Billeder og indtryk fra Fjerkrækongres 2010 den 2. og 3. februar

Transkript

1 Billeder og indtryk fra Fjerkrækongres 2010 den 2. og 3. februar Af Charlotte Frantzen Bjerg og Jette Søholm Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fjerkræ Charlotte Frantzen Bjerg Jette Søholm Petersen Den 2. og 3. februar 2010 var fjerkræbranchen for femte gang samlet til en faglig, branchepolitisk og social kongres på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Kongressen var arrangeret af Landbrug & Fødevarers Erhvervsfjerkræsektion. I denne artikel har vi samlet en række indtryk fra kongressen i form af ord og billeder. Fjerkrækongressen bød på mange inspirerende og tankevækkende indlæg. Det var muligt at høre, hvordan en Fødevareminister, en Veterinærdirektør og en Klimaforsker ser på fjerkræproduktionen, ligesom der var rig lejlighed til at møde kolleger fra hele fjerkrækæden. Mens snestormen rasede udenfor, var deltagerne glade for at overnatningen på Pejsegården var på plads, så man både kunne koncentrere sig om at få så mange faglige guldkorn med hjem som muligt og nyde samværet med nye såvel som gamle kolleger. Fællesmøde med Fødevareminister, Veterinærdirektør og Klimaforsker Fødevareministeren Kongressen startede over middag d. 2. februar med en fællessession, som blev indledt på fornem vis af daværende Fødevareminister Eva Kjer Hansen, der gav en orientering om aktuelle forhold. Det var en fornøjelse at møde Fødevareministeren - direkte og nærværende - og med stort kendskab til fjerkræbranchen og dens udfordringer. Eva Kjer Hansen roste den danske fjerkræproduktion for at være Eva Kjer Hansen i særklasse - både hvad angår dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Hun sagde endvidere, at der ville være belønning for fremsynede investeringer. Som eksempel herpå nævnte hun, at opnåelsen af særstatus på salmonellaområdet skulle ses som en belønning for branchens indsats i kampen for høj dyrevelfærd og lav salmonellaforekomst. En af Eva Kjer Hansens mærkesager - nemlig omkostningsminimering - blev også nævnt, og alle i branchen blev opfordret til at tilkendegive, hvis de så muligheder for at spare kontrolomkostninger mv. Eva Kjer Hansen kom endvidere med 4 anbefalinger til, hvad fjerkræproducenterne kan gøre for at forbedre de danske forbrugers kendskab til produkterne: 1) Involver forbrugerne i alt det gode, I gør som producenter fortæl om kvaliteten af produkterne. 2) Lav flere arrangementer som Klima-dagen på Axeltorv. Der er jo så få forbrugere, som er i berøring med produktionen. 3) Styrk danskerne i at efterspørge dansk produce- Mange interesserede tilhørere til indlæggene på Fjerkrækongressen 132

2 rede produkter frem for den billigste vare. 4) Anerkend forbrugernes politiske krav. Eva Kjer Hansen sluttede med et ønske om, at Danmark udvikles som et madland med høj fødevarekvalitet og en supermadkultur, hvor dansk kylling og æg indgår som en naturlig ingrediens. Hun udtrykte endvidere glæde over den dialog og åbenhed, hun oplevede fra branchens side. Veterinærdirektøren Veterinærdirektør Jan Mousing fulgte efter ministeren med indlægget: Sådan arbejder vi i Fødevarestyrelsen med dyrevelfærd og smitsomme sygdomme. Jan Mousing berørte i den første del af sit indlæg de nye regler, som er på vej fra EU. Her Jan Mousing pointerede han, at det er vigtigt at være velforberedte til møderne, da alle gode argumenter tæller. Jan Mousing nævnte endvidere, at Plantedirektoratet pr. 1/7, 2010 kan udføre velfærdskontrol i samarbejde med en dyrlæge fra Fødevareregionen. Nogle af de fremtidige fokusområder vil være trædepudesundhed og transport til slagteriet. Vi hørte også lidt om beredskabet overfor de smitsomme sygdomme, som omfatter i alt 13 årsværk hos Fødevarestyrelsen. Kernen i dette beredskab er landmanden, dyrlægen (evt. slagteriet) og Fødevarestyrelsen via et samarbejde mellem Fødevareregionen og hovedkontoret i Mørkhøj. Jan Mousing nævnte, at samarbejdet med fjerkræbranchen vedrørende de smitsomme sygdomme har fungeret rigtig godt, og at dette samarbejde er en forudsætning for, at Danmark har et stærkt beredskab overfor smitsomme sygdomme. Han fremhævede særligt indsatsen for at bekæmpe salmonella som et godt eksempel på, at man i fællesskab kan flytte meget. Klimaforskeren Forskerens syn på fjerkræproduktionen fik vi fra Murdo MacLeod fra Roslin Institute v. University of Edinburgh i Skotland, han holdt et spændende foredrag med titlen: Fjerkræproduktionens bæredygtighed. Som en af styrkerne ved fjerkræproduktionen fremhævede Murdo MacLeod, at Murdo MacLeod en stor del af N og P overskuddet meget nemmere kan fjernes fra en fjerkræfarm sammenlignet med de andre husdyrproduktionsgrene. Han pointerede endvidere, at fjerkræets drivhuseffekt udtrykt som Carbon-aftryk er et C-N aftryk og ikke et rent C-aftryk og eller ikke et Methan aftryk. Dette er en fordel, da N-delens drivhuseffekt kan reduceres ved at anvende fjerkrægødning til biogasproduktion. En anden fordel ved fjerkræproduktionen er det hurtige generationsskifte, som gør, at der spildes en forholdsvis begrænset mængde energi i avlsleddet, når der produceres 1 kg æg eller kyllingekød. Faglige indlæg vedrørende konsumægsproduktion GMP-planen for konsumæg Mie Nielsen Blom, Landbrug & Fødevarer, gav en grundig gennemgang af GMP-planen for produktion af konsumæg i Danmark. GMP-planen er udarbejdet af Det Danske Fjerkræraad i samarbejde med Økologisk Landsforening og er en vejledning i / huskeliste til, hvad der skal være med i et egenkontrolprogram for en virksomhed en slags kogebog. Egenkontrollen skal sikre, at vi fortsat kan leve op til de krav, der stilles i forbindelse med krav om høj grad af fødevaresikkerhed med primær fokus på kontrol og bekæmpelse af salmonella. GMP står for: Good Manufacturing Practice (god produktionspraksis). Det Danske Fjerkræraad har det overordnede ansvar for planen. Branchekoden er desuden vurderet af Fødevarestyrelsen - en slags blåstempling af GMP-planen - og giver dermed et godt udgangspunkt for egenkontrollen på den enkelte ejendom Alle led i konsumægsproduktionen er med i planen! Det vil sige: Leverance af daggamle forældredyr Forhold på rugeri og import af rugeæg Levering af daggamle levekyllinger Opdræt af hønniker Konsumægsproduktionen Opbevaring af konsumæg Afhentning af konsumæg Foder Udsætning af dyr Transport af dyr Rengøring af stalde Registreringer Mie gennemgik planen detaljeret for alle led. Hovedformålet med GMP-planen er, at når man overholder alle punkter i planen, overholdes samtidig en række EU forordninger, bekendtgørelser og love. Projekt Opdræt Herefter blev nogle af de første resultater fra Projekt Opdræt og Projekt Æg gennemgået af Charlotte Frantzen Bjerg, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fjerkræ. Projekterne har på nuværende tidspunkt været i gang i godt et år, og der er allerede gjort flere inte- Mie Nielsen Blom Charlotte Frantzen Bjerg 133

3 ressante iagttagelser. Projekterne, som er finansieret ved Fjerkræafgiftsfonden og Landdistriktsmidlerne, er gratis at deltage i. Der er til hvert hold hønniker indeholdt fire besøg (tre i opdrætsperioden og et hos ægproducenten). Omkring 75 % af alle producerede levekyllinger er med i opdrætsprojektet, hvilket svarer til ca. 151 opdrætsflokke (450 opdrætsbesøg). Alle registreringer i opdrætsforløbet såsom vægtudvikling og dødelighed indtastes i en database. Herved bliver der mulighed for at lave forskellige sammenligninger. Det vurderes, at hønnikerne er blevet bedre siden opstart af projekterne - alene i kraft af den øgede fokus på opdrættet. Opdrætterne gør en stor indsats for at producere hønniker af god kvalitet. Blandt andet er første uges dødelighed faldet fra et gennemsnit på 1,7 til 1,2. Der ses en tydelig sammenhæng mellem første uges dødelighed og ensartetheden ved første vejning. Der blev også lavet en sammenligning på buropdræt kontra gulvopdræt i forhold til ensartetheden ved første vejning. De buropdrættede kyllinger var signifikant mere ensartede end de gulvopdrættede. Dette skyldes, at kyllinger i bure ofte har lettere adgang til foder og vand end gulvopdræt, fordi de fysisk er meget tættere på nipler og foderrender. Det samme er observeret i de nye etageanlæg til opdræt, hvor kyllingerne holdes inde i systemet de første uger. Producenterne har også der kunnet se en lavere 1. uges dødelighed og højere kropsvægt efter 1-2 uger. Det blev pointeret, at der med eksemplet ikke blev opfordret til at lave buropdræt. Eksemplet skulle blot understrege vigtigheden af, at vand og foder er let tilgængeligt for en korrekt vægtudvikling af hele flokken. Charlotte frembragte desuden ønske om at få mere fokus på e-kontrollen i ægproduktionen. Det er i ægproduktionen, at man skal se effekten af de forskellige tiltag i opdrætsperioden, ligesom det er i ægproduktionen, der er mulighed for øget indtjening. I den anledning gennemgik ægproducent Bøgh Hansen sine bevæggrunde for udarbejdelse af e-kontrol. Manglende overblik i ægproduktionen samt svingende økonomi var det, der motiverede Bøgh til at begynde at lave e-kontrol. Nu nogle år efter opstarten vil han slet ikke Bøgh Hansen undvære det redskab, som e-kontrollen udgør for ham. E-kontrollen skaber overblik og giver dokumentation for ægproduktionen!! Rart, når man skal i banken! Management i etage-systemer Harry Lummiers, Vencomatic, gav sit uvildige bud på håndtering af høner i etagesystemer. Vencomatic leverer inventar til alternative produktionssystemer og har stor erfaring med management i disse systemer. Systemerne er meget brugte i Harry Lumiers Tyskland og Holland, hvor en stor del af den alternative ægproduktion foregår i etagesystemer. For at opnå gode produktionsresultater er det uhyre vigtigt, at bruge det rigtige værktøj til opgaven. Det betyder, at man må have fokus på opdræt, flytningen af dyrene, opstart i ægproduktionen, og selve ægproduktionen. Det er vigtigt, at kyllingerne bliver vænnet til at færdes rundt i systemet, mens de er små. Det vil sige, at de skal lære at: Sidde på siddepindene Lande på siddepindene Sove i systemet Flyve/hoppe mellem niveauerne i anlægget Spise/drikke på forskellige niveauer i anlægget Når hønnikerne flyttes til et nyt staldsystem, er det vigtigt, at man indsætter hønnikerne i systemet frem for bare at sætte dem ud på gulvet. Desuden bør man have gjort sig nøje overvejelser om lys, foder og vand ved indsætning. Faktorer, der alle påvirker i den ene eller anden retning, hvis man ikke udarbejder et rigtigt program. Tilstrækkeligt lys og korrekt lysprogram er særlig vigtigt for at undgå systemæg (æg lagt udenfor rederne). Et interessant indlæg, som gav nyttig praktisk viden. Fodring af æglæggende