Referat fra dialogmøder mellem Dagtilbudsområdet og Børne- og familieudvalget d. 11., 12. og 18. maj samt d. 1. september 2009

Transkript

1 Referat fra dialogmøder mellem Dagtilbudsområdet og Børne- og familieudvalget d. 11., 12. og 18. maj samt d. 1. september 2009 Dialogtema 1: Organisering af dagtilbuddet i Mariagerfjord Kommune (eksempler på stikord: vuggestuetilbud, institutionstyper, fællesledelse, førskolebørn mv.) Kommentarer: Positivt med udbygningen af vuggestuetilbuddet. Udbygningen må gerne fortsætte, både fordi der er brug for flere pladser, men også ud fra ønsket om vuggestuer i de små byer. Det letter overgangen til børnehaven, når det er samme sted/ i samme institution. Forældre til flere førskolebørn skal kun hente børn et sted. Desuden skal der ikke findes anden pasning ved sygdom, ferier mm. Der var en positiv holdning til Dagplejen, der blev kaldt det bedste tilbud i verden. Det eneste problem er, at dagplejer holder ferie, bliver syg osv. Lukketiderne om fredagen blev nævnt som problematiske og der var ønske om større fleksibilitet i forhold til åbningstiderne. Visitationsreglerne opleves som ufleksible og forhindrer et naturligt flow, idet gamle børn optages i vuggestue, når der tages fra ventelisten. Reglen med at barnet konsekvent skal vente til den måned, det fylder 3 år, med at starte i børnehave, opleves indimellem som ufleksibel. Det kan betyde, at et barn kun er kort tid i vuggestue, før det flyttes til børnehave. Der var forslag om, at de yngste børn på ventelisten kom først ind, at vi kiggede på visitationsreglerne og at der blev oprettet flere gæstehuse for dagplejen. Politikerne var stemt for at udbrede ordningen med gæstehuse. Det er dyrere at drive gæstehuse end almindelig dagpleje, idet 3 dagplejere her kan have 10 børn (skal dække hele dagen ind), mens 3 almindelige dagplejere kan have 15 børn. Desuden skal antallet af børn være så højt, at pladserne udnyttes tilstrækkeligt. Der er ikke pt. kik på aktuel bygning til gæstehus i Mariager/ Hadsund området. Fra er etableret en prøveordning, hvor en dagplejer udelukkende er ansat til gæstebørn. Både dagpleje og vuggestue ønskes bevaret og udviklet fremover og mange forældre er glade for at have valgmuligheden. Flere institutioner ønskede et tættere samarbejde med dagplejen, både i forhold til brobygning, men også at kunne fungere som gæstehus for dagplejen. I den nye institution Rosendalen i Hobro bliver et gæstehus koblet på institutionen. Der var en bekymring/ undren over at den private pasning, på trods at udbygningen af vuggestueområdet, er steget markant. Der er ingen planer om at nedlægge små institutioner, idet Mariagerfjord Kommune ønsker mangfoldighed for at tilgodese alle børns behov. Nogle børn trives bedst i mindre institutioner; alle kender alle og det skaber tryghed og overskuelighed for det enkelte barn. Side 1 af 5

2 Institutioner i nærområdet sikrer liv og forældre undgår lange køretider. Økonomien kan være stram for de små institutioner, men der var forslag om et økonomisk samarbejde i forhold til udviklingsarbejde, vikarbudget, afvikling af ferie og indkøb af f.eks. IT. Nogle af de små institutioner trænger til istandsættelse. En måde at sikre de små institutioners overlevelse på, er at der oprettes små grupper i nogle af dem (sproggrupper, børn med forskellige typer af vanskeligheder, gæstehus for dagplejen mm.). Der blev nævnt, at institutionerne ikke må være for små, idet de bliver for sårbare både økonomisk og personalemæssigt. I forhold til fællesledelse skal ønsket komme fra medarbejderne, dvs. de enkelte institutioner skal selv ønske det. Alle udtrykte tilfredshed med frivillighedsprincippet. Nogle fremhævede, at det som leder var godt at have de pædagogiske ledere/ afdelingsledere at sparre med. Positivt at man ved fælles ledelse kan bibeholde de små institutioner i den store. Økonomien blev, som nævnt ovenfor, nævnt som et problem for de små institutioner og en måde at overleve på, kan være at slå sig sammen. En fordel ved større institutioner er, at der er flere medarbejdere og mulighed for at uddanne specialister. Der var delte meninger omkring førskolebørn, men enighed om, at området fortsat skal høre under Dagtilbud. Der er forskel på institutionernes praksis i forhold til førskolegruppen; nogle er placeret på skoler, andre i institutionerne. Det varierer ligeledes, hvor længe børnene er i førskolegruppen. I Væksthuset i Hadsund samles børnene fra de fire institutioner i området året inden skolestart og der var positive tilbagemeldinger: der bliver arbejdet målrettet med gruppen, børnene bliver skoleparate og de får skabt nye relationer. Der er planer om endnu en førskolegruppe/ spiregruppe i Vest-området. Der blev rejst spørgsmål om, hvornår børnene skal forlade almindelig børnehave for at komme i førskolegruppe som 4, 5 eller 6 årig? Det påvirker resten af huset, når den ældste gruppe tages ud. De børn, der skal i skole, kommer på hårdt arbejde. Der blev foreslået et børnehus til førskolebørn, hvor børnene skulle være ½-1 år inden skolestart. Forældrene vil gerne have besked i god tid, før børnene skal skifte fra en gruppe til en anden. Dialogtema 2: Hvad er kvalitet og udvikling i dagtilbuddet? (eksempler på stikord: uddannelse, rummelighed, faglighed, tilsyn mv.) Kommentarer: I forhold til daginstitutionerne var der udbredt tilfredshed med det ICDP-forløb, alle institutionerne har deltaget i. Både forældre og ledere kunne se og mærke en positiv forskel i dagligdagen. Nogle ønsker mere uddannelse for at få ICDP implementeret. Der er tilfredshed med mulighed for lukkedage i institutionen, der giver mulighed for fælles kursus/ temadage for alle ansatte. Det opleves positivt, når der lyttes til de behov for uddannelse, der kommer fra gulvet/ medarbejderside. Mange tiltag kommer ellers ovenfra. Side 2 af 5

3 Sproggrupperne er en succes, hvor der er tydelige resultater. Der er brug for mere uddannelse ift. børn med specielle behov; bl.a. til de børn, Mariagerfjord Kommune hjemtager pt. Der er planer om flere specialgrupper, så der sker en mere ligelig fordeling geografisk. Hjemtagelse af børn betyder mindre tid i taxa, men det er vigtigt, det bliver et tilbud der kvalitetsmæssigt kan matche det, barnet hidtil har fået. Der blev ønsket uddannelse til pædagoger, så de bliver i stand til at spotte problemstillingerne hos både børn og forældre tidligere og derved kommer til at arbejde mere forebyggende. Forebyggelse kan gøres bedre; der er ønske om at arbejde mere helhedsorienteret og mere tværfagligt, at sagsbehandlingen og udredningen går langt hurtigere og at det koordinerende arbejde bliver mere smidigt. Mange institutioner efterlyser et tættere samarbejde mellem rådgiver i Familieenheden og institutionen. Der var forslag om oprettelse af at et familiehus, der tilbyder tidlig hjælp; evt. uden at familierne registreres som en sag. Nogle udtrykte ønske om, at konsulenter/ andre faggrupper kommer ud i institutionerne for at få sat en indsats i gang tidligere. Desuden kvaliteten i, at andre ser det virkelige barn og sammen med institutionen finder rette tilbud/ pædagogik i forhold til barnets problematik. I forhold til de udsatte børn blev der nævnt, at der er samme normering i alle institutioner, selvom belastningsgraden er forskellig alt efter område. Der gøres for lidt for at bryde den sociale arv/ resurserne er ikke til stede. Der kom forslag frem om differentierede normeringer samt om kvoter i forhold til to-kulturelle børn. Skal de forskellige institutioner have forskellige budgetter alt efter opgaver/ belastning mm.? Hvad med midler/ puljeordning når der skal ydes en ekstraordinær indsats? Er der mulighed for at institutionerne selv financierer relevante tiltag? Der er behov for nytænkning på dette område og forslag om f.eks. at blive forsøgskommune. En del mente, at det tog for lang tid fra problemet blev kendt, til barnet blev tilkendt støtte. Nuværende mulighed for at søge støtte 2 x årligt er ikke god nok og for ufleksibel. Hvad skal man f.eks. gøre med tilflyttere, hvor der allerede er tilkendt støtte fra anden kommune? Der var forslag om, at støttepædagoger fordeles i institutionerne som resursepersoner. En akutpulje i institutionerne blev nævnt for at muliggøre en hurtig, forebyggende indsats. Det administrative arbejde fylder meget. Der blev nævnt, at det føles som kontrol, at det tager tid fra kerneydelsen, at det kan være svært at se formålet med rapporteringen. Der var et generelt ønske om af bureaukratisering. Man vil gerne ude i institutionerne spørges om, hvad der er resurser til. Nogle ønskede mere tid til fordybelse og personalepleje. I forhold til dagplejen udtrykte både pædagoger og dagplejerepræsentanter tilfredshed med implementering af læreplaner. Dokumentationsarbejdet i samarbejde med DAFOLO Side 3 af 5

4 var positivt. Der bliver pt. arbejdet med at kvalitetssikre arbejdet i legestuerne ved at dagplejepædagogerne giver feed-back på de nuværende aktiviteter. Desuden bruges børnemiljøvurderingen til at sætte fokus på de bløde værdier såsom stemning og relationer i legestuen. Der bliver herved sat ord på noget af det, der allerede foregår og som man ved i forvejen, men det er positivt fordi der opnås en større bevidsthed om arbejdet samt udvikles et fælles sprog. Der var ønske om mere tid og færre børn pr. tilsynsførende pædagog. At arbejde forebyggende kræver resurser - pædagogerne er med til alle opstartsmøder og det kræver særligt tilsyn/ mere tid i forhold til børn med særlige behov. F.eks. i form af møder med andre fagpersoner, vejledning/ supervision/ støtte til dagplejere, deltagelse i Tværfaglige teammøder mv. Politikerne mente ikke, der skulle spares i forhold til tilsynet. Der blev drøftet, hvilke muligheder der var for, at dagplejen kunne varetage børn med særlige behov såsom præmature børn. Et ønske var, at ved behov kunne et barn tælle dobbelt, men der er p.t. ikke penge til det i budgettet. Dagplejen er glad for ordningen med Mette flyver, der varer frem til Mette træder til, når dagplejer skal til tandlæge eller andet, hvor hun ellers skulle have fri. Desuden støtter og hjælper hun, når der er børn med særlige behov og der er brug for en ekstra hånd eller speciel indsats i en periode. Da støttepædagogkorpset nu er under Dagtilbud kunne der etableres et tættere samarbejde mellem disse/ dagplejere/ Mette flyver. Ordningen er pt. dyr, idet Mette mest bruges i formiddagstimerne. Dagplejen leder efter egnede lokaler til legestuer. De må gerne have forbindelse til de institutioner, børnene skal i. Der skal være fokus på brobygning mellem dagplejen og daginstitutionerne fremover. Endelig gav politikerne udtryk for et ønske om fremover at kunne lave dialogmøder, så flere dagplejere blev repræsenteret. Dialogtema 3: Frokostmåltid i daginstitutioner (eksempler på stikord: indflydelse, forventninger) Kommentarer: Der var generelt en holdning til, at lovforslaget var ok, men da der ikke er tilstrækkelig finansiering bag, er det blevet til en gang makværk. Forslaget var upopulært og ønsket var, at politikerne tog det med tilbage til KL. Diskussionen gik på, at forældrene bliver frataget ansvar, at de ikke ved, hvor meget børnene får at spise samt at de fleste børn allerede får en god, nærende madpakke. Måske skal indsatsen rettes mod de børn, der ikke får det? Omfanget af ordningen og de økonomiske aspekter har skabt frustration. Nogle ser det som en udfordring og vil gerne selv lave maden, andre er bange for at drukne i mad og for at det pædagogiske aspekt går fløjten. Det er svært at forestille sig, hvem det kan levere mad til den pris, der er fastsat. Side 4 af 5

5 PS: Lovforslaget er efter dialogmøderne blevet ændret således at opstarten af madordningen er udskudt til Desuden har ordningen fået tilføjet flere penge i form af bloktilskudskompensation, der for Mariagerfjod Kommune udgør kr. Ref:/ Pæd. kons. Helle Nielsen d Side 5 af 5