KOMMUNAL RISIKOLEDELSE. 1o år med primo

Transkript

1 KOMMUNAL RISIKOLEDELSE 1o år med primo

2

3 KOMMUNAL RISIKOLEDELSE 1o år med primo SVEND TYCHSEN (red.) PRIMO Danmark - foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor

4

5 INDHOLD FORORD...side 7 1. PRIMO - en platform for offentlig risikoledelse...side 9 2. Risikoledelse som en kommunal opgave...side risikofinansiering - håndtering af selvrisiko...side Retslige risici - kommunalt ansvar...side Digitale risici - informationssikkerhed...side Lokalt beredskab - Den robuste kommune...side kommunernes risikobillede...side Perspektiv på kommunal risikoledelse...side 61 BILAG A. PRIMO s hjemmeside - viden og værktøjer... side Værktøjer 2. Undersøgelser 3. Webbibliotek 4. Vidensplatform B. Uddannelser inden for risikoledelse... side Uddannelser 2. Forskningsmiljøer c. Foreningen PRIMO Danmark... side PRIMO Danmark - foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor 2. PRIMO Europe D. Hovedsamarbejdspartnere til PRIMO danmark... side 81 kommunal risikoledelse 10 år med primo Redaktion: Design: Copyright: Tryk: Oplag: Svend Tychsen, PRIMO Danmark All-in-One, grafisk design PRIMO Danmark Hillerød Grafisk eks. Gengivelse af publikationens indhold er tilladt med henvisning til kilde. 1. udgave, maj 2015 PRIMO Danmark c/o KOMDIR Aarhus Kommune Rådhuspladsen Aarhus C 5

6 Kommunale ledere tager hver dag beslutninger, der indebærer risici. Offentlige ledere bør derfor arbejde systematisk med at minimere den negative side af risici og optimere den positive side. I stedet for at lade os styre af frygt bør vi imødegå den på intelligent vis. Lars Løkke Rasmussen Indenrigs- og sundhedsminister Kilde: PRIMO Danmark Risikoledelse en kommunal opgave,

7 forord PRIMO Danmark er stiftet på initiativ af Kommunaldirektørforeningen og har til formål at fremme risikoledelse i den offentlige sektor til gavn for borgere og lokalsamfund, bl.a. gennem initiativer til styrkelse af indsatsen over for risikoproblemstillinger på tværs af den offentlige sektor i Danmark. Dette er sket siden 2005 ved at fremme kendskabet til god praksis for offentlig risikoledelse, støtte dialogen herom og tilvejebringe relevante uddannelsestilbud. PRIMO Danmark har gennem sin 10-årige levetid præget dagsordenen for kommunal risikoledelse - og medvirket til at risikoledelse i dag er en integreret del af styringen af den offentlige sektor. Foreningen har dermed opfyldt sit formål og blev nedlagt ved udgangen af En række af foreningens initiativer og aktiviteter videreføres af hidtidige samarbejdspartnere, og den opbyggede viden og de udviklede værktøjer vil fortsat være offentlig tilgængelig. Med denne afsluttende publikation vil PRIMO Danmark give et overblik herover ligesom den konkrete dokumentation fortsat vil være tilgængelig på hjemmesiden, der videreføres af KOMDIR. Jeg skal her benytte lejligheden til at takke medlemmer og samarbejdsparter for opbakningen til foreningens arbejde gennem alle årene. Claus Thykjær Formand for PRIMO Danmark Kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune 7

8 8

9 1 PRIMO - en platform for offentlig risikoledelse 9

10 1. PRIMO - en platform for offentlig risikoledelse PRIMO Danmark blev etableret som selvstændig forening af Kommunaldirektørforeningen i Initiativet var koordineret med et tilsvarende initiativ i den europæiske kommunaldirektørforening, hvor Danmark dette år havde formandsskabet. Sigtet hermed var at styrke de kommunale og andre offentlige lederes kompetence til at håndtere risici som en del af deres generelle ledelseskompetencer. Inspirationen hertil kom fra den private sektors nye retningslinier for god selskabsledelse, corporate governance. Kapitlet giver et overblik over den platform for offentlig risikoledelse, som PRIMO har skabt siden da. Hvorfor risikoledelse? Risikoledelse er på dagsordenen i bestyrelseslokalet og på direktionsgangene i de større danske virksomheder. Her arbejder man på koncernniveau med at identificere og styre væsentlige risici inden for virksomheden på tværs af alle virksomhedens processer. I kommunerne har fokus traditionelt været rettet mod risikostyring inden for enkeltområder, herunder sikring mod materielle skader, forsikring, udlicitering, likviditets- og gældspleje og det lokale beredskab. Der har som oftest manglet en overordnet analyse af risici og prioritering af muligheder for at reducere identificerede risici. Endvidere har en del af indsatsen været præget af brandslukning, hvor aktiviteter til reduktion af risici først er blevet implementeret efter hændelserne. Hvor traditionel risikostyring ser på den konkrete aktivitet på et enkeltområde, sigter risikoledelse mere mod et helheds- og dialogorienteret, og især offensivt, perspektiv på organisationens risici. 10

11 siger Jørgen Clausen. Man skal spørge, hvor det er, det kan Se risikoen i øjnene Risikoledelse er et spørgsmål om ikke at gå i sort af skræk for de farlige ting, der kan ske. Hvis man tager en risiko alvorligt, kan man handle på den, og det giver en hel masse muligheder, mener foregangsmanden for risikoledelse, Odenses stadsdirektør, Jørgen Clausen Af LOTTE DAVIDSEN ([email protected]) Begrebet risikoledelse er kommet for at blive, og flere og flere kommunale ledere tager da også begrebet alvorligt. Odense er blandt de kommuner, der er gået i spidsen, og mange har taget elementer af risikoledelse op. Risikoledelse som begreb støder nogen fra sig, fordi det giver en følelse af, at man næsten ikke kan bevæge sig. Man tror, at det er en helt ny ledelsesdisciplin. Men det er det ikke. Det er et spørgsmål om at skabe nogle nye handlerum, at være opmærksom på, hvilke risici, der findes. Jeg ser det i et strategisk udviklingsperspektiv; det er noget, man skal have med i sit øvrige ledelsesarbejde. Det gælder for eksempel rekrutteringsområdet, og det handler meget om sprogbrug: Skal vi kalde det udfordring, trussel eller risiko, spørger Odenses stadsdirektør Jørgen Clausen. Mange kommuner arbejder allerede i dag med risikoledelse, men ikke ret mange går så langt som til at bruge den strategisk. At håndtere en risiko betyder for det første, at man overhovedet får øje på den. Med en strategisk analyse giver man sig selv tid til at få overblik. Det næste er, at man forholder sig til risikoen; man laver en vurdering af, hvor voldsomt dette er og af de mulige konsekvenser. Så kan man tænke det ind i RISK MANAGEMENT ORGANISATION PRIMO (Public Risk Management Organisation) er en forening, der er stiftet i 2005 af Kommunaldirektørforeningen for at sætte fokus på risikoledelse. Foreningen har flere end 800 medlemmer blandt kommuner, regioner, statslige organisationer og private virksomheder. EIRM (European Institute for Risk Management) er et uafhængigt videncenter, der indsamler og formidler viden om risikostyring og risikoledelse. EIRM fungerer som sekretariat for PRIMO. EIRM har hidtil været ejet af KommuneForsikring, og er netop i en management-buy-out solgt til direktør Finn Kjær Jensen, EIRM, professor Peter C. Young, der er internationalt anerkendt for sit arbejde med moderne risk management og Peter Sylow, der er tidligere administrerende direktør for KommuneForsikring. PRIMO udgav i 2007 Risikoledelse en kommunal opgave og i foråret 2008 håndbogen Kommunal risikoledelse i praksis med erfaringer fra Kolding, Næstved, Holstebro, Odense og Frederiksberg Kommuner. sin plan for den fremtidige kvalitet og lave en strategi, der bliver til handlinger. Mange giver sig ikke tid til den analyse. Men det er ikke indviklet, det er et stykke arbejde, der skal gøres. Det kræver noget analytisk kraft, og det kræver, at du i din organisation kan danne et overblik, siger Jørgen Clausen. Han ved godt, at mange kommuner allerede er i gang med elementer af risikoledelse: Der er mange kommuner, der arbejder med risikoledelse, men som ikke har sat det ind i den strategiske ramme. Jeg synes, det giver tifold igen at arbejde med det strategiske fokus, fordi du fokuserer din virksomhed i stedet for at prøve det ene efter det andet af. Det giver en fokusering i organisationen at vide, at hvis du holder dig indenfor denne ramme, så går det ikke galt. Og det giver en god sikkerhed og tryghed ude i organisationen, for det giver en bevidsthed om, at vi rykker sammen, siger Jørgen Clausen. KLIMATRUSLEN Den årlige konference i risk managementforeningen PRIMO (Public Risk Management Organisation, se faktaboks) handlede i år om klimatruslen. Ikke fordi den er vigtigere end andre, men fordi den er dejligt konkret. Klimatruslen er selvfølgelig vigtig, og det er vigtigt at gøre den nærværende. Men den skal gøres operationel, ellers kan du ikke få medarbejderne til at forholde ILLUSTRATION: GITTE SKOV sig til den. Det er nødt til at være konkret, og klima er meget synligt. Derfor er det et godt eksempel at snakke risici ud fra. 32 Nyhedsmagasinet Danske Kommuner / nr. 25 / 2008 beredskabsområdet: terror, forurening, vandstandsstigning, vandforsyning. Klimaet kan vi alle sammen forholde os til, Andre meget synlige risici findes inden for En anden synlige risiko finder man på miljøområdet, især er stigningen i trafikken i de større byer en risiko. Men den største risiko i gå galt, så man ikke kan bevare velfærdssamfundet og kvaliteten i kerneydelserne. dag findes måske inden for rådhusets mure: Rekruttering er vigtigt og andre elementer indenfor HR: at man holder ledelseskompetencen intakt. Her er også digitaliseringen: Risici er for mig at sætte fokus på nogle opmærksomhedspunkter. De får én til at justere kursen, at få den sat rigtig efter nogle pejlemærker. Artikel i Danske Kommuner, 2008 Man skal se risikoen i øjnene og få handlet på den. ODENSE KOMMUNES STADSDIREKTØR JØRGEN CLAUSEN. Man er nødt til at sætte fokus på digitaliseringen for at mindske behovet for arbejdskraft. Der ligger også en masse risiko-vurderinger i den teknologiske udfordring: at vi vælger de rigtige it-platforme. Det er absolut vigtigt, at man vælger det rigtige spor, og det kræver en analytisk tankegang, fordi alting kører så hurtigt, siger Jørgen Clausen. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner / nr. 25 / Fra risikostyring til risikoledelse I takt med at den kommunale sektor bliver mere og mere kompleks stiger behovet for at etablere en samlet risikoledelse. Det udfordrer såvel den traditionelle, operationelle risikostyring som den mere intuitive tilgang - for ikke at sige den ofte i praksis indirekte accept af risici. Der er derfor behov for en strategisk helhedsorienteret risikoledelse og en metodisk tilgang til håndtering af risici. 11

12 Strategiske spørgsmål Risikoledelse Helhedsorienteret, offensivt og dialogorienteret arbejde med risici i henhold til mål Operationelle spørgsmål Risikostyring Risikostyring Risikostyring Risikostyring Identifikation, vurdering og håndtering af enkeltstående risikoområder Risikoledelse kræver ikke en omkalfatring af den kommunale organisation eller en ændring af en leders hele ledelsesfilosofi og -stil. Rettere handler risikoledelse om at komplettere det almindelige arbejde med praktisk viden og kunnen i relation til risikospørgsmål. I erkendelse heraf tog Kommunaldirektørforeningen i 2005 initiativ til at etablere PRIMO Danmark. PRIMO s etablering I forbindelse med sit landsmøde forsommeren 2005 stiftede Kommunaldirektørforeningen, med bred landsdækkende opbakning, PRIMO Danmark (Public Risk Management Organisation), jfr. omtalen heraf i særskilt bilag om foreningens etablering. PRIMO Danmark blev den første nationale afstikker til PRIMO Europe, der i april samme år blev stiftet af den europæiske kommunaldirektørforening UDITE. Målet var at få den offentlige sektor på højde med udviklingen inden for risk management i den private sektor. Den private sektor har gennem arbejdet med corporate governance forsøgt at imødekomme de forventninger til god selskabsledelse, der i dag stilles fra befolkning og politikere og via nationale og internationale krav og reguleringer. 12

13 Risikoledelse har fra begyndelsen været anset som en integreret del af corporate governance såvel i de internationale kodekser som i den danske Nørby-rapport. PRIMO Danmark skulle således være med til at sikre, at også den offentlige sektor kan inkludere risikoledelse som en naturlig del af god offentlig ledelse, public governance. Etableringen af PRIMO Danmark skete i samarbejde med KommuneForsikring. Over tid har PRIMO Danmark fået en dækningsgrad på 2/3 af kommunerne. Heraf er 2/3 medlemmer i form af enten kollektivt (op til 10 personer) eller organisatorisk medlemskab (ubegrænset), i alt ca. 800 medlemmer og kontaktpersoner. Foreningen har i praksis haft tre indfaldsvinkler: at få defineret risikoroller og terminologi for risikoledelse i kommunerne at få afdækket det kommunale risikounivers at udvikle viden og værktøjer til støtte for den kommunale administration Dette er sket i samarbejde med en række private partnere. Nedenfor uddybes foreningens tilgang til de kommunale risikoroller og det kommunale risikounivers. Foreningens bidrag til konkret viden og værktøjer tages op i kapitel 2. De kommunale risikoroller Den kommunale opgavevaretagelse kan formuleres som tre forskellige roller i relation til risikoledelse: Servicerolle Kommunen har et (med)ansvar for befolkningens sundhed, uddannelse etc. og for lokalsamfundets udvikling og funktion. Beskyttende rolle Kommunen har et (med)ansvar for lokalsamfundets sikkerhed og beredskab i forbindelse med truende begivenheder. Styrende rolle Kommunen har et (ene)ansvar for at drive sin egen organisation mest hensigtsmæssigt og effektivt i forhold til sin servicerolle og sin beskyttende rolle. 13

14 Nedenstående figur viser de risikoroller, som kommunerne har i relation til det generelle kommunale risikolandskab. Sociale og samfundsmæssige risici i relation til f.eks. sundhed, uddannelse, erhverv Omverdensrisici, f.eks. miljøproblemer, naturkatastrofer, terror Servicerolle Beskyttende rolle Styrende rolle Organisatoriske risici i relation til f.eks. it, økonomi, medarbejdere, jura Kommunerne har traditionelt haft størst fokus på den beskyttende rolle i forhold til at håndtere risici, f.eks. i form af beredskabsplaner, og på den styrende rolle i forhold til de organisatoriske risici, men får i stigende grad også behov for at håndtere de risici, der er forbundet med servicerollen. Dette forstærkes i lys af den almindelige digitalisering af den kommunale sektor, hvor borgere og virksomheder inviteres inden for i de kommunale systemer, som en form for eksterne sagsbehandlere, og i visse tilfælde er med til at definere den konkrete kommunale ydelse til sig selv. Det kommunale risikounivers Risikoledelse er knyttet til kommunens overordnede mål og har til formål at forbedre organisationens muligheder for at kunne håndtere kritiske risici på tværs af organisationen. I forbindelse med identifikation af risici er det fordelagtigt at gøre brug af et risikounivers. 14

15 En kommunes risikounivers kunne eksempelvis beskrives således: POLITISKE FORHOLD ØKONOMISKE FORHOLD INFRASTRUKTUR PLANLÆGNING YDELSER Sektorisme Kortsigtet fokus Korruption Risikovillighed Håndtering af terror Beskatningsgrundlag Indtægter og tilskud Likviditetsudvikling Budgetoverskridelser Misligholdt infrastruktur Naturkatastrofer Brister i kommunikationssystemet It-sikkerhed Kommunesammenlægning Nye serviceområder Integrationsproblemer Store initiativer og projekter Servicesvigt Bureaukrati Fejl Mangler Efterspørgsel Leverandører (udlicitering) LEDELSE MEDARBEJDERE MATERIELLE AKTIVER LOVGIVNING INTERESSENTER Ledelsessvigt Nulfejlskultur Uklar ansvarsfordeling Public governance Rekruttering Fastholdelse Manglende kompetencer Trivsel Sygefravær Arbejdsulykker Tyveri Hærværk Ulykker Tab Dårlig vedligehold Indeklimaproblemer Lovindgreb Uklar lovgivning Normer Forventninger Garantier og rettigheder Særlige interessegrupper (ngo er) Andre myndigheder Faglige organisationer Leverandørmonopoler Massemedier Gennem en systematisk styring af de kritiske risici opnås en dybere forståelse for muligheder og trusler i forhold til de opstillede mål. I sit praktiske arbejde har PRIMO fokuseret på den del af det kommunale risikounivers, som er tættest knyttet til kommunaldirektøren og den kommunale direktion, og har udviklet sin vidensplatform i overensstemmelse hermed. Men PRIMO har dog samtidig gennem sine månedlige nyhedsbreve orienteret bredt om risici - og håndtering af risici - i den kommunale sektor samt givet eksempler på hvorledes andre nærtliggende lande, herunder især Sverige og Norge, har behandlet tilsvarende problemstillinger. 15

16 Samarbejde med private partnere For at sikre det optimale vidensniveau har PRIMO indgået en række samarbejdsaftaler med udvalgte private virksomheder, herunder ikke mindst de privatiserede fælleskommunale virksomheder. PRIMO s partnere er specialister inden for hver deres risikoledelsesfelt, og sammen med foreningens medlemmer udvikler de ny viden og værktøjer til håndtering af risici i den kommunale sektor. Samarbejdet har bl.a. resulteret i en række PRIMO-publikationer, herunder en national vejledning, en videns- og værktøjssamling til kommunal risikoledelse i praksis samt en vidensplatform for risikoledelse på direktionsniveau. De nævnte publikationer er nærmere omtalt i kapitel 2. Det danske perspektiv I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale vejledning Risikoledelse en kommunal opgave, januar 2007, forsøgte PRIMO at påvirke det etablerede Kodeks for god offentlig topledelse - de såkaldte ni bud for topledelsen. Efter foreningens opfattelse kunne man ved at tage risikoledelse med som et eksplicit element i kodeks være med til at sikre god public governance i lighed med bestemmelserne i corporate governance. Foreningen har anvendt sit begrebsapparat i forbindelse med et særskilt projekt for VUC erne i hovedstadsområdet i perioden Dette har vist, at foreningens metodiske indgangsvinkel på risikoledelse er egnet til at blive anvendt på de nye selvejende statslige institutioner - og dermed til fremme af samspillet mellem ledelse og bestyrelse på en selvejende institution i den offentlige sektor. 16

17 2 RISIKOLEDELSE SOM EN KOMMUNAL OPGAVE 17

18 2. Risikoledelse som en kommunal opgave PRIMO Danmark har gennem sine publikationer fastlagt rammerne for risikoledelse som en kommunal opgave, og i den forbindelse formuleret en række konkrete anbefalinger vedr. iværksættelse af kommunal risikoledelse. Anbefalingerne er formidlet gennem konferencer og netværksdannelser, og suppleret med erfaringer fra udvalgte kommuner. Endvidere har der været foretaget en større undersøgelse af det kommunale risikobillede og sammenhængende hermed etableret en vidensplatform for risikoledelse på direktionsniveau. Parallelt hermed har PRIMO afholdt konferencer og seminarer til fremme af generel risikoledelse i den offentlige sektor. Kapitlet giver et overblik over denne aktivitet og den viden og de værktøjer, der er udviklet i den forbindelse. PRIMO s anbefalinger I PRIMO s vejledning Risikoledelse en kommunal opgave, januar 2007, anbefales det at kommunal risikoledelse iværksættes på følgende grundlag: 1. Sæt risikoledelse på direktionens dagsorden 2. Gennemgå den samlede organisation ud fra et risikoperspektiv 3. Indsæt vurdering af risici og muligheder som et formkrav i indstillinger til beslutninger 4. Integrer risikostyring i kommunens informations- og ledelsessystem 5. Etabler en central controllerfunktion til risikostyring RISIKOLEDELSE en kommunal opgave 18

19 Anbefalingerne er formuleret bl.a. på baggrund af erfaringer forud for kommunalreformen, hvor politikere og embedsmænd har været tvunget til at tage større risici - og derigennem gjort flere mere risikovillige. Budskabet er formidlet gennem møder i Kommunaldirektørforeningens regionskredse, på konferencer og i netværksdannelser, herunder PRIMO s særlige rådgivningsgruppe bestående af kommunale ledere og praktikere. I forbindelse med udmøntningen af budget 2007, det første år efter kommunalreformen, udarbejdede KL en såkaldt temaguide for udmøntning af serviceniveau og budgetoverholdelse i Temaguidens første anbefaling lyder: Udarbejd en risikoanalyse! Kommunen bør udarbejde en risikoanalyse, der samlet giver en risikoprofil for de mange ekstraordinære forhold i budget 2007, herunder de nye opgaver, harmoniseringsbeslutningerne, uforudsete udgifter ved sammenlægningen, realisering af synergi og effektiviseringsgevinster m.v. Risikoanalysen kan fokusere på, om kommunen kommer ud af 2007 med økonomiske forudsætninger, der kan sikre en stabil økonomisk planlægning i resten af valgperioden. KL rådgiver her kommunerne ud fra en risikotankegang og sætter dermed fokus på begrebet risikoledelse. Dette skete også efterfølgende i forbindelse med KL s og Danske Regioners oplæg fra december 2008 om God anlægsstyring i kommuner og regioner, hvor den bagvedliggende rapport udarbejdet af Ernst & Young knytter an til begrebsapparatet fra Risikoledelse - en kommunal opgave. Kommunale erfaringer Som opfølgning til Risikoledelse - en kommunal opgave udsendte PRIMO Danmark i april 2008 publikationen Kommunal risikoledelse - i praksis. Publikationens grundlæggende forslag til implementering bygger på Ernst & Youngs rammeværk. Vejledningen er bygget op omkring konkrete og aktuelle eksempler på, hvordan man kan arbejde med styring og gennemførelse af risikoledelsesprojekter i kommunerne. 19

20 Den kommer desuden med forslag til forankring af den samlede risikoledelse i kommunen, herunder inddragelse af revisionen. Risikoudvalg Direktion/ledelse Risikokoordinator Risikoejer Risikoejer KOMMUNAL RISIKOLEDELSE I PRAKSIS Vejledningen blev til i et tæt tværfagligt samarbejde med en række kommuner og med bidrag fra Rigsrevisionen og Kommunernes Revision. Kolding, Næstved, Holstebro, Odense og Frederiksberg kommuner har stillet deres erfaringer til rådighed m.h.p. at understøtte de forskellige anvisninger med eksempler. For at opnå det bedste udbytte af risikoledelse forudsættes tankesættet og processen at blive integreret med kommunens planlægning og drift. Det anbefales således, at vurderinger af risici indbygges som formkrav i forbindelse med sagsfremstillinger, udviklingsplaner, budgetlægning, årsrapporter, virksomhedsplaner på det decentrale niveau samt i forbindelse med lederuddannelser og kommunikation med borgere og lokalsamfund. Det kommunale risikobillede I 2010 foretog PRIMO i samarbejde med Willis en undersøgelse af det aktuelle risikobillede blandt de danske kommuner. Resultatet heraf blev publiceret i rapporten Risikofokus og risikoledelse i danske kommuner, november Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse på direktionsniveau og med udgangspunkt i en række risici, der var udvalgt på baggrund af hændelser og avisomtaler de foregående år. 20

21 De pågældende risici er blevet vurderet med hensyn til hhv. nuværende styring og vigtighed. PRIORITET, SAMLET RISIKO RISIKO- FAKTOR PRIORITET, STYRING* PRIORITET, VIGTIGHED 1 Vedligehold 9, Vidensdeling 9, Beredskabsplaner 9, Kriminalitet 8, Kommunesamarbejde 8, Strejkeberedskab 8, Vandforsyning 8, Fremtidssikring 8, Infrastruktur 8, Projektstyring 7,8 8 9 * Prioriteringen er fra den laveste til den højeste grad af den nuværende styring. Listen skal derfor ideelt modsvare prioriteringen af Vigtighed, der er fra størst til lavest. Prioritet, Samlet er den respektive prioritet i forhold til de 19 vurderede risici, mens Prioritet, Styring* og Prioritet, Vigtighed er de respektive prioriteter i forhold til vurderingerne af Nuværende styring og Vigtighed på landsplan. Rapporten rangerer de væsentligste risici i kommunerne, og her vurderes de fem vigtigste risikoområder at være 1. helhedsorienterede beredskabsplaner 2. nedbrud i it-systemer 3. fremtidssikring af kommunen 4. opretholdelse af vandforsyning 5. intern vidensdeling. Rapporten viser også, at der ikke altid er sammenhæng mellem det, som kommunerne betegner som de vigtigste risici, og de områder hvor der reelt bliver sat ind. Som et eksempel kan nævnes, at 90 % af respondenterne betragter håndteringen af helhedsorienterede beredskabsplaner som et vigtigt risikoområde, mens kun 60 % prioriterer området i overensstemmelse hermed. 21

22 Undersøgelsen skabte samtidig forudsætning for lanceringen af PRIMO og Willis vidensplatform Viden og risikoledelse, jfr. nedenfor. Vidensplatform Platformen Viden om risikoledelse blev etableret i 2011 med henblik på at understøtte den kommunale ledelses arbejde med risikoledelse, herunder at bibringe inspiration og gode råd til arbejdet med at afdække risici. PRIMO og Willis har i samarbejde udvalgt seks risikoområder: Finans, Jura, Kommunikation, HR, IT og Ledelse. Platformen er tiltænkt brug hos såvel topledere og funktionsansvarlige f.eks. til vidensudvikling, inspiration og intern dialog. PRIMO s partnerkreds har hver især bidraget til de respektive risikoområder med deres erfaringer om risici inden for den kommunale sektor, samt råd og vejledning til, hvorledes disse risici kan adresseres og håndteres koordineret og effektivt. Det drejer sig - udover PRIMO og Willis selv - om Bech-Bruun, Danske Bank, BDO / Kommunernes Revision, Systematic og Gjensidige. De enkelte artikler er signeret af fagfolk fra de deltagende parter, og den pågældende viden er stillet til rådighed til fri afbenyttelse. 22

23 Årskonferencer PRIMO afholdt i foreningens første leveår årskonferencer med et bredt indhold og vendt mod hele den offentlige sektor: Risikoledelse i det offentlige Danmark Konferencen blev afholdt i København juni 2007 og indledt af departementschef Christian Schønau, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dagens emner havde fokus på risikosamfundet, risici for fremtidens velfærdssamfund og god offentlig ledelse. Samtidig blev PRIMO s vejledning Risikoledelse en kommunal opgave præsenteret. primo-konference torsdag den 7. juni 2007 axelborg, københavn tilmelding: Risikoledelse i det offentlige danmark Risici for fremtidens velfærdssamfund torben m. andersen, velfærdskommissionen det store perspektiv: Risici og muligheder henrik dahl, Bjarke ingels og hans Jørgen Bonnichsen god offentlig ledelse henrik hassenkam, forum for offentlig topledelse, og peter gorm hansen, kl Åbning ved departementschef christian schønau, indenrigs- og sundhedsministeriet kommunale erfaringer: Bjarne Winge, direktør, københavn svend tychsen, fhv. organisations- og personalechef, odense Jørgen clausen, stadsdirektør, odense søren sønderby, chefkonsulent, kl hanne Rahbek, sekretariatschef, holstebro Jesper hjort, kommunaldirektør, odder Risikoledelse udfordringer og udviklingsperspektiver Konferencen blev afholdt i Odense juni 2008 og indledt af hhv. international direktør i Klima- og Energiministeriet Hans Jørgen Koch og direktør Bjørn Lomborg, Copenhagen Consensus. Dagens emner havde fokus på klimatilpasning, beredskabsplanlægning, implementering af risikoledelse og risikokommunikation. Forud for konferencen blev der afholdt et fagligt seminar om kommunal risikoledelse i et skandinavisk perspektiv, med deltagelse fra Norge, Sverige og Danmark. 23

24 På seminaret drøftedes dels de generelle erfaringer dels implementering, revisionens rolle og muligheden af at kommuner etablerer eget forsikringsselskab (captive). Klædt på til fremtidens klima Konferencen blev afholdt i København oktober 2009 og indledt ved direktør Ib Peter Larsen, Energistyrelsen. Dagens emner havde fokus på klimaforandringer og muligheder for at udvikle innovative løsninger til håndtering heraf, herunder etablering af partneringmodeller. Oplæggene blev kommenteret af PRIMO s partnerkreds. Konferencen blev afholdt i samarbejde med Danske Risikorådgivere, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Gate 21 og Kommunalteknisk Chefforening. De nævnte konferencer er dokumenteret på PRIMO s hjemmeside. Dansk Selskab for Risikoledelse PRIMO tog i 2009 initiativ til at etablere et Dansk Selskab for Risikoledelse, i samarbejde med Mandag Morgen og EIRM. Formålet hermed var at skabe en bredere ramme for afholdelse af konferencer og debatmøder om risikoledelse i den offentlige og private sektor samt tillige skabe en tættere kontakt til forsknings- og uddannelsesinstitutioner på området. Selskabet skulle arbejde med risici i grænsefladen mellem civilsamfundet og den offentlige sektor, mellem den offentlige og private sektor og mellem forskellige dele af den offentlige sektor. Målet skulle være at bidrage til at fremme koordineret og kvalificeret tværsektorielt beslutningstagen og styrke civilsamfundets resiliens. PRIMO skulle fortsat fokusere på risici snævert knyttet til den kommunale sektor, men ville gennem selskabet kunne få en bredere diskussion af kommunens områdeansvar op imod de centrale myndigheders sektoransvar. Ideen blev drøftet med en række centrale beslutningstagere, men fandt ikke sin endelige udformning og blev henlagt til eventuel senere brug. PRIMO satte i stedet ind med en dybere indsats inden for udvalgte områder og tog diskussionen med de centrale myndigheder i tilknytning til hvert område. 24

