Ansøgning om akkreditering af. bacheloruddannelsen i de fysiske fag og. kandidatuddannelsen i fysik

Transkript

1 Ansøgning om akkreditering af bacheloruddannelsen i de fysiske fag og kandidatuddannelsen i fysik

2 Det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet 2

3 Denne ansøgning omhandler akkreditering af bacheloruddannelsen i de fysiske fag og kandidatuddannelsen i fysik. Bacheloruddannelsen i de fysiske fag omfatter fysik, biofysik, geofysik, meteorologi og astronomi. Kandidatuddannelsen i fysik er en selvstændig uddannelsen. Akkrediteringen gælder desuden den nyeste studieordning, som for både bachelor og kandidatuddannelsen er vedtaget i Da en de fleste af de forhold, der skal beskrives i akkrediteringen, er fælles for de to uddannelsen, sendes en samlet ansøgning. Ansøgningen indeholder selve ansøgningen og følgende bilag: 1. Studieordningen for bacheloruddannelsen i de fysiske fag 2. Seneste ændringer til studieordningen for bacheloruddannelsen i de fysiske fag 3. Studieordningen for kandidatuddannelsen i fysik 4. Seneste ændringer til studieordningen for kandidatuddannelsen i fysik 5. Høringsliste for studieordningen 6. Høringsbrev til aftagerne 7. Bachelorer ej blot til pynt. Produktion og beskæftigelse De gik videre. Kandidater i matematik, datalogi, fysik og kemifagene fra Københavns Universitet. Produktion og beskæftigelse, Bidt af Udfordringer 10. Om de studerendes inddragelse i kvalitetsudvikling af uddannelse og undervisning 11. CV for Ian Bearden 12. CV for Karsten Flensberg 13. CV for Thomas Døssing 14. Kursusudbud for Kompetencerapport

4 16. KU SCIENCE 2013 Det Naturvidenskabelige Fakultets strategi Offentliggøres i maj Udkast er vedlagt. 17. Ny struktur nye opgaver og arbejdsgange En rapport om studieadministrative opgaver på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Competencehouse, januar Kompetencebeskrivelser af uddannelserne. Oplæg til begrebsskabelon til studienævnene, november Destination 2012 Københavns Universitets strategi Københavns Universitets Undervisningsmiljøvurdering; 2007 se Det Naturvidenskabelige Fakultets undervisningspolitik 22. Evaluering af studiereform 2004, Studieadministrationen, Det Naturvidenskabelige Fakultet 23. Spørgeskema til evaluering af kurser 24. Eksempel på resultat af evaluering af kursus 4

5 Kriterium 1: behov for uddannelse Der etableres i 2008 i henhold til Københavns Universitets udviklingskontrakt aftagerpaneler, der knyttes til uddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet med henblik på at yde ekstern rådgivning omkring kompetenceprofiler på eksisterende uddannelserne og om fremtidige uddannelsesinitiativer. Der etableres 6 brancheorienterede aftagerpaneler, som hver især rådgiver uddannelsesledelsen om et antal bachelor og kandidatuddannelser af relevans for den pågældende branche. Der er indhentet tilsagn fra medlemmerne om deltagelse i panelerne, men den formelle nedsættelse af panelerne afventer færdiggørelsen af Det Naturvidenskabelige Fakultets delstrategi for uddannelse og vil blive brugt ved revisionen af samtlige studieordninger i studieåret De seks aftagerpaneler organiseres med aftagerrepræsentanter inden for seks brancher: Miljø og Energi Sundhed og medicin IT og Finans Uddannelse og formidling Forarbejdning og fremstilling Grundforskning Samtlige aftagerpaneler planlægges samlet med uddannelsesledelsen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (studienævn, studieledere og institutledelser) i efteråret 2008 med henblik på rådgivning om udviklingen af faglige kompetenceprofiler i forbindelse med revisionen af bachelor og kandidatstudieordninger med virkning fra Der vil her være fokus på den samlede faglige uddannelsesprofil, enkeltuddannelsers faglige kompetenceprofiler og behovet for at styrke de tværfaglige kompetencer. Opfølgende herpå vil specifikke aftagerpaneler vil bedt om at kommentere på forslag til studieordninger med brancherelevans for det pågældende aftagerpanel. 5

6 Københavns Universitet har i 2007 endvidere oprettet alumneforeningen Kubulussom i fremtiden vil kunne danne platform til at inddrage tidligere studerende i den løbne dialog om udvikling af uddannelserne. De eksisterende studieordninger har inden vedtagelse været sendt i høring. Studieordningerne har været sendt i høring. Se bilag 5 og 6. Det Naturvidenskabelige Fakultet har afsat midler til at gennemføre et pilotprojekt om en kandidatundersøgelse i efteråret Det er hensigten, at der derefter skal gennemføres kandidatundersøgelser hvert år med det formål at indsamle viden om kandidaternes brug af opnåede kompetencer, eventuelle manglende kompetencer fra uddannelsen samt kandidaternes arbejdsmarkedet. En sådan undersøgelse vil forholde sig til det samlede uddannelsesforløb, kandidaterne har, og dermed også til de kompetencer, de har opnået gennem deres bacheloruddannelse. 6

7 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen i fysik Indledningsvis bemærkes, at det ikke er muligt via UBST s nøgletal, at opgøre nyuddannedes aktivitet 4 19 måneders efter fuldførelse isoleret for bachelorer i fysik. UBST s beskæftigelsestal opgøres for gruppen matematik, fysik, kemi og datalogi. Universitetet har ikke andet nyere datamateriale, der belyser beskæftigelsestal isoleret for fysik. Det fremgår, at stort set alle inden for gruppen er i beskæftigelse mv. Det må derfor antages, også at gælde for fysik isoleret. Da beskæftigelse mv. udgør over 90 pct. er der med henvisning til ACE vejledning (pkt ) ikke anledning til yderligere redegørelse for beskæftigelsessituationen. Beskæftigelsestal for BA fysik mv. på Københavns Universitet (4 19 mdr. efter fuldførelse) År Beskæftiget mv. fysik mv. i pct. Beskæftiget på det Naturvidenskabelige hovedområde (KU) i pct Kilde: UBST nøgletal I 2002 blev der lavet en undersøgelse af bachelorens vej til arbejdsmarkedet i undersøgelsen Bachelorer ej blot til pynt. Produktion og beskæftigelse (bilag7). Denne undersøgelse viser, at over 90 % af bachelorerne i de fysiske fag fortsætter på en kandidatuddannelse. Af de bachelorer, der stopper på universitetet, er langt størstedelen bachelorer i meteorologi, og de fortsætter med relevant ansættelse og videreuddannelse på Danmarks Meteorologiske Institut. Enkelte bachelorer finder ansættelse andre steder, f.eks. i IT firmaer eller banker. Der er ikke noget, der tyder på, at denne tendens har ændret sig. I perioden blev 168 studerende bachelor i de fysiske fag, og af dem fortsatte 154 på en kandidatuddannelse på fakultetet, hvilket svarer til ca. 92 %. Kandidatuddannelsen i fysik 7

8 Indledningsvis bemærkes, at det ikke er muligt via UBST s nøgletal, at opgøre nyuddannedes aktivitet 4 19 måneders efter fuldførelse isoleret for kandidater i fysik. UBST s beskæftigelsestal opgøres for gruppen matematik, fysik, kemi og datalogi. Universitetet har ikke andet nyere datamateriale, der belyser beskæftigelsestal for fysik. Københavns Universitet har ikke oplysninger, der viser hvilke type af beskæftigelse, som kandidater i fysik har, herunder om beskæftigelsen er relevant. Beskæftigelsen for fysik mv. ligger i alle tilfælde over den gennemsnitlige beskæftigelse for det naturvidenskabelige hovedområde. Med henvisning til ACE vejledning (pkt ) skønnes derfor ikke behov for yderligere redegørelse for beskæftigelsessituationen for kandidater. Beskæftigelsestal for KA fysik mv. på Københavns Universitet (4 19 mdr. efter fuldførelse) År Beskæftiget mv. fysik mv. i pct. Beskæftiget på det Naturvidenskabelige hovedområde (KU) i pct Kilde: UBST nøgletal Det Naturvidenskabelige Fakultet lavede i 2002 en kandidatundersøgelse: De gik videre. Kandidater i matematik, datalogi, fysik og kemifagene fra Københavns Universitet. Produktion og beskæftigelse, (bilag 8). Undersøgelsen viser, at udviklingen fra starten af halvfjerdserne til slutningen af halvfemserne for kandidat i fysik er gået fra, at størstedelen blev gymnasielærere til, at over halvdelen af kandidaterne i en forskerkarriere i ind eller udland. Det private arbejdsmarked er er ligeledes fået en større andel end gymnasieskolen. Undersøgelsen er afsluttet i 2002, men der er intet der tyder på, at tendensen har ændret sig. Kandidater i fysik får for eksempel ansættelse i banker, IT firmaer, gymnasielærere, Mærsk. I pjecen Bidt af Udfordringer (bilag 9) beskrives jobmulighederne yderligere. 8

9 Kriterium 3: Uddannelsens er forskningsbaseret Inddragelse af teori og metode i uddannelsen Studieordningen indeholder beskrivelser af alle uddannelsens kurser, obligatoriske som valgfri. Fysik som fag er empirisk, det vil sige, at fagets teorier er baserede på mange observationer og giver forudseelser, der bliver afprøvet ved forsøg. Det går så meget igennem hele uddannelsen, at det er svært at finde steder hvor teori, metode og forskningsresultater ikke bliver inddraget. Selv i gamle emner som klassisk mekanik (som må anses som den ældste del af fysik, eller positiv sagt som den mest modne og veltestede del af fysik) bruger man eksempler fra aktuelt forskning. For eksempel bruger man tit resultater fra astronomi (kolliderende galakser med størrelse omkring m ) og højenergipartikelfysik (kolliderende protoner med størrelser cirka m) til at illustrere impulsbevarelse i sammenstød. Uddannelsens obligatorisk forløb sikrer, at alle studerende får en bred viden om fysik. Da der er både teoretiske og eksperimentelle dele af studiet samt en stor del mester lære undervisning i laboratorieøvelser og regneøvelser bliver studerende bekendt med mange forskningsfelter inden for fysik. Igennem flere selvstændige projekter (1. års projekt, bachelorprojekt og især specialet) får studerende mulighed for selv at opleve, hvordan forskningsresultater bruges til at konfrontere teoretiske hypoteser. Sammenhæng mellem forskning og praksis Da mange af de studerende fortsætter som forsker enten i private virksomheder eller som Ph.d. studerende er det svært at helt adskille forskning fra praksis. Udover dette stor overlap findes der interaktion mellem studiet og praksis især i kurset Fysiske Undervisnings Forsøg, som er tilrettelagt af både Niels Bohr Institutets VIP er og gymnasielærere. På nuværende tidspunkt er der ikke den store interaktion med aftagere i industrien og finanssektoren. Sådanne tiltag er under diskussion med henblik på at oprette industriel praktik. De studerende har i løbet af både bachelor og kandidatuddannelsen mulighed for at lave et virksomhedsprojekt. Formålet med et virksomhedsprojekt, er at give den studerende: Erfaring med anvendelse af faglige teorier og metoder i praksis Forståelse af faget i en erhvervsmæssig sammenhæng 9

10 Forståelse for en arbejdsplads/organisationskultur Erfaring i samarbejde med andre faggrupper Der er ikke nogen opgørelse af, hvor mange studerende, der benytter sig af muligheden for at lave virksomhedsprojekt. Der er desuden mange studerende, der laver speciale i samarbejde med en ekstern forskningsinstitution eller privat virksomhed. De indgår i det daglige samarbejde på den eksterne specialevirksomhed og har både en ekstern og intern vejleder. Dette giver de studerende en unik mulighed for at se deres fag i direkte anvendelse og leder ofte til videre samarbejde efter endt uddannelse. Læringsmål for fagspecifikke og almen akademiske kompetencer Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer findes i Studieordning for Bacheloruddannelser I De Fysiske Fag 1.Stk. 2 og Studieordning for Kandidatuddannelsen i fysik ved Københavns Universitet 1.Stk 2. Specialekarakterers betydning for ændringer af uddannelsen Gennemsnittet af specialekarakterer i fysik er i den seneste 3 års periode (1/10 04 til 30/9 07) på 10,8 efter 7 trinsskalaen. Specialekaraktererne har derfor ikke givet anledning til ændring af forholdene for specialestudierende eller udviklingen af kandidatuddannelsen. Specialestuderende på fysik får typisk en tæt tilknytning til en forskningsgruppe og får ofte flere timers vejledning om ugen, enten fra deres formelle vejleder eller fra andre forskere og mere erfarne (herunder Ph.D.) studerende i gruppen. De studerende, der gennemfører kandidatuddannelsen, er ikke alene er meget dygtige, men de fleste er også højt motiveret. Karaktergennemsnits betydning for ændringer af uddannelsen Såfremt et kursus skiller sig ud ved at de studerende har et meget lavt gennemsnit, vil uddannelsesledelsen vurdere årsagerne til dette og foretage eventuelt nødvendige justeringer af undervisningen. Fysikstudiet har i mange år været plaget af et stor frafald. I mange år var holdningen den at man skulle vælge de bedste egnede studerende tidligt i forløbet for at opretholde en særlig høj kvalitet i uddannelsen. I de se 10

11 nere år har der været mere fokus på at nå ud til alle studerende ved at gøre uddannelsen mere progressiv, det vil sige ved at optrappe forventningerne til de studerende og sværhedsgraden af kurserne hellere end at starte med et højt niveau allerede fra dag et. I dette projekt har man i første omgang prøvet at forbedre kurserne på første år ved at lave om på pensum og at gøre læringsmålene mere klare samt ved at inddrage nye didaktiske og pædagogiske metoder. Ved at lave diverse tiltag i især førsteårskurser er frafaldet reduceret fra 46% (gennemsnit fra ) til 26% for årgang Der er preliminære data som tyder på at frafaldet er yderligere reduceret for årgang 2005 og 2006, dog er det muligvis for tidligt at drage store konklusioner herfra. Blandt førsteårskurser havde fysik 2 (klassisk mekanik) et karaktergennemsnit omkring beståelsesgrænsen, og kurset havde en beståelsesprocent fra 45% 55%. I 2007 besluttede vi at ændre strukturen på kurset ved at skifte lærebog til en bog, vi mente burde være mere tilgængelig for vores studerende, og som kunne danne basis for en mere selvstændig tilegnelse af materialet. Vi også indført obligatoriske opgave aflevering, som tæller med i kursets karakter. Disse opgaver er fra et web baseret opgave system (MasteringPhysics) som retter opgaverne og gør det muligt for underviserne at følge med i hvordan hver studerende klarer hver opgave på en hurtig og effektiv måde. Samtidig giver systemet studerende øjeblikkelig feedback og hints, hvis de beder om dem. Eksamen for dette kursus fandt sted i januar 2008, og 92% af studerende bestod kurset. Inddragelse af de studerende Som en del af de evalueringer, der laves for hvert kursus, svarer de studerende på, hvordan hvert kursus passer ind i studiet. Udover det er UndervisningUdvalget (se 4.1.1) paritetisk sammensat af VIPer og studerende. På dette måde sikrer vi os, at studerende er med i vurderingen af hvorvidt de får de nødvendige og ønskede kompetencer. Se desuden bilag 10. De studerendes opnåelse af viden om videnskabelig teori og metode Alle uddannelsens kurser er baseret på videnskabelig teorier og metoder. Der findes også et obligatorisk kursus (som normalt tages på 3. studieår af bacheloruddannelsen) i Fysikens Videnskabelige Teori og Etik. Målet med kurset er, at de studerende ved afslutningen forventes, at kunne 11

12 Redegøre for forskellige videnskabsfilosofiske positioner og deres indbyrdes relationer og/eller modsætninger. Eksemplificere videnskabsfilosofiske positioner med tildragelser i videnskabshistorien. Analysere og diskutere deres konsekvenser for naturvidenskabelig forskning, forskningspolitik og etik. Reflektere kritisk over dit studiums faglige indhold og dets samfundsmæssige funktioner. Vurdere etiske konsekvenser af videnskabelige aktiviteter. Karakterisere og eksemplificere videnskabelige og ikke videnskabelige fremgangsmåder. Opstille strategier for videnskabelig kommunikation. I kompetencebeskrivelsen for kandidatuddannelsen i fysik fremgår det, at fagområdets teori og metode inddrages i uddannelsen. Der står der blandt andet: Kandidater i de fysiske fag vil have indsigt i centrale og avancerede fysiske discipliner, teorier og begreber og vil vide hvilke typer af spørgsmål og svar, der er karakteristiske inden for disse. Kandidaten vil specifikt: Opnå en operationel indsigt i problemstillinger inden for fysik, samt deres samspil med grundlæggende fysiske discipliner, teorier og begreber. Opnå en specialiseret viden om metoder, problemstillinger og sprogbrug inden for et bestemt emne, herunder metodernes anvendelser og problemstillingernes samspil med hinanden og med metoderne. En kandidat i fysik vil desuden Kende til og kunne vurdere relevansen af analytiske, eksperimentelle og numeriske metoder inden for sit fag. Det fremgår således af kompetencebeskrivelsen, at de studerende opnår viden om fagets teori og metode. 12

13 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Forskere tilrettelægger uddannelsen Uddannelsen tilrettelægges primært af to studieledere, der hver især har ansvaret for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen. Studielederne samarbejder med studenterrepræsentanter, forskningsgrupper og Niels Bohr Instituttet om udbuddet af kurser. Instituttet er her repræsenteret af viceinstitutlederen for Undervisning (VILU). Det er et udtryk for den "to strengede" struktur, hvor studienævn sammensætter kursusudbuddet, og derefter rekvirerer kurserne hos institutterne. Alt vedrørende kursusudbuddet og kursernes afholdelse diskuteres og koordineres i Undervisningsudvalget, der er ligeligt sammensat af studerende og lærere på uddannelsen og har VILU som formand. Begge studieledere og VILU er aktive forskere, tilknyttet forskellige forskningsgrupper. De relevante curricula er vedlagt, for studieleder for bacheloruddannelsen: Ian Bearden (bilag 11) studieleder for kandidatuddannelsen: Karsten Flensberg (bilag 12) viceinstitutleder for undervisning: Thomas Døssing (bilag 13) Kursusplanen for indeværende studieår, , er vedhæftet. Planen omfatter 37 bachelorkurser og 43 kandidatkurser (bilag 14). Kursusansvarlige lærere Til hvert kursus er knyttet en, to eller tre kursusansvarlige lærere, som i samarbejde med studielederne tilrettelægger det faglige indhold i kurset samt fastlægger de kompetencer, som de studerende vil erhverve gennem kurset. De kursusansvarlige lærere holder kursets forelæsninger og bestemmer i detalje pensum samt de eksperimenter og teoretiske øvelser, der indgår i kurset. Kursusansvarlige lærere på bachelorkurserne fordeler sig med 56 VIP'er fra den faste stab ved Niels Bohr Institutet, 6 D VIP'er fra andre institutioner, og 4 VIP'er fra den temporære stab ved Niels Bohr Institutet. 13

14 Kursusansvarlige lærere på kandidatkurserne fordeler sig med 44 VIP'er fra den faste stab ved Niels Bohr Institutet, 6 D VIP'er fra andre institutioner, og 6 VIP'er fra den temporære stab ved Niels Bohr Institutet. VIP'er fra den faste stab står for de store obligatoriske kurser i fysikkens basale discipliner, mekanik, statistisk fysik, elektrodynamik og kvantemekanik, og varetager også undervisningen i langt de fleste kurser, der leder de studerende frem til de fagområder, der aktivt forskes i af Niels Bohr Institutets forskergrupper. En undtagelse er visse kurser i geofysik, som varetages af D VIP'er. D VIP'er fra andre institutioner underviser inden for kurser, hvis emner ligger uden for den faste stabs forskningsekspertise. Det gælder følgende områder: (a) Videnskabsteori og Etik, som skal indgå i uddannelsen, (b) specielle områder af Meteorologi og Geofysik, for at kunne tilbyde en afrundet uddannelse af den rigtige kvalitet. Da de fleste af disse kurser indgår i studieplanen som obligatoriske, må de betegnes som centrale fagområder. VIP'er fra den temporære stab ved Niels Bohr Institutet søger gennem deres forskning og undervisning at kvalificere sig til permanent ansættelse ved et universitet eller en forskningsinstitution. Deres undervisning bliver tilrettelagt i høj grad i overensstemmelse med den enkeltes ønsker, således at den understøtter disse kvalifikationer. Undervisningen fra VIP'er fra den temporære stab spænder vidt, fra basale kurser på bacheloruddannelsen til avancerede kurser på kandidatuddannelsen. Ofte deler en temporær VIP kursusansvaret med en fastansat VIP. Hjælpelærere En vigtig del af undervisningen er træning i opgaveløsning og diskussion af fysiske problemer formuleret som opgaver af både teoretisk og eksperimentel art. På store kurser opdeles de studerende på hold af typisk 20 studerende, der undervises af en hjælpelærer. Problemerne er formuleret af den kursusansvarlige lærer, men selve undervisningen på holdene varetages af hjælpelærere. Hjælpelærere på bacheloruddannelsen fordeler sig med 12 fra den faste stab af VIP'er, 3 fra den temporære VIP stab, 33 Ph.d. studerende og 29 studenterinstruktorer. Her er inkluderet to store indledende kurser i matematik, hvor Matematisk Institut har kursusansvaret. 14

15 Hjælpelærere på kandidatuddannelsen fordeler sig med 8 Ph.d. studerende og 1 studenterinstruktor. Vejledning Uddannelsen indeholder et antal selvstændige projekter for de studerende vigtigst er her 1. års projektet, bachelorprojektet og specialet. Cirka 3/4 af den faste VIP stab er løbende involveret i vejledning af studerende i disse projekter, hvor også Ph.d. studerende og temporære VIP'er bidrager til undervisningen på mere eller mindre formel vis. I de selvstændige projekter bliver små hold, typisk bestående af to, tre eller fire studerende, intenst vejledt af aktive forskere tilknyttet en forskergruppe. Specialestudiet foregår direkte i forskergrupperne ved Niels Bohr Institutet. Her har de studerende skriveborde i gruppens område og er i kontakt med førende forskere inden for deres felt samt med Ph.d. studerende og udenlandske gæsteforskere. D VIP'er som kursusansvarlige lærere Samtlige D VIP'er, der er kursusansvarlige, er aktive forskere ansat ved andre institutioner. De bliver frikøbt til undervisning på fysikuddannelsen ved Københavns Universitet, eller der eksisterer en aftale om udveksling af lærerkræfter. De rangerer derved på linie med den faste stab. En undtagelse herfra er en gymnasielærer, der medvirker ved Fysiske Undervisnings Forsøg i samarbejde med to VIP'er fra den faste stab. Her lægges vægt på den praktiske erfaring fra gymnasieundervisning. Kursusansvarlige lærere og hjælpelærere i lærerteams Selvom studenterinstruktorernes kvalifikationer bliver vurderet nøje før ansættelse, har de selvfølgelig ikke forskningserfaring. Det anses ikke at være en væsentlig ulempe på de basale kurser, hvor de fortrinsvis underviser. Her er deres virke som rollemodeller vigtigere, og det gælder også for Ph.d. studerende, som er ved at tilegne sig forskningspraksis og forskningserfaring. På de store kurser mødes hele lærergruppen hver uge eller hver fjortende dag i cirka en time til diskussion af kurset. Her diskuteres pædagogiske problemer i kurset, og også hvordan de forskellige emner i kurserne afspejles i den aktuelle fysiske forskning. Det tilstræbes at et lærerteam på et af de store obligatoriske kurser udover den kursusansvarlige lærer består af 15

16 en fastansat VIP, en eller to Ph.d. studerende og en eller to studenterinstruktorer. Det giver den bedste mulighed for at indhøste erfaringer af pædagogisk art og for at perspektivere lærebogspensum og opgaver. 16

17 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Antal tilknyttede VIP er Der er 67 VIP tilknyttede Niels Bohr Institutet. Indikatorer for forskningsproduktion og formidling De 67 VIP er har sammen med studerende og post docs over de seneste 5 år ( ) publicerede ca artikler i refereed journaler. De artikler har været citerede ca gang. De 67 VIPer får i gennemsnit 14,5 citationer per artikel. Omfanget af internationalt forskningssamarbejde med relevans for uddannelsensfagområder Forskerne ved Niels Bohr Institute er med i mange internationale samarebjeder. Som eksempler kan nævnes eksperimental subatomar gruppen som er med i de store LHC eksperimenter ATLAS og ALICE, samt RHIC projektet i USA, planet fysik gruppen som bidrager med ekperimenter og ekspertise til Mars missioner for NASA, astronomer som deltager i European Southern Observatory, og faststoffysikere som er med i European Light Source i Grenoble og MAXLab i Sverige. Ud over de mere formelle lang varig samarbejeder er der også mange som arbejder sammen med forsker og forsknings grupper fra mange lande. Forskningsmiljøerne (og herunder internationale samarbejder) er yderligt beskrevet på Niels Bohr Institutes hjemmeside: 17

18 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Uddannelsens struktur og sammenhæng bacheloruddannelsen Som det fremgår af studieordningen for bacheloruddannelsen i de fysiske fag er uddannelsen bygget op om et fælles fagligt forløb med efterfølgende mulighed for specialisering inden for astronomi, biofysik, fysik, geofysik eller meteorologi. Det fælles obligatoriske undervisningsforløb består af fysiske studieelementer (60 ECTS point), to af kurserne nævnt i bilagene 2 8 (15 ECTS point), matematiske studieelementer (22.5 ECTS point), videnskabsteori og etik (7.5 ECTS point) samt et bachelorprojekt (15 ECTS point). Dette udgør tilsammen 120 ECTS point. Det fælles obligatoriske undervisningsforløb udgøres af følgende kurser: Fysik 1 Klassisk mekanik 1 og relativitetsteori (7,5 ECTS point) Fysik 2 Klassisk mekanik 2 (7,5 ECTS point) Fysik 3 Termodynamik og projekt (7,5 ECTS point) Fysik 4 Elektromagnetisme (7,5 ECTS point) Fysik 5 Kvantemekanik 1 (7,5 ECTS point) Fysik 6 Elektrodynamik og bølger (7,5 ECTS point) Fysik 7 Statistisk fysik (7.5 ECTS point) Fysik 8 Kvantemekanik 2 (7,5 ECTS point) To Begrænsede valgfrie fysikkurser (7.5 ECTS point) MatIntro (7,5 ECTS point) LinAlg (7,5 ECTS point) Matematik F (7.5 ECTS point) Fysikkens videnskabsteori og etik (7.5 ECTS point) Bachelorprojekt (15 ECTS point) For at få betegnelsen B.Sc. i Astronomi skal følgende fagpakke også tages: Kosmologi (7,5 ECTS point) 18

19 Galakser (7,5 ECTS point) Planetsystemer og stjernedannelse (7,5 ECTS point) Stjerners struktur og udvikling (7,5 ECTS point) For at få betegnelsen B.Sc. i Biofysik skal følgende fagpakke også tages: Biofysik 1 (7.5 ECTS point) Almen molekylærbiologi (7,5 ECTS point) Kemi (Bio 2003) (7,5 ECTS point) Almen biokemi (7.5 ECTS point) For at få betegnelsen B.Sc. i Geofysik skal følgende fagpakke også tages: Meteorologi og oceanografi (7.5 ECTS point) Geofysik fluid dynamik (7.5 ECTS point) Jorden og de terrestriske planeter (7.5 ECTS point) Geodæsi og geostatistik (7.5 ECTS point) For at få betegnelsen B.Sc. i Meteorologi skal følgende fagpakke også tages: Meteorologi og oceanografi (7.5 ECTS point) Geofysik fluid dynamik (7.5 ECTS point) Geodæsi og geostatistik (7.5 ECTS point) Dynamisk meteorologi og numeriske vejrprognoser (7.5 ECTS point) Bachelorprojektet er et teoretisk, numerisk og/eller eksperimentelt projekt. Emnet for projektet skal ligge inden for den retning man ønsker at opnå en bachelorgrad i. Yderligere beskrivelse af kurserne fremgår af studieordningen. Uddannelsens struktur og sammenhæng kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i fysik består af et elementopbygget undervisningsforløb og et kandidatspeciale. Elementerne er: 19

20 30 90 ECTS point elementer på kandidatniveau inden for fysikfag ekskl. speciale ECTS point helt valgfrie studieelementer ECTS point obligatorisk supplering ECTS point specialestudium. De samlede elementer på kandidatniveau indenfor de fysiske fag, inkl. speciale, skal udgøre minimum 90 ECTS point. Elementerne på kandidatniveau indenfor de fysiske fag, ekskl. speciale, er pålagt følgende sammensætningskrav: Mindst 22.5 ECTS point kernefaglige kandidatkurser i de fysiske fag jf. 6 stk. 2. Mindst 7,5 ECTS point selvstændige elementer jf. 6 stk. 6. Mindst 7,5 ECTS point eksperimentelt arbejde jf. 6 stk. 7 eller virksomhedsprojekt. Mindst 7,5 ECTS point evalueret ved mundtligt formidling jf. 6 stk. 8. Indhentning af de studerendes vurdering af sammenhæng i uddannelsen Som beskrevet under kriterium 3 bliver de studerende systematisk spurgt i kursusevalueringerne, om hvordan de synes kursets emner passe ind i det samlede studieforløb. Se bilag 10. Gennemførsel og frafald Nøgletal G er den del af Danske Universiteters statistikberedskab. Tallene beregnes hvert efter samme metode på samtlige danske universiteter. I bachelortallet indgår de studerende der via den koordinerede tilmelding (KOT) optages på en bacheloruddannelse med en normeret studietid på 3 år. Studerende, der er indskrevet på bacheloruddannelser hvori der indgår propædeutik eller på uddannelser som af andre grunde har en anderledes normering, er ikke omfattet af nøgletallet. På kandidatuddannelserne omfatter nøgletallet alle studerende optaget på en kandidatuddannelse normeret til 2 år. Der henvises i øvrigt til Definitionsmanualen til universiteternes statistik beredskab

21 Fysik bachelor Faggruppe Bachelor Årgang 2003 Årgang 2002 Årgang 2001 Kandidat Årgang 2004 Årgang 2003 Årgang 2002 Beregn 2007 Beregn 2006 Beregn 2005 antal % antal % antal % Fysik mv.* Bacheloruddannelserne i alt % gennemførte på normeret tid 10 13% 11 14% 16 14% % gennemførte på normeret tid + 1 år 27 36% 27 34% 39 33% % fortsat aktive 12 16% 11 14% 33 28% % ophørte 37 49% 41 52% 45 38% I 2003 startede 76 studerende på bacheloruddannelsen(grundfaget) Fysik. 10 (13 pct.) af disse gennemførte uddannelsen indenfor normeret tid (N). Året efter havde yderligere 17 afsluttet uddannelsen. 27 (36 pct.) af de studerende indskrevet i 2003, havde altså i 2007 afsluttet deres uddannelse indenfor normeret tid plus ét år (N+1). 37 (49 pct.) af årgangen er ophørt i løbet af de 4 år, mens 12 (16 pct.) fortsat er indskrevet (aktive). Fysik kandidat Faggruppe Bachelor Årgang 2003 Årgang 2002 Årgang 2001 Kandidat Årgang 2004 Årgang 2003 Årgang 2002 Beregn 2007 Beregn 2006 Beregn 2005 antal % antal % antal % Fysik mv.* Kandidatuddannelserne i alt % gennemførte på normeret tid 15 23% 18 28% 7 12% % gennemførte på normeret tid + 1 år 38 58% 29 45% 23 39% % fortsat aktive 27 42% 35 55% 32 54% % ophørte 0 0% 0 0% 4 7% I 2004 startede 65 studerende på kandidatuddannelsen i fysik mv.. 15 (23 pct.) af disse gennemførte uddannelsen indenfor normeret tid (N). Året efter havde yderligere 23 afsluttet uddannelsen. 38 (58 pct.) af de studerende indskrevet i 2004, havde altså i 2007 afsluttet deres uddannelse indenfor normeret tid plus ét år (N+1). Ingen på årgangen er ophørt i løbet af de 4 år, mens 27 (42 pct.) stadig er indskrevet (aktive). En del af de ophørte studerende på et fag, kan sagtens være aktive studerende på et andet fag eller på et andet universitet. Studieskiftere som har bestået hvad der svarer til minimum 60 ECTS af den uddannelse de skifter til, optages ikke via KOT men indskrives direkte på uddannelsen (jf. adgangsbekendtgørelsen 37, stk. 2). Studieskiftere kommer således ikke til at indgå i deres nye fags nøgletal, da det kun omfatter studerende optaget via KOT. Nøgletalsmetoden indeholder altså frafaldet hos studieskifterne, mens den ikke indeholder studieskifternes gennemførelse. 21

22 Fakultetet har lavet en over gennemførsel/frafald på bacheloruddannelsen, der er mere nuanceret end definitionerne fra Danske Universiteter lægger op til. For bacheloruddannelserne i de fysiske fag (i bred forstand) så det således ud i februar 2008: Studieretning Aktuel status De Fysiske Fag Aktiv 52% 13% 6% 3% De Fysiske Fag Bac normeret 22% 14% 14% 18% De Fysiske Fag Bac normeret + 1 år N/A 24% 22% 22% De Fysiske Fag Bac normeret + 2 år N/A 1% 8% 11% De Fysiske Fag Bac normeret + 3 år N/A 0% 0% 2% De Fysiske Fag Bac normeret + 4 år N/A 0% 0% 1% De Fysiske Fag Ophørt på 1. år 18% 26% 17% 19% De Fysiske Fag Ophørt på 2. år 5% 7% 21% 14% De Fysiske Fag Ophørt på 3. år 3% 13% 8% 5% De Fysiske Fag Ophørt på 4. år N/A 3% 3% 3% De Fysiske Fag Ophørt på 5. år N/A 0% 1% 2% De Fysiske Fag Ophørt på 6. år N/A 0% 1% 2% For eksempel kan man se, at =45 procent af årgang 2001 er ophørt på de fysiske fag uden bachelorgrad, 53 procent er blevet bachelorer, og 3 procent er stadig i gang. Der er en række metodiske problemer i forhold til opgørelse af gennemførselstider og frafald, f.eks. hvordan der tages højde for merit, studieskift mm. Fakultetet har selv lavet en opgørelse over den gennemsnitlige studietid for bachelorer i de fysiske fag i årene på 4,2 år. Undersøgelser viser, at der er sket en væsentlig fremgang i gennemførslen og den gennemsnitlige studietid på alle fakultetets uddannelser, efter fakultetet lavede en stor studiereform i Studiereformen medførte store ændringer i både de strukturelle forhold for de studerende (blokstruktur, skemagrupper, valgfrihed) samt indholdsmæssig revision af både den samlede uddannelse samt undervisnings og eksamensformer for de enkelte kurser. Uddannelsens struktur og indhold i forhold til uddannelsens adgangskrav 22

23 Ved at starte med stof de studerende har set før i gymnasiet (dog på et højere niveau og i hurtigere tempo) er det vores mål at få samling over de studerende på undervisningsholdene, og være sikker på at alle har de nødvendige grundlag for at fortsætte med nye emner. Dette gælder både for de indledende matematik og fysikkurser. Bacheloruddannelsen i de fysiske fag starter med Introduktion til Matematik samt introduktionskurser i fysik. Kurserne starter med stof de studerende har set før i gymnasium (dog på højere niveau og hurtigere) er målet er at samle de studerende og være sikker på at alle har det nødvendigt grundlage til at fortsætte med nye emner. Bachelorstudienævnet har desuden holdt et seminar om den nye gymnasiereform i februar 2008, der omhandlede, hvad man kan forvente, de studerende uddannet efter den nye gymnasiereform kan i forhold til den gamle i fagene matematik, fysik og kemi. Samarbejder med praksisfeltet Som nævnt i kriterium 3 har de studerende mulighed for at lave et virksomhedsprojekt samt skrive speciale i samarbejde med en ekstern forskningsinstituttion eller privat virksomhed. Internationalt studiemiljø Der er to aspekter af studenternes deltagelse i et internationalt studiemiljø. På den ene side kan studenterne rejse ud og studere ved en udenlandsk institution, og på den anden side kan et internationalt miljø opleves ved, at der ved instituttet er et stort antal udenlandske gæster og gæstestuderende. Begge dele er tilfældet ved fysikstudiet. I studieordningen er placeringen af de obligatoriske kurser valgt således, at bachelorstuderende uden problemer kan vælge at tilbringe et semester ved en udenlandsk institution. På kandidatuddannelsen kan der uden problem tages kurser ved en udenlandsk institution i op til et år. Desuden har Niels Bohr Institutet forskningssamarbejde med mange udenlandske fysikinstitutter og der er en del studerende, der udfører en del af deres specialearbejde ved et fremmed fysikinstitut. Muligheden for at tage til udlandet benyttes af mellem 10% og 20% af de studerende. En del gør det via Internationalisereingstipendier (hvor der hvert år er væsentlig flere ansøgere end midler) og en del via ERASMUS og benytter dermed også lejligheden til at lære endnu et frem 23

24 med sprog. Reglerne for meritoverførsel af studieelementer taget ved andre institutioner er enkle og erfaringen viser at det foregår problemfrit Miljøet ved Niels Bohr Institutet er meget internationalt med et stort antal gæster og gæstestuderende. På de fleste kandidatkurser er op til halvdelen de studerende gæstestudenter. Antallet har i de sidste mange år være stigende. Ud over de mange udenlandske gæster og studerende, kommer 17% af den faste VIP stab fra andre lande end Danmark. Da alle VIP er er aktive undervisere på alle niveauer, fra første års undervisning til speciale vejledning, får uddannelsen en international flavour. Niels Bohr Institutet har også været aktivt engageret I internationale projekter vedrørende undervisning, som for eksempel det tematiske netværk (delvis financieret af EU) EUPEN og dets efterfølger STEPS ( samt i Tuning processen ( I det Europæiske Fysiske Selskabs studenterudvekslingsnetværk EMSPS (European Mobiliity Scheme for Physics Students) har Niels Bohr Institutet spillet en aktiv rolle. Blandt andet varetog det formandsskabet i perioden 2000 til Alle kurser på kandidatuddannelsen udbydes på engelsk og de valgfri kurser på bacheloruddannelsen udbydes på engelsk, hvis der er udenlandske studerende, der følger dem. Dette gør det nemt for udenlandske studerende at læse fysik på Københavns Universitet i en kortere eller længere periode. 24

25 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer De valgte pædagogiske og didaktiske metoders understøttelse af uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte På fysikstudiet møder de studerende mange forskellige former for undervisning, fra meget traditionelle forelæsninger til nyere tiltag som for eksempel kammeratlæring (peer instruction), webbaserede opgaver, selvstudier og andre metoder som betegnes under student centered learning. Det vil sige, at der bliver sat stigende fokus på at få de studerende til at tage en aktiv rolle i deres uddannelse. Målet er at udvikle de studerendes selvstændighed og deres kritiske sans ved igennem bachelorstudiet ved gradvist at præsentere dem for mere og mere åbne opgaver, som ikke nødvendigvis har klare eller utvetydige løsninger. At de studerende faktisk får noget ud af disse tiltag kan ses på mange måde, både faglig og socialt. De faglig og sociale går hånd i hånd i flere af de studerendes egne initiativer såsom rusvejledernes studieintroduktionsprogram for de helt nye studerende, fysiklegestuen, og den årlige FysikRevy. Det siges, at man først har forstået noget når man er i stand til at lege med det. Da så mange af vores studerende engagerer sig i sådanne aktiviteter, tager vi det som tegn på, at vores studerende tager faget til sig. Det ses også af den generelle høje kvalitet af specialer (som tit fører til publikationer i internationale journaler, blandt andet Physical Review Letters) og vores studerendes optræden ved internationale konferencer allerede i specialeforløbet, at de studerende er nået frem til at blive meget selvstændige. Dokumentation for, at institutionen indhenter studerendes vurderinger af undervisnings og arbejdsformer Som nævnt tidligere har studerende mulighed for at evaluere hvert kursus via et webbaseret evalueringssystem. Oplysninger fra disse evalueringer bliver brugt både af ledelse og af de enkelte kursus ansvarlige lærere til at vurdere i hvilket omfang ændringer bør foretages. Som illustration af hvordan processen bliver brugt tager vi et eksempel fra første års kurset i termodynamik i

26 Figur 1a. Evaluering af undervisningsmateriale og forelæser for blok 3, Figur 1a viser studenternes (ca. 70% af studerende deltog frivilligt) evaluering af kursets undervisningsmateriale samt underviserens formidling til forelæsninger. Der kan ses en markant utilfredshed blandt de studerende, især med undervisningsmaterialet. Her skal det siges, at studieleder og VILU havde hørt fra nogle studerende, at undervisningsmateriale var ikke hensigtsmæssigt, men sådanne anekdotiske oplysninger giver ikke altid et objektivt billede af den virkelige situation. Og derfor var det godt at have en bredere skare af studerendes meninger. Med udgangspunkt i evalueringen vist i figur 1a samt skriftlige kommentar og opfølgende samtaler med studerende og kursusansvarlige blev det besluttet at bruge en ny lærebog på kurset. Dette sammen med en ændring i undervisningsform førte til de evalueringer fra 2008, der er vist i figur 1b. Bemærk at kurset har det samme faglig indhold og samme forelæser. Den samlede vurdering af kurset har gået fra dårligt til godt på den samme skala som vist i figurerne 1a og 1b. Figur 1b. Evaluering af samme kursus for blok 3,

27 Da vi har lignende data for alle kurser, er vi i stand til at identificere både større (som illustreret her) og mindre problemer i vores kurser. Ved at læse de skriftlige kommentar og snakke med studerende er vi i stand til at fortage ændringer i kurserne og måle om eventuelle ændringer fører til forbedringer og mere tilfredse studerende. Dokumentation/redegørelse for, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og fagelementernes indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer Se vedlagt studieordninger som indeholder prøveformer for samtlige kurser på fysikuddannelsen. Studiet bruger primært 3 prøveformer: løbende evaluering, som typisk bestå af flere elementer (kombinationer af afleveringer, rapporter, foredrag, og skriftlig prøve), skriftlig eksamen og mundtlig eksamen. De første kurser benytter sig af løbende evalueringer til at give studerende tid og hjælp til at udvikle deres studietekniske evner. På senere kurser er der en blanding af skriftlige og mundtlige prøver. De skriftlige prøver har i højere grad som formål at måle de studerendes forståelse af grundstoffet i uddannelsen, mens de mundtlige eksamener også tester de studerendes evner til at fremlægge og formidle deres viden. Eksamensformerne afspejler dermed uddannelserness mål og kompetencebeskrivelse (se studieordningen for bacheloruddannelsen). På kandidatuddannelsen er der i højere grad mulighed for at deltage i særligt tilrettelagte kurser, hvor eksamensformen ofte er aflevering af en selvstændig opgave og undervisningsformen er tilrettelagt som studiegrupper. Dette afspejler det niveau for viden og selvstændig læring, de studerende har opnået på dette niveau. Strategi og handleplaner for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Kvalitetssikring af uddannelse og undervisning er et af fem uddannelsesstrategiske indsatsområder og herunder er udvikling af pædagogiske kompetencer et centralt initiativ. Der henvises til KU SCIENCE 2013 Det Naturvidenskabelige Fakultets strategi Se bilag 16. Organisatorisk er indsatsen vedrørende udvikling af pædagogiske kompetencer knyttet til Institut for Naturfagenes Didaktik ( der i 2007 blev oprettet som selvstændigt institut med henblik på at udvikle 27

28 og udbyde in house forskningsbaseret pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling for medarbejdere og studerende. Aktiviteterne er dokumenteret på instituttets hjemmeside, men følgende kan nævnes: Kvalitetssikring og gennemførsel af adjunktpædagogik Udbud af introduktion til universitetspædagogikum for ansatte Afholdelse af emnekurser og workshops; f.eks. om evaluering, ny karakterskala mv. Gennemførsel af pædagogiske udviklingsprojekter sammen med andre institutter Udgivelse af nyhedsbreve, didaktiske vejledninger ( Didaktips ) og afholdelse af seminarrækker Udgivelse af det danske matematik og naturfagsdidaktiske tidsskrift med peer review MONA ( Der udarbejdes årlige handleplaner knyttet til de fem uddannelsesstrategiske indsatsområder. I udarbejdelsen af handleplanerne inddrages undervisningsevalueringer som en del af grundlaget for iværksættelsen af specifikke kompetenceudviklingsinitiativer. På institutniveau rådgiver institutternes undervisningsudvalg lederen om behov for kvalitetsudvikling af undervisningen; på fakultetsniveau drøftes oplæg til handleplaner med studienævnene. I såvel studienævn som undervisningsudvalg er studerende repræsenteret. Se bilag 10. I 2007 gennemførtes kompetenceforløb knyttet til etableringen af den nye karakterskala. Tematisk vil det pædagogiske udviklingsarbejde i 2008 primært have fokus på evaluering som redskab i undervisningen og på e learning; førstnævnte i forbindelse med etablering af en procedure for systematiske undervisningsevalueringer og opfølgninger og sidstnævnte i forbindelse med indfasningen af Københavns Universitets e learningsystem Absalon. I 2009 vil arbejdet med kompetenceudvikling ved institutterne blive systematiseret og koblet tæt til de systematiske undervisningsevalueringer og opfølgninger på institut og fakultetsniveau. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) for, hvordan uddannelsen kan gennemføres i forhold til dimensionering og arbejdsformer 28

29 Københavns Universitet har i foråret 2008 gennemført en undervisningsmiljøvurdering for samtlige uddannelser. Der henvises til rapporten på Der udarbejdes i 2008 opfølgende handleplan som implementeres fra I 2008 er der både på universitets og fakultetsniveau afsat puljemidler til det strategiske indsatsområde Studieliv og miljø. I 2008 vil der især være fokus på (i) etablering af studie og specialepladser og (ii) udbredelse af trådløst netværk. 29

30 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Universitetet tager kvalitetssikring af uddannelser meget seriøst og har blandt andet formuleret konkret tiltag og mål i den netop underskrevne udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet (jf. Resultatmål nr. 11 Dokumentation vedr. undervisning ). Konkret har universitetet iværksat et projekt om god praksis for undervisningsevaluering, der skal være med til at styrke det samlede kvalitetsarbejde. Projektet er det første af en række af interne kvalitetssikringsprojekter på universitetet. I 2008 fokuseres der, foruden udvikling af den generelle begrebsramme, på undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse og opfølgning. Formålet med projektet er, at fastlægge rammerne for undervisningsevaluering som et kvalitetsudviklingsredskab samt leve op til interne og eksterne krav til undervisningsevaluering. Projektet indeholder tre centrale elementer, for det første afdækker projektet universitetets praksis inden for undervisningsevaluering. For det andet deler projektet sin viden om praksis til alle fakulteterne. For det tredje kommer projektet med en god praksis for undervisningsevaluering på Københavns Universitet. Projektet løber indtil udgangen af Kvalitetssikring af uddannelser og undervisning er desuden et af fem strategiske indsatsområder ved Det Naturvidenskabelige Fakultet i perioden (se KU SCIENCE 2013 Det Naturvidenskabelige Fakultets strategi ). Nogle af de centrale elementer under dette strategiske indsatsområde er: a) Implementering af uddannelsesledelsesreform b) Uddannelses og undervisningsevalueringer c) Revision af studieordninger og struktur d) Pædagogisk og fagdidaktisk kompetenceudvikling e) Ledelsesinformationssystem f) Andre: Intern kommunikation, undervisningsinfrastruktur, IT understøttelse Vedrørende a 30

31 Der er i 2008 fokus på at konsolidere den nye uddannelsesledelsesstruktur, der blev etableret i Dette gøres bl.a. ved udarbejdelse af en konsulentanalyse ( Ny struktur nye opgaver og arbejdsgange En rapport om studieadministrative opgaver på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Competencehouse, se bilag 17) med fokus på at afklare kompetenceforhold og administrative/ledelsesmæssige arbejdsgange, ved at gennemføre en analyse af kompetenceudviklingsbehov for studieadministration og studieledere (se og ved at iværksætte et kompetenceudviklingsprogram for uddannelsesledelsen. Vedrørende b Der etableres i studieåret 2008/2009 en procedure for systematiske undervisningsevalueringer og opfølgninger, der skal sikre, at: Det Naturvidenskabelige Fakultet lever op til eksterne krav, herunder: o Københavns Universitets udviklingskontrakt og Det Naturvidenskabelige Fakultets fakultetskontrakt o o Akkrediteringsrådets kriterier Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelse og undervisning o Retningslinjer i Københavns Universitets Projekt Fokus på undervisningsevaluering 2008 der på institut og fakultetsniveau opnås dokumenteret og empirisk grundlag for ledelsesmæssige prioriteringer vedr. sikring af den faglige kvalitet af undervisningen, der på institut og fakultetsniveau er procedurer og ansvarsplacering for opfølgning på evalueringer, der etableres fælles løsninger, redskaber og understøttende funktioner med henblik på at effektivisere det samlede ressourceforbrug, den enkelte underviser og de studerende i videst mulig udstrækning oplever, at evalueringerne giver en added value til undervisningen. Der udarbejdes efter afslutningen af pilotakkrediteringen af fysikuddannelserne en procedure for evalueringer af hele uddannelser dette tæt koordineret med ACE Denmarks udvikling af et akkrediteringskoncept. 31

32 Vedrørende c Samtlige studieordninger for bachelor og kandidatuddannelser revideres med virkning fra Feed back fra pilotakkrediteringen af fysikuddannelserne, aftager og alumneinput udgør en vigtig del af grundlaget. Vedrørende d Der henvises til beskrivelsen under kriterium 7. Vedrørende e Der etableres i 2008 et samlet ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet til understøttelse af beslutningsprocesser i dekanatet, hos institutledelserne, studienævn, studieledere og studieadministration. Der gennemføres allerede en række studiestatistiske analyser (se som anvendes af uddannelsesledelsen, om end ikke tilstrækkelig systematisk. Der gennemføres derfor aktuelt en samlet analyse af ledelsesinformationsbehov på uddannelsesområdet, og der etableres et system for leverance af data i forbindelse med undervisnings og uddannelsesevalueringer, akkrediteringer, årlige fakultetsog instituthandleplaner mv. 32

33 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsens navn er bacheloruddannelsen i de fysiske fag, der giver følgende titler: Bachelor i fysik, Bsc i fysik, Bsc in Physics Bachelor i biofysik, Bsc i biofysik, Bsc in Biophysics Bachelor i geofysik, Bsc i geofysik, Bsc in Geophysics Bachelor i atronomi, Bsc i astronomi, Bsc in Atronomy Bachelor i meteorologi, Bsc i meteorologi, Bsc in meteorology Titlerne opnås ved at følge en fagpakke inden for fagområdet. Kandidatuddanelsens navn er kandiddatuddannelsen i fysik, og den giver følgende titel: Cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i fysik, Master of Science (MSc) in Physics Studieordningen indeholder en fælles målbeskrivelse, der bygger på den kompetencerapport, Det Naturvidenskabelige Fakultet udarbejdede i 2004 (se bilag 15). Kompetencerapporten blev skrevet på baggrund af et udvalgsarbejde på fakultetet og implementeret i alle studieordninger fra Uddannelsernes målbeskrivelser følger derfor den model med en overordnet målbeskrivelse samt beskrivelse af, hvilke kompetencer den studerende opnår af Faglige Kompetencer Anvendelseskompetencer Omverdenskompetencer Personlige kompetencer Da kvalifikationsrammen kun har været i høring, men ikke er udsendt som gældende, er den ikke indarbejdet i studieordningen. Når kvalifikationsrammen er vedtaget, vil Fakultetet indarbejde dens begreber i studieordningerne, men vi mener, at studieordningerne allerede nu redegør for den viden, de færdigheder og de kompetencer, som de studerende opnår på det beskrevne niveau i kvalifikationsrammen. 33