samarbejder med: Lærere, psykologer, talepædagoger, motorikkonsulenter, børnehaver, fritidsklubber, sagsbehandlere, sundhedsplejersker med flere. Personalegruppen består af pædagoger(13) og pædagogmedhjælpere(4). Kønsmæssigt er vi 30 % mænd. Vi er i aldersgruppen 22 til 55 år. Lederteamet i SFO en består af en leder, en souschef og en afdelingsleder. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale X X X 4

5 Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. problemer Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) Andet/andre uddannelser 2 medarbejdere med praktikvejlederudannelse. En medarbejder med narrativ kommunikationsudannelse. Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen Den studerendes mødeplan Forbesøgets tilrettelæggelse: Vi forventer at den studerende kommer på 2 forbesøg, som vil blive planlagt i samarbejde mellem praktikvejlederen og den studerende. 1. forbesøg: Tilgangspapirer, straffe- og børneattest og tavshedserklæring udfyldes. Studerende og vejleder drøfter deres gensidige forventninger til hinanden og praktikforløbet. Vi gennemgår den studerendes praktikdokument og institutionens praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan, og afstemmer disse i forhold til hinanden. Vi snakker mødeplan har den studerende særlige ønsker i forhold til dette, forsøger som udgangspunkt at imødekomme dette. 2. forbesøg: Vi forventer at den studerende medbringer sine foreløbige læringsmål, og disse gennemgåes sammen med praktikvejlederen, så den studerende kan få nogle kommentarer med til dem. Mødeplanen gennemgås på dette tidspunkt ved vi også hvilket spor den studerende vil blive tilknyttet. Praktikvejlederen fortæller om institutionen hvordan er vi organiseret(sporene), lærer/pædagog samarbejdet, hverdagen osv. Den studerende får en rundvisning på institutionen og hilser på så mange af sine kommende kollegaer som muligt. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling I løbet af praktikken vil den studerendes læringsmål løbende blive gennemgået på vejledning. Praktikvejlederen har ansvaret for at de officielle dokumenter i forbindelse med godkendelse af læringsmål, 2/3 udtalelse og afsluttende evaluering og indstilling udfyldes og sendes til seminariet. I forbindelse med 2/3 udtalelse og afsluttende evaluering og 5

6 Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet indstilling gennemgås læringsmålene med den studerendes daglige kollegaer på et afdelingsmøde, så de kan give deres kommentarer til de enkelte mål. Alle udtalelser og indstillinger vil også blive gennemgået på vejledning, så den studerende altid er bekendt med, hvad der bliver sendt til seminariet. Eventuelle bekymringer/problemer vil altid blive drøftet med den studerende, så han/hun har mulighed for at give sin mening til kende og for evt. at rette op på tingene. Vi har en forventning om at dette er tilstrækkeligt. Ellers vil vi tage kontakt til seminariet, og forsøge at få løst tingen ad denne vej. Dato for sidste revidering: B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Vi forventer at den studerende i første praktikperiode indgår aktivt i hverdagen på Guldminen, for at blive en del den daglige pædagogiske praksis. Den studerende skal deltage i personale- og afdelingsmøder, hvor der bliver planlagt pædagogiske aktiviteter, og får i den sammenhæng rig mulighed for at få indflydelse på denne planlægning og tage aktivt del i evalueringen af disse. 6

7 Vi forventer, at den studerende i første praktikperiode prøver sig selv af som igangsætter af pæpdagogiske aktiviteter der kan f.eks. tages udgangspunkt i de aktiviteter, der er omtalt i praktikstedsbeskrivelsen. Vores forskellige værksteder og deltagelsen i skolen giver den studerende mulighed for at opleve børnene i forskellige samspil/relationer. Den studerende vil også få erfaringer med, den betydning det har for relationen til børnene, at vi følger dem både i skole og SFO. Qua vores værdier, der omhandler omsorg og respekt, er vi bevidste om vores måde at kommunikere med børnene og, den betydning kommunikationen har for relationen til børnene. Her under også den magt vi ret konstant udøver i forholdet til børnene igen med udgangspunkt i omsorgen og respekten for den enkelte. I første praktikperiode vil vejledningen tage udgangspunkt i CKF erne for perioden. Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl til Herudover kan der forventes ca. et aftenmøde om mdr. samt evt. klassearrangementer samt div. arrangementer i SFH Guldminen. Den studerende kan forvente ikke at skulle arbejde alene. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil blive tilknyttet et af de tre spor med fast møde plan for hele perioden. Den studerende vil blive tilknyttet 1 til 2 klasser med op til 6 lektioner om ugen i hele perioden. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Praktikdokumentet vil være udgangspunkt for størstedelen af vejledningen, da vi forventer at, det er her, at den studerende skriver sine refleksioner fra hverdagen. Ligeledes er læringsmålene udgangspunktet for vejledningen, hvorfor den studerende forventes at medbringe et opdateret praktikdokument til al vejledning. Vejledningen vil der ud over tage udgangspunkt i den studerendes faglige interesser i forbindelse med praktikken, og eventuelle problemstillinger den studerende møder i sin hverdag i institutionen. Vejledningen vil også tage udgangspunkt i de obligatoriske opgaver fra seminariet, og vi forventer at den studerende overholder alle deadlines i forbindelse med disse opgaver. Vi forventer at den studerende møder forberedt til vejledning og overholder samtlige aftaler og deadlines, der er aftalt med kollegaer og praktikvejleder. Omvendt kan den studerende forvente det samme af praktikvejlederen. Det er som udgangspunkt, praktikvejlederen der varetager vejledningen, men vi har mange dygtige mennesker ansat, så der er også mulighed for vejledning med andre kollegaer. Anbefaling af relevant faglitteratur Vi tager udgangspunkt i den litteratur, som den studerende har læst på seminariet. Der ud over tager vi afsæt i de obligatoriske opgaver fra seminariet, og finder i samarbejde med den studerende frem til den litteratur der har relevans for den enkelte opgave og den studerendes interesser/behov for læring. 7

8 C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Ud over det der er beskrevet under 1. praktikperiode, forventer vi, at den studerende i 2. praktikperiode løfter perspektivet lidt. Den studerende skal få en forståelse for institutionen som en helhed og som en del af det omgivende samfund. Den studerende skal gøre sig erfaringer med forældresamarbejdet f.eks. ved deltagelse i skole/hjem samtaler, og dettes betydning for børnenes hverdag i institutionen. Samtidig vil den studerende få indblik i betydningen af, at pædagogerne kan forholde sig professionelt til forskellige problemstillinger i de familier, som vi møder i hverdagen. Den studerende vil gøre sig erfaringer med lærer/pædagog samarbejdet, da han/hun skal fungere som pædagog i en klasse og deltage i LP arbejdet på lige fod med kollegaerne. Vi har en forventning om, at den observationsopgave den studerende skal udarbejde i denne praktikperiode tager udgangspunkt i CKF erne for perioden. I 2. praktikperiode vil vejledningen tage udgangspunkt i CKF erne for perioden. Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl til Herudover kan der forventes ca. et aftenmøde om mdr. samt evt. klassearrangementer samt div. arrangementer i SFH Guldminen. Den studerende kan forvente at skulle arbejde alene. Den studerendes placering på praktikstedet 8

9 Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil blive tilknyttet et af de tre spor med fast møde plan for hele perioden. Den studerende vil blive tilknyttet 1 til 2 klasser med op til 6 lektioner om ugen i hele perioden. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Vejledning 1,5 time om ugen eller 3 timer hver 14. dag. Praktikdokumentet vil være udgangspunkt for størstedelen af vejledningen, da vi forventer, at det er her, at den studerende skriver sine refleksioner fra hverdagen. Ligeledes er læringsmålene udgangspunktet for vejledningen, hvorfor den studerende forventes at medbringe et opdateret praktikdokument til al vejledning. Vejledningen vil der ud over tage udgangspunkt i den studerendes faglige interesser i forbindelse med praktikken, og eventuelle problemstillinger den studerende møder i sin hverdag i institutionen. Vejledningen vil også tage udgangspunkt i de obligatoriske opgaver fra seminariet, og vi forventer at den studerende overholder alle deadlines i forbindelse med disse opgaver. Vi forventer at den studerende møder forberedt til vejledning og overholder samtlige aftaler og deadlines, der er aftalt med kollegaer og praktikvejleder. Omvendt kan den studerende forvente det samme af praktikvejlederen. Det er som udgangspunkt praktikvejlederen, der varetager vejledningen, men vi har mange dygtige mennesker ansat, så der er også mulighed for vejledning med andre kollegaer. Anbefaling af relevant faglitteratur Vi tager udgangspunkt i den litteratur, som den studerende har læst på seminariet. Der ud over tager vi afsæt i de obligatoriske opgaver fra seminariet, og finder i samarbejde med den studerende frem til den litteratur der har relevans for den enkelte opgave og den studerendes interesser/behov for læring. D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt 9

10 b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Ud over det der er beskrevet i de to foregående praktikperioder, forventer vi, at den studerende i 3. praktikperiode er tydelig som professionel i forholdet til sine kollegaer dvs. at den studerende har nogle fagligt velfunderede holdninger til sig selv og kollegaerne som professionelle omsorgsydere. Vejledningen vil tage udgangspunkt i periodens CKF er med udgangspunkt i den studerendes erfaringer fra praksis og de refleksioner som CKF erne sætter i gang i forholdet til den oplevede praksis. Af pædagogiske metoder stifter den studerende bekendtskab med LP-modellen, cooperative learning og classroom management. Disse metoders sammenhæng med den oplevede praksis vil blive debateret på vejledning. Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl til Herudover kan der forventes ca. et aftenmøde om mdr. samt evt. klassearrangementer samt div. arrangementer i SFH Guldminen. Den studerende kan forvente at skulle arbejde alene. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil blive tilknyttet et af de tre spor med fast møde plan for hele perioden. Den studerende vil blive tilknyttet 1 til 2 klasser med op til 6 lektioner om ugen i hele perioden. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Vejledning 1,5 time om ugen eller 3 timer hver 14. dag. Praktikdokumentet vil være udgangspunkt for størstedelen af vejledningen, da vi forventer, at det er her, at den studerende skriver sine refleksioner fra hverdagen. Ligeledes er læringsmålene udgangspunktet for vejledningen, hvorfor den studerende forventes at medbringe et opdateret praktikdokument til al vejledning. Vejledningen vil der ud over tage udgangspunkt i den studerendes faglige interesser i forbindelse med praktikken, og eventuelle problemstillinger den studerende møder i sin hverdag i institutionen. Vejledningen vil også tage udgangspunkt i de obligatoriske opgaver fra seminariet, og vi forventer, at den studerende overholder alle deadlines i forbindelse med disse opgaver. 10

11 Vi forventer, at den studerende møder forberedt til vejledning og overholder samtlige aftaler og deadlines der er aftalt med kollegaer og praktikvejleder. Omvendt kan den studerende forvente det samme af praktikvejlederen. Det er som udgangspunkt praktikvejlederen der varetager vejledningen, men vi har mange dygtige mennesker ansat, så der er også mulighed for vejledning med andre kollegaer. Anbefaling af relevant faglitteratur Vi tager udgangspunkt i den litteratur, som den studerende har læst på seminariet. Der ud over tager vi afsæt i de obligatoriske opgaver fra seminariet, og finder i samarbejde med den studerende frem til den litteratur der har relevans for den enkelte opgave og den studerendes interesser/behov for læring. D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Arbejdet på Guldminen tager afsæt i vores værdier omsorg og respekt, og det vil også være med afsæt i disse at den studerende skal indgå i arbejdet i institutionen. Aktiviteterne i Guldminen er også planlagt med udgangspunkt i værdierne, og den studerende får mulighed for at være en del af dette arbejde, og for at forholde sig til arbejdet med disse 2 værdier. Den studerende vil stifte bekendtskab med familier med mange forskellige livsbetingelser. Den studerende får mulighed for at gøre sig erfaringer med, hvordan vi som pædagoger kan være en del af at støtte op om disse familier og børn. Vi rummer mange forskellige børn, og vores grundholdning er at der er plads til alle. Dette arbejder vi meget bevidst med i børnenes relationer til hinanden. Vi arbejder med omsorg og respekt som værdier, og dette er vores udgangspunkt i relationen til børnene. Det betyder, at den magt vi udøver, i kraft af at vi er de voksne og har ansvaret for børnene, også tager udgangspunkt i vores værdier. Det har stor betydning for os at have en tæt relation til børnene, og at kunne 11

12 Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder? være deres fortrolige i de sammenhænge hvor børnene har behov for det. Som beskrevet i praktikstedsbeskrivelsen tilbyder vi mange forskellige værksteder, som børnene kan vælge at deltage i. Samtidig vægter vi børnenes frie valg højt, og tager udgangspunkt i, at børnenes tid i SFO en er deres fritid og fristed. Forældresamarbejdet har høj prioritet. Vi deltager i skole/hjem samtalerne på lige fod med lærerne. Vi indkalder også forældre til samtaler, hvis vi oplever, der er behov for det i forhold til et barns trivsel/forholdene i familien. Der ud over står vi til rådighed med den vejledning som forældrene selv beder om, samt henviser til andre tiltag i kommunen, der kan have relevans for familierne. Vi arbejder målrettet med de børn, der har særlige behov. Vores udgangspunkt er, at de skal inkluderes. Der kan iværksættes særlige aktiviteter for at imødekomme disse behov, eller børnene kan guides til at deltage i bestemte aktiviteter. Vi er opmærksomme på børn, der er på vej mod mistrivsel. Vi taler med børnene og tager kontakt til forældrene oftest i samarbejde med klasselæreren. Vi skriver underretninger og samarbejder med skolepsykolog, sagsbehandler og sundhedsplejerske. Børnehaven besøger skolen 1 gang om ugen op til skolestart, de besøger også SFO en 1 til 2 gange i denne periode. Vi har fokus på modtagelsen af de nye børnehaveklassebørn og deres forældre. Der afholdes brobygningsmøder og forældremøder, hvor pædagogen der skal deltage i den kommende børnehaveklasse deltager. For 3. klasserne laver vi brobygning til den lokale fritidsklub Oliemøllen. Vi går på besøg i klubben 3-4 gange i løbet af foråret, så børnene kender stedet og gåturen derned. 12

13 D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder? 13

14 D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Arbejdet på Guldminen tager afsæt i vores værdier omsorg og respekt, og det vil også være med afsæt i disse at den studerende skal indgå i arbejdet i institutionen. Aktiviteterne i Guldminen er også planlagt med udgangspunkt i værdierne, og den studerende får mulighed for at være en del af dette arbejde, og for at forholde sig til arbejdet med disse 2 værdier. Den studerende vil stifte bekendtskab med familier med mange forskellige livsbetingelser. Den studerende får mulighed for at gøre sig erfaringer med, hvordan vi som pædagoger kan være en del af at støtte op om disse familier og børn. Vi rummer mange forskellige børn, og vores grundholdning er at der er plads til alle. Dette arbejder vi meget bevidst med i børnenes relationer til hinanden. Vi arbejder med omsorg og respekt som værdier, og dette er vores udgangspunkt i relationen til børnene. Det betyder, at den magt vi udøver, i kraft af at vi er de voksne og har ansvaret for børnene, også tager udgangspunkt i vores værdier. Det har stor betydning for os at have en tæt relation til børnene, og at kunne være deres fortrolige i de sammenhænge hvor børnene har behov for det. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder 14

15 Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder? 15