Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale

Transkript

1 Sedatin af patienter til prcedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersnale Gyldighedsperide Revideres Ansvarlig fr dkumentet Gdkendt af: PV/BH PV/BH Frmålet er at sikre ensartet udførelse af let eller mderat sedatin af børn g vksne i frbindelse med indgreb eller invasive prcedurer, hvr anæstesipersnale ikke medvirker. Prcessen inkluderer krav til uddannelse af udførende persnale, vurdering af patient før prceduren, samt bservatin g mnitrering under g efter. Frmål: Læger sm rdinerer g anvender sedatin i frbindelse med indgreb/prcedurer. Sygeplejersker, der er invlveret i administratin af sedatin g vervågning af sederede patienter under g umiddelbart efter sedatin. Sundhedspersnale, der er invlveret i vervågning af sederede patienter. Hvem gælder dkumentet fr? Dkumentet gælder ikke i frbindelse med præmedicinering, dvs. patienter, sm kun får medicin svarende til en præmedicineringsdsis sm frberedelse til prceduren g sm ikke er svækkede i øvrigt. Definitiner Sedatin: ved sedatin frstås medicinering med benzdiazepinpræparat, piider, barbiturater. Lign. Eller kmbinatin heraf, med henblik på angstdæmpning, afslapning g smertelindring i frbindelse med diagnstiske g terapeutiske prcedurer. Minimal sedering (anxilyse): En medikamentelt fremkaldt tilstand, hvr patienterne reagerer nrmalt på tiltale. Den kgnitive funktin g krdinatinsevne kan være hæmmet, men respiratriske g cirkulatriske funktiner er ikke påvirket. Mderat sedering (prcedural r mderate sedatin): En medikamentelt fremkaldt påvirkning af bevidstheden, hvr patienterne reagerer adækvat på tiltale, enten alene eller ledsaget af let taktil stimulering. Reflektrisk tilbagetrækning fra en smertefuld stimulus pfattes ikke sm en adækvat reaktin. Der er ikke behv fr særlige indgreb mhp. at sikre frie luftveje. Spntan vejrtrækning er tilstrækkelig,

2 ligesm cirkulatin sædvanligvis er upåvirket. Fremgangsmåde Det er en lægelig pgave at rdinere g være til stede under sedatin sm led i en prcedure eller indgreb. Kun sundhedspersnale, der er uddannet specifikt i sedatin, må administrere sedatin til patienter. Faste Patienterne skal være fastende svarende til sædvanlige retningslinier herfr (6 timers faste fr fast føde, 2 timers faste fr væske), med mindre indgrebets karakter/ prcedure specifikt freskriver andet. Samtykke Patienten skal give både samtykke til prceduren/indgrebet g til sedatin. Dette kan ske i én samlet prces, hvr patienten samtykker til såvel indgreb sm til sedatin, f.eks. på baggrund af udleveret g gennemgået skriftlig infrmatin. Risikvurdering af patient g ASA klassifikatin Lægen fretager en risikvurdering af hver enkelt patient før sedatin, grundlaget herfr er anamnestiske plysninger g bjektiv vurdering (BT, P, SAT måling). Endvidere undersøges, m patienten tidligere har haft allergisk reaktin eller anden uhensigtsmæssig reaktin på sedatin. Risikvurdering fretages ved hjælp af ASA-klassifikatin (American Sciety f Anaesthesilgists), en klassifikatin af patientens almene tilstand (1-5) ASA 1: Patienter, sm fraset det planlagte, er fuldstændig raske. ASA 2: Patienter med let systemisk lidelse uden begrænsning af funktinsniveau. Eks.: Behandlet hypertensin, diætbehandlet diabetes, adipsitas ( BMI ver 30), rygning etc. ASA 3: Patienter med systemisk lidelse, sm virker begrænsende på funktinsniveau. Eks. Krnisk hjertesvigt (CHF), iskæmisk hjertesygdm, krnisk bstruktiv lungesygdm (COLD), levercirrhse etc. ASA 4: Patienter med svær systemisk lidelse, sm er vedvarende livstruende. Eks. : Svær hjertesygdm (inkmpenseret mb. Crdis, svær artastense). ASA 5: Den svært syge patient, sm ikke frventes at leve et døgn med eller uden indgrebet. Patienter, med en ASA ver 3 må ikke sederes uden medvirken af anæstesilgisk persnale. Børn på fem år g derunder skal uanset sygdmsstatus mnitreres sm mindst ASA gruppe 3. Overvågning, time-ut g dkumentatin 2 persner er til stede under hele prceduren, dvs. lægen g en sygeplejerske, der bl.a. har til pgave at vervåge patienten under g efter prceduren g er uddannet i at bservere patienter, anvende vervågningsapparatur samt udføre genplivning. Time-ut skal gennemføres umiddelbart før prceduren indledes. Time ut skal dkumenteres. Alle bservatiner før, under g efter sedatin dkumenteres g indgår i patientens jurnal. Skema: Der anvendes et skema til dkumentatin af bservatiner g administratin af sedatin. Dette skema anvendes ved alle indgreb, hvr der udføres sedatin. Scring af patienten Plejepersnalet bruger nedenstående bservatiner g screkriterier på alle patienterne før, under g efter prceduren eller indgrebet.

3 Observatiner Bevidsthedsniveau Respiratin Screkriterium 0 vågen g klar eller habituel tilstand 1 kan vækkes ved nrmal tiltale 2 sver, kan vækkes ved lette stimuli (BT måling etc) 3 ingen reaktin 0 RF 12-20/min 1 RF 9-11/min 2 RF 0-8 eller > 3 liter ilt nødvendigt Iltmætning 0 mere end 92 % % 2 mindre end 90 % Bldtryk (systlisk) 0 Mere end eller lig med BT mellem 90 g BT mellem 80 g 90 eller BT > Mindre end 80 Puls 0 Mellem 50 g Mellem 100 g Mindre end 50 eller mere end Mindre end 40 eller mere end 130 Ttalscre Mnitrering før, under g efter prceduren Bldtryk, puls g SAT måles en gang før indgrebet Bldtryk g puls måles herefter mindst hvert 15. minut Før, under g efter prceduren Når der gives yderligere sederende midler, samt i øvrigt hvr tilstanden kræver det Måling af BT vil fte være uhensigtsmæssig hs især mindre børn, eftersm den frstyrrelse/smerte det medfører, fte vil fremkalde behv fr dybere sedatin. Kntinuerlig bservatin af bevidsthedsniveau (vækbarhed/verbal kntakt med patienten) fr at knstatere grad af sedatin. Hs mindre børn kan bedømmelse af bevidsthedsniveau dg undlades, da barnet vervåges kntinuerligt. Den respiratriske g cirkulatriske funktin mnitreres med pulsxymetri (alarmgrænse ved 90 % ilt saturatin fr ASA 3 gives ilttilskud hvis SAT er under 93 %) Observatiner dkumenteres mindst hvert 15. minut på skema, indtil kriterier fr udskrivning/tilbageflytning er pfyldt. Ved alvrlige respiratriske prblemer (kliniske tegn på respiratinssvigt, cyanse, etc.) tilkaldes 112 g akutpakken tages frem. Se instruks fr hjertestp. Patienten skal have en samlet scre på 0-1 ved udskrivning, være mbiliseret til vanligt niveau, være smertefri (eller nær smertefri) g ikke vise tegn på kmplikatiner. Patienter med scre større end 1 skal udskrives af læge. Patienten skal medgives skriftlig instruks m frhld efter prceduren samt kntakttelefnnumre til kirurgen eller anden relevant instands (feks skadestue) i tilfælde af akut pståede prblemer.

4 vervågnings- g behandlingsudstyr samt medicin Udstyr tilgængeligt på stuen eller i umiddelbar nærhed: Ventilatinsudstyr, ilt, sug, bldtryksapparat, pulsxymetri med alarm, evt tungehldere, nasal airway. Endvidere defibrillatr. Medicin tilgængeligt på stuen eller i umiddelbar nærhed: Atrpin (til bradykardi), adrenalin samt antidterne Dpram g. Kmpetencekrav til persnale Læger, der udfører sedatin, skal være uddannede i de lægemidler, der anvendes. De skal have kendskab til antidter g hvrledes sedatinsniveauet phæves, samt være uddannede i at håndtere kmplikatiner, herunder genplivning (sm minimum på basalt niveau). Sygeplejersker, der administrerer sedatin g vervåger sederede patienter, skal være uddannede g trænede i genplivning (sm minimum på basalt niveau), at anvende ventilatins- g vervågningsudstyr, samt uddannes i de sedatinslægemidler, der administreres fr at kunne varetage krrekt bservatin af sederede patienter. Rapprtering af utilsigtede hændelser Såfremt der tilstøder ufrudsete begivenheder eller hændelser (f.eks. at patienten sederes til et højere sedatinsniveau end tilstræbt eller får kmplikatiner til behandlingen), skal dette indberettes ad de sædvanlige kanaler. Dkumentatin Alle vurderinger, bservatiner, handlinger g administreret medicin før under g efter sedatin dkumenteres på skema g indgår i patientens jurnal. Der anvendes et sedatinsskema, sm anvendes veralt i klinikken, hvr sedatin udføres. Skemaet følger patienten g indgår herefter i jurnalen. Vejledende præparater g dseringer fr sedativa, analgetika g antidter ved sedatin til vksne Præparat adm. knc. Anvendes til Refrakte dser á Antidt Halveringstid er Præmedicin Triazlam Subling. 0,125 mg, 0,250 mg sedatin, gives minutter før 0,125-0,375 mg Lanexat / 2-4 timer Analgetika Mrfin i.v. 5 mg/ ml el. 20 mg/ ml Haldid /Fentanyl analgesi 1,25-5 mg Narcanti / Nalxn i.v. 0,05 mg/ ml analgesi 0,025-0,05 mg Narcanti Nalxn 240 min. 180 min.

5 Sedatin Drmicum /Midazlam i.v. 1 mg/ ml sedatin 1,25 5,0 mg Lanexat / 2 timer Antidter Nalxn i.v. 0,4 mg/ ml verdsering af piater i.v. 0,1 mg/ ml verdsering af benzdiazepiner 0.4 mg + evt. 0.4 mg 0,2 mg + evt. 0,1 mg x flere 30 min. 50 min. Øvrige Atrpin i.v. 1 mg/ ml svær bradykardi 1 mg Adrenalin i.v. 1 mg/ ml anafylaktisk shck 0,3-0,5 mg i.v 1,5 min. Prpfl må kun administreres til patienter i ASA klasse 1 g 2 efter specifik uddannelse i henhld til reginal vejledning. Sciety f AnesthesilgistsTask Frce n Sedatin and Analgesia by Nn- Anesthesilgists. Anesthesilgy 1996; 84: Præanæstetisk evaluering, prøver g patientinfrmatin, SFR Anæstesilgi, Guidelines fr sedatin and/r analgesic by Nn-anesthesilgy, Dctrs EJA 2007; 24: Referencer Dansk selskab fr Anæstesilgi g Intensiv medicin s rekmmandatin fr udarbejdelse af udskrivningskriterier fra anæstesiafdeling til kirurgisk stamafdeling efter anæstesi. h.dk/vip/slutbruger/prtal.nsf/main.html?pen&unid=x76e0bfdd1d1d685ac12578aa002 C7EE6&dbpath=/VIP/Redakter/RH.nsf/&windwwidth=1100&windwheight=600&windwti tle=s%f8g