Tingagerskolen Aftale 2008
|
|
|
- Bent Iversen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tingagerskolen Aftale 2008
2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING DEN POLITISKE RAMME DEN FAGLIGE RAMME INSTITUTIONSRAMMEN DEN ADMINISTRATIVE RAMME DEN ØKONOMISKE RAMME...7 BILAG 1A POLITISK INDSATS- SPECIALUNDERVISNING...8 BILAG 1B - POLITISKE INDSATS - HANDLEGUIDEN...10 BILAG 2A FAGLIG INDSATS SKOLELEDELSE...11 BILAG 2B - FAGLIG INDSATS - SKOLENS FAGLIGHED...12 BILAG 3A - EGNET INDSATSOMRÅDE VÆRDISÆTNING OG...13 VISIONSARBEJDE...13 BILAG 3B - EGET INDSATSOMRÅDE INKLUSION OG RUMMELIGHED, SPECIALKLASSER...14 BILAG 3C EGET INDSATSOMRÅDE - MEDARBEJDERTRIVSEL...15 BILAG 3D - EGET INDSATSOMRÅDE ETABLERING AF LÆRINGSCENTER...16 BILAG 4A - KONCERNINDSATS SUNDHED / SYGEFRAVÆR...17 BILAG 4B KONCERNINDSATS KERNEYDELSENS VÆRDI FOR BORGEREN Indledning 1.1 Aftalens parter og løbetid Ved indgåelsen af aftalen forpligter direktionen og aftaleholderen sig til målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte serviceindhold, samt at opfylde de vedtagne målsætninger og indsatsområder. Dette skal ske inden for de generelle spilleregler for Decentral Ledelse og Centrale Styring, samt den tildelte budgetramme. 2
3 Aftaleparter for aftale 2008, fra til Godkendt Kommunaldirektør d Benny Balsgaard Benny Balsgaard Institutionsleder Bjarne Nielsen Tingagerskolen 1.2 Aftaleområdets kerneydelse Undervisning af elever i Tingagerskolens skoledistrikt jf. Folkeskoleloven fra bh. kl. til 10. kl. samt tilbud om pasningsmulighed fra bh. kl. til 3. kl. jf. Folkeskolelovens 3 stk. 4. Endvidere undervisning af Børn med generelle indlæringsvanskeligheder, klasse, visiteret gennem PPR. 2.0 Den politiske ramme 2.1 Politiske visioner og målsætninger (max 1 side) Børne- og ungepolitikken sætter rammerne for, hvordan kommunen udformer de kommunale tilbud og det offentlige rum i forhold til børn og unge. Politikken dækker hele børne- og ungeområdet, dvs. dagtilbud, undervisning, børne- og ungerådgivning og samspillet med sundhed og forebyggelse. Desuden rækker en børne- og ungepolitik ud til fritidslivet og den fysiske planlægning. Nedenstående er Børne-og underpolitikken beskrevet i overskriftsform Overordnet målsætning for en sammenhængende børne- og ungepolitik I 2012 siger: Alle børn og unge: Jeg er klar! Ud fra den, jeg er, er jeg med på viden, sundhed, uddannelse og lyst til udfoldelse og fællesskab Forældrene: Vi bliver involveret, og der bliver taget hånd om vores børn Uddannelsesinstitutionerne: Børn fra FMK er parate til en uddannelse Borgerne: Leg, læring og undervisning gør, at FMK er et godt og trygt sted for vore børn at være Det er værdifuldt: a. at børnene kommes i møde, hvor de er at der tages udgangspunkt i barnet. b. at tilbudene i FMK er præget af tidlig indsats og forebyggelse c. at de udsatte børn kommer med. d. at børn og forældre involveres. e. at børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune har et højt fagligt niveau, og veludviklede sociale og personlige kompetencer. f. at der ydes rådgivning af børn, unge og familier på et højt fagligt og tværfagligt niveau. g. at kommunens børne- og ungetilbud viser åbenhed og parathed til nytænkning. h. at tilbudene i kommunen er rummelige og præget af mangfoldighed. 3
4 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er i sin første version primært en efterlevelse af servicelovens krav herom. I løbet af vil der blive foretaget præcisering af især målsætninger og indsatser på normalområderne. 2.2 Politiske indsatsområder Evaluering og udvikling af specialundervisning (fortsat politisk indsatsområde fra 2007) se bilag 1a. Handleguide, se bilag 1b. 3.0 Den faglige ramme 3.1 Faglige målsætninger (max 1 side) Undervisningsministeriets Fælles Mål og Fælles Mål 2 fra 2008, de politiske målsætninger og politikker jf. afsnit 3.3., samt evt. handleplaner jf. kvalitetsrapporten 2006/07 for folkeskolerne 3.2 Faglige indsatsområder 1) etablering af et velfungerende ledelsesteam bestående af skolelederen og skolens undervisnings- og fritidsafdelingers ledere (se bilag 2a) 2) Styrkelse af skolernes faglighed gennem efter- og (se bilag 2b) videreuddannelse: a) Ledelse, b) Læsning, c) Matematik,d) Naturfag, e) Engelsk 3.3 Gældende politikker, regulativer, planer mv. på fagområdet Børne- og ungepolitikken Målsætningen for specialundervisningen. Styrelsesvedtægten for skoleområdet Målsætning for 10. klasse Målsætning for ungdomsuddannelser Målsætning for almenundervisning Målsætning for ungdomsskolen 4.0 Institutionsrammen 4.1 Institutionsrammen (max 1 side) SKOLENS MÅL Tingagerskolen er en udviklingsorienteret skole der gerne vil: gå foran tage initiativer udfordre sig selv være nyskabende 4
5 Tingagerskolen er en afdelingsopdelt skole der arbejder i selvstyrende team. Dette giver mulighed for fleksibel planlægning. SKOLENS MÅLSÆTNING Vores mål er, at vi som skole fortsat er i stand til at præsentere en fremtidsrettet undervisning med andre og nye muligheder for at veksle mellem forskellige undervisningsformer til gavn for den enkelte elev og fællesskabet. Hvad er værdifuldt? Det betyder at: Sådan gør vi: 1. At der er faglige udfordringer for alle. 1 Der er engagerede lærere. 2 Undervisningen er differentieret 3 IT-området er opdateret. 4 Der lægges vægt på lærernes uddannelse 5 Lærerne er tilknyttet en bestemt afdeling. 6 Holddannelse på tværs af klasser og årg. 7 Teamsamarbejde om undervisningens tilrettelæggelse. 8 Lærerne får mulighed for at søge faglige efteruddannelseskurser. 2. At eleverne har en glad og tryg hverdag, hvor de lærer at samarbejde og fungere socialt. 1 Der er samarbejde mellem klasserne. 2 Der er gensidig respekt. 3 Mobning tages alvorligt. 4 Elevmedbestemmelse er en naturlig del af hverdagen. 5 Varierer undervisningen 6 Bruger vores handlingsprogram mod mobning. 7 Støtter elevrådet i dets arbejde. 8 Vi har en handleplan for sorg/krise. 3. At skolen er et sted hvor både elever og medarbejdere trives. 1 Vi accepterer hinandens forskellighed. 2 Vi har tillid til hinanden. 3 Der er en ordentlig omgangstone. 4 Man er ansvarlig over for sig selv og fællesskabet. 5 Afholder individuelle elevsamtaler. 6 Har fokus på sund kost og fysiske aktiviteter. 7 Tager på lejrskole på alle klassetrin. 8 Har fokus på fælles aktiviteter på tværs af klasserne. 5
6 4. At der er et godt skole/hjemsamarbejde. 1 Der er åbenhed og dialog. 2 Vi forventer opbakning fra forældrene både i hverdagen og til skolens arrangementer. 3 Der en gensidig respekt. 4 Afklarer gensidige forventninger. 5 Ønsker at engagere forældrene. 6 Opretter klasseforældreråd på alle klassetrin. 7 Lægger vægt på ligeværdige samtaler. 5. At vi prioriterer de musisk/kreative fag højt. 1 At vi betragter alle skolens fag som ligeværdige. 2 Eleverne får mulighed for at udfolde sig. 3 Vi får oplevelser på tværs af klasser og årgange 4 Idræt og musik tildeles ekstra resurser. 5 Afholder en dramauge. 6 Prioriterer musik højt. 7 Har morgensang for bh.kl kl. hver dag. 6. At der er et spændende og inspirerende miljø. 1 Medarbejderne er med til at danne rammerne for et fysisk behageligt arbejdsmiljø. 2 Vi lægger vægt på indretning af vores miljø. 3 Indrette velegnede arbejdspladser på gange. 4 Har grønne planter på skolens gang- og pauseområder. 5 Har kunst på gange og vægge. 6 Eleverne deltager i oprydning inde og ude. 4.2 Institutionens egne indsatsområder 5.0 Den administrative ramme 5.1 Direktionens koncernmål Direktionen har besluttet at man i 2008 vil sætte fokus på følgende emner som centrale koncernmål for hele organisationen: Medarbejdersundhed nedbringe sygefravær Kerneydelsens værdi for borgeren Direktionen vurderer, at netop disse koncernmål samlet set bedst bidrager til at understøtte en fortsat stabilisering af driften. Det fremgår af de 2 indsatsskabeloner for koncernmålene, hvilke forventninger direktionen har til den enkelte aftaleholder med hensyn til at arbejde med koncernmålene,jf. bilag 4a. og 4b. 6
7 Direktionen har i aftalerne med EPO-staben og HR-staben forpligtet disse to stabe på at varetage det koordinerende ansvar for at udmønte, understøtte og følge op på hvert af de to koncernmål i løbet af 2008 overfor organisationens øvrige aftaleholdere. 5.2 Spilleregler for aftalestyring Aftaleholderen er omfattet af de generelle spilleregler for Decentral Ledelse og Central Styring. Spillereglerne beskriver de generelle rammer og vilkår for økonomisk styring, personalemæssige krav, bygningsmæssige forhold, IKT-anskaffelser osv. Spillereglerne inkluderes ikke i aftalen, men findes på kommunens hjemmeside under Dialogbaseret Aftalestyring. 5.3 Gældende politikker, regulativer mv. på koncernniveau Der henvises til Styrelsesvedtægten, Kasse- og regnskabsregulativet, Personalepolitikken, koncept for Dialogbaseret Aftalestyring, Indkøbspolitikken, IKT-arkitektur og den fælles designmanual. 6.0 Den økonomiske ramme 6.1 Driftsbudget for aftaleholderen Det samlede driftsbudget for Tingagerskolen er budgetlagt med netto kr. Budgettet er baseret på 319 elever fordelt på 15 klasser fra årgang. Derudover er der i rammen indeholdt budget til Tingagerskolens SFO (Tingstedet), normeret til 57 børn i alderen 6-9 år. Driftsbudgettet vil blive tilført midler til IP-Telefoni i løbet af 4. kvartal Skolens budget for 2008 er beregnet ud fra elevtallet pr. 5/ og den godkendte tildelingsmodel. Budgettet vil blive reguleret for perioden 1/8 31/ på grundlag af det indskrevne antal børn pr. 5/ Skolefritidsordningens budget vil i løbet af 1. kvartal 2008 blive reguleret i forbindelse med den aftalte udligningsordning på dagpasningsområdet. Konkret vil der ske en regulering svarende til 1/3 af forskellen mellem de faktiske lønninger og de anvendte gennemsnitslønninger i Ligeledes er der på skolefritidsområdet aftalt en reguleringsordning, som tillader en mer- eller mindreindskrivning hen over året. Eventuelle afvigelser mellem det faktiske og det budgetterede antal børnepoint gøres op i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning samt i forbindelse med årsafslutningen. Hvis skolefritidsordningen i gennemsnit har passet flere eller færre børn end aftalt, reguleres budgettet op eller ned svarende til de variable udgifter pr. barn. Den enkelte aftaleholder har fået stillet et simuleringsværktøj til rådighed der medvirker til, at institutionen kan foretage en løbende tilpasning af udgifterne på skolefritidsområdet i forhold til det aktuelle børnetal. Den enkelte aftaleholder skal i den forbindelse indberette de faktiske børnetal måned for måned. Nye børn indskrives til den 1. eller til den 16. i måneden. Hvis et barn indskrives til den 16. tildeles ressourcer svarende til et halvt barn i den pågældende måned (et barn i en halv måned). Ved udskrivning udskrives et barn til den 15. eller til den 31. i måneden. Hvis et barn udskrives til den 15. tildeles institutionen ligeledes ressourcer svarende til et halvt barn. For en yderligere beskrivelse af forudsætninger lagt til grund for budgettet henvises til budgetbemærkningerne til Budget For en præcisering af de generelle aftaleforhold henvises til de generelle spilleregler vedrørende aftalestyring samt Faaborg-Midtfyn Kommunes kasse- og regnskabsregulativ med tilhørende bilag. 7
8 Bilag 1a Politisk indsats- Specialundervisning Emne Fagudvalg Fagsekretariat Hvem Aftaleholderen Politisk indsatsområde 2008 Specialundervisning B&U Politiske målsætninger Fagsekretariat for undervisning (FagU) Alle folkeskoler Skolelederen Politisk Evaluering og udvikling af skolens specialundervisning jf. den vedtagne politik. Delmål 1. Evaluering (løbende og/eller afsluttet) af specialundervisningen / specialindsatser. 2. Udvikling af området bl.a. via udviklingsarbejde 3. Dokumentation af det specialpædagogiske arbejde på skolen, der er udført/igangsat for de midler, der er afsat hertil i budget 2007/08 og 2008/09 Succeskriterier Tids- og handleplan synliggjort og igangsat på skolen. Overordnet handleplan Administration Uddannelse af læsevejleder(e) og (evt.) AKT-lærer(e) og anden relevant videreudannelse Deltagelse i kommunens faglige netværk for specialundervisning Forslag til specialpædagogisk udviklingsarbejde(r) støttet af den kommunale pulje Konkret inddragelse af it i specialundervisningen Udarbejdelse af evalueringsplan der fokuserer på opnåede resultater, drivkræfter for god praksis, og som kan tydeliggøre og synliggøre, hvad der virker (bedst) i specialundervisningen. Her skitseres de væsentlige handlinger/ initiativer der skal iværksættes for at realisere målene. Mål- og resultatopfølgning Mål- og resultatopfølgning foretages af FagU og aftalerholder på grundlag af skolens egen evaluering. Konklusioner herfra beskrives i Kvalitetsrapporten efteråret Økonomi 8
9 Som udgangspunkt financieres arbejdet af skolens egen ramme. Herudover kan skolen ansøge om midler fra centrale puljer til følgende områder ad 1. Evaluering. Til dette arbejde kan skolen søge ind til den afsatte pulje på kr. samt den fælles udviklingspulje. Ad 2. Udvikling. Til dette arbejde kan skolen søge ind til den afsatte pulje på kr. samt den fælles udviklingspulje. Ansøgningsfrist til begge områder: 1. marts 2008 ad. 3. Specialpædagogisk arbejde. Denne del financieres af skolens tildelte ressource på 1116 kr. pr. elev. Resultatkrav Skolen har iværksat og gennemfører evaluering og udvikling af området. Min 50 % af skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har iværksat udviklingsarbejde indefor området. Skolen har dokumenteret, hvilke specialpædagogiske initiativer, der gennemføres for de tildelte ressourcer 1116 kr. pr. elev. 9
10 Bilag 1b - Politiske indsats - Handleguiden Emne Fagudvalg Fagsekretariat Hvem Aftaleholderen Politisk indsatsområde 2008 Implementering af Handleguiden B&U Politiske målsætninger Rådgivning BUR, alle aftaleholdere i dagtilbud, undervisning og sundhedsplejen på børneområdet. Aftaleholderne. Politisk Handleguiden om børns trivsel, adfærd og signaler er Faaborg-Midtfyn Kommunes beskrivelse af, hvordan vi ønsker, der arbejdes med sårbare børn og unge sammen med aftaleholdere, fagsekretariater og ikke mindst børnene selv og deres familier. Delmål At sikre den tværfaglige kvalitet og koordinering af særlig støtte og hjælp til de børn hvis adfærd og udvikling er truet. At sikre, at sundhedsplejen, dagplejen, personalet i SFO og daginstitutioner, skoler, socialrådgivere og PPR er bevidste om deres ansvar og handlemuligheder, når et barns adfærd eller udvikling vækker faglig bekymring. At skærpe opmærksomheden på mulighederne i det tværfaglige samarbejde, så børn og forældre får den nødvendige hjælp. Succeskriterier Handleguiden er en beskrivelse af det serviceniveau, der politisk ønskes udmøntet med baggrund i den sammenhængende børne- og ungepolitik og kvalitetsstandarterne på det sociale børne- og unge område. At intentionerne i stigende grad bygges ind i den fælles kommunale tværfaglige tænkning. Administration Overordnet handleplan Handleguiden implementeres i 2008 og 2009 hvorefter den evalueres. Årsmødeplanen udarbejdes af fagsekretariatet BUR i marts Mål- og resultatopfølgning Statistisk opfølgning og dokumentation på det forbyggende arbejde, underretningerne og anbringelserne ( BUR ) Indsatsen løber også i 2009 hvorefter der evalueres og justeres. Økonomi Indsatsen / følgeudgifterne afholdes indenfor eksisterende budgetrammer. Resultatkrav Borgerne oplever en sikker, relevant og hurtig hjælp jf. Børnelinien 10
11 Bilag 2a Faglig indsats Skoleledelse Emne Fagsekretariat Fagligt indsatsområde 2008 Skoleledelse Fagsekretariat for undervisning (FagU) Hvem Alle folkeskoler Aftaleholderen Skolelederen Faglig målsætning Etablering af et velfungerende ledelsesteam bestående af skolelederen og skolens undervisningsog fritidsafdelingers ledere Overordnede ledelsesområder: (til inspiration) Strategisk ledelse Skabe synlig ledelse internt og eksternt Skabe konkrete resultater Skabe fælles grundlag for kvalitet i skolens pædagogiske virksomhed Øge bruger- og medarbejdertilfredshed Faglig- og pædagogisk ledelse Skabe konkrete faglige- og pædagogiske resultater Kommunikere skolens faglige og pædagogiske profil Administrativ ledelse Sikre effektiv ressourceudnyttelse Skabe god service til skolens brugere og til øvrige personale Personaleledelse Kommunikere klare mål Delegere veldefinerede ansvarsområder og opgaver Arbejde langsigtet med kompetenceudvikling Succeskriterier 1. Løbende ekstern kommunikation af ledelsesteamets udvalgte resultater 2. Løbende intern dokumentation og kommunikation af: - ledelsesbeslutninger og tilhørende begrundelser - opnåede resultater indenfor udvalgte kerneområder Overordnet handleplan Etablering af ledelsesteamet Udarbejdelse af arbejds- og mødeflow for ledelsesteamet Udarbejdelse og løbende revision af prioriteret opgaveliste Løbende evaluering og opfølgning på ledelsesopgaver Løbende evaluering, dokumentation og opfølgning på ledelsesopgaver og kommunikation Mål- og resultatopfølgning Skolens ledelse vælger metode(r) til opfølgning/evaluering på delmålene. Resultatkrav Ledelsesteamet er etableret og har lavet en beskrivelse af, hvorledes ledelsesarbejdet organiseres og udmøntes på skolen. Der gennemføres evaluering af hvorledes skolernes ledelsesteam fungerer ultimo
12 Bilag 2b - Faglig indsats - Skolens faglighed Fagligt indsatsområde 2008 Emne Styrkelse af skolernes faglighed på følgende områder: Ledelse, Læsning, Matematik, Naturfag og Engelsk. Fagsekretariat Fagsekretariat for undervisning (FagU) Hvem Alle folkeskoler Aftaleholderen Skolelederen Faglig målsætning At skoleledere/viceinspektører/afdelingsledere efter en kommunal prioritering over en 3-årig periode fra påbebegynder/ evt. afslutter PD i skoleledelse eller efteruddanner sig med modulerne 1) Pædagogisk ledelse 2) Kvalitetsstyring, kvalitetsudvikling og evaluering fra PD-uddannelsen. At lærere i naturfag, matematik og engelsk efter aftaleholderens vurdering af skolens behov/økonomi og FagU's prioritering efteruddannes over en 3-årig periode fra , så disse fag efterhånden varetages af linieuddannede lærere. Overordnet handleplan I samarbejde med CVU og skolerne udarbejder Fagsekretariatet (FagU) en uddannelses- og handleplan (UH) for uddannelsesområderne fra UH afspejler skolernes behov opgjort af den enkelte aftaleholder og en kommunal prioritering foretaget af FagU. Mål- og resultatopfølgning De centrale midler i undervisningsministeriet, der for lods er afsat til FMK, udgør: Delmål A: (skolelederudd.): fra (til pæd. ledelse og kvalitetsstyring) Delmål B (naturfag, matematik, engelsk): kr Delmål C (læsevejlederudd.) Disse midler dækker deltagerbetalingen inden for hvert uddannelsesområde. Skolernes egenfinanciering udgør arbejdstid til lærere/kørsel. Dette beløb vil afhænge af den enkelte skoles behov. Endvidere vil FagU's pulje til udvikling af skoleledelse ( kr.) indgå i uddannelse for skoleledere. Desuden kan skoleudviklingspuljen delvis anvendes til B og C. Resultatkrav. skoler vurderer og søger deres faglige uddannelsesbehov dækket i forhold til efter- og videreuddannelsespuljerne over en tre-årig periode fra Det betyder, at skoleledere/viceinspektører/afdelingsledere i FMK har/er igang med efteruddannelse at skolernes behov for linieuddannede lærere på de udmeldte fag er tilgodeset mest muligt, at alle skoler har mindst 1 læsevejleder og en handleplan for deres læsestrategier. 12
13 Bilag 3a - Egnet indsatsområde Værdisætning og visionsarbejde Eget indsatsområde 2008 Emne Værdisætning og visionsarbejde Aftaleholderen Bjarne Nielsen - Tingagerskolen Institutionens egne målsætninger Tingagerskolen har de seneste år haft udskiftning i ledelse og stor udskiftning af personalet. Det er et ønske fra MED og pæd. Råd at se på skolens målsætning. Delmål Her indsættes delmål til målsætningen A) Skolens målsætning revurderes. Der skabes konsensus i forhold til FMK ledelsesværdier. B) Der skabes et fælles sprog for værdier. C) Der arbejdes med skueværdier og reelle værdier Succeskriterier Succeskriteriet for delmålet. Dvs. hvad vil vi have, der skal være sket, for at målet kan siges at være opnået. Hvad er tegn på et godt resultat. A) Tingagerskolen definerer egne værdier i henhold til FMK værdier. B) De enkelte afdelinger definerer egne værdier. C) Overordnet handleplan Her skitseres de væsentlige handlinger/ initiativer, der skal iværksættes for at realisere målene. PUK og MED forestår et arbejde med skolens kultur og skolens værdier. Der tages udgangspunkt i en teoretisk organisationsmodel (Schein). Der arbejdes afdelingsvis med: Artefakter, værdier, grundlæggende antagelser. Mål- og resultatopfølgning Her redegøres for valget af metode til opfølgningen/evaluering på målet: spørgeskema, nøgletal mv. Hvornår skal opfølgningen finde sted og hvem er ansvarlig. Ansvarlig for proces er skolens ledelse, MED-næstformand og PUK Økonomi Hvis indsatsen ikke kan afholdes indenfor eksisterende budgetramme for aftaleenheden, kan der søges finansiering til gennemførelse af indsatsen. Beløbet angives både for budgetåret 2008 og for overslagsårene: 2008: 2009: 2010: 2011: Resultatkrav Skolens målsætning revurderes. 13
14 Bilag 3b - Eget indsatsområde Inklusion og rummelighed, specialklasser Emne Inklusion og rummelighed, specialklasser Aftaleholderen Bjarne Nielsen - Tingagerskolen Institutionens egne målsætninger At der sættes fokus på Tingagerskolens specialundervisning, herunder specialklasseundervisning, med fokus på rummelighed og inklusion. Delmål Eget indsatsområde 2008 Her indsættes delmål til målsætningen A) Nuværende målgruppe for specialklasser defineres nærmere. B) Læse-regneværkstedet omdefinerer sin opgave. C) Læse-regneværkstedet ændrer på sin nuværende struktur, herunder får plads til tilbud om lektiecafe. D) Familieklassens tilbud foreslås til andre afdelinger end indskoling og mellemgruppe. E) Der laves en folder, der i oversigtsform beskriver alle tilbud på Tingagerskolen med specielle faglige tilbud og specielle socialpædagogiske tiltag. Succeskriterier Succeskriteriet for delmålet. Dvs. hvad vil vi have, der skal være sket, for at målet kan siges at være opnået. Hvad er tegn på et godt resultat? A) Nuværende formuleringer vedr. specialklasser gennemarbejdes og justeres. B) Opfattelsen af læse-regneværksted ændres til LÆRE-værksted. C) Lektiecafe oprettes i Læse-regneværksted. D) Overbygning og evt. specialklasser får tilbud om familieklasse. E) Folder laves og trykkes samt publiceres på hjemmeside forår Overordnet handleplan Læse-regnevækstedet arbejder med og revurderer struktur og indhold. PUK, SKB og pæd. Råd inddrages og orienteres løbende. Evaluering af proces og resultat. Mål- og resultatopfølgning Her redegøres for valget af metode til opfølgningen/evaluering på målet: spørgeskema, nøgletal mv. Hvornår skal opfølgningen finde sted, og hvem er ansvarlig. Dette forestås af afdelingslederen i specialklasserne. Økonomi Der planlægges med tid til opgaverne i forhold til skolens resurser og eventuelle aftaler. Hvis indsatsen ikke kan afholdes indenfor eksisterende budgetramme for aftaleenheden, kan der søges finansiering til gennemførelse af indsatsen. Beløbet angives både for budgetåret 2008 og for overslagsårene: 2008: 2009: 2010: 2011: Resultatkrav At Tingagerskolen, i samarbejde med FMK, får defineret alle målgrupper med særlige indsatser. At specialundervisningen får en mere inkluderende funktion 14
15 Bilag 3c Eget indsatsområde - Medarbejdertrivsel Emne Aftaleholderen Eget indsatsområde 2008 Medarbejdertrivsel Institutionens egne målsætninger Bjarne Nielsen - Tingagerskolen At der i MED-udvalg arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø og en stresspolitik for Tingagerskolen udarbejdes. Delmål Her indsættes delmål til målsætningen A) At medarbejdernes indsats italesættes og værdsættes. B) Den gode historie bliver et bærende element. C) At MED-udvalg løbende arbejder med medarbejdertrivsel, herunder sygefravær. D) Der udfærdiges en stresspolitik for Tingagerskolen. E) Trivselundersøgelse i FMK, følges tæt og der sætter sig spor i organisationen. Succeskriterier Succeskriteriet for delmålet. Dvs. hvad vil vi have, der skal være sket, for at målet kan siges at være opnået. Hvad er tegn på et godt resultat. A) Stresspolitik udarbejdes B) Evaluering finder sted Overordnet handleplan Her skitseres de væsentlige handlinger/ initiativer, der skal iværksættes for at realisere målene. A) Der udarbejdes retningslinier i MED. B) Evaluering gennemføres Mål- og resultatopfølgning Her redegøres for valget af metode til opfølgningen/evaluering på målet: spørgeskema, nøgletal mv. Hvornår skal opfølgningen finde sted, og hvem er ansvarlig. Trivselundersøgelsen i maj måned, danner grundlag. Økonomi Hvis indsatsen ikke kan afholdes indenfor eksisterende budgetramme for aftaleenheden, kan der søges finansiering til gennemførelse af indsatsen. Beløbet angives både for budgetåret 2008 og for overslagsårene: 2008: 2009: 2010: 2011: Resultatkrav I forlængelse af de formulerede delmål og succeskriterier, formulerer institutionen relevante resultatkrav At Tingagerskolen lever op til kravene om medarbejder- og stresspolitik i FMK. 15
16 Bilag 3d - Eget indsatsområde Etablering af læringscenter Emne Aftaleholderen Institutionens egne målsætninger Eget indsatsområde 2008 Etablering af Læringscenter Bjarne Nielsen - Tingagerskolen Skolens bibliotek omdefinerer sin opgaver, og der laves en større ombygning/udvidelse. Delmål Her indsættes delmål til målsætningen A) Der laves årsplan og definition af Læringscenteres mål. B) Der laves tegninger og beregnes udgifter for ombygning. Succeskriterier Succeskriteriet for delmålet. Dvs. hvad vil vi have, der skal være sket, for at målet kan siges at være opnået. Hvad er tegn på et godt resultat. A) Der sker en fysisk forandring, samt en forandring af servicen til læringscenterets brugere. B) Færdig projektbeskrivelse kan fremsendes som ønsker til budget Etablering/ombygning i sommeren Overordnet handleplan Her skitseres de væsentlige handlinger/ initiativer, der skal iværksættes for at realisere målene. A) Der tages kontakt til Teknisk afdeling for støtte til projektbeskrivelse. Mål- og resultatopfølgning Det er ledelsens ansvar i samarbejde læringscenteret og serviceleder, at beskrive og finde mobile løsninger til fremtidigt læringscenter. Økonomi Hvis indsatsen ikke kan afholdes indenfor eksisterende budgetramme for aftaleenheden, kan der søges finansiering til gennemførelse af indsatsen. Beløbet angives både for budgetåret 2008 og for overslagsårene: Nedenstående er anslåede beløb uden projektbeskrivelse et beløb til igangsætning, forberedelse og projektering beløb til etablering. 2008: kr. 2009: kr. 2010: 2011: Resultatkrav Vi får en afklaring af tidshorisont for etablering af Læringscenter. 16
17 Bilag 4a - Koncernindsats sundhed / sygefravær Koncern indsatsområde 2008 Emne Koordinerende enhed HR-Staben Hvem Koncern målsætning Medarbejdersundhed nedbringe sygefravær Alle aftaleholdere i Faaborg-Midtfyn Kommune Nedbringelse af sygefraværet i Faaborg-Midtfyn Kommune bl.a. ved - fokus på dialog og aktiviteter der kan nedbringe sygefraværet -sundhedstiltag for visse medarbejdergrupper Delmål Sundhedstiltag rettet mod aftaleholderne A) Sundhedskonsulenten igangsætter initiativer mhp.at fremme medarbejdernes trivsel og mindske fraværet. B) Sundhedskataloget udsendes til medarbejdernes egen benyttelse. C) Der igangsættes særlige sundhedspolitiske projekter bl.a. i Ældreplejen se Sundhedsoplægget. Der henvises til beskrivelse af sundhedsoplæg, godkendt i direktionen den 17. december 2007 Forventning om fokus og dialog om sygefravær D)Aftaleholderne medtager sygefravær som et punkt på dagsordenen på de 4 årlige møder i MED-udvalget E)Der iværksættes indsatser for at nedbringe sygefraværet i det enkelte aftaleområde. F) Der udarbejdes en foreløbig vejledning vedr. håndtering af sygefravær, med fokus på hvilken dialog, der bør iværksættes mellem leder og medarbejder i forbindelse med sygefravær. Denne foreløbige vejledning anvendes, indtil Hovedudvalget evt. formulerer et andet oplæg til en fastholdelsespolitik. G) aftaleholderen fastsætter det forventede mål for faldet i sygefraværet i 2008 ift. det samlede sygefravær for Aftaleholderens mål sendes til HR inden d. 1. april. Succeskriterier at der på hvert aftaleområde opleves en konstruktiv dialog om sygefravær at hvert aftaleområde iværksætter tiltag, der kan understøtte trivslen og reducere sygefraværet at aftaleholderen bruger vejledningen for håndtering af sygefravær. at Faaborg-Midtfyn Kommune som organisation reducerer det samlede sygefravær med 5 % i 2008 i forhold til niveauet i (uden barsel) Overordnet handleplan HR-staben udsender vejledning for håndtering af sygefravær inden d. 1. feb HR- staben afholder temamøde i lederforum om sygefravær i primo 2008 HR-staben udsender inden 1. februar 2008 udkast til dagsordenstekst til drøftelse af sygefravær i MED-regi HR-Staben rådgiver lederne løbende med tiltag i forhold til drøftelserne i MED-regi. HR-konsulenterne vil blive instrueret i fokusområderne, så deres rådgivning af lederne vil ske i overensstemmelse med koncernmålet. Mål- og resultatopfølgning Referat fra dialogen i MED-udvalget vedr. sygefravær indsendes løbende til HR-staben Sygefraværet på alle aftaleområderne vil blive fulgt nøje for at vurdere effekten af indsatsen. Aftaleholderne modtager fraværsstatistik hvert kvartal. Økonomi Der afsættes 2.5 mio. kr. til sundhedstiltag. Resultatkrav : Aftaleholderne håndterer sygefravær i henhold til den udsendte vejledning, således at der er både dialog og opmærksomhed i forhold til sygemeldte medarbejdere samt en reduktion af sygefraværet, således at det generelle sygefravær i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2008 reduceres med i alt 5%. 17
18 Bilag 4b Koncernindsats Kerneydelsens værdi for borgeren Koncern indsatsområde 2008 Emne Koordinerende enhed EPO-staben Hvem Koncern målsætning Fokus på kerneydelsens værdi for borgeren Alle aftaleholdere i Faaborg Midtfyn Kommune Efter at fusionen er overstået, er det nu vigtigt at sætte hovedfokus på borgerne, og på hvordan de får størst mulig værdi ud af den kommunale serviceydelse, som er rettet mod netop dem. Direktionen vil med kerneydelsens værdi for borgeren formulere et koncernmål, som understøtter den enkelte aftaleenhed i at gøre mere af det man alligevel gør, eller gøre dette lidt bedre eller lidt anderledes, således at borgeren oplever, at aftaleenhedens kerneydelse får større værdi end før. Delmål Målet er at forpligte hver enkelt aftaleholder evt. i samarbejde med andre til at planlægge og gennemføre aktiviteter, som aftaleholderen har en begrundet formodning om, vil bidrage til, at den serviceydelse man leverer, har størst mulig værdi for netop de borgere som modtager denne ydelse. Stabsfunktioner og fagsekretariater skal i denne sammenhæng opfatte de øvrige aftaleholdere som deres borgere. Succeskriterier I februar og marts indhenter aftaleholderen information og inspiration om mulige aktiviteter, der kan skabe større værdi af kerneydelsen for borgeren D. 15. april fremsender aftaleholderen en beskrivelse til EPO-staben af hvilke aktiviteter, som forventes gennemført i resten af året herunder hvilke aktiviteter, der søges medfinansiering til med hvilket beløb Fra maj til december gennemfører aftaleholderen mindst 2 aktiviteter, som fokuserer på at skabe større værdi af kerneydelsen for borgeren Primo januar 2009 foretager aftaleholderen en selvevaluering af de gennemførte aktiviteter 18
19 Overordnet handleplan Organisationens samlede arbejde med koncernmålet kerneydelsens værdi for borgeren vil forløbe i 4 faser: 1. fase (februar og marts) information og inspiration EPO-staben forestår informations- og inspirationsaktiviteter om fokus på kerneydelsens værdi for borgeren. 2. fase (april) beskrive og prioritere aktiviteter Pr. 1. april udsender EPO-staben en forespørgsel til alle aftaleholdere om hvilke aktiviteter netop de forventer at gennemføre i Frist for tilbagemelding d. 15/4. Ultimo april foretages en prioritering i fht. hvilke aktiviteter der kan understøttes af EPO med hhv. penge og/eller konsulent-timer. 3. fase: (maj til december) gennemførelse af aktiviteter Hver aftaleholder eller gruppe af aftaleholdere - tilrettelægger selv hvornår og hvordan de indmeldte aktiviteter gennemføres - herunder også hvordan de tildelte ressourcer anvendes bedst muligt i fht. at gennemføre aktiviteten. 4. fase (januar og februar 2009) status, evaluering og fælles læring Med udgangspunkt i den foretagne selvevaluering af aktiviteter foretager EPO-staben en fælles evaluering og formidling af aktiviteterne herunder tilrettelægger en form for læringsseminar f.eks. i sammenhæng med et Lederforummøde For at understøtte aftaleholderne med at indfri succeskriterierne vil EPO-staben i løbet af året forestå en række aktiviteter så som: - tilrettelægge en ide/inspirationsfase med f.eks. artikler i INDBLIK, idebank, dialog i lederforum, ol. - udforme information om og skabelon for aftaleholdernes tilbagemelding om forventede aktiviteter og ansøgning om medfinansiering - bistå aftaleholdere med at gennemføre udvalgte aktiviteter - udforme ramme for afsluttende selvevaluering og sikre formidling til fælles læring EPO-staben har ud over den koordinerende projektledelse disponeret ca. 400 timer til direkte bistand til konkrete indsatser. En uddybende beskrivelse af EPO-stabens opgaver med at understøtte koncernmålet Kerneydelsens værdi for borgeren findes som en faglig indsats i EPOstabens aftale med Direktionen. Mål- og resultatopfølgning 15. april: svarfrist for aktivitetsbeskrivelse Juni-september: svarfrist for midtvejsforespørgsel i fht. fremdrift på de indmeldte aktiviteter 15. januar 2009: svarfrist for status og selvevaluering af de aktiviteter, som blev indmeldt pr. 15/4-08. (EPO-staben tilrettelægger nærmere procedurer for mål- og resultatopfølgningen) 19
20 Økonomi / personaleressourcer kr. er afsat i central pulje til aktiviteter hos den enkelte aftaleholder eller grupper af aftaleholdere Puljen administreres af EPO-staben og fordeles af en referencegruppe bestående af kontaktdirektøren for EPO-staben, 2 aftaleholdere samt EPO-stabens projektleder for dette koncernmål Ved ansøgning til puljen forventes aftaleholderen selv at bidrage med ml. 1/3 og 2/3 af det beløb der søges om og aftaleholderen disponerer den fornødne tid hos medarbejdere i aftaleenheden. Nærmere vilkår og kriterier for udmøntning og administration af puljen vil blive beskrevet i 1. fase. Resultatkrav Hver af de pr. 15/4-08 indmeldte aktiviteter er inden udgangen af 2008 blevet gennemført med et for aftaleholderen tilfredsstillende resultat. 20
Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Vester Åby Skole
Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Vester Åby Skole 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...4 5.0 Den administrative
Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Espe skole
Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Espe skole 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...4 5.0 Den administrative
Ældrecentret Lysbjergparken. Aftale 2008
Ældrecentret Lysbjergparken Aftale 2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 INSTITUTIONSRAMMEN... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE
Plejecenter Egebo. Aftale 2008
Plejecenter Egebo Aftale 2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1.0 INDLEDNING...2 2.0 DEN POLITISKE RAMME...3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME...4 4.0 INSTITUTIONSRAMMEN...4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...5
Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Tingager Plejecenter
Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Tingager Plejecenter 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...3 4.0 Institutionsrammen...3 5.0 Den administrative
Resultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Fællessekretariat Aftale 2008
Fællessekretariat Aftale 2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 3 4.0 INSTITUTIONSRAMMEN... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE
Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Børne-og unge Rådgivningen
Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Børne-og unge Rådgivningen 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Egen rammen...5 5.0 Den administrative
Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Resultatkontrakt for Tingkærskolen
Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Bofællesskaber og støttecentre
Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Bofællesskaber og støttecentre 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den fællesfaglige ramme...3 4.0 Institutionsrammen...4
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Resultatkontrakt for Bækholmskolen
Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Lunden
Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Lunden 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den fællesfaglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den administrative
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)
Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Dialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Virksomhedsaftale Dagtilbud
Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner
Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Holbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
