Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Transkript

1 Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet : Skrivekonsulent på Akademisk Skrivecenter, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet : Skrivekonsulent og daglig leder på Akademisk Skrivecenter, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (nu Institut for Uddannelse og Pædagogik), Aarhus Universitet (se skrivecenter.dpu.dk) 2011-: Ph.d.-stipendiat på Afdeling for Retorik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet 2 1

2 Dagens vigtigste pointer og program 1) Kend specialegenren, dens krav og kvalitetskriterier. 2) Brug tid på problemformuleringen, nu og undervejs lad dén frem for kilderne styre proces og produkt. 3) Få (og hold) styr på specialets videnskabelige basis: Tjek at den videnskabelige undersøgelses grundlæggende elementer er til stede i specialet, og at de hænger sammen. 3 Aktivitet: Skrive-idé Fortæl sidemanden om den grundlæggende idé som dit speciale bygger på. Ideen kan fx udspringe af: din(e) observation(er) i empiri og/eller tekster din undren din motivation Begrund kort: Hvorfor ligger der en god skrive-idé i dit projekt? Eller: Fortæl hvad du gør/kan gøre for at finde en skriveidé? 4 (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet) 2

3 Hvad er videnskab? Videnskab er undersøgende virksomhed der forbinder faglige principper (teori og metode) og specificerede, konkretisérbare, kontekstualiserede fænomener og kræver præcision i begreber begrundelser for skriverens faglige valg og handlinger ud fra undersøgelsens formål eksplicitering af vigtigste forudantagelser og fremgangsmåder dokumentation. 5 (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 23) Den videnskabelige genre en definition Dokumentation... af en undersøgelse... af ét fagligt relevant problem... ved brug af fagets teorier og metoder... med det formål at overbevise... en fagfælle... om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion... i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. 6 (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21) 3

4 Aktivitet: Generelle kvalitetskriterier 1) Du får nu udleveret indholdsfortegnelsen samt et uddrag af indledningen fra to specialer der er afleveret og bedømt på IVA. Specialerne blev bedømt til karaktererne 10 og 12. Læs teksterne, og diskuter med sidemanden: Hvorfor fik specialerne tocifrede karakterer? Hvilke generelle akademiske kvalitetskriterier honorerer (uddragene af) specialerne? Giv alle dine grunde. (Hvis du evt. mener specialerne har nogen mangler, så nævn også dem.) 2) Se oversigten over kvalitetskriterier for gode specialer igennem: Hvordan matcher punkterne dine grunde? 7 (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 96; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s ) Fremstillingsformer den akademiske teksts byggesten Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden Bearbejde (systematisk) teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed. Forstå (reflektere) Reproducere definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 læs også s om Blooms taksonomi) 8 4

5 Fagspecifikke kvalitetskriterier Vi har nu diskuteret generelle kvalitetskriterier for specialer. De kan være suppleret af specifikke kriterier på din uddannelse og hos din vejleder. Derfor: Kend din studieordning. (På iva.dk/uddannelser/lovogbekendt-goerelser/ finder du links til alle studieordninger på Det Informationsvidenskabelige Akademi.) Læs tidligere, velbedømte specialer fra din uddannelse. (Som studerende på Det Informationsvidenskabelige Akademi har du adgang til tidligere specialer via pure.iva.dk.) Spørg din vejleder om hans/hendes kriterier for gode specialer gerne konkretiseret med nogle eksempler. 9 Fra emne til problemformulering trin på vejen (interesse) observation (undren) hvad har du konkret set?: noget mærkeligt, hidtil uforklaret eller uargumenteret, utilstrækkeligt dokumenteret problemidentifikation hvad er det for en problemtype: hvilken slags mangel vil dit speciale afhjælpe, fx i form af viden, forståelse, handleberedskab osv.? problemstilling hvilken faglig kontekst, hvilke faglige forudsætninger og sammenhænge indgår problemet i? problemformulering hvilket konkret spørgsmål inden for problemstillingen skal dit speciale svare på? (pentagon) 10 (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet) 5

6 Hvilken mangel er din undersøgelse svar på? Der mangler beskrivelse af... kategorisering af... forslag til... fortolkning af... vurdering af... forklaring på... kvalificering af... dokumentation for... handleforskrift for (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 126) Aktivitet: Problemformulering (1/2) Udfyld skemaet Fra emne til problemformulering så langt du kan, så godt du kan. (Du behøver ikke at udfylde skemaet oppefra og ned. Har du allerede en foreløbig problemformulering, så start med at skrive den ind i skemaet, og udfyld så de andre kasser.) 12 6

7 En god problemformulering (1/2) har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål er fagligt relevant bygger på: noget der ikke stemmer: den gængse opfattelse er... men i virkeligheden... relationen mellem x og y den lille strittende iagttagelse undren er interessant for skriveren angiver det centrale indhold i teksten giver mulighed for argumentation er til at konkludere på 13 En god problemformulering (2/2) er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden for den tid skriveren har til rådighed er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til et godt fagligt spørgsmål) har et åbent spørgsmål spørger ofte med hvordan" eller hvorfor" og ikke bare med hvad" er sprogligt præcis er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi er kort, helst under 10 linjer! 14 (Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s ; Rienecker 2005 s. 20) 7

8 Tjekliste til problemformuleringer Er der i din problemformulering et fagligt problem, en mangel, en uforklaret observation, noget der skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres? et fokus? både noget du undersøger, og noget du undersøger ved hjælp af? mulighed for analyse? mulighed for at specialet kan læses som ét argument (eller for at dokumentere eller konstruere noget nyt)? overensstemmelse mellem spørgsmålets bredde og dine materialer, metoder og ressourcer? termer der er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige elektroniske ressourcer? 15 (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 40) Aktivitet: Problemformulering (2/2) Præsenter skemaet Fra emne til problemformulering for sidemanden, og diskuter det med udgangspunkt i tjeklisten på forrige slide. 16 8

9 Aktivitet: Opsamling på problemformulering Noter individuelt: Hvordan har du evt. revideret din problemformulering i dag og hvorfor? Hvad betyder revisionen for dit specialearbejde? Hvad skal du gøre som det næste? Hvad skal du evt. spørge din vejleder om? 17 Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29) 18 9

10 Aktivitet: Udfyld en pentagon Udfyld så langt du kan, så godt du kan hjørnerne i pentagonen for dit speciale. Hvis du ikke lige nu har noget at fylde i ét eller flere hjørner, så skriv evt. arten af hvad du mangler. Hvis du fx ikke har en navngivet teori, så skriv: En teori der kan... (bruges til at analysere, forklare, diskutere osv.) 19 (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet) Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål Gennemførlighed 1. Undersøgelsens spørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Mangel Bidrag 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? Analyse 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? Videnskabelighed (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s ) 20 10

11 Tjekliste til pentagoner Er der en observation? Er der en mangel? Er der et undersøgelsesspørgsmål (problemformulering)? Er der et formål? Er der materiale at undersøge? Er der teori, begreber, metoder til at undersøge med? Er der oplæg til analyse? Er der (en idé om) et svar på undersøgelsesspørgsmålet? Er der grundlag for at designe et undersøgelsesforløb? 21 (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet) Aktivitet: Diskussion af pentagoner Præsenter din pentagon for sidemanden, og diskuter den med udgangspunkt i tjeklisten på forrige slide

12 Aktivitet: Opsamling på pentagon Noter individuelt: Hvilke aha-oplevelser har du haft i arbejdet med pentagonen? Hvilke uha-oplevelser har du haft? Hvad betyder de oplevelser for dit specialearbejde? Hvad skal du gøre som det næste? Hvad skal du evt. spørge din vejleder om? 23 Arbejd evt. videre med din pentagon i Scribo 24 12

13 Anvendt litteratur Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på videregående uddannelser en lærerbog. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer hovedsageligt om hovedopgaver koncentreret om kandidatafhandlinger. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur