Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år

Transkript

1

2 Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2002

3 Titel : Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år (DSM_plan2002-final 0) Rapport kategori : Planlægning Forfatter : Gasselskabernes DSM-sekretariat Bent Karll, DSM - koordinator Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : DSM-sekretariat Forside : "DSM-plan i knop" Foto: Jean Schweitzer, DGC ISBN :

4 DGC 1 Indhold Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 DSM-budgettering for perioden Aktivitetsniveau og besparelser i de enkelte selskaber 4 Forventet CO 2 reduktion 5 Koordinering mellem de enkelte gasselskaber 5 Kortlægning, fremskrivning og energisparepotentialer 5 Koordineret planlægning 6 DONG's energispareaktiviteter 7 Basisdelen 7 Privatkunder 7 Industri, Handel og Service 8 Generel information 9 Mål for besparelser 9 HNG's energispareaktiviteter 10 Energispareudvalg 10 Kundetilslutninger 10 Privatkunder 10 Industri, Handel og Service 11 NGF's energispareaktiviteter 13 Basisdelen 13 Privatkunder 14 Industri, Handel og Service 14 Generel information 15 Mål for besparelser 16 Midt-Nord's energispareaktiviteter 17 Privatkunder 17 Industri, Handel og Service 18 Mål for besparelser 19

5 DGC 2 Tværgående aktiviteter, samarbejdsorganets aktiviteter 20 Tværgående kampagner 20 Kampagne for energiledelse 20 Udvikling af rådgivning af mindre virksomheder 20 Informative gasregninger 20 Udvikling af planlægningen og dokumentationsgrundlaget 21 Kontoplaner 21 Tekniske og økonomiske forudsætninger 21 Registreringssystem til resultater 21 Værktøjer til prioritering og budgettering 21 Kundekategorier 22 Kompetenceopbygning 22 Øvrige forhold 23 Evalueringsprojektet 23 Arbejdsgrupper om dokumentationsmetoder 23 Arbejdsgrupper om husmærkning 23 Udlicitering 24 Bilag 1: Budget Bilag 2: Nøgletal for selskaberne 26

6 DGC 3 Indledning Gasselskaberne har i 2001 etableret et fællesorgan for samarbejde om energispareaktiviteter, et DSM-Udvalg med en repræsentant fra hvert distributionsselskab og med Dansk Gasteknisk Center, DGC som sekretariat. Udvalget udfører og koordinerer aktiviteter i medfør af bekendtgørelse om energispareaktiviteter i naturgasdistributions- og naturgasforsyningsselskaber (nr.56 af 29. januar 2001). Udvalget varetager endvidere det nødvendige samarbejde om energispareaktiviteter med relevante partnere. Det er gasselskabernes DSM-udvalg og -sekretariat, der har koordineret og sammenfattet plan for energispareaktiviteterne i 2002 for de fire naturgasdistributionsselskaber: DONG Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) Naturgas Fyn I/S (NGF) Naturgas Midt-Nord I/S (Midt-Nord) Selskaberne understreger at planen skal ses, som det foreløbige resultat af arbejdet med at opbygge den nødvendige organisation, planlægning og dokumentation i selskaberne for at håndtere energispareaktiviteterne. Det bemærkes at Naturgas Fyn deltager i DSM-Udvalget med en fast ekstern repræsentant fra Energirådgivning Fyn. Opbygningen i selskaberne medfører bl.a. at kvantificeringen af den forventede gasbesparelse og CO 2 reduktion er præget af stor usikkerhed. Ikke alle tallene er velunderbyggede og nogle selskaber har ikke kunnet give oplysninger. De absolutte besparelsestal i Plan 2002 må defor snarere betragtes som en illustration af hensigten for de følgende års planlægning. Baggrund Naturgasdistributionsselskaberne har hver især udarbejdet bidrag til denne plan for energispareaktiviteter i 2002, samt forberedelser af planlægning for efterfølgende år. Bidragene er koordineret af DSM-udvalget og sammenfattet af sekretariatet. Planen er baseret på de rammer, som Energistyrelsen og gasselskaberne drøftede d. 1. august 2001, herunder bekendtgørelse om energispareaktiviteter i naturgasdistributions- og naturgasforsyningsselskaber (BEK nr. 56 af 29. januar 2001) samt aftale om Naturgasforsyning og Energisparelser af 29. maj Desuden har man støttet sig til notatudkast Energistyrelsen, J.nr

7 DGC 4 Sammenfatning Gasdistributionsselskaberne vil i 2002 udbygge de organisatoriske rammer for selskabernes indsats, opbygge kompetencerne i selskaberne, udbygge dokumentations- og analysegrundlaget, styrke samarbejdet mellem selskaberne og herunder ikke mindst etablere samarbejdsstrukturer og værktøjer med henblik på at planlægningen af selskabernes aktiviteter kan ske på et systematisk grundlag. Det er målet, at kunne benytte grundlaget i efteråret 2002, når selskaberne skal udarbejde planen for besparelsesaktiviteterne i 2003 og DSM-budgettering for perioden 2002 Gasdistributionsselskabernes energispareaktiviteter i 2002 er budgetteret til 19 mill. kr. i henhold til det samlede budget bilag 1. Indsatsen er opgjort i budgetskemaet i forhold til områderne: Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Andet Offentlige, stat, amt og kommmune Der er samlet budgetteret med ca. 30% for hver af de tre første områder og 10% for generel information (jvf. bilag 2). Der er ligeledes foretaget en opdeling i tre aktivitetskategorier 1. Målbar 2. Præstation 3. Pilot projekter Målbar aktivitet er karakteriseret ved, at der kan opgøres en besparelse, som direkte resultat af indsatsen. Præstationsaktiviteter er karakteriseret ved, at indsatsen måles på sit omfang, som kan være undervisning af skoleklasser eller antallet af besøgende på en udstilling. Der angives ikke en energibesparelse, som resultat af indsatsen. Pilot projekter betegner aktiviteter, som har engangskarakter, f.eks. etablering af en permanent udstilling eller uddannelse af medarbejdere til en ny type opgaver. Der er samlet budgetteret med ca. 42% for målbar og for præstationsaktivitet og 15% for pilot projekter (jvf. bilag 2). Aktivitetsniveau og besparelser i de enkelte selskaber Energispareindsatsen varierer fra selskab til selskab, som det fremgår af nøgletallene bilag 2. I samlet indsats ligger Midt-Nord højest med 0,011 kr./m 3 medens NGF og DONG ligger lavest med hhv. 0,004 og 0,005 kr./m 3.

8 DGC 5 Selskaberne yder en 2-4 gange større indsats pr. m 3 på privatkunders forbrug i forhold til industri, handel og service. For NGF er forholdet dog omvendt. Ingen selskaber har planlagt en indsats på det offentliges forbrug. Forventningerne til gasbesparelser er præget af stor usikkerhed og selskaberne tager forbehold for de oplyste tal, som oplyst i indledningen. Forventet CO 2 reduktion Naturgassens bidrag til CO 2 reduktion kan opgøres som summen af besparelser og den konverteringsgevinst der opstår fra el til gas eller fra olie til gas. Forventningerne til CO 2 reduktion er stærkt påvirket af, at ikke alle selskaberne har data for besparelser på privat forbrug eller for omfanget af konverteringer fra el til gas. Derfor er selskabernes nøgletal ikke direkte sammenlignelige i år. Samlet forventes der omtrent samme CO 2 reduktion på privatkunder som på industri, handel og service. Selskabsindsatsen for at opnå en årlig reduktion på 1 kg CO 2 er samlet opgjort til 0,90 kr. (Dette tal må ikke forveksles med CO 2 skyggepris). Det bemærkes dog, at også andre aktører herunder Elsparefonden medvirker til denne CO 2 reduktion. Man kan opgøre naturgassektorens relative CO 2 reduktion, dvs. summen af besparelse og konverteringsgevinst i forhold til den CO 2 emission, som skyldes brug af naturgas i samme forbrugsgrupper. Den forventede relative CO 2 reduktion er opgjort til 0,3%, bl.a. som resultat af Naturgasselskabernes DSM indsats i år Den relative reduktion varierer mellem selskaberne, jvf. bilag 2 fra 0% til 0,5% hvor det laveste tal skyldes manglende datagrundlag om besparelser og konverteringer som nævnt ovenfor. Hvis den relative reduktion kan fastholdes og gentages på det høje niveau i de følgende 10 år, vil der være akkumuleret en reduktion på 5%. Baggrunden for betragtningen er, at CO 2 reduktionen anses for at have varig karakter, idet den i det væsentlige er knyttet til anlægsændringer med lang levetid. Tallet kan således sammenlignes med Danmarks samlede målsætning for CO 2 besparelse. (21% reduktion i i forhold til 1990) Koordinering mellem de enkelte gasselskaber Kortlægning, fremskrivning og energisparepotentialer Grundlaget for kortlægning, fremskrivning og energisparepotentialer som skal benyttes til planlægningen af energispareaktiviteterne vil blive påbegyndt i 2002, med henblik på at forbedre grundlaget forud for den næste toårige planlægning i slutningen af året.

9 DGC 6 Koordineret planlægning Af hensyn til sammenhængen med en overordnet planlægning af transmissionen og distribution af gas, forsyningssikkerhed og den samlede effektivitet i gassystemet skal planlægningen af energispareaktiviteterne i nødvendigt omfang være koordineret med naturgastransmissionsselskabet. Indlednigsvis er effekten af besparelserne meget begrænset i forhold til den overordnede kapacititsplanlægning hvorimod selskaberne er opmærksomme på at, en indsats for at gøre udvalgte forbrugere brændselsfleksible, f.eks. ved brug af olie hurtigt kan få betydning.

10 DGC 7 DONG's energispareaktiviteter DONGs DSM-aktiviteter vil være opdelt i ydelser målrettet henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Rådgivningen vil hvor det er muligt - tage udgangspunkt i en helhedsrådgivning, hvor der inddrages såvel naturgas som el. For at sikre målsætningen omkring helhedsrådgivning har DONG indgået et formelt samarbejde med følgende elforsyningsselskaber omkring den praktiske udførelse af rådgivningen: Sydvest Energi, ESS, TRE-FOR, Energi Midt, Energi Horsens, SEAS og NVE. DONGs samlede DSM-budget for 2002 udgør kroner, fordelt på områderne Basisdelen, Privatkunder, Industri, Handel & Service samt Generel information. Basisdelen Budgettet for basisdelen udgør kroner, hvoraf ca. en tredjedel er pilotomkostninger, hovedsageligt til uddannelse af medarbejdere. Aktiviteterne i basisdelen omfatter: Deltagelse i fælles DSM-udvalg og DSM-sekretariat med de øvrige naturgasselskaber og DGC, hvor erfaringer udveksles og aktiviteterne koordineres og resultaterne opsamles. Uddannelse af alle kundevendte medarbejdere ansat indenfor Kundeservice, salg og installation, således at den enkelte kunde altid ville kunne få svar på spørgsmål omkring ernergisparerådgivning. Naturligvis skal den enkelte medarbejder ikke kunne alt, men alle skal have en grundlæggende viden, der sikrer, at kunden kan guides videre til den optimale rådgivning. Deltagelse i Energispareudvalg. DONG deltager i de syv energispareudvalg, der p.t. er nedsat i DONGs forsyningsområde. Udvalgene fordeler sig med fem i Jylland (Trekantsområdets Energispareudvalg, Horsens og omegns Energispareudvalg, Energispareudvalg Sydvestjylland, Energispareudvalg Sydvestkysten, Energispareudvalg Sønderjylland Øst) og to på Sjælland (Energispareudvalg Vestsjælland og Energispareudvalg Region Næstved). Ledelse og administration. Privatkunder Budgettet for privatkunder udgør kroner. DONG har i alt ca privatkunder med et samlet forbrug på ca m 3 naturgas årligt.

11 DGC 8 DSM-rådgivningen overfor privatkunderne vil omfatte følgende ydelser: Individuel rådgivning, som udøves enten ved kunders personlige fremmøde i EnergiCentrene, som DONG har etableret i Jylland i samarbejde med de lokale elforsyningsselskaber eller ved DONGs besøg ved kunden (gasmekanikere eller konsulenter). Den individuelle rådgivning omfatter anskaffelse og brug af energiudstyr og har til formål at få kunderne til at vælge energieffektive apparater med gode brugsegenskaber og at påvirke kundernes energiadfærd i energioptimal retning. Telefonrådgivning, som ydes om anskaffelse og brug af energiudstyr. Telefonrådgivningen kan ydes af såvel DONGs ansatte som af EnergiCentrene i Jylland. Voksenundervisning/Temaarrangementer, som kan have form af foredrag med praktiske forsøg med inddragelse af deltagerne i forskellige aktiviteter. I arrangementernes indhold lægges der vægt på energi, miljø, økonomi og brugsegenskaber. I Jylland samarbejder DONG med fem EnergiCentre, hvor boligkunder kan hente råd og vejledning omkring energi og miljø. EnergiCentrene er etableret i forbindelse med de lokale elforsyningsselskabers udstillinger, der nu også omfatter udstilling af naturgaskedler, naturgaskomfurer, naturgastørretumblere, solvarme og eventuelt andet relevant materiel. DONG udarbejder kampagner, som skal fremme udskiftningen af ældre naturgasanlæg til nye energirigtige installationer. Alle folkeskoler i DONGs forsyningsområde skal have tilbud om undervisning i naturgas med udgangspunkt i generel information, energioptimering og sikkerhed. I Jylland vil undervisningen blive udført af husholdningskonsulenter og energirådgivere ved EnergiCentrene, dermed tager undervisningen udgangspunkt i såvel naturgas som el, således at der kan blive tale om hele Energiskoledage Industri, Handel og Service Budgettet for erhvervskunder udgør kroner. DONG har i alt ca erhvervskunder med et samlet forbrug på ca m 3 naturgas årligt. DSM-rådgivningen overfor erhvervskunderne skal tage udgangspunkt i at rådgive modtagerne om effektiv energianvendelse og identifikation af potentialet for energibesparelser.

12 DGC 9 Rådgivningen udføres som helhedsrådgivning efter følgende koncept: Trin 1 Indsamling af virksomhedsdata og bygningsoplysninger Trin 2 Kortlægning af energiforbrug og bygningstilstand Trin 3 Analyse af besparelsesmuligheder Trin 4 Opfølgning på anbefalede energibesparelser Erhvervskunder kan endvidere tilbydes temaarrangementer, som om muligt arrangeres i samarbejde med lokale/centrale brancheforeninger. Generel information Budgettet for Generel Information udgør kroner, hvoraf ca. halvdelen er pilotomkostninger, hovedsageligt til udarbejdelse af en ny hjemmeside omkring energisparerådgivning. Aktiviteterne indenfor generel information omfatter: DONG vil i løbet af 2002 oprette en ny Internet-side vedrørende energisparerådgivning. Hjemmesiden vil indeholde relevante informationer og links målrettet såvel privatkunder som erhvervskunder. DONG vil løbende informere omkring energisparerådgivning via artikler og brochurer. Informationen kan være af enten generel orientering eller mere målrettet specifikke emner som eksempelvis klimastyring, efterisolering o.lign. I forbindelse med indførelsen af nyt Edb-system til afregning af DONGs kunder vil der blive udarbejdet informative gasafregninger, hvor det er muligt for kunden at følge forbrugsudviklingen. DONG vil via artikler og anden redaktionel omtale forsøge at påvirke potentielle forbrugere af naturgas til at skifte til naturgas i de tilfælde, hvor det kan ske med CO 2 -reduktioner til følge. I forbindelse med øvrige mødeaktiviteter med VVS-branchen vil DONG behandle emner, der skal påvirke VVS-installatørerne til også at rådgive energiog miljørigtigt i deres arbejde. Mål for besparelser Målsætningen for erhvervskundeområdet er, at der skal anvises besparelser på minimum m 3 naturgas årligt, mens de realiserede besparelse skal udgøre minimum m 3 naturgas. Da det ikke er muligt, at måle resultatet (naturgas og CO 2 -besparelser) af de enkelte ydelser for privatkundeområdet, er målsætningen, at ydelserne samlet skal bidrage til en besparelse på m 3 naturgas årligt samt en samlet årlig CO 2 - reduktion på kg.

13 DGC 10 HNG's energispareaktiviteter År 2002 vil være et opbygningsår med hensyn til DSM-ydelser. HNG har altid ydet energirådgivning ved salg og tilsyn samt igennem DGC bidraget til energi- og demoprojekter med det formål at forbedre gassens konkurrenceevne og udbrede kendskab til gassens energi- og miljømæssige fordele. Energirådgivningen vil fremover blive tilpasset kravene i bekendtgørelse nr. 56 om energispareaktiviteter i naturgasdistribution. Det medfører: Udarbejdelse af DSM-plan DSM-budgetter Dokumentation for anvendte ressourcer og resultater Uddannelse af medarbejdere Samarbejde med andre forsyningsselskaber med henblik på at give en helhedsrådgivning Etablering og deltagelse i energispareudvalg Energispareudvalg I HNG's område er der i alt etableret 6 energispareudvalg. Disse energispareudvalg dækker hele HNG's forsyningsområde. Etablering er sket i samarbejde med de øvrige forsyningsselskaber. Sekretariatsfunktionen er delt mellem selskaberne. HNG har fået tildelt sekretariatsfunktionen for et udvalg. Kundetilslutninger HNG har følgende kundekategorier: Samlet forbrug m³/år stk. husholdningskunder stk. villakunder ( m³/år) stk. erhvervskunder stk. erhvervskunder er DONG's kunder Tallene er excl. levering til kraftvarme- og fjernvarmekunder. Privatkunder Privatkunder vil få tilbudt energirådgivning ved: køb af naturgas besøg i HNG's udstilling idriftsættelse og syn af gasinstallation telefonrådgivning

14 DGC 11 Kunderne vil blive informeret om energibesparelser ved: HNG's hjemmeside kundeblade brochurer informative gasregninger Kunderne bliver tilbudt energirådgivning om: forbedring af klimaskærmen energioptimering af gas og el-udstyr teknisk isolering af rør, kedel og varmtvandsbeholder korrekt brug af klimastyring, natsænkning, m.v. varmestyring på det vamefordelende anlæg herunder termostater, rumtermostat, varmtvandsproduktion solvarme adfærdsmønstre HNG's udstilling vil få en vigtig rolle med hensyn til energirådgivning til privatkunder. I dag består udstillingen af ni bryggers-, køkken- og entremiljøer, hvor der er installeret diverse gasudstyr. Udstillingen har haft ca besøgende pr. år, hvoraf ca. halvdelen er gaskunder, som overvejede udskiftning af gaskedel. Udstillingen vil blive udvidet arealmæssigt og vil i samarbejde med NESA også udstille el-udstyr, således at kunden kan blive rådgivet om energibesparelser på elog gasudstyr. Hertil vil kunderne blive tilbudt rådgivning om klimaskærm i form af brochure og nøgletal, således at der kan gives en helhedsrådgivning. NESA og HNG har indgået en aftale om i fællesskab at etablere skoleundervisning. Undervisningen skal målrettes til folkeskolens emneuge om energi. Aftalen dækker skoleåret , hvor der vil blive gennemført 40 undervisningsseancer. Skolematerialet vil blive udviklet i fællesskab og bliver tilgængelig på NESA's og HNG's hjemmesider. Industri, Handel og Service HNG har erhvervskunder med et forbrug som begynder ved m³/år. Heraf har 575 kunder et forbrug større end m³/år og 95 et forbrug over m³/år.

15 DGC 12 Kunder mellem m³ til m³ vil få tilbudt energirådgivning, som forbrugere med et årsforbrug mindre end m³/år, men suppleret med kampagner målrettet de enkelte brancher. Kunder over m³/år vil blive tilbudt individuel energirådgivning udført i samarbejde med el-forsyningsselskaberne, således at der kan tilbydes en total rådgivning.

16 DGC 13 NGF's energispareaktiviteter Naturgas Fyn startede energispareaktiviteterne i 1999, hvor der forsøgsvis blev gennemført energirådgivning på en fynsk virksomhed. I år 2000 blev rådgivningsaktiviteterne forøget, og der blev ydet energirådgivning til 3 fynske virksomheder. I løbet af 2001 er Naturgas Fyn gået ind i et formelt samarbejde på landplan om energispareaktiviteter med de øvrige gasselskaber. Rådgivningsaktiviteterne er også i 2001 forøget. I løbet af 2002 udarbejdes den første DSM plan, dels en lokal plan for Naturgas Fyn og dels en for gasselskaberne samlet. Rådgivningsaktiviteterne er forøget i forhold til det foregående år. Arbejdet med DSM plan og rådgivning af virksomheder udføres af Energi Rådgivning Fyn. Rådgivning af mindre kunder varetages af Naturgas Fyn's egne medarbejdere. Naturgas Fyn samlede DSM-budget for 2002 udgør kr. fordelt på områderne Basisdelen, Privatkunder, Industri, Handel & Service samt Generel information. Basisdelen Budgettet for basisdelen udgør kr. hvoraf ca. 17% er pilotomkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med uddannelse af medarbejdere. Aktiviteterne i basisdelen omfatter: Deltagelse i fælles DSM-udvalg og DSM-sekretariat med øvrige naturgasselskaber og DGC, hvor erfaringer udveksles og aktiviteterne koordineres og resultaterne opsamles Uddannelse af alle kundevendte medarbejdere ansat indenfor kundeservice, salg og installation, så den enkelte kunde altid vil kunne få svar på spørgsmål omkring energisparerådgivning. Den enkelte medarbejder skal ikke kunne alt, men alle skal have en grundlæggende viden, der sikrer, at kunden kan guides videre til den optimale rådgivning Deltagelse i Energispareudvalg. Naturgas Fyn deltager i energispareudvalg Fyn Ledelse og administration

17 DGC 14 Privatkunder Budgettet for privatkunder udgør kr. Naturgas Fyn har i alt ca privatkunder med et samlet forbrug på ca. 60 mio. m 3 n naturgas årligt. DSM-rådgivningen overfor privatkunderne vil omfatte følgende ydelser: Individuel rådgivning udøves enten ved kunders personlige fremmøde i Energi og Miljøcentret i Odense Banegårdscenter, som Naturgas Fyn har etableret i samarbejde med de lokale elforsyningsselskaber, eller ved besøg af gasteknikere eller konsulenter fra Naturgas Fyn. Den individuelle rådgivning omfatter anskaffelse og anvendelse af gasforbrugende udstyr på en energirigtig måde Telefonrådgivning ydes om anskaffelse og brug af gasforbrugende udstyr. Telefonrådgivning kan ydes af såvel Naturgas Fyns ansatte som af Energirådgivning Fyn I Energi og Miljøcentret i Odense Banegårdcenter kan privatkunder se udstilling af naturgaskedler, naturgaskomfurer og naturgastørretumblere, samt brochurer og vejledninger til gasforbrugende udstyr. Industri, Handel og Service Budgettet for erhvervskunder udgør kr. Naturgas Fyn har i alt ca. 700 erhvervskunder med et samlet forbrug på ca. 130 mio. m 3 n naturgas årligt. DSM-rådgivningen overfor erhvervskunderne skal tage udgangspunkt i at rådgive kunderne om effektiv energianvendelse og identificere potentialet for energibesparelser. Rådgivningen udgøres på Fyn af energirådgivere ved Energi Rådgivning Fyn efter følgende koncept: Trin 1 Indledende møde, indsamling af virksomhedsdata og bygningsoplysninger Trin 2 Kortlægning af energiforbrug, vurdering af indsatsområde Trin 3 Analyse af besparelsesmuligheder, rapport og afleveringsmøde Trin 4 Opfølgning på anbefalede energibesparelser For Naturgas Fyns erhvervskunder vil rådgivningen omfatte naturgasdelen, som i mange tilfælde vil blive udført samtidig med elrådgivningen. Erhvervskunder kan endvidere tilbydes temaarrangementer, som hvis det er muligt arrangeres i samarbejde med lokale/centrale brancheforeninger.

18 DGC 15 Generel information Budgettet for Generel Information udgør kr. hvoraf ca. 3% er pilotomkostninger, hovedsageligt til indarbejdelse af energisparerådgivning på Naturgas Fyns hjemmeside. Aktiviteterne indenfor Generel Information omfatter: På Naturgas Fyns hjemmeside vil der i løbet af 2002 blive oprettet energisparerådgivning med relevant information, rådgivning og links målrettet mod både private og erhvervskunder Naturgas Fyn vil løbende informere omkring energisparerådgivning via artikler og brochurer. Informationen kan være generel eller mere målrettet mod specifikke emner som f.eks. klimastyring, efterisolering o.lign. Naturgas Fyn vil udarbejde gasafregninger, så det er muligt for kunden at følge forbrugsudviklingen Naturgas Fyn vil via artikler og annoncering forsøge at påvirke potentielle kunder til at bruge naturgas, hvor det kan ske med CO2-reduktion til følge Alle folkeskoler i Naturgas Fyns forsyningsområde tilbydes undervisningsmateriale i samarbejde med el- og fjernvarmeselskaberne. Materialet vil lægge vægt på: Generel information om energiformerne Energibesparelse Sikkerhed I forbindelse med øvrige mødeaktiviteter med VVS-branchen vil Naturgas Fyn påvirke VVS-installatørerne til at rådgive energi- og miljørigtigt i deres arbejde.

19 DGC 16 Mål for besparelser I år 2002 vil der på erhvervskundeområdet ved årsskiftet, blive lavet en gennemgang af de udførte energirådgivningsrapporter med vægt på følgende: Hvor stor en besparelsesmængde er anvist Hvor stor en besparelsesmængde er realiseret På privatkundeområdet er det vanskeligt at måle naturgas og dermed CO 2 besparelser på de enkelte ydelsesområder. Ved årsskiftet vil der blive lavet en vurdering med vægt på følgende: Hvor mange gamle naturgaskedler er blevet udskiftet med nye mere energivenlige Ved nye installationer vurderes det om der er installeret en større procentdel naturgaskedler med høj virkningsgrad end i 2001 Ovennævnte tiltag vil gøre det muligt at angive realistiske besparelses mål i fremtiden.

20 DGC 17 Midt-Nord's energispareaktiviteter Selskabet har udformet en politik for området, som indgår som et element i selskabets kvalitets- og miljøsystem, som er ISO-certificeret af Dansk Standard efter ISO Af politikken fremgår det at: Formålet med at gennemføre vederlagsfri energirådgivning er at sikre realisering af energibesparelser gennem opfyldelse af kundernes behov samtidig med, at distributionsselskabet lever op til de lovgivningsmæssige forpligtigelser. Da Naturgas Midt-Nord har valgt at gennemføre de planlagte energispareaktiviteter udenfor eget hus, og i samarbejde med andre forsyningsselskaber, har selskabet i den forbindelse en lokal placering i forhold til alle kunderne, hvorfor kundernes adgang til rådgivning og vejledning om energibesparelser er kendt, da specielt elsektoren har årelang tradition og erfaring på området. Samarbejderne omkring udførelse af energispareaktiviteter giver kunderne mulighed for at få rådgivning og vejledning omkring alle energiområder på en adresse, ved et telefonopkald eller ved et konsulentbesøg. Effektiv og kundevenlig rådgivning der også for de involverede forsyningsselskaber giver gode synergieffekter for gennemførelse af den ikke - kommercielle rådgivning, samtidig med at de kommercielle aktører der naturligt skal involveres i realisering af de anviste besparelsesmuligheder, har let adgang til kompetente samarbejder med kvalificerede rådgiverteams. Privatkunder Rådgivningspotentiallet er privatkunder med et årligt gasforbrug på m3. Naturgas Midt-Nord har etableret rådgivningskocept for de mindre kunder, således at de forskellige aktiviteter supplere hinanden, og primært baseret på rådgivning gennem informationsmateriale, såsom brochurer, aflæsningsbøger, hjemmeside med gode råd om energibesparelser og pc-baseret energiregistreringsprogrammer. Udover informationsaktiviteterne tilbydes : udstilling af gasforbrugende udstyr på 7 energicentre udstilling af gasforbrugende udstyr på Midt-Nord hovedkontor. telefonrådgivning individuel rådgivning på de etablerede udstillingsadresser eller ved konsulentbesøg konverteringsrådgivning skoleundervisning De etablerede udstillinger er placeret på energicentre som også har udstillinger af hårde hvidevarer, således at kunderne ved henvendelse på en adresse kan se og få

21 DGC 18 rådgivning om alle relevante apparater og områder. I forbindelse med udstillingerne gennemføres der tema- og demoarrangementer, der også omfatter anvendelse og brug af gasforbrugende apparater f.eks, gaskomfurer. Personalet på udstillingerne har også stor erfaring med rådgivning af kunder ved telefonisk henvendelse, hvorfor kunderne kan få relevant telefonrådgivning enten ved direkte kontakt til Naturgas Midt-Nord eller til en af udstillingerne. I øvrigt kan de energicentre, hvor der ikke er etableret udstilling også yde kvalificeret telefonrådgivning på gasområdet. Individuel rådgivning omfatter bl.a. konsulentbesøg med rådgivning på alle energiarter. I samarbejde med Energi- og Miljøcenter Viborg, er der udarbejdet et koncept for denne aktivitet, således at et sådant konsulentbesøg kan gennemføres på en time incl. udarbejdelse af rapport til kunden. Konceptet er på vej til at blive introduceret på alle energicentre som Naturgas Midt-Nord har samarbejde med. Undervisning af skoleelever om energibesparelser i relation til naturgas gennemføres med udgangspunkt i et undervisningsmateriale som DONG har udarbejdet. Midt-Nord har indgået aftaler med el-selskaber som dækker hele selskabet forsyningsområde om at gennemføre skoleundervisning i samarbejde, således at elselskaberne har kontakt til alle skolerne og gennemfører undervisningen ved afholdelse af energiskoledage. Midt-Nord bidrager med økonomisk tilskud til undervisningen og forventer i fremtiden at komme i kontakt med ca skolelever pr. år i forbindelse med skoleundervisningen. Industri, Handel og Service Rådgivningspotentiallet er 2750 kunder med et årligt forbrug på m3. Naturgas Midt-Nord gennemfører energispareaktiviteter overfor disse kunder som en opsøgende, koordineret og prioriteret indsats sammen med el-selskaberne overfor fælles kunder, for derigennem at yde en effektiv og kundevenlig rådgivning, som tager udgangspunkt i kundens behov og situation, samtidig med at en koordineret og fælles indsats giver synergieffekt i forsyningsselskaberne aktiviteter. Resultatet af denne form for rådgivning er et beslutningsgrundlag der dækker alle energiarter, samtidig med at det åbner gode muligheder for synergieffekt mellem de ikke-kommercielle aktiviteter og de kommercielle aktører, der skal involveres for at sikre høj grad af realisering af de anviste besparelsesmuligheder. Konceptrådgivning gennemfører med udgangspunkt i og støtte af el-sektorens koncept for energirådgivning, og gennemføres i de situationer hvor kunden har behov for et overblik over energiforbruget i hele virksomheden, for derved at kunne prioritere og træffe beslutninger om realisering af energieffektiviseringer. Rådgivningen resulterer i en rapport til kunden, som indeholder en komplet kortlægning af virksomhedens energiforbrug, analyser af besparelsesmuligheder samt konkrete besparelsesforslag incl. de nødvendige økonomiske overslag. Denne type for rådgivning er erfaringsmæssigt den der giver mindst realiseringsgrad af de anviste besparelsesmuligheder.

22 DGC 19 Individuel rådgivning tager udgangspunkt i kundens aktuelle behov for at få gennemført delrådgivning på energiforbruget, og meget ofte i forbindelse med at kunden skal træffe beslutninger om investeringer eller ændringer der også berører energiforbruget. Resultatet af rådgivningen er en kort rapport, som i mange situationer er en opsummering på de realiserede energibesparelser. Denne type rådgivning giver en meget høj realisering af de anviste besparelsesmuligheder. Nyanlægs- / konverteringsrådgivning gennemføres for at medvirke til anvendelse af de nyeste energieffektive teknologier, primært ved at få kunder og kundernes traditionelle rådgivere til at sætte fokus på totaløkonomi i forbindelse med energiforbrugende udstyr - totaløkonomi hvor både investering og driftøkonomi inddrages i beslutningsgrundlaget. Indsatsen på området har naturlige barrierer, primært i form af vanskelighederne med at give energirådgiverne lejlighed til at blive involveret i et projekt på et så tidligt tidspunkt, at der er reelle muligheder for at få de energieffektive teknologier inddraget. Resultatet af rådgivningen er oftest indehold i de projekter der realiseres, og energibesparelsen opnås ved at sammenligne den traditionelle løsning med den energieffektive. Mål for besparelser Naturgas Midt-Nord har udarbejdet målsætninger for indsatsen overfor de større kunder og gennem de senere år er der også arbejdet med opfølgning på resultatet af indsatsen. Målet er: Besparelse Konvertering Anvist MWh MWh Realisering MWh MWh Målet for realisering af de udarbejdede forslag til energieffektiviseringer er 60% af de anviste besparelser og 75% af de anviste konverteringer.

23 DGC 20 Tværgående aktiviteter, samarbejdsorganets aktiviteter Tværgående kampagner Gasselskaberne vil så vidt muligt gennemføre kampagner i samarbejde med El- og varmesektoren, Elsparefonden og Energistyrelsen. Kampagne for energiledelse Gasselskaberne har ingen planer om at gennemføre en kampagne for energiledelse i virksomheder i Hvis Energistyrelsen eller de øvrige energiselskaber tager initiativ til at gennemføre en kampagne i efteråret 2002 eller eventuelt i 2003, vil gasselskaberne søge disse aktiviteter indpasset og koordineret med øvrige aktiviteter. Den konkrete udformning af kampagnen vil blandt andet bygge på erfaringerne fra kampagnen i år 2001, som gasselskaberne deltog aktivt i. Udvikling af rådgivning af mindre virksomheder Efter bortfald af Energistyrelsens CO 2 -tilskud til industrien er gasselskabernes påtænkte særlige indsats i forhold til mindre virksomheder revideret. Det planlægges, at DGC udarbejder løsninger rettet mod småvirksomheder, og udarbejder informationsmateriale på dette grundlag som hjælp til virksomhederne. Gasselskaberne udvælger virksomheder og distribuerer materialet, og der udføres i begrænset omfang individuel rådgivning. Informative gasregninger I bekendtgørelserne om el, gas og varmeselskabernes energispareaktiviteter er det fastsat, at der skal udarbejdes informative regninger til kunderne. På elområdet har ELFOR nedsat en arbejdsgruppe der har arbejdet med fælles minimumskriterier for de informative elregninger. Gasselskaberne deltager i Enervisions projekt: Brugerundersøgelse fase 1 - Informative elregninger og fase 2 - Energiformidling på Internettet. Med udgangspunkt i skitseforslag til informative og normative energiregninger undersøges forbrugernes forståelse af og holdning til informative regninger. Gasselskaberne anser det for hensigtsmæssigt at deltage i arbejdet for at få et brugbart koncept og forventer en effektiviserings- og synergieffekt ved at samarbejde med el- og varmeselskaber om den informative energiregning.

24 DGC 21 Udvikling af planlægningen og dokumentationsgrundlaget Kontoplaner Gasselskaberne har forud for 2002 besluttet at benytte en fælles DSM-kontoplan som grundlag for budgettering og rapportering af indsatsen i år På grundlag af indhøstede erfaringer, kan kontoplanen justeres i efteråret 2002 i forbindelse med udarbejdelsen af den toårige plan for 2003 og Kontoplanen er formålsorienteret med hovedpunkterne: Basisdelen, som omfatter DSM-udvalg og sekretariat, uddannelse, forudsætninger og værktøjer samt ledelse og energispareudvalg Privatkunder og småforbrugere Industri, handel og service Generel information Andet, herunder stat, amt og kommune Kontoplanen er som udgangspunkt meget enkel og overskuelig med ialt 24 konti. Til hver konto (formål) er der udarbejdet én eller nogle få aktivitsbeskrivelser, som beskriver selskabernes planlagte indsats. Planen for 2002 omfatter 25 aktivtetsbeskrivelser. Tekniske og økonomiske forudsætninger Der indsamles oplysninger om den forventede udvikling baseret på økonomiske og samfundsmæssige fremskrivninger i sektorer og forbrugerkategorier som grundlag for selskabernes prognose for gasforbruget opdelt på graddage afhængigt forbrug (GAF) og graddage uafhængigt forbrug (GUF). Det fælles grundlag for forbrugsudviklingen skal benyttes ved DSM budgetteringen i 2002 og skal foreligge den 1. august DGC skal samarbejde med gasselskaberne og så vidt muligt koordinere arbejdet med Energistyrelsen, ELFOR og DFF. Registreringssystem til resultater De enkelte selskaber administrerer selv resultatopsamlingen, med henblik på at kunne rapportere hele året i samme format som budgettet. Dette forudsætter nogle hjælpeværktøjer til aktivitetsregistrering i selskaberne og i kommunikationen med energirådgiverne. Et særligt problemområde, som skal behandles er registreringen af konverteringer fra olie til gas. Konverteringer fra el til gas findes registreret som følge af tilskudsordningen. Værktøjer til prioritering og budgettering Sekretariatet har udviklet det regneark, som er benyttes til budgettering af indsatsen i Baseret på de indhøstede erfaringer, kan der være behov for justering

25 DGC 22 eller videreudvikling af dette budgetværktøj. Det enkle regneark sammen med kontoplan og aktivitetsbeskrivelser anses for dækkende for gasselskabernes behov og forventes også at opfylde Energistyrelsens krav. Prioriteringen af indsatsen mellem forskellige aktiviteter er baseret på erfaringsværdier fra tidligere år og vejledende måltal for energirådgivning. Selve budgetlægningen vil blive udført manuelt, og der er således ikke planer om at indarbejde prioriteringsrutiner i budgetværktøjet. Budgetværktøjet har til formål at understøtte gasselskabernes udarbejdelse og indrapportering af DSM budgetter til sekretariatet, samt til brug for sekretariatets opsummering og samlede rapportering til Energistyrelsen. Kundekategorier De eksisterende registre og statistikker i Danmarks Statistik og Energistyrelsen giver grundlag for udnyttelse af statistiske oplysninger og muliggøre målrettede aktiviteter mod udvalgte brancher. Gasselskaberne anser det ikke for hensigtsmæssigt at indarbejde kategorierne i deres kunderegister, men vil i stedet tilbyde deres indsats i samarbejde med de pågældende branche organisationer Kompetenceopbygning Frem til efterår 2002 vil DGC og selskaberne forberede grundlaget til udarbejdelse af en langsigtet plan for energispareaktiviteterne. Denne plan skal udarbejdes i overensstemmelse med 3 og 4 bekendtgørelse om energispareaktiviteter i naturgasselskaberne og skal i nødvendigt omfang tilpasses på grundlag af den kommende bekendtgørelse. Hovedelementer i forberedelsen bliver indarbejdning af de fælles kontoplaner, opstilling af tekniske og økonomiske forudsætninger, udarbejdelse af registreringssystem til resultater, revision af regnearket til budgettering, m.m. Selskaberne vil endvidere koordinere kortlægningsgrundlaget og fremskrivninger til brug for planlægningen. Herunder en fremskrivning af gasforbruget baseret på konsistente forudsætninger. Kortlægningen skal kunne lægges til grund for gasselskabernes vurdering af energisparepotentialet i forsyningsområderne med henblik på prioritering af aktiviteter. DSM - udvalget har pålagt DGC at udføre en række fælles aktiviteter, som beskrevet ovenfor med det mål, at grundlaget skal være klar til planlægningen i efteråret Udvalget har pålagt DGC at samarbejde med el- og varmeselskaberne.

26 DGC 23 Der udvikles og afholdes en række kurser for gasselskabernes medarbejdere, for at kvalificere dem til de nye DSM-opgaver. Opgaven løses ved at DGC entrerer med Teknologisk Institut om udviklingen af et uddannelsesprogram: Modul 1 (Tlf.-rådgivere, udstilling o.lign.): 1 dag Modul 2 (Gasmekanikere, sælgere): 2 dage Modul 3 (Energirådgivere): 2x2 dage Afholdelse af instruktørkursus: 3 dage Der er etableret et samarbejde med fjernvarme- og elsektoren om kurserne, således at VEKS er repræsenteret i projektets styregruppe, og ELFOR distribuerer information om kurserne. Der arrangeres desuden et åbent kursus/konference i april 2002 i DGF regi om gasselskabernes DSM aktiviteter, samt planlægning og udførelse. Øvrige forhold Evalueringsprojektet DSM - udvalget har besluttet, at DGC skal deltage i projektet om udvikling af metoder til evaluering af energispareaktiviteter i samarbejde med el- og varmeselskaberne og Elsparefonden under Energistyrelsen. Projektets mål er at udarbejde en vejledning (kogebog), der beskriver metoder til evaluering af forskellige former for energispareaktiviteter. Vejledningen skal medvirke til: at omkostninger og tidsforbrug til evaluering begrænses at de samfundsmæssige ressourcer til energibesparelser anvendes optimalt Energistyrelsen indgår kontrakt med en rådgiver om opgaven. DGC repræsenterer gasselskaberne og deltager i projektstyregruppen, og to medarbejdere fra gasselskaberne deltager i en testgruppe. Arbejdsgrupper om dokumentationsmetoder Gasselskaberne er indstillet på at lade sig repræsentere i en arbejdsgruppe nedsat af Energistyrelsen, som skal følge og diskutere tekniske spørgsmål vedrørende fælles forudsætninger, beregninger, succeskriterier, analyser mv. sammen med de tilsvarende samarbejdsorganer for el- og varmeselskaberne. Herudover skal arbejdes med videreudvikling og anvendelse af fælles databaser, planlægningsværktøjer mv. Arbejdsgrupper om husmærkning Gasselskaberne er indstillet på at lade sig repræsentere i to arbejdsgrupper som foreslået af Energistyrelsen, en for mærkning af små bygninger, en for ELOmærkningen. Formålet skulle være at undersøge hvorledes el-, gas- og varmeselskabernes aktiviteter kan koordineres med husmærkningsordningerne med henblik på at opnås størst mulige synergi af aktiviteterne.

27 DGC 24 Gasselskaberne er allerede repræsenteret i registreringsudvalgene for: Energimærkning ELO-ordningen Energisynskonsulenter. Udlicitering Gasselskaberne har overvejet mulighederne for udlicitering af energispareaktiviteter, men har ingen planer om udlicitering i 2002, da det vurderes at være nødvendigt med en periode til opbygning af struktur, baggrund, opgave omfang m.v. inden det er hensigtsmæssigt at tage stilling til udlicitering.

28 DGC 25 Bilag 1: Budget 2002 DSM-budgettering for perioden 2002 Selskab: Samlet Aktivitetskategori: 1. Målbar 2. præstation 3. Pilot I alt Samlet CO 2 Samlet Antal Samlet Samlet Indsats bespaelse Indsats deltagere/ Indsats Indsats Konto nr. (Formål) [1000 kr/år] [Ton/år] [1000 kr/år] modtagere [1000 kr/år] [1000 kr/år] Basisdelen 101 DSM-udvalg DSM-sekritariat Uddannelse af medarbejdere Udarbejdelse og evaluering af DSM pla Kortlægning, forudsætninger,værktøjer Ledelse Energispareudvalg Sum for basisdelen Privatkunder eller småforbrugere 201 Individuel rådgivning Telefon rådgivning Voksenundervisning Udstillinger Kampagner Sum for privatkunder eller småforbruge Industri, handel og service 301 Individuel rådgivning Nyanlæg & konvertering Småvirksomheder Særlig branche indsats Særlig teknologiindsats Sum for industri, handel og service Generel information 401 Internet / hjemmeside Massekomunikation Informativ gasregning Nye kunder Undervisning til folkeskoler Undervising i VVS branchen Sum for generel information Andet 901 Offentlige, stat, amt kommune Sum for andet Total

29 DGC 26 Bilag 2: Nøgletal for selskaberne DSM-budgettering for perioden Nøgletal HNG NGF MN DONG Samlet Indsats på kategori (%) Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Andet Indsats på type (%) Målbar Præstation Pilot Gasforbrug (Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Ialt Besparelse på gasforbrug (-Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Ialt Konvertering af el til gasforbrug (+Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Ialt CO2 reduktion (Mill. kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere** Industri, handel og service** Ialt Indsats på forbrug (kr./m3 pr. år) Privatkunder eller småforbrugere* Industri, handel og service* Indsats total Indsats på CO2 reduktion (kr./kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere* ########## Industri, handel og service* ########## Indsats total ########## Naturgassens CO2 reduktion (%)*** *) Kun målrettet indsats indgår **) CO2 reduktion er estimeret ud fra besparelser og konverteringer ***) Naturgassens CO2 reduktion er beregnet i pct. af gasforbrugets CO2 udledning (Danmarks samlede mål er 21%)