25 PriMO og bech-bruun inviterer til seminar om risici på udbudsområdet Seminarer PRIMO har i hele sin levetid afholdt fagspecifikke seminarer, i samarbejde med partnerkredsen, med emner inden for hhv. juridisk risikoledelse, i samarbejde med Bech-Bruun finansiel risikoledelse, i samarbejde med Danske Bank risikoledelse i større bygge- og anlægsprojekter, i samarbejde med MT Højgård offentlig-privat samarbejde, i samarbejde med Bech-Bruun og MT Højgård forsikring og selvrisiko, i samarbejde med Gjensidige informationssikkerhed, i samarbejde med BDO/Kommunernes Revision primo og danske Bank inviterer til seminar om finansiel risikoledelse primo inviterer i samarbejde med københavns kommune og kl til seminar om behovet for risikobaseret ledelse på direktionens dagsorden RisikobaseRet ledelse på direktionens dagsorden københavns Rådhus, den 14. april 2010 Risikobaseret ledelse må forventes at få en mere fremtrædende placering på den kommunale dagsorden i de kommende år. Hvorledes håndterer vi disse spørgsmål i praksis? - og hvordan skal vi tydeliggøre muligheder og ricisi i forbindelse hermed? Seminaret behandler dette problemfelt med udgangspunkt i 3 specifikke områder med forskellige indfaldsvinkler i relation til kommunens overordnede prioritering - vedr. henholdsvis budgetgaranti, klimainvesteringer og ny forvaltningsstruktur. For hvert emne vil der blive lejlighed til diskussion af aktuelle kommunale erfaringer med den pågældende problemstilling. Program Kl Velkomst ved PRIMOs formand Torben Simony Kl Budgetgaranti - hvordan tager den enkelte kommune højde for den lokale konjunkturudvikling inden for rammerne af den generelle budgetgaranti? Indledende oplæg ved Bjarne Winge, Københavns Kommune Kl Klimaudfordringer - det samlede investeringsbehov samt risikobillede og klimatilpasning i den enkelte kommune. Indledende oplæg af Ole Cordsen, KL FOKUS PÅ UdbUdSretten bech-bruun i KøbenHavn, 26. november 2008 PRIMO og Bech-Bruun stiller igen i år skarpt på de seneste udviklinger indenfor udbudsretten. På seminaret vil du få gennemgået de væsentligste begivenheder indenfor udbudsområdet det seneste år, og du vil få gode råd og vejledning til at håndtere bl.a. rammeaftaler, tildelingskriteriet og in-house kontrakter. Foredragene holdes af partner Peter Stig Jakobsen og partner Simon Evers Hjelmborg samt Jesper Kaltoft og Anders Birkebæk Clausen fra Bech-Bruuns specialiserede afdeling for udbuds- og konkurrenceret. tid og sted Onsdag den 14. april 2010 Kl Københavns Rådhus, Udvalgslokale F 2. sal i Baghuset Program Kl Velkomst Kl Gennemgang af praksis fra Klagenævnet for Udbud og domstolene De væsentligste begivenheder indenfor udbudsretten de sidste 12 måneder vil blive gennemgået. Både dansk praksis og EU-praksis vil blive omtalt. deltagere Kommunaldirektører, økonomidirektører og andre ledere/specialister med ansvar for økonomi i kommunerne. Kl Rammeaftaler Anvendelse af rammeaftaler kan ofte medføre fordele og fleksibilitet for ordregivere. Reglerne giver dog ikke frit slag for ordregivere, hvorfor det er nødvendigt at være opmærksom på en række begrænsninger. Kl Pause Kl Betydningen af forskellen mellem udvælgelseskriterier og underkriterier til tildelingskriteriet Sondringen mellem udvælgelseskriterier og underkriterier til tildelingskriteriet er ikke skarp, og man kan som ordregiver let komme til at blande tingene sammen. Hvornår kan man fx evaluere en tilbudsgiver på dennes erfaring? Kl In-house kontrakter Kontrakter som varetages in-house kræver ikke udbud. Det gennemgås, hvornår kontrakter tildelt til selvstændige juridiske personer også kan tildeles uden forudgående udbud i medfør af den såkaldte udvidede in-house regel. Kl Spørgsmål og afrunding Kl Frokost tilmelding PRIMOs sekretariat [email protected] Telefon: Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt Tilmelding er bindende pris for deltagelse Deltagelse er gratis arrangører Seminaret er arrangeret af PRIMO i samarbejde med Københavns Kommune og KL tid Og Sted Onsdag den 26. november 2008, Bech-Bruuns kontor i København, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø deltagere Ledere, jurister, konsulenter og andre medarbejdere med ansvar for indkøb i kommuner og regioner tilmelding PRIMOs sekretariat [email protected] Telefon: Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt Oplys venligst EAN-nummer Tilmelding er bindende PriS FOr deltagelse PRIMO-medlem: 695 kr. ekskl. moms Øvrige: 995 kr. ekskl. moms arrangører Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor høje-taastrup rådhus, den 11. juni 2009 Formålet med seminaret er at udvikle kommunernes muligheder for styring af finansielle risici på såvel aktiv- som passivsiden. De fleste beslutninger rummer et element af finansiel risiko. Det belyses, hvordan denne risiko måles, og hvordan der kan skabes et beslutningsgrundlag, der kan sikre det størst mulige afkast/færrest mulige omkostninger for en given risiko - i harmoni med lovgivningsgrundlag og finanspolitik. Seminaret vil med udgangspunkt i den finansielle krise belyse aktuelle styringsmuligheder og indkredse de risikostyringsopgaver, der kræver særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Udviklings- og værktøjsbehov på området vurderes, og en række konkrete redskaber i forbindelse med styring, monitorering og indrapportering af risici belyses. Seminaret vil være baseret på uformel dialog mellem deltagere og oplægsholdere. Program Kl Ankomst og sandwich Kl Velkomst v/ Hugo Pedersen, kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune Kl Behovet for finansiel risikoledelse v/ Jens Chr. Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen Kl Den finansielle krise globalt og i Danmark. Årsager og mulige løsninger. Hvordan vil krisen udvikle sig i Danmark, og hvilke konsekvenser vil den få for samfundsøkonomien, herunder den kommunale økonomi? v/ Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank Kl Hvordan tilrettelægges finansiel risikoledelse i kommunerne i dag, og hvad er udfordringerne? v/ Bjarne Winge, direktør, Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune Kl Pause Kl Rammer for finansiel risikostyring Hvordan kan man udvikle en ramme for risikokvantificering, evaluering og optimering indenfor den offentlige sektor? Hvordan tilrettelægger man en finansiel strategi? v/ Morten Mosegaard, chef for Corporate Solutions i Danske Bank Kl Eksempler på redskaber til risikostyring, rapportering og monitorering. Gennemgang af en række konkrete cases. v/ Lars Kæhler Olesen, Vice President i Danske Bank Seminaret er arrangeret af PRIMO og Bech-Bruun i samarbejde med Københavns Kommune tid og sted Torsdag den 11. juni 2009 Kl Høje-Taastrup Rådhus, Byrådssalen Bygaden 2, 2630 Taastrup deltagere Kommunaldirektører, økonomidirektører og andre ledere/specialister med ansvar for økonomi i kommunerne. Deltagere vil få mulighed for at indgå i en referencegruppe for PRIMOs projekt om finansiel risikoledelse og således påvirke projektforløbet tilmelding PRIMOs sekretariat [email protected] Telefon: Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt pris For deltagelse Deltagelse er gratis arrangører Seminaret er arrangeret af PRIMO og Danske Bank i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen, Økonomidirektørforeningen samt i forståelse med KL Kl Pause Kl Nye interne kommunale strukturer - herunder muligheder og ricisi i f.m. placering af de kommunale aktiviteter i selskabsform. Indledende oplæg ved Svend Tychsen, PRIMO Danmark Kl Kommende initiativer i PRIMO Ved Torben Simony, PRIMO Kl Afslutning PRIMO (Public Risk Management Organisation) er stiftet på initiativ af den danske Kommunaldirektørforening i maj Størstedelen af Danmarks kommuner og regioner er i dag medlemmer af PRIMO. Sammen med en række private virksomheder søger PRIMO at udvikle ny viden og nye metoder til håndtering af kritiske risici i kommunerne. Bech-Bruun er en af Danmarks førende advokatvirksomheder med kontorer i København og Århus. Bech- Bruun yder højt specialiseret rådgivning inden for alle offentligretlige problemfelter over for kommuner, regioner, fælleskommunale selskaber og forsyningsselskaber. Kl Det videre forløb af PRIMOs projekt om finansiel risikoledelse v/ Peter Sylow, formand for EIRM Kl Afslutning med efterfølgende dialog over et glas vin Flere af fagseminarerne er blevet afholdt i både øst- og vestdanmark og er i en række tilfælde, især på det juridiske og økonomiske område, fulgt op af netværksdannelser. Derudover har der været afholdt møder og seminarer om udbredelse af risikoledelse på direktionens dagsorden, i samarbejde med bl.a. KL og Københavns Kommune. Seminaraktiviteten er dokumenteret på PRIMO s hjemmeside og gennem PRIMO s nyhedsbreve. 25

26 Projekter Udover vejledninger, vidensplatform, konferencer og seminarer har PRIMO s bestyrelse iværksat særlige projekter. Disse er karakteriseret ved at gå tættere på de konkrete og operationelle aspekter af risikoledelse og derfor, udover partnerkredsen, også med inddragelse af de relevante chefforeninger. Det drejer sig i PRIMO s afsluttende periode om projekter på følgende områder: risikofinansiering herunder finansielle instrumenter og forsikring retlige risici herunder udbud og OPP digitale risici herunder informationssikkerhed lokalt beredskab herunder Den robuste kommune med inddragelse af borgerne i et samlet sammenhængende kommunalt beredskab. Disse områder er nærmere beskrevet i kapitel

27 3 RISIKOFINANSIERING - HÅNDTERING AF SELVRISIKO 27

28 3. Risikofinansiering - håndtering af selvrisiko PRIMO besluttede i 2011 at tage risikofinansiering og selvrisiko op som et særligt fokusområde. Dette skete i samarbejde med Danske Risikorådgivere og med opbakning fra KOMDIR. Som led heri er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i 2012 over kommunernes anvendelse af risikofinansiering inden for væsentlige risikoområder samt forankringen heraf i kommunens overordnede risikopolitik. Undersøgelsen er formidlet til kommunerne gennem respektive foreninger og ved konferenceaktivitet i PRIMO, understøttet af Gjensidige. Kapitlet redegør for baggrund, indhold og resultat af den nævnte undersøgelse samt vurderer dette i et internationalt perspektiv. Kommunernes risikofinansiering For de danske kommuner har finansiering af risiko traditionelt betydet forsikring. De fleste kommuner og amtskommuner var forsikret i betydeligt omfang og benyttede kun i meget beskedent omfang andre metoder til finansiering af risiko. I slutningen af halvfemserne og i tiden umiddelbart efter år 2000 begyndte dette billede i nogen grad at ændre sig, idet selvforsikring i stigende omfang gjorde sig gældende som metode til risikofinansiering også uden for de største danske kommuner. Med den kommunale strukturreform i 2007 og de deraf følgende væsentligt større kommuner tog denne udvikling for alvor fart. Bevægelsen fra et betydeligt element af forsikring til et betydeligt element af selvforsikring har således været karakteristisk for hele PRIMO s 10-årige levetid, og har derfor også været en problemstilling som foreningen har beskæftiget sig med sideløbende med andre centrale aspekter af den kommunale risikoledelse. 28

29 I regi af PRIMO har det derfor været undersøgt, i hvilket omfang kommunernes brug af selvforsikring er blevet forankret i kommunernes overordnede politik for risikoledelse samt - ikke mindst - hvorledes kommunerne har tilrettelagt deres praktiske brug af selvforsikring. Dette skete i 2012 gennem en undersøgelse af: Forankringen af valget af risikofinansiering i kommunernes overordnede risikopolitik Kommunernes anvendelse af forskellige former for risikofinansiering inden for væsentlige risikoområder Kommunernes håndtering af selvforsikring Undersøgelsen er dokumenteret på PRIMO s hjemmeside, jfr. Bilag. Resultaterne blev præsenteret og drøftet på to PRIMO konferencer i Primo inviterer i samarbejde med Komdir, ØdF og gjensidige til seminar om kommunernes risikohåndtering PRIMO inviterer i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Danske Risikorådgivere til seminar om kommunernes risikohåndtering Kommunernes risikohåndtering - udvikling i selvrisiko, budgetsikkerhed og intern organisering KOMMUNERNES INTERNE SELVRISIKO - EN ORGANISATORISK UDFORDRING odense rådhus, den 13. marts 2013 NÆSTVED RÅDHUS, DEN 5. SEPTEMBER 2013 PRIMO har i 2012, i samarbejde med KOMDIR, gennemført en undersøgelse af kommunernes brug af instrumenter til risikofinansiering Baggrunden for undersøgelsen er, at reformen af den kommunale struktur i 2007 gav en række kommuner anledning til at ændre deres forsikringspolitik og risikofinansiering. Konsekvenserne af denne udvikling har været en betydelig stigning i omfanget af selvforsikring. Seminaret sætter fokus på kommunernes værktøjskasse på risikostyringsområdet og de kommende aktuelle udfordringer. Seminaret afholdes i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Gjensidige, med følgende hovedindhold: tid og sted Onsdag den 13. marts 2013 Kl Odense Rådhus Flakhaven Odense deltagere Kommunaldirektører, økonomichefer, forsikringsansvarlige og særligt interesserede. tilmelding PRIMOs sekretariat [email protected] Telefon: PRIMOs undersøgelse af kommunernes risikofinansiering bekræftede indtrykket af, at kommunerne i stigende omfang har valgt selvforsikring og forsikring med betydelig brug af selvrisiko. Undersøgelsen viste også, at mange kommuner har tilrettelagt håndteringen af selvforsikring og selvrisiko på en sådan måde, at kommunens institutioner deltager i finansieringen af deres egne skader gennem en intern selvrisiko, hvor en del af skadeudgiften trækkes fra institutionens budget. Der er stor forskel på, hvordan kommunerne har organiseret sig på dette område, og i vurderingen af, hvor hensigtsmæssigt brugen af interne selvrisikoprogrammer er. På seminaret vil forskellige problemstillinger blive drøftet på baggrund af kommunernes erfaringer med selvrisiko. TID OG STED Torsdag den 5. september 2013 Kl Næstved Rådhus Teatergade Næstved DELTAGERE Kommunaldirektører, økonomichefer, forsikringsansvarlige og særligt interesserede. TILMELDING PRIMOs sekretariat [email protected] Telefon: Kl Velkomst v. Claus Thykjær, formand i PRIMO Kl Præsentation af undersøgelsen, situationen før og efter kommunalreformen v. Henrik Klitmøller, projektleder for PRIMO Kl Undersøgelsen set ud fra et kommunaldirektørperspektiv v. Jens Chr. Birch, fhv. kommunaldirektør, Fri Agent Birch Kl Pause Kl Selvrisiko og budgetsikkerhed v. John Jensen, økonomidirektør, Svendborg Kommune Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt Pris For deltagelse Deltagelse er gratis arrangører Seminaret afholdes i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Gjensidige Kl Velkomst v. Claus Thykjær, formand i PRIMO Kl Selvrisiko i de danske kommuner baseret på en undersøgelse af kommunernes risikofinansiering v. Henrik Klitmøller, projektleder for PRIMO Kl Erfaringer med selvrisiko i Næstved Kommune v. Steen Nedergaard Jensen, risikostyrings- og arbejdsmiljøchef, Næstved Kommune Kl Pause Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt PRIS FOR DELTAGELSE Deltagelse er gratis ARRANGØRER Seminaret afholdes i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Danske Risikorådgivere Kl Organisering af forsikrings- og risikoarbejdet - paneldebat med deltagende kommuner v. Henrik Klitmøller, projektleder for PRIMO Kl Risikostyring og risikofinansiering i et aktuelt forsikringsperspektiv Lars Kronborg, direktør, Gjensidige Kl Afslutning v. Claus Thykjær, formand i PRIMO Kl Selvrisikomodellen i Holstebro Kommune v. Hanne Rahbek, sekretariatschef, Holstebro Kommune Kl Debat i Plenum om de organisatoriske udfordringer ved intern selvrisiko Kl Opsamling på dagens seminar v. Henrik Klitmøller, projektleder for PRIMO Kl Afslutning v. Claus Thykjær, formand i PRIMO Der vil forud for seminaret være en sandwich til deltagerne Der vil forud for seminaret være en sandwich til deltagerne I det følgende redegøres der for resultaterne af undersøgelsen, med inddragelse af bidrag fra oplægsholdere og deltagere i de nævnte konferencer. 29

30 Risikopolitik og risikoområder Ved undersøgelsen modtog PRIMO oplysninger fra kommunerne om deres brug af forskellige former for risikofinansiering og beslutningernes forankring i den overordnede risikopolitik. Endvidere oplyste kommunerne om de praktiske implikationer, som valget af risikofinansieringsform har haft for kommunernes risikostyring - ikke mindst samspillet mellem kommunens centrale risikostyringsfunktion og de decentrale enheder i kommunen. Undersøgelsen viste, at den helt overvejende del af de deltagende kommuner (91 %) forankrede deres risikoledelse og valg af risikofinansiering i en overordnet risiko-/forsikringspolitik. Forsikringspolitik, der udtrykkes i den overordnede politik, omfatter i 55 % af kommunerne brugen af forsikring og i 42 % af kommunerne tillige brugen af selvforsikring. Set over en 5-10 årig periode har der været en betydelig stigning i andelen af kommuner, som har selvforsikring som hovedstrategi i deres overordnede risikopolitik. Dette resultat bekræftes af både kommunale praktikere på området og repræsentanter fra forsikringsselskaber og forsikringsmæglere. Omfanget af brugen af selvforsikring fordeler sig ret forskelligt, hvor forsikring fylder relativt mest på områder som ansvarsskader, bilskader og brandskader, medens selvforsikring nærmest er helt dominerende på områder som tyveri og arbejdsskader. På hovedparten af de områder, hvor kommunerne vælger at forsikre, anvendes i betydeligt omfang selvrisiko, hvilket betyder, at budgetusikkerheden på mindre- og mellemstore skader fortsat ligger i kommunen, selvom der er købt forsikringer. Håndtering af selvforsikring og selvrisiko Kommunernes stigende brug af både egentlig selvforsikring og relativt høje selvrisici (ofte op mod kr. pr skade) har i sagens natur medført en række ændringer og tilpasninger i kommunernes brug af forskellige værktøjer og interne retningslinjer til håndtering af den risiko, som efterlades i kommunen. Den langt overvejende del af kommunerne (74 %) har således afsat særlige midler til afholdelse af de udgifter i kommunen, som opstår ved at selvforsikring og selvrisiko har gjort, at betydelige omkostninger ved kommunens skader nu ikke længere er dækket af forsikringer. 30

31 Langt den overvejende del af kommunerne (88 %) har samtidigt flyttet en væsentlig del af finansieringen af de mindre og mellemstore skader ud på kommunens institutioner gennem introduktion af intern selvrisiko. Også den del af insourcingen af det arbejde som forsikringsselskaberne hidtil har udført gennem dataregistrering, skadesbehandling og aktuarmæssig opgørelse af fremtidige skadesudgifter har kommunerne i forbindelse med den stigende brug af selvrisiko og selvforsikring introduceret nye procedurer omkring. Det drejer sig om: Skadesregistrering, hvor 88 % af kommunerne har indført nye systemer og/eller procedurer til at sikre, at kommunens skadesdata fortsat har en tilstrækkelig høj kvalitet. Brug af ekstern skadesadministrator, som 56 % af kommunerne benytter sig af. Brug af bistand fra ekstern aktuar til vurdering af omfanget af de fremtidige skadesudgifter knyttet til selvforsikrede områder (først og fremmest arbejdsskade). 80 % af de deltagende kommuner oplyser at de benytter bistand fra ekstern aktuar. På trods af at kommunerne lader en ret betydelig del af budgetusikkerheden knyttet til de mindre og mellemstore skader bære af institutionerne, bliver der dog som en konsekvens af den mere udstrakte brug af selvrisiko og selvforsikring ophobet en del risiko centralt i kommunen. Dette skyldes, at institutionernes interne selvrisici ofte må maksimeres for at sikre dem budgetsikkerhed, og fordi en del skadesudgifter budgetteres og afholdes centralt i kommunen. I den forbindelse har det været interessant at få belyst, hvorledes kommunerne håndterer denne risiko (bortset fra den budgettering af selvrisiko- og selvforsikringsudgifter, som er omtalt i det foranstående). Undersøgelsen peger på, at kommunerne kun i begrænset omfang anvender forskellige former for tværgående forsikringer (stop loss-ordninger, selvrisikomaksimering mm.), idet kun 21 % af de deltagende kommunerne oplyser, at de benytter sig af sådanne instrumenter. Den langt mest udbredte form for tværgående forsikring, som kommunerne benytter sig af, er en forsikring, som beskytter selvforsikrede kommuner mod risikoen for skadesudgifter forbundet med at flere personer samtidigt bliver ramt af en arbejdsskade. 31

32 Interne organisatoriske overvejelser Spørgeskemaundersøgelsen fra 2012 peger således på, at Omfanget af kommunernes brug af selvrisiko og selvforsikring er øget ikke mindst efter strukturreformen - og har nu et betydeligt omfang. Den øgede brug af selvrisiko og selvforsikring har medført en række ændringer i kommunerne, hvoraf en væsentlig ændring er den udstrakte brug af intern selvrisiko. Gennem intern selvrisiko overføres en del af budgetusikkerheden knyttet til mindre og mellemstore skader fra det centrale risikostyringsbudget til institutionernes budgetter. Trods brugen af intern selvrisiko har den øgede brug af selvrisiko og selvforsikring øget budgetusikkerheden i kommunerne. Denne budgetusikkerhed bliver kun i meget beskedent omfang reduceret gennem tværgående forsikringer. Den stigende brug af intern selvrisiko og samspillet mellem kommunernes centrale risikostyringsfunktioner blev drøftet nærmere på en konference, som PRIMO afholdt i september På konferencen blev to mulige modeller til håndtering af intern selvrisiko præsenteret og drøftet blandt praktikere inden for risikostyring fra kommuner, forsikringsselskaber og forsikringsmæglere. De to modeller var ret forskellige af karakter, men sigtede begge på at håndtere samspillet mellem den centrale risikostyringsfunktion og kommunens institutioner på en sådan måde, at der både blev opnået finansielle effekter og skabt incitamenter til lokale initiativer inden for risikostyring. Samtidigt fungerede begge modeller under det vilkår, at der er ret snævre grænser for, hvor store skadesudgifter, der kan bæres af kommunens decentrale budgetter, hvis disse fortsat skal være motiverende for den decentrale ledelse. I den ene model fungerer kommunens centrale risikostyringsfunktion som forsikringsselskab for kommunens institutioner og skaber dermed en ret betydelig budgetsikkerhed samtidigt med, at der opereres med selvrisici under den generelle selvrisiko, som kommunen har valgt ved dens forsikringsudbud. En sådan ordning skaber en høj grad af forudsigelighed for kommunens institutioner, men også en del administration og opsamler en del risiko og budgetusikkerhed i den centrale risikostyringsfunktion. 32

33 Den anden model er af en mere uformel karakter, som ikke nødvendigvis giver kommunens institutioner den samme grad af budgetmæssig forudsigelighed som den første model. Denne model er dog samtidigt mindre administrativt krævende og giver måske anledning til brug af mere situationsbestemte incitamenter til at fremme decentrale risikostyringsinitiativer. Drøftelserne af de to modeller for håndtering af intern selvrisiko i kommuner viste, at der fortsat er behov for erfaringsudveksling for at den enkelte kommune kan udvikle den model, som passer til det ønskede samspil mellem central og decentral risikostyring. Den centrale risikostyringsfunktion I begge af de beskrevne modeller til håndtering af intern selvrisiko ligger der fortsat en betydelig risiko og budgetusikkerhed tilbage i den centrale risikostyringsfunktion i kommunen. Dette skyldes det forhold, at det ikke er muligt gennem intern selvrisiko at overføre al den risiko, som opstår gennem valg af selvrisiko og selvforsikring som hovedstrategi i kommunens risikopolitik, til kommunens institutioner. Kommunens institutioner kan simpelthen kun bære en begrænset del af risikoen, hvis de fortsat skal fungere. En anden årsag til ophobningen af risiko i den centrale risikostyringsfunktion er, at en række risici naturligt hører til centralt i kommunen (typisk risici på ansvars- og arbejdsskadeområdet). Disse må således også primært håndteres centralt. I en vis udstrækning træder den centrale risikostyringsfunktion i forsikringsselskabets sted i de situationer, hvor kommunen i en udstrakt grad benytter sig af selvrisiko og selvforsikring. Det bliver risikostyringsfunktionens opgave at udjævne skadebelastning for de decentrale funktioner i kommunen for derigennem at skabe en vis budgetsikkerhed. I lyset af dette kunne man forvente, at kommunerne i lighed med både egentlige forsikringsselskaber og såkaldte captives ville benytte sig af tværgående forsikringsløsninger til afdækning af nogle af disse risici. Dette er imidlertid kun tilfældet i meget beskedent omfang. 33

34 Praktikere inden for kommunal risikostyring har udtrykt nogen interesse for løsninger, der kan bidrage til at afgive, og dermed udjævne, nogle af de risici, som ophobes i kommunernes centrale risikostyringsfunktioner. Enkelte aktører i forsikringsmarkedet har også udbudt sådanne løsninger, men tilsyneladende til priser, som kommunerne ikke har fundet attraktive. Internationalt perspektiv I et nordisk, europæisk og internationalt perspektiv har danske kommuner en høj grad af frihed til at tilrettelægge deres risikofinansiering, som de vil. Dette gælder både i valget mellem forsikring (med og uden selvrisiko) og selvforsikring. I mange lande er kommunerne i lighed med borgere og virksomheder omfattet af forsikringspligt på en række områder. Kommunernes frihed på dette område omfatter også måden, som kommunen indretter og administrerer deres risikofinansiering på, hvad enten denne primært beror på forsikring eller selvforsikring. Dette har eksempelvis givet sig udslag i, at kommunerne ikke opererer med captives, når den selvforsikrer sig, men hovedsageligt lader selvforsikringen indgå i den almindelige budgettering. Kommunerne opnår hermed en frihed til at tilrettelægge deres risikostyring, som ikke kun er større end det er tilfældet for kommuner i en række andre lande, men også større end de frihedsgrader, der gælder for forsikringsselskaber og dermed også de captive forsikringsselskaber, som drives af en række større danske og udenlandske virksomheder. En sådan udstrakt grad af frihed til at tilrettelægge risikostyring og risikofinansiering uden indblanding udefra stiller i sagens natur store krav til, at kommunerne arbejder omhyggeligt med deres risikostyring og risikofinansiering. Dette kan være vanskeligt, idet kommunernes særstilling på dette område gør, at der ikke er udviklet megen best practice uden for kommunerne. PRIMO har set det som opgave at bidrage til udvekslingen af erfaringer kommunerne indbyrdes og med aktører uden for den kommunale sektor for at bidrage til opbygningen af en sådan best practice for kommunernes risikofinansiering. 34

35 4 RETSLIGE RISICI - KOMMUNALT ANSVAR

36 4. Retslige risici - kommunalt ansvar En af de risici som vurderes at have fået større betydning i det kommunale risikolandskab er de retslige risici. PRIMO har i hele sin levetid haft juridisk risikostyring som særligt fokusområde. Dette er sket i et samarbejde med Bech-Bruun. Som led heri har der været en omfattende seminaraktivitet ligesom der er etableret netværksgrupper omkring udvalgte juridiske områder, herunder udbudsret, miljøret, ekspropriation, forvaltningsret, arbejdsret og erstatningsansvar. Seminaraktiviteten har i de seneste år været fokuseret på risici i forbindelse med udbud og risikodeling gennem offentlig-privat samarbejde. Endvidere giver kommunens øgede samspil med borgerne anledning til principielle overvejelser omkring udviklingen i kommunens retslige risici. Kapitlet redegør for PRIMO s aktiviteter og overvejelser inden for det retslige område. Kommunernes retslige risici Kommunernes aktiviteter har altid været kraftigt reguleret på langt de fleste områder. Dette hænger sammen med kommunernes rolle som den del af den offentlige sektor, der har den tætteste kontakt til den enkelte borger. Kommunernes ageren skal ligesom anden offentlig aktivitet have baggrund i hjemmel i lovgivningen, mens borgere og virksomheder i princippet kan udøve de aktiviteter, som ikke direkte er forbudt ved lovgivning. Kommunernes retslige risici har imidlertid med stor sandsynlighed ændret sig og er under stadig forandring. Dette skyldes, at kommunernes samspil med både borgerne og erhvervslivet har ændret sig. Relationen til virksomhederne har primært ændret sig som en konsekvens af den øgede brug af udlicitering, som har gjort virksomhederne både til partnere og til konkurrenter med kommunen. 36

37 Samtidig har udviklingen af former for offentlig-privat samarbejde i form af OPP, OPS og ESCO givet mulighed for en vis risikodeling i forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder. Relationen til borgerne vil ændre sig på to væsentlige måder: 1) gennem digitaliseringen af kontakten mellem borgeren og kommunen 2) gennem den tiltagende inddragelse af borgeren som frivillig i forbindelse med kommunens levering af tilbud til andre borgere. Håndteringen af retslige risici Før de ovennævnte ændringer i kommunernes samspil med borgerne og kommunerne fandt sted var der naturligvis også en lang række retslige risici forbundet med udøvelsen af kommunernes virksomhed. Disse risici var primært knyttet til kommunernes eventuelle fejlfortolkninger af generel offentlig ret og særlovgivning, som kommunerne forvalter i relation til borgeren. I tilfælde af konflikt mellem borgeren blev disse konflikter ofte afgjort af offentlige ankenævn (eksempelvis på socialområdet og på miljøområdet). Det var kun i sjældne tilfælde at konflikterne førte til retssager ved domstolene. Både for borgerne og for kommunerne var det en relativt billig og relativt hurtig måde at få afgjort konflikter på. Praksis fra ankenævn og statslige tilsynsmyndigheder skabte gennem tiden et mere og mere sikkert grundlag for kommunernes udøvelse af deres virksomhed og dermed formentlig også en reduktion af kommunernes retslige risici. Dette har PRIMO søgt at få afdækket gennem seminaraktivitet og netværksgrupper etableret i samarbejde med Bech-Bruun, inden for bl.a. udbudsret, miljøret, ekspropriation, forvaltningsret, arbejdsret og erstatningsansvar. Offentlig-privat samspil I hele PRIMO s levetid har der været indgået successive politiske aftaler om øget udbudsaktivitet i kommunerne. Dette har resulteret i at omkring 25 % af de kommunale aktiviteter kommer i udbud med en stigende udlicitering til følge. Endvidere har der i de seneste år været øget fokus på brugen af offentlig-privat samarbejde, typisk omkring større bygge- og anlægsprojekter. 37

38 primo og bech-bruun inviterer til seminar om udbudsret også gennemgå de væsentligste ændringer i forhold til de nye udbudsdirektiver samt Fra 9:00-12:30 med efterfølgende frokost Med en stigende brug af udlicitering af kommunale opgaver til virksomheder og brugen af OPP-projekter mm., er der opstået nye relationer og nye retslige risici mellem kommunerne og virksomhederne. Risiciene opstår allerede, når der skal afholdes udbud, idet både manglende gennemførelse af udbud og selve tildelingen af opgaven kan give anledning til konflikter med en række virksomheder. Efter indgåelsen af samarbejdet mellem kommunerne og virksomhederne kan der opstå en række risici i forbindelse med konflikter omkring fortolkningen af aftalegrundlaget, som jo særligt for OPP-projekters vedkommende skal regulere forhold i et meget langt tidsrum. Ved at etablere kommercielle partnerskaber mellem kommunerne og virksomhederne opstår der en type risici, som afviger fra de risici, som kommunerne er vant til at håndtere i forbindelse med deres myndighedsudøvelse. Samtidig giver det offentlig-private samspil omkring større bygge- og anlægsprojekter mulighed for en mere optimal risikodeling mellem kommune, investor og entreprenør under opførelsen og i den efterfølgende driftsfase. Dette har været afdækket gennem konferencer med deltagelse af Bech-Bruun og den øvrige partnerkreds. primo og mt højgaard inviterer i samarbejde med kommunalteknisk Chefforening og økonomidirektørforeningen til seminar om risiko- ledelse i større bygge- og anlægsprojekter UdbUdsretten - sidste nyt bech-bruun i århus, den 23. april 2012 Risikoledelse i større Byggeog anlægsprojekter PRIMO og Bech-Bruun inviterer til seminar om klagesystemet for udbud PRIMO og Bech-Bruun inviterer til seminar om udbudsretten. På seminaret sætter vi fokus på seneste udvikling og tendenser inden for udbudsretten. Vi vil blandt andet se på afgørelser fra Klagenævnet for Udbud, EU-Domstolen og de danske domstole. Vi vil opp-modellen: muligheder og BegRænsningeR CASE: ØRSTEDSKOLEN PÅ LANGELAND tid og sted UDBUD I KOMMUNERNE - PÅ VEJ MOD ET MERE EFFEKTIVT OG FORENKLET KLAGESYSTEM FOR UDBUD ODENSE RÅDHUS, DEN 29. OKTOBER 2013 Folketinget har den 21/ ændret lovgrundlaget for udbudsreglerne. Hensigten hermed har været at skabe et mere effektivt klagesystem samt en præcisering af retsvirkningerne af at anvende indkøbsaftaler. De nye tiltag følger anbefalingerne fra en tværministeriel arbejdsgruppe vedrørende serviceeftersyn af klagesystemet for udbud, afgivet den 21. december Arbejdsgruppens øvrige anbefalinger forventes implementeret ved bekendtgørelse. Seminaret sætter fokus på det nye forenklede klagesystem samt seneste praksis og nyeste kendelser. Kl Velkomst v. Claus Thykjær, formand i PRIMO Kl Udvikling i anvendelse i udbud i den kommunale sektor v. Rikke Haahr, chef for offentlig-privat, KL Kl Forenklet klagesystem for udbud v. Pia Ziegler, chefkonsulent, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen TID OG STED Tirsdag den 29. oktober 2013 Kl Odense Rådhus Flakhaven Odense DELTAGERE Økonomichefer, udbudsansvarlige, indkøbschefer og særligt interesserede. TILMELDING PRIMOs sekretariat [email protected] Telefon: Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt PRIS FOR DELTAGELSE Deltagelse er gratis ARRANGØRER give deltagerne en introduktion til den nye udbudsplatform. Endelig vil vi komme omkring prisevaluering og komme med reflektioner og anbefalinger hertil. Foredragene bliver holdt af advokater fra Bech-Bruuns afdeling for udbudsret. Program Kl Seneste udvikling og tendenser inden for udbudsretten Vi sætter fokus på praksis siden sidste års udbudsseminar. Indlægget vil omfatte afgørelser fra Klagenævnet for Udbud, EU-Domstolen og de danske domstole Kl Pause Kl Forslag til nye udbudsdirektiver Få en introduktion til forslagene til nye direktiver for offentlige indkøb, forsyningsvirksomheder og koncessionskontrakter. Hvad bliver de væsentligste ændringer? Kl Let frokost Kl Anvendelse af den nye udbudsplatform Fra 1. april 2012 har ordregivere pligt til at annoncere alle indkøb af varer og tjenesteydelser på kr. og derover på en ny central udbudsplatform. Vi introducerer den nye udbudsplatform og fortæller om de første praktiske erfaringer Kl Pause Kl Prisevaluering Flere kendelser fra klagenævnet i den seneste tid har aktualiseret nye overvejelser om rammerne for prisevaluering. Vi kommer med reflektioner og anbefalinger hertil Seminaret afholdes i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Bech-Bruun. Kl Afrunding og spørgsmål tid Og sted Mandag den 23. april 2012 Bech-Bruuns kontor i Århus Frue Kirkeplads 4, 8000 Århus C deltagere Ledere, jurister, konsulenter og andre medarbejdere med ansvar for indkøb i kommuner og regioner tilmelding PRIMOs sekretariat [email protected] Telefon: Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt Oplys venligst EAN-nummer Tilmelding er bindende pris for deltagelse PRIMO-medlem: 495 kr. ekskl. moms Øvrige: 995 kr. ekskl. moms arrangører Seminaret er arrangeret af PRIMO og Bech-Bruun Med dette seminar sætter PRIMO og MT Højgaard i samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening og Økonomidirektørforeningen fokus på, hvordan man optimerer risikohåndteringen af større bygge- og anlægsprojekter. Vi har inviteret en række specialister, der vil fortælle om, hvilke risici man som kommunal og offentlig leder skal være opmærksom på i forbindelse med planlægningen, gennemførelsen og vedligeholdelsen af større bygge- og anlægsprojekter, både dem, der manifesterer sig på kort, men også i høj grad på lang sigt. Fokus er på de muligheder og begrænsninger OPP-modellen repræsenterer i denne sammenhæng. OPP-modellen som et værktøj til langsigtet risikohåndtering eksemplificeres ved en præsentation af Ørstedskolen, som Langeland Kommune har opført som et OPP-projekt. Program Kl Velkomst v/ Kolding Kommune Kl Jens Nyhus, Koncerndirektør, MT Højgaard Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen, på både kort og lang sigt? Kl Kolding Kommune Diskussion og motivering af valget af traditionel entrepriseform i en risikohåndteringssammenhæng Kl Pause Kl Stine Birk, Vice President, PPP Finance, DnB NOR Hvilke finansielle risici ved større bygge- og anlægsprojekter imødegås ved OPP? Hvilken rolle spiller deponeringspligten? Kl Lars Olaf Larsen, afdelingschef, OPP, Dan-Ejendomme as Optimering af de risici som større bygge- og anlægsprojekter Fredag den 23. april 2010 Kolding Kommune Uddannelsescenteret Ågade Kolding deltagere Kommunale og andre offentlige ledere og beslutningstagere tilmelding PRIMOs sekretariat [email protected] Telefon: Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt Tilmelding er bindende pris for deltagelse Deltagelse er gratis arrangører Seminaret er arrangeret af PRIMO og MT Højgaard i samarbejde med KTC og Økonomidirektørforeningen Kl Pause Kl Vurdering af regeringens initiativer vedr. klagesystemet v. Jesper Kaltoft, partner, Bech-Bruun PRIMO (Public Risk Management Organisation) er stiftet på initiativ af den danske Kommunaldirektør- præsenterer kommunerne for på ejendomsdriften på den lange bane Kl Jørgen Christiansen, Kommunaldirektør, Langeland Kommune En kommunes erfaringer med OPP - Ørstedskolen Kl Åben diskussion mellem panel og deltagere Debat Kl Seneste praksis, nye kendelser v. Jesper Kaltoft, partner, Bech-Bruun forening i maj Størstedelen af Danmarks kommuner og regioner er i dag medlemmer af PRIMO. Sammen med en række private virksomheder søger PRIMO at udvikle ny viden og nye metoder til håndtering af kritiske risici i kommunerne. Bech-Bruun er en af Danmarks førende advokatvirksomheder med kontorer i København og Århus. Bech-Bruun yder højt specialiseret rådgivning inden for alle offentligretlige problemfelter over for kommuner, Kl Afslutning v. Claus Thykjær, formand i PRIMO regioner, fælleskommunale selskaber og forsyningsselskaber. Der vil forud for seminaret være en sandwich til deltagerne 38

39 Øget inddragelse af borgerne Efter finanskrisen og budgetrestriktioner i den offentlige sektor har der været øget fokus på borgernes inddragelse i kommunale aktiviteter. Kommunernes samspil med borgerne har ført til nye typer af retslige risici. Disse udspringer bl.a. af Digitaliseringen af kontakten mellem borgeren og kommunen, jfr. nedenfor under kapitel 5 om informationssikkerhed. Den tiltagende inddragelse af borgeren som frivillig i forbindelse med kommunernes levering af ydelser til andre borgere samt ved styrkelse af det lokale beredskab, jfr. nedenfor under kapitel 6 om Den robuste kommune. Digitaliseringen af kontakten mellem borgerne og kommunen tilstræber at frigøre administrative ressourcer i kommunerne og at gøre kommunen mere tilgængelig for borgerne. Ved inddragelsen af borgeren bliver denne i en vis udstrækning gjort til sagsbehandler i egen sag og medhjælper i forhold til levering af serviceydelser i kommunen. Dette rejser naturligvis spørgsmål som Hvilke nye risici opstår ved disse ændringer? Hvem bærer disse risici? Hvorledes håndteres disse risici? Helt centralt er spørgsmålet om hvorvidt det er borgeren eller kommunen, der bærer risikoen for tab ved fejl, der er opstået i den digitale sagsbehandlingsproces, hvor borgeren er inddraget som sagsbehandler. Den tiltagende inddragelse af borgeren som frivillig rejser tilsvarende spørgsmål, som bl.a. er aktualiseret af tilsynsmyndighedernes afgørelse af, at kommunerne ikke må tegne forsikring, der dækker de frivillige ved kommunernes tilbud. Det danske perspektiv Danske kommuners samspil med virksomheder og borgere er præget af en relativt høj grad af tillid, som har muliggjort en relativt pragmatisk konfliktløsning i de tilfælde, hvor konflikter er opstået. 39

40 Som en del af denne pragmatiske konfliktløsning er kommuner begyndt at etablere borgerrådgivning eller whistleblowerordninger, uafhængigt af kommunens forvaltninger. Samtidig må man dog konstatere, at virksomheder i stigende omfang f.eks. ved udbud indbringer kommunale afgørelser ved ankenævn og domstole. Endvidere begynder man at se en tendens til, at også borgere søger konflikter med kommunen afgjort ved domstolene. Et eksempel herpå er Tønder-sagen, hvor en misbrugt pige efterfølgende rejste en sag over for Tønder Kommune, med krav om erstatning for kommunens forsømmelighed i håndteringen af sin tilsynspligt. Sagen blev afgjort ved et udenretligt forlig. I forbindelse med inklusion af elever fra specialklasser ind i normalklasser i folkeskolen har der i forskellige sammenhænge været eksempler, på at forældre vil gøre kommunen ansvarlig for manglende indlæring. I Sverige har man gennemført lovgivning, hvor kommuner gøres erstatningsansvarlig, såfremt det kan påvises, at elever har været udsat for mobning i skolen. Der synes således at være en tendens til at borgere opfatter kommunen som serviceleverandør på lige fod med andre leverandører, hvor man ultimativt går til domstolene for at få sin sag behandlet. Denne udvikling forstærkes naturligvis i takt med at man fastlægger egentlige borgerrettigheder inden for de kommunale kerneområder. Såfremt denne udvikling slår igennem, svarende til det man har set i de engelske og amerikanske retssystemer, bliver kommunernes forhold til virksomheder og borgere i stigende præget af en risiko for konflikter ved domstolene med et usikkert udfald. 40

41 5 DIGITALE RISICI - INFORMATIONSSIKKERHED 41

42 5. Digitale risici - informationssikkerhed PRIMO besluttede i 2011 at tage informationssikkerhed op som et særligt fokusområde. Dette skete i form af et samarbejde med den kommunale IT-chefforening KIT@ og med opbakning fra KOMDIR. I den forbindelse er der gennemført to undersøgelser over informationssikkerheden i danske kommuner, NordSec2012 og NordSec2014. Der er samtidig udviklet et værktøj, der giver mulighed for at den enkelte kommune kan sammenligne sig med andre kommuner og op imod de gængse informationssikkerhedsstandarder. Undersøgelser og værktøj er formidlet til kommunerne gennem respektive foreninger og ved seminaraktivitet i PRIMO og KIT@, understøttet af BDO/Kommunernes Revision. Kapitlet redegør for baggrund, indhold og resultat af de nævnte undersøgelser samt relaterer dette til erfaringer fra de øvrige nordiske lande. Digitalisering af den kommunale virksomhed Med digitaliseringen af kommunale tjenester og med en øget anvendelse af den digitale platform, dvs. mail, Skype, sociale tjenester som Twitter m.v., ændrer vilkårene for kommunernes informationssikkerhed sig på en række områder. Det samlede risikobillede bliver mere omfattende og komplekst: Når borgernes adgang til informationer er via systemer og tjenester stilles der krav til pålideligheden af adgangen og kommunens afhængighed af, at tjenesterne er tilgængelige Information udveksles digitalt via mail og ikke fysisk via dokumenter Dialogen mellem borgere og kommunens medarbejdere foregår ikke kun via breve, mail og telefoni, men af flere digitale veje (chat, blogs,...) Medarbejderne ønsker i stigende omfang, at kunne benytte andet udstyr end kommunens officielle standardudstyr Data kan befinde sig mange steder herunder også i løsninger i skyen 42

43 Det stiller en række forventninger til organisationens evne og kompetence til at arbejde sikkert: Der stilles øgede krav til medarbejdernes kompetencer i sikker anvendelse af systemer og informationer Forretningsorganisationen får ansvar for at tilrettelægge og stille krav til sikkerhed Kravene til informationssikkerhed bør dokumenteres i serviceaftaler, uafhængig af om det er interne eller eksterne leverandører Den øverste ledelse er ansvarlig for at tegne organisationens krav til informationssikkerhed På den baggrund er PRIMO gået ind i et nordisk projekt, der har gennemført to undersøgelser af den aktuelle status for informationssikkerhed i kommuner og regioner i Danmark, Norge og Sverige. Udformning og gennemførelse af den danske del af de nævnte undersøgelser i 2012 og 2014 er sket i samarbejde mellem PRIMO og KIT@, understøttet af konsulentfirmaet I-Trust. 43

44 NordSec undersøgelserne I undersøgelserne - NordSec 2012 og NordSec har danske kommuner besvaret spørgsmål om kommunens aktuelle status for informationssikkerhed. Baggrunden herfor er det forstærkede fokus på digitalisering af offentlige ydelser, herunder velfærdsydelser, som modsvarende stiller øgede krav til sikker drift, beskyttelse af data samt sikker kommunikation mellem borger og kommune. NordSec 2012 og 2014 er en videreudvikling af tidligere undersøgelser fra 2008 og 2010, gennemført i samarbejde med kommuner i Norge og Sverige. Undersøgelserne giver kommunerne et indblik i, hvor langt man er kommet med sikkerhed i forhold til eksterne krav og forventninger - og i forhold til andre sammenlignelige kommuner, herunder Medarbejdernes kompetencer Forretningsorganisationens ansvar for sikker brug af IT Dokumentation af sikkerhed ved interne eller eksterne IT-leverancer Ledelsens ansvar for mål og opfølgning på kommunens informationssikkerhed. Hver deltagende kommune har fået egen status efter undersøgelsens afslutning. Kommunen kan erhverve sig en uddybende rapport, hvor egen besvarelse ses i forhold til tendens over tid og andre kommuner. Hovedkonklusionen er, at der fra 2010 til 2014 for de fleste områder kan ses fremgang på kommunernes indsats for informationssikkerhed. Fremgangen er ikke entydig og set i forhold til udfordringer som den pågående digitalisering og efterlevelse af rammestandarder eller nationale standarder, er der en række forhold, der skal have yderligere opmærksomhed. Undersøgelserne er dokumenteret på PRIMO s hjemmeside, jfr. Bilag. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, har fortsat mulighed for at indrapportere i databasen og dermed få viden om hvordan man ligger i forhold til øvrige kommuner og de standarder der ligger på området, f.eks. ISO Databasen er opbygget og administreres af konsulentfirmaet I-Trust, som man kan kontakte for supplerende analyser mod betaling, på [email protected] 44

45 Nedenfor er der givet en sammenfatning af hovedresultaterne og de overvejelser dette har givet anledning til i 2012 hhv Informationssikkerhed i danske kommuner i 2012 På baggrund af NordSec2012 tegnede der sig følgende generelle billede af informationssikkerhed i danske kommuner: Den overvejende part af kommunerne har styr på den tekniske sikkerhed og persondata. Men: den ledelsesmæssige opmærksomhed på informationssikkerhed er mere formel end reel. organiseringen af sikkerhed som et fælles ansvar for forvaltningen er ikke fuldt gennemført. der er ikke fokus på opbygning og kvalificering af medarbejdernes viden om sikker anvendelse af informationer og systemer. der er ikke sammenhæng mellem vurdering af IT-risici og øvrige forretningsrisici. Digitalisering, borgernes ændrede forventninger til digital kommunikation, anvendelsen af cloud samt nye og fleksible tilgange som BYOD (Bring Your Own Device) stiller anderledes krav til sikkerhed og øger afhængigheden af IT. Undersøgelsen viser, at danske kommuner ligger på et højt digitaliseringsniveau i forhold til Norge og Sverige. De tekniske sikkerhedsløsninger vedr. adgang og kommunikation er på højt niveau. Cloud, BYOD og sociale medier anvendes (endnu) ikke i stort omfang. Men: nye løsninger indføres uden at der laves risikovurderinger af anvendelse og afhængighed. der er ikke taget fornødne beredskabsmæssige hensyn til den øgede afhængighed af IT, herunder borgernes forventninger om tilgang til services. nye services leveres typisk af eksterne leverandører, og kommunerne har ikke indsigt i en række af de primære områder vedr. sikkerhed. Kommunens ledelse vil på baggrund af rapporten kunne stille følgende spørgsmål i forhold til informationssikkerhed i egen organisation: Er der gennemført risici-vurderinger af forretningens anvendelse af IT - og er sikkerhedsløsningerne indført ift. risikovurderingen? Har vi styr på vores data ved outsourcing? Har vi den nødvendige sikkerhed på de digitaliserede services? 45

46 Kontrollerer vi om de sikkerhedsløsninger, vi har indført, også fungerer efter hensigten? Er organisationen inddraget i sikkerhedsspørgsmål - og har organisationen de nødvendige kompetencer og viden? Har vi løsninger på plads til at gennemføre kritiske forretningsprocesser, hvis IT-services - bl.a. de digitale - ikke kan gennemføres? De nævnte budskaber blev formidlet til kommunerne gennem respektive foreninger og ved seminaraktivitet i PRIMO og KIT@ i 2012 og 2013, i samarbejde med BDO / Kommunernes Revision. Informationssikkerhed i danske kommuner i 2014 En sammenligning af resultaterne fra 2014 med undersøgelsen fra 2012 viser en række udviklingstræk. Fra 2012 til 2014 gennemfører flere kommuner risiko- og konsekvensvurderinger, og tælles kommuner med, der er langt i processen, er det hver anden kommune, der har fokus på dette område. 46

47 Med omlægningen til digitale tjenester er kravet ikke udelukkende tilgængelighed af medarbejdere og systemer, men også borgere og virksomheders tilgang til digitale tjenester. Kommunerne er i stigende omfang opmærksomme på, at kritiske processer skal kunne videreføres, hvis der er problemer med tilgang til IT eller andre kritiske ressourcer. Mere end hver anden kommune har en Business Continuity Plan, dvs. en plan for hvordan services kan udføres, hvis kritiske ressourcer ikke er tilgængelige. Ledelsens synlige støtte til organisationens arbejde med informationssikkerhed fremhæves ofte som en afgørende faktor for god praksis. Det er tilfældet i seks ud af ti kommuner - samme andel som i Der ses en væsentlig forskel på, hvorvidt ledelsens støtte til arbejdet med informationssikkerhed følges op af en regelmæssig og systematisk rapportering af status til ledelsen. Under 10 % af kommunerne arbejder med dette. Mindre end halvdelen af kommunerne har fastlagt en risikovurdering for IT anvendelsen, der er sammenhængende med organisationens øvrige risikostyring og ni ud af ti kommuner har ikke udarbejdet kriterier for hvad der er acceptable risici. For de kommuner, der ikke har en samlet fokus på risici, kan risikostyringen af IT-anvendelsen blive en styrings-ø i forhold til den øvrige risikostyring i organisationen. Det aktuelle risikobillede Risikobilledet for den kommunale informationsanvendelse fremstår på flere områder mere omfattende og komplekst nu end før: Pålideligheden og troværdigheden af data kontrolleres oftere i systemer end af mennesker Tilgængelighed af systemer og data er i fokus, hvor adgangen til information sker gennem systemer Data kan befinde sig på mange forskellige IT-platforme i kommunen, der ofte kun delvist er i kommunens kontrol De senere år er der sket en betydelig spredning af det udstyr, der anvendes i forbindelse med informationssystemerne (mobile arbejdspladser, telefoner etc.). Denne tendens forstærkes af, at medarbejderne i stigende omfang efterspørger muligheden for at anvende eget udstyr på organisationernes net både i privat regi, men også 47

48 opgavemæssigt. I undersøgelsen i 2012 svarede over halvdelen af kommunerne, at de tillod medarbejderne at bruge eget udstyr: det samme billede ses i Det danske perspektiv Informationssikkerhed er et område, der er stor opmærksomhed på i offentligheden: En kommende EU-forordning skærper kravene til behandlingen af personfølsomme data og fastlægger bl.a. krav til ansvarsforhold på niveau med det som kendes i Norge og Sverige. En række hændelser har vist sårbarheden i IT-systemerne for kriminelle handlinger og interne fejl og misbrug. Indtil for et par år siden kunne kommunerne orientere sig efter en fælles dansk rammestandard, DS 484, der fastlagde minimumsindsatser for informationssikkerhed. Standarden er i statslige organisationer afløst af ISO 27001, der tager udgangspunkt i en tættere sammenhæng mellem forretningsorganisationen og det nødvendige niveau for informationssikkerhed, men uden at foreskrive konkrete minimums indsatser. KL anbefaler, at kommunerne anvender ISO-standarden med henblik på at få en fælles, høj sikkerhedsstandard i den offentlige sektor. Det stiller en række forventninger til organisationens evne og kompetence til at arbejde med informationssikkerhed: Den øverste ledelses ansvar for mål for og opfølgning på organisationens informationssikkerhed. Forretningsorganisationens ansvar for at tilrettelægge en sikker brug af IT. På foranledning af en række konkrete sikkerhedsbrud i den offentlige sektor tog Retsudvalget i efteråret 2014 initiativ til en række høringer vedr. informationssikkerhed. I december 2014 udsendte Finansministeriet en fællesoffentlig informationssikkerhedsstrategi, og informationssikkerhed er blevet opprioriteret i Digitaliseringsstyrelsens arbejdsplan for

49 6 Lokalt beredskab - Den robuste kommune 49

50 6. Lokalt beredskab - Den robuste kommune Med baggrund i skybruddet den 2. juli 2011 besluttede PRIMO at tage lokalt beredskab og resiliens op som særligt fokusområde. Dette skete i et samarbejde mellem PRIMO og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB), under overskriften Den robuste kommune. Dette sker ud fra den grundopfattelse at kommunerne har det lokale områdeansvar ved uforudsete situationer. Der er etableret et netværk omkring udvikling af det lokale beredskab, understøttet af flere nationale seminarer og konferencer samt studieture til udlandet. Parallelt hermed er der gennemført konkrete forsøgsaktiviteter med det formål at skabe øget modstandsdygtighed og robusthed i lokalsamfundet gennem inddragelse af borgerne i lokalområdet. Dette er sket i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening, Vanløse Lokaludvalg og Beredskabsforbundet. Resultaterne herfra er formidlet til kommunerne gennem det nævnte netværk og respektive foreninger. Kapitlet redegør for baggrund, indhold og resultat af de nævnte aktiviteter og relaterer dette til udenlandske erfaringer. Lokal robusthed i krisesituationer Der har i de senere år været øget fokus på robusthed og modstandsdygtighed i lokalsamfundet, i forbindelse med uventede hændelser i fredstid såsom terrorhandlinger og voldsomme naturhændelser som f.eks. skybrud, orkaner og kraftigt snefald. Ambulancekørsel og brandslukning dækker i dag ikke fuldt ud det arbejde, der bør have fokus inden for området for sikkerhed og beredskab. Lokalområderne vil ved at kunne forene de mange forskellige enkeltaktiviteter, der allerede i dag sker, kunne opbygge en højere grad af robusthed (resiliens). 50

51 I dagligdagen går det ofte for de fleste familier over stok og sten med arbejde og familie og hvor det sociale i nærområdet ikke rigtig får plads. Når der derfor sker noget uforudset og truende i nærområdet, opdager vi så ofte, at vi ikke længere har de sociale bånd til naboer og genboer, som man tidligere kunne støtte sig til, og at vi slet ikke er bekendt med hvilke netværk og sammenslutninger, der allerede eksisterer på området i forvejen. På den baggrund har PRIMO iværksat et projekt vedr. lokal robusthed inden for beredskabsområdet, i samarbejde med FKB. Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Den robuste kommune Projektet Den robuste kommune har arbejdet med hvorledes lokalområderne kan tilføres kompetence og initiativ, således at der pustes nyt liv i de fællesskaber, som kan have det rigtig svært i dagligdagen i nærmiljøerne, og hvorledes fællesskaberne kan aktiveres i krisesituationer og indgå i samarbejde med det lokale beredskab. En skitse til et projekt blev formuleret og afprøvet ved en konference den 1. marts 2012 i Høje-Taastrup, med oplæg fra bl.a. Forsvarsministeriet og Kommunaldirektørforeningen. Med baggrund i en række positive tilkendegivelser blev der nedsat en styregruppe bestående af PRIMO og FKB. Under overskriften Kommunerne og lokal resiliens identificerede styregruppen en række mulige delprojekter og samarbejdspartnere. Samtidig blev der etableret et netværk med udgangspunkt i deltagerkredsen fra konferencen. Begrebet robusthed og resiliens har ikke nogen lang tradition i dansk sammenhæng. PRIMO og netværket omkring Den robuste kommune har derfor formidlet erfaringer fra Sverige og Norge, som har en længere og dybere tradition for at arbejde med det nationale risikobillede og indsatserne i forbindelse hermed. primo og fkb inviterer til konference om kommunerne og lokal resiliens Ny sårbarhed fordrer inddragelse af borgere i beredskabet høje-taastrup rådhus, den 1. marts 2012 Der vil i de kommende år være behov for et øget fokus på robusthed og modstandsdygtighed i lokalsamfundet (lokal resiliens). Vi kender allerede nogle af scenarierne såsom terrorhandlinger og voldsomme naturhændelser som f.eks. skybrud, orkaner og kraftigt snefald. Men hvordan styrker vi det lokale beredskab? Og hvordan forener lokalområderne de mange forskellige enkeltaktiviteter, der allerede i dag sker med henblik på at opbygge en højere grad af robusthed? PROGRAM Kl Velkomst og introduktion Kl Danmark - ny sårbarhed og behovet for inddragelse af borgere i beredskabet v/ Pernille Langeberg, kontorchef i Forsvarsministeriets Beredskabskontor Kl Sårbarhed og udfordringer for fremtiden: Hvilke scenarier skal det nye beredskab forberede sig på - med eksempler på borgeres deltagelse v/ Annika Carlsson-Kanyama, forskningschef på Totalförsvarets Forskningsinstitut, Sverige Kl Medborgerskab, frivillighed og samfundssind - borgeren skal ikke vente på kommunen, når det brænder på v/ Jens Chr. Birch, kommunaldirektør, Næstved Kommune Kl Pause Kl Cases: 1) Ekstremt vejr v/ Palle K. Tourell, viceberedskabschef, Bornholm Kommune 2) Beredskab i et større boligområde v/ Niels Sørensen, afdelingschef, Højbjerg, BL - Danmarks Almene Boliger 3) Oversvømmelse v/ Peter Søe, beredskabschef, Guldborgsund Kommune 4) Beredskabspolitik v/ Jakob V. Andersen, beredskabschef, Københavns Brandvæsen Kl Paneldiskussion med ovenstående ledet af vicegeneralsekretær i Røde Kors, Preben Søegaard Hansen. Hvorledes får vi det lokale beredskab styrket til fremtidens udfordringer? En ny sikkerheds- og beredskabskultur - hvordan? Kl Next step: Mulige samarbejdsprojekter samt rammer herfor Ordstyrer: Formand for PRIMO, Claus Thykjær, Gribskov Kommune tid og sted Torsdag den 1. marts 2012 Kl Høje-Taastrup, Byrådssalen Bygaden Taastrup deltagere Kommunaldirektører, tekniske direktører, beredskabschefer og repræsentanter fra Foreningsdanmark tilmelding PRIMOs sekretariat [email protected] Telefon: Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt pris for deltagelse Deltagelse er gratis arrangører Konferencen er arrangeret af PRIMO og FKB i samarbejde med KOMDIR 51

52 Dette har været formidlet på to konferencer i 2012, og relationen til den danske indsats har været drøftet bl.a. på to seminarer i 2012 i samarbejde med Selskab for Risikovurdering under Ingeniørforeningen. Konferencer, seminarer, studieture m.m. er omtalt og dokumenteret i PRIMO s nyhedsbreve og på foreningens hjemmeside, jfr. Bilag. Konceptet for Den robuste kommune er resumeret i statusrapport af 23/ , jfr. Bilag. Konceptet har i 2014 været anvendt i f. m. temaet den klimarobuste kommune, der indgik i KL s Politisk Forum maj Ved PRIMO s nedlæggelse videreføres arbejdet med Den robuste kommune af FKB i samarbejde med KL. Nedenfor er der givet en sammenfatning af de udenlandske erfaringer og forsøgsaktiviteter, som Den robuste kommune har iværksat. Udenlandske erfaringer Der har i 2012 og 2013 været gennemført studieture til Holland og England samt etableret kontakt til Berlin s myndigheder m.h.p. at få belyst de tyske erfaringer. Studieturen til Holland i 2012 satte fokus på et beredskab, der på den ene side havde udgangspunkt i risiko- og sårbarhedsanalyser, som forholdt sig til fremtidsscenarier og på den anden side til omlægning af beredskabsstrukturen, således at den nu i Holland er baseret på 25 Safety Regions, hvor politi, brand og ambulance arbejder sammen. Studieturen til England i 2013 havde fokus på briternes forståelse for og anvendelse af begrebet resiliens. Det indebar dels en redegørelse for de utvetydige guidelines fra Cabinet Office til counties (regioner) og kommuner, dels en redegørelse for et beredskabssamarbejde i landets hovedstad i London Resilience Forum. Resiliensmodellen er top-down baseret og bygget op om en klar systematik i arbejdet. Med baggrund i tyske borgeres oplevelser under Den anden Verdenskrig er der i dag udviklet en udbredt hjælpekultur i den tyske befolkning. Hjælpekulturen indgår i de tyske betegnelser Katastrophenschutz eller Bevölkerungsschutz. I de seneste år har den overordnede risiko- og sårbarhedsanalyse for tyske myndigheder udvirket, at der er iværksat forskning og konkrete initiativer med henblik på en ny kundskabsopbygning på beredskabsområdet og etablering af en infrastruktur til videreudvikling af det tyske beredskab. 52

53 Centralt i den nye orientering er den såkaldte befolkningsnære katastrofebeskyttelse, hvor myndighederne har tildelt civilsamfundet en helt central rolle. Funderet i en tillid til den aktive borger, udtrykt i begrebet Ehrenamt, dvs. det ærefulde i som borger at deltage i frivilligt arbejde. Ehrenamt fremstår som et centralt begreb i forståelsen af det tyske beredskabs ressourcer og indretning. Forsøgsaktiviteter Allerede efter konferencen den 1. marts 2012 stod det klart, at såvel boligselskaber som lokaludvalg i København ville være gode bud på deltagere i pilotprojekter. Boligselskabernes Landsforening formidlede via boligforeningen 3B en kontakt til Egedalsvænge (boligområde i Kokkedal under boligforeningen 3B), som herefter udgjorde rammen om det ene pilotprojekt. Vanløse Lokaludvalg - som en del af Københavns Kommune og med et borger- og foreningsorienteret virke - besluttede også at ville indgå med et pilotprojekt i Den robuste kommune. Formålet med pilotprojekterne var at få afdækket indgange til at styrke det lokale beredskab, som det kan udøves i et lokalområde. Beredskabsforbundet - der har forebyggelse og sårbarhedsreducerende foranstaltninger på sit program - har engageret sig i begge delprojekter mhp. at udvikle sikkerheds- og beredskabskulturen. Arbejdet med resiliens Den robuste kommune indebærer, at indgriben mod uforudsete hændelser forberedes og øves gennem et på forhånd fastlagt samarbejde på tværs af kommunens forskellige forvaltninger og den politiske ledelse. Ikke mindst større byer har de senere år gennemført et omfattende tværgående planlægning på det felt. Hvis en krisehåndtering skal kunne gennemføres optimalt, er en forberedelse af borgerne også nødvendig, gennem en konstruktiv dialog med de lokale fællesskaber i boligområderne, med nøglepersoner og organisationer. En forventningsafstemning kan være på sin plads, hvor kommunen på den ene side redegør for sine forpligtelser og opgaver og på den anden side sammen med beredskabs- 53

54 mæssige ildsjæle vejleder lokale borgere og borgergrupper i hvordan man hensigtsmæssigt kan agere i en evt. krisesituation. Chief Resilience Officer - Vejle Kommune Vi søger en Chief Resilience Officer (CRO), der kan stå i spidsen for arbejdet i Vejle samt repræsentere Vejle i det internationale netværk i tæt samspil med Vejles borgmester, direktion og alle forvaltninger. Jobbet som CRO kræver, at du er en stærk og karismatisk lederprofil. Stillingen kan måske være dit springbræt til et direktørjob. Du får en enestående mulighed for at etablere internationale relationer samt præge udviklingen i Vejle i samspil med politikere og direktion. Du bliver leder af resiliencekontoret, bestående af en række nøglemedarbejdere som tilknyttes projektet ad hoc. Du får reference til kommunaldirektøren. Kilde: Uddrag af jobannonce fra Vejle Kommune 2014 Det danske perspektiv I Danmark har vi haft en tendens til at tilpasse beredskabet til den sidste store hændelse. Man behøver ikke at se langt ud over Danmarks grænser for at se eksempler på hvordan risikoanalyser med fordel kan have et bredere perspektiv. Norge og Sverige fokuserer på at udvikle et 2040 risikobillede, og Holland analyserer også globale udviklingstendenser og deres potentielle indvirkning - eksempelvis hvilken betydning klimaforandringer og klimaflygtninge andre steder på jorden kan få. PRIMO har med sine seminarer, konferencer og studieture søgt at bringe de svenske og norske erfaringer ind i den danske debat. I forhold til udviklingen af det lokale beredskab har PRIMO peget på behovet for og perspektivet ved at inddrage borgerne i et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab. Dette er bl.a. sket over for Folketingets Forsvarsudvalg forud for det seneste beredskabsforlig. PRIMO pegede her på behovet for, at der iværksættes en systematisk indsamling af konkrete erfaringer og viden om mulighederne for at inddrage borgerne i et samlet sammenhængende kommunalt beredskab, og at der som led i beredskabsforliget blev skaffet rum og finansiering herfor. PRIMO har tillige som medlem af referencegruppen for Redningsberedskabets Strukturudvalg gjort sig til talsmand for de nævnte synspunkter. 54

55 7 Kommunernes risikobillede 55

56 7. Kommunernes risikobillede Det risikobillede PRIMO præsenterede ved sin opstart i 2005 var naturligvis præget af erfaringerne med kommunale risici i de umiddelbart foregående år. Siden har meget ændret sig både for kommunerne selv og i kommunernes nationale og globale omgivelser. Rammebetingelserne for kommunerne er således grundlæggende blevet ændret ved gennemførelsen af kommunalreformen i 2007 og finanskrisen i 2008 og følgende år. I 2012 gennemførte PRIMO en undersøgelse af det fremtidige kommunale risikobillede, bl.a. baseret på en interviewrunde med udvalgte kommunaldirektører. Resultatet herfra indgik i PRIMO s overvejelser med KOMDIR omkring foreningens strategiske indsatsområder. Kapitlet redegør for udviklingen i det kommunale risikobillede og relaterer dette til det globale risikolandskab. Nye rammebetingelser for kommunerne Ved opstarten af PRIMO s virksomhed i 2005 igangsattes arbejdet med at give kommunerne nogle begrebsmæssige rammer for deres arbejde med risikoledelse. Dette skete primært med udarbejdelsen og udgivelsen af publikationerne Risikoledelse - En kommunal opgave og Kommunal risikoledelse - i praksis, som baseret på international viden om risikoledelse af kommunale praktikere blev tilpasset danske forhold, jfr. omtalen heraf i kapitel 1 og 2. En central del af den begrebsmæssige ramme for den kommunale risikoledelse, som PRIMO præsenterede, var opstillingen af et risikounivers og risikobillede - eller om man vil risikolandskab - som kommunerne færdes i. Det risikobillede PRIMO præsenterede ved sin opstart var naturligvis primært præget af erfaringerne med kommunale risici i de umiddelbart forudgående år. 56

57 Siden præsentationen af PRIMO s bud på et risikobillede for 10 år siden har meget ændret sig både for kommunerne selv og i kommunernes nationale og globale omgivelser. Rammebetingelserne for kommunerne er således grundlæggende blevet ændret ved gennemførelsen af den kommunale strukturreform, som førte til væsentligt større kommuner og nye kommunale opgaver. De nationale og globale omgivelser har været præget af den globale finanskrise og den globale recession, som fulgte finanskrisen. I Danmark har dette betydet en overgang fra højkonjunktur til et relativt langt forløb med lavkonjunktur, som først synes at blive afsluttet i disse år. De mange ændringer siden PRIMO s opstart i 2005 gjorde det naturligt for PRIMO s bestyrelse at undersøge, hvorvidt hovedtrækkene af det risikobillede, som gjorde sig gældende ved PRIMO s opstart i 2005 fortsat er relevante for arbejdet med kommunernes risikoledelse. Dette skete bl.a. ved en interviewundersøgelse i 2012 blandt udvalgte kommunaldirektører. Ved interviewene blev det undersøgt, hvorvidt kommunaldirektører fandt, at det risikobillede, som PRIMO præsenterede ved sin opstart, fortsat er relevant. Risikobilledet ved PRIMO s opstart I 2007 da PRIMO udgav Risikoledelse - en kommunal opgave havde man identificeret et kommunalt risikobillede, som bestod af syv miljøer: Det fysiske miljø i form af forekomst af orkaner og fugleinfluenza Det økonomiske miljø i form af eksempelvis nedgang i økonomisk vækst og ændring i udligning Det politiske miljø i form af ændrede rammebetingelser og ændrede politiske prioriteringer Det sociale miljø i form af forandringer i livsstil og borgerkrav Det juridiske miljø i form af fejlfortolkninger af kontrakter og udlicitering af opgaver Det operationelle miljø eksempelvis i form af dårligt arbejdsmiljø og it-problemer Det kognitive miljø eksempelvis i form af fejbedømmelser af folks bekymringer og negativ medieomtale Fastlæggelsen af risikolandskabet - og de miljøer, som risiciene udspringer af - er af stor betydning for en veltilrettelagt identifikation af de risici, som skal beskrives og vurderes for at kommunen kan udforme en risikostrategi. 57

58 Det er derfor vigtigt at sikre, at beskrivelsen af risikolandskabet fortsat er relevant trods de forandringer, der foregår i kommunerne og deres omgivelser. Kommunaldirektørernes vurdering af det kommunale risikobillede Ved PRIMO s undersøgelse af det fremtidige kommunale risikobillede i 2012 blev udvalgte kommunaldirektører interviewet med udgangspunkt i det ovenstående risikobillede, med særlig fokus på 1. Risikobilledets fortsatte relevans 2. Ændringer i den relative vægtning af de enkelte miljøer i risikolandskabet 3. Ændringernes betydning for den kommunale risikoledelse Kommunaldirektørerne blev bedt om at forholde sig til, hvordan de forestillede sig, at risikobilledet ville tage sig ud for kommunerne i De deltagende kommunaldirektører fandt, at de syv miljøer fortsat er relevante, men at der er sket en forskydning af den relative betydning af miljøer, og at denne forskydning må forventes at gøre sig gældende frem mod Forskydningen af vægten mellem risikolandskabets enkelte miljøer tager sig således ud: Det fysiske miljø har fået og vil få mindre betydning i risikolandskabet Det økonomiske miljø vil få øget betydning Det politiske miljø vil få mindsket betydning Det sociale miljø vil have en stort set uændret betydning Det juridiske miljø vil få øget betydning Det operationelle miljø forventes generelt at have en mindsket betydning, men IT-området vil isoleret set have stigende betydning bl. a. som følge af den stigende digitalisering af kontakten med borgerne Det kognitive miljø vil have en mindsket betydning Det er kommunaldirektørernes vurdering, at kommunerne i dag stort set råder over de nødvendige midler til håndtering af risiciene i risikolandskabets enkelte miljøer. De væsentligste partnere for kommunerne ved håndteringen af risiciene forventes at være erhvervslivet, de frivillige og medierne. Til gengæld forventes de professionelle aktører i form af forsikringsmæglere og forsikringsselskaber at få mindre betydning for kommunernes håndtering af deres risici. Undersøgelsen er dokumenteret på PRIMO s hjemmeside, jfr. Bilag. 58

59 Internationalt perspektiv på det fremtidige risikolandskab Det kan være interessant at sammenholde den ovenstående vurdering af udviklingen i det kommunale risikobillede frem mod 2020 med internationale vurderinger af udviklingen i risikolandskaber. World Economic Forum foretager en årlig bedømmelse af det globale risikolandskab, som offentliggøres i rapporten Global Risks. Insight Report Global Risks 2013 Eighth Edition An Initiative of the Risk Response Network I lighed med den ovenstående beskrivelse af det kommunale risikobillede i Danmark anvendes i Global Risks fem risikomiljøer: 1. Economic 2. Enviromental 3. Geopolitical 4. Societal 5. Technological De fem globale risikomiljøer afviger i sagens natur i nogen grad fra de syv kommunale risikomiljøer. 59

60 Forskellen ligger naturligvis i det forhold, at der på globalt plan findes risici, som for en dansk kommune er af mindre betydning. Særligt det risikomiljø, som kaldes geopolitical og bl.a. omfatter krige, borgerkrige og spredning af masseødelæggelsesvåben, er kun af indirekte betydning for danske kommuners risikolandskab. De fire øvrige risikomiljøer er til gengæld, trods deres globale tilsnit, genkendelige også i det danske kommunale risikobillede. I 2013 vurderede World Economic Forum, at de 5 væsentligste risici i henseende til sandsynlighed var: 1. Severe income disparity (Economic) 2. Chronic fiscal imbalances (Economic) 3. Rising greenhouse gas emissions (Enviromental) 4. Water supply crisis (Societal) 5. Mismanagement of population ageing (Societal) I henseende til konsekvens vurderede World Economic Forum, at de fem væsentligste risici i 2013 var: 1. Major financial system failure (Economic) 2. Water supply crisis (Societal) 3. Chronic fiscal imbalances (Economic) 4. Diffusion of weapons of mass destruction (Geopolitical) 5. Failure of climate change adaption (Enviromental) Med undtagelse af risikoen for spredning af masseødelæggelsesvåben, som er en geopolitisk risiko, kan de fleste af de øvrige risici med lidt god vilje genfindes i det kommunale risikobillede. Det danske kommunale risikobillede frem mod 2020 forventes i mindre grad end det globale risikolandskab at være udfordret af demografiske, fordelingsmæssige og miljømæssige udfordringer, medens økonomiske, juridiske og teknologiske risici (it-mæssige i forbindelse med digitalisering af borgerkontakten) forventes at gøre sig gældende med større vægt frem mod

61 8 PERSPEKTIV PÅ KOMMUNAL RISIKOLEDELSE 61

62 8. Perspektiv på kommunal risikoledelse På baggrund af ti års arbejde med risikoledelse i PRIMO s regi er det naturligt at stille spørgsmålet: Hvorledes har risici og risikoledelse ændret sig? Og hvorledes har PRIMO påvirket kommunernes risikoledelse gennem sin tiårige eksistens? Kommunernes risikobillede I kapitel 7 er der redegjort for de ændringer, som kommunernes risikobillede har undergået og forventes at undergå frem mod Interviewrunden med kommunaldirektørerne viser et skift i fokus inden for de sidste 4-5 år. Hvor der tidligere var fokus på udfordringer inden for økonomisk tilpasning (på kort sigt), arbejdskraftmangel (på mellemlangt sigt) og klimatilpasning (på langt sigt), synes der i stedet at være opmærksomhed på udfordringer inden for bl.a. det operationelle miljø (digitalisering af borgerkontakten og de øgede krav til informationssikkerhed i forbindelse hermed) det juridiske miljø (udvikling i klageadgang i forbindelse med bl.a. udbudssager, generel stigende retsliggørelse af forholdet mellem kommune og borger) det sociale miljø (voksende social uro blandt unge bl.a. som følge af stigende arbejdsløshed) governance (åbenhed, inddragelse af den frivillige sektor) Dette kan måske ses som led i et skift fra New public management over mod en mere åben forvaltningskultur. Hertil kommer behovet for at styrke kommunernes evne til at håndtere den øgede mediemæssige opmærksomhed. Forandringer i kommunernes risikostrategier Der synes også at være sket en ændring i kommunernes valg af risikostrategi, og i valget af handlemuligheder til at imødegå de enkelte risici. I PRIMO s oprindelige anbefaling fra 2007 blev der skelnet mellem fem overordnede muligheder til håndtering af risici: Undgå, Reducer, Overfør, Accepter og Udnyt. 62

63 RESPONS Undgå: Reducer: Overfør: Accepter: Udnyt: Risikoen forsøges undgået ved at fjerne eller prøve at undgå den grundlæggende årsag til risikoen Risikoen reduceres, f.eks. ved forbyggende kontroller Risikoen overføres, f.eks. gennem kontrakter og klausuler m.v. Risikoen accepteres, da risikoens størrelse vurderes som passende i forhold til den skønnede fordel Risikoen udnyttes til udvikling og innovation EKSEMPLER Udvalgte leverandører undgås, da de ikke lever op til kommunernes kvalitetskrav Der arbejdes med forebyggelse for at sikre den kommunale kvalitets- eller sikkerhedsstandard. Der tegnes f.eks. forsikring Der gøres intet, risikoen overvåges, og nuværende beredskab fastholdes Der udvikles nye kreative serviceydelser på f.eks. plejehjemsområdet Kilde: Risikoledelse en kommunal opgave, PRIMO Danmark, januar Gennem de seneste ti år er der sket en forskydning mod en større risikostyringsindsats, som sigter mod at undgå og/eller reducere kommunens risici. Dette har bestået i en bred vifte af tiltag fra køreuddannelse rettet mod at reducere bilskader over sikringstiltag rettet mod tyveri og hærværk til omfattende brandsikring af skoler med automatiske brandalarmeringsanlæg. Men tillige også i mere systematiske forsøg på at indarbejde egentlig business continuity - tankegang i den kommunale forvaltning. I samme periode er der sket en betydelig reduktion af den mængde af risiko, som kommunerne overfører gennem forsikring, jfr. undersøgelsen heraf omtalt i kapitel 3. Dette er sket både gennem forøgelse af den del af skaderne, som kommunerne selv skal dække i form af selvrisiko og gennem en øget brug af egentlig selvforsikring. Denne udvikling har medført, at en betydelig del af kommunernes risiko har bevæget sig fra at blive overført til forsikringsmarkedet til at blive accepteret. Bag denne udvikling ligger formentlig en vurdering fra mange kommuners side af, at den risiko, som selvforsikring udgør for kommunens budgetsikkerhed, står i et fornuftigt for- 63

64 hold til den besparelse kommunen opnår på forsikringspræmierne - og naturligvis også den nævnte udbygning af den interne risikostyring. Udnyttelse af risikoen som grundlag for udvikling og innovation har været mere begrænset. Dog skal nævnes, at der i stigende omfang indgås langsigtede kommercielle aftaler med virksomheder i form af OPP-projekter o.l., som gennem risikodeling har skabt nye muligheder på bygge- og anlægsområdet. Endvidere er der de seneste år skabt forståelse for, at beredskab i bredeste forstand inkl. håndteringen af konsekvenserne af klimaændringer stiller krav til et samlet sammenhængende kommunalt beredskab, med inddragelse af borgerne i lokalområdet, jfr. omtalen heraf i kapitel 6 vedr. Den robuste kommune. Forudsætninger for udvikling af risikoledelse i kommunerne PRIMO har siden sin start for ti år siden bidraget til de danske kommuners muligheder for at udvikle risikoledelse, og dermed håndtere de nævnte ændringer i risikobillede og den nævnte forskydning i risikostrategien. Dette er sket ved at stille viden til rådighed om risikoledelse. Viden er blevet spredt gennem nyhedsbreve, netværk samt afholdelse af seminarer og konferencer. at skabe et fælles sprog for at tale om risikoledelse i en kommunal sammenhæng. at udbrede en best practice blandt kommunerne. at fokusere på særlige risikoområder af betydning for kommunerne, herunder risikofinansiering, digitalisering og det lokale beredskab. Dette er sket i samarbejde med de relevante faglige foreninger. at forbinde kommunernes risikoledelse med viden om risikoledelse i det omgivende samfund, i et samspil med forsikringsmæglere, forsikringsselskaber, sikringsbranchen, revisorer, banker og advokater. at trække international viden om offentlig risikoledelse ind i en dansk sammenhæng. at forbinde det øverste strategiske niveau i kommunerne med de aktører, som bidrager til den løbende risikostyring på det operationelle plan. 64

65 Ved løbende at udvikle niveauet for kommunal risikoledelse har PRIMO bidraget til at fastholde de relativt frie rammer for, at kommunerne uden væsentlig indblanding fra staten selv kan fastlægge deres risikoprofil, risikostrategi og risikostyring. Konsekvensen af ikke at have en hensigtsmæssig håndtering af sine risici blev belyst i forbindelse med finanskrisen, hvor den finansielle risikostyring i kommunerne blev politisk underkendt og gav anledning til en markant stramning i den statslige styring på dette område. PRIMO har dermed skabt en platform for kommunal risikoledelse, som - fremover i KOMDIR s regi - kan sikre, at dansk kommunal risikoledelse fortsat præges af pragmatisme og høj grad af frihed for den enkelte kommune til selv at udforme lokale løsninger samt netværk, der spreder best practice blandt kommunerne. 65

66 66

67 Bilag a. PRIMO s hjemmeside - viden og værktøjer B. Uddannelser inden for risikoledelse C. Foreningen PRIMO Danmark D. Hovedsamarbejdspartnere til PRIMO DanmarK 67

68 A. PRIMO s hjemmeside - viden og værktøjer PRIMO s hjemmeside har været virksom i hele perioden Hjemmesiden har ud over information om foreningens egne forhold systematisk opsamlet al information fra afholdte konferencer, seminarer m.v. med tilhørende præsentationer. På hjemmesiden findes endvidere de værktøjer og undersøgelser, som PRIMO har stået for i sin 10-årige levetid. 68

69 Den samlede information har været organiseret i følgende afsnit: Om PRIMO (foreningsanliggender) Risikoledelse (generelt om risikoledelse) Aktiviteter (konferencer, seminarer mv.) Nyhedsbreve (månedlige nyhedsbreve om interne og eksterne aktiviteter) Webbibliotek (opsamling af al information) Onlinekursus (formidling af tilbud om onlinekursus i risikoledelse) Informationen har været frit tilgængeligt, bortset fra indholdet af ældre nyhedsbreve samt webbiblioteket, der har været forbeholdt foreningens medlemmer. I forbindelse med foreningens ophør med udgangen af 2014 er al information på hjemmesiden gjort fuldt tilgængeligt, inkl. nyhedsbreve og webbibliotek, men opdateres ikke længere. Hjemmesiden er så at sige fastfrosset i sin seneste version fra årsskiftet 2015 og vil være en vidensportal for aktiviteter omkring risikoledelse og risikostyring inden for den offentlige sektor i Danmark i perioden 2005 til Samtidig er hjemmesiden overført til KOMDIR og gjort tilgængelig via KOMDIR s hjemmeside Nedenfor omtales kort de mest centrale værktøjer og undersøgelser, hvoraf flere er udviklet i samarbejde med PRIMO s partnerkreds over tid. Ved foreningens ophør består partnerkredsen af BDO/Kommunernes Revision (revision af kommunale risici) Bech-Bruun (juridiske risici) Danske Bank (finansielle risici) Falck (lokalt beredskab) Gjensidige (forsikringsforhold) Willis (forsikringsmægler, vidensplatform) med supplerende støtte fra KL og Mandag Morgen. 69

70 værktøjer Risikoledelse - en kommunal opgave, januar 2007 Introduktion til risikoledelse, med forord af daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Vejledningen er blevet til i et samarbejde mellem ledere og specialister fra en række kommuner og private virksomheder. Findes også i en engelsk udgave. Den kommunale forebyggelse - hvor er vi på vej hen?, juni 2007 En rundbordssamtale om muligheder og kritiske risici. Bidrag til risikoledelse på sundhedsområdet. Kommunal risikoledelse - i praksis, april 2008 Hidtidige kommunale erfaringer og præsentation af mulige værktøjer til brug i den enkelte kommune, i samarbejde med Ernst & Young. Der er langt fra rådhus til drift - en rapport om kommunernes interne risikokommunikation, januar 2011 Kommunal risikokommunikation set fra hhv. centralforvaltningens og de decentrale institutioners perspektiv, i samarbejde med Danske Risikorådgivere. Informationssikkerhed i kommuner Undersøgelse af informationssikkerhed i danske kommuner i 2012 og 2014, gennemført af PRIMO og KIT@ i samarbejde med i-trust. Der er i dette regi udviklet et benchmarkværktøj, der gør det muligt for den enkelte kommune at indtaste egne data og derigennem få viden om hvorledes kommunens informationssikkerhed er i forhold til andre kommuner og i forhold til de officielle standarder på området. Rapporterne om den generelle informationssikkerhed i danske kommuner er medtaget under Undersøgelser. Det lokale beredskab - Den robuste kommune Koncept for etablering af et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab med inddragelse af borgerne, udviklet af PRIMO i samarbejde med FKB. Rapporterne fra de gennemførte studieture i netværket bag Den robuste kommune er medtaget under Undersøgelser. 70

71 undersøgelser Risikofokus og risikoledelse i danske kommuner, november 2010 Spørgeskemaundersøgelse gennemført juli/august 2010 af PRIMO i samarbejde med Willis. Spørgeskemaet bestod af 19 spørgsmål omkring risikotyper, der har været de største og mest omtalte risici, som danske kommuner har diskuteret og skullet håndtere de seneste år, og sendt til enkeltpersoner i den kommunale direktion. Undersøgelsen lå til grund for opbygningen af platformen Viden om risikoledelse, vendt mod direktører og forvaltningschefer, jfr. Vidensplatform nedenfor. Kommunernes risikolandskab frem mod 2020, december 2012 Interviewundersøgelse af kommunaldirektører vedr. det kommunale risikobillede frem mod Undersøgelsen lå til grund for PRIMO s videre arbejde med foreningens strategiplan. Kommunal risikofinansiering, september 2013 Spørgeskemaundersøgelse udsendt til de kommunale forvaltninger, efter aftale med KOMDIR. Undersøgelsen lå til grund for PRIMO s arbejde med indsatsområdet risikofinansiering og kommunernes interne organisering heraf. NordSec - informationssikkerhed i danske kommuner, Spørgeskemaundersøgelse om informationssikkerhed i danske, norske og svenske kommuner i 2012, hhv. 2014, i samarbejde med KIT@ og understøttet af i-trust. Notat om informationssikkerhed og digitalisering - danske erfaringer 2012, november Notat om informationssikkerhed og digitalisering - danske erfaringer 2014, oktober Undersøgelserne lå til grund for PRIMO s arbejde med indsatsområdet informationssikkerhed. Borgerinddragelse i det lokale beredskab - internationale erfaringer Som led i netværksaktiviteten omkring Den robuste kommune har der ved studieture og studiebesøg været indhentet erfaringer fra bl.a. Holland (2012), England (2013) og Tyskland (2014). Rapporter fra respektive studieture kan findes på PRIMO s hjemmeside. 71

72 webbibliotek PRIMO s webbibliotek indeholder artikler, rapporter og andet informationsmateriale om risikoledelse og risikostyring rettet mod den offentlige sektor for perioden 2005 til Webbiblioteket bliver ikke længere opdateret, men der findes materiale dateret til og med 31/ Der kræves ikke login for at bruge webbiblioteket, og der kan søges i biblioteket ved hjælp af søgefunktion på hjemmesiden. vidensplatform Platformen Viden om risikoledelse blev etableret i 2011 med henblik på at understøtte den kommunale ledelses arbejde med risikoledelse, med inspiration og gode råd til arbejdet med at afdække risici. PRIMO og Willis har i samarbejde udvalgt seks risikoområder: Finans, Jura, Kommunikation, HR, IT og Ledelse. Platformen er tiltænkt brug hos såvel topledere og funktionsansvarlige f.eks. til vidensudvikling, inspiration og intern dialog. PRIMO s partnerkreds har hver især bidraget til de respektive risikoområder med deres erfaringer om risici inden for den kommunale sektor, samt råd og vejledning til, hvorledes disse risici kan adresseres og håndteres koordineret og effektivt. Ved PRIMO s ophør ultimo 2014 har Willis tilkendegivet at ville videreføre platformen. 72

73 B. Uddannelser inden for risikoledelse Uddannelse i risikoledelse har tidligere været givet i form af etatsuddannelser inden for beredskab eller som efteruddannelse hos de faglige organisationer, f.eks. IDA og DJØF. De seneste år er der tillige udviklet en række uddannelser på kandidatniveau, der beskæftiger sig med risikoledelse generelt eller med risikoledelse inden for konkrete områder som f.eks. økonomi, miljø og sundhed. Nedenfor omtales kort de enkelte uddannelser og deres startår. For nærmere beskrivelse af uddannelsernes indhