FORSKNINGS- OG ANALYSE- STRATEGI

Transkript

1 FORSKNINGS- OG ANALYSE- STRATEGI

2 FORSKNINGS- OG ANALYSE-STRATEGI Juni 2018 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K 1403 København K Telefon Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommercielle formål med tydelig angivelse af kilde. Vi tilstræber, at vore udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængelighed på

3 FORORD Institut for Menneskerettigheder er en A-akkrediteret national menneskerettighedsinstitution i både Danmark og Grønland. En af instituttets helt store styrker er, at vi arbejder vidensbaseret, idet forskning og analyse er en af vores hovedopgaver. Vores forskning og analyse sikrer instituttet en enestående ekspertise og gennemslagskraft. Både i forhold til vore internationale indsatser, og når specialiseret viden i Danmark skaber kvalificeret grundlag for vores menneskeretlige anbefalinger. Vores forskere bidrager i vid udstrækning med deres viden og kompetencer i form af analyser og lignende i forbindelse med aktuelle dagsordener og opgaver. Herudover bedriver de fri forskning på international niveau inden for instituttets forskningsstrategiske ramme. Desuden har vi et antal analytikere, hvoraf mange er forskeruddannede. De producerer analyser om væsentlige emner af menneskeretlig og ligebehandlingsmæssig karakter. Instituttets analysearbejde er forandringsskabende, af høj kvalitet og vidensbaseret. På det vidensmæssige område lægger vi stor vægt på samarbejde, netværk og partnerskaber. Universiteterne, VIVE, Danmarks Statistik og forskere ved europæiske og ikke-europæiske institutioner, bl.a. i det globale syd, er væsentlige samarbejdspartnere, ligesom vi har taget initiativ til og understøttet et netværk for danske menneskerettighedsforskere. Vi har også i årevis spillet en nøglerolle i netværket for internationale forskere på feltet, AHRI. Vi arbejder samtidig løbende med metodeudvikling og synergier på tværs af organisationen for at sikre bedst mulig brug af vore forskellige fagligheder. De seneste år har vi i stigende grad fokuseret på inddragelsen af kvantitative data, og instituttet har for nylig fået autorisation til forskeradgang til Danmarks Statistiks data. Formålet med denne strategi er at skabe endnu klarere rammer for en stærk analyse- og forskningsindsats, der understøtter Institut for Menneskerettigheders daglige arbejde med at beskytte og fremme borgernes rettigheder. I Danmark såvel som i udlandet. Strategien vil blive udmøntet i en handlingsplan, der sikrer en effektiv gennemførelse.

4 KAPITEL 1 FOKUSERET FORSKNING OG ANALYSE, DER FORBEDRER MENNESKERETTIGHEDER MISSION Institut for Menneskerettigheder beskytter og fremmer menneskerettighederne i Danmark og internationalt blandt andet gennem analyser og forskning. VISION Institut for Menneskerettigheders forskning er praktisk relevant (anvendelsesorienteret) forskning på højt internationalt niveau og skal kvalificere grundlaget for forbedringer af menneskerettighedsforholdene i Danmark og i udlandet. Vi vil i de kommende år styrke og øge instituttets forsknings- og analysearbejde på følgende punkter: FOKUS: Vores forskning vil være endnu mere fokuseret RELEVANS: Vores forskning understøtter analyserne KVALITET: Vores forskning skal være på højt internationalt niveau AKTUALITET: Vi skal i endnu højere grad levere forskning og analyse om aktuelle dagsordener NYE MULIGHEDER OG STABILE RESSOURCER: Vi vil have blik for nye muligheder og sikre flest mulige ressourcer til forskning 4

5 KAPITEL 2 VORES FORSKNING ER FOKUSERET Vi ønsker at knytte vores forskning endnu tættere til instituttets overordnede prioriteter. Det er et centralt led i instituttets overordnede strategi for Instituttets videnskabelige personale de medarbejdere, der er ansat som forskere har forskningsfrihed og forsker frit inden for instituttets forskningsstrategiske ramme, når de ikke er pålagt andre opgaver. 1,2 Den enkelte forsker har frihed til at vælge emne og metode inden for disse prioriteter, ligesom forskerne har ret og pligt til at formidle deres forskningsresultater. 3 At instituttets forskning skal understøtte instituttets prioriteter betyder, at den frie forskning koncentreres inden for områder, hvor den bedst vil understøtte det konkrete og aktuelle arbejde med at fremme og beskytte menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er en sammenhængende organisation, men der er forskel på, hvordan vi arbejder i Danmark og ude i verden. Den forskningsstrategiske ramme, som sætter rammerne for den frie forskning, er forskellig på de to områder, ligesom de bevillingsmæssige forhold er afgørende for prioriteringen af forskningsindsatsen. Den forskningsstrategiske ramme er fastlagt ud fra en samlet vurdering af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at prioritere forskningsindsatsen. Vi lægger her vægt på tre hovedkriterier: KOMPLEKSITET Institut for Menneskerettigheders forskning skal være koncentreret på områder, der har en sådan kompleksitet, at instituttet har behov for en dybere viden for at kunne håndtere de menneskeretlige spørgsmål, området afføder. 1 Dette fremgår af institutlovens 2, stk I 2014 fastlagdes en normfordeling, der betyder, at de medarbejdere, der er ansat som forskere, forventes at bruge, 40% af deres tid på fri forskning inden for den forskningsstrategiske ramme (som beskrevet under dette afsnit), 40% af deres tid på 'rekvirerede/bestilte' opgaver og 20% af deres tid på formidling, netværk og administration. Denne normfordeling fastholdes, idet det dog præciseres, at fondsansøgninger samt fundraising i øvrigt indgår i de 20%. 3 Jf. Retningslinjer om Forskningsfrihed på Institut for Menneskerettigheder, 2012.

6 EFFEKT Institut for Menneskerettigheder arbejder for at beskytte og fremme borgernes rettigheder, og vi tager ansvar for at skabe praktiske og varige forbedringer. Vores forskning skal bidrage hertil, og det har betydning for vores prioriteringer. Vi lægger vægt på, om netop Institut for Menneskerettigheder kan bidrage med forskningsmæssig ekspertise og derved styrke vores gennemslagskraft. AKTUALITET Institut for Menneskerettigheders forskning skal understøtte det daglige arbejde på områder, der har aktualitet i den forstand, at der er efterspørgsel efter forskningsbaseret viden. Vi har i den forbindelse lagt vægt på fire globale tendenser eller samfundsmæssige forhold: Øget migration og et voksende antal flygtninge Staternes øgede sikkerhedsfokus navnlig i forhold til terrortruslen Udbredelsen af ny teknologi Bæredygtig udvikling som en forandringsskabende dagsorden Vores valg af forskningsstrategisk ramme er påvirket af, at disse forhold skaber aktuelle menneskeretlige udfordringer og muligheder af stor kompleksitet, som kræver en særlig viden for, at vi kan få gennemslagskraft. Det har erfaringsmæssigt vist sig, at der er behov for forskningsbaseret menneskeretlig viden på børneområdet, og endelig betyder vore særlige mandater på ligebehandlingsområdet, at forskning på dette felt har løbende aktualitet. I den udstrækning det er relevant i forhold til de enkelte temaer, må det forventes, at andre emner indgår som led i forskningen uden at være i centrum. Der kan f.eks. sættes fokus på Grønland i forhold til bl.a. børn og ligebehandling, EU-aspektet vil ofte spille en rolle, ligesom religion kan spille ind f.eks. i forhold til diskrimination m.v. Det betyder, at: Al forskning, der ikke knytter sig til specifikke projekter eller opgaver, koncentreres inden for den forskningsstrategiske ramme. 6

7 FORSKNINGSSTRATEGISK RAMME Den forskningsstrategiske ramme udgøres af syv temaer: UDLÆNDINGE De seneste årtier har forhold omkring udlændinge i Danmark givet anledning til en række menneskeretlige problemstillinger i forhold til både nytilkomne og fastboende udlændinge, bl.a. spørgsmål vedrørende familiesammenføring, statsborgerskab, frihedsberøvelse, udvisning, udlevering og tålt ophold. Udlændingeområdet sætter folke- og menneskeretten under pres og rejser spørgsmål, som Institut for Menneskerettigheder må have en forskningsbaseret viden om. Forskningen, der først og fremmest har fokus på forholdene i Danmark, kan f.eks. omfatte spørgsmål om flygtninge og asylansøgeres rettigheder, familiesammenføring, humanitært ophold og statsborgerskab. SIKKERHED Navnlig terrortruslen har betydet en række politiske initiativer, der har haft betydelige menneskeretlige konsekvenser. I Danmark har myndigheder fået udvidede beføjelser. Der er indført nye strafferetlige bestemmelser, udrejse- og indrejseforbud, øget antiradikaliseringsindsats i fængsler, kommuner, skoler og asylcentre, ligesom overvågningen og PETs og FEs beføjelser er udvidede. I international sammenhæng har Danmark ført en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik og deltaget i en række internationale militære operationer for at bekæmpe terrorisme. Danske statsborgere, der er rejst til konfliktområder for at kæmpe mod danske styrker og allierede, vender nu hjem og udgør en sikkerhedsrisiko. Samtidigt med at sikkerhedsdagsordenen har sat menneskerettighederne under pres, er der i globalt perspektiv øget opmærksomhed på, at respekt for menneskerettighederne kan forebygge terror og konflikter. Sikkerhedsområdet rejser en række komplekse spørgsmål, som der er brug for, at instituttet kan bidrage med forskningsmæssig indsigt i. Forskningen kan f.eks. omfatte spørgsmål om antiradikalisering, terrorbekæmpelse og overvågning samt menneskerettigheders betydning for at forbedre sikkerheden. Forskningen kan angå forholdene i Danmark og internationalt. NY TEKNOLOGI Den øgede udbredelse af ny teknologi skaber komplicerede menneskeretlige problemstillinger, både i forhold til offentlige og private aktører, som det kræver forskningsdybde at forstå og forholde sig til. Såvel retten til privatliv som ytringsfriheden bliver udfordret på nye måder, og der er samtidig tale om en dagsorden, der udvikler sig med stor hast. Derfor er det væsentligt, at instituttet udøver forskning på dette område.

8 Forskningen kan f.eks. omfatte spørgsmål om overvågning, brug af big data og profilering, digitale rettigheder, indholdsregulering på sociale medieplatforme samt internet governance. Forskningen vil navnlig angå rettighedsbeskyttelsen i Danmark. BØRN Når menneskerettighederne bliver krænket i et land som Danmark, er det ofte udsatte børn, der bliver ramt særlig hårdt. Der afdækkes stadig sager om grov mishandling af børn, ligesom børn kommer i klemme i lovgivning, som er rettet mod deres forældre f.eks. asylsøgere eller familier, der må leve på de laveste sociale ydelser. Uagtet at myndighederne har et fokus på beskyttelse af børn mod overgreb, og at der er en række civilsamfundsorganisationer, der arbejder i feltet, er der behov for, at instituttet på forskningsbaseret vis kan byde ind med et rettighedsbaseret perspektiv på børns livsvilkår og de meget komplekse problemer, børn kan havne i mellem myndigheder og forældre. Forskningen kan f.eks. omfatte spørgsmål om anbragte børn, overgreb mod børn og kommunernes håndtering af børnesager. Forskningen vil angå rettighedsbeskyttelsen i Danmark. LIGEBEHANDLING Institut for Menneskerettigheder har en særlig rolle på ligebehandlingsområdet, hvor vi har flere øremærkede bevillinger. En forskningsindsats vil udgøre et naturligt supplement til det omfattende analysearbejde, der i forvejen udføres på ligebehandlingsområdet. Forskning giver mulighed for mere dybdegående undersøgelser, end der er mulighed for i analysearbejdet. Hvor analysearbejdet udelukkende kan lave nedslag på helt konkrete problemstillinger, giver forskning endvidere mulighed for at udforske mere overordnede problemstillinger. Forskning giver desuden mulighed for metodeudvikling. Forskningen kan f.eks. omfatte spørgsmål om metoder til at fremme offentlige myndigheders arbejde med ligebehandling. Forskningen vil angå rettighedsbeskyttelsen i Danmark. INSTITUTIONER Instituttets internationale strategi søger at styrke offentlige institutioner, der medvirker til at skabe menneskeretlige forbedringer. En væsentlig del af arbejdet fokuserer på nationale menneskeretsinstitutioner, mens andre dele fokuserer på den centrale eller lokale statsadministration og på retsinstitutioner. For at kunne fremme videreudviklingen af nationale menneskerettighedssystemer i partnerlande har instituttet behov for indsigt i offentlige institutioners mandat, interaktioner og effektivitet. I det nationale område har institutionstemaet relevans i forhold til instituttets rolle som national menneskeretsinstitution. 8

9 Forskningen kan f.eks. omfatte spørgsmål om statsinstitutioner på centralt eller decentralt niveau samt nationale menneskerettighedsinstitutioner og retsinstitutioner. I Danmark vil der bl.a. kunne sættes fokus på menneskerettighedernes implementering i kommunerne. BÆREDYGTIG UDVIKLING Menneskerettighederne er en del af 2030-verdensmålenes fundament bl.a. via begreber som ligebehandling og retssikkerhed. Bæredygtighedsdagsordenen kan bidrage til at rette fokus mod gennemførelsen af menneskerettighederne, ligesom menneskerettighederne risikerer at blive klemt i en bredere dagsorden med andre mål. Området er særdeles komplekst, og instituttet skal derfor have dyb indsigt i forholdet mellem verdensmålene og menneskeretlig beskyttelse, ligesom vi skal have indsigt i erhvervslivet som aktør både på menneskerettighedsområdet og på bæredygtighedsområdet. Forskningen kan f.eks. omfatte spørgsmål om erhvervslivets inkorporering af menneskerettigheder, den mere generelle sammenhæng mellem menneskeret og økonomi samt sammenhængen mellem verdensmål og menneskerettigheder. Forskningen vil angå internationale forhold.

10 KAPITEL 3 FORSKNINGEN UNDERSTØTTER ANALYSER Forskningen ved Institut for Menneskerettigheder kvalificerer grundlaget for vores arbejde med at forbedre menneskerettighedsforholdene i såvel Danmark som i udlandet. Forskningen og analyserne løfter og styrker med andre ord instituttets mange indsatser til gavn for de mennesker, hvis rettigheder vi arbejder på at beskytte og forbedre. Som national menneskerettighedsinstitution understøtter forskning og analyser bl.a. vores arbejde med løbende at overvåge menneskerettighedssituationen i Danmark, når vi afgiver høringssvar på kommende lovgivning og efterfølgende følger op, og når vi rapporterer til internationale organer, f.eks. FN s komitéer. På ligebehandlingsområdet har vi været gode til at tænke analyser ind som en integreret del af en forandringsfokuseret indsats. Dette vil vi i strategiperioden styrke yderligere på det øvrige nationale område. Når vore anbefalinger bygger på et solidt vidensgrundlag, får vi de bedste resultater. I vores internationale arbejde oplever vi i stigende grad, at vi skal bevise vores værd og relevans både over for samarbejdspartnere og donorer. Dokumentation for resultater og effekten af vores arbejde efterspørges, ligesom vores evne til at kombinere menneskeretlig ekspertise med viden om geografisk, politisk og økonomisk kontekst er et væsentligt grundlag for det internationale arbejde. En vidensbaseret tilgang skaffer os adgang til både partnere og donorer og øger dermed muligheden for at skabe forandring. Forskningens rolle heri er oplagt og vil i strategiperioden blive styrket. Det betyder, at: Vi i forhold til det nationale arbejde vil lave flere forskningsbaserede analyser med menneskeretlige anbefalinger. Vi i forhold til det internationale arbejde vil styrke forskningens rolle inden for to hovedtyper af analyser: eksplorative/kontekst-fokuserede og evidensorienterede med fokus på resultat- og effektmåling. 10

11 KAPITEL 4 FORSKNING OG ANALYSER PÅ HØJT INTERNATIONALT NIVEAU For at sikre et stærkt forskningsmiljø, der også kan tiltrække de dygtigste forskere, lægger vi vægt på, at forskningen er på højt internationale niveau. Det betyder bl.a., at vi publicerer i internationalt anerkendte fagfællebedømte tidsskrifter og ved anerkendte forlag. Det vil vi fortsætte med. Instituttet har ikke hidtil gjort brug af det BFI-system, som alle otte universiteter i Danmark en årrække har benyttet som målestok for forskningsoutput. For at dokumentere kvantitet og kvalitet af instituttets forskningsoutput og i øvrigt for at kunne måle vores forskningsproduktion på lige fod med universiteterne, vil vi introducere BFI-skalaen i form af en vejledende rettesnor. Vi har som ambition at sparre med danske og internationale forskere uden for instituttet og vil derfor indføre et eksternt forskerpanel, der ca. en gang årligt mødes og drøfter instituttets forskning ud fra et forskningsfagligt og strategisk perspektiv. Instituttets analyser skal være troværdige, pålidelige og af høj kvalitet. Vi vil derfor styrke samarbejdet på tværs af organisationen, således at forskere systematisk involveres i alle større undersøgelser samt i det dokumentationsarbejde, der er et centralt element i instituttets internationale arbejde. En forudsætning for høj kvalitet i arbejdet er desuden samarbejde med andre forskningsinstitutioner og -netværk, hvilket bl.a. åbner for at inddrage viden og ekspertise, som instituttet ikke selv besidder. Det betyder, at: Forskernes publikationer bør i gennemsnit over en treårig periode som vejledende udgangspunkt udløse 2 BFI-point om året. Vi etablerer et Rådgivende Forskerpanel bestående af danske og internationale forskere. Vi vil udvikle en kvalitetssikringsmodel, der lægger op til, at alle større vidensindsatser indebærer forskerdeltagelse.

12 KAPITEL 5 VORES VIDENSARBEJDE ER AKTUELT Det forventes, at Institut for Menneskerettigheder kan bidrage med en menneskeretlig vurdering af aktuelle spørgsmål. Det skal vi være i stand til at kunne i langt de fleste tilfælde. Det moderne mediebillede betyder, at dagsordener kan skifte med langt større hastighed, end vi har været vant til. Det gælder også i forhold til menneskeretlige spørgsmål. Det kræver, at Institut for Menneskerettigheder løbende skal være i stand til at sikre dynamik og aktualitet i sit arbejde. Det gælder ikke mindst i vidensarbejdet, fordi det er et krav, at vi med kort varsel skal kunne give kvalificerede vurderinger af og bidrag til løsninger på aktuelle menneskeretlige udfordringer nærmest uanset deres kompleksitet. Her er et tæt samarbejde med instituttets kommunikationsafdeling en afgørende faktor. Det er også afgørende, at prioriteringen og projektstyringen af de enkelte analyser skal være helt optimal. Dette vil der blive sat fokus på i strategiperioden. Det betyder, at: Vi styrker indsatsen yderligere i forhold til kortere analyser, faktaark og policy-briefs. Instituttets forskere i endnu større grad end i dag vil bidrage med deres indsigt i aktuelle debatter. Vi laver og gennemfører en handlingsplan, der styrker projektstyringen af de generelle analyser. 12

13 SLUTNOTER KAPITEL 6 NYE MULIGHEDER OG STABILE RESSOURCER Instituttet har over en årrække haft et nogenlunde stabilt antal forskere, men de seneste års stærke fokus på lønsumsloftet har betydet, at der ikke de seneste år er sket genbesættelse ved fratræden af forskere. Den nye strategi lægger op til en begrænset vækst, og en gunstig bevillingssituation vil kunne øge forskningskapaciteten. En mere mærkbar vækst vil kunne baseres på eksterne bevillinger fra private og offentlige fonde, hvor det er muligt at ansætte tidsbegrænsede forskere i tilknytning til specifikke forskningsprojekter. Den overordnede strategi er at øge fokus i analyse- og forskningsindsatsen, men i en verden i forandring er der også behov for, at vi kan sætte noget i gang ad helt nye spor, der viser sig betydningsfulde. Her vil eksterne midler være en oplagt kilde. Den forskningsbaserede analysekapacitet er i forvejen høj på det nationale område, hvor forskeradgang til Danmarks Statistik og udvidelsen af Data & Analyse i administrationen i sig selv forøger ressourcerne. Denne strategi sigter mod at sikre en situation, hvor også det internationale område bliver bedre understøttet af forskningsbaserede analyser. Både national og international afdeling spiller således en central rolle i arbejdet med at udvikle relevante ansøgninger om ekstern finansiering til forskning i relation til deres arbejde. Det betyder, at: Vi vil forøge årsværkene i forskningsafdelingen med 20 pct. svarende til to-tre projektforskere og en ph.d. via en målrettet indsats med internationale projektansøgninger og ansøgninger til nationale forskningsfonde. Vi løbende vil sikre at have øje for nye muligheder og emner. Vi i højere grad end i dag vil operere med kortere projektansættelser af færdiguddannede forskere samt i øvrigt tilknytte gæsteforskere i kortere perioder.

14