Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Transkript

1 Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Copyright opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå (eller ophavsret?) asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd En komparativ analyse af den amerikanske copyrightlov og danske ophavsretslov med særligt fokus på lovens genstand, rettigheder og indskrænkninger og en fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj terminologisk analyse af udvalgte termer klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert Katrine Marxen Wang yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Speciale afleveret den 29. september 2011 Typeenheder: (63,2 normalsider) opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejleder: Mette Hjort-Pedersen, Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Uddannelse: Cand.ling.merc Tolk & Translatør Copenhagen Business School fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj øzxcvbnmrtyuiopasdghjklæøzxcvbn

2 2 Summary A comparative analysis of the American and Danish copyright laws with focus on subject matter, rights and limitations, and a terminological analysis of selected terms The English term copyright is often used in the Danish language, even when referring to the Danish copyright law (ophavsretsloven). This is interesting because the term copyright is not even a direct translation of the Danish term ophavsret. So why is this English term still used in Danish and what is wrong in using it? Those are some of the questions that led me to write a thesis on the subject of copyright. I have chosen to focus on the US because the systems of justice in Denmark and the US are quite different, mainly because the US system is based on common law while the Danish system is based on Scandinavian- German civil law. This, and the fact that the content of the laws differ from one another, will lead to challenges in a translation situation. The content of the US copyright law is quite comprehensive, which is why I had to narrow the focus of my work down to specific areas. The areas I have chosen to analyze are: the subject matter of the law, the rights of the copyright owner and the limitations to these rights. The analysis is divided in three main parts: a comparative analysis of the selected areas in US and Danish copyright law, a terminological analysis and, a theoretical analysis. The object of this thesis is threefold. The aim of the first part of the thesis is to determine similarities and differences between the selected areas of the US and Danish copyright laws. In the second part, concepts that are very specific to the US law are selected and applied in a terminological analysis. Based on these two first parts, suggestions for translation of the selected terms will be produced according to appropriate translation strategies. In order to achieve the object mentioned above, I have based my thesis on three hypotheses. The first is that a comparative study will show significant differences in the selected areas of the US and Danish laws. The second is that these differences will single out concepts from the US law that do not exist in Danish law. Consequently, these concepts will have to be translated. My last hypothesis is that the English concepts include a vast amount of information specifically

3 3 relating to the US law that the best translation strategy is source language orientation. The comparative analysis showed that there are substantial differences between the copyright laws in the two countries, mainly concerning their background and the conditions for protection works (subject matter). Some of the most apparent differences were the US distinction between the conditions authorship and originality, aspects that are included in the Danish term originalitet, and the fact that US limitations to the exclusive rights are gathered in the broad fair use rule, whereas the Danish limitations are thoroughly specified. This last example illustrates how much of the decision-making process is entrusted to the courts in the US, as opposed to Denmark, where most rules are established by law. These differences confirmed my first hypothesis. On the basis of these differences and my own criteria, I selected seven concepts. They do not all appear in the exact wording of the US copyright law, but also in relevant works written on the topic of copyright. The selected concepts were : fixation, originality, authorship, right of attribution, right of integrity, fair use and copyright. Subsequently, I created a termbase using the terminology and knowledge base called i-term and analysed this structuring in order to prepare definitions. This process enabled the comparison of the selected concepts meaning and content. I hereby confirmed my second hypothesis because several concepts appeared not to exist in Denmark. In my theoretical analysis I considered some of the most appropriate translation theories such as Nida s theory on formal and dynamic equivalence, Vermeer s Skopos theory and theories on source or target language orientation. Based on these theories, I provided suggestions for translation of the selected terms. In most cases the best option was to use a strategy that was mainly source language oriented, in order to create the right effect on the receiver and to make sure that the translation clearly refers to the US copyright law and not the Danish one.

4 4 Indhold Summary... 2 Indhold Indledning Motivation for emnevalg Emneafgrænsning Problemformulering Hypoteser Teori og metode Målgruppe Specialets opbygning Alt det praktiske Henvisningsteknik Anvendte forkortelser REALIADEL Om ophavsretten (eller copyright?) USA Lidt om amerikansk retshistorie Copyright-lovens baggrund Copyright i USA: retten til at kopiere? Hvad beskytter den? Betingelser for beskyttelse Originality og authorship Fixation Hvilke rettigheder giver USCL? Reproduction Derivative works Distribution Public performance and public display... 18

5 Right of attribution and right of integrity Begrænsninger: Fair Use DANMARK Lidt om dansk ret Ophavsretten: retten til originalen? Hvad beskytter OPHL? Betingelser for beskyttelse Originalitetskravet Litterært eller kunstnerisk værk Ophavsmandens økonomiske rettigheder Om tilgængeliggørelse af værket Spredning Visning Fremførelse Fremstilling Bearbejdelser Ophavsmandens ideelle rettigheder Navneangivelsesretten Respektretten Indskrænkninger Realiadel Konklusion TERMINOLOGIDEL Terminologisk analyse Terminologiarbejde- hvorfor? Forklaring af begreber inden for terminologi Termer og begreber Udvalgte termer i dette speciale Begrebssystemer Brug af I-term Relationer... 31

6 Generiske relationer og inddelingskriterier Del-helheds relationer Associative relationer Systematisk notation Det engelske begrebssystem Begrebernes relation Begrebernes karakteristiske træk Det danske begrebssystem Begrebernes relationer Begrebernes karakteristiske træk Definitioner Definitioner i dette speciale Terminologi vs. Oversættelse Den oversættelsesteoretiske analyse Globale strategier Oversættelse af juridisk sprog Oversættelse fra et sprog til et andet sprog? Eller fra et juridisk system til andet? Ækvivalens-begrebet Ækvivalens i fagsprog Dynamisk vs. formel ækvivalens Grader af ækvivalens Hensyn til tekstens formål Målsprogsorientering i forhold til ækvivalens og Skopos Lokale strategier Ordret oversættelse Lån Eksplicitering Parafrase Artikelfelterne... 52

7 7 6.1 Forklaring af artikelfelter Specialets artikelfelter Konklusion på den terminologiske og oversættelsesteoretiske analyse Samlet konklusion Bibliografi BILAG BILAG BILAG BILAG

8 8 1 Indledning 1.1 Motivation for emnevalg Copyright- indehaveren har udelukkende givet tilladelse til, at denne DVD bruges til privat brug. Alle kender denne eller lignende forstyrrende meddelelse, der gang på gang vises på skærmen når man har sat en film i gang, og som man oftest vælger at spole hurtigt forbi. Jeg har ikke selv tænkt så meget over meddelelsens indhold før for nyligt. For når man er begyndt at arbejde med oversættelse, lægger man lige pludselig meget mere mærke til sproglige fejl eller til tider uheldige formuleringer. Hvilket var tilfældet for mig her. For hvorfor bruge termen copyright, når det danske sprog nu tilbyder et fint ord som ophavsret? I starten afviste jeg det som dårlig oversættelse, men da jeg skulle til at vælge specialeemne, gik det op for mig at ordvalget måske ikke var så tosset. For ordene copyright og ophavsret i sig selv er jo ikke engang en direkte oversættelse - ret ser ud til at være det eneste de har til fælles. Er det så egentlig mere korrekt at anvende den engelske term når der nu er tale om en amerikansk film? Og er det så overhoved den samme ret der er tale om? Det er nogle af de spørgsmål der ledte mig hen mod et speciale vedrørende ophavsretten i USA og Danmark og de problemer der vil opstå i oversættelsesforløbet grundet bl.a. kulturelle og retslige forskelle. Når man skal vælge et emne til sit speciale, er det vigtigt at vælge et emne man interesser sig for, da det hjælper på motivationen. Derudover er det en fordel bl.a. at have kendskab til eller kontakt med emnet (Rienecker & Jørgensen, 2006). Da jeg startede på tolk og translatør overbygningen på Copenhagen Business School, faldt min interesse meget hurtigt på juridisk sprog på grund af de mange udfordringer der bl.a. skyldes grundlæggende forskelle mellem retssystemerne i Danmark og de angelsaksiske lande. Derfor besluttede jeg tidligt at skrive mit speciale inden for juridisk sprog. Derudover har jeg i løbet af efteråret været så heldig at blive ansat som studentermedhjælper hos Johan Schlüter advokatkontor 1 i København. JSAs hovedområder er varemærke-, patent- og ophavsret, og netop derfor syntes jeg at det var relevant for mig at vælge mit specialeemne inden for et af disse områder. 1

9 9 1.2 Emneafgrænsning Jeg har valgt at fokusere mit arbejde på lovgivningen i USA og ikke f.eks. Storbritannien, da det synes indlysende, at der foreligger flere tydelige og relevante forskelle mellem Danmark og USA end de europæiske lande imellem. Disse forskelle findes både inden for samfundsopbygning og arbejdsmentalitet, men også i retssystemerne, da loven i Danmark er grundlæggende fællesnordisk, og i øvrigt senere stærkt præget af EU-samarbejdet (Schovsbo & Koktvedgaard, Ophavsret, 2010), mens det amerikanske retssystem stammer fra den engelske common-law. Disse aspekter fører til forskelle i lovgivningen og hermed i den juridiske terminologi mellem de to lande. Som følge heraf bliver udfordringerne større for en translatør, når juridiske termer inden for dette område skal oversættes. Derudover har jeg valgt at tage udgangspunkt i amerikansk ret, og ikke dansk ret, da jeg formoder at den danske juridiske terminologi er mere begrænset end den engelske og at dette også vil føre til udfordringer i en oversættelsessituation. Da copyright-loven i USA er ganske kompliceret og omfangsrig, har jeg været udvalgt meget specifikke områder af loven til min opgave. Jeg har valgt at fokusere på de lovens genstand, de rettigheder loven giver ophavsmanden samt indskrænkningerne til disse rettigheder. Jeg vil så vidt muligt holde mig til de termer der findes i loven, men jeg vil også arbejde med termer der anvendes inden for den juridiske faglitteratur for at beskrive bestemmelser indeholdt i loven, f.eks. den danske term respektretten, som ikke står direkte i lovgivningen, men anvendes i faglitteraturen til at dække over bestemmelsen i den danske ophavsretslov 3, stk. 2. Dette skyldes at der i modsætning til f.eks. arveloven eller aftaleloven, findes få specifikke fagtermer i den amerikanske copyright-lov. Udover at dansk lovgivning er kraftigt påvirket af EU-bestemmelser, er både Danmark og USA medlemmer af internationale konventioner. I den forbindelse bliver der anvendt termer til internationalt brug, som en translatør må tage stilling til i sit arbejde. Jeg vil derfor, når det er relevant, tage hensyn til de termer der anvendes i internationale konventioner eller i EU-sammenhæng i min senere oversættelsesanalyse.

10 Problemformulering Ud fra de overvejelser jeg har fremlagt i tidligere afsnit, har jeg valgt at stille følgende spørgsmål: - Hvilke ligheder og forskelle er der mellem copyrightloven i USA og ophavsretten i Danmark, inden for de områder som jeg har beskrevet i afsnittet om afgrænsning? - Er der på baggrund af denne sammenligning termer som viser sig at være særligt udfordrende i en oversættelsessituation? - Hvilke oversættelsesstrategier kan anvendes til at løse disse udfordringer? 1.4 Hypoteser I forbindelse med ovennævnte spørgsmål, arbejder jeg ud fra hypoteser der både vedrører det juridiske aspekt af min undersøgelse, men også det sproglige. Min første hypotese er, at jeg på baggrund af realiadelen vil komme frem til væsentlige forskelle mellem de dele af den amerikanske copyright- lov og den danske ophavsretslov som jeg henviser til i opgavens afgrænsning. Min anden hypotese er, at der på baggrund af ovennævnte forskelle vil vise sig at være begreber i det amerikanske system der ikke findes i det danske. Dette vil betyde, at oversætteren må udarbejde oversættelsesforslag til de engelske termer. Min tredje og sidste hypotese er, at det vil vise sig at være mest hensigtsmæssigt at kildesprogsorientere disse oversættelsesforlag for at skabe den rigtige effekt på målsproget.

11 Teori og metode For at kunne behandle opgavens emne på tilfredsstillende vis, har jeg valgt at arbejde med tre hovedområder: komparativ ret, terminologilære og oversættelsesstrategier. Som opgavens udgangspunkt, har jeg valgt at starte med at foretage en komparativ analyse af udvalgte dele af den amerikanske copyright-lov og den danske ophavsretslov. Ifølge Faber, Hjort-Pedersen, Madsen, & Tournay (2006) er det nødvendigt at skaffe sådan faktuel viden om selve faget for at skabe en vellykket oversættelse, da vi herved får et grundlag for at foretage en indholdsmæssig sammenligning af de juridiske forhold i de to sprogområder, bl.a med henblik på at fremdrage ligheder og forskelle systemerne imellem (s. 7). Dertil tilføjer de, at der både kræves et overordnet overblik over retssystemerne og over de områder man arbejder med. Dette betegner Lando, O. (2004) som makro- og mikrosammenligning, hvor førstnævnte behandler retsstystermernes opbygning og den næste behandler enkelte problemer, som f.eks. reglerne om patenter. Den ene form for sammenligning er nødvendig for at forstå den anden (s.169). Til analysen vil jeg hovedsageligt benytte mig af empiri i form af lovtekster, både amerikanske, danske og internationale, samt af værker og elektroniske kilder der omhandler emnet. Denne komparative analyse skal fungere som baggrund for en efterfølgende terminologisk analyse hovedsagligt baseret på Madsens (2005,2007) gennemgang af terminologiens arbejdsmetoder. Jeg vil udvælge termer ud fra visse kriterier og indsætte dem i begrebssystemer og diagrammer for at skabe et overblik over de udvalgte områder af lovgivningen i begge lande. På baggrund af denne systematisering vil jeg derefter se nærmere på begrebernes indbyrdes forhold samt udarbejde definitioner. Til strukturering af begreberne anvender jeg programmet i-term, et terminologistyrings- og videndelingsprogram leveret af DANTERM-centeret. Til sidst vil jeg se nærmere på relevante oversættelsesteorier. Her vil jeg bl.a. diskutere ækvivalensbegrebet på baggrund af bl.a. Nidas teori om formel og funktionel ækvivalens, Draskaus grader af begrebsidentitet samt teorier vedrørende kilde- og målsprogsorientering, som. f.eks. Vermeers Skopos-teori. På baggrund af disse teorier vil jeg udvælge lokale oversættelsesstrategier som senere vil blive anvendt i forbindelse med oversættelsen af de udvalgte termer.

12 Målgruppe Dette speciale er primært tiltænkt personer der arbejder med oversættelse af juridiske tekster vedrørende den amerikanske copyright eller den danske ophavsret, da jeg undersøger de specifikke oversættelsesproblemer der kan opstå i netop de områder. Der findes dog en sekundær målgruppe, nemlig translatører generelt og personer der studerer oversættelse, da min analyse, terminologiske arbejdsmetode samt brug af oversættelsesstrategier nemt kan overføres til andre oversættelsesområder. Det vil være muligt for de fleste translatører og sprogstuderende at anvende disse værktøjer på samme måde inden for andre fagområder, da der er tale om en proces der næsten altid er nødvendig for at kunne levere en tilfredsstillende oversættelse. Som tredje målgruppe kan man også inkludere jurister og andre med interesse for ophavsretten i USA og Danmark, da specialet også kan anvendes til bedre at forstå de udvalgte områder af lovene og deres baggrund. Det skal dog nævnes at for alle tre målgrupper, forudsættes det at læseren på forhånd har et vist kendskab til emnet. 1.7 Specialets opbygning Til opbygningen af denne opgave har jeg valgt at tage udgangspunkt i lignende opgaver skrevet af andre specialestuderende, som f.eks. Eriksen (2009) og Kitching (2010). Dette understøtter ovennævnte idé om, at sådan et speciale kan anvendes som redskab inden for andre områder, både for at skabe overblik over et udvalgt emne samt komme frem til den bedst mulige oversættelse af udvalgte termer. På baggrund af denne idé og den ovenfor beskrevne teori og metode, har jeg valgt at opbygge specialet som følgende: en realiadel og en terminologidel. Kapitel 2 består af den komparative analyse, i hvilken jeg analyserer udvalgte dele af den amerikanske copyright-lov og den danske ophavsretslov for efterfølgende at kunne konkludere deres forskelle. Kapitel 3 indeholder konklusionen på realiadelen.

13 13 Kapitel 4 indeholder den terminologiske analyse, hvori jeg starter med at forklare vigtige aspekter at det terminologiske arbejde. Derefter udvælger jeg termer fra realiadelen ud fra visse kriterier for derefter at strukturere dem i begrebssystemer ved hjælp af i-term og i-model. Programmet vil blive nærmere beskrevet i selve kapitlet. Kapitel 5 indeholder den oversættelsesteoretiske analyse, hvor jeg diskuterer relevante oversættelsesteorier, bl.a. dem jeg nævner i ovenstående teori- og metodeafsnit. Ud fra disse teorier udvælger jeg relevante oversættelsesstrategier til udarbejdelsen af mine oversættelsesforslag. Kapitel 6 indeholder artikelfelterne fra I-term, hvori jeg har indsat oplysninger om de udvalgte begreber samt mine oversættelsesforslag baseret på førnævnte teori og strategier. Kapitel 7 indeholder konklusionen på oversættelsesdelen. Kapitel 8 indeholder specialets samlet konklusion, efterfulgt af bibliografi og bilag. 1.8 Alt det praktiske Henvisningsteknik Som standard har jeg valgt at anvende APA henvisningsteknikken American Psychological Association 2 til mine kilder i teksten, fodnoterne og litteraturlisten. Links til de forskellige love der bliver nævnt i dette speciale findes i Bilag Anvendte forkortelser - USCL: United States Copyright Law - OPHL: den danske Ophavsretslov - WIPO: World Intellectual Property Organisation - Bernerkonvention: Bekendtgørelse af Bernerkonventionen af 9. september 1886 til værn for litterære og kunstneriske værker som revideret, senest i Paris den 24. juli

14 14 REALIA- DEL

15 15 2 Om ophavsretten (eller copyright?) 2.1 USA I følgende afsnit starter jeg med en kort beskrivelse af opbygningen af det amerikanske retssystem og copyright-lovens baggrund. Forskellene mellem det amerikanske og danske retssystem og lovenes baggrund kan nemlig have betydning for eventuelle forskelle mellem lovenes indhold. Derefter vil jeg beskrive de områder af lovgivningen jeg har valgt at fokusere på i denne opgave, nemlig lovgivningens beskyttelse, rettigheder og indskrænkninger Lidt om amerikansk retshistorie USA hører under det der inden for komparativ ret kaldes angloamerikansk ret, et retssystem bygget på den britiske sædvaneret, også kaldt common-law. Dette begreb dækker over de retsregler der omkring det 1000 århundred blev udarbejdet med det formål at skabe et samlet retssystem, i modsætning til de eksisterende lokale bestemmelser (Martin & Law, 2006). Dette blev senere basis for det nuværende engelske retssystem bygget på sædvaneret, dvs. på eksisterende retsafgørelser. I USA er dette retssystem yderligere bygget på forfatningen fra 1789 samt positiv lov, nemlig retsregler fastslået ved lov (Lando O., 2004) Copyright-lovens baggrund Når man ser på udviklingen af copyright-loven i USA, er man nødt til at se på dens britiske baggrund, da det amerikanske retssystem jo trods alt oprindeligt stammer fra denne tidligere kolonimagt. Ifølge Rosenmeier (2010) findes der adskillige rygter om tidligere ophavsretssager i Europa og Asien, men først i 1400-tallet, da bogtrykkerkunsten blev opfundet, begyndte ophavsretten for alvor at tage form. Forlægger, trykkere og til tider forfattere kunne opnå eneret på deres værker, en ret givet af selve kongen. I forbindelse med den franske revolution blev dette privilegium system erstattet med en anerkendelse af forfatterens ret til deres værk (Khan B. Z., 2010). Det var dog først i april 1910 at droit d auteur blev kodificeret i Frankrig, og den europæiske tankegang bevægede sig mod et naturretligt orienteret ophavsretssystem. Lublin & Kaas (2009) beskriver denne forfatterret som følgende: ophavsmænd har en

16 16 naturlig, åndelig ejendomsret, til deres værker, der ikke er afhængig af et royalt privilegium eller lovgivning (s. 30). Dette førte senere til en opdeling af ophavsmandens rettigheder: de ideelle rettigheder, ophavsmandens personlige rettigheder, og de økonomiske rettigheder, retten til at udnytte værket økonomisk. Den første officielle britiske copyright-lov blev the Copyright Act of 1709, også kaldet the Statute of Anne, som dannede grundlag for fremtidige copyrightlove i Europa. Loven beskyttede dog stadig kun forlæggere og i følge Khan (2002) ignorerede loven fuldstændig forfatterernes interesser og gav dem ingen rettigheder. Den havde derimod til formål at begrænse udgivelsesindustrien. Den beskyttede altså mere det originale værk end retten til at kopiere Copyright i USA: retten til at kopiere? I USA blev indstillingen dog en anden, nemlig at den enkelte ville yde mere mod et højere økonomisk resultat og hermed bidrage til samfundet. Formålet med copyright-lovgivningen blev i USA at fremme økonomien og gavne almenvellet, hvilket blev fastlagt i den amerikanske forfatning (Khan B. Z., 2005). Nutidens copyright-lovgivning er bygget på artikel I af USA s forfatning af 1789 (Constitution of the United States), ifølge hvilken Kongress må promote the progress of science and useful arts, by securing for limited times to authors and inventors the exclusive right to their respective writings and discoveries. Denne bestemmelse gjorde plads til den første officielle copyright-forbundslov, nemlig the Copyright Act af Ifølge Lublin & Kaas (2009) skulle den gøre det muligt for forfattere at høste frugterne af deres arbejde (s. 25), og således blev fokus fjernet fra de ikke-økonomiske aspekter. Dette lagde grunden for den moderne amerikanske ophavsretlige tankegang, nemlig at den amerikanske copyright-lovgivning blev anvendt med mere med henblik på handel og økonomi, end til beskyttelse af den kreative person. I 1976 blev the Copyright Law of the United States of America vedtaget, som efterfølgende har dannet grundlaget for nutidens copyright-lov i USA og blev senest opdateret i 2009 (USCL) Hvad beskytter den? USCL 102 (a) beskytter original works of authorship fixed in any tangible medium of expression. I samme paragraf findes en udtømmende liste over de typer af værker der beskyttes af denne lov.

17 Betingelser for beskyttelse Der er altså tale om beskyttelse af et værk, men visse betingelser skal dog være opfyldt før at værket anses for at være beskyttet af loven. Disse betingelser hedder originality, authorship og fixation (Davies, 2002, s. 85). Da amerikansk lovgivning i høj grad er baseret på sædvaneret, lægger disse betingelser op til en fortolkning fra rettens side og de bliver ikke forklaret i detaljer i selve lovgivningen Originality og authorship Et værk er først beskyttet af loven nå det kan påvises at det er skabt af selve ophavsmanden (United States Copyright Office, 2008), men også, at det indeholder en vis grad af kreativitet fra ophavsmandens side. Her adskiller man typisk mellem sweat of the brow -doktrinen og originalitetsdoktrinen. Førstnævnte går ud på at en forfatter skal belønnes for det hårde arbejde han har lagt i værket uanset formen og indholdet og anvendes mere i de europæiske lande. I USA blev denne doktrin klart afvist i 1991 i sagen Feist Publications v. Rural Telephone Service (U.S. Supreme Court, 1991), hvor retten fandt at data fra en telefonbog ikke var beskyttet af copyright-loven, da disse data ikke blev skabt af selve forfatteren. Kravet om originality går altså ud på at værket skal stamme fra selve forfatteren og ikke fra offentlig tilgængelig kilde eller fra andet værk. For det andet stilles der et krav, dog minimalt, om at værket skal udvise en lille grad af kreativitet, nemlig kravet om authorship (Software freedom law center, 2007) Fixation I samme paragraf bliver der også stillet krav om at værket skal være fixed in a tangible medium of expression by or under the authority of the author. Det vil altså sige at værket skal være udformet konkret af ophavsmanden eller med ophavsmandens tilladelse. Her er der tale om den amerikanske doktrin om idé/udtryks dikotomi, nemlig adskillelsen mellem ideen bag værket og værkets konkrete udformning (Lublin & Kaas, 2009). I USCL 102(b) bliver der nemlig fastlagt at ideer IKKE beskyttes af copyright-loven uanset hvordan de bliver udtrykt, men den beskytter derimod et værk i dets konkrete udformning/udtryk, som for eksempel et musikværk eller en film. Det er et krav at værket er fikseret i et medie med hvilket værket kan ses, kopieres eller på anden måde videreformidles. F.eks. er en sang fikseret når den er skrevet ned på et stykke papir (Beck and Tysver, 2010).

18 Hvilke rettigheder giver USCL? Når ovennævnte betingelser er opfyldt, og et værk anses for at være beskyttet, tilbyder loven to former for rettigheder. De første er de såkaldte økonomiske rettigheder (Davies, 2002, s. 116), nemlig eneretten til at gøre og tillade følgende med det beskyttede værk: reproduce, prepare derivative works, distribute copies to the public, perform publicly, jf. USCL 106. De andre er de ideelle rettigheder, nemlig the right to attribution og the right to integrity, jf. USCL Reproduction Retten til at reproduce betyder at det kun er ophavsmand der har ret til, eller kan give andre tilladelse til, at kopiere eller gengive sit beskyttede værk, jf. USCL 106, stk Derivative works Derudover er det kun ophavsmanden der har ret til, eller kan give andre tilladelse til, at producere et afledt værk baseret på ophavsmanden beskyttet værk, jf. USCL 106, stk Distribution Det er kun ophavsmanden der har ret til, eller kan give andre tilladelse til, at gøre værket tilgængeligt for andre enten ved salg, ejerskabsoverdragelse, leje, leasing eller lån, jf. USCL 106, stk Public performance and public display En ophavsmand har ret til at kontrollere den offentlige opførelse og visning af værket, jf. USCL 106, stk.4-6. I USCL 101 fastlægges definitionen af offentlig visning, nemlig at værket ikke må vises et sted der er tilgængeligt for offentligheden eller for et vist antal personer der overskrider en familieforsamling og dens bekendte uden tilladelse fra ophavsmanden Right of attribution and right of integrity USCL 106A giver ophavsmændene til visuelle værk mulighed for at: 1) påberåbe sig et værk, altså give offentligheden besked om at han/hun er ophavsmand til værket, 2) beskyttelse mod at hans/hendes navn misbruges i forbindelse med anvendelse af værket og 3) beskyttelse mod at værket bliver

19 19 misbrugt med det formål at skade forfatterens ry og integritet. Det er vigtigt at nævne at de ideelle rettigheder i den amerikanske copyright-lov ikke gælder for alle, men kun ophavsmænd af visuelle værker, og ophavsmanden kan frafalde rettighederne (International Federation of Journalists, 2006). Rettighederne er altså begrænsede og kan nemt fraskrives f.eks. ved aftale mellem de involverede parter Begrænsninger: Fair Use Den amerikanske copyright-lov indeholder ikke en lang række lovbestemte undtagelser, men kun en enkel doktrin, nemlig fair use -doktrinen, der har oprindelse i retspraksis, men som senere er blevet inkluderet i lovens 107. Paragraffen indeholder eksempler på tilfælde hvor værket ikke er beskyttet af loven, men derudover giver den kun retningslinjer for hvordan retten skal vurdere om anvendelsen af et værk er en krænkelse af copyright-loven. Disse retningslinjer handler om at vurdere anvendelsens formål og karakter, selve værket, hvor stor del af værket der er blevet anvendt samt den effekt anvendelsen har haft på det beskyttede værk. Denne indskrænkning lægger dermed op til en konkret vurdering fra sag til sag (Lublin & Kaas, 2009).

20 DANMARK I følgende afsnit vil jeg kort redegøre for opbygningen af det danske retssystem og baggrunden for den danske ophavsretslov. Derefter vil jeg se nærmere på beskyttelsens genstand, altså det loven beskytter, beskyttelsens indhold, dvs. hvilke rettigheder loven giver, og til sidst indskrænkninger til rettighderne Lidt om dansk ret Danmark hører under den nordiske retsfamilie, og er i højere grad baseret på nedskrevne love end common-law landene er. Danmark har dog ikke, i modsætning til f.eks. den romanske og germanske familie, tradition for store omfattende lovbøger. Til gengæld er det også i Danmark tradition for sædvaneret når lovgivningen ikke er tilstrækkelig i enkelte sager (Lando O. B., 2009) Ophavsretten: retten til originalen? Den danske ophavsretslov stammer fra renæssances ovennævnte privilegiesystem, der ikke beskyttede de enkelte skabere/forfattere, men derimod forlæggernes økonomiske interesser. På den måde kunne man også kontrollere de værker der blev udbredt til offentligheden og hermed hindre ytringsfriheden. Parallelt med udviklingen i Europa, begyndte der i det 18. og 19. århundrede at ske en udvikling i den danske ophavsret hen mod en større anerkendelse af ophavsmandens rettigheder (Lublin & Kaas, 2009). I 1912 fik Danmark en moderne ophavsretslov, der grundlæggende minder om den nuværende, nemlig LBK nr. 202 af 27/02/2010 (OPHL) Hvad beskytter OPHL? Den danske ophavsretslovs 1 tildeler den person der frembringer et værk ophavsretten til værket. De værker som beskyttes af loven er: et litterært eller kunstnerisk værk [ ], hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde (OPHL)

21 Betingelser for beskyttelse En ophavsmand kan først nyde ophavsretlig beskyttelse af et af ovennævnte værktyper når værket opfylder visse krav, nemlig originalitetskravet samt at værket skal enten være kunstnerisk eller litterært Originalitetskravet Den første betingelse er at værket skal have originalitet, også kaldt værkshøjde. Kravet er ikke udtrykkeligt nævnt i selve lovgivningen, men ifølge Schovsbo og Rosenmeier (2008) kan det måske læses i ordet værk. Originalitetskravet indebærer at værket skal være skabt af ophavsmandens personlige, skabende indsats (s. 61). Ophavsmanden skal altså med rimelighed kunne anses for at have skabt værket, og derudover det arbejde der er lagt i værket skal vise en vis grad af kreativitet fra skaberens side Litterært eller kunstnerisk værk Udover at være originalt skal et værk også kunne karakteriseres som litterært eller kunstnerisk. Litterære værker opdeles i tre dele: sproglige værker, beskrivende værker og edb-programmer. Kunstneriske værker opdeles i to dele, nemlig kunstværker samt værker der er ikke er kunstværker men betegnes som kunstneriske. De sproglige værker beskrives i loven som skønlitterær eller faglitterær fremstilling der bliver udtrykt enten skriftligt eller mundtligt. De beskrivende værker omfatter f.eks. kort, tegninger og grafiske eller plastiske udførte værker. Edb-programmer har været en del af loven siden 1989, men er løbende blevet opdateret af diverse EU-direktiver samt bestemmelser fra internationale konventioner grundet den hurtige teknologiske udvikling (Schovsbo & Rosenmeier, Immarerialret, 2008). Begrebet kunstværker dækker over fotografiske værker, billedkunst, bygningskunst og brugskunst. Det er hovedsagelig brugskunsten, altså kunst der både har et æstetisk og praktisk formål, der volder problemer i retten når der skal vurderes værkshøjde, da disse værker ofte er bygget på allerede eksisterende produkter (f.eks. stole, borde osv.). Musik-, scene- og filmværker hører under kunstneriske værker, men ikke kunstværker (Schønning & Kyst, 2009).

22 Ophavsmandens økonomiske rettigheder Som nævnt ovenfor giver loven både økonomiske og ideelle rettigheder til ophavsmanden. Disse betegnes beskyttelsens indhold og er inkluderet i OPHL Om tilgængeliggørelse af værket Den såkaldte tilgængeliggørelsesret (eller offentliggørelsesret), d.v.s retten til at kontrollere offentliggørelsen af værket, er omfattet af følgende tre rettigheder: spredning, visning og fremførelse. Ifølge Schønning & Kyst (2009) fremgår denne rettighed ikke udtrykkeligt af OPHL, men indirekte af disse tre økonomiske rettigheder. Denne bestemmelse er vigtig for ophavsmanden da værket indhold bliver almen ejendom (s. 47) Spredning Udover at have eneret til fremstilling af værket, har ophavsmanden ifølge OPHL 2, stk. 3, nr. 1 eneret til den såkaldte spredning af værket, nemlig at kontrollere salg, udlejning og udlån til almenheden. Dette gælder også selv om værket bliver fremstillet med ophavsmandens tilladelse. I henhold til OPHL 19 er det dog tilladt at sælge et værk når man først har overtaget det /købt det af ophavsmanden. Denne indskrænkning kaldes konsumptionsprincippet (Schønning & Kyst, 2009), og er begrænset til salg da retten til at udleje værket og udlåne musik og edb værker stadig tilhører ophavsmanden Visning Visningsretten i OPHL 2, stk. 3, nr. 2 giver ophavsmanden eneretten til at kontrollere udstillingen af værket, f.eks. udstillingen af en kunstgenstand på et museum eller præsentation af bøger på et bibliotek. Ifølge OPHL 20 gælder ovennævnte konsumptionsprincip også her, hvilket betyder at når værket først er købt må det gerne vises frem til offentligheden af den nye indehaver. Visningsretten volder ofte problemer i retten da den indholdsmæssigt ligger meget tæt op af fremstillingsretten. Visningen af en film i fjernsyn vil f.eks. høre under fremstillingsretten og ikke visningsretten (Schovsbo & Koktvedgaard, Ophavsret, 2010) Fremførelse Fremførelsesretten nævnes i OPHL 2, stk. 3, nr. 3 og henviser til en offentlig fremførelse af værket, f.eks. til en livekoncert. Grundet den teknologiske

23 23 udvikling blev lovens definition af fremførelsesretten dog ændret i 2002, hvor man valgte at adskille overføring af værket fra anden offentlig fremførelse. Med overføring af værket menes der både tv og radio, men også f.eks. . Den vigtigste forskel mellem de to begreber er at, ved direkte fremførelse er publikum tilstedeværende, hvor det derimod ikke er til stede ved overføring (Schønning & Kyst, 2009) Fremstilling Denne ret adskiller sig fra de efterfølgende ved at den IKKE handler om at værket gøres tilgængeligt for offentligheden, men kun om hvad der bliver gjort ved selve værket. 2, stk.2 giver ophavsmanden eneretten til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer direkte eller indirekte, hel eller delvis, permanent eller midlertidigt og på hvilken som helst måde. Det betyder altså at ophavsmanden skal give tilladelser til enhver fremstilling af værket og man ikke kan foretage sig ret meget med et værk uden forudgående tilladelse. OPHL indeholder de indskrænkninger der gælder for fremstillingsretten, bl.a. om fremstilling af eksemplarer til offentlige institutioner eller inden for undervisningsvirksomhed Bearbejdelser Udover ovennævnte økonomiske rettigheder beskytter OPHL også såkaldte bearbejdelser af værket, jf. OPHL 4. Denne paragraf indeholder dog ikke en særlig udtømmende liste over beskyttede værker, men fastlægger at enhver der på en eller anden måde bearbejder et værk har ophavsretten til værket i dets nye form Ophavsmandens ideelle rettigheder I modsætning til den amerikanske copyright-lov, giver den danske ophavsretslov stort set ikke ophavsmanden mulighed for at frafalde de ideelle rettigheder, og denne bestemmelse er faktisk så vigtig for den danske ophavsretlige tankegang, at selv aftalefriheden ikke kan gøre rettighederne overdragelige (Lublin & Kaas, 2009).

24 Navneangivelsesretten Navneangivelsesretten er indeholdt i OPHL 3, stk. 1 og handler om ophavsmandens krav på at blive navngivet ved anvendelse af værket. Dette er en vigtig bestemmelse for ophavsmanden da al fremtidig omtale vil påvirke hendes/hans renommé og hermed indtjeningen. Betingelsen kan dog fraviges hvis det sker i overensstemmelse med god skik, altså når det ikke er oplagt eller passende at kreditere ophavsmanden (f.eks. ville det ikke virke passende at kreditere ophavsmanden til et musiknummer ved en begravelse) (Schønning & Kyst, 2009) Respektretten Ifølge respektretten i OPHL 3, stk. 2 må værker ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Formål med denne bestemmelse er, at værket ikke bliver anvendt på en for ophavsmanden nedværdigende måde. Vælger man at anvende en andens værk må det gøres med størst muligt hensyn for ophavsmanden. Parodier er dog tilladt, da man vurderer at enhver kunstner i en vis grad må være forberedt på sådanne. Retten til at lave parodier må dog ikke misbruges (Bjørknæs, u.å.) Indskrænkninger OPHL kapitel 2 indeholder indskrænkningerne til ophavsmandens eneret, hvor brugere må benytte værket uden ophavsmandens samtykke. Disse indskrænkninger er meget præcise og listen udtømmende, hvilket sikrer at begrænsningerne ikke bliver udnyttet. Indskrænkninger er opdelt i tre kategorier: fri udnyttelse, hvor ophavsmanden ikke har krav på vederlag; tvangslicens, hvor ophavsmanden har krav på vederlag samt aftalelicens, der forudsætter indgåelse af aftale mellem brugeren og en kollektiv rettighedshaverorganisation (ophavsret.dk, 2008). I foregående afsnit har jeg allerede nævnt de relevante indskrænkninger der er knyttet til lovens enerettigheder, f.eks. konsumptionsprincippet i forbindelse med fremførelsesretten, og jeg vil derfor ikke foretage en nærmere gennemgang af hver enkel indskrænkning.

25 25 3 Realiadel Konklusion I følgende kapitel giver jeg en konklusion på den komparative analyse, og fremlægger de ligheder og forskelle jeg er kommet frem til ved en sammenligning af de udvalgte emner. Min første hypotese gik ud på, jeg på baggrund af realiadelen ville komme frem til væsentlige forskelle mellem de udvalgte dele af den amerikanske copyrightlov og den danske ophavsretslov. Generelt set kan man på baggrund af ovennævnte analyse konkludere, at forskellene ligger mest i selve lovgivningens historiske baggrund samt i paragraffernes opbygning, og kun til dels i selve bestemmelsernes indhold. Med hensyn til det historiske aspekt, er den amerikanske lov hovedsageligt blevet til for at beskytte offentlighedens ret til at anvende et ophavsretligt beskyttet værk og hermed bidrage til samfundet, hvorimod den danske lov mest beskytter ophavsmandens ret til værket. Dette fremgår dog ikke tydeligt at lovenes indhold, men kan stadig ses i sproget og i visse bestemmelser. USCL præcisere f.eks. at ophavsmanden har ret til at tillade brugen af værket ( to authorize the following ), hvor OPHL kun fastlægger at ophavsmanden har eneret til at råde over værket. I forbindelse med lovenes genstand, ser man visse forskelle i de betingelser der kræves for at for at opnå beskyttelse af et værk. I USCL er betingelserne til værkets indhold og ophavsmandens indsats nemlig fordelt i begreberne originality og authorship, hvorimod betingelserne ifølge den danske faglitteratur er samlet i termen originalitet. Det amerikanske begreb originality henviser kun til ophavsmanden egen indsats i forbindelse med frembringelse af værket, hvor det danske begreb originalitet dækker over både ophavsmandens indsats, men også over hans kreativitet. Til værkets udformning stiller USCL et krav om fixation, og i selve paragraffen finder man en udtømmende liste over de typer af værker der er beskyttet. I OPHL er der derimod et krav om at værket skal være kunstnerisk eller litterært, men det fastlægges at dette gælder uanset i hvilken form det fremtræder. Disse forskelle i betingelserne for beskyttelse vil sandsynligvis skabe problemer i en oversættelsessituation da de ikke dækker over det samme indhold.

26 26 Når man derefter ser på de enerettigheder som lovene giver ophavsmændene, altså beskyttelsens indhold, finder man ikke de store forskelle mellem de to love, udover at nogle af dem bliver uddybet mere i den danske lov end i den amerikanske. Det vil dog ikke være muligt for en translatør at tage hensyn til det forhold ved oversættelse af enkelt begreber, da det kun ville føre til meget lange og komplicerede oversættelser. Både i den amerikanske og danske faglitteratur opdeles rettighederne i ideelle og økonomiske rettigheder. De ideelle rettigheder både i den amerikanske og danske lov beskytter kunstnerens ret til at blive navngivet samt beskytter værket mod at blive anvendt på en måde der vil virke krænkende for ophavsmanden. Den væsentligste forskel er at retten er i OPHL nærmest ufravigelig, hvor man i USA i større grad kan fraskrive sig denne ret. Derudover gælder bestemmelsen i USCL kun for ophavsmænd til visuelle værker, hvor OPHL gælder for alle ophavsmænd. En sidste vigtig forskel finder man i lovenes indskrænkninger til ophavsmandens eneret. Her indeholder USCL nemlig kun fair use -konceptet i 107, der giver domstolene en meget lang snor når de skal vurdere hvorvidt en eneret er blevet krænket. Listen over de danske indskrænkninger i OPHL kap. 2 er til gengæld meget udtømmende og dækker sådan set over alle de muligheder der kunne opstå. Denne forskel illustrere meget godt ovennævnte pointe om, at man i USA vil give samfundet god mulighed for at anvende et værk uden at beskytte det for meget, hvor man i Danmark tværtimod har givet udtryk for, at der kun er begrænset mulighed for at fravige eneretten, da ophavsmanden skal beskyttes.

27 27 TERMINOLOGI -DEL

28 28 4 Terminologisk analyse I dette kapitel beskriver jeg terminologiarbejdet samt dets formål. Jeg vil først redegøre for nogle af de vigtigste termer inden for den terminologiske arbejdsmetode samt udvælge begreber fra realiadelen. Derefter vil jeg behandle de udvalgte termer fra realiadelen i et engelsk og et dansk begrebssystem samt forklare hvordan begreberne er blevet fordelt og hvordan de forholder sig til hinanden. 4.1 Terminologiarbejde- hvorfor? Formålet med terminologiarbejdet er her at behandle et tosproget, fagspecifikt emneområde. Inde for leksikografi, hvor der behandles ord og deres forskellige betydninger, vil der typisk fremgå flere definitioner for en term. Inden for terminologi, der behandler termer og deres definition inden for et enkelt område, skal der til gengæld udarbejdes en enkel definition på baggrund af begrebets indhold (Madsen, 2007). Når man ønsker at foretage en systematisk udarbejdelse af udvalgte termer i flere sprog skal der udarbejdes et såkaldt begrebssystem, i hvilket man systematiserer begreber samt bestemmer hvilke relationer de har til hinanden. Man kan således både skabe en slags vidensmodellering, der illustrerer hvordan et bestemt område ser ud, samt sammenligne begreber på flere sprog. Kommunikationen mellem fagfolk vil nemlig fungere bedst hvis de anvender samme termer for de samme begreber (Grindsted & Toft, 1994). For bedre at kunne forstå terminologiarbejdet, er det vigtigt kort at forklare hvad en term, et begreb og en definition egentlig er i en terminologisk sammenhæng. 4.2 Forklaring af begreber inden for terminologi Termer og begreber Ifølge Madsen (2005, 2007) er en term et sprogligt tegn som hører til et bestemt fagsprogligt emne og har en forholdsvis afgrænset betydning, i modsætning til almensproglige ord, der ofte har flere betydninger. En term er en enhed af

29 29 udtryk og indhold - udtrykket er selve det skrevne ord, hvor indholdet er selve begrebet. Begreber udgøres af et antal karakteristiske træk som repræsenterer et begrebs egenskaber og giver oplysninger om f.eks. formål, funktion eller bestanddele. De karakteristiske træk inddeles i adskillende og supplerende træk. De adskillende træk medtages i definitionen af et begreb, hvorimod de supplerende ikek medtages. Følgende oversigt illustrerer ovennævnte forklaring: Figur 1. Relationer mellem term, udtryk og begreb Term Udtryk Begreb Karakteristiske træk Adskillende træk Supplerende træk (Kilde: Nilsson & Mørch Strungesen, 2009)

30 Udvalgte termer i dette speciale Grunden til at jeg har valgt at arbejde med udvalgte dele af copyright-loven skyldes en formodning om at der vil opstå problemer i en oversættelsessituation ved oversættelse af engelske termer til dansk. Udover at jeg tager udgangspunkt i engelske termer, som nævnt i min emneafgrænsning, har jeg ved udvælgelsen fastlagt følgende kriterier: 1. Termen skal enten fremgå af de udvalgte dele af USCL eller relevant faglitteratur. 2. Termen skal være indholdsmæssigt omfangsrig, da den hermed vil være sværere at arbejde med i en oversættelsessituation, fordi det bliver sværere at finde et ord på dansk med samme indhold. På baggrund af de forskelle jeg er kommet frem til i realiadelens konklusion samt ovennævnte betingelser har jeg udvalgt syv termer til terminologi- og oversættelsesarbejdet (se listen over termer og deres definition i bilag 2 og 3). Som det fremgår af listen har jeg ikke valgt at arbejde med de økonomiske rettigheder, hvilket skyldes at begrebernes indhold ikke er omfangsrigt nok til arbejde med i en oversættelsesanalyse. Til gengæld har jeg valgt at arbejde med begrebet copyright, som ikke er inkluderet i mit begrebssystem, andet end at det er indeholdt i lovens navn. Dette skyldes at det i kraft af opgavens natur må anses for at være et nøglebegreb inden for dette emne. I visse tilfælde har jeg valgt at ændre de udvalgte begrebers form fra udsagnsord, som f.eks. to reproduce til navneform, altså reproduction, hvilket jeg har valgt at gøre for at gøre begreberne mere ensformede og hermed lette både terminologiarbejdet og gennemgangen af analysen.

31 Begrebssystemer I følgende afsnit vil jeg forklare nogle af de vigtigste termer når man arbejder med begrebssystemer og beskrive hvordan og hvorfor jeg har opbygget begrebssystemerne som jeg har valgt at gøre Brug af I-term Som nævnt i mit indledende kapitel har jeg valgt at anvende programmet I- term, et terminologistyrings- og videndelingsprogram leveret af DANTERMcenteret, til at opbygge begrebssystemerne samt udarbejde definitioner. Jeg lærte at anvende programmet i løbet af mit studie på CBS og modulen i-model passer til at løse opgavens terminologidel, hvilket fremgår af DANTERMcentret (2010): i-model er et modul, der kan integreres i i-term og som gør det muligt at opbygge komplekse grafiske repræsentationer af relationerne mellem begreberne i i-term, såkaldte begrebssystemer eller ontologier. Du kan benytte traditionelle terminologiske arbejdsmetoder til begrebsafklaring. Ved at tilføje karakteristiske træk og inddelingskriterier til begreberne skabes et overblik over et emneområde og du får hjælp til at udarbejde konsistente definitioner Relationer I et begrebssystem kan begreber have forskellige relationer, men jeg har valgt at arbejde hovedsageligt med de såkaldte generiske, del-helheds, temporale og associative relationer. For flere oplysninger om andre typer af relationer eller flere detaljer om de anvendte relationer, henviser jeg til Bodil Nistrup Madsens bog Terminologi 1- principper og metoder (Madsen, 2007), i hvilken der gives en detaljeret beskrivelse af eksisterende relationer inden for terminologiarbejdet. Grunden til at jeg har valgt at arbejde med disse relationer er fordi det er dem man anvender oftest og fordi de gør det muligt at skabe en hierarkisk oversigt over det udvalgte termer, altså en oversigt over hvordan begreberne forholder sig til deres overbegreb.