MONITORERING SUBSTRATEGI

Transkript

1 MONITORERING SUBSTRATEGI

2

3 SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal varetage overvågning af og rapportering om menneskerettighedssituationen i Danmark. VISION ˮ Institut for Menneskerettigheders monitorering af menneskerettighedssituationen i Danmark er omdrejningspunktet for en systematisk fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Danmark. Som Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution er monitorering af menneskerettighedssituationen i Danmark en af Institut for Menneskerettigheders helt centrale opgaver. En opgave, der over den seneste årrække er blevet opprioriteret og systematiseret. Dette vil fortsætte i strategiperioden. Fra 2013 skal Institut for Menneskerettigheder afgive en årlige beretning til Folketinget. Beretningen vil blive baseret på den årlige Statusrapport, der på en række udvalgte områder beskriver den aktuelle menneskerettighedssituation i Danmark. Danmark har behov for at prioritere, præcisere og målsætte indsatsen på menneskerettighedsområdet, og statusrapporten kan bidrage til dette, ligesom beretningen til Folketinget kan tydeliggøre udviklingen fra år til år. Statusrapporten udkom første gang i 2012 og tegnede dermed for første gang et generelt billede af, hvordan menneskerettighedssituationen ser ud i Danmark. Rapporten var et væsentligt skridt i retning af en mere systematisk indsats. 3

4 Øvrige monitoreringsindsatser udgøres af instituttets internationale rapportering samt løbende udarbejdelse af høringssvar, ligesom en del af instituttets forskningsindsats bidrager til monitoreringen. Institut for Menneskerettigheder monitorerer ligeledes menneskerettighedssituationen i Grønland. Dette sker i form af en systematisk overvågning, der finder sted i samarbejde med navnlig Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

5 OMDREJNI NGSP U NKTET FOR EN SY STEMATISK D A NSK MENNE SKERETTIGHE D SI ND SATS FOKUSOMRÅDER OMDREJNINGSPUNKTET FOR EN SYSTEMATISK DANSK MENNESKERETTIGHEDSINDSATS Der er behov for, at Statusrapporten bliver udbygget med yderligere menneskerettighedsområder, end de 13, der i første gang blev beskrevet. Herudover er det nødvendigt med en systematiseret opdatering af de allerede beskrevne områder. Og sidst men ikke mindst er der behov for, at afdækningen gennem en målrettet opfølgnings- og kommunikationsindsats får den fornødne gennemslagskraft, således at arbejdet reelt bliver omdrejningspunktet for en systematisk fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Danmark. For at instituttets monitoreringsindsats kan få den fornødne gennemslagskraft og for alvor danne grundlag for en videreudvikling af menneskerettighedssituationen i Danmark, skal alle centrale aktører være bekendt med arbejdet. Dels skal det sikres, at der er kendskab til, at instituttet arbejder systematisk med monitoreringen i form af statusrapporten. Dels er der behov for, at de enkelte områder bliver kommunikeret målrettet til centrale aktører inden for de pågældende felter. Ikke mindst Folketinget er en væsentlig målgruppe for instituttets monitoreringsindsats. I strategiperioden vil instituttets monitoreringsindsats have følgende fokusområder: 1. Styrket kommunikation af monitoreringsarbejdet til Folketinget 2. Bedre og mere målrettet opfølgning på og kommunikation af statusrapporten til øvrige interessenter 3. Styrkelse af interne processer, der sikrer den løbende opdatering og opfølgning på statusrapporten og dens anbefalinger 4. Styrkelse af den internationale rapportering og det tilhørende samspil med civilsamfundet 5

6

7 OMDREJNI NGSP U NKTET FOR EN SY STEM ATISK D ANSK MENNE SKE RETTIGHEDSI ND SATS 1. STYRKET MÅLRETTET KOMMUNIKATION AF STATUSRAPPORTEN OG DENS ANBEFALINGER TIL FOLKETINGET En forudsætning for, at overvågningsarbejdet får den fornødne gennemslagskraft er, at centrale aktører er bekendt hermed og ikke mindst de indeholdte anbefalinger. Instituttet skal som følge af den lov, der trådte i kraft 1. januar fremover afgive en årlig beretning til Folketinget, hvilket er en god mulighed for at kommunikere til Folketingets medlemmer, men dialogen med Folketinget og dets udvalg skal også styrkes på andre måder. INDSATSER Vi vil sikre, at vi i forbindelse med afgivelsen af den år lige beretning til Folketinget får kommunikeret statusrapportens anbefalinger klart og præcist. Vi vil tage systematisk og målrettet kontakt til de relevante folketingsudvalg på grundlag dels af anbefalingerne på de forskellige områder. 7

8 2. BEDRE OG MERE MÅLRETTET OPFØLGNING PÅ OG KOMMUNIKATION AF STATUSRAPPORTEN TIL ØVRIGE INTERESSENTER Udover Folketingets medlemmer er der behov for, at en række øvrige aktører gøres bekendt med Statusrapporten og dens anbefalinger. Dette gælder bl.a. civilsamfundsrepræsentanter, embedsværket og øvrige institutioner. INDSATSER Vi vil mindst to gange om året orientere Rådet om overvågningsarbejdet og opfølgningen herpå. Vi vil herudover tage systematisk og målrettet kontakt til civilsamfundsorganisationer på grundlag af statusrapportens anbefalinger. Vi vil tage systematisk og målrettet kontakt til nøgleembedsmænd på grundlag af statusrapportens anbefalinger.

9 OMDREJNI NGSP U NKTET FOR EN SY STEMATISK D A NSK MENNE SKERETTIGHE D SI ND SATS 3. STYRKELSE AF INTERNE PROCESER, DER SIKRER DEN LØBENDE OPDATERING OG OPFØLGNING PÅ STATUSRAPPORTEN OG DENS ANBEFALINGER For at sikre Statusrapportens aktualitet, skal den udbygges og opdateres, ligesom der løbende skal følges op. Det forudsætter, at instituttets interne processer styrkes. For at sikre den tværgående sammenhæng i opfølgningsinitiativerne forankres disse på direktionsniveau. INDSATSER Vi vil på alle centrale emner omhandlet i Statusrapporten udnævne fagansvarlige, der har ansvaret for løbende at følge med i udviklingen på deres respektive områder og sikre, at statuskapitlerne er løbende opdaterede. Vi vil introducere kvartalsvise dialogmøder mellem vicedirektør og fagansvarlige, hvor konkrete opfølgningstiltag fastlægges. 9

10 4. STYRKELSE AF DEN INTERNATIONALE RAPPORTERING OG DET TILHØRENDE SAMSPIL MED CIVILSAMFUNDET Kvaliteten af instituttets internationale rapportering kan blive yderligere styrket. Dette kan bl.a. ske ved en yderligere konceptualisering af rapporteringsprocessen, der sikrer inddragelse af eksperter på et tidligt tidspunkt i processen samt et systematisk opfølgningsforløb. Hertil kommer, at Institut for Menneskerettigheder er det naturlige omdrejningspunkt for det danske civilsamfund i forbindelse med den internationale rapportering af menneskerettighedsforholdene i Danmark. Det er således instituttets opgave at fremme koordinationen mellem og yde bistand til NGO ernes arbejde i forbindelse med Danmarks internationale rapporteringer. INDSATSER Vi vil udvikle et sammenhængende rapporteringshjul for alle centrale og ratificerede FN-konventioner. Dette skal sikre et grundigt forarbejde med inddragelse civilsamfund og eksperter, og som inkluderer et kvalificeret opfølgningsforløb. Vi vil gennem kommunikation af rapporteringshjulet sikre, at civilsamfundsorganisationerne har kendskab til processen og bliver inddraget i god tid, ligesom vi ved information og uddannelse målrettet organisationerne vil styrke deres deltagelse i rapporteringsarbejdet.