høner ydelse og kvalitet optimeres Dr. Rafael Lera fra ISA i Spanien gav også et praktisk, godt bud på, hvordan vi skal fodre vores æglæggere optimalt i relation til høj ægydelse og -kvalitet. Foderudgifterne udgør mellem % af den samlede omkostning, hvorfor det spiller en afgørende rolle for det økonomiske Rafael Lera udbytte i ægproduktionen. Forskellige statements i relation til energi og aminosyrer i foder samt udviklingen i kropsvægt og ydelse blev gennemgået. Rafael beskrev de fysiologiske aspekter i forbindelse med kropsudvikling og foderoptagelseskapacitet i opdrættet, ligesom han gennemgik forhold, der påvirker ægydelse, ægvægt og æg-/skalkvalitet i produktionsperioden. Man kan igennem fodring og management påvirke produktiviteten på mange måder. 134

4 Fjerkræmedarbejderne i Landbrug & Fødevarer giver et nummer Afgørende for et godt produktionsresultat er, at hønnikerne er af god kvalitet. Det vil sige, at de er i stand til at optage tilstrækkelige mængder foder ved indsætning, og at de har en god kropsvægt ved flytning. Det vil sikre, at de ikke taber i vægt, når de kommer i æglægning (og man undgår hængekøjer på æglægningskurven). Desuden fik vi konkrete bud på struktur og indhold af næringsstoffer i foderet med henblik på at opretholde høj produktivitet og god skalkvalitet hele produktionsperioden igennem. På grund af tidspres i kongresprogrammet blev der desværre ikke tid til uddybende dialog og spørgsmål efter indlægget. Undertegnede og mange andre håber dog, at vi får mulighed for at gøre brug af denne ekspertise en anden gang. Torben Konradsen synger Kim Larsen Festmiddagen tirsdag aften med diverse sjove indslag var hyggelig. Under festmiddagen optrådte fjerkræmedarbejdere fra Landbrug & Fødevarer med en helt speciel branchesang, som afdelingsleder Lars Daugård havde forfattet til lejligheden. Under middagen var der også optræden ved Torben Konradsen, der spillede og sang Kim Larsen sange, så man ikke kunne forskel til originalen. Æglæggende høners udnyttelse af N og P i foder Onsdagen startede med en veloplagt Sanna Steenfeldt, Aarhus Universitet, Danmarks Jordbrugs videnskabelige Fakultet, som viste forsøgsresultater på æglæggende hønernes udnyttelse af kvælstof (N) og fosfor (P) i foder, og hvad der sker, når man reducerer foderets indhold Sanna Steenfeldt af de forskellige næringsstoffer eller i kombination med grovfoder. Regeringen har indført krav om fosfor og kvælstofreduktion fra husdyrproduktionen, idet overforsyning af næringsstoffer er et problem for vandmiljøet. Mange undersøgelser og iagttagelser er udsprunget som følge af de skærpede miljøkrav. Det er vigtigt at vide, hvordan de anbefalede (skærpede) normer vil påvirke produktiviteten i husdyrholdet. Og om de nedsatte normer påvirker produktivitet, ægkvalitet og velfærd negativt?! Sanna gennemgik effekten af de forskellige næringsstoffers betydning for trivsel og produktivitet, og hvad der sker, hvis et næringsstof kommer i underskud i forhold til behovet. Resultatet bliver manglende produktivitet og nedsat trivsel. Dette gælder for både N og P. For at imødekomme regeringens krav og i relation til optimal produktivitet er det vigtigt at have kendskab til næringsstofbehovet ved en given alder og produktion. Desuden bør man have indgået over- 135

5 vejelser om råvarevalg og tilsætningsstoffer, idet udenlandske og danske undersøgelser viser, at en optimering af foderets indhold af syntetiske aminosyrer samt tilsætning af fytase øger kvælstof- og fosforudnyttelsen i foderet. Det er dog også vigtigt at have for øje, at den økologiske produktion ikke tillader visse tilsætningsstoffer (syntetisk methionin og fytase), og at foder til økologisk fjerkræ- og svineproduktion i EU fra 2012 skal være 100 % økologisk. I danske forsøg har man forsøgt at belyse effekten af at anvende foder indeholdende forskellige niveauer af P og N sammen med forskellige grovfodermidler på udnyttelsen af kvælstof og fosfor. Resultatet var interessant om end ikke entydigt. Noget tyder på, at der er forskel på typen af grovfoder og den effekt, det har på kvælstof- og fosforudnyttelsen. Der er dog behov for yderligere undersøgelser af den næringsstofmæssige betydning af grovfoderet. Ægkvalitet hvordan påvirkes ægs sammensætning Marianne Hammershøj gav et grundigt indblik i kvaliteten af æg, og hvordan man kan påvirke ægs sammensætning. Den kemiske sammensætning af æg blev gennemgået ligesom vi fik beskrivelse af den biologiske funktion for både æggeskallen, æggehviden og blommen. Skalkvaliteten påvirkes af: Foderets calcium og fosforbalance (Ca:P-forhold), Afstamning og hønealder, idet der er forskel på genetikken og af stress/ sygdom (f.eks. IB osv.) Æggehviden påvirkes af: Foderets aminosyreindhold og lagringstid Blommefarven påvirkes af: Foderets indhold af karotenoider Den generelle ægkvalitet kaldet sensorisk kvalitet - påvirkes bl.a. af opbevaringsforhold og foderets sammensætning, idet visse fodermidler kan give afsmag (f.eks. fiskemel, rapsprodukter, kål osv.). Ved sensorisk kvalitet forstås lugt, smag, tekstur, farve og forbruger præference. Bekæmpelse af blodmider Lis Olesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fjerkræ diskuterede de tilbagevendende problemer med blodmideangreb i æglæggerbesætninger. Det er et omfattende og stigende problem i hele EU, og man regner med, at det koster 30 mio. EUR/år i tabt produktivitet og behandling. Marianne Hammershøj Lis Olesen Et blodmideangreb i stalden forringer dyrenes velfærd betragteligt og påvirker ægydelse og dødelighed negativt. Man frygter desuden, at blodmider kan overføre salmonella, E. coli, rødsyge og pasteurella. Der findes omkring 35 forskellige midler, som kan bruges i bekæmpelsen. Fælles for alle er, at ingen er 100 % effektive. Desuden er det kun få, der må anvendes i æglægningsperioden dvs. i stalde med levende dyr. Det gælder derfor om at være meget omhyggelig med rengøring, hygiejne og behandling, når man går i gang med at bekæmpe. Under gunstige forhold dvs. over 20 C tager det én uge for nylagte æg at klække. Desuden har man set, at mider kan leve uden blod i op til 55 uger. Bye-Mite og siliciumoxid er nogle af de få produkter, man må anvende, mens der er dyr i stalden. Landscentret Fjerkræ har været med til at afprøve effekten af ByeMite på blodmider. Produktet er effektivt, idet der sker en kraftig reduktion af blodmiderne, men det er endnu ikke lykkedes at fjerne blodmiderne 100 % fra inficerede stalde. Blodmiderne blomstrer op igen, hvorfor der kræves jævnlig behandling. Lis sluttede af med en vejledning til, hvordan man opnår effektiv behandlingseffekt: Grundig rengøring og behandling inden et nyt hønsehold indsættes Månedlig overvågning med midefælder og om nødvendigt iværksættes behandling Faglige indlæg vedrørende slagtekyllinger Den optimale slagtekyllingestald i 2010 Palle Vinstrup gennemgik mulighederne for at opføre en ny stald i henhold til det nye bygningsreglement, der er skærpet en del, blandt andet på brandbeskyttelsesområdet. For at minimere byggeomkostningerne pr. m2 stald, anbefaler Palle, at man opfører en dobbeltstald (max 2000 m2 pr. enhed) som optimeres mht. byggematerialer, ligesom inventaret skal optimeres i forhold til bygningsbredden. Optimal ventilation af slagtekyllingestalde Camilla Fisker fra Skov gennemgik de specifikke krav til staldklimaet, som findes i det nye EU-direktiv om hold af slagtekyllinger. Hun konkluderede, at der med de nye krav stilles indirekte krav til, at staldens varmeforsyning optimeres, samt at Palle Vinstrup Camilla Fisker 136

6 klimaparametre så som luftens CO2 indhold registreres. Camilla Fisker vurderer, at danske slagtekyllingeproducenter er nået langt med hensyn til at styre staldens klimaforhold, fordi de i mange år med stor succes har arbejdet med at optimere kyllingernes trædepudesundhed. Erfaringer med slagtekyllingeproduktion i Danmark og Holland Fra slagtekyllingeproducent Willem Dekker fik vi et meget levende og velfunderet indlæg om slagtekyllingeproduktion i Holland. Det blev fremlagt, så det nemt kunne sammenlignes med de forhold, man producerer slagtekyllinger under i Danmark. Willem Dekker Willem Dekker fortalte, at i Holland var dækningsbidraget pr. kylling 2,80 kr. i sommeren 2009, mens det i februar 2010 var faldet til 1,80 kr. pr. kylling. Man skal være opmærksom på at den hollandske producent selv dækker udgifter til indfangning. I Holland har man et kvalitetssikringssystem i stil med KIK, det kaldes IKB. Status på Campylobacterhandlingsplanen Jaap Boes fra Landbrug & Fødevarer gennemgik Fødevareministeriets Campylobacter handlingsplan, som gælder for perioden Planen har 3 indsatsområder, nemlig primærproduktionen, slagteriet og forbrugeren. Med Jaap Boes hensyn til primærproduktionen er der fokus på hygiejne samt indretning af forrum og stalde inkl. insektværn samt beskyttelse af fritgående flokke. På slagterisiden er der fokus på AM-undersøgelser, sortering, damp-ultralyd behandling og slagterihygiejne. Forbrugeren inddrages via information om hygiejne via internettet og til skolebørn. Endvidere udføres smittekilderegnskab, og der oplyses om campylobacter forekomst i dansk og udenlandsk kød. Benproblemer hos slagtekyllinger Søren Astrup fra Fjerkræklinikken i Skejby gav en status på forekomsten af benproblemer hos slagtekyllinger udtrykt ved andelen af aflivede og kasserede kyllinger, der har været stigende i hele verdenen incl. Danmark. Søren Astrup gennemgik de Søren Astrup årsager man hyppigst ser til benproblemer og kom med vejledning til forebyggelse (rengøring og desinfektion, vandhygiejne, opstart af daggamle kyllinger, Dicalciumfosfat i slutningen af 1. leveuge og tarmsundhed). Derudover gennemgik Søren behandlingsmulighederne og fortalte, at der i Danmark er nedsat en ad hoc bengruppe med repræsentanter fra hele produktionskæden. Beretninger fra en statskonsulent Slagtekyllingesessionen sluttede med et indlæg af Statskonsulent Steen Steensen med titlen: Sådan arbejder en statskonsulent for eksporten. Vi fik en orientering om, hvilke lande statskonsulenterne arbejder i, og hvilke opgaver de beskæftiger sig med. Steen Steensen Snakken gik lystigt mellem deltagerne i kaffepauserne 137

7 Steen Steensen fortalte, at frihandelsaftalen med Korea indeholder gode muligheder for at forbedre placeringen af dansk kylling og svinekød i markedet der. En anden positiv melding var, at der gennemføres et markedsfremstød i New Delhi, Indien, hvor forbrugernes købekraft vokser. Tilslut fik vi facts om den rumænske fjerkræproduktion, som ikke kan følge med forbruget af fjerkræprodukter, hvorfor der skulle være gode muligheder at øge eksporten af kylling til Rumænien. Forbrugerne ønsker færdigretter, der er hurtige at tilberede og har en ensartet kvalitet, fortalte Steen. Efter en kop kaffe og lidt hyggesnak sammen med de mange sponsorer var det igen tid til fællesmøde og afslutning. Desværre var der afbud fra Barbara Grabkowsky på grund af vejret, så vi måtte nøjes med to gode indlæg fra Anders Permin, DHI og Simon Bahrndorff, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Fjerkræ. Hønsenes store spoleorm årsager til nedgang i ægproduktion og øget foderforbrug Anders Permin, DHI, holdt indlæg omkring Ascaridia galli den store spolorm - og hvordan den påvirker ægproduktion og foderoptagelse hos æglæggende høner primært i de alternative systemer. Der er set fald i ægproduktionen på op til 20 % i inficerede flokke, ligesom Anders Permin foderoptagelsen påvirkes i opadgående retning ved infektion. Dette skyldes en signifikant dårligere foderudnyttelse, som ses allerede ved 7-10 voksne orme i tarmkanalen. Anders Permin beskrev ormens cyklus, og hvordan den via fordøjelsessystemet formerer sig. Det er primært udegående dyr, der inficeres. Man har fundet, at der forekommer vekselvirkning mellem forekomsten af Ascaridia galli og forskellige sygdomme, idet hønerne bliver mere modtagelige overfor f.eks. pasteurella, E.coli og salmonellainfektioner, hvis de er inficeret med orm. Gælder også omvendt! Man har lavet flere undersøgelser, der viser, at der findes genetisk resistens mod ormen afhængig af høneafstamning. Det vil sige, at nogle afstamninger er mere modstandsdygtige end andre. Anders Permin foreslog at man selekterer for denne resistens, ligesom han foreslog en procedure til bekæmpelse, hvor man behandler opdrættet mod orm, inden de flyttes til æglæggerstalden, såfremt der er smittepres på ejendommen. Klima og energi Simon Bahrndorff, Dansk Landbrugs rådgivning, Landscentret Fjerkræ, sluttede kongressen med et meget interessant og relevant indlæg omkring klima og energi, hvor de forskellige problemstillinger i den forbindelse blev præsenteret. Det er vel Simon Bahrndorff kendt, at den globale opvarmning med stor sandsynlig skyldes udledningen af drivhusgasser, og at en stor del af produktionen af drivhusgasser stammer fra landbruget især fra den animalske produktion. Der arbejdes i øjeblikket på mange tiltag i forbindelse med at reducere landbrugets klima- og energiaftryk bl.a. i kraft af regeringens Grøn vækst-pakke, der er iværksat for at nedbringe udledningen af drivhusgasser og styrke landbrugets rolle som energileverandør (biogas, afbrænding af husdyrgødning). Landscentret Fjerkræ har i øjeblikket flere igangværende projekter, der skal hjælpe med at gøre landmanden til energileverandør, ligesom det bliver undersøgt, hvordan man kommer til at producere det mest klimavenlige kød. Simon Bahrndorff har oprettet en hjemmeside på landbrugsinfo, hvor man kan følge med i projekterne, ligesom der er oplysninger om, hvilke biogasanlæg der gerne modtager fjerkrægødning den såkaldte biogasdating ( Simon forklarede, hvordan fjerkrækød og æg er langt mere energivenligt at producere sammenlignet med anden animalsk produktion (Fårekød > oksekød > mælk >svinekød > æg > fjerkrækød). Biogasprocessen samt processen for afbrænding af fjerkrægødning blev gennemgået, og det lå klart, at der er et stort potentiale i at forgasse og afbrænde fjerkrægødning. Der mangler dog stadig livscyklusvurderinger på både biogas og afbrænding. Kongressen sluttede med den sædvanlige lækre frokostbuffet. Forfatterne vil endnu engang sige tak for en god og spændende kongres på et højt fagligt niveau! 138