Posekvalitetens og materialets betydning for indholdet af fysiske urenheder i biopulp

Transkript

1 KERTEMINDE FORSYNING FINANSIERET GENNEM KOMMUNEPULJEN - MILJØSTYRELSEN Posekvalitetens og materialets betydning for indholdet af fysiske urenheder i biopulp

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk KERTEMINDE FORSYNING FINANSIERET GENNEM KOMMUNEPULJEN - MILJØSTYRELSEN Posekvalitetens og materialets betydning for indholdet af fysiske urenheder i biopulp PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT dec Afsluttende rapport LGJA, LEKD, ASWE ASWE LEKD

4

5 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund Formål Aktiviteter i projektet Rapportens dele 12 2 Forsøgsbeskrivelse Posevalg Indsamlinger Indsamlingsordninger for KOD, testet i forsøget 16 3 Beskrivelse af plast-, bio- og papirposer Fossilt plast Bioplast Papir 20 4 Beskrivelse af de anvendte poser 21 5 Beskrivelser af tre forbehandlingsanlæg Komtek NC Miljø HCS 23 6 Metode til bestemmelse af urenheder Analysen 24 7 Beskrivelse af KOD-affald Vejle Kommune Randers Kommune Odense Kommune 29

6 6 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 7.4 Vestforbrænding Kerteminde Kommune Thisted Kommune 32 8 Resultater Opsamling vedr. visuel vurdering af KOD og rejekt Samlede urenheder Vurdering af urenhederne fra indsamlingsposerne i forhold til posens materiale Urenheder fra indsamlingsposerne i forhold til tykkelse af poserne Urenheder per anlæg per indsamlingsposetype Sammenfatning af forsøgsresultater for de enkelte posetyper 45 9 Valg af poser andre forhold og faktorer Generelt vedrørende valg af indsamlingsposer Plastposer Bioposer Papirposer Opsamling CO₂-screening Scenarier i CO 2 -screeningen Afgrænsning af CO 2-screening Resultater Nedbrydning af bionedbrydelige indsamlingsposer på marken Opsamling på forsøg, erfaringer, CO₂-screening og nedbrydelighed Perspektivering Litteratur 70

7 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 7 BILAG Bilag A Kommunernes erfaringer vedrørende anvendelse af henholdsvis plast-, bio- og papirsposer til KOD A.1 Formål A.2 Metode A.3 Generelt om valg af indsamlingsposer A.4 Indsamlingsposer A.5 Opsamling A.6 Kommuner med henteordning for KOD A.7 Spørgeramme for interview Bilag B Notat vedrørende CO₂-screening B.1 Formål B.2 Funktionel enhed B.3 Scenarier B.4 Afgrænsning B.5 Beregning og data B.6 Materialeproduktion B.7 Affaldsbehandling B.8 Resultater B.9 Referencer B.10 Kilder til CO 2 beregninger Bilag C Notat vedrørende - Plastens skæbne på marken (engelsk) C.1 Scope C.2 Methodology C.3 Standards & definitions C.4 Literature Review C.5 Conclusion C.6 Literature review Bilag D Følsomhedsanalyse D.1 Baggrunden for følsomhedsanalysen D.2 Metoden for følsomhedsanalysen: D.3 Resultater af følsomhedsanalysen

8

9 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 9 Definitioner Her beskrives definitioner og forkortelser der anvendes i rapporten. Ord/forkortelse/betagnelse Beskrivelse Afgasset biomasse Afgasset biomasse er det produkt, der kommer ud fra biogasanlægget efter afgasning, og som udspredes på landbrugsjord som gødning. Biobaseret plast Plast, der er baseret på plantematerialer. Bionedbrydeligt plast Plast, der nedbrydes under komposteringen. Jf. kap. 11. Bioposer Bioposer i dette forsøg er indsamlingsposer, der består af biobaseret plast (se Figur 3.1 for en mere detaljeret forklaring). Biopulp Forbehandlet biopulp er den biomasse, der kommer ud af forbehandlingsanlægget, og som går videre til biogasanlægget. Indsamlingsposer En fællesbetegnelse for de poser, der i forsøget er anvendt til indsamling af KOD fra husholdningerne (bio-, plast- og papirsposer). HDPE og LDPE Plast består af polymere, hvor en af dem er polyethylen. Polyethylen kan forekomme i mange forskellige former. To af de mest udbredte er HDPE (high density polyethylene og LDPE (low density polyethylene). KOD Kildesorteret organisk dagrenovation. Papirposer Papirposer er betegnelsen for indsamlingsposen, baseret på papir. Plastposer Plastposer er som udgangspunkt produceret på basis af fossil plast. Plasttypen kan variere, ligesom tykkelsen er variabel. Rejekt Rejektet er det materiale, som enten er fejlsortering eller er indsamlingsposen samt organisk materiale, som er blevet frasorteret KOD på forbehandlingsanlægget. TS/Tørstof Tørstof er indholdet af tørstof i biopulpen. Det vil sige den rest, der er tilbage, når al vand er fordampet. Der skelnes ikke mellem organisk og uorganisk tørstof Vestfor I grafer og tabeller forkortes Vestforbrænding til Vestfor.

10 10 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 1 Indledning I det følgende beskrives baggrunden for projektet, projektets formål samt de aktiviteter, der er foregået i projektperioden. Projektet er gennemført i Baggrund Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsens tilskudspulje kommunepuljen. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projektet ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder midlertidig, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. I forbindelse med projektet 'Kildesorteret organisk dagrenovation' til biogasfællesanlæg 1 blev det kortlagt, at aftagerne af den afgassede biomasse udtrykte stor bekymring omkring spredning af plast. Derudover også en bekymring over andre fysiske urenheder i forbindelse med anvendelse af det forbehandlede kildesorteret organisk dagrenovation i et biogasfællesanlæg. Dette er ikke kun afdækket i forbindelse med aftagerne i Danmark, men i Sverige og England er den samme tendens observeret. Der forventes en stramning af kravene til indholdet af fysiske urenheder i den afgassede biomassen i Sverige, ligesom der i Danmark er krav til indholdet af fysiske urenheder i forbindelse med anvendelse af kildesorteret organisk dagrenovation på biogasfællesanlæg, som er omfattet af Mejeriforeningens Branchepolitik. Undersøgelsen af sammensætningen af biopulpen i forbindelse med ovenstående projekt viste, at der i gennemsnit er en anelse flere urenheder i biopulpen, baseret på plastposer, set i relation til biopulpen, baseret på papirposer. Men undersøgelsen afdækkede ikke, om urenhederne stammede fra emballagen eller fra fejlsorteringer i bioaffaldet. Mange kommuner påtænker at indføre ordninger for kildesorteret organisk dagrenovation i de kommende år for at kunne opfylde målene om 50% genanvendelse. I 2016 havde 23 kommuner indført en ordning for indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation 2. Dette tal er i 2017 steget til 31 kommuner. Det er derfor relevant at undersøge, hvorvidt andelen af fysiske urenheder stammer fra de anvendte indsamlingsposer, samt om det kan minimeres ved at stille krav, som beskriver materialet og/eller kvaliteten, når der indsamles kildesorteret organisk dagrenovation. Dette vil forbedre kvaliteten af den biopulp, der leveres til biogasanlæggene

11 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Formål Projektet skal afdække to problemstillinger i forbindelse med valg af indsamlingspose til indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation: 1 Har indsamlingsposens materiale (papir, biobaseret eller fossilbaseret plast) betydning for andelen af urenheder, der kan genfindes i biopulpen? 2 Har forbehandlingsanlæggets teknologi betydning for andelen af rester af indsamlingsposen i de fysiske urenheder? Med udgangspunkt i problemstillingerne skal det vurderes, om det er muligt at minimere andelen af fysiske urenheder i forbindelse med kommunens valg af indsamlingsposer i forbindelse med indsamlingsordning for kildesorteret organisk dagrenovation. Succeskriteriet er at kunne pege på, om materialet og/eller kvaliteten af indsamlingsposen har indflydelse på andelen af fysiske urenheder i biopulpen. Derudover om det vil være muligt at kunne sige noget om, at der er specifikke forbehandlingsmetoder, der kan have indflydelse på andelen af fysiske urenheder fra indsamlingsposen i biopulpen. Målgruppen for projektet er på kort sigt de deltagende kommuner, og på længere sigt kan resultatet anvendes af kommuner, der planlægger at indføre ny ordning for separat indsamling af organisk affald. 1.3 Aktiviteter i projektet Projektet omfattede forsøg med forbehandling af kildesorteret organisk dagrenovation fra seks kommuner med eksisterende ordninger for KOD. Følgende aktiviteter gennemførtes i projektperioden: Posevalg Kortlægning af relevante poser til indsamling af KOD. Afdækning af anlæggenes erfaring med poser med henblik på at kortlægge eventuelle parametre, der med fordel kunne varieres (eksempelvis posetykkelse, plastsammensætning eller lignende). Udvælgelse af kommuner med relevante indsamlingsposer til test, som havde mulighed for at teste de forskellige posekvaliteter og indsamle en KOD-mængde, der passede til en standardtestkørsel på de relevante anlæg (ca. 8 tons per testkørsel), 3 testkørsler per posetype, dvs. ca. 24 tons KOD per posetype skulle indsamles per anlæg. Etablering af aftaler med kommuner/forsyninger/affaldsselskaber om levering af KOD. Indsamling og test

12 12 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Udarbejdelse af grundlag for analysemetode af indholdet af fysiske urenheder i den forbehandlede biopulpen samt identifikation af rester fra indsamlingsposen. Etablering af omlastnings- og leveringsaftaler med leverandørerne af KOD. Planlægning og koordinering af testtidspunkter på relevante anlæg og kørsel af tests. Gennemførsel af test. Udtag af prøver samt analyser af indholdet af fysiske urenheder i den forbehandlede biopulpen. Evaluering og analyser Erfaringer fra kommunerne om parametre med indflydelse på valg af KOD-indsamlingsposer. CO₂-screening af indsamlingsposer til KOD. Litteraturgennemgang af bioposers omsætning ved udbringning på landbrugsjord. Evaluering og afrapportering af projektet. Møderække i følgegruppen Opstartsmøde. Midtvejsmøde. Afslutningsmøde/workshop om problemstillinger og løsninger. 1.4 Rapportens dele Afsnit 2 Forsøgsbeskrivelse beskriver forsøgsopsætningen. Der indsamles affald fra de seks deltagere (Randers, Vejle, Odense, Kerteminde, Halsnæs (Vestforbrænding) og Thisted), der bliver kørt til forbehandling hos KomTek-ECOGI, NC Miljø og HCS. Prøverne er analyseret af det akkrediterede laboratorium Analytech. Afsnit 3 Beskrivelse af plast-, bio- og papirposer giver en beskrivelse af de tre typer af indsamlingsposer: plast-, bio- og papirposer. Der er lagt vægt på at give en definition af bioposer og på at give læseren en forståelse for, hvad der menes med hhv. komposterbar og bionedbrydelig. Dernæst ses på, hvad definitionen er for biobaseret, da ikke alle bioposer nødvendigvis er biobaseret. I afsnit 4 gives en Beskrivelse af de anvendte poserposer, der er anvendt i forsøget af de enkelte kommuner i forhold til posetype, materialer, volumen, farve og tykkelse. Afsnit 5 omhandler en kort Beskrivelser af tre forbehandlingsanlæg, der indgår i projektet. KomTek ECOGI anvender en teknologi, der er baseret på en pulper. NC Miljø forbehandler med en hammermølle med en efterfølgende fjernelse af tunge fraktioner med en cyklon og mindre urenheder med en minipulper. HCS har en modificeret hammermølle, som forbehandlingsteknologi.

13 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 13 Afsnit 6 beskriver Metode til bestemmelse af hvordan de fysiske urenheder blev målt i biopulpen, herunder hvordan der blev set på areal per liter biopulp (cm 2 /l) og på vægten af urenhederne i forhold til kg TS biopulp (vægt i tørstof). Afsnit 7 Beskrivelse af KOD-affald giver en overordnet beskrivelse af KOD'ens indhold af fysiske urenheder i biopulpen. Her beskrives det testede affald fra de seks kommuner og indholdet af fejlsorteringer, samt anvendelse af indsamlingsposen ud fra en visuel vurdering. Her er lagt vægt på en visuel beskrivelse af affaldet samt rejekt-andelen. Afsnit 8 gennemgår Resultater af analyserne af biopulpen. Der ses på KOD'ens indhold; de samlede fysiske urenheder i biopulpen; fysiske urenheder, der stammer fra indsamlingsposerne, i forhold til typen af indsamlingspose og i forhold til tykkelse. Derudover ses der på urenheder per anlæg per indsamlingsposetype og sammenligning af de to målemetoder til at måle fysiske urenheder (per l biopulp eller per kg TS). Afsnit 9 Valg af poser andre forhold og faktorer er en tilføjelse til projektet, hvor der er udført en erfaringsopsamling fra kommunerne i forhold til, hvad man skal være opmærksom på ved valg af indsamlingspose. Hele erfaringsopsamlingen er vedlagt som Bilag A. Afsnit 10 CO₂-screening præsenterer hovedresultaterne for CO 2-screening. For at give en forståelse for miljøkonsekvenserne ved valg af de forskellige poser, blev der lavet en CO 2-screening af de forskellige posetyper og tykkelser. For dybdegående oplysninger henvises til baggrundsnotatet, der er vedlagt som Bilag B. Afsnit 11 Nedbrydning af bionedbrydelige indsamlingsposer på marken præsenterer hovedresultaterne. Som en tilføjelse til projektet blev der lavet en gennemgang af litteraturen med henblik på at vurdere, om der sker en omdannelse af bioposerne, såfremt rester bliver udspredt på landbrugsjord sammen med den afgassede biomasse. For mere dybdegående information er baggrundsnotatet vedlagt som Bilag C. Afsnit 12 Opsamling på forsøg, erfaringer, CO₂-screening og nedbrydelighed er en opsamling på resultaterne af forsøget med forskellige indsamlingsposer, erfaringer fra kommuner, CO 2-screeningen og posernes eventuelle nedbrydning på markerne. Afsnit 13 Perspektivering samler op på de udfordringer, som kommunerne fremhævede under workshoppen, sammenholdt med resultaterne fra forsøget og de tre notater (Bilag A,B og C). Fokus er på kommunikation, økonomi og plast-indsamlingsposer til genanvendelse.

14 14 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 2 Forsøgsbeskrivelse Der er udført forsøg med mere end 400 tons KOD fra fem forskellige kommuner og et fælleskommunalt affaldsselskab på tre forskellige forbehandlingsanlæg. Affaldet fra fem ud af de seks, der leverede KOD, har været testet på alle anlæg. Der er for hver ca. 8 tons KOD udtaget en prøve på ca. en liter til analyse. Dette betyder, at der for hver af de seks kommuner, der leverede KOD, er udtaget tre prøver på hver af de tre forbehandlingsanlæg (dvs. af den forbehandlede biopulp) ni prøver i alt, med enkelte undtagelser. For Kerteminde Kommune var det kun muligt at teste det indsamlede KOD for to ud af de tre anlæg, da det ene anlæg ikke kunne håndtere de store mængder haveaffald, der blev indsamlet sammen med KOD'en. På et af anlæggene blev der kun udtaget to analyser i stedet for tre. Totalt er der sendt 50 prøver af sted til analyse. Ved tilrettelæggelse af forsøgsplanen var fokus rettet på, at KOD'en ikke skal ligge længere tid end normalt (op til 14 dage hos borgeren og maksimalt fem dage på omlastnings-/forbehandlingsanlægget) ved en indsamling i en kommune. Dette hensyn er begrundet med, at forsøget skal være så realistisk som muligt, hvor en længere opholdstid kan betyde, at bioposer/papirposer nedbrydes, såfremt de ligger i lang tid. Derfor var det nødvendigt at supplere med KOD fra andre kommuner, end der oprindelig var lagt op til i projektansøgningen. Endvidere har det været nødvendigt at tage hensyn til, om det var muligt at opbevare den indsamlede KOD separat på både omlastepladsen og på forbehandlingsanlægget, indtil forsøget var gennemført. Analyselaboratoriet gennemførte test for indholdet af fysiske urenheder, som andelen af tørstof samt som overfladeareal per liter biopulp. 2.1 Posevalg I forbindelse med valget af indsamlingsposer blev projektgruppen indkaldt med henblik på at identificere variationer af materialet og kvaliteten ud over de kvaliteter, som de selv benyttede, og som anlæggene eller kommunerne/forsyningerne i projektet vurderede ville være relevante at teste. Med udgangspunkt i de gængse poser, som bliver benyttet på det danske marked og en enkelt ny produceret pose fra Sverige, bestående af kridt og bioplast, blev følgegruppen udfordret på hvilke indsamlingsposer, som de ønskede at teste. Fra anlæggene var der indledningsvis ønske om at teste indsamlingsposer, baseret på fossil plast, bioplast og papir. Der blev testet forskellige plastmaterialer og tykkelse af plastposerne, ligesom der indgik en variation af sorteringskravene i bioposerne. Kommunerne/forsyningerne ønskede at teste egne posetyper. Derudover var der et ønske om at teste en pose, som blev anvendt på det svenske marked, og som

15 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 15 er baseret på bioplast og kridt, da den angiveligt kunne nedbrydes i biogasprocessen. Dette krævede dog, at en kommune havde mulighed for at udlevere posen til et nærmere defineret indsamlingsområde, som skulle indsamles i én skraldebil. Det blev imidlertid afklaret i løbet af projektet, at det ikke var muligt at få leveret indsamlingsposen i forsøgsperioden, så posetypen blev erstattet af en pose fra Vejle, som er tykkere end de andre testede plastposer. Det blev derfor besluttet at gå videre med test af de posetyper, som fremgår af Figur 4.1, som omfattede tre typer plastposer, to typer bioposer, hvoraf den ene blev indsamlet sammen med mindre stykker haveaffald, samt en type papirpose. 2.2 Indsamlinger For at sikre en tilfredsstillende mængde KOD til projektet blev det nødvendigt at identificere kommuner, som benyttede samme indsamlingspose, som Hjørring havde valgt, da de kun indsamlede ca. tre tons per måned i deres forsøgsordning, som var for lidt til at kunne sikre en repræsentativ prøve fra forbehandlingstesten, som krævede et input på ca. otte tons ad gangen, indsamlet inden for 14 dage. Her blev Randers kommune kontaktet, som bidrog med KOD, indsamlet i en identisk plastpose svarende til den, der blev anvendt i Hjørring kommune. Med henblik på indsamling af KOD i papirposer blev Thisted Kommune kontaktet, som sikrede en levering af KOD, emballeret i papirposer. Derudover viste det sig, at på trods af, at der var mængder nok i Halsnæs Kommune, så var det ikke muligt at opbevare KOD'en særskilt. Følgegruppen valgte derfor at teste KOD, indsamlet i Vestforbrændings opland, da de benyttede samme indsamlingspose (biopose) som Halsnæs. Affaldet kan derfor stamme fra flere kommuner i forsøget, dog med den fællesnævner, at de har samme sorteringsvejledning og indsamlingspose, som Halsnæs Forsyning udleverede. Herefter blev der udarbejdet en logistikplan, som dels sikrede, at de forventede mængder var indsamlet forud for levering til de enkelte anlæg, og dels at anlæggene havde kapacitet til at teste de indsamlede mængder. Der var behov for at koordinere tre testkørsler per posetype per anlæg, hvor der med en kørsel var behov for ca. otte tons, dvs. i alt 24 tons per test per posetype per anlæg. De tre forbehandlingsanlæg, som havde indvilget i at deltage, var Komtek, NC- Miljø og HCS. Hvert anlæg skulle gennemføre tre tests per posetype med hver af de seks posetyper, som samlet betød, at der skulle gennemføres 18 test per anlæg. Da der i en af testene ikke blev gennemført tre tests, blev der samlet gennemført 50 test i forsøget. For hver test blev der udtaget en liter biopulp, fordelt undervejs i testforløbet, så der fremkom en repræsentativ prøve fra den enkelte test. Anlæggene skulle, så vidt det var muligt, registrere den indkomne mængde KOD, beskrive affaldet visuelt, samt opgøre den producerede rejektmængde efter forsøget.

16 16 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP De udtagne prøver blev fremsendt til et akkrediteret laboratorium (Analytech), som analyserede prøven for fysiske urenheder, hvor indholdet af indsamlingsposen skulle identificeres særskilt. 2.3 Indsamlingsordninger for KOD, testet i forsøget Nedenfor fremgår en kort kvalitativ beskrivelse af indsamlingsordningen for KOD i den enkelte kommune/forsyning/affaldsselskab, som blev testet i forbindelse med forsøget Plastposer Randers Kommune indsamler KOD i plastposer. Ordningen er igangsat i løbet af KOD'en til forsøget blev indsamlet fra haveboliger. Vejle Kommune har indsamlet KOD siden De har ændret ordningen i 2016 fra at indsamle KOD i grønne plastposer til at indsamle KOD'en i samme beholder som restaffaldet. De to poser blev efterfølgende adskilt ved optisk sortering. Siden 2016 er KOD blevet indsamlet i en separat beholder i plastposer. Vejle Kommune indsamler både fra parcelhuse og etageboliger. Odense Kommune indsamler KOD i plastposer. Ordningen er en forsøgsordning i et afgrænset område og blev igangsat i Bioposer Kerteminde Kommune indsamler kildesorteret vegetabilsk dagrenovation. Det vil sige KOD, bortset fra animalsk affald, i bioposer. Derudover må kunderne aflevere småt haveaffald i den udendørs beholder. Affaldet bliver i øjeblikket komposteret. Der bliver indsamlet både fra parcelhuse og etageboliger. Kommunerne i Vestforbrænding indsamler KOD i bioposer. Ordningerne har været i drift siden I 2012 overgik en del af borgerne til indsamling af KOD i bioposer frem for valgfrie poser. Flere kommuner i Vestforbrænding indsamler KOD både fra parcelhuse og etageboliger Papirposer Thisted kommune har siden 2016 indsamlet KOD i papirposer.

17 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 17 3 Beskrivelse af plast-, bio- og papirposer I de følgende tre afsnit gives karakteristika omkring hhv. plast-, bio- og papirposer. Der er lagt vægt på bioplastposerne, da disse består af flere forskellige polymerer. 3.1 Fossilt plast Plastposer er kendetegnet ved at være fremstillet af ikke bionedbrydeligt fossilbaseret materiale. Alle plastposer, anvendt i indsamlingen af KOD, består af enten HDPE eller LDPE. 3.2 Bioplast Bioplast er defineret ved at være en fællesbetegnelse for plast, der består af biobaseret plast eller plastik, der er bionedbrydeligt, eller begge dele. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan bioplast defineres. Dette gøres ud fra materialet, plasten er lavet af, og ud fra, hvorvidt plasten er bionedbrydelig. For eksempel kan en bioplast-pose være lavet af fossil plastik, hvis den er bionedbrydelig, og omvendt kan en bio-baseret plast være ikke-bionedbrydelig. De følgende afsnit går lidt dybere ind i definitionerne for hhv. bionedbrydelighed og biobaseret. En vigtig pointe at fremhæve her er, at en pose, der består af biobaseret plast, ikke nødvendigvis er 100 % biobaseret, hvorfor en hvis procentdel af plasten i en bioplastpose kan være fossil. Figur 3.1: Diagrammet viser, at definitionen "bioposer" dækker over poser, der indeholder fra 0-100% biobaseret plast, og at bioposer kan være enten bionedbrydelige eller ikke bionedbrydelige. Frit efter (European Bioplastics, 2016)

18 18 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Definition af bionedbrydelig plast Bionedbrydeligheden af plasten er ikke afhængig af, om plasten er biobaseret eller fossil. Bionedbrydeligheden afhænger af den kemiske struktur i polymererne. Bionedbrydeligheden kan bl.a. defineres på to måder: Komposterbar: Kompostering er defineret, jf standard EN 13432, der er en standard for komposterbarhed. De international standarder for kompostering er standarderne ISO 17088, ASTM 6400 eller 6868 (European Bioplastics, 2016) (European Bioplastics, 2016). Der er flere krav til komposterbarhed end til bionedbrydelighed (se nedenfor). De ekstra krav går bl.a. på, om produktet fragmenteres i den indledende fase af nedbrydningen, og at produktresterne ikke er synlige. Dette testes med standarden, EN Desuden må der ikke forekomme negativ påvirkning af komposteringsprocessen, og det er et forhold, der skal påvises med en komposteringstest. Endelig er der klare grænser for indholdet af tungmetaller og andre stoffer, som kan være til skade for kvaliteten af komposten (Miljøstyrelsen, 2014) Bionedbrydelig: Standarder og guidelines for bionedbrydelighed siger noget om, hvor lang tid det tager for specifikke produkter at blive nedbrudt til organisk materiale, vand, CO 2 og/eller metan under præcist definerede forhold. Standarder for komposterbarhed stiller de samme krav som standarder/guidelines for bionedbrydelighed (og derfor er der krav i standarderne for komposterbarhed om efterlevelse af standarder/guidelines for bionedbrydelighed). Men derudover skal standarderne for komposterbarhed også kunne erklære, om et undersøgt materiale er miljømæssigt forsvarligt at udlægge i et naturligt miljø (Miljøstyrelsen, 2014). Certifikater for bionedbrydelighed Der findes tre certifikater for bionedbrydelighed: Det belgiske certifikat Vinçotte der har to mærker, og det tyske certifikat, DIN CERTCO (European Bioplastics, 2016). De tre mærker er præsenteret nedenfor: Vinçotte Vinçotte DIN CERTCO Definitionen af biobaseret plast Definition af biobaseret plast gives ved at se nærmere på de råvarer, som plasten fremstilles af. Biobaseret plast fremstilles bl.a. af majs, hvede, sukkerrør og andre organiske materialer med et tilpas indhold af stivelse, sukker, fedt, cellulose og/eller protein.

19 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 19 De internationale standarder (CEN/ASTM/ISO) for, hvornår noget er biobaseret er præsenteret i Tabel 3.1. Her er vist en oversigt over de standarder, der findes alene i det europæiske standardiseringssamarbejde CEN, som står bag de europæiske EN-standarder ( European Norm -standarder). Én af de centrale standarder er CEN/TS (som senere bliver til en EN-standard) og den tilsvarende standard i ASTM systemet er ASTM 6866, der bestemmer indholdet af biobaseret kulstof i et produkt. De to standarder CEN/TS og ASTM 6866, kan bruges, når man skal fastlægge, om et materiale (f.eks. en plasttype) er fremstillet af 100 % biobaserede råvarer, eller om det kun er en vis procentdel af materialet, der er fremstillet af biobaserede råvarer, som mange typer af plast er. Denne type plast kategoriseres ofte som delvist biobaserede (Miljøstyrelsen, 2014). Tabel 3.1 Europæiske (CEN) standarder for bestemmelse af biobaserede produkter - inklusiv plast. TS står for Testing Standard, og det betyder, at der er tale om en standard, som beskriver en testmetode. Den tilsvarende standard herfor i ASTM-systemet er ASTM Tabel er fra (Miljøstyrelsen, 2014). Title CEN/TR 16208:2011 Biobased products - Overview of standards CEN/TR 15932: 2010 Plastics - Recommendation for terminology and characterisation of biopolymers and bioplastics CEN/TS 16137:2011 Plastics - Determination of bio-based carbon content CEN/TR Liquid petroleum products Bio-lubricants Recommendation for terminology and characterisation of biolubricants and bio-based lubricants CEN/TS Plastics Determination of bio-based carbon content CEN/TS Plastics - Template for reporting and communication of bio-based carbon content and recovery options of biopolymers and bioplastics - Data sheet Publication date OECD (The organisation for Economic co-operation and development) har lavet en anbefaling for brug af betegnelsen biobaseret om et produkt: Biobaserede produkter er kommercielle eller industrielle varer (andet end fødevarer eller foder) fremstillet i hele eller af betydelige dele af biologiske produkter, materialer fra skoven eller fornybare landbrugsmaterialer, inklusiv plante-, dyr- og marinematerialer. Dette er produkter udviklet fra biologiske materialer med den hensigt at udskifte eller optimere produkter, der oprinder fra ikke-fornybare ressourcer. Betegnelsen biobaserede produkter dækker over biobaserede kemikalier, biobaserede plasttyper, biobaserede enzymer (OECD, 2012), biobaserede materialer og biobrændstoffer. Fødevarer og foder er ikke medtaget (OECD, 2012). Certifikater for biobaseret Der findes to certifikater for biobaseret. Det belgiske certifikat Vinçotte, er mærket efter standarderne CEN/TS og ASTM 6866 og det tyske certifikat DIN CERTCO er mærket efter ASTM 6866 (European Bioplastics, 2016). Mærkerne for de to certifikater er præsenteret nedenfor: Vinçotte DIN CERTCO

20 20 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 3.3 Papir Papirposer er defineret ved at være fremstillet af organiske fibre fra enten primære eller sekundære kilder. Papirposer er fuldt bio-nedbrydelige.

21 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 21 4 Beskrivelse af de anvendte poser Kommunerne, der deltog i forsøget, brugte poser af henholdsvis fossil plast- (LDPE og HDPE), biobaseret plast- (majsstivelse) og papirposer. Plastposerne varierede i tykkelsen fra µm, og i volumen fra L. Vejle kommune havde valgt at have to posestørrelser på henholdvis 15 L og 30 L. De forskellige kommunernes posevalg fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 4.1 Oversigt over kommunernes posevalg til forsøget. Kommune/Affaldsselskab Type Materiale Volumen [l] Farve Tykkelse [µm] Vejle Fossil plast LDPE 15 og 30 Mørkegrøn 33 Randers Fossil plast (inkl. LDPE 25 Lysegrøn/ 19 genanvendeligt) Gennemsigtig Odense Fossil plast HDPE - Grøn 19 Vestforbrænding Biobaseret og - Majsstivelse 20 Lysegrøn 16 nedbrydelig plast (Mater-Bi) Kerteminde Biobaseret og - Majsstivelse 15 Hvid eller lysegrøn 16 nedbrydelig plast Thisted Papir Papir - Brun (Papir) - Figur 4.1. Poserne fra forsøget, fra venstre: Vejle, Randers, Odense, Vestforbrænding, Kerteminde og Thisted.

22 22 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 5 Beskrivelser af tre forbehandlingsanlæg I forsøget indgik de tre forbehandlingsanlæg, drevet af henholdsvis Komtek af 2012 A/S (kaldet Komtek), NC Miljø og HCS. I det følgende er de tre anlæg kort beskrevetbeskrives de tre anlæg kort. 5.1 Komtek Gemidan Ecogi har udviklet og driver anlægskonceptet Komtek-Ecogi med henblik på at kunne fjerne urenheder fra kildesorteret organisk husholdningsaffald, samt emballerede fødevarer fra servicesektoren og industrien. Konceptet er i drift med 1 anlæg i fuld-skala, som er etableret i Holsted, hvor det drives af datterselskabet Komtek. Ecogi er udviklet med henblik på at separere urenheder og evt. plastemballage fra kildesorteret organisk affald ved hjælp af en teknologi, hvor det organiske affald pulpes (affaldet opslemmes i vand ved en kraftig omrøring), hvorefter rejekt og organisk affald separeres. Anlægget kan håndtere både emballeret og uemballeret madaffald fra husholdninger, servicesektoren, fødevareindustrien mv. inklusiv kildesorteret organisk dagrenovation indsamlet sammen med mindre stykker haveaffald. På anlægget modtages og oplagres affaldet i modtagehallen, hvorefter det tilføres pulperen via en snegl. Her tilsættes procesvand, som er recirkuleret fra den tidligere proces, hvorefter affaldet slynges rundt i pulperen, som resulterer i, at poserne rives op i større stykker, og det organiske affald neddeles og opslemmes til en slags grød, hvor urenheder og større posestykker kan genfindes. For at separere urenhederne fra biopulpen ledes det opslemmede affald til en separator, som adskiller urenhederne med en 12 mm. sigte. Adskillelse af urenheder og biopulp sker i flere trin, hvor der tilsættes rent skyllevand i sidste trin, som sikrer et lavt indhold af opløst organiske partikler i rejektet. Herefter opkoncentreres biopulpens tørstof ved hjælp af en skruepresser og et båndfilter, hvor procesvandet ledes til tanke med procesvand til næste pulpningsproces, mens biopulpen ledes til en silo. Biopulpen afhentes af en tankbil, som afleverer biopulpen til afgasning på biogasanlæg, som forbehandlingsanlægget har indgået leveringsaftale med. 5.2 NC Miljø NC Miljø driver 2 anlæg til forbehandling af kildesorteret organisk dagrenovation og organisk affald fra erhverv og supermarkeder. Anlæggene er beliggende i Holsted i Jylland og Heden på Fyn. NC Miljø har udviklet deres anlæg med henblik på at separere urenheder og evt. plastemballage fra kildesorteret organisk affald ved hjælp af en teknologi, hvor det organiske affald passerer en hammermølle, hvor der tilsættes væske for at

23 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 23 sikre en homogen behandling. I hammermøllen separeres biopulpen og hovedparten af fysiske urenheder i form af rejekt. Inden rejektet fraføres, ledes det over en magnet, som fjerner magnetiske emner, inden rejektet leveres til den brændbare fraktion. Pulpen ledes til et opblandingskar, hvor det i gennemsnit passerer en cyklon 3 gange, før det ledes videre til næste kar. Cyklonen fjerner tunge fraktioner, omfattende glas, sten og mindre metalstykker, fra biopulpen. Fra det sekundære kar ledes pulpen videre til en pulper med henblik på at fjerne mindre urenheder fra fejlsorteringer og indsamlingsposer fra biopulpen. Anlægget kan håndtere både emballeret og uemballeret madaffald fra husholdninger, servicesektoren, fødevareindustrien mv. Biopulpen pumpes videre med et tørstofindhold på omkring 16 % til et gyllebaseret biogasanlæg gennem et ca. 200 meter langt rør. 5.3 HCS HCS har etableret et anlæg beliggende i Glostrup. Anlægget modtager kildesorteret organisk dagrenovation og organisk affald fra supermarkeder, erhverv og emballerede kasserede fødevarer. Anlægget modtager det organiske affald, hvor det tilføres en modificeret hammermølle, hvor poserne åbnes. Det organiske affald tilføres en spædevæske, som sikrer en homogen separation af fysiske urenheder til rejekt og det organiske affald. Fra hammermøllen ledes biopulpen til en tank. Biopulpen leveres herefter til biogasfællesanlæg med en tankbil. Rejektet bliver separeret for magnetisk jern, hvorefter det via et bånd opsamles i en container. Den færdige biopulp med et tørstofindhold mellem 16 og 22 % afhentes af en tankbil, som leverer biopulpen til afgasning på biogasanlæg, som forbehandlingsanlægget har indgået leveringsaftale med.

24 24 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 6 Metode til bestemmelse af urenheder 6.1 Analysen I forsøget skal analysen af indholdet af fysiske urenheder kunne relateres til de krav, som Mejeriforeningen har besluttet, skal være gældende for de biogasfællesanlæg, der leverer afgasset biomasse som gødning til afgrøder, der dyrkes til produktion af foder til malkekvæg. Dertil kommer en modifikation af analysen, så den kan detektere indholdet af indsamlingsposen i projektet. Derfor er "grænseværdien" for indholdet af fysiske urenheder i det følgende fastlagt til 20 cm 2 per liter biopulp, samt 0,5% af tørstofindholdet i biopulpen. Dette skal IKKE tolkes som en værdi, der er fastlagt nationalt, men alene som en grænseværdi, som er fastlagt som acceptkrav i forbindelse med Mejeriforeningens branchepolitik. Analysemetoden til vurdering af, om prøverne overholder kravene i branchepolitikken, er baseret på den svenske certificeringsforordning SPCR 120 3, som den svenske mejeriforening er tilsluttet. Der skal derfor som udgangspunkt analyseres for de fysiske urenheder: glas, metal, plast, gummi, biologisk nedbrydelige polymerer (bioplast), komposit og papir, som skal opgøres som den samlede vægt i relation til tørstofindholdet i biopulpen (% af TS), samt en arealopgørelse, som opgøres i cm 2 per l biopulp. Derudover var det et krav til analysefirmaet, at de skulle kunne identificere andelen af fysiske urenheder, som stammer fra de udleverede indsamlingsposer fra de respektive kommuner/forsyninger. På forbehandlingsanlæggene blev en prøve af biopulpen for hvert batch (ca. 8 tons KOD) udtaget som en blandingsprøve af flere delprøver undervejs i testen, for at give en repræsentativ prøve for den enkelte kommune, når den skulle analyseres. Dette blev gentaget for 3 batch per kommune. For hver batch blev der udtaget en prøve, som bestod af 1 liter biopulp. For Kerteminde, blev der for et af anlæggene kun udført én test af biopulpen på anlægget i stedet for tre. Dette ene resultatet er gengivet tre gange i data. Dette er gjort, da det blev vurderet, at denne tilgang ville være med til at give mere retvisende gennemsnitsværdier. Dette er baseret på, at det blev observeret, at de tre prøver fra hvert af de øvrige anlæg for hver kommune lå meget tæt. På laboratoriet blev der udtaget en prøve af biopulpen til bestemmelse af tørstofindholdet. Prøven blev opbevaret på frost, indtil analysen skulle gennemføres. Prøven blev herefter skyllet fri for mindre partikler (under 2 mm) under almindeligt vandtryk på en 2 mm hulsigte, hvorefter fysiske urenheder blev sorteret fra organiske partikler og sten til analyse. 3

25 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 25 De fysiske urenheder blev tørret ved 100 o C, hvorefter overfladearealet og vægten af partiklerne blev fastlagt. Indholdet af fysiske urenheder blev derefter separeret for at opgøre indholdet og fordelingen af den samlede mængde fysiske urenheder på komponenter og indsamlingspose. Billede 1: Indholdet af organisk tørstof og fysiske urenheder i biopulpen efter tørring. Billede 2 viser identifikationen af de fysiske urenheder for en tilfældigt udvalgt prøve. I øverste venstre hjørne af det højre billede er urenheder bestående af metal grupperet; nederst til venstre er andet plast placeret; mens i øverste venstre hjørne er fysiske urenheder fra glas placeret, mens indholdet af indsamlingsposen er placeret i nederste højre hjørne. Arealet er herefter bestemt gennem et særligt fotoredigeringsprogram. Billede 2: Illustration af identifikation af de samlede fysiske urenheder til venstre og indsamlingspose fra samme prøve til højre. Billede 3 viser de identificerede fysiske urenheder fra de enkelte analyser, hvor indholdet af de fysiske urenheder er placeret med en analyseprøve per skål.

26 26 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Efter overfladearealet blev fastlagt, blev vægten af de fysiske urenheder opgjort som et samlet tørstofindhold i forhold til biopulpens tørstofindhold, inklusiv organisk tørstof. Billede 3: Indholdet af fysiske urenheder i prøverne udtaget i forbindelse med projektet I forbindelse med analysen af indholdet af indsamlingsposen var det tydeligt, at det ikke var muligt at identificere fibre fra papirposen eller fibre fra andet papir eller plantemateriale. De øvrige fysiske urenheder, omfattende plast, gummi, metal og glas, kunne godt identificeres på lige fod med urenheder fra indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation i bio- og plastindsamlingsposen.

27 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 27 7 Beskrivelse af KOD-affald Under forsøget beskrev og vejede forbehandlingsanlæggene det modtagne affald. I de følgende afsnit præsenteres den visuelle beskrivelse af affaldet og data for rejekt for hver kommune. 7.1 Vejle Kommune Visuel beskrivelse af affaldet Vejle udleverer grønne plastposer til borgerne. Der er tidligere også udleveret sorte plastposer til restaffaldet, men dette er stoppet fra og med Affaldet fra Vejle vises nedenfor i Figur 7.1 og Figur 7.2. Beskrivelsen af KOD fra Vejle kommune fra et af anlæggene var, at det ikke var meget løst affald og ikke mange synlige fejlsorteringer. Næsten alt var emballeret i indsamlingsposer, udleveret til indsamling af KOD. Figur 7.1: KOD fra Vejle. Figur 7.2: KOD fra Vejle, med enkelte fejlsorteringer. Rejekt Rejektandelen, opgjort for affaldet fra Vejle i forsøget, var relativt stabilt. Andelen blev opgjort til at være mellem 13-15% af den indkomne mængde. Billeder af rejekt af forbehandlet KOD fra Vejle i vist i Figur 7.3.

28 28 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Figur 7.3: Rejekt fra Vejle. I rejektet var en del tekstil, bioposer, fibre og plastik, som ses til højre og andre fejlsorteringer vises til venstre. 7.2 Randers Kommune Visuel beskrivelse af affaldet Randers Kommune udleverer grønne klare plastposer til borgerne. Affaldet fra Randers stammer udelukkende fra haveboliger. Anlæggene beskriver, at KOD en fra Randers primært var emballeret i de udleverede plastposer (se Figur 7.4). Der var dog en del større fejlsorterede emner såsom: træ, malet og trykimprægneret træ, skraldespandslåg, stort stykker metal samt et halvt grantræ. Figur 7.4 KOD fra Randers som modtaget på anlæg. Rejekt Rejektandelen fra det forbehandlede affald fra Randers var ens for de 2 anlæg, som kunne oplyse rejektandelen. Den var på 13%. I rejektet var der en hel del plastikposer, metal, batterier og plastdunke fra vaskemiddel, shampoo o. lign.

29 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 29 Figur 7.5: Rejekt fra Randers Kommune direkte fra processen til venstre og tørret rejekt fra Randers vises til højre fra et andet anlæg. 7.3 Odense Kommune Visuel beskrivelse af affaldet Odense Kommune udleverer grønne klare plastposer til borgerne. Beskrivelsen fra anlæggene var, at affaldet fra Odense indeholdte nogle urenheder, herunder andre poser end de udleverede. KOD en fra Odense bestod af en del plastposer samt sorte sække (se Figur 7.6). KOD`en fra Odense mindede meget om det KOD, som anlægget normalt modtog, der var dog mere plast og en del større fejlsorteret emner herunder: træ (skærebræt), plastikflasker, cykelhjelm og en toiletbørste. Figur 7.6: KOD fra Odense leveret til forbehandlingsanlæg. Affaldet på afstand (venstre), samme bunke tættere på (midterste og højre billede). Rejekt Rejektandelen fra affaldet fra Odense varierer fra anlæg til anlæg. Den var mellem 9-16% af den indgående mængde. I beskrivelsen af rejektet er det oplyst, at der er del plastikposer, metal, batterier og plastdunke fra vaskemiddel, shampoo o. lign., samt de ovenfor beskrevne større fysiske urenheder. Billeder af rejekt efter forbehandling af KOD fra Odense ses i Figur 7.7.

30 30 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Figur 7.7: Rejekt fra forbehandling af KOD fra Odense (V). Tørret rejektprøve fra Odense (H) fra anlægget. 7.4 Vestforbrænding Visuel beskrivelse af affaldet I de kommuner i Vestforbrændings opland (omfattende Halsnæs Kommune), som bidrog med kildesorteret organisk dagrenovation til projektet, blev der udleveret bioposer, som skal anvendes som indsamlingspose. Anlæggene kunne ved den visuelle inspektion se en del forskellige plastikposer i stedet for bioposer som indsamlingspose, samt haveaffald i den indsamlede KOD, se Figur 7.8, Figur 7.9 og Figur Der kunne desuden konstateres, at der var en brosten i et af læssene, som understøtter den visuelle vurdering af tilstedeværelsen af en del haveaffald. Figur 7.8: KOD fra Vestforbrænding bestod af haveaffald, som grene, græs, rødder og jord samt en hel del sorte sække, plastikposer samt pant flasker og dåser.

31 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 31 Figur 7.9 KOD fra Vestforbrænding. Nærbilleder. En del haveaffald, jord, plastikposer etc. Rejekt Rejektandel efter forbehandlingen af kildesorteret organisk dagrenovation fra Vestforbrænding variererede meget, fra 8-16% våd vægt (data fra 2 anlæg). Der blev konstateret et synligt indhold af jordpartikler i rejektet, når det var afvandet. Figur 7.10 Tørret rejekt fra forbehandlet KOD fra Vestforbrænding. Rejektet består af en blanding af bionedbrydelige plastposer (små tynde strimler), tyndt grønt plast samt almindelige tykke indkøbsposer, hvoraf sidstnævnte udgør stor del af rejektet. 7.5 Kerteminde Kommune Visuel beskrivelse af affaldet Kerteminde Kommune indsamler kildesorteret vegetabilsk dagrenovation i lyse grønne bioposer sammen med haveaffald. Da forsøget blev gennemført i sommerperioden, fyldte haveaffaldet en væsentlig andel af det indsamlede affald. Den visuelle beskrivelse fra et af anlæggene var, at KOD fra Kerteminde indeholdte meget haveaffald, såsom grene, græs, rødder og jord (estimeret til 90%). Dette blev underbygget af en analyse fra anlægget, der viste en stor mængde rejekt. Yderligere viste et af anlæggenes prøver, at askeindholdet for biopulpen var på 46,5%, hvilket viser, at biopulpen har et meget lavere gaspotentiale end ønsket, idet en stor del er inert, som eksempelvis kan være sand og jord. Et andet af anlæggene kunne se på pulpen, at det var meget mørkere i farven pga. jordindhold. Et af anlæggene kunne ikke behandle KOD'en fra Kerteminde, da andelen af haveaffald var for stor.

32 32 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Det blev vurderet fra biogasanlæggene, at KOD'en pga. dens høje indhold af jord kan give udfordringer i biogasanlæggene. Jord kan give problemer i biogasanlægget, da jorden bundfældes i tanken, og dermed fylder tanken op, så volumen af næringsstoffer bliver mindre med tiden, og til sidst skal biogasanlægget stoppes for at biogasreaktoren kan renses op for jord og sand. Dertil kommer, at det høje jordindhold giver en øget slitage på pumper og rør i biogasanlægget. Figur 7.11: KOD modtaget fra Kerteminde. Rejekt Rejektandelen var væsentlig højere end den tilsvarende rejektmængde fra de øvrige deltagere, idet den var på ca. 21 %. Figur 7.12 Rejekt fra Kerteminde. Tørret (venstre billede) nærbillede af rejekt fra anlæg (højre billede). 7.6 Thisted Kommune Visuel beskrivelse af affaldet Thisted Kommune udleverer papirposer til borgerne. Anlæggenes visuelle beskrivelse af KOD en var, at KOD'en var mørkere end andet KOD. Dette skyldtes, at der var brugt papirposer.

33 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 33 Der kunne konstateres enkelte plastikposer, som blev brugt som indsamlingspose i stedet for papirposer. Derudover angav et af anlæggene, at der var meget haveaffald, som bl.a. hø og halm samt en del jord, som kan ses i Figur Figur 7.13 KOD modtaget fra Thisted Kommune. Rejekt Rejektandelen variererede mellem 8-13 % af den indkomne mængde.

34 34 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 8 Resultater Resultaterne for analyserne diskuteres i det følgende kapitel. I kapitlet gives en opsamling på affaldskvaliteten, modtaget på forbehandlingsanlæggene, og rejektet fra forbehandlingsanlæggene, da dette har en betydning for de senere konklusioner omkring urenheder i biopulpen. Herefter præsenteres data omkring urenheder i biopulpen.først de samlede urenheder i biopulpen, hvorefter der dykkes ned i urenheder, der stammer fra indsamlingsposerne, og dernæst ses på, om anlægget har en betydning i forhold til de forskellige typer af indsamlingsposer. Der afsluttes med en sammenligning af målemetoderne cm 2 per l i forhold til kg urenheder per kg TS. 8.1 Opsamling vedr. visuel vurdering af KOD og rejekt De tre forbehandlingsanlæg gav en visuel beskrivelse af affaldet, de modtog, og foretog analyser af rejektet. De følgende punkter og Tabel 8.1, er hovedpointerne fra anlæggene. For billeder og flere detaljer, henvises til kapitel 7. Rejektet ligger imellem 8-16% med et enkelt tilfælde på 21 %, hvilket skyldes meget haveaffald og jord i KOD'en. KOD indsamlet sammen med haveaffald. KOD indsamlet sammen med haveaffald giver i Kertemindes tilfælde så meget jord i KOD'en, at et forbehandlingsanlæg ikke kan køre KOD'en. Et andet anlæg har lavet en askeprøve på KOD'en fra Kerteminde, der viser, at der er et meget lavt gaspotentiale i den pulp, der kommer ud af KOD'en. Jord i KOD'en. For meget jord i KOD'en kan være en udfordring, da den fortsætter over i biopulpen, som slider og aflejres i biogasanlæggene. Haveaffald i KOD'en. Selvom KOD ordningen i kommunen ikke inkluderer haveaffald. To kommuner har lidt/mellem haveaffald i KOD'en på trods af, at ordningen ikke inkluderer haveaffald. De sidste tre kommuner havde ikke væsentlig mængder haveaffald i KOD'en. Borgernes brug af udleverede poser. For både bioposer og plast-indsamlingsposer ses det, at borgerne i to kommuner anvender andre poser end de udleverede i højere grad end de andre kommuner. Tabel 8.1 Oversigt over rejekt fra forbehandlingsanlæg fordelt på kommunerne. Ikke alle anlæg havde data for dette. Hvis flere anlæg havde data, er intervallet opgivet. Kommune Rejekt* 1 [%] Ordning Beskrivelse af KOD: haveaffald i KOD* 2 Beskrivelse af KOD: Andre poser * 2 Vejle KOD lidt Randers 13 KOD lidt Odense 9-16 KOD meget Vestforbrænding 8-16 KOD lidt/mellem meget Kerteminde 21 KOD+HAVE meget N/A* 3

35 Areal dækket af fysiske urenheder[cm²/l] POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 35 Thisted 8-13 KOD lidt/mellem lidt * 1 Data fra 2 anlæg med undtagelse af Kerteminde. Der er en del usikkerhed i data, da nogle antagelser måtte ændres vedr. vægten af rejektet fra de steder, hvor det var vådt pga. processen. * 2 Vurdering baseret på den visuelle beskrivelse fra forbehandlingsanlæggene og billeddokumentationen. * 3 Kan ikke bestemmes 8.2 Samlede urenheder Har posens materiale (papir, bionedbrydelig plast eller fossilbaseret plast) betydning for de samlede fysiske urenheder, der kan genfindes i biopulpen? Analysen af de samlede fysiske urenheder i pulpen, målt som areal per liter biopulp, viste at: Bioposer: 4/15=27 % prøver overskrider 20 cm 2 per liter. Plastposer: 9/26=35 % prøver overskrider 20 cm 2 per liter. Papirposer: Ingen af papirposerne overskrider grænsen. Dette fremgår af Figur 8.1, hvor grænseværdien er sat ind. Her ses hvilke prøver, der overstiger grænseværdien. Gennemsnittet for indsamlingsposerne ligger på hhv. biopose: 22 cm 2 /l biopulp, papirpose: 7 cm 2 /l biopulp og plastpose: 20 cm 2 /l biopulp Bio Papir Plast Areal dækket af fysiske urenheder[cm²/l] Gennemsnit for posetype Grænseværdi Figur 8.1 Analyse af areal dækket af fysiske urenheder i biopulpen. Hver af de 50 søjler repræsenterer et prøveresultat. Biopulpen er fra behandling af KOD fra forsøgskommunerne. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S. Nedenfor i Figur 8.2 ses der nærmere på, hvor stor en andel indsamlingsposerne udgør af de samlede urenheder.

36 Vestfor Kerteminde Gennemsnit Randers Odense Vejle Gennemsnit Thisted [cm2/l] 36 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Bio Plast Papir Indsamlingspose Andre urenheder Grænseværdi Figur 8.2 Søjlerne er en kombination af data for de enkelte kommuner (Vestforbrænding 9 prøver, Kerteminde 6 prøver, Randers 9 prøver, Odense 9 prøver, Vejle 8 prøver og Thisted 9 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S. Der er en tendens til, at indsamlingsposer i gennemsnit udgør mere af de samlede urenheder ved brug af bioposer (gns. 75% af areal) fremfor plastposer (gns. 21% af areal). For papir var det ikke muligt at identificere poserne i pulpen, derfor er poserne ikke med på grafen (se Figur 8.2). Det største areal af urenheder er ved brug af bioposer (se Figur 8.2). Samtidig ses det også, at der i gennemsnit er mindre af andre fysiske urenheder i biopulpen ved brug af bioposer (gns. 6 cm 2 /l) i forhold til plastposer (gns. 16 cm 2 /l) og papirposer (7 cm 2 /l) (se Figur 8.2). Dette kan dog skyldes den store mængde haveaffald, som er til stede i det indsamlede affald fra Kerteminde Kommune (bruger bioposer), der som udgangspunkt ikke er karakteriseret som fysiske urenheder. Grunden til, at bioposerne i mindre grad overholder grænseværdien, skyldes i større grad selve indsamlingsposen end andre fysiske urenheder. Der er lavet en oversigt over fordelingen af urenheder med udgangspunkt i vægten af urenhederne (se Figur 8.3) for at se på, hvad de andre urenheder indeholder, samt at se på hvilken forskel, det giver at se på vægten af urenheder i forhold til dækket overfladeareal.

37 Vestfor Kerteminde Randers Odense Vejle Thisted % (vægt) i tørstof POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 37 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Plast Papir Indsamlingspose, gns. [% i TS] Glas, gns. [% i TS] Plast, gns. [% i TS] Metal, gns. [% i TS] Komposit, gns. [% i TS] Figur 8.3 Data målt i vægt i forhold til TS. Søjlerne er et gennemsnit af prøver for de enkelte kommuner (Vestforbrænding 9 prøver, Kerteminde 6 prøver, Randers 9 prøver, Odense 9 prøver, Vejle 8 prøver og Thisted 9 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S. Når der ses på vægt, udgør indsamlingsposerne en mindre del af urenhederne. Det skyldes plastens lave vægtfylde sammenlignet med f.eks. glas og metal. Dette kan ses på figuren (se Figur 8.3), hvor indsamlingsposerne i hver søjle (grøn) udgør en relativt mindre andel af urenhederne i forhold til, når der ses på dækket overfladeareal (se Figur 8.2). Tendensen for hhv. plast-, bio- og papirposerne i opgørelsen af de fysiske urenheder som en vægtbaseret fordeling (% af TS) er, at biopulpen fra plastposerne samlet set indeholder den største mængde urenheder i biopulpen (Randers 0,15; Odense 0,47 og Vejle 0,44 % af tørstof). For bioposerne og papirposerne ligger det meget tæt (Vestfor 0,15; Kerteminde 0,06 og Thisted 0,12 % af tørstof). Det er især mængden af plast, glas og metal i KOD'en fra plastposerne, der medfører, at plastposerne har den største mængde urenheder (se Figur 8.3). Hvis urenhederne fra bioposerne trækkes fra, ser det ud til, at biopulpen fra bioposer giver den reneste fraktion, med en lille smule glas og plast (se Figur 8.3). For papirposerne er det hovedsageligt glasrester, der findes i KOD'en (0,09 % af tørstof) (se Figur 8.3) Opsamling Tendensen er, at papirposer til indsamling af KOD giver et mindre areal, dækket af urenheder i biopulpen, især hvis der tages forbehold for Kerteminde data (se Figur 8.2), mens både bio- og plastindsamlingsposer begge gennemsnitligt giver et større areal urenheder.

38 Areal dækket af indsamlingspose [cm²/l] 38 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Når der ses på vægt af urenhederne, ser det ud til, at bioposerne og papirposerne giver mindst urenheder i biopulpen. Hvis urenhederne fra indsamlingsposerne ikke medregnes i vægten af urenhederne, er tendensen for både bio-, plast- og papirposerne, at biopulpen fra bioposerne indeholder færre urenheder end plast- og papirposerne. 8.3 Vurdering af urenhederne fra indsamlingsposerne i forhold til posens materiale Har posens materiale (papir, bionedbrydelig plast eller fossilbaseret plast) betydning for andelen af urenheder fra indsamlingsposer, der kan genfindes i biopulpen? For at give et samlet billede af hvilke poser, der i størst omfang giver urenheder (cm 2 /l) i biopulpen, er alle resultaterne af analyserne, opgjort som areal dækket af indsamlingsposer, samlet i en graf (se Figur 8.4) Bio Papir Plast Enkeltprøver, areal dækket af indsamlingspose Gennemsnit for hver posetype Figur 8.4: Data for de tre typer af indsamlingsposer. Hver søjle repræsenterer en prøve (Bio 15, plast 26 og papir 9). Resultaterne er fra de 3 anlæg. Papirindsamlingsposen er nul, da det ikke var muligt at identificere, om det var poser eller andet papir. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S. Resultaterne fra areal, dækket af indsamlingsposer per liter biopulp, viser, at biopulpen, baseret på bioposer, i gennemsnit indeholder dele af indsamlingsposen, som udgør det største areal dækket af urenheder, efterfulgt af et noget lavere gennemsnit for plastposer (se Figur 8.4). Papirposerne er fastlagt med en værdi på 0, da det ikke var muligt at genkende papiret (for forklaring på papiret se afsnit 6).

39 Vestfor Kerteminde Randers Odense Vejle Thisted % (vægt) i tørstof POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 39 Som det ses af Figur 8.4, er der tre af prøverne for bioposer, der overskrider grænseværdien for totale fysiske urenheder, selvom grafen kun viser urenheder fra de udleverede indsamlingsposer. Hvor stor en del af plasten i biopulpen, der stammer fra indsamlingsposerne, er undersøgt i figuren nedenfor (se Figur 8.5). Her ses vægten af hhv. plast fra indsamlingsposerne og andre kilder end indsamlingsposerne. I Tabel 8.2 samles der op på hvor stor en andel af plasten, der findes i biopulpen, der stammer fra indsamlingsposerne (målt i vægt). 0,120 0,100 0,080 0,060 0,040 0,020 0,000 Bio Plast Papir Indsamlingspose, gns. [% i TS] Plast, gns. [% i TS] Figur 8.5 Data for hhv. indsamlingsposer og andet plast målt i vægt i forhold til TS. Søjlerne er en kombination af data for de enkelte kommuner (Vestforbrænding, 9 prøver, Kerteminde 6 prøver, Randers 9 prøver, Odense 9 prøver, Vejle 8 prøver og Thisted 9 prøver). Papirindsamlingsposen er nul, da det ikke var muligt at identificere, om det var poser eller andet papir. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S. Af både figuren ovenfor og tabellen nedenfor (se Figur 8.5 og Tabel 8.2) fremgår det, at det er imellem 23% og 76% af plasten i biopulpen, der stammer fra indsamlingsposerne. Det ser ud til, at bioposerne generelt udgør den største andel af plasten, der genfindes i biopulpen (gns. 64%). For plastposer ser det ud til, at det er en relativt mindre andel af plasten, der stammer fra indsamlingsposerne (gns. 25%). Tabel 8.2 Oversigt over andelen af plast, der stammer fra indsamlingsposerne fra kommunerne. Mængden af plast og indsamlingspose er opgjort i vægt. Thisted havde indsamlingsposer af papir, disse er sat til nul, da papirposerne ikke kunne identificeres i prøverne. Posetype Kommune Andel af plast stammer fra indsamlingspose [%] Vestfor 76% Bio Kerteminde 52% Gns. af andel af plast stammer fra indsamlingspose [%] 64% Plast Randers 16% 25%

40 40 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Posetype Kommune Andel af plast stammer fra indsamlingspose [%] Odense 35% Vejle 23% Gns. af andel af plast stammer fra indsamlingspose [%] Papir Thisted Opsamling Tendensen for hhv. bio-, plast- og papirposerne er, at: Bioposerne genfindes i højest grad i biopulpen af de tre posetyper (se Figur 8.5), og at bioposerne udgjorde i forsøget 52-76% af plasten i biopulpen (se Figur 8.7 og Tabel 8.2). Plastposer blev også genfundet i biopulpen, dog i mindre grad end bioposerne (se Figur 8.5). Plastposer udgjorde imellem 16-35% af plasten i biopulpen (se Tabel 8.2). Papirposerne kunne ikke identificeres, da de opløses til biofibre i processen, hvorfor der ikke er analyseret på disse, se afsnit 6.1 for forklaring. Sammenholdes oplysningerne om affaldets kvalitet, fremgår det, at den ene af de to kommuner, der brugte bioposer, også tillod haveaffald, og at begge kommuner havde "mellem" eller "meget" haveaffald i affaldet (se Tabel 8.1). Resultaterne indikerer, at haveaffaldet påvirker andelen af indsamlingsposen, der ikke sorteres fra i forbehandlingsanlæggene, og derfor kommer med i biopulpen. Årsagen kan være, at grene og andet kan være med til at rive indsamlingsposerne i stykker, hvorefter det er sværere for forbehandlingsanlægget at udsortere. Dette er en antagelse og vides endnu ikke med sikkerhed. 8.4 Urenheder fra indsamlingsposerne i forhold til tykkelse af poserne For at undersøge om posetykkelsen har en betydning for hvor mange rester af indsamlingsposerne, der genfindes i biopulpen, er data for plastposerne sat op i Figur 8.6 nedenfor.

41 Areal dækket af indsamlingspose [cm²/l] POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Plast, tykkelse: 19 (Odense) Plast, tykkelse: 19 (Randers) Plast, tykkelse: 33 (Vejle) Enkeltprøver, areal dækket af indsamlingspose Gennemsnit for hver kommune Figur 8.6 Data for plastposerne. Hver søjle repræsenterer en prøve (26 prøver ialt). Det er resultater fra 3 anlæg. Databehandling er foretaget af COWI, testene er udført AnalyTech Miljølaboratorium A/S. Grafen viser en tendens til, at de to tynde indsamlingsposer (19 µm) i højere grad genfindes i biopulpen, når der ses på arealet af urenhederne fra indsamlingsposerne. Ses der på fysiske urenheder i forhold til tørstof fra indsamlingsposerne (se Figur 8.5), er tendensen ikke den samme. Her ser der ud til at være mindre fysiske urenheder fra plastposerne, når plastposerne er de tyndere poser fra Randers (19 µm) end fra de tykkere plastposer fra Vejle (33 µm). Dette skyldes, at poserne i Vejle er 1,7 gange tykkere end indsamlingsposerne fra Randers, hvorfor hvert plaststykke fra Vejle er tykkere og derfor vejer mere, så på trods af mindre areal dækket af de tykkere poser, vejer de mere. For de tynde poser fra Odense (19 µm) ser det ud til, at der er en større mængde urenheder fra indsamlingsposerne, når der sammenlignes med Randers (19 µm) og Vejle (33 µm) Opsamling Der er en tendens til, at indsamlingsposens tykkelse har en betydning for hvor meget af posen, der kan genfindes i biopulpen, når der ses på fysiske urenheder i forhold til areal. De tyndere indsamlingsposer ser ud til i højere grad at blive genfundet i biopulpen og dækker et større areal per liter biopulp (se Figur 8.6). Når der ses på vægten af fysiske urenheder i forhold til tørstof, ændres forholdet mellem de fysiske urenheder markant. Jo tykkere posen er, desto mere udgør den vægtmæssigt. Derfor er andelen af fysiske urenheder i biopulpen fra indsamlingsposen i prøverne fra Vejle større, når der måles i vægt frem for i areal af urenheder.

42 Vestfor Vestfor Vestfor Kerteminde Kerteminde Kerteminde Randers Randers Randers Odense Odense Odense Vejle Vejle Thisted Thisted Thisted Indeks (100) 42 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 8.5 Urenheder per anlæg per indsamlingsposetype Har forbehandlingsanlæggets teknologi betydning for andelen af poserester i de fysiske urenheder? For at besvare dette spørgsmål, ses der i de to følgende afsnit på hhv. indsamlingsposer i forhold til anlæg og på indsamlingsposer uafhængigt af anlæg Indsamlingsposer per anlæg For at undersøge om en behandlingsteknologi har betydning for andelen af poserester i biopulpen i forhold til valg af indsamlingspose, sammenholdes dataopgørelsen af arealet, dækket af indsamlingsposen for de forskellige posetyper på de enkelte anlæg. For at give sammenlignelighed i data, er data i graferne i dette afsnit omregnet til et indeks, således at den posetype, der performer dårligst med den enkelte teknologi, det vil sige den prøve, der dækker den største arealflade, vises med 100%, og de øvrige poser er indekseret efter denne værdi. Indekset udregnes for hvert anlæg i den enkelte figur. Indeks 100 = det i datasættet største areal dækket af KOD posen målt i [cm²/l] for det pågældende anlæg, omregnet til 100. For anlægget, drevet af KomTek, ses det i Figur 8.7, at der arealmæssigt identificeres flest rester af indsamlingsposen fra bioposerne (gns. 80%) og forholdsvis meget mindre af indsamlingsposerne lavet af plast (gns. 1%). Papirposerne kunne ikke identificeres i analyserne og fremgår derfor med en 0 værdi i grafen. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% KomTek Miljø Bio Plast Papir Enkeltprøver, indekseret (100) Gns Figur 8.7 Indekseret data for indsamlingsposer i biopulpen målt i cm 2 /l. Hver søjle udgør en prøve. (Vestforbrænding 3 prøver, Kerteminde 3 prøver, Randers 3 prøver, Odense 3

43 Vestfor Vestfor Vestfor Kerteminde Kerteminde Kerteminde Randers Randers Randers Odense Odense Odense Vejle Vejle Vejle Thisted Thisted Thisted Indeks (100) POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 43 prøver, Vejle 2 prøver og Thisted 3 prøver). Databehandling COWI, testresultater Analy- Tech Miljølaboratorium A/S. For anlægget hos HCS A/S ses der på Figur 8.8, at der kan identificeres flest urenheder fra bioposerne (gns. 56%) i forhold til plastposer (gns. 25%). Papirposerne kunne ikke genkendes i analyserne og fremgår derfor ikke. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% HCS A/S Bio Plast Papir Enkeltprøver, indekseret (100) Gns Figur 8.8 Indekseret data for indsamlingsposer i biopulpen målt i cm 2 /l. Hver søjle udgør en prøve. (Vestforbrænding 3 prøver, Kerteminde 3 prøver, Randers 3 prøver, Odense 3 prøver, Vejle 3 prøver og Thisted 3 prøver). Databehandling COWI, testresultater Analy- Tech Miljølaboratorium A/S. For anlægget hos NC Miljø ses det på Figur 8.9, at der for bioposerne er flest rester af bioposerne (gns. 97%). Dog skal der medtages, at der ikke er data fra Kerteminde, da KOD'en ikke kunne køres på anlægget pga. for meget haveaffald i læsset. For plastposerne kan en del mindre af plastposer identificeres (gns. 14%). Papirposerne kunne ikke genkendes i analyserne og fremgår derfor ikke.

44 [cm 2/l ] Vestfor Vestfor Vestfor Randers Randers Randers Odense Odense Odense Vejle Vejle Vejle Thisted Thisted Thisted Indeks (100) 44 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% NC Miljø Bio Plast Papir Enkeltprøver, indekseret (100) Gns Figur 8.9 Indekseret data for indsamlingsposer i biopulpen målt i cm 2 /l. Hver søjle udgør en prøve. (Vestforbrænding 3 prøver, Randers 3 prøver, Odense 3 prøver, Vejle 3 prøver og Thisted 3 prøver). Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S. Grunden til, at anlægget ikke kunne køre prøver fra Kerteminde, var pga. for meget haveaffald. Samlet set er der altså en tendens til, at alle anlæggene har størst udfordringer med at frasortere bioposerne, det vil sige, at der genfindes flest rester per liter af biopulpen uanset teknologi. Den tykke plastpose fra Vejle performer en anelse bedre på anlægget med en pulpningteknologi (Komtek), mens resultatet ikke er entydigt for de to anlæg med en hammermølle, som primære komponent Urenheder fra indsamlingsposer, uafhængigt af anlæg Resultaterne af urenheder fra indsamlingsposer er i Figur 8.10 angivet som et gennemsnit per posetype for de enkelte anlæg. Af figuren fremgår en tendens til, at bioposerne genfindes i relativt højere grad i biopulpen end plastposer. Papirposerne kunne ikke genkendes i analyserne og fremgår derfor ikke Anlæg A Anlæg B Anlæg C Anlæg D Anlæg E Anlæg F Anlæg G Anlæg H Anlæg I Bio Plast Papir Indsamlingspose Gns. indsamlingsposer Figur 8.10 Data for de tre typer af indsamlingsposer. Hver søjle er et gennemsnit af prøverne for anlægget. (Bio i alt 15, plast i alt 26 og papir i alt 9). Resultaterne er resultater

45 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 45 fra de 3 anlæg. Papir er nul, da det ikke var muligt at identificere, om det var poser eller andet papir. Databehandling COWI, testresultater AnalyTech Miljølaboratorium A/S Opsamling De gennemsnitlige værdier er opsamlet i tabellen nedenfor (se Tabel 8.3) med udgangspunkt i graferne i afsnittene ovenfor (se Figur 8.7, Figur 8.8 og Figur 8.9). For de tre anlæg, KomTek Miljø, HCS A/S og NC Miljø, ses samme tendens for alle tre anlæg, om at bioposerne i langt højere grad ender i biopulpen end plastposerne, når den opgøres som et overfladeareal per liter biopulp. Dette betyder altså, at der er en større forurening fra bioposerne end fra de fossile plastposer i den færdige biopulp efter forbehandling.det skal bemærkes, at data er indekseret i forhold til resultaterne fra det enkelte anlæg. Derfor kan tallene ikke direkte sammenlignes på tværs af anlæggene. Tabel 8.3 Tabellen opsummerer data fra graferne ovenfor. Tallene kan kun sammenlignes inden for det enkelt anlæg. Tallene angiver et forholdstal, der viser for hvilken posetype, der findes poserester i biopulpen (baseret på areal dækket af indsamlingsemballage). Tallene siger ikke noget om det egentlige areal, dækket af emballagen, kun om forholdet imellem de tre posetyper inden for det enkelte anlægget. Anlæg / posetype Bio gns. Plast gns. Papir gns. KomTek Miljø 80% 1% 0% HCS A/S 56% 25% 0% NC Miljø 97% 14% 0% Tendensen med, at bioposerne i højere grad kan genfindes i biopulpen, fremgår tillige, når der ses på areal, dækket af pose per l biopulp i Figur 8.10, hvor der findes relativt større andel af bioposer i biopulpen end fra plastposerne. 8.6 Sammenfatning af forsøgsresultater for de enkelte posetyper I det følgende sammenfattes forsøgsresultaterne i forhold til urenheder i forbindelse med indsamling af KOD i hhv. plast-, bio- og papirposer Plastposer Nedenfor opsummeres konklusionerne fra forsøget fra resultaterne af test af KOD indsamlet i plastposer. Samlede mængde fysiske urenheder i biopulpen: Fysiske urenheder per cm 2 : Gav i disse forsøg i gennemsnit mindre urenheder end bioposerne (se Figur 8.1, Figur 8.2) Fysiske urenheder per kg TS: Biopulp baseret på KOD, indsamlet i plastposerne, indeholdt i gns. den største mængde urenheder. Dette skyldtes især andre urenheder end indsamlingsposen (se Figur 8.3)

46 46 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Når der ses bort fra urenheder fra indsamlingsposerne, indeholder biopulpen fra KOD, indsamlet i plastposer, den største mængde fysiske urenheder fra fejlsorteringer (se Figur 8.2 og Figur 8.3). I opgørelsen af den samlede mængde fysiske urenheder overskrider 35% af prøverne grænseværdien på 20 cm 2 urenheder/l biopulp. Gennemsnitsværdien for biopulpen fra affald, indsamlet i plastposer, ligger på 20 cm 2 /l biopulp, det vil sige lige på grænsen. Fysiske urenheder fra indsamlingsposer i biopulpen: Når der ses isoleret på tilstedeværelse af indsamlingsposer i biopulpen, er der mindre forurening af plastposen i biopulpen sammenlignet med bioposer (se Figur 8.4). Der er to ting, der ifølge forbehandlingsanlæggene kan være årsag til dette. Den ene ting er, at forbehandlingsanlæggene har teknikker til at åbne plastposerne i store stykker. Jo tykkere og stærkere de er, desto færre steder revner de og kommer med i biopulpen, som vil kunne ses ved anvendelse på landbrugsjord. Dog vil det enkelte stykke af en tyk pose betyde en øget mængde af uønsket fossilt plast i biopulpen. Den anden ting hænger sammen med KOD'ens kvalitet. Forbehandlingsanlæggene beskrev, at haveaffald kan have en tendens til at rive poserne i mindre stykker og gøre det sværere at udsortere dem. Ingen af de tre kommuner med plastposer havde væsentlige mængder haveaffald i deres KOD (se Tabel 8.1 og afsnit 7 for beskrivelser af KOD'en). Urenheder fra indsamlingspose i forhold til anlæg: Plastposer så generelt ud til at blive bedre udsorteret i alle tre anlæg end bioposer opgjort per areal (se data for hvert anlæg Figur 8.7, Figur 8.8, Figur 8.9 og per posetype Figur 8.10) Bioposer Nedenfor opsummeres konklusionerne fra forsøget fra resultaterne af test af KOD indsamlet i bioposer. Samlede mængde fysiske urenheder i biopulpen: Fysiske urenheder per cm 2 : Gav i gennemsnit flest urenheder (se Figur 8.1, Figur 8.2) Fysiske urenheder per kg TS: Der var i gns. den mindste mænge fysiske urenheder i biopulpen. Det skal nævnes, at Kerteminde havde et meget lille indhold af fysiske urenheder sammenlignet med alle andre kommuner, hvilket kan skyldes det høje indhold af haveaffald, (se Figur 8.3)

47 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 47 Forsøget viste, at indholdet af fysiske urenheder er andet end bioposen, at der kunne genfindes den mindste mængde urenheder fra glas, plast og metal fra affald, indsamlet med denne posetype (se Figur 8.2 og Figur 8.3). Ses der derimod på fysiske urenheder, inkl. indsamlingsposen overskrider 27% af prøverne grænseværdien på 20 cm 2 urenheder /l biopulp. Gennemsnitsværdien for biopulpen fra KOD, indsamlet i bioposer, ligger på 22 cm 2 /l biopulp og dermed over grænseværdien. Indsamlingsposer i biopulpen: Når der ses på indsamlingsposer i biopulpen, er der mere biopose i biopulpen, set i forhold til plastposen (se Figur 8.4). For én kommune udgjorde bioposerne alene urenheder nok i biopulpen til at overskride grænseværdien (se Figur 8.2). Der er to ting, der ifølge forbehandlingsanlæggene kan skyldes dette. Den ene ting er, at forbehandlingsanlæggene kan se, at bioposerne opfører sig anderledes i forbehandlingsanlægget end andet plast. Bioposerne trevler og er sværere at udsortere, hvilket kan skyldes, at nedbrydningsprocessen af bioposerne er gået i gang, når de leveres til anlæggene, hvilket betyder, at bioposerne i højere grad opdeles i flere mindre stykker end den fossile plastpose. Den anden ting hænger sammen med KOD'ens kvalitet. Forbehandlingsanlæggene beskrev, at haveaffald kan have en tendens til at rive poserne i mindre stykker og gøre det sværere at udsortere dem. Begge de to kommuner med bioposer havde haveaffald i deres KOD (se Tabel 8.1), den ene dog væsentligt mere end den anden. Urenheder fra indsamlingspose i forhold til anlæg: Bioposerne så generelt ud til blive udsorteret i mindre grad i alle tre anlæg sammenlignet med plastposerne (se data for hvert anlæg Figur 8.7, Figur 8.8, Figur 8.9 og per posetype Figur 8.10) Papirposer Nedenfor opsummeres konklusionerne fra forsøget fra resultaterne med test af KOD indsamlet i papirposer. Samlede mængde fysiske urenheder i biopulpen: Fysiske urenheder per cm 2 : I forsøget kunne den laveste andel af samlede fysiske urenheder i biopulpen opgøres for KOD, indsamlet i papir, sammenlignet med plast- og bioposerne (se Figur 8.1, Figur 8.2) Fysiske urenheder per kg TS: Der var færre urenheder end i plastposerne. Sammenlignet med bioposerne, var der i biopulpen, baseret på KOD indsamlet i papir, lidt færre urenheder end i bioposerne fra Vestforbrænding og flere urenheder end i bioposerne fra Kerteminde (se Figur 8.3).

48 48 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP For urenheder inkl. indsamlingsposer overskrider ingen af prøverne grænseværdien på 20 cm 2 urenheder/l biopulp. Gennemsnitsværdien for biopulpen fra plast-indsamlingsposer ligger på 7 cm 2 /l biopulp. Indsamlingsposer i biopulpen: Ved forbehandlingen af papirposen bliver en stor del af posen neddelt i små stykker. En stor del af posen vil kunne genfindes som fibre i pulpen. Der er dog også tilstedeværelse af papir fra fejlsorteringer, ligesom der er fibre fra haveaffald. Efter forbehandlingen kan disse fibre ikke adskilles ved en visuel genkendelse. Derfor kunne rester fra papirposerne ikke identificeres entydigt i analyserne, og formålet med identifikation af rester fra indsamlingsposen kunne ikke indgå i forsøget. Urenheder fra indsamlingspose i forhold til anlæg: Da papirposerne ikke kunne identificeres i analyserne, er denne analyse ikke medtaget. Den visuelle forurening af marken er derfor lav for denne posetype.

49 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 49 9 Valg af poser andre forhold og faktorer Erfaringsopsamlingen bygger på en litteraturgennemgang af rapporter om KOD- indsamling i Danmark, inklusiv rapporter fra genanvend.dk. Herudover er lavet interview af 21 kommuner, der indsamler KOD. I kapitlet præsenteres de vigtigste pointer fra selve erfaringsopsamlingsnotatet, for hele notat se Bilag A. Erfaringerne er delt i følgende afsnit: En generel gennemgang af erfaringer man som kommune bør være opmærksom på, når man vælger indsamlingsposer. Et afsnit, hvor pointer vedrørende hhv. plast-, bio- og papirposer sammenholdes. Opsamling. 9.1 Generelt vedrørende valg af indsamlingsposer Dette afsnit præsenterer erfaringerne fra afsluttede og igangværende projekter, med relevans for valget af indsamlingspose. Hovedpointerne fra de enkelt projekter fremhæves nedenfor. Kortlægning af husholdningsaffald samt forsøgsordning for indsamling af organisk affald (2014), Jytte Bach, Favrskov Affald A/S. Projektet kortlagde potentialet for og udfordringerne ved at udrulle en KOD-ordning i Favrskov Kommune. Det blev blandt andet konkluderet, at indsamlingsposerne skal være så kraftige, at der ikke går hul på dem under brug og, at de samtidig skal kunne lukkes ordentligt (Poserne skal være tilpas store). Evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald i villaer på Frederiksberg Kommune (2014), Ole H. L. Nielsen, Frederiksberg Kommune. Projektet indsamlede erfaringer med en kombineret indsamling af have- og madaffald samt den efterfølgende behandling. Forsøget var kun rettet imod villaer. Under projektet oplevedes der udfordringer med for tynde poser, der revnede let eller gik i stykker i forsøget på lukning. Der var også problemer med utætte og lækkende poser. Borgerne oplevede gener ved, at det indendørs opsamlingsstativ og posen dryppede væske. Nudging og frivillig sortering; en metode som sikrer 100% rent kildesorteret bioaffald (2014), Claus Dahl Thomsen, Samsø Kommune. Projektet undersøgte fordele og ulemper ved henholdsvis nudging og målrettet information, mod at animere sortering af KOD. Projektets hovedpointe er, at det forud for valg af indsamlingsposer til KOD anbefales at afdække mulige aftageres krav og behov med hensyn til fraktionens renhed og mulige forbehandlinger.

50 50 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg (2015 E). Projektet undersøgte egnetheden af slutproduktet fra KOD, i relation til en fødevare- og produktionssikkerhedskrav fra mejeribranchen og landbruget. Projektet fandt 'at der ikke var den store forskel mellem papir- og plastposer i relation til biopulpens indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Begge værdier faldt inden for de af styregruppen fastsatte grænseværdier. Der blev udover tungmetaller og miljøfremmede stoffer også lavet analyserer på indholdet af fysiske urenheder, her blev grænseværdien fra SPCR 120 overholdt. Mere genanvendelse i henteordninger, ECONET, Claus Petersen (2016). Projektets formål var at vurdere, hvorledes flest mulige genanvendelig fraktioner kunne indsamles i en god tilstand. Projektet sigtede samtidigt mod at reducere andelen af madaffald i restaffaldet med 70%. Projektet havde tre hovedpointer: Både borgere og aftager af madaffaldet har været mest tilfredse med plastposen, da denne holdt tæt og var let at forsegle. For borgerne betød dette færre lugtgener og mindre krav til rengøring af udendørs beholder. For biogasanlægget havde det den positiv effekt, at de tillukkede poser gav en reduceret omsætning af fraktionen forud for modtagelsen på anlægget og dermed højere gaspotentiale. Papir- og bioposer genererer de største gener (lugt, renhed af beholder, fluer og maddiker) Bioposer komplicerede tømningen af skraldespande; der måtte bankes ekstra ved hvert tiende beholder. Plast og bioposer gav den største reduktion af husstandenes madaffald i restaffaldet (82-84%). Brugerpræferencerne for posevalget er funktionalitet primært, signalværdi sekundært og design tertiært. Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af organisk affald (2014), kontaktperson: Dorte Ibsen. Projektet søgte at afdække, hvor nemt eller svært det er, at implementere en allerede eksisterende ordning i en anden kommune, end oprindelseskommunen. Projektet kan have interesse fremadrettet. 9.2 Plastposer Tekniske data: Plastposer anvendt, til indsamling af KOD, er fremstillet af hhv. ikke bio-nedbrydeligt HDPE eller LDPE, i tykkelsen µm med volumen liter. Alle plastposer produceres med enkeltsvejsning (Interview, 2017). Erfaringstal fra Danmark angiver en købspris på øre pr. plastpose (afhængig af størrelse og tykkelse). Generelt udleveres plastposerne gratis til borgerne (er indeholdt i affaldsgebyret) i et antal på 200 stk. pr. år eller efter behov. Borgere kan rekvirere flere plastposer, hvis de udleverede ikke er nok. (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).

51 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 51 Indendørs opsamling: De adspurgte kommuner og affaldsselskaber har ikke oplevet gener ved plastposen ift. gennemvædning, hverken i stativet indendørs eller i beholderen udendørs (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Kommuner med plastposer udleverer indendørs opsamlingsstativer modsvarende posen, uden ventilation, rist eller aftagelige bund (Interview, 2017) Udendørs opsamling: De interviewede kommuner og affaldsselskaber har ikke givet udtryk for, at der er problemer med det udendørs materiel i kombination med plastposen. (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Tværtimod er det nemmere at holde beholderen ren, da der kan bindes knude på plastposen. Dette betyder bl.a., at der ikke kommer fugt udenpå posen eller at der løber væske fra indholdet, hvilket modvirker, at poserne fryser fast i beholderen (Interview, 2017). Ifølge bl.a. Silkeborg Kommune er plastposerne væsentligt nemmere at få ud af beholderen ved tømning end papirposer og bioposer, da de ikke klæber sig fast til siderne (Mere genanvendelse i henteordninger, 2016, Niels Holm Ørnstrup). Behandling af fraktionen: Der er tidligere konstateret lidt mere plast i biopulpen efter forbehandling af bioaffald i plastposer fra Komtek end fra papirposer, men Komtek har ikke problemer med at overholde kravene til fysiske urenheder i de tidligere krav i den svenske certificeringsordning (Kommunepuljeprojekt, BOFA). De fleste behandlingsanlæg i Danmark kan håndtere bioaffald, opsamlet i plastposer. Dette forudsætter dog, at affaldet forbehandles med en passende teknologi, da det ellers vil give tekniske problemer i biogasanlæggene. Med en passende forbehandling anses plastposer til indsamling af bioaffald således ikke som en begrænsende faktor i Danmark i forhold til den efterfølgende afsætning af biopulp/biomasse (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Hvis forbehandlingen af affaldet er meget utilstrækkelig, kan plast give tekniske problemer i biogasanlæggene, såsom at vikle sig om omrørere, tilstoppe pumper, opbygge flydelag mv. (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Dette kan ved udspredning på markerne give en visuel forurening på marken. Motivation ved valget af denne indsamlingspose: Valget af plastposer motiveres af de, i sammenligning med papir- og bioposer, lave indkøbspriser. Miljøovervejelser indgår generelt ikke som beslutningsparameter ved valget af plastposer (Interview, 2017). Bemærkninger: Det fremgår af interviewet, at der ved valget af indsamlingspose generelt ikke overvejes mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er en enkelt kommune, som nævner muligheden for at få hanke på deres plastposer (Interview, 2017). Dertil skal nævnes et tilfælde, hvor en kommune hjemkøbte poser med

52 52 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP hanke af en sådan udformning, at poserne blev kategoriseret som indkøbsposer mod et yderligere afgiftskrav. Generelt gældende for plastposer er en lav viden om sammensætningen og egenskaberne af det valgt materiale, men at forbrugertilfredsheden er høj ved anvendelsen hos borgeren, ligesom forbehandlingsanlæggene ikke har udtrykt bekymringer om at aftage kildesorteret organisk dagrenovation, indsamlet i plastposer. 9.3 Bioposer Tekniske data: Bioposer er defineret ved hovedsageligt at være fremstillet af bio-nedbrydeligt materiale, som kan være af både biologisk og fossil oprindelse. Der findes både bionedbrydelige og ikke-bionedbrydelige varianter af bioposer. Bioposer er altovervejende fremstillet af bio-nedbrydeligt Mater-Bi 4 og fremstilles primært i tykkelsen µm med en volumen af 8-10 liter. Poserne er fremstillet med en ligelig fordeling mellem enkelt og dobbelt svejsninger (Interview, 2017). Erfaringstal fra Danmark (udbud) angiver en pris på øre pr. biopose. Poserne udleveres gratis af alle kommunerne i et antal omkring stk. pr. år (Interview, 2017). Derefter kan borgerne frit rekvirere flere, med undtagelse af Kerteminde. Her skal borgerne selv købe ekstra bioposer efter at have fået de første 100 stk. udleveret gratis (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Indendørs opsamling: Der anvendes i alle adspurgte kommuner en ventileret spand som indendørs opsamlingsmateriel til bioposen. Kommuner med bioposer tilbyder alle deres borgere et ventileret indendørs opsamlingsstativ, hvis størrelse modsvarer posen. Stativerne har ingen aftagelig bund, men de fleste kommer med dobbeltbund i form af en indlagt rist. (Interview, 2017). Behovet for ventilation afstedkommes af posens åndbare egenskaber, som danner kondens på ydersiden. Et dansk studie i Silkeborg Kommune konstaterede problemer med at få bioposen ud af dobbeltkammerbeholderen ved tømning (Mere genanvendelse i henteordninger, 2016, Niels Holm Ørnstrup). Dette skyldtes fugt udvendig på poserne samt væske fra indholdet, grundet problemer med at lukke poserne tilstrækkeligt tæt. Bioposen kan blive opløst og blive fugtig, således at bunden går ud af posen, når den fjernes fra det indendørs opsamlingsstativ. Dette er specielt et problem, hvis bioposen hænger mere end to dage i køkkenet, inden at den skiftes. Dog virker det ifølge de interviewede kommuner til, at bioposen har lettere ved at holde på væsken end papirposen (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). 4 Mater-Bi er betegnelsen for bionedbrydeligt og komposterbar til dels biobasseret plast.

53 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 53 Udendørs opsamling: Tidligere nævnte fugt og væske er årsag til lugt- og fluegener, indrapporteret af samtlige kommuner, som anvender bioposer. Som afbødende foranstaltning tilbyder nogle kommuner i varme perioder ugentlig tømning. Den samme fugt er samtidig årsag til, at posen kan fryse fast på indersiden af de udendørs beholdere og derved yderligere besværliggøre tømning (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Behandling af fraktionen: På forbehandlingsanlæg, hvor bioposerne frasorteres forud for behandling, anses det for problematisk, at der tabes mere vådt bioaffald med disse end med plastposerne, da affaldet klæber mere til bioposerne. Bioposen går delvis i opløsning, hvis affaldet ligger for længe, og dermed videreføres en del af bioplasten til biopulpen. Endvidere besværliggør bioposen afvanding af rejektet, da dette klumper sammen. Med forbehold for en forbehandling, der kan udsortere bioposerne, anses bioposerne ikke som en begrænsende faktor i forhold til den efterfølgende anvendelse af biopulp/biomasse (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Stort set alle forbehandlingsanlæg i Danmark kan håndtere bioaffald indsamlet i bioposer indendørs. Dette forudsætter dog, at affaldet forbehandles med en passende teknologi, da det ellers vil give tekniske problemer i biogasanlæggene. Med en passende forbehandling anses bioposer til indsamling af bioaffald således ikke som en begrænsende faktor i Danmark i forhold til den efterfølgende afsætning af biopulp/biomasse. Motivation ved valget af denne indsamlingspose: Undersøgelser i Sverige har vist, at husstande, der anvender bioposer eller plastposer indendørs, indsamler ca. 10 % mindre bioaffald end husstande, der anvender papirposer. Ligeledes viser den svenske undersøgelse, at renheden af bioaffaldet i bioposen er ca %, mens det i papirposer er ca. 97,5 % (Avfall Sverige, 2015:15). Bemærkninger: Der er et sammenfald mellem valget af bio- og papirposer, hvor kommunikation om det biologiske materiale har en høj signalværdi, som vurderes at have betydning for, om borgeren er bedre til at sortere affaldet end i de kommuner, hvor der tilbydes plastposer. Det fremgår samtidigt af rundspørgen, at der ved valget af indsamlingspose generelt ikke tages hensyn til mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er ønsket om bioposer med ekstra længde hos et par kommuner. Generelt gældende for bioposer er, at det er svært at gennemskue sammensætningen og egenskaberne af det valgte materiale, herunder om det er bionedbrydeligt og/eller helt eller delvist biobaseret. Dette gælder både for materialetypens forskellige komponenter og disses nedbrydelige egenskaber.

54 54 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 9.4 Papirposer Tekniske data: Papirposer er alle fremstillet af bio-nedbrydelige primære fibre og af både 1-, 2- og 3-lags papir, med en tykkelse op mod 110 µm. Papirposerne, anvendt i danske kommuner, har alle en volumen på 8 liter. Kommuner, som kun har papirposer, udleverer eller sælger indendørsopsamlingsstativer til borgerne (Interview, 2017). Erfaringstal fra Danmark (udbud) viser en pris på øre pr. pose (8 liter). Poserne skal være vådstærke, dvs. at de ofte er imprægnerede eller evt. forsynede med en liner. Hænger poserne mere end to dage, kan de blive gennemvædet med lækage og tab af bæreevne til følge. Posen udleveres gratis af alle de interviewede og i et antal fra stk. pr. år eller efter behov. Borgere kan rekvirere flere poser, hvis det udleverede antal poser ikke er nok (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Indendørs opsamling: Udstyret til indendørs opsamling kan være en plastikkurv med rillet bund, et trådstativ med en plastbundbakke (enkelt eller dobbelt), en ventileret spand eller andet. Generelt er alle materieltyper ventilerede for at mindske lugtgener, da papirposer kræver et indendørs stativ, som tillader dem at "ånde", for at undgå unødig kort anvendelsestid. Udendørs opsamling: De problemer, der nævnes med papirposer i dobbeltbeholder (borgere og/eller renovatører) er, at papirposerne kan fryse fast i skillevæggen om vinteren, at beholderen lugter, og at papirposerne er sværere at få ud af beholderen ved tømning end når der anvendes andre indsamlingsposer (Interview, 2017 & Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). I de fleste af de adspurgte kommuner afhentes bioaffaldet hver anden uge. Behandling af fraktionen: Bioaffald, indsamlet i papirposer, kan afsættes til alle de adspurgte behandlingsanlæg. Komtek udtrykker, at de helst vil undgå papirposer, da de sorterer de indendørs poser fra inden behandlingen, og dermed sorteres også en del væde fra bioaffaldet, som bliver siddende i papirposen. Dermed går bioaffald tabt for biogasprocessen. Derudover oplever de, at papirposen klumper i afvandingsprocessen af rejektet, hvilket giver gener i rejekt-behandlingen. Samtidig indsamles mindre mængder bioaffald i papirposerne, hvilket tilskrives, at vådere fraktioner ikke sorteres med, da disse er gennemvæder for papirposen (Mere genanvendelse i henteordninger, 2016 Niels Holm Ørnskov). HCS, der modtager bioaffald til forbehandling, mener, at det er billigere at behandle bioaffald i papirposer, da posen ikke skal sorteres fra i forbehandlingen,

55 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 55 da affaldet er meget rent, og da der er en meget lav rejektandel fra forbehandlingen. Hvis rester af papirposer ender på markerne, vil de efterhånden nedbrydes, men de vil blive registreret som fysiske urenheder, når der analyseres for dette. (Mere genanvendelse i henteordninger, 2016 Niels Holm Ørnskov). Motivation ved valget af denne indsamlingspose: Undersøgelser i Sverige (Avfall Sverige, 2015:15) 5 har vist, at husstande, der anvender papirposer indendørs, indsamler ca. 10 % mere bioaffald end husstande, der anvender plast- og bioposer. Den svenske undersøgelse viser ligeledes, at renheden af bioaffaldet i papirposen er ca. 97,5 %, mens det i de øvrige poser er ca %. Danske erfaringer fra indsamlingen i Esbjerg viser en sammenlignelig renhed i bioaffaldet i relation til indsamlingsposer (Kommunepuljeprojekt, BOFA). De fleste kommuner, der anvender papirposer til indsamling af bioaffald, mener, at valget af papirpose har en vigtig signalværdi ift. borgeren, da den i langt højere grad end plast signalerer, at her er der tale om en anderledes affaldsfraktion, som det er vigtigt at sortere korrekt (Interview, 2017 & Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Der er et sammenfald mellem valget af bio- og papirposer, hvor kommunikation om det biologiske materiale har en høj signalværdi, som vurderes at have betydning for, om borgeren er bedre til at sortere affaldet end i de kommuner, hvor der tilbydes plastposer. (Interview, 2017). 9.5 Opsamling Af de 21 interviewede kommuner anvender 11 kommuner bioposer (hvoraf 2 også tilbyder papirposer), 3 kommuner anvender kun papirposer, 5 kommuner anvender plastposer, og slutteligt har 2 kommuner valgfri ordninger, hvor borgerne selv vælger og anskaffer sine poser. Præferencen mod bio- og papirposer kan overvejende tilskrives signalværdien og ønsket om en høj udsortering af KOD med så lille urenhed som muligt. Mens valget af plastposer primært sker på baggrund af et økonomisk rationale og borgertilfredshed. Poserne kan alle afsættes til alle anlæggene på nær 1. Der er dog præferencer for enten plast eller papir alt efter anlæg, og bioposer er den mindst ønskede indsamlingsposetype. Bioposer er altovervejende fremstillet af bio-nedbrydeligt mater-bi og fremstilles primært i tykkelsen µm med en volumen af 8-10 liter. 5 Sammenfatning af foretagne sorteringsanalyser fra svenske kommuner.

56 56 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Plastposer er fremstillet af ikke bio-nedbrydeligt HDPE eller LDPE, i tykkelsen µm med volumen liter. Papirposer er alle fremstillet af bio-nedbrydelige primære fibre og af både 1-, 2- og 3-lags papir, med en tykkelse op mod 110 µm. Papirsposerne har alle en volumen på 8 liter. Økonomi for de forskellige poser, når der ses på stk. pris, fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 9.1 Posepriser (erfaringstal fra 2017). Posetype Pris per stk. Pris per år per husstan* Plast øre kr Bio øre kr Papir øre kr * med antagelse om 200 poser uddeles per husstand. Anbefalinger af relevans for valg af indsamlingsposer: Poserne til KOD skal, uafhængigt af type, være stærke nok til at modvirke sprækker og perforering. De skal samtidig have en udformning, som tillader tilstrækkelig forsegling. Forud for valget af indsamlingspose skal mulige aftageres begrænsninger med hensyn til behandling og forbehandling klarlægges. Den landbrugsmæssige anvendelse af de slutbehandlede KOD-fraktioner, påvirkes ikke af indsamlingsposen med hensyn til hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller. Brugerpræferencerne for posen er funktionalitet primært, signalværdi sekundært og design tertiært. Hanke eller snipper som lukkeanordning kan ikke anbefales i forbindelse med plastposer ud fra et økonomisk synspunkt, da der skulle tillægges en statsafgift for bæreposer så hvis man skal have snipper på plastposen til at binde posen, skal man sikre sig, at disse snipper ikke har karakter af en hank. Historien, der fortælles sammen med uddelingen af posen, skal passe med virkeligheden. Eksempelvis betyder bionedbrydelig kun bionedbrydelig under industriel kompostering, hvis dette ikke er med i kommunens behandling af KOD, bliver poserne som oftest energiudbyttet ved forbrænding. Bionedbrydelige poser kan ikke genanvendes, de kan i stedet give problemer ved forsøg på genanvendelse.

57 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP CO₂-screening Som en del af projektet blev der lavet en overordnet CO 2-screening af de indsamlingsposer, der blev brugt til indsamling af KOD i projektet. For at kunne sammenholde data blev CO 2-screeningen lavet med en funktionel enhed værende "En 20 l volumen pose med areal på cm 2 /l, der kan indeholde bioaffald i Danmark". Denne fremgangsmåde blev valgt for at kunne vise, hvilken indflydelse tykkelse og densitet har på CO 2-opgørelsen. En parameter, der er med i vurderingen, er et spænd af forskellige tykkelser af indsamlingsposerne (som betyder forskellig mængde materiale per FU). Der er lavet et minimum på (16 μm) og maksimum (30 μm) baseret på kommunernes besvarelser på hvilke indsamlingsposer, som de anvender i dag. Den fulde CO 2 -screeningen og herunder referencer for screeningen ligger som Bilag B Scenarier i CO2 -screeningen CO₂-screeninger bygger på de fire behandlingsmuligheder for hver af de valgte posetyper: genanvendelse (mekanisk), forbrænding med energiudnyttelse, kompostering og afgasning i biogasanlæg. Genanvendelse er med som teoretisk mulighed, da dette ikke er gældende i dag, men flere af anlæggene undersøger muligheder for at genanvende plasten, der sorteres fra (se Figur 10.1). Behandlingsmetoden for den enkelte posetype er baseret på materialernes egenskaber: Papir genanvendes ikke. Papirposer som har indeholdt bioaffald er ikke velegnet til papirgenanvendelse. Kun nogle posematerialer kan bionedbrydes under afgasning. Kun nogle posematerialer kan bionedbrydes under kompostering. Nedbrydelig plast kan ikke genanvendes, eftersom den kan medføre lavere kvalitet i det genanvendte plast.

58 58 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Figur 10.1 Behandlingsmuligheder for materialerne (venstre figur) og behandlingsmulighederne (højre figur). Majsstivelse er modelleret på 2 måder. I den første måde antages der 50% biobaseret og 50% fossil materiale, og i den anden måde antages der 100% biobaseret materiale. Det sidste beskriver en fremtidsscenario, som dog er urealistisk i øjeblikket Afgrænsning af CO2-screening CO₂-screening er ikke en detaljeret livscyklusvurdering (LCA). Det betyder, at der lægges vægt på specifikke processer. I denne screening er der fokus på materialeproduktion og affaldsbehandling, da dette erfaringsmæssigt er den største kilde til CO 2. Det vil samtidig sige, at der er afgrænset fra følgende: Transport har normalt ikke en betydelig påvirkning, og der kan køres langt, før den har en påvirkning, som er sammenlignelig med produktion og affaldsbehandling. Produktion af indsamlingsposerne er ikke inkluderet, da dette antages at være sammenligneligt indsamlingsposerne imellem. Det samme gælder for brugsfasen, som dermed ikke er medtaget Resultater Drivhuseffekten fra materialeproduktion og affaldsbehandling af indsamlingsposer ses i Figur For alle indsamlingsposer (LDPE, HDPE, plastbaseret på majsstivelse og papir) ses det, at produktionen af materialet giver en samlet udledning af CO 2-ækvivalenter. Jo tykkere et materiale indsamlingsposerne er lavet af, des mere materiale skal der produceres, hvorfor udledningen af CO 2- ækvalenter bliver højere for max tykkelsen (30 μm) i forhold til minimum tykkelsen (16 μm). For behandlingen af indsamlingsposerne ses, at for alle behandlingsprocesserne er der besparelse af CO 2-ækvivalenter med undtagelse af kompostering af majsstivelse. Årsagen er, at der ikke sker en substitution af fossil brændsel ved denne proces. Forbrænding med energiudnyttelse giver besparelse, da der sker en substitution af fossil brændsel. Besparelsen er største for

59 -41,2-29,8 g CO₂ ækv. / 20 liter pose 14,7 27,5-1,2-2,2-5,1-9,7-0,6-1,1-4,4-8,3-5,6-10,5-14,7-27,5-17,5-31,4-2,8-5,3-16,6-31,2-22,0-0,9-1,6-16,6 3,3 6,2 3,3 6,2 14,4 6,6 12,3 16,5 33,0 16,5 30,9 23,2 41,7 27,0 30,9 61,8 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 59 de biobaserede indsamlingsposer, da biobaseret kulstof anses for at være "CO 2- neutralt" ved forbrænding. Figur 10.2 Drivhuseffekten fra materialeproduktion og affaldsbehandling af indsamlingsposer. Endelsen "Min" er for indsamlingsposer med en tykkelse på 16 μm og "Max" er indsamlingsposer 30 μm. Da indsamlingsposer af majsstivelse ikke er så stærke, vælger borgerne nogle gange at anvende 2 poser for at opfylde den funktionelle enhed. En beregning med 2 indsamlingsposer findes i bilag B. I hvert tilfælde er værdien af den maksimum tykkelse næsten ækvivalent med 2 almindelige majsstivelse indsamlingsposer. Materialeproduktion Min Materialeproduktion Max Forbrænding Min Forbrænding Max Genanvendelse Min Genanvendelse Max Bioforgasning Min Bioforgasning Max Kompost Min Den samlede drivhuseffekt fra produktion og affaldsbehandling ses i Figur 10.3.

60 -72,3-38,6-17,5-32,8 g CO₂ ækv. / 20 liter pose 1,8 3,4 13,5 25,3 9,5 17,9 13,8 25,9 10,0 18,7 13,7 6,6 11,9 5,7 27,4 25,7 19,8 19,8 39,6 37,1 37,1 51,3 74,2 60 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0-10,3-20,0-40,0-60,0-80,0 Total, forbrænding Min Total, genanvendelse Min Total, Bioforgasning Min Total, Kompostering Min Total, forbrænding Max Total, genanvendelse Max Total, Bioforgasning Max Total, Kompostering Max Figur 10.3 Den samlede CO₂-ækv belastning forbundet med materialeproduktion og affaldsbehandling af indsamlingsposerne. Endelsen "Min" er for poser med en tykkelse på 16 μm og "Max" er poser 30 μm. Ved forbrænding er der ikke en betydeligt forskel for de første 3 indsamlingsposer (LDPE, HDPE, majsstivelse 50% biobaseret), mens papir og 100% biobaseret majsstivelse har en mindre påvirkning. Kompostering af majsstivelsesposer (både 50% og 100% biobaseret) har den største påvirkning i drivhuseffekten. Ved genanvendelse af LDPE og HDPE er drivhusgasudledningen lidt mindre end ved forbrænding og kompostering af 50% biobaseret majsstivelse. Det ses at drivhusgasudledningen fra papirposer ved afgasning eller forbrænding er endnu mindre.

61 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Nedbrydning af bionedbrydelige indsamlingsposer på marken Et litteraturstudie er foretaget for at belyse, hvad der sker med den bionedbrydelige plast under biogasprocessen og ved udspredning på marker. Litteraturstudiet i sit fulde omfang er angivet i Bilag C. Bionedbrydelighed er en kompleks sag, som er afhængig af miljøbetingelser og polymertyperne. Det betyder, at man ikke kan give en generisk konklusion for alle de bio-baserede indsamlingsposer. Derfor fokuserer dette litteraturstudie kun på Mater-bi-Z, som er det mest brugte materiale til produktion af bionedbrydelige bioaffaldsposer. Mater-bi-Z indsamlingsposer er lavet af en blanding af majsstivelse og PCL (Polycaprolacton) polyester. Undervejs i projektet viste det sig, at information om bionedbrydelighed af Mater-bi-Z indsamlingsposer er begrænset, derfor blev litteratur om majsstivelse/pcl blandinger også undersøgt. Baseret på litteraturstudiet kan der konkluderes følgende i forhold til Mater-Bi indsamlingsposer: Poserne kan komposteres under kontrollerede betingelser (temperatur, fugtighed m.m.). Under kompostering bliver mere end 90% af materialet nedbrudt inden for 45 dage. Ifølge de tilgængelige artikler er det vurderet, at det er muligt, at der sker en biologisk nedbrydning i forbindelse med biogasprocessen, men at det ikke er en fuldstændig omsætning inden for den procestid, der er normalt i et gyllebaseret biogasanlæg ved termofile temperaturer (<30 dage). Dermed kan fysiske urenheder fra bioposer genfindes i den afgassede biomasse, som efterfølgende vil blive spredt på markerne. En nedbrydning af polymererne i forbindelse med afgasning kan kun opnås i biogasanlæg, hvor den afgassede biomasse komposteres efterfølgende. Nedmuldningstests viser, at det bionedbrydelig plast ikke bliver nedbrudt mere end 50% over en periode på 9 måneder til 2 år (et studie viste, at mindre end 50% blev nedbrudt på 9 måneder, og et andet studie viste, at 50% af plasten var nedbrudt efter ca. 2 år). Dermed vil plast fra disse poser, der ender på marken, formentlig blive der i en lang tid. Standarder for bionedbrydelighed, som anvendes til dokumentation af bioposerne, er oplistet nedenfor med tilhørende krav for at opnå certifikatet (for flere standarder se Bilag C): På landbrugsjord under aerobe forhold: Her angiver ASTM D (US standard), at plasten i landbrugsjord skal være mere end 90% nedbrudt efter 2 år ved 20±2 0 C i mørke. Bionedbrydelighed for kompostering: Her angiver EN 134e32 Norm (EU), at 90% skal være komposteret under industrielle komposteringsforhold i 26 uger.

62 62 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Sammenfattende kan følgende opsamles: Det er vigtigt at finde ud af hvilke standarder, de bionedbrydelig poser skal leve op til/lever op til, og det er vigtigt at vide, at standarderne ofte relaterer sig til forhold, der findes i forbindelse med kompostering. Bionedbrydelige poser nedbrydes ikke (fuldstændig) i et biogasanlæg. Det vil tage mere end 9 måneder at opnå 50% nedbrydning af bioposen, bestående af Mater Bi og PCL blandinger, på en mark, hvor posen er nedmuldet og i nogle tilfælde er det observeret, at det varer mere end 2 år.

63 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Opsamling på forsøg, erfaringer, CO₂screening og nedbrydelighed Projektet blev designet med det formål at besvare følgende tre spørgsmål: - Har posens materiale (papir, biobaseret eller fossilbaseret plast og bionedbrydelig eller ikke bionedbrydelig plast) betydning for andelen af urenheder, der kan genfindes i biopulpen? Resultaterne af forsøget viser, at der er to faktorer, der ser ud til at have betydning for, om indsamlingsposerne havner i biopulpen: Materiale: Der er en tendens til, at bioposerne i størst grad kan genfindes i biopulpen, særligt når der vurderes på overfladearealet per liter biopulp. Medtages øvrige fysiske urenheder er der i gennemsnit et højere areal, dækket af fysiske urenheder i biopulp, baseret på KOD leveret i bioposer end biopulp fra KOD indsamlet i plast- og papirposer Tykkelse: Der er en tendens til, at de tyndere indsamlingsposer i størst grad genfindes i biopulpen, som igen gør sig særligt gældende for opgørelsesmetoden relateret til overfladearealet. Derudover viser resultaterne fra forsøget, at det ikke er muligt at identificere papirposerne, da fibre fra poserne efter forbehandling ikke kan skelnes fra andre papirfibre. - Har forbehandlingsanlæggets teknologi betydning for andelen af poserester i de fysiske urenheder? Uanset anlægstypen og teknologien er der en klar tendens til, at bioposerne i højest grad kan genfindes i biopulpen frem for plastposer. Papirposerne kunne ikke identificeres fra andre fibre i pulpen, derfor ses ikke en forskel på de tre anlæg hvad angår papirposerne. - Vurdering af om det er muligt at minimere andelen af fysiske urenheder i forbindelse med kommunens fastlæggelse af indsamlingsordning for kildesorteret organisk dagrenovation. Ved valget af pose er det muligt at minimere andelen af fysiske urenheder i biopulpen. Det ser ud til, at plastposer i forhold til bioposerne i mindre grad havner i biopulpen (baseret på Figur 8.5 og Figur 8.3, samt diskussioner i Bilag D). På den anden side, ser det ud til, at bioposerne giver færre af andre fysiske urenheder i biopulpen end både plast- og papirposen (se Figur 8.5). Dette kan hænge sammen med signalværdien i bioposerne, og at de motiverer borgerne til at sortere bedre. Hvilket hænger sammen med kommunernes besvarelser i interviewene, at netop signalværdien i bio-poserne er en af årsagerne til valget af bioposerne.

64 64 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Kommunerne kan gøre meget ud af en god historiefortælling omkring indsamlingen af KOD'en og selve kommunikationen omkring ordningen, uanset posevalg. KOD, indsamlet i papirposer, overholder, uanset anlæg, de vedtagne grænseværdier i Mejeriforeningens branchepolitik både opgjort i forhold til overfladeareal (cm 2 ) og tørstof (TS). Det vurderes, at der fortsat er behov for udvikling af teknologien på et eller flere anlæg for at sikre, at grænseværdierne fastlagt af Mejeriforeningen kan overholdes, såfremt de alene behandler kildesorteret organisk dagrenovation på anlægget.

65 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 65 Hovedresultaterne fra rapporten i forhold til posetyper, er sat op i tabellen nedenfor, med henvisning til relevante grafer og afsnit i rapporten. Tabel 12.1 Opsamling på resultater fra forsøget, erfaringsopsamling, CO2-screening og litteratur gennemgang af bionedbrydelighed. Kap Afsnit Plastposer Bioposer Papirposer Samlede urenheder Fysiske urenheder per cm 2 : Gav i gennemsnit mindre urenheder Fysiske urenheder per cm 2 : Gav i gennemsnit flest urenheder Fysiske urenheder per cm2: Gav sammenlignet med gennemog end bioposerne (se Figur 8.1, Figur 8.2) (se Figur 8.1, Figur 8.2) snittet mindst urenheder for papir sammenlignet med plast- bioposerne (se Figur 8.1, Figur 8.2) Fysiske urenheder per kg TS: Gav i gns. den største mængde urenheder fra andre materialer (se Figur 8.3). Samlet kan der genfindes næststørst mængder fysiske urenheder i biopulpen fra denne posetype per areal. Fysiske urenheder per kg TS: Gav i gns. den mindste mængde fysiske urenheder i biopulpen. Dette skyldes især, at Kerteminde havde et meget lille indhold af fysiske urenheder sammenlignet med alle andre (hvilket kan skyldes indhold af haveaffald) (se Figur 8.3) Fysiske urenheder per kg TS: Gav for papirposerne meget færre urenheder end plastposerne, og for bioposerne lidt færre urenheder end Vestforbrænding og flere urenheder end Kerteminde (kan skyldes indhold af haveaffald) (se Figur 8.3). Resultater Kap 8 Vurdering af urenhederne fra indsamlingsposerne i forhold til posens materiale Når der ses bort fra indsamlingsposerne: Plastposer giver i forsøget den største mængde (vægt) og det største areal (cm 2 ) for andre urenheder (se Figur 8.2 og Figur 8.3). For urenheder inkl. indsamlingsposer overskrider 35% af prøverne grænseværdien på 20 cm 2 urenheder /l biopulp. Gennemsnitsværdien for biopulpen fra plastposer ligger på 20 cm 2 /l biopulp. Plastposer blev genfundet i biopulpen dog i mindre grad end bioposerne (se Figur 8.5). Plastposer udgjorde imellem 16-35% af plasten i biopulpen (se Tabel 8.2). Når der ses bort fra indsamlingsposerne: Bioposer giver i forsøget den mindste mængde urenheder (vægt) og tæt på det samme areal af urenheder som papirposerne, (se Figur 8.2 og Figur 8.3). For urenheder inkl. indsamlingsposer overskrider 27% af prøverne grænseværdien på 20 cm 2 urenheder /l biopulp. Gennemsnitsværdien for biopulpen fra plast-indsamlingsposer ligger på 24 cm 2 /l biopulp. Bioposerne genfindes i højest grad i biopulpen af de tre posetyper (se Figur 8.5), og bioposerne i forsøget udgjorde 52-76% af plasten i biopulpen (se Figur 8.7 og Tabel 8.2) Sammenholdes oplysningerne om affaldets kvalitet, hvoraf det fremgår, at en kommune, der brugte bioposer, også tillod haveaffald og havde "mellem" eller "meget" haveaffald i affaldet (se Tabel 8.1), indikerer resultaterne, at haveaffaldet påvirker andelen af indsamlingsposen, der ikke sorteres fra i forbehandlingsanlæggene og kommer med i biopulpen. Årsagen kan være at grene og andet kan være med til at rive indsamlingsposerne i stykker, hvorefter de er sværere for forbehandlingsanlægget at udsortere. Dette er en antagelse og vides endnu ikke med sikkerhed. Når der ses bort fra indsamlingsposerne: Ligger papirposerne kun meget lidt højere end bioposerne, når der ses på både areal af urenheder og vægten af urenhederne (se Figur 8.2 og Figur 8.3). For urenheder inkl. indsamlingsposer overskrider ingen af prøverne grænseværdien på 20 cm 2 urenheder/l biopulp. Gennemsnitsværdien for biopulpen fra plast-indsamlingsposer ligger på 7 cm 2 /l biopulp. Da papirposerne ikke kunne identificeres i analyserne, er denne analyse ikke medtaget.

66 66 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Kap Afsnit Plastposer Bioposer Papirposer Urenheder fra indsamlingsposerne i forhold til tykkelse af pose Der er en tendens til, at indsamlingsposens tykkelse har en betydning for hvor for meget af posen, der kan genfindes i biopulpen, når der ses på urenheder i forhold til areal. De tyndere indsamlingsposer ser ud til i højere grad at blive genfundet i biopulpen (se Figur 8.6). Ses der fysiske urenheder i forhold til tørstof fra indsamlingsposerne (se Figur 8.5), er tendensen ikke den samme.her ser der ud til at være mindre fysiske urenheder fra plastposerne fra de tyndere poser fra Randers (19 µm) end fra de tykkere poser fra Vejle (33 µm). Dette skyldes, at poserne i Vejle er 1,7 gange tykkere end indsamlingsposerne fra Randers, hvorfor hvert plaststykke fra Vejle er tykkere og derfor vejer mere. For de tynde poser fra Odense (19 µm) ser der stadigvæk ud til, at der er flere urenheder fra poserne end fra Vejle. Valg af poser andre forhold og faktorer Kap 9 Urenheder per anlæg per indsamlingsposetype Valg af poser andre forhold og faktorer Plastposer så generelt ud til blive bedre udsorteret i alle tre anlæg end bioposer (se data for hvert anlæg Figur 8.7, Figur 8.8, Figur 8.9 og per posetype Figur 8.10). Ikke oplevet gener ved plastposen ift. gennemvædning, hverken i stativet indendørs eller i beholderen udendørs Kommuner med plastposer udleverer indendørs opsamlingsstativer modsvarende posen, uden ventilation, rist eller aftagelige bund (Interview, 2017). Det er vigtigt at kunne binde knude på poser for at holde beholderen ren. Hvis der overvejes hanke/snipper, er det vigtigt, at poserne ikke kategoriseres som bæreposer, da dette medføre en afgift på posen. Plastposerne er nemmere at få ud ved tømning, da de ikke klæber sig fast til beholderen Billigst i indkøbspris. Behandling kan modtages på de fleste forbehandlingsanlæg i Danmark. Bioposerne så generelt ud til blive udsorteret i mindre grad i alle tre anlæg sammenlignet med plast-indsamlingsposer (se data for hvert anlæg Figur 8.7, Figur 8.8, Figur 8.9 og per posetype Figur 8.10). Kommuner med bioposer tilbyder alle deres borgere et ventileret indendørs opsamlingsstativ, hvis størrelse modsvarer posen. Stativerne har ingen aftagelig bund, men de fleste kommer med dobbeltbund i form af en indlagt rist. Bioposen kan blive opløst og fugtige, således at bunden går ud af posen, når den fjernes fra det indendørs opsamlingsstativ. Dette er specielt et problem, hvis bioposen hænger mere end to dage i køkkenet inden den skiftes. En kommune har rapporteret problemer med at få bioposen ud af dobbeltkammer-beholderen ved tømning. Dette skyldtes fugt udvendig på indsamlingsposerne. Dyrere i indkøbspris. Behandling kan modtages på de fleste forbehandlingsanlæg i Danmark Da papirposerne ikke kunne identificeres i analyserne, er denne analyse ikke medtaget. Poserne skal være vådstærke, dvs. at de ofte er imprægnerede eller evt. forsynede med en liner. Hænger poserne mere end to dage, kan de blev gennemvædet med lækage og tab af bæreevne til følge. Udstyret til indendørs opsamling kan være en plastikkurv med rillet bund, et trådstativ med en plastbundbakke (enkelt eller dobbelt), en ventileret spand eller andet. Generelt er alle materieltyper ventilerede for at mindske lugtgener. De udfordringer, der nævnes med papirposer i dobbeltbeholder (borgere og/eller renovatører) er, at papirposerne kan fryse fast i skillevæggen om vinteren, at beholderen lugter og at papirposerne er sværere at få ud af beholderen ved tømning end når der anvendes andre indsamlingspose Dyrere i indkøbspris. Behandling - kan modtages på de fleste anlæg, men nogle anlæg vil helst undgå papirposer da de sorterer de indendørs poser fra inden behandlingen, og dermed sorteres også en del væde fra bioaffaldet, som bliver siddende i papirposen. Dermed går bioaffald tabt for biogasprocessen. Derudover oplever de, at papirposen klumper i afvandingsprocessen af rejektet, hvilket giver gener i rejektbehandlingen. Andre anlæg oplever at papirposerne er nemmere at håndtere.

67 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 67 Kap Afsnit Plastposer Bioposer Papirposer CO₂-screening 100 % biobaseret (fremtidsscenarie) (Enhed CO₂-æk./ 20 Forbrænding/energiudnyttelse: tynd 13,5 tyk 25,3 Forbrænding/energiudnyttelse: tynd 1,8 tyk 3,4 L pose) Genanvendelse (fremtidsscenarie): tynd 9,5, tyk 17,9 Kompostering: tynd 19,8, tyk 37,1 Tynd pose = 16 μm Tyk pose = 30 μm CO₂-screening Kap 10 Nedbrydelighed Kap 11 Nedbrydning af bionedbrydelige indsamlingsposer på marken. På marken: Nej I kompostering: Nej Ved afgasning: Nej 50 % biobaseret og 50% fossil baseret (nutidsscenarie) Forbrænding/energiudnyttelse: tynd 13,7 tyk 25,7 Kompostering: tynd 19,8, tyk 37,1 På marken: Nej I kompostering: Ja Ved afgasning: Nej Forbrænding/energiudnyttelse: tynd 6,6 tyk 11,9 Bioforgasning: tynd 5,7 tyk 10,3 På marken: Ja I kompostering: Ja Ved afgasning: Ikke undersøgt

68 68 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 13 Perspektivering Den afsluttende workshop i projektet samlede kommuner og forbehandlingsanlæg til en fælles diskussion af udfordringerne i forbindelse med indsamling af KOD for at sikre en ren biopulp. Følgende punkter kom frem i workshoppen: Renhed i biopulpen For at sikre klarhed bør MST sætte grænseværdier for fysiske urenheder i biopulpen. Dette er vigtigt for at undgå en dårlig historie, der kan gøre, at aftagerne af den afgassede biomasse eller aftagere af produkter herfra siger nej tak. Såfremt der ønskes bionedbrydelige poser, vil det være en hjælp med standarder for bionedbrydelighed for de udleverede poser til KOD-indsamling, der er relateret til forholdene på marken både for plast- og papirposer. Haveaffald, medtaget i indsamlingsordningen, kan give udfordring for udsortering af bioposer. Det bør undersøges, om årstidsvariationen og dermed andelen af haveaffald i indsamlingen har indflydelse på parameteren. Det vil kunne munde ud i fælles retningslinjer for sorteringsvejledning, vurderet i forhold til behandlingsproces (kompostering, kombineret kompostering/afgasning og ren forgasning stiller forskellige krav til materialet). Kommunikation En væsentlig pointe fra kommunerne var kommunikationen til borgerne, i forhold til: Sorteringsvejledning Hvordan bliver borgerne bevidste om, at selvom indsamlingsposerne til KOD er af bio- eller fossil plast, betyder det ikke, at borgerne kan putte andet end KOD i KOD-spanden. Det kunne i resultaterne se ud til, at budskabet om hvad, der må komme i KOD-spanden, er nemmere at få ud til borgerne ved brug af bioposerne. Det ser ud til, at der er en tendens til, at der er mindre andre urenheder i biopulpen, når der er indsamlet i bioposer (se Figur 8.3og Figur 8.5). Dette kan selvfølgelig også hænge sammen med kommunikationsindsats fra kommunerne, hvilket ikke er inkluderet i dette studie.

69 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 69 Historien om poserne Hvordan fortælles historien om indsamlingsposerne, der går til forbrænding på nuværende tidspunkt, da de bliver sorteret ud på forbehandlingsanlæggene. Dertil kommer, at en mindre del af poserne ser ud til at komme med ud i biopulpen. Et forslag fra workshoppen var at lave en fælles national historie om poserne, så der ikke opstår forvirring eller modsatrettede historier. Økonomi Kommunerne nævnte, at der er et væsentligt økonomisk aspekt i valget af bioplast i forhold til fossilplast. Hvilket også skal tages i betragtning, særligt hvis borgerne bruger to poser ad gangen i stedet for en eller skifter den hyppigere (mere end en pose hver anden dag) Plastposer til genanvendelse Et forbehandlingsanlæg nævnte, at de så på muligheden for at genanvende udsorteret plast. Hvis det bliver muligt, er det vigtigt at se på, om bio-baseret plast vil være en udfordring for genanvendelsen. Randers Kommune er ved at lave forsøg med dette, og flere har interesse for det. Da plasten er kontamineret med det organiske affald, kan genanvendelse være en udfordring.

70 70 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 14 Litteratur European Bioplastics. (2016). Biobased plastics. Hentet fra European Plastics: European Bioplastics. (2016). Biodegradable Plastics. Hentet fra European Bioplastics: European Bioplastics. (01. January 2016). What are bioplastics? Hentet fra European Bioplastics: Miljøstyrelsen. (2014). Anvendelse og potentiale for brug af bioplast i Danmark, Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr København K: Miljøstyrelsen. OECD. (17. July 2012). Recommendation of the Council on Assessing the Sustainability of Bio-Based Products. Hentet fra Decisions, Recommendations and other Instruments of the: ID=283&InstrumentPID=298&Lang=en&Book=False SPCR120. (2009). Certifieringsregler för Biogödsel. SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut.

71 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 71 Bilag A Kommunernes erfaringer vedrørende anvendelse af henholdsvis plast-, bio- og papirsposer til KOD

72 72 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP A.1 Formål Formålet med nærværende tekniske notat er at støtte danske kommuner og forsyninger i deres posevalg til husstandsindsamling af kildesorteret organisk dagrenovation (herefter KOD). Med fokus på brugertilfredshed og tekniske egenskaber analyseres fordele, ulemper og prævalens af indsamlingsposer med hensyn til udformning, dimensionering og brugervenlighed. Dette gøres for at kortlægge best-practice og vidensdeling. Notatet er tiltænkt som supplerende støtte til projektets øvrige og bærende elementer. Notatets første afsnit redegør for metoden, der er anvendt i projektet. Det følgende afsnit præsenterer fund fra tidligere og igangværende projekter, som vedrører henteordninger af KOD. Herefter præsenteres den samlede viden for plast-, bio- og papirposer. Slutteligt opsamles erfaringer og anbefalinger på baggrund af det gennemgåede materiale. Notatet er forfattet af COWI A/S som en del af kommunepuljeprojektet " Posekvalitets og materiales betydning for indholdet af fysiske urenheder i biopulp". A.2 Metode Notat samler bl.a. viden fra eksisterende danske rapporter omkring indsamling af KOD og viden indsamlet i kommunepuljeprojekterne. Slutteligt er fulgt op med interviews, udarbejdet med udgangspunkt i de huller, der er i rapporter og kommunepuljeprojekter. Litteraturgennemgang af eksisterende rapporter om indsamlingsposer til KOD, bygger på en opsamling af viden på området, udover hvad der er udarbejdet under kommunepuljeprojekter. For at samle op på eksisterende viden, tilvejebragt igennem kommunepuljen, blev Miljøstyrelsens Kommunepuljeprojekter på Genanvend.dk gennemgået for projekter med relation til indsamlingsposer til KOD. Da det blev fundet, at flere oplysninger ville være relevante end de eksisterende tilgængelige, blev der etableret en list over mulige informanter. Listen blev lavet med udgangspunkt i kommuner med henteordning for KOD. Kommunerne blev identificeret gennem den seneste opgørelse via danmarkskortet 6 tilgængeligt på genanvend.mst.dk. Alle kommuner med KOD indsamling (se A.6) blev kontaktet telefonisk med henblik på at gennemføre et interview, 21 kommuner blev interviewet: Halsnæs Rødovre Horsens 6

73 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 73 Frederiksberg Hillerød København Kerteminde Kalundborg Brøndby Frederikssund Slagelse Nyborg Fredericia Billund Ringsted Egedal Vejle Randers Gribskov Holbæk Odsherred Interviewet fulgte 24 spørgsmål, designet til at afdække forvaltningsmæssige overvejelser af teknisk, beslutnings- og brugerorienteret karakter. Den samlede interview guide fremgår af A.7. A.3 Generelt om valg af indsamlingsposer Dette afsnit præsenterer erfaringerne fra afsluttede og igangværende projekter med relevans for valget af indsamlingspose. Hovedpointerne fra de enkelt projekter fremhæves nedenfor. Kortlægning af husholdningsaffald samt forsøgsordning for indsamling af organisk affald (2014), Jytte Bach, Favrskov Affald A/S. Projektet kortlagde potentialet for og udfordringerne ved at udrulle en KOD-ordning i Favrskov Kommune. Det blev blandt andet konkluderet, at indsamlingsposerne skal være så kraftige, at der ikke går hul på dem under brug og at de samtidig skal kunne lukkes ordentligt (Poserne skal være tilpas store). Evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald i Frederiksberg Kommune (2014), Ole H. L. Nielsen, Frederiksberg Kommune. Projektet indsamlede erfaringer med en kombineret indsamling af have- og madaffald samt den efterfølgende behandling. Under projektet oplevedes der udfordringer med for tynde poser, der revnede let eller gik i stykker i forsøget på lukning. Der var også problemer med utætte og lækkende poser. Borgerne oplevede gener ved, at det indendørs opsamlingsstativ og posen dryppede væske. Nudging og frivillig sortering; en metode som sikrer 100% rent kildesorteret bioaffald (2014), Claus Dahl Thomsen, Samsø Kommune. Projektet undersøgte fordele og ulemper ved henholdsvis nudging og målrettet information mod at animere sortering af KOD. Projektets hovedpointe er, at det forud for valg af indsamlingsposer til KOD, anbefales at afdække mulige aftageres krav og behov med hensyn til fraktionens renhed og mulige forbehandlinger. Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg (2015 E). Projektet undersøgte egnetheden af slutproduktet fra KOD i relation til et fødevare- og produktionssikkerhedskrav fra mejeribranchen og landbruget. Projektet fandt 'at der ikke var den store forskel mellem papir- og plastposer i relation til biopulpens indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Indholdet af både tungmetaller og miljøfremmede stoffer var inden for de af styregruppen fastsatte grænseværdier. Der blev udover tungmetaller og miljøfremmede stoffer også foretaget analyserer af indholdet af fysiske urenheder, der overholdte den ene af grænseværdierne fra SPCR 120 på 0,5% af TS.

74 74 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Mere genanvendelse i henteordninger, ECONET, Claus Petersen (2016). Projektets formål var at vurdere, hvorledes flest mulige genanvendelige fraktioner kunne indsamles i en god tilstand. Projektet sigtede samtidigt mod at reducere andelen af madaffald i restaffaldet med 70%. Projektet havde tre hovedpointer: Både borgere og aftager af madaffaldet har været mest tilfredse med plastposen, da denne holdt tæt og var let at forsegle. For borgerne betød dette færre lugt- og renlighedsgener, mens det for aftager gav en reduceret omsætning af fraktionen, forud for modtagelsen på anlægget. Papir- og bioposer generer de største gener (lugt, renhed af beholder, fluer og maddiker). Bioposer komplicerede tømningen af skraldespande; der måtte bankes ekstra ved hver tiende beholder. Plast og bioposer gav den største reduktion af husstandenes madaffald i restaffaldet (82-84%). Brugerpræferencerne for posevalget er funktionalitet primært, signalværdi sekundært og design tertiært. Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af organisk affald (2014), kontaktperson: Dorte Ibsen. Projektet søger at afdække, hvor nemt eller svært det er at implementere en allerede eksisterende ordning i en anden kommune, end oprindelseskommunen. Projektet kan have interesse fremadrettet. A.4 Indsamlingsposer Denne sektion præsenterer information for de 3 typer indsamlingspose; plastposer, bioposer og papirposer. A.4.1 Plastposer Tekniske data: Plastposer, anvendt til indsamling af KOD, er fremstillet af ikke bio-nedbrydeligt HDPE eller LDPE, i tykkelsen My med volumen liter. Alle plastposer produceres med enkeltsvejsning (Interview, 2017). Erfaringstal fra Danmark angiver en købspris på øre pr. plastpose (afhængig af størrelse og tykkelse) Generelt udleveres plastposerne gratis i et antal på 200 stk. pr. år eller efter behov. Borgere kan rekvirere flere plastposer, hvis de udleverede ikke er nok. (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Indendørs opsamling: De adspurgte kommuner og affaldsselskaber har ikke oplevet gener ved plastposen ift. gennemvædning, hverken i stativet indendørs eller i beholderen udendørs (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).

75 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 75 Kommuner med plastposer udleverer indendørs opsamlingsstativer modsvarende posen, uden ventilation, rist eller aftagelige bund (Interview, 2017) Udendørs opsamling: De interviewede kommuner og affaldsselskaber har ikke givet udtryk for, at der er problemer med det udendørs materiel i kombination med plastposen. (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Tværtimod er det nemmere at holde beholderen ren, da der kan bindes knude på plastposen. Dette betyder bl.a., at der ikke kommer fugt udenpå posen eller løber væske fra indholdet, hvilket modvirker, at poserne fryser fast i beholderen (Interview, 2017). Ifølge bl.a. Silkeborg Kommune er plastposerne væsentligt nemmere at få ud af beholderen ved tømning end papirposer og bioposer, da de ikke klæber sig fast til siderne (Mere genanvendelse i henteordninger, 2016, Niels Holm Ørnstrup). Behandling af fraktionen: Der er lidt mere plast i biopulpen efter forbehandling af bioaffald i plastposer fra Komtek end fra papirposer, men Komtek har ikke problemer med at overholde kravene til fysiske urenheder, som de f.eks. fremgår af den svenske certificeringsordning (Kommunepuljeprojekt, BOFA). Plaststykkerne nedbrydes kun meget langsomt efter udbringning på markerne. De fleste behandlingsanlæg i Danmark (Billund Vand undtaget) kan håndtere bioaffald, opsamlet i plastposer. Dette forudsætter dog, at affaldet forbehandles med en passende teknologi, da det ellers vil give tekniske problemer i biogasanlæggene. Med en passende forbehandling anses plastposer til indsamling af bioaffald således ikke som en begrænsende faktor i Danmark i forhold til den efterfølgende afsætning af biopulp/biomasse (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Hvis forbehandlingen af affaldet er utilstrækkelig, kan plast give tekniske problemer i biogasanlæggene, såsom at vikle sig om omrører, tilstoppe pumper, opbygge flydelag mv. (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Motivation ved valget af denne indsamlingspose: Valget af plastposer motiveres af de, i sammenligning med papir- og bioposer, lave indkøbspriser. Miljøovervejelser indgår generelt ikke som beslutningsparameter ved valget af plastposer (Interview, 2017). Bemærkninger: Det fremgår af interviewet, at der ved valget af indsamlingspose generelt ikke overvejes mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er en enkelt kommune som nævner muligheden for at få hanke på deres plastposer (Interview, 2017). Dertil skal nævnes et tilfælde, hvor en kommune hjemkøbte poser med hanke af en sådan udformning, at poserne blev kategoriseret som indkøbsposer mod et yderligere afgiftskrav. Generelt gældende for plastposer er en begrænset viden om sammensætningen og egenskaberne af det valgt materiale.

76 76 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP A.4.2 Bioposer Tekniske data: Bioposer er defineret ved hovedsageligt at være fremstillet af bio-nedbrydeligt materiale, som kan være af både biologisk og fossil oprindelse. Der findes både bionedbrydelige og ikke-bionedbrydelige varianter af bioposer. Bioposer er altovervejende fremstillet af bio-nedbrydeligt mater-bi og fremstilles primært i tykkelsen My med en volumen af 8-10 liter. Poserne er fremstillet med en ligelig fordeling mellem enkelt og dobbelt svejsninger (Interview, 2017). Erfaringstal fra Danmark (udbud) angiver en pris på øre pr. biopose. Poserne udleveres gratis af alle kommunerne i et antal omkring stk. pr. år (Interview, 2017). Derefter kan borgerne frit rekvirere flere, med undtagelse af Kerteminde. Her skal borgerne selv købe ekstra bioposer, efter at de har fået de første 100 stk. udleveret gratis (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Indendørs opsamling: Der anvendes i alle adspurgte kommuner en ventileret spand som indendørs opsamlingsmateriel til bioposen. Kommuner med bioposer tilbyder alle deres borgere et ventileret indendørs opsamlingsstativ, hvis størrelse modsvarer posen. Stativerne har ingen aftagelig bund, men de fleste stativer har en dobbeltbund i form af en indlagt rist. (Interview, 2017). Behovet for ventilation afstedkommes af posens åndbare egenskaber, som danner kondens på ydersiden. Et dansk studie i Silkeborg Kommune konstaterede problemer med at få bioposen ud af dobbeltbeholderen ved tømning (Mere genanvendelse i henteordninger, 2016, Niels Holm Ørnstrup). Dette skyldtes fugt udvendig på poserne samt væske fra indholdet, grundet problemer med at lukke poserne tilstrækkeligt tæt. Bioposen kan blive opløst og fugtig, således at bunden går ud af posen, når den fjernes fra det indendørs opsamlingsstativ. Dette er specielt et problem, hvis bioposen hænger mere end to dage i køkkenet, inden at den skiftes. Dog virker det ifølge de interviewede kommuner til, at bioposen har lettere ved at holde på væsken end papirposen (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Udendørs opsamling: Tidligere nævnte fugt og væske er årsag til lugt- og fluegener, indrapporteret af samtlige kommuner, som anvender bioposer. Som afbødende foranstaltning tilbyder nogle kommuner i varme perioder ugentlig tømning. Den samme fugt er samtidig årsag til, at posen kan fryse fast på indersiden af de udendørs beholdere og derved yderligere besværliggøre tømning (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Behandling af fraktionen: På behandlingsanlæg, hvor bioposerne frasorteres forud for behandling, anses det for problematisk, at der tabes mere vådt bioaffald med disse end med plastposerne, da affaldet klæber mere til bioposerne. Bioposen går delvis i opløsning, hvis affaldet ligger for længe og dermed videreføres en del af bioplasten til biopulpen. Endvidere besværliggør bioposen afvanding af rejektet, da dette klumper sammen. Med forbehold for en passende forbehandling anses bioposer til

77 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 77 indsamling af bioaffald ikke som en begrænsende faktor i forhold til den efterfølgende anvendelse af biopulp/biomasse (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Stort set alle behandlingsanlæg i Danmark (undtagen Billund Biorefinery) kan håndtere bioaffald, der er indsamlet i bioposer indendørs. Dette forudsætter dog, at affaldet forbehandles med en passende teknologi, da det ellers vil give tekniske problemer i biogasanlæggene. Med en passende forbehandling anses bioposer til indsamling af bioaffald således ikke som en begrænsende faktor i Danmark i forhold til den efterfølgende afsætning af biopulp/biomasse. Motivation ved valget af denne indsamlingspose: Undersøgelser i Sverige har vist, at husstande, der anvender bioposer eller plastposer indendørs, indsamler ca. 10 % mindre bioaffald end husstande, der anvender papirposer. Ligeledes viser den svenske undersøgelse, at renheden af bioaffaldet i bioposen er ca %, mens det i papirposer er ca. 97,5 % (Avfall Sverige, 2015:15). Bemærkninger: Der er et sammenfald mellem valget af bio- og papirposer og kommunalbevågenhed mod signalværdi og fortællingen om grundig sortering af en særegen fraktion. I umiddelbar forlængelse af dette ligger interessen for en indsamling af en ren KOD fraktion med så få urenheder som muligt. Dette har samtidig en positiv indvirkning på afsætteligheden af fraktionen. Det fremgår samtidigt af rundspørgen, at der ved valget af indsamlingspose generelt ikke tages hensyn til mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er ønsket om bioposer med ekstra længde hos et par kommuner. Generelt gældende for bioposer er en begrænset viden om sammensætningen og egenskaberne af det valgte materiale. Dette gælder både for materialetypens forskellige komponenter og disses nedbrydelige egenskaber. A.4.3 Papirposer Tekniske data: Papirposer er alle fremstillet af bio-nedbrydelige primære fibre og af både 1-, 2- og 3-lags papir, med en tykkelse på op mod 110 My. Papirsposerne har alle en volumen på 8 liter. Kommuner, som kun har papirposer, udleverer ikke indendørsopsamlingsstativer til borgerne (Interview, 2017). Erfaringstal fra Danmark (udbud) viser en pris på øre pr. pose (8 liter). Poserne skal være vådstærke, dvs. at de ofte er imprægnerede eller evt. forsynede med en liner. Hænger poserne mere end to dage, kan de blive gennemvædet med lækage og tab af bæreevne til følge. Posen udleveres gratis og i et antal fra stk. pr. år eller efter behov. Borgere kan rekvirere flere poser, hvis det udleverede antal poser ikke er nok (Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC).

78 78 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Indendørs opsamling: Udstyret til indendørs opsamling kan være en plastikkurv med rillet bund, et trådstativ med en plastbundbakke (enkelt eller dobbelt), en ventileret spand eller andet. Generelt er alle materieltyper ventilerede for at mindske lugtgener, da papirposer kræver et indendørs stativ, som tillader dem at ånde, for at undgå unødig kort anvendelsestid. Udendørs opsamling: De problemer, der nævnes med papirposer i dobbeltbeholder (borgere og/eller renovatører), er, at papirposerne kan fryse fast i skillevæggen om vinteren, at beholderen lugter, og at papirposerne er sværere at få ud af beholderen ved tømning end når der anvendes andre indsamlingsposer (Interview, 2017 & Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). I de fleste af de adspurgte kommuner afhentes bioaffaldet hver anden uge. Behandling af fraktionen: Bioaffald, indsamlet i papirposer, kan afsættes til alle de adspurgte behandlingsanlæg. Komtek udtrykker, at de helst vil undgå papirposer, da de sorterer de indendørs poser fra inden behandlingen, og dermed sorteres også en del væde fra bioaffaldet, som bliver siddende i papirposen. Dermed går bioaffald tabt for biogasprocessen. Derudover oplever de, at papirposen klumper i afvandingsprocessen af rejektet, hvilket giver gener i rejektbehandlingen. Samtidig indsamles mindre mængder bioaffald i papirposerne, hvilket tilskrives, at våde fraktioner ikke sorteres med, da disse er gennemvædet af papirposen (Mere genavendelse i henteordninger, 2016 Niels Holm Ørnskov). HCS, der modtager bioaffald til forbehandling, mener, at det er billigere at behandle bioaffald i papirposer, da posen ikke skal sorteres fra i forbehandlingen, da affaldet er meget rent, og da der er en meget lav rejektandel fra forbehandlingen. Motivation ved valget af denne indsamlingspose: Undersøgelser i Sverige (Avfall Sverige, 2015:15) 7 har vist, at husstande, der anvender papirposer indendørs, samler ca. 10 % mere bioaffald ind end husstande, der anvender plast- og bioposer. Den svenske undersøgelse viser ligeledes, at renheden af bioaffaldet i papirposen er ca. 97,5 %, mens det i de øvrige poser er ca %. Dette står i kontrast til Hjørring Kommune, der lavede et forsøg, hvor de gik fra papirposer til plastposer. Her så de, at mængden af indsamlet madaffald steg. De antager, at det skyldes den større brugervenlighed i plastposer, i form af at plastposerne er mere tætte. De fleste kommuner, der anvender papirposer til indsamling af bioaffald, mener, at valget af papirpose har en vigtig signalværdi ift. borgeren, da den i langt hø- 7 Sammenfatning af foretagne sorteringsanalyser fra svenske kommuner.

79 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 79 jere grad end plast signalerer, at her er der tale om en anderledes affaldsfraktion, som det er vigtigt at sortere korrekt (Interview, 2017 & Kvalitet af poser til bioaffald, 2017, ARC). Der er et sammenfald mellem valget af bio- og papirposer og kommunalbevågenhed mod signalværdi og fortællingen om grundig sortering af en særegen fraktion. I umiddelbar forlængelse af dette, ligger interessen for en indsamling af en ren KOD fraktion med så få urenheder som muligt, hvilket samtidig har en positiv indvirkning på afsætteligheden af fraktionen (Interview, 2017). Bemærkninger: Det fremgår af rundspørgen, at der ved valget af indsamlingspose generelt ikke tages hensyn til mulige lukkeanordninger. Undtagelsen til dette er ønsket om bioposer med ekstra længde hos et par kommuner (Interview, 2017). A.5 Opsamling Af de 21 interviewede kommuner anvender 11 Kommuner bioposer (hvoraf 2 også tilbyder papirposer), 3 kommuner anvender kun papirposer, 5 kommuner anvender plastposer og slutteligt har 2 kommuner valgfri ordninger, hvor borgerne selv vælger og anskaffer sine poser. Præferencen mod bio- og papirposer kan overvejende tilskrives signalværdien og ønsket om en høj udsortering af KOD med så lille urenhed som muligt. Mens valget af plastposer primært sker på baggrund af et økonomisk rationale. Bioposer er altovervejende fremstillet af bio-nedbrydeligt mater-bi og fremstilles primært i tykkelsen My med en volumen af 8-10 liter. Plastposer er fremstillet af ikke bio-nedbrydeligt HDPE eller LDPE, i tykkelsen My med volumen liter. Papirposer er alle fremstillet af bio-nedbrydelige primære fibre og af både 1-, 2- og 3-lags papir, med en tykkelse op mod 110 My. Papirsposerne har alle en volumen på 8 liter. En del af økonomien i posevalget er fremhævet i tabellen nedenfor. Tabel 2 Posepriser (erfaringstal fra 2017). Posetype Plast Bio Papir Pris per stk øre øre øre Anbefalinger af relevans for valg af indsamlingsposer: Poserne til KOD skal, uafhængigt af type, være stærke nok til at modvirke sprækker og perforering. De skal samtidig have en udformning, som tillader tilstrækkelig forsegling.

80 80 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Forud for valget af indsamlingspose skal mulige aftageres begrænsninger med hensyn til behandling og forbehandling klarlægges. Den landbrugsmæssige anvendelse af de slutbehandlede KOD-fraktioner, påvirkes ikke af indsamlingsposen med hensyn til hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller. Brugerpræferencerne for posen er funktionalitet primært, signalværdi sekundært og design tertiært. Hanke eller snipper som lukkeanordning - en kommune hjemkøbte poser med hanke, hvilket betød, at der skulle tillægges en statsafgift for bæreposer så hvis man skal have snipper, til at binde posen, skal man sikre sig, at disse snipper ikke har karakter af en hank. A.6 Kommuner med henteordning for KOD Ved hjælp af genanvend.mst.dk identificerede projektet 23 kommuner med henteordninger for KOD Alle kommuner er blevet kontaktet telefonisk med henblik på at gennemføre et interview. 21 forvaltninger havde mulighed for at deltage i undersøgelsen. Svarene blev primært givet per telefon, mens et mindre antal forvaltninger svarede uddybende per mail. Tabel 3 Oversigt over kommuner der har henteordning for KOD for hhv. parcelhuse og etageboliger. Kilde Genanvend, Henteordning KOD Kommune Henteordning/uge Henteordning/14 dage Parcelhuse Ekstra hentning om sommeren Nedgravet beholder Henteordningen er obligatorisk Henteordningen er valgfri Henteordning/uge Henteordning/14 dage Etage Ekstra hentning om sommeren Nedgravet beholder Henteordningen er obligatorisk Billund x X x X x Brøndby x x X x x x Egedal x X x x x Fredericia x x X x x x x x Frederiksberg x X Frederikssund x x x x X Gribskov x x Halsnæs x x x x Hillerød x Holbæk x x X x x x Horsens x X x x x Ikast-Brande x x x x Kalundborg x X x x x Kerteminde x x x x x x København x x Morsø x x X x X x Henteordningen er valgfri 8

81 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 81 Henteordning KOD Kommune Henteordning/uge Henteordning/14 dage Parcelhuse Ekstra hentning om sommeren Nedgravet beholder Henteordningen er obligatorisk Henteordningen er valgfri Henteordning/uge Henteordning/14 dage Etage Ekstra hentning om sommeren Nyborg x X x x x Odsherred x X x x Ringsted x x Randers x x X X x x x x Rødovre x X x x x Slagelse x x X x X x x Vejle x x X x x x x Nedgravet beholder Henteordningen er obligatorisk Henteordningen er valgfri A.7 Spørgeramme for interview Nedenstående spørgeramme er anvendt ved samtlige interview. Spørgeliste til KOD-poser Intenderet formål: Klarlæg fordele og ulemper ved poser til KOD Spørgsmål Berettigelse Hvilket materiale har I valgt til jeres indsamlingsposer (plast, biopose, papir)? Klarlægge hvilke indsamlingsposer,som er populære i danske ordninger Type: Fossil (PEHD, PELD), BIO (PLA, Matter-bi) Hvilke materialer typer, som er populære i danske ordninger Ratio mellem Bio-fossil komponenter EVT bionedbrydelighed, Uddybende detaljer om materialevalget Ved BIO, hvad er råmaterialet? Uddybende detaljer om materialevalget - Hvilke råmateriale er mest udbredt Hvem er producenten Støttespørgsmål til at klarlægge posens materiale Hvor tykke er poserne Hvilken tykkelse er mest anvendt, og er denne tilstrækkelig Har jeres poser folder? Undersøge populære posers designs Har poserne svejsning? - enkelt el. dobbelt? Undersøge populære posers signs Hvad er posernes volumen? Undersøge populære posers designs Har i overvejet en lukkeanordning på jeres poser? Vedr. bio- og papirposer er lukning et kritisk punkt og direkte årsag til gener - hvis ja, snipper, snørrer, ører el. a.? Uddybende detaljer om posers designs Var posernes levetid et valgparameter? Undersøge om poselevetid er et valg parameter Har jeres poser datomærkning Undersøge om poselevetid er et valg parameter Giver I borgeren indendørs opsamlingsstativ Klarlægge omfanget af de danske KOD ordninger - Hvis ja, overvejelser om volumen Uddybende undersøgelser om indendørs håndtering af KOD - Hvad var jeres overvejelser om ventilation Uddybende undersøgelser om indendørs håndtering af KOD Hvad var jeres overvejelser om aftagelig bakke Uddybende undersøgelser om indendørs håndtering af KOD Overvejede i andre parametre Uddybende undersøgelser om indendørs håndtering af KOD Var biopulpens renhed et valgparameter for poser? Undersøge om nyttiggørelse af fraktionen er et beslutningsparameter Må vi se jeres udbud til poser og er det nogle ting i har været Hvad er alternativt til at lave et udbud? særligt opmærksomme på? Vægtede i brugertilfredshed i valget af indsamlingspose? Undersøge om dette er et beslutningsparameter hvis ja, hvordan Uddybende undersøgelse af brugertilfredsheds betydning Hvad har været jeres overvejer i forhold til miljø? Klarlægge miljømæssige overvejelser Hvad har været jeres overvejelser i forhold til økonomi? Klarlægge økonomiske overvejelser

82 82 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Bilag B Notat vedrørende CO₂-screening

83 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 83 B.1 Formål Formålet med nærværende CO 2 screening er at støtte danske kommuner og forsyninger i deres valg af indsamlingspose til husstandsindsamling af kildesorteret organisk dagrenovation (herefter KOD). Notatet er tiltænkt som supplerende støtte til projektets øvrige og bærende elementer. Notatet er forfattet af COWI A/S som et bilag til kommunepuljeprojektet " Posekvalitets og materiales betydning for indholdet af fysiske urenheder i biopulp". B.2 Funktionel enhed Den funktionelle enhed er en kvantificeret beskrivelse af ydelsen, som vurderingen undersøger. Når systemer skal sammenlignes, skal man sikre ensartethed mellem de alternativer, der skal sammenlignes. I denne rapport er den funktionelle enhed: "En 20 L volumen pose med areal på cm 2 /L, der kan indeholde bioaffald i Danmark". Ækvivalens mellem de sammenlignede poser sikres ved at overveje aspekter som posetykkelse og -densitet. Tykkelse og densitet er vigtigt, idet der f.eks. til poser med lav densitet er behov for en større mængde af materiale (i vægt) for at opfylde den samme funktion i forhold til andre poser, som har højere densitet. B.3 Scenarier Figur 10.1 viser de alternative behandlingsmuligheder for hver af de valgte posetyper. Der findes fire muligheder: genanvendelse (mekanisk), forbrænding med energiudnyttelse, kompostering og bioforgasning. Genanvendelse er med som teoretisk mulighed, da dette ikke er gældende i dag, men flere af anlæggene undersøger muligheder for at genanvende plasten der sorteres fra. Disse muligheder gælder ikke for alle poser. Behandlingsmetoden er bestemt baseret på materialernes egenskaber, som det er begrundet herunder Kvalitet af papirposer, som har indeholdt bio-affald, er ikke velegnet til papirgenanvendelse. Kun nogle posematerialer kan bionedbrydes under bioforgasning (papir). Kun nogle posematerialer kan bionedbrydes under kompostering (majsstivelse). Nedbrydelig plast (majsstivelse) genanvendes ikke, eftersom den kan medføre lavere kvalitet i det genanvendte plast.

84 84 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Figur 4 Behandlingsmuligheder for materialerne. En parameter, der også er med i vurderingen, er et spænd af forskellige tykkelser af poserne (som betyder forskellig mængde materiale per FU). Der er lavet et minimum og maksimum, baseret på kommunernes besvarelser på hvilke poser, de anvender i dag. Majsstivelse er modelleret på 2 måder. I den første antages der 50% biobaseret og 50% fossil materiale, og i den anden antages der 100% biobaseret materiale. Det sidste beskriver et fremtidsscenario og er dermed urealistisk i øjeblikket. Tabel 4 viser kommunernes besvarelser på hvilke poser, de anvender i dag, og posernes tykkelse. Tabel 4 Kommunernes besvarelser på hvilke poser de anvender i dag. Kommune Materiale Kerteminde Randers Vestforbrænding Vejle Odense Thisted Majsstivelse (16 my) LDPE (19 my) Majsstivelse (16 my) LDPE (33 my) HDPE (19 my) Papir B.4 Afgrænsning Denne rapport er en CO₂-screening og dermed ikke en detaljeret livscyklusvurdering (LCA). Det betyder, at der lægges vægt på visse specifikke processer. I dette tilfælde fokuserer rapporten på materialeproduktion og affaldsbehandling.

85 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 85 Transport har normalt ikke en betydelig påvirkning, og der kan køres langt, før den har en påvirkning, som er sammenlignelig med produktion og affaldsbehandling (Miljøstyrelsen, 2016). Produktion af poserne er ikke inkluderet, da dette antages at være sammenligneligt poserne imellem. Det samme gælder for brugsfasen, som dermed ikke er medtaget. Åbning af poserne på forbehandlingsanlæggene er heller ikke medtaget, men der lægges mærke til, at visse pose-typer er sværere at åbne og kan derfor kræve en længere produktionstid, idet maskineriet oftere skal renses. Materialeproduktion Produktion af poser, inkl. tryk Brug Behandling af poser Bioforgasning Åbning af poser Figur 5: Værdikæden for indsamlingsposerne. De grønne bokse repræsenterer de processer der er inkluderet i CO₂ screeningen. B.5 Beregning og data Posernes specifikationer (materiale, vægt, tykkelse, densitet) er oplyst af kommunerne og producenter. Manglende data er indsamlet fra litteraturen. Påvirkninger ved produktion er fundet via litteratur eller beregnet gennem tilgængelige databaser (f.eks. Ecoinvent). Affaldsbehandling er beregnet i EASETECH, som er en LCA-værktøj, der er udviklet ved Danmarks Tekniske Universitet IPCC 2007 metode bruges for at beregne drivhuseffekten for hver valgt pose. I den valgte metode er drivhus emissioner beregnet inden for en periode på 100 år. B.6 Materialeproduktion Materialeproduktion inkluderer kun produktion af posernes materiale (plast granulat / papir) og ikke produktion af poserne.

86 86 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP Der antages, at produktion af HDPE og LDPE granulat i EU anvendes som materiale til HDPE og LDPE poser. Ydermere antages det, at Mater-Bi-Z bruges som materiale til majsstivelse poser, da den er det sædvanlige materiale til produktion af majsstivelse poser (den bruges f. eks. i Københavns Kommune, Vestforbrænding m.m.). Mater-Bi-Z består af 50% majsstivelse (biogenisk kulstof) og 50% polycarpolactone polyester (PCL) (fossil kulstof). Papirposer produceres af kraftpapir. For mere information om kilderne henvises til bilag B.10.1 Tabel 5. B.7 Affaldsbehandling Det behandlede affald kan erstatte et konventionelt produkt/energi. I dette tilfælde kan miljøpåvirkninger fra den konventionelle produktion af materiale eller energi bespares. B.7.1 Forbrænding Figur 6 illustrerer de undgåede påvirkninger ved forbrænding af affald med energiudnyttelse. Forbrænding med energiudnyttelse kan erstatte produktionen af konventionel energi, og dermed kan påvirkninger fra energiproduktionen undgås. Figur 6 Undgåede processer ved forbrænding Modellering af forbrændingsanlæg i EASETECH er baseret på aktuelle data om emissioner, hjælpestoffer, effektivitet osv. fra Vestforbrændings anlæg. Posernes materiale kan også medvirke til emissionerne og energiproduktionen. Energi- produktion afhænger f.eks. af affaldets vand- og varmeindhold. Disse egenskaber er indeholdt i EASETECHs materiale database. Drivhuseffekten er mest afhængig af indholdet af kulstof. Dermed er det fundamentalt at kende materialernes indhold af fossilt og biologent kulstof. Majsstivelse er ikke i EASETECHs materiale database men den kemiske sammensætning blev fundet i litteraturen (Scandola et al.,1998), og det samme gælder for brændværdien, som er baseret på B.G. Hermann et al (2011). B.7.2 Genanvendelse Figur 7 illustrerer de undgåede påvirkninger ved genanvendelse af affald.

87 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 87 Genanvendelse kan erstatte den jomfruelige materialeproduktion, og dermed kan påvirkningerne fra den primære produktion undgås. Figur 7 Undgåede processer ved genanvendelse En gennemsnitlig EU proces til plastgenanvendelse er brugt til genanvendelse af plast, siden Danmark ikke selv har en plastgenanvendelsesanlæg. Der antages, at genanvendelsesprocessen medfører 10% materialetab (Miljøstyrelsen, 2006). Ydermere antages der 40% lødighedstab (nogle materialer kan miste noget af deres tekniske kvalitet i en oparbejdningsproces, dermed kan de ikke erstatte 100% af den primære produktion). Det vil sige, at det genanvendte materiale kun kan erstatte 54% af den jomfruelige produktion af plast. Dette gælder for HDPE og LDPE poser, som kan genanvendes. B.7.3 Bioforgasning Nogle bionedbrydelige poser kan undergå bioforgasning og producere biogas og bio-gødning (den afgassede biomasse). Dermed kan bioforgasningen erstatte konventionel energi- og gødningsproduktion. De undgåede processer ved bioforgasning er illustreret i Figur 8. Figur 8 Undgåede processer ved bioforgasning Fra de valgte poser kan kun papir undergå bioforgasning. Majsstivelse (Mater- Bi-Z) er ikke bevist bionedbrydelig under bioforgasning.

88 88 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP B.7.4 Kompostering Nogle bionedbrydelige poser kan undergå kompostering og producere bio-gødning (kompost). Dermed kan kompostering erstatte konventionel gødningsproduktion. De undgåede processer er illustreret i Figur 9 Undgåede processer ved komposteringng. Figur 9 Undgåede processer ved kompostering Majsstivelse (Mater-Bi-Z) og papir kan undergå kompostering, men kun majsstivelse er undersøgt i denne rapport. B.8 Resultater Drivhuseffekten fra materialeproduktion og affaldsbehandling af indsamlingsposer er illustreret i Figur For alle indsamlingsposer (LDPE, HDPE, plast baseret på majsstivelse og papir), ses, at produktionen af materialet giver en samlet udledning af CO 2-ækv. Jo tykkere et materiale indsamlingsposerne er lavet af, des mere materiale skal der produceres, hvorfor udledningen af CO 2-ækv bliver højere for max tykkelsen (30 μm) i forhold til minimum tykkelsen (16 μm). For behandlingen af indsamlingsposerne ses, at for alle behandlingsprocesserne er der besparelse af CO 2-ækv. med undtagelse af kompostering af majsstivelse. Årsagen er, at der ikke sker en substitution af fossil brændsel ved denne proces. Forbrænding med energiudnyttelse giver besparelse, da der sker en substitution af fossil brændsel. Besparelsen er størst for majsstivelse, da majsstivelse anses for at være biobaseret og derfor "CO 2-neutralt" ved forbrænding. Besparelsen er størst for indsamlingsposer af papir og 100% biobaseret majsstivelse, da begge er næsten 100% biobaseret og dermed CO 2-neutral ved forbrænding.

89 -27,5-29,8-31,4 g CO₂ ækv. / 20 liter pose -14,7-16,6-17,5-9,7-1,2-2,2-5,1-0,6-1,1-4,4-8,3-2,8-5,3 3,3 6,2 3,3 6,2 14,7 14,4 16,5 16,5 23,2 27,5 27,0 30,9 30,9 41,7 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 89 LDPE HDPE Majsstivelse (50% fossil- 50% bio) Materialeproduktion Min Forbrænding Min Genanvendelse Min Bioforgasning Min Majsstivelse (100% bio) Materialeproduktion Max Forbrænding Max Genanvendelse Max Bioforgasning Max Papir Figur 10 Drivhuseffekten fra materialeproduktion og affaldsbehandling af indsamlingsposer. Figur 10.3 viser den totale drivhuseffekt fra både produktion og behandling af indsamlingsposer.

90 1,8 3,4 g CO₂ ækv. / 20 liter pose 6,6 5,7 9,5 10,0 13,5 13,8 13,7 11,9 10,3 17,9 18,7 19,8 19,8 25,3 25,9 25,7 37,1 37,1 90 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - LDPE HDPE Majsstivelse (50% fossil- 50% bio) Total, forbrænding Min Total, genanvendelse Min Total, Bioforgasning Min Total, Kompostering Min Majsstivelse (100% bio) Total, forbrænding Max Total, genanvendelse Max Total, Bioforgasning Max Total, Kompostering Max Papir Figur 11 Total drivhuseffekten, produktion og affaldsbehandling af indsamlingsposer. Ved forbrænding er der ikke en betydeligt forskel for de første 3 indsamlingsposer (LDPE, HDPE og majsstivelse 50% biobaseret), mens papir og 100% biobaseret majsstivelse har en mindre påvirkning. Kompostering af majsstivelses indsamlingsposer (både 50% og 100% biobaseret) har den største udledning af CO 2-ækv. Ved genanvendelse af LDPE og HDPE er CO 2-ækv. udledning lidt mindre end forbrænding eller kompostering af 50% biobaseret majsstivelse, men CO 2-ækv. udledning fra papirindsamlingsposer ved bioforgasning eller forbrænding er endnu mindre. Figur 12 viser den totale drivhuseffekt fra både produktion og behandling af 3 forskellige typer af indsamlingsposer, lavet af majsstivelse: drivhuseffekten af 1 majsstivelsesindsamlingspose, som består af 50% biobaseret kulstof og 50% fossil kulstof, drivhuseffekten af 2 x majsstivelsesindsamlingsposer, som består af 50% biobaseret kulstof og 50% fossil kulstof og drivhuseffekten af 1 majsstivelsesindsamlingspose, som består af 100% biobaseret kulstof.

91 1,8 3,4 g CO₂ ækv. / 20 liter pose 13,7 19,8 19,8 27,4 25,7 39,6 37,1 37,1 51,3 74,2 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 91 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 - Majsstivelse x2 (50% fossil-50% bio) Majsstivelse x1 (50% fossil-50% bio) Majsstivelse (100% bio) Total, forbrænding Min Total, Kompostering Min Total, forbrænding Max Total, Kompostering Max Figur 12 Total drivhuseffekt ved produktion og affaldsbehandling af 3 forskellige scenarier for majsstivelsesindsamlingsposer.

92 92 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP B.9 Referencer B.G. Hermann, L. Debeer, B. De Wilde, K. Blok, M.K. Patel. (2011). To compost or not to compost: Carbon and energy footprints of biodegradable materials waste treatment. Polymer Degradation and Stability,96 (1), Ecoinvent (2017). [ Miljøstyrelsen (2016). Livscyklus-screening af affalds-forebyggelse. Emballageaffald og bygge- og anlægsaffald. Miljøprojekt nr. 1849, Miljøstyrelsen. (2006). Genanvendelse i LCA. Miljønyt. Nr Novamont (2001). Environmental product declaration (epd) mater bi of type: biodegradable plastic pellets for films. M. Scandola*, L. Finelli, B. Sarti, J. Mergaert, J. Swings, K.Ruffieux, E. Wintermantel, J. Boelens, B. De Wilde, W. -R. Müller, A.Schäfer, A. -B. Fink & H. G. Bader. (2006). Biodegradation of a Starch Containing Thermoplastic in Standardized Test Systems. Journal of Macromolecular Science, Part A, 35:4, R. Götze, K. Pivnenko, A. Boldrin, C. Scheutz, T. Fruergaard Astrup. (2016). Waste Management 54 (1) Physico-chemical characterisation of material fractions in residual and source-segregated household waste in Denmark B.10 Kilder til CO2 beregninger B.10.1 Materialeproduktion Tabel 5 Kilde til materialeproduktion værdi for hver af de valgte posetyper Posetype Produceret Materiale Kilde LDPE LDPE granulat EU Ecoinvent v3.3 beregning HDPE LDPE granulat EU Ecoinvent v3.3 beregning Majsstivelse Mater-Bi Novamont.(2001). Papir Kraft Papir EU Ecoinvent v3.3 beregning

93 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 93 B.10.2 Affaldsbehandling Tabel 6 Affaldsbehandling proces i EASETECH for hver af de valgte posetyper og affaldsbehandling metode. Posetype Affaldsbehand- Proces Kilde ling Forbrænding Waste to en- EASETECH ergy plant, generic, DK, 2012 [with substitution] LDPE/LDPE Genanvendelse HDPE recycling, EASETECH Europe based on Rigamonti [with substitution] Forbrænding Waste to en- EASETECH ergy plant, generic, DK, 2012 [with substitution] Kompostering Composting, EASETECH Majsstivelse JORA reactor, Sweden, Mineral fertilizer, Use on land, Sandy loam soil Ave. DK Crop rotation (High), DK, 2015, kg Papir Bioforgasning Anaerobic digestion (municipal solid organic waste), Generic, EASETECH UOL MSW digestate + fertilizer substitution, plant farming, loam soil, Denmark, 2005

94 94 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP B.10.3 Kemisk sammensætning og brændværdi Tabel 7 Kilde til den kemiske sammensætning og brændværdien af de valgte materialer Posetype Kilde til den kemiske sammensætning Kilde til brændværdien LDPE Götze et al. (2016) Götze et al. (2016) HDPE Götze et al. (2016) Götze et al. (2016) Majsstivelse (Mater- Bi-Z) Scandola et al. (2006)/ selv beregning Hermann et al. (2011)/ selv beregning Papir EASETECH/office paper EASETECH/office paper

95 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 95 Bilag C Notat vedrørende - Plastens skæbne på marken (engelsk)

96 96 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP C.1 Scope This literature review aims to give an overview on the fate of biodegradable plastic bags that undergo anaerobic digestion and are spread on the fields. Many suggest that the so-called biodegradable plastic bags can be completely degraded under the appropriate conditions and temperature, which can give the municipalities the right arguments to use those types of bags. C.2 Methodology This study will be conducted as a literature review of the available publications on the topic. Biodegradable plastics are produced by a large variety of polymers and additives, therefore the degree of biodegradability is also highly variant. Therefore, it is important to define the used material. The most common biodegradable bio-bag uses the polymer Mater-Bi produced by Novamont (e.g. used by Vestforbrænding and København Municipality). Mater-Bi has various classes and grades. Mater-Bi class Z, which is used for films and sheets, is a blend of thermoplastic starch and a polyester PCL (polycarpolactone). More specifically, from Mater-Bi-Z class, Mater-Bi ZF03U/A grade is usually used for bags. Based on that, the literature review will focus on this type of polymer or if not available on starch-pcl blends. Figur 13: Mater-Bi bags. C.3 Standards & definitions To define the biodegradability of plastic material, various test standards have been developed. These standards describe a methodology for conducting a biodegradability test, which ensures the soundness and reliability of the results. Many of the studies refer to those standards and therefore, a brief description of those is considered crucial before presenting the results of the literature review. First, it is important to mention that degradation can occur in many different ways e.g. photochemical degradation, however when considering plastics in the environment, degradation refers to biodegradation. Its definition according to

97 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP 97 OECD is:" the process by which organic substances are decomposed by microorganisms into simpler substances such as carbon dioxide, water and ammonia". Biodegradation can occur both under aerobic and anaerobic conditions. During biodegradation under aerobic conditions, carbon is transformed into carbon dioxide as shown in formula (1). C + O 2 CO 2 (1) For anaerobic biodegradation, carbon is transformed to carbon dioxide and methane according to formulas (2) and (3). C + 2H 2 CH 4 (2) C + O 2 CO 2 (3) One of the common ways to define the degree of biodegradation by measuring the carbon contained in the tested material and the gaseous carbon produced during the biodegradation, according to formula (4). Biodegradation rate (%) = ( C g C b C i ) 100% (4) where, C g: Gaseous carbon produced during degradation. This carbon stems from the CO 2 produced under aerobic conditions and both CO 2 and CH 4 under anaerobic conditions. C b: This is the gaseous carbon produced in blanc vessels in order to account for background concentrations of gaseous carbon. C i: Is the carbon contained in the tested material. The following standards are the most commonly used for the definition of biodegradability. Important parameters of the standards are temperature, duration, inoculum, presence of oxygen etc. ASTM D standard / US standard for biodegradability during composting This standard determines the degree of aerobic biodegradability of plastic material in controlled compost environment under laboratory conditions. The chosen plastic and the inoculum are placed in a composting vessel for 45 days. The inoculum must be 2 to 4 months old, well-aerated compost, deriving from municipal organic waste. The temperature is kept stable at 58 o C (± 2 o C) and the vessel is placed in the dark. Aeration, temperature and humidity are monitored regularly.

98 98 POSEKVALITETS OG MATERIALES BETYDNING FOR INDHOLDET AF FYSISKE URENHEDER I BIOPULP The experiment measures the total carbon dioxide produced over the study period, which is then translated into the biodegradability rate as indicated in fomula (4) ASTM D standard /US standard for compostability of plastic This standard is a guide for assessing the compostability of the plastics based on the results of ASTM D standard above, which assesses the biodegradation rate of plastics under composting conditions. The standard states that a plastic material can be considered compostable in the following cases: 1 minimum 60% of the organic carbon is converted into carbon dioxide when the material contains only one type of polymer. 2 minimum 90% of the organic carbon is converted into carbon dioxide when the material contains more than one co-polymer ((block copolymers, segmented copolymers, blends, or addition of low molecular weight additives). EN Norm / EU standard for compostability The European EN standard defines the requirements under which plastic can be considered compostable, and can acquire the sidling logo (European bio-plastics trademark) for compostable material (figure 2). According to this standard, the following characteristics should be tested: 1. Biodegradability 2. Disintegration during biological treatment 3. Absence of negative effects on the composting process. 4. Amount of heavy metals Figur 39 Sidling logo For the biodegradability test, the plastic should be composted under industrial composting conditions for 26 weeks (6 months) at temperature of 58 ⁰C and 50% moisture. After that period, the biodegradability ratio defined in formula (4) should be higher than 90%. The standard for this test is EN (also published as ISO 14855). The second test measures disintegration. Samples are placed in compost soil in sacks or bags. The conditions of the compost soil are moisture of at least 50% and 58 ⁰C temperature and the duration of the test is 12 weeks (84 days). After the end of the test, at least 90% of the dry weight of the plastic should be able to pass through a 2mm sieve. EN is the used standard for this test. The third test specifies the ability of the compost to support plant growth by phytotoxicity and very low regulated heavy metal content. Phytotoxicity is tested by placing 2 seed in the compost soil. Presence of plants after 10 days indicates positive plant growth conditions. Heavy metals have to be below regulated maximum values at the end of the biodegradability test.