KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder.

Transkript

1 S tat s a u t o r i s r d R v i s o r r 2 21 Sid 2 Løn contra udbytt Sid 3 Tid til gnrationsskift? Sid 4 Pas på ovrskriftrn Sid 4 Fidus llr j Sid 5 Dtailrigdom contra ovrblik SIDE 5 Aktiavancbskatning 21 Sid 6 Dn rigtig ldls Dt konstruktiv altrnativ: KRESTON DANMARK Et landsdækknd samarbjd mllm uafhængig statsautorisrd rvisionsvirksomhdr. Vi kombinrr dn mindr rvisionsvirksomhds fordl md dn stors rssourcr. Sid 7 Momspakkn ændring af rglrn for lvring af ydlsr Sid 8 Vi notrr at... Mmbr of Krston Intrnational A global association of indpndnt accountants

2 2 Løn contra UdByTTE Af Lars Bnndsgaard Andrsn, Snior Tax Managr Eftr skattrformns ikrafttrædn i januar 21 r skattsatsrn ændrt, og drmd kan prioritringn mllm løn og udbytt for 21 bliv andrlds nd tidligr år. For hovdaktionærr bør spørgsmålt om størrlsn af hnholdsvis løn og udbytt vær ét af d fast punktr vd dn årlig skattplanlægning, hvor hovdaktionærns forvntd privatforbrug skal finansirs på dn mst hnsigtsmæssig måd. Skattprocntr for bskatning af udbytt Samlt årlig aktiindkomst, hrundr udbytt Op til 48.3 kr. 28 % Ovr 48.3 kr. 42 % D nævnt bløbsgrænsr r for indkomstårt 21 og rgulrs årligt. Dr r dobblt bundgrænsr for ægtfællr. Skattprocntr for bskatning af løn Samlt prsonlig indkomst før AM-bidrag Fra kr. til 42.9 kr. 8 % Skattprocnt Skattprocnt inkl. AM-bidrag Fra 42.9 kr. til kr. Ca. 42 % Ovr kr. Ca. 56,5 % (inkl. topskat) D nævnt bløbsgrænsr r for indkomstårt 21 og rgulrs årligt. Sammnligning af skattprocntr Umiddlbart visr ovnstånd skattprocntr, at udbytt bskatts lmpligr nd løn. Dtt r imidlrtid ikk altid dn fuld sandhd, idt skattprocntr for udbytt og løn ikk kan sammnligns dirkt. Baggrundn hrfor r, at løn r n fradragsbrttigt udgift i slskabt, mns udbytt ikk kan fratrækks i slskabts skattpligtig indkomst. Dr skal sålds tillig tags højd for fradragsværdin for lønudgiftn i slskabt. Dtt kan illustrrs md følgnd ksmplr: Eksmpl 1 Md udgangspunkt i, at dn samld udgift for slskabt r nutral, sammnligns udbytt på 48.3 kr. md lønudgift på 64.4 kr. til n ugift hovdaktionær i fir forskllig situationr: a) Løn. Btalr topskat og har ovr 48.3 kr. i andn aktiindkomst b) Udbytt. Btalr topskat og har ovr 48.3 kr. i andn aktiindkomst c) Løn. Btalr kun bundskat, og har ikk andn aktiindkomst d) Udbytt. Btalr kun bundskat, og har ikk andn aktiindkomst. Bskatning hos slskabt Indkomst i slskabt før løn/udbytt Løn Skattpligtig indkomst i slskabt Slskabsskat, 25 % Slskabsindkomst til udbyttudlodning Bskatning hos prsonn Lønindkomst - Prsonskat af løn: 56,5/42 % af 64.4 kr. Udbyttindkomst Udbyttskat: 42/28 % af 48.3 kr. a) Løn (topskat) 64.4 (64.4) 64.4 (36.386) Givr udbytt llr løn dn lavst skat? Som dt frmgår, r dt ikk ntydigt, om dt r udbytt llr løn, dr givr dn lavst skat. Dr kan dog opstills følgnd tommlfingrrglr for, hvornår løn hnholdsvis udbytt givr dn lavst samld skattbtaling for n ugift hovdaktionær. Løsningrn r opstillt i prioritrt rækkfølg md dn skattmæssigt bdst løsning først: Løn op til topskattgrænsn på kr. årligt Udbytt op til grænsn for aktiindkomst på 48.3 kr. Udbytt ovr 48.3 kr. samt løn ovr topskattgrænsn på kr. bskatts stort st ns, så dn prioritrd rækkfølg afhængr af n konkrt skattbrgning. Valgt mllm udbytt og løn afhængr sålds af n konkrt skattbrgning, hvor hovdaktionærns og dnns vntull ægtfælls indkomstr r afgørnd for dn optimal sammnsætning af hævningrn fra slskabt. b) Udbytt (o. 48.3) (16.1) (2.286) c) Løn (bundskat) 64.4 (64.4) 64.4 (27.48) d) Udbytt (u. 48.3) (16.1) (13.524) Ntto udbtalt (til sammnligning)

3 3 Tid TiL generationsskifte? Af camilla Poulsn, Mastr i Skat, rvitax Et gnrationsskift indbærr t jrskift. Altså, at virksomhdn hlt llr dlvist får n llr flr ny jr. Dn llr d ny jr kan vær t familimdlm (typisk t barn), n nær mdarbjdr llr n hlt trdj. D samld ovrvjlsr i forbindls md t gnrationsskift bør også indhold d skattmæssig konskvnsr, da d kan hav stor indflydls på d rnt økonomisk btinglsr. Dr finds ikk n særlig lovgivning, som rgulrr d skattmæssig konskvnsr af t gnrationsskift. Udgangspunktt r, at dr skal btals skat af avancr, dr udløss i forbindls md ovrdragls af n virksomhds aktivr og passivr. Planlægning Dn idll løsning kan vær svær llr umulig at find. Mn vd omhygglig planlægning i tid kan man næstn altid opnå t fornuftigt rsultat, dr tilgodsr all partrs intrssr. For at undgå dispositionr, dr ftrfølgnd visr sig uhnsigtsmæssig llr måsk ndda ødlæggnd for virksomhdn llr familins frmtid, r dt nødvndigt at inddrag all konskvnsr af gnrationsskiftt båd på kort sigt og på lang sigt. Følgnd spørgsmål indgår i planlægningn: Hvornår skal gnrationsskiftt sk? Skal virksomhdn tilpasss (salgsmodning)? Hvm skal ovrtag virksomhdn? Hvad r virksomhdn værd? Hvordan finansirs gnrationsskiftt? Hvordan sr frmtidn ud? Kan gnrationsskiftt optimrs md hnsyn til skattr og afgiftr? En ting r dog sikkr. Et gnrationsskift vil sk, også slv om dt ikk r planlagt. Før llr sidn vil virksomhdns jr afgå vd dødn og virksomhdn vil ovrgå til næst gnration. Bot llr t vntult tstamnt vil bstmm, hvm dr skal ovrtag virksomhdn. Vd at forbrd og gnnmfør gnrationsskiftt i lvnd liv kan virksomhdns jr få indflydls på, hvm dr skal vidrfør virksomhdn, samt på d økonomisk btinglsr for gnrationsskiftt. Handl md skattn Vd ovrdragls til familimdlmmr og nær mdarbjdr kan man i nogl tilfæld udskyd bskatningn vd at anvnd d såkaldt succssionsbstmmlsr. Dtt btydr i praksis at næst gnration ovrtagr skattforpligtiglsn, mod at få t ndslag i købsprisn af virksomhdn. Snst praksis indn for skattrttn r, at man nu kan handl md skattn. Eksmpl En virksomhdsjr påtænkr at gå på pnsion. Virksomhdsjrn har fåt tilbudt 2 mio. kr. for sin virksomhd. Virksomhdsjrn har udskudt skattr for 1 mio. kr. Når skattn r btalt, har virksomhdsjrn 1 mio. kr. tilbag på konton. Virksomhdsjrn tilbydr nu sin nær mdarbjdr at køb forrtningn for 1 mio. kr. mod at mdarbjdrn ovrtagr skattforpligtiglsn. Vd at mdarbjdrn sålds ovrtagr skattforpligtiglsn skal dnn kun btal 1 mio. kr. for forrtningn, hvilkt r btydligt nmmr at lån nd at skull lån 2 mio. kr. Dt optimal gnrationsskift Dt optimal gnrationsskift krævr n størr planlægning især, hvis dr også r andr børn involvrt som ikk skal indgå i gnrationsskiftt af virksomhdn. Dt optimal gnrationsskift r sålds at all r involvrt i procssn, og at d børn, som ikk skal ovrtag virksomhdn vt. blivr tilgodst via t tstamnt. Skal dt optimal gnrationsskift kombinrs md mindst mulig skat, vil dt optimal vær n kombination af succssionsrglrn md dødsboskattlovn. En sådan løsning krævr, at Bots aktivr og nttoformu r undr 2,6 mio. kr., llr Afdøds skattforpligtigls r lukkt ind i t særbo som r undr 2,6 mio. kr. og afdøds hustru ikk skiftr fællsbot. Kan n sådan kombination ikk opnås, da bots aktivr og nttoformu r ovr 2,6 mio. kr., kan næst llr næst gnration ign via rglrn om skattmæssig succssion måsk bnytt sig af dnn mulighd. Afslutning Planlægningn af t gnrationsskift krævr n god fornuft og n hl dl god rådgivning. Dt afsluttnd råd r sålds, lyt til dig slv og søg altid råd og vjldning hos din rvisor og advokat. I mang tilfæld r dr ingn grund til at udskyd gnrationsskiftt.

4 4 PAS PÅ overskrifterne Af finn Elkjær, Statsautorisrt rvisor Et førnd rhvrvsdagblad bragt i dt tidlig forår ovrskriftr som Pnsionsfidus til lægr og advokatr og Ministr skal forklar ny pnsionsfidus. Læsr man tkstn, r dr ikk mgt nyt. Et rvisionsfirma har åbnbart fortagt og offntliggjort nogl brgningr, dr som ksmpl visr, at n 41-årig læg som 65-årig kan lægg 1,1 mio. DKK ovni sin pnsionsformu vd at skift til at driv sin praksis i prsonligt rgi i stdt for i slskabsform. Skull lægn vær så hldig at bliv 85 år kan fordln vær 5,5 mio. DKK. Hrfra kan man slv kstrapolr aldr og indkomst. Fidusn r, at n prson vd at driv virksomhd prsonligt i stdt for i slskabsform kan anvnd virksomhdsskattordningn md d fordl og ulmpr, dn nu har. Altså, når dn pågældnd ophørr md sin primær virksomhd, kan han fortsætt i virksomhdsskattordningn, hvis han har invstrt i ksmplvis n udljningsljligd, dr ikk nødvndigvis skal vær stor. Dt r dr ikk nogt nyt i, og rgln gældr for all, ikk blot lægr og advokatr. Og husk lig, at man startr md at skull btal skat af ralisationsgvinstr på goodwill og driftsmidlr. En næstn samtidig ovrskrift i samm blad r følgnd: Mindr kontrol md Parkn. Af tkstn, hvis budskab rptrs flittigt, frmgår, at dt hl drjr sig om, at ldlsns brtning i årsrapportn ikk længr skal rvidrs, mn blot gnnmlæss af rvisor md hnblik på at afslør fjl. Nu gældr dnn rgl jo for all slskabr og ikk kun for Parkn, mn dn pågældnd avis havd ntop i dnn priod valgt at lægg Parkn for had; drfor ovrskriftn. Mit budskab md nærværnd r: Lad vær md kun at læs ovrskriftr Læs indholdt af n artikl md skpsis og sund kritik Spørg din gn rådgivr, og lad vær md at disponr ud fra dag- og fagblad. fidus ELLEr EJ Af Torbn Madsn, Statsautorisrt rvisor Som dt frmgår af artikln Pas på ovrskriftrn, har dt vært frmm i prssn, at dt ikk længr r n god fidus at driv virksomhd i slskabsform. Dt r drimod n god fidus at driv sin virksomhd i prsonligt rgi. Årsagn til fidusn r d ændrd rglr i sidst års skattrform. Grundlæggnd r bskatningn ikk forskllig i hnholdsvis slskabsform og prsonligt rgi, hvis man anvndr virksomhdsskattordningn. Dn dl af virksomhdns ovrskud, som ikk hævs, kan bskatts md 25 %. Skattrformn har dog mdført, at dr skattmæssigt kan vær n fordl i at driv sin virksomhd i prsonligt rgi frm for i slskabsform. Skattrformn har sålds rducrt mulighdn for indskud på ratpnsionr og ophørnd livrntr. Drivs virksomhdn sålds i slskabsform, kan dr maksimalt indskyds kr. 1. (21) om årt på sådann pnsionsordningr. Drivs virksomhdn drimod i prsonligt rgi, kan dr indskyds op til 3 % af virksomhdns ovrskud (skattmæssigt rsultat før rntr mv.). Dnn særrgl gældr dog kun til og md 214, mn r n fordl for rhvrvsdrivnd, som drivr drs virksomhd i prsonligt rgi. Liglds har skattrformn mdført ændring i bskatningn af slskabrs aktibholdningr. Frmovr lagrbskatts slskabr af aktibholdningrn, hvilkt btydr at dr skal sk bskatning af værdistigningr på aktirn, uanst om stigningn r ralisrt vd t gntligt salg llr j. Drudovr har udbyttindtægtr hidtil skull mdrgns md 66 % i skattopgørlsn for slskabr. Skattrformn har ændrt på dtt, og udbyttindtægtr skal nu mdrgns fuldt ud. Problmstillingn omkring aktir r dog dn, at aktir slt ikk kan indgå i virksomhdsordningn, og t køb af aktir vil drfor bliv btragtt som n hævning, md draf følgnd bskatning. Valg af virksomhdsform handlr dog ikk kun om skat. Valg af virksomhdsform handlr også om risiko, sikkrhd, hæftls mv. Md andr ord så handlr valg af virksomhdsform om n afvjning af fordl og ulmpr. I artiklrn om pnsionsfidus, r dr aln fokusrt på d skattmæssig fordl. Artiklrn har sålds ikk bskrvt hæftlssforholdt, hvor man vd virksomhd i prsonligt rgi hæftr md hl sin prsonlig formu, hvorimod man i slskabsrgi aln hæftr md slskabts formu. Drudovr har artiklrn ikk i særligt omfang bskrvt kravt i virksomhdsordningn om, at dr skal vær rhvrvsmæssig aktivitt for at kunn oprthold virksomhdsskattordningn. Virksomhdsjrn skal drfor ftr ophør af sin primær virksomhd påbgynd ny virksomhd (f.ks. udljningsjndom) for at kunn fortsætt virksomhdsordningn, og drmd oprthold udskydls af skattn (af opspart

5 5 ovrskud). Samm krav gældr ikk i slskabsrgi, hvor dn rhvrvsmæssig aktivitt kan ophørs, hvorftr man kan bibhold slskabt udn at tilfør ny aktivitt. Drudovr vil n ændring fra drift af virksomhd i slskabsform til drift i prsonligt rgi samtidig mdfør, at dr kan opstå avancr vd salg af driftsmidlr, goodwill mv. md draf følgnd bskatning. Hvorvidt ovrdragls af n allrd tablrt virksomhd i slskabsrgi til prsonligt rgi r n god fidus llr j, afhængr af mang faktorr. Ikk kun skattmæssig faktorr. Anbfalingn r drfor at man tagr kontakt til sin rådgivr, sålds at all faktorr blivr blyst ud fra n konkrt vurdring. detailrigdom contra overblik Af finn Elkjær, Statsautorisrt rvisor Som bkndt har t luftfartsslskab for ikk læng sidn og md bhrskt succs gnnmført n børsintroduktion, og t slskab i undrholdningsbranchn gnnmførr n udvidls af dn børnotrd kapital i forårt 21. Samtidig hrmd har dr fra flr sidr vært kraftig kritik af flr pnginstituttrs information om d produktr, d mar kdsførr og sælgr. Diss forhold kan giv anldning til ovrvjlsr om, hvorvidt indholdt af dt lovmæs sig matrial, dr skal udarbjds i forbindls md ovnnævnt transaktionr, r hnsigtsmæssigt. Hvr gang dr har vært n rhvrvsskandal, hvad ntn dn har fundt std i lill Danmark llr i dt stor udland, skr dr n rglstramning læs udvidls af d krav til information, som udbydr skal mddl offntlighdn og drmd invsto rrn. Hvor mang læsr og hvor mang forstår indholdt af dnn information og i øvrigt dn norm informationsmængd, dr finds i børsnotrd slskabrs årsrapportr? Børs analy tikr og profssionll invstorr har naturligvis baggrundn for at læs og forstå matrialt, mn md dn hast, diss oft udtalr sig til prssn, kan man btvivl grundighdn i læsningn og vurdringn md dn usikkrhd, dt nu mdførr for privat invstorr, dr følgr d profssionlls råd. Fra politisk hold talr man oft om administrativ fornklingr, ligsom man læggr di vrs finansill institutionr for had for at hav vildført sagsløs invstorr. Måsk r faktum i stdt, at dn lovkrævd dtailrigdom i divrs prospktr mv. gør, at slv rlativt fornuftig og kyndig prsonr mistr ovrblikkt md fjldispositionr til følg, og at administrativ fornklingr skal skaffs gnnm ovrblik og nklhd i stdt for gnnm ny rglr. AkTiEAVAncEBESkATning 21 Af Erik Høgh, Tax partnr Bskatningn af avancr i forbindls md prsonrs aktisalg r for indkomstårt 21 følgnd: Unotrd aktir Gvinst bskatts som aktiindkomst. Tab fratrækks i andn aktiindkomst. Af ngativ aktiindkomst brgns n ngativ skat, som modrgns i slutskattn. Børsnotrd aktir Gvinst bskatts som aktiindkomst. Tab modrgns i udbyttr og gvinstr fra lignnd aktir. Ovrskydnd tab kan frmførs udn tidsbgrænsning. Hovdaktionærr For aktir rhvrvt før 19. maj 1993 givs t ndslag på 1 % pr. år. Har hovdaktionærn jt aktirn frm til og md 1998 givs dog maksimalt 25 % ndslag. Som hovdaktionær anss n prson, dr sammn md nærmst famili jr mindst 25 % af aktikapitaln llr bsiddr mr nd 5 % af stmmværdin. Ovrgangsrglr Børsnotrd aktir i bholdningr pr. 31. dcmbr 25 på undr kr (ægt-

6 6 par kr ) skal ikk bskatts, når d vd salgt har jt aktirn i mr nd tr år. Tilsvarnd vil dr ikk vær fradragsrt for tab. For mindrtalsaktionærr som har rhvrvt aktirn før dn 19. maj 1993, kan som anskafflsssum anvnds kursværdin på dtt tidspunkt i stdt for dn faktisk anskafflsssum. Sælgs aktirn md tab, skal kursn pr. 19. maj 1993 anvnds som anskafflsssum, hvis dnn r lavr nd dn faktisk anskafflsssum. For slskabrs salg af aktir r dr for indkomstårt 21 skt btydlig ændringr. Bskatningn r hrftr følgnd: Dattrslskabs- og koncrnaktir Gvinst og tab vdrørnd dattrslskabsaktir og koncrnslskabsaktir skal ikk mdrgns vd slskabrns indkomstopgørls. Som dattrslskabsaktir forstås aktir, som js af t slskab md n dirkt jrandl på mindst 1 % af aktikapitaln. Vd koncrnslskabsaktir forstås aktir, hvor dr skr sambskatning mllm slskabrn. Portføljaktir Gvinst og tab vdrørnd portføljaktir skal mdrgns i slskabrns skattpligtig indkomst uanst jrtid. Vd portføljaktir forstås aktir, dr hvrkn r dattrslskabsaktir llr koncrnslskabsaktir, hvilkt i ralittn vil sig aktir, hvor jrandln r mindr nd 1 %. Gvinst og tab opgørs ftr lagrprincippt. Ovrgangsrglr nttokurstabskonto Nttokurstabskonton skal modvirk uhnsigtsmæssig forhold i forbindls md dn ny lovgivning og opgørs som slskabts samld skattmæssig anskafflsssum for portføljaktir fratrukkt aktirns samld handlsværdi vd startn af indkomstårt 21. Saldon ndsætts md skattfri dl af udbyttr for d i bholdningn værnd aktir modtagt i årn Endvidr mdrgns anskafflsssummr og afstålsssummr på aktir jt i mr nd 3 år, dr r afståt 25. maj 29 llr snr. En positiv saldo kan frmførs til modrgning i kommnd års nttogvinst på portføljaktir. Nu også ny rglr for bskatning af obligationr gældnd fra 21 For prsonr har dr hidtil vært skattfrihd for kursgvinstr i forbindls md salg af blåstmpld obligationr (obligationr som opfyldr mindstrntn på udstdlsstidspunktt). Tab vd salg af obligationr har ikk vært fradragsbrttigd. Dtt har dog ikk vært tilfældt for obligationr i udnlandsk valuta, hvor gvinst og tab har vært hnholdsvis skattpligtig og fradragsbrttigt. Dn ny lov ændrr rglrn for blåstmpld obligationr, sålds at dr indførs n gnrl skattpligt/fradragsrt for gvinst og tab på obligationr. Ændringrn gnnmførs for at sikr, at EUrttn ovrholds. Dt skr vd at fjrn forsklln i bskatningn af obligationr i dansk kronr og frmmd valuta. Ophævlsn af skattfrihdn omfattr kun obligationr, dr rhvrvs fra og md dn 27. januar 21. Privats ksistrnd bholdning af blåstmpld obligationr vil fortsat vær skattfri ftr d hidtidig rglr. Dr indførs n bagatlgræns for kursgvinstr op til 2. kr. Er kursgvinstn for t år 2.1 kr. vil hl bløbt skull bskatts. Mrprovnut fra ophævlsn af skattfrihdn for blåstmpld obligationr anvnds til n kompnsrnd skattndsættls. Dn højst skattsats for positiv kapitalindkomst ndsætts gradvis i løbt af d næst fm år fra d nuværnd 51,5 % til 42 %. For slskabr skr dr ingn ændringr. Slskabr r gnrlt skattpligtig af kursgvinstr vd salg af obligationr, ligsom slskabr har fradrag for tab. den rigtige LEdELSE Af finn Elkjær, Statsautorisrt rvisor D snst års global finanskris har naturligt mdført øgt fokus på virksomhdrns ldls. D snst års mgn snak om dt, dr på udnlandsk btgns som Corporat Govrnanc og på dansk vl oftst som god slskabsldls, har liglds mdført t fald i dt, dr lidt rspktløst blv omtalt som tantbstyrlsr, og mdført mr profssionll bstyrlsr. Endlig har dt forhold, at bstyrlsrns ansvar d snr år r blvt mr markant i form af søgsmål og truslr om sådann mdvirkt til nærmr ovrvjl sr om virksomhdsldlsrns kvalifikationr. Tidligr var t bstyrlsshvrv oft n livsvarig tillidspost til familimdlmmr llr husadvokatn. Dtt r da hldigvis gåt af mod. Gnrlt tror jg, at bstyrlssmdlmmr i dag r gnd til at bstrid d postr og drmd dt ansvar, d har. Mn d skiftnd tidr gør, at virksomhdrns jr hl tidn bør hav fokus på, om dn siddnd bstyrls r dn rigtig. D nødvndig krav til forudsæt ningr r ikk ns i opgangs- og ndgangstidr. Nogl prsonr r god til ldls i nd gangstidr, ja sågar til gntlig krisstyring, hvor dr skal skærs i om kostningr og prsonal. Andr r bdr i opgangstidr, hvor frmsyn og udvikling r d god dydr. Andr ign r bdst til vdligholdls altså til ldls i rolig tidr. Dt r drfor min opfattls, at virksomhdsjrn og bstyrlsn rglmæssigt bør vur dr, om dn aktull bstyrlsssammnsætning r dn optimal. Dt r ikk nogn skam at for lad n b styrls, fordi tidn har ændrt sig, og dr krævs andr kvalifikationr, nd da bstyrlsn blv sammnsat og valgt.

7 7 MoMSPAkkEn Ændring Af reglerne for LEVEring Af ydelser Af chris Pdrsn, VAT Managr I dcmbr 29 vdtog rgringn lovforslag omkring implmntring af EU's momspakk i dansk momslovgivning. D ny rglr trådt i kraft pr. 1. januar 21. Ændringrn vdrørr bl.a. følgnd: Dn momsmæssig bhandling af ydlsr, dr lvrs ovr landgrænsr Indbrtningskrav på momsangivlsn (hrundr ny momskonti) og Listsystmt. Dn momsmæssig bhandling af ydlsr, dr lvrs ovr landgrænsr Fra 1. januar 21 blv momsrglrn vdrørnd lvring af ydlsr på tværs af landgrænsr ændrt radikalt. D ny rglr mdførr i alt sin nklthd, at momsn som udgangspunkt ikk skal opkrævs af sælgr, mn i stdt afrgns af købr. Dtt bnævns også omvndt btalingspligt llr mr populært Rvrs Charg. Momslovns ny hovdrgl vdr. lvring af ydlsr mdførr sålds, at momsn skal btals dr, hvor købrn har tablrt sin økonomisk virksomhd llr sit fast forrtningsstd. Konskvnsn for d dansk virksomhdr blivr som udgangspunkt: at dr ikk skal btals udnlandsk moms i forbindls md virksomhdns køb af ydlsr i udlandt, mn drimod skal virksomhdrn slv brgn momsn md 25 % og vt. fradrag dnn som købsmoms, og at d kan sælg tjnstydlsr til virksomhdr i andr EU-land udn at opkræv dansk moms. D ny rglr findr dog kun anvndls, hvor købr og sælgr r momsrgistrrt. Er aftagrn f.ks. n privatprson, vil dr fortsat skull opkrævs moms i dt land, hvor sælgr r tablrt. Følgnd ydlsr r dog, som udgangspunkt, ikk omfattt af hovdrgln: Ydlsr vdrørnd fast jndom Kulturll aktivittr, sport, kunst, vidnskab, undrvisning o.l., hrundr mssudgiftr. Rstaurationsydlsr Transport af varr til ikk-afgiftspligtig prsonr (f.ks. privatprsonr) Lastning, losning, omladning o.l. Korttidsudljning af transportmidlr Passagrbfordring. Indbrtningskrav på momsangivlsn (hrundr ny momskonti) og Listsystmt Som følg af d nklr rglr vdrørnd lvring af ydlsr indførs dr liglds nogl administrativ byrdr for d brørt virksomhdr. Virksomhdrn skal f.ks. oprtt følgnd ny momskonti, som køb og salg af ydlsr skal bogførs på: Konto for moms af køb af ydlsr fra udlandt md omvndt btalingspligt Konto for værdi af køb af ydlsr fra andr EU-land md omvndt btalingspligt Konto for værdi af EU-lvrancr af ydlsr md omvndt btalingspligt. Hrudovr r dr bl.a. indført følgnd ny fltr på momsangivlsn til indbrtning af virksomhdns køb og salg af ydlsr: Rubrik A-ydlsr I Rubrik A-ydlsr anførs værdin udn moms af køb af ydlsr i andr EU-land, hvilkt virksomhdn r forpligtigt til at afrgn moms af, ftr rglrn for omvndt btalingspligt. Rubrik B-ydlsr I Rubrik B-ydlsr anførs værdin udn moms af ydlsr, dr lvrs til andr EU-land, hvor modtagrn r btalingspligtig for momsn af ydlsrn. Listsystmt Som nogt nyt skal virksomhdr, som sælgr ydlsr ftr dn ny hovdrgl indbrtt sin salg til Listsystmt. Indbrtningspligtn hrfor trådt i kraft pr. 1. januar 21. Dt vil drmd sig, at n dansk lvrandør af ydlsr omfattt af hovdrgln, f.ks. lvring af n rådgivningsydls skal indbrtt oplysningr til SKAT om købrs hjmland, momsnummr, samt værdin af d solgt ydlsr udn moms. Angivlsspriodn r i dag kvartalt, mn blivr ftr alt at dømm afkortt til måndsvis angivls. Afkortningn af angivlsspriodn blivr først gnnmført i løbt af 211. En rækk virksomhdr vil, undr viss btinglsr, dog kunn oprthold kvartalt som angivlsspriod. Diss btinglsr r ndnu ikk offntliggjort.

8 8 Vi noterer AT... Af Erik Høgh, Tax partnr Btalingsfristn for indholdt A-skat og AM-bidrag Ordningn md udskudt krdittidr for indholdt A-skat og AM bidrag forlængs for 21. Dt r aln btalingsfristn dr udskyds, idt dr fortsat skal sk indbrtning ftr d sædvanlig fristr. Md hnsyn til d sædvanlig og d ny fristr hnvisr vi til SKATs hjmmsid Kantinordningr SKAT har udstdt t nyt styrsignal, dr fastlæggr værdir for d måltidr i prsonalkantinordningr, som arbjdsgivrn ydr tilskud til. Md d ny vjldnd værdir blivr dt lttr for arbjdsgivrn at afgør, hvornår kantingodt ikk skal indbrtts og bskatts. Formålt md at fastlægg vjldnd værdir r at fastlægg t nivau for, hvilkn pris d nklt mdarbjdr mindst skal giv for almindlig gængs kantinmad for at undgå at bliv bskattt af dt god, som arbjdsgivrs tilskud til kantinordningn rpræsntrr. Dt frmgår af styrsignalt, at hvis dn arbjdsgivrdrvn kantin srvrr almindlig gængs standardmad og -drikk, r dt SKATs opfattls, at dr r tal om t skattfrit god, hvis mdarbjdrn btalr følgnd bløb for madn: t standardmåltid kskl. drikkvarr 15 kr. t standardmåltid inkl. drikkvarr 2 kr. Ejndomsvurdring Ejndomsvurdringn for 29 for privat boligr r nu udsndt. Dt drjr sig om vurdringn pr. 1. oktobr 29. Dr vil for n rækk jndomm kunn forvnts fald i dn offntlig vurdring. Såfrmt dr r fjl i vurdringn llr dnn anss for at vær for høj llr lav, kan dr klags ovr vurdringn til vurdringsmyndighdn snst dn 1. juli 21. Mindstrntn 1/1 3/6 21 2, % Smørbrød, varm og lun rttr btragts normalt som standardmåltidr. Er dr ikk tal om almindlig gængs kantinmad, kan d vjldnd satsr ikk anvnds, og dr må fortags n konkrt vurdring. Arbjdsgivrbtalt smågodr som kaff, t, frugt m.m. som stills til rådighd på arbjdspladsn som ld i almindlig prsonalplj r fortsat skattfri. Dato Diskonton Nationalbankns udlånsrnt Fra 16. januar 29 2,75 % 3, % Fra 6. marts 29 2, % 2,25 % Fra 3. april 29 1,75 % 2, % Fra 11. maj 29 1,4 % 1,65 % Fra 8. juni 29 1,2 % 1,55 % Fra 14. august 29 1,1 % 1,45 % Fra 28. august 29 1, % 1,35 % Fra 25. sptmbr 29 1, % 1,25 % Fra 8. januar 21 1, % 1,15 % Fra 15. januar 21,75 % 1,5 % Ejndomsværdiskattn Undr hnsyn til skattstoppt får d ny vurdringr kun btydning for jndomsværdiskattn, hvis vurdringn faldr til undr 21/22 nivaut. Som brgningsgrundlag for jndomsværdiskattn anvnds dn lavst af følgnd vurdringr: Dn jndomsværdi, dr r ansat for dn pågældnd jndom pr. 1. oktobr i indkomstårt Dn jndomsværdi, dr r ansat for dn pågældnd jndom pr. 1. januar 21 md tillæg af 5 % Dn jndomsværdi, dr r ansat for dn pågældnd jndom pr. 1. januar 22. Vd tilbygning llr ombygning skal opmærksomhdn hnlds på korrkt fastsættls af 21 og 22 nivau. Ansvarshavnd rdaktør: Statsautorisrt rvisor Nils Lyng Pdrsn Rdaktion: Statsautorisrt rvisor Finn Stn Christnsn Statsautorisrt rvisor Finn Elkjær Statsautorisrt rvisor Torbn Madsn Statsautorisrt rvisor Svnd Thrchilsn Rdaktørr, Thomson Rutrs Profssional A/S Majbritt Cordt og Birgitt Strang Dsign/Sats: Thomson Rutrs Profssional A/S Tryk: Silkborg Bogtryk ISSN nr.: Rdaktion afsluttt d. 26. april 21