Energitjenesten borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Transkript

1 Energitjenesten borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere. Fokus er på mindre energiforbrugere, der har valgt eller overvejer at investere i energispareforanstaltninger, energieffektiviseringer eller vedvarende energianlæg. Efter nedlæggelsen af GO Energi er Energitjenesten én af de sidste landsdækkende aktører, der er uafhængig af kommercielle interesser. Energitjenestens unikke, geografiske setup med lokale repræsentationer kendes ikke fra andre uafhængige aktører. Der er ikke andre, der leverer en public service til den enkelte forbruger i form af gratis og uvildig rådgivning og information. Det organisatoriske setup gør Energitjenesten i stand til uafhængigt af andres interesser at løse samfundsmæssige opgaver, der støtter op omkring de målsætninger, der sættes politisk. Den borgernære dialogbaserede rådgivning og information er kernen i Energitjenestens arbejde. Ud fra et helhedsorienteret perspektiv hjælpes den enkelte forbruger frem mod de løsninger, der er de bedste og mest fornuftige i den aktuelle situation. For at komme i dialog med sine målgrupper i hele landet tilbyder Energitjenesten sine ydelser gennem regionale og lokale netværk. Behovet for information og ydelser er forskellig afhængig af hvilke ydelser, der tilbydes af de øvrige aktører i lokalområderne. F.eks. yder netselskaberne i Nordjylland gratis husgennemgang, medens netselskaberne på Nordsjælland ikke har dette tilbud. Den lokale Energitjenesten i Nordsjælland er derfor langt mere aktive på husbesøg end Energitjenesten i Nordjylland. Midlerne fra Fonden er grundlaget for, at Energitjenesten også fremover vil kunne tilbyde den enkelte forbruger den gratis og uvildige energirådgivning og information, der lokalt og landsdækkende er behov for. Energitjenesten 3.0 1

2 Projektbeskrivelse Overordnet mål At bidrage til en omstilling til energiforsyning, der er baseret på 100 % vedvarende energi og CO2- neutrale ressourcer. Projektmål At gøre projektets målgrupper i stand til at foretage et kvalificeret valg i forbindelse med en reduktion at energiforbruget og omlægning til vedvarende energikilder. Målgrupper Energitjenesten har to målgrupper. Den primære målgruppe er husholdningerne, og den sekundære er mindre erhvervsdrivende bl.a. indenfor handel og service. Begge målgrupper er kendetegnet ved at være store grupper, hvor den enkelte har et lavt energiforbrug. De er ressourcekrævende at nå, og de er derfor ikke specielt interessante for de kommercielle aktører indenfor energiområdet. Samlet set står målgrupperne for ca. 2/3 af Danmarks totale klimabelastning. De største andre aktører, der arbejder med husholdninger og erhvervsdrivende, er netselskaberne. Energitjenestens formål er at supplere deres arbejde med et særligt fokus på de små forbrugere især i områder udenfor den kollektive varmeforsyning. Projektdesign Da Energitjenesten blev etableret i 2005, blev indsatsen dækket 100% af bevillingen fra Energisparepuljen. Siden er flere aktiviteter blevet etableret i samarbejde med primært kommuner og mindre erhvervsdrivende, og der er udviklet delvist brugerbetalte tillægsydelser som f.eks. helhedsorienteret energirådgivning ude hos forbrugeren. Energitjenesten dækker derfor i dag over flere aktiviteter, der finansieres på forskellig vis. Kernen i Energitjenesten arbejde er bevillingen fra Energifonden. Den sikrer, at Energitjenesten fortsat kan levere kvalificeret public service på energiområdet til forbrugerne og samtidig indgå i lokale netværk, der skaber nye initiativer og aktiviteter. Der arbejdes med to forskellige scenarier plan A og plan B - der har afgørende betydning for, hvordan Fondens midler benyttes. Uddybning og fordeling af aktiviteterne i Plan A og B er illustreret i bilag. (se bilag 1: Fondens dækning af aktiviteter ved Plan A og Plan B). Energitjenesten 3.0 2

3 Plan A Det mest sandsynlige scenarie er plan A, hvor fondens bevilling bliver suppleret med 8-10 mio. kr. pr. år fra Energiforliget. Der er i forsommeren 2012 gennemført en række politiske forhandlinger med parterne i forliget. Status ultimo juli 2012 er, at der er givet en tilbagemelding om, at der er fundet en løsning. De nærmere detaljer er under udarbejdelse, og der forventes en endelig afklaring inden udgangen af september måned. Fondens midler vil i den forbindelse blive brugt til at prioritere borgernære aktiviteter, hvor Energitjenesten er synlig lokalt, og til at støtte aktiviteterne rettet mod de mindre erhvervsdrivende. Midlerne fra Energiforliget forventes at skulle fokusere på husholdninger og bla. dække telefonrådgivning og en styrket informationsindsats rettet imod energieffektivisering og omstilling til VE. Med midlerne fra både Energiforliget og Fonden vil Energitjenesten være godt rustet til at give bud på yderligere opgaver fra f.eks. Energistyrelsen. Plan B Ved Plan B modtager Energitjenesten kun midler fra Fonden. Fondsbevillingen vil da fokusere på husholdningerne og undlade at dække aktiviteter rette mod mindre erhvervsvirksomheder. Omfanget af aktiviteter til husholdningerne vil samtidig blive reduceret, og konsekvensen er færre borgernære aktiviteter. Fokus vil være på rådgivning og information via hjemmeside, sociale medier og pr. telefon. Ved plan B vil antal mandeår fra bevillingen blive halveret, og de enkelte energitjenesteaktiviteter vil blive håndteret af færre lokale centre, dog således at de stadig vil kunne tilbydes landsdækkende. Fælles for plan A og B Fælles for begge scenarier er, at der dels vil være mulighed for at hjemtage yderligere opgaver og dels vil være en grad af brugerbetaling og finansiering fra anden side. Den delvise brugerbetaling retter sig mod aktiviteter, der ikke er public service. Brugerbetalingen sikrer ejerskab hos kunden, samt bæredygtighed i aktiviteterne. Det drejer sig primært om en grøn diplomordning til erhvervsvirksomheder, kursusvirksomhed og husgennemgang hos forbrugeren. Yderligere finansiering kommer primært fra samarbejde med kommunerne. Energitjenesten ser et stort potentiale i at indgå i partnerskaber med kommunerne gennem de lokale repræsentationer. Det styrker de borgernære aktiviteter og bakker op om kommunernes energiog klimapolitiske forpligtigelser. Samarbejderne består bl.a. af husgennemgange og borgerarrangementer, hvor kommunen er vært, og Energitjenesten leverer rådgivning og information. Metode Energitjenestens arbejde er baseret på dialogbaseret rådgivning, hvorfor hovedparten af aktiviteterne, der rettes imod målgrupperne, foregår enten i en direkte dialog med den enkelte, eller via vidensdeling med de aktører, der i forvejen har kontakt til målgruppen herunder f.eks. kursusvirksomhed for håndværkere og undervisningsforløb i folkeskolen. Energitjenesten 3.0 3

4 Energitjenestens tilbyder bl.a.: Helhedsorienteret rådgivning, der også omfatter fokus på ændringer af adfærd og holdning Specialiseret viden om vedvarende energiløsninger i kombination med besparelser Både landsdækkende og lokalt mediearbejde med fokus på oplysning om konkrete løsninger En opsummering af Energitjenestens forskellige aktiviteter for 2011 fordelt på målgrupper er vedlagt i bilag. (se bilag 2: Aktivitetsbeskrivelse 2011). Organisering Energitjenestens arbejde er forankret i VedvarendeEnergi og de lokale Energi og Miljøforeningers mere end 30 års erfaring med borgernære aktiviteter. VedvarendeEnergi er kontraktholder og huser Energitjenestens sekretariat. Alle stabsfunktioner og den overordnede projektledelse varetages af sekretariatet. Den lokale projektimplementering vil, uafhængig af Plan A eller B, blive varetaget af de regionale Energi- og Miljøcentre, som de lokale Energi- og Miljøforeninger står bag. (Se bilag 3: Overordnet struktur og organisationsdiagram for Energitjenesten). Centrene finansieres endvidere via kommunesamarbejder og udbudte landsdækkende aktiviteter fra Energistyrelsen. (se bilag 1 Fondens dækning af aktiviteter ved Plan A og Plan B, andensidste kolonne, der beskriver Fondens andel) Disse aktiviteter er også en del af Energitjenestens ydelser og koordineres overordnet fra Sekretariatet. VedvarendeEnergi har en Rammeaftale med hver enkelt Energi og Miljøcentre, hvilket er det fælles aftalegrundlag for at arbejde under navnet Energitjenesten. Det konkrete samarbejde for fondsbevillingen beskrives i en Aktøraftale, der revideres årligt i forhold til handlingsplan og budget. (Se bilag 4: Eksempel på Rammeaftale 2012 Energitjenesten Nordjylland og bilag 5: Eksempel på Aktøraftale 2012 Energitjenesten Nordjylland) VedvarendeEnergis bestyrelse er overordnet ansvarlig for bevillingen. Sekretariatslederen er ansvarlig for projektledelse og implementeringen. Hvert center har en repræsentant i en ledergrupper, der er med til at fastlægge rammerne for implementeringen. Monitorering og effektvurdering Hvert år udarbejdes der i 4. kvartal årlige handlingsplaner, hvori det kommende års aktiviteter fastlægges. Aktiviteterne prioriteres, og midlerne fordeles på aktiviteter og centre. Der skrives derefter en aktøraftale mellem VedvarendeEnergi og hvert af de regionale Energi- og Miljøcentre, der fastlægger det kommende års samarbejde og omfang. Energitjenesten 3.0 4

5 Hvert kvartal afrapporterer centrene en status for afvikling af aktiviteter, og for hvordan forbruget af midlerne følger budgettet. På baggrund af dette udbetales raten for det kommende kvartal. Aktiviteterne er delt op i forhold til målgrupper, hvor fagansvarlige monitorerer og evaluerer aktiviteterne løbende. Hvordan de enkelte aktiviteter skal udføres er nøje beskrevet i konceptbeskrivelser, som også fastlægger, hvordan aktiviteten monitoreres. (Se bilag 6: Eksempel på konceptbeskrivelse Call-center) Kvalitetssikring af aktiviteterne foretages løbende gennem monitoreringssystemet, hvor alle aktiviteter bliver registreret. (Se bilag 7: Effektvurdering af individuel rådgivning givet ved Varmepumpeprojektet) Budget Der ansøges om en bevilling for tre år i perioden januar december Det overordnede årlige budget er uafhængigt af, hvilket scenarie, som følges. Forskellen ligger i, hvordan timerne benyttes og fordeles på de enkelte centre. Dette fastlægges i årlige budgetter, der detaljeret dækker de prioriterede aktiviteter og omfanget af midler til de enkelte centre. Disse fastlægges i de årlige handlingsplaner og udmøntes i aktøraftalerne. (Se bilag 8: Eksempel på detaljeret årsbudget 2013 for Energitjenesten). Det overordnede årlige budget er som følger: Budget Rate (DKK) Enhed Antal Sum (DKK) % note Lønomkostninger 300 pr time Overhead - 20 % af 60 pr time lønomkostningerne Informationsaktiviteter fællessum Rejser og ophold 1300 pr person/mdr. 148, Kontorleje 3500 pr person/mdr. 148, Kontordrift 850 pr person/mdr. 148, Total pr. år Note 1: Note2: Note3: Note 4: Lønomkostninger dækker timer til projektudførelse, ledelse, administration, bogføring. Alle timer dækkes med samme rate for at lette administrationen. Dækker bla. fællesseminar, efteruddannelse, socialløn og revision Fællespulje til lokalt og landsdækkende informationsarbejde, inkl. messer og events Fordeles mellem centrene og sekretariatet i forholdet til timenormeringen de enkelte steder. Omkostningerne er proportionale med timeantallet og ikke faste omkostninger. Energitjenesten 3.0 5

6 Bilag Bilag 1: Fondens dækning af aktiviteter ved Plan A og Plan B Bilag 2: Aktivitetsbeskrivelse 2011 Bilag 3: Overordnet struktur og organisationsdiagram for Energitjenesten Bilag 4: Eksempel på Rammeaftale 2012 Energitjenesten Nordjylland Bilag 5: Eksempel på Aktøraftale 2012 Energitjenesten Nordjylland) Bilag 6: Eksempel på konceptbeskrivelse Call-center Bilag 7: Effektvurdering af individuel rådgivning givet ved Varmepumpeprojektet Bilag 8: Eksempel på detaljeret årsbudget 2013 for Energitjenesten Energitjenesten 3.0 6