Kan fascier behandles? Et blog indlæg

Transkript

1 Kan fascier behandles? Et blog indlæg Som fysioterapeut er kroppen det fysiske og det, der kan mærkes og ses helt naturligt min hjemmebane. Jeg trives helt enkelt bedst med det, der kan vejes og måles, ellers var jeg blevet psykolog. I de senere år har jeg imidlertid været optaget af bindevæv og fascier, væv som helt bogstaveligt er en mellemting, der tvinger mig til at se på det fysiske i sammenhæng med det psykiske, især stress. Min oplevelse er, at bindevævet er en vigtig brik i vores klienters fysiske velbefindende. Hvor stor betydning vævet har, er én af de ting, vi kommer til at tale meget mere om, tror jeg. I de år, hvor jeg har beskæftiget mig med før så oversete væv, bliver jeg tit tagget i forskellige opslag, får mails og kontaktet af fysioterapeuter, der vil høre, hvordan vi som behandlere, skal forholde os til dette væv. Men jeg starter lige i et helt andet hjørne. Som Sokrates sagde mængden af det, vi ikke ved, er altid større end mængden af det, vi ved. Forskning og interessen for fascier er eksploderet i de senere år. Fascier er blevet det helt nye sort, og alle vil gerne et eller andet med fascier. Det er lidt som den gang forskningen om transversus abdominus kom frem, og vigtigheden af denne muskel i relation til rygsmerter. Den 19. november afholdes en fascie-kongres i Berlin og nu tager det fart. Robert Schleip er en af de helt førende indenfor feltet - se mere om fascier på hans hjemmeside

2 Det er sjov at tænke på, at for bare 15 år side, blev bindevævet dissekeret væk. Det var pakkemateriale og egentligt ikke interessant. I dag ved vi bedre men helt sikkert er det, at om 15 år ser det garanteret anderledes ud - og der ved vi jo endnu mere. Tænk alt det spændende, der venter på, at bliver forsket i og opdaget. Tilbage til, hvad vi ved lige nu - og som naturligvis langt fra er den fulde sandhed, men blot en hypotese bygget på fysiologi, anatomi og neurologi. Allerede her løber vi ind udfordring nummer ét, nemlig terminologien omkring det fascielle væv. Det har nemlig ikke en ordentlig konsensus. Det betyder, at når man læser om fascier, fascielt væv og fasciebehandling, er der faktisk ikke enighed om, hvilket væv der tales om. Når vi skal diskutere, hvorvidt fascier kan behandles, må vi først revurdere vores gamle viden, da vi er blevet meget klogere på dette væv, struktur og funktion de sidste femten år. På fasciekongressen i Washington i 2015, blev man overordnet enige om følgende: Fascielt væv kan både være det seje, hvide væv, men det kan også være det løse, hvide fnuller der ligger indlejret mellem alle strukturer i kroppen. Fascier; Findes rundt om muskler, rundt om muskelfiberbundter og selve muskelcellen (epimysium, perimysium og endomysium). Derudover har vi de helt store fasciestrøg; Tractus iliotibialis, toracolumbal-fascie, fascia lata, fasia cruris osv. Fascier er noget der er dissekerbart, sejt hvidt bindevæv - fuld af kollagen og elastin. Som udgangspunkt kan vi ikke manuel behandle dette væv, men det kan påvirkes gennem bevægelse. Løst uregelmæssigt bindevæv; er bygget op af de samme komponenter som fascier - fordeling er bare anderledes. Her er ikke så meget kollagen og elastin, men rigtig meget ekstra cellulær matrix, der indeholder mange glukosaminoglukaner (JA det er et langt ord, men det er overordnet set bare sukkermolekyler der binder væske). Det løse uregelmæssige bindevæv er det der er blevet kaldt pakkemateriale - alt det løse, hvide fnuller, der ligger inde mellem alle strukturer i kroppen - mellem organer, mellem muskler, mellem muskler og nerver, i alle mellemrum ligger dette løse, uregelmæssige bindevæv - det hvide fnuller. Det bliver kaldt utrolig mange forskellige ting bla; Fuzz, loose connective tissue, microvaculære system og sikkert mere som jeg ikke har læst endnu. Som udgangspunkt kan dette væv behandles manuelt og påvirkes gennem bevægelse Se fantastiske videoer om dette væv her; Både fascier og det løse uregelmæssige bindevæv, er derved bygget op af de samme byggesten - kollagen, elastin og ekstracellulærmatrix. I den extracellulære matrix er der glukosaminoglykaner (kulhydrater der binder væske) - hvor et af de vigtigste er hyaluronsyre. Derudover indeholder extracellulære matrix også mastceller - der er en stor del af immunforsvaret. Forskellen på om det ender med at blive til en fascie, er fordelingen af kollagen og elastin, i forhold til extracellulær matrix. Jo mere kollagen - jo stivere og sejere bliver vævet. Tænk på hvis du står pudser en mørbrad - og skærer den hvide, seje hinde fra - det er fascie og den er ikke lige til at hive i så den bliver længere. Den er heller ikke særlig lækker at tygge i. Jo mindre kollagen og jo mere ekstracellulær matrix, jo løsere og fnulret bliver vævet. Det er ikke to adskilte væv, men det ene væves ind i det andet.

3 Fascierne adskiller og lægger sig nærmest som små poser rundt om strukturerne. Det løse uregelmæssige væv ligger ind i mellem alting i kroppen og får alt til at glide i forhold til hinanden. Noget andet interessant der findes i det fascielle, væv er mængden af nociceptorer - og her skal jeg virkelig passe på, at jeg ikke kommer i uføre med smerte-behandlerne, da jeg ved, at man ikke må kalde nociceptorer for smertereceptorer mere. Så vidt jeg er orienteret. Men der er rigtig mange nociceptorer, og på en eller anden måde hænger nociception vel sammen med smerte - men den diskussion vil jeg lade smerte-behandlerne om at tage. Derudover er det også mange interoceptorer i dette væv - hvilket er overdrevet interessant. Interoceptorer registrerer hvordan kroppen har det - og melder dette tilbage til et område i hjernen der hedder Insula (I kan læse mere om interoception i et tidligere blogindlæg jeg har skrevet :-)) Men overordnet set er interoception både følelser som; om man er sulten, fryser, at man spænder musklerne - men også følelser som uro, vrede, ængstlighed, glæde, frygt osv. Alt dette kan mærkes i kroppen og denne følelser tænder for Insula oppe i hjernen. Her kobles denne følelse med tankerne i cingulate cortex og så skal vi handle på den følelse. Fascievævet bliver også kaldt det præ-lymfatiske væv - det er væsketransporterende. Nogen steder står der op til 15 liter over 2 dage. Bindevævet - både fascier og det løse uregelmæssige bindevæv - påvirkes af skader, inflammation, operationer/arvæv og af sympaticus aktivitet - så vil det bliver klistret, adhærens og fibrøst. Så - kan fascier behandles?? Her skal vi mere spørge om - kan fascielt væv behandles - eller kan bindevæv behandles. Svaret er ja - gennem enten manuel behandling eller bevægelse. Når vi bevæger os, gerne dynamisk og til yderstillinger - bruger hele vores bevægeradius, så påvirkes den måde kollagenet lægger sig i fascierne. Derudover får vi alle strukturer til at glide mod hinanden - dette glid foregår i det løse uregelmæssige bindevæv Når vi manuel behandler kan vi også påvirke gliddet mellem væv. Leon Chaitow Min gamle manuelle mentor Leon Chaitow - der desværre ikke er blandt os mere - sagde det så fint: Hvis vi kan få væv i kroppen til at glide mod hinanden, vil vævet regenerere og fungere optimalt. Chaitow mente faktisk, at det bedste, vi kan gøre som manuelle behandlere, er at få væv til at glide mod væv. Det kan vi bl.a. gøre med Kiplers skin rolling.

4 Her får vi det subkutane væv til at glide mod den underliggende fascie. Dette glid foregår i løst uregelmæssigt bindevæv. Alle, der har arbejdet med dette greb, ved, at det kan gøre pænt ondt på patienten, og vi kan mærke at det ikke glider/at der er adhærencer. Men når vi har gledet rundt i alle retninger, vil disse adhærencer løsne, og vævet glider bedre. Nogle af de førende forskere på fascie-området - Stecco og Schleip - kigger i øjeblikket på, om man kan se ændringer via ultralydsscanninger, når vi arbejder med det greb de kalder Rolfing. Det er en shear-bevægelse- altså et glid på langs af muskelfiberretningen, hvor vi glider dybt ned i muskelvævet, men en hastighed på ca. 2 cm i sekundet (pænt teknisk :-)) Det viser sig, at det ændrer konsistensen af det løse uregelmæssige bindevæv mellem musklerne. I min virkelighed gælder det al massage: Vi arbejder mellem glid mellem strukturer. Og helt lav praktisk - giver det rigtig god mening. Der er et lag af fnuller mellem strukturer i kroppen - dette fnuller kan blive til klister - og påvirke gliddet mellem strukturerne. Når vi masserer - helt klassisk - påvirker vi det glid, så strukturerne glider bedre. Jeg har desværre ikke et randomiseret kontrolleret forsøg at fremvise, men det giver så meget mening. Også kloge - og meget skrappe professor i neurofysiologi der hjælper mig med at blive skarpere - Geoffrey Bove fra New England - er meget interesseret i gliddet mellem vævs-strukturer - hvad der sker i interfaces - området mellem væv. Han er også en af the big guys i USA ift. smerte. Der er også meget fokus på det fascielle væv i relation og påvirkning af dette væv gennem akupunktur - Her kan man kigge nærmere på forskningen af Helen Langevin. Afslutningsvis kigger en af mine yndlingsforskere - Preeti Raghaven fra Rusk Rehabilitation center i New York. - på gliddet mellem vævslag, hos patienter der har været ramt af hjerneblødning eller blodprop i hjernen. I stedet for at give de spastiske muskler botox, injicerer hun et enzym ind mellem de spastiske muskler, der kan få hyaluronsyren til at olierer gliddet mellem musklerne. Hun har nu vanvittigt spændende resultater, hvor spastiske/paretiske arme pludselig får mulighed for bevægelse. Det løse uregelmæssige bindevæv fik i marts -18 sit eget navn - The interstitium Nu tager det fart og der er rigtig mange der gerne vil med på bølge i forhold til at definere, forstå og beskrive dette væv. I min virkelighed gælder det al massage og bevægelse - vi arbejder mellem glid mellem strukturer. Og helt lav praktisk - giver det rigtig god mening. Der er et lag af fnuller mellem strukturer i kroppen - dette fnuller kan blive til klister - og påvirke gliddet mellem strukturer. Når vi masserer eller bevæger os til yderpositioner - helt klassisk - påvirker vi det glid der er mellem strukturerne - vi får kroppen til at glide bedre. Vi kan gøre det specifikt på små klistrede områder med vores hænder eller generelt gennem bevægelse. Vi har brug for begge dele. Det kan jeg ikke komme med et randomiseret kontrolleret forsøg på - men jeg tænker at det giver så meget mening. Men nu kommer det, der virkeligt spændende i forhold til fascier. Så lad os lige blive en lille smule filosofiske omkring dette væv, som måske er en slags missing link mellem krop og psyke. Og som derfor har sendt mig ud af min trygge fysioterapeutiske veje-måletænkning. Jeg har blandt andet talt meget om dette med en vidunderlig og meget klog veninde, Christina Bølling, der ligesom jeg har arbejdet med sundhed hele livet. Hun er særlig optaget af at se de større sammenhænge mellem sundhed, krop og sjæl i et større perspektiv. Hun har mange gange spurgt mig, om de bindevævet mon kan tænkes at være kroppens mest stress-følsomme væv, der spænder op og giver symptomer, der er svære at forklare eller sætte i de vante fysioterapeutiske rammer.

5 Vi har længe talt om, at jeg skulle skrive en debat- og lærebog om fascier. Foreløbig har jeg bidraget til et afsnit om bindevæv i den nyeste udgave at fysiologibogen Menneskets fysiologi af Bente Schibye. Her kan du læse mere om den fysiologiske forståelse af dette væv. Men det, jeg er optaget af, er, hvad i vores moderne livsstil, der påvirker dette løse uregelmæssige bindevæv. Er det stress? Stillesiddende arbejde? Ængstlighed? Sympaticus-aktivitet kan opstå, når vi føler os stressede, overvældede, ængstelige, bekymrede eller bare hele tiden er presset lidt af livet omkring os, og så risikerer vi at det hvide fnuller bliver til klister. Derudover er det hvide fnuller afgørende for RELATIONEN mellem væv i kroppen. Og nu bliver det langhåret men måske tæt på sandheden for, hvis relationen mellem vævsstrukturerne er dårlig og klistret, fungerer vi dårligere - både den enkelte struktur, men det påvirker også hele vores krop. Tænk, hvis det hele handler om relationer? Både inde i kroppen og udenfor kroppen - og det udenfor kroppen påvirker det inde i kroppen, og det inde i kroppen påvirker det udenfor kroppen. Det er lige præcis den bog jeg gerne vil skrive sammen med Christina Bølling, som kobler det naturvidenskabelige med det filosofiske.. Måske den dukker op :-) Hvis du gerne vil vide mere - og hvordan du kan arbejde med bindevævet i praksis - så inviter mig ud på besøg. Det kan være i er en flok fysser, yoga instruktører, pilates instruktører, gymnasielærere eller andet godt folk. Jeg har ikke sandheden, med peger blot i en retning. Viden er til for al deles og kun gennem dialog bliver vi alle klogere.. eller pernillefys@gmail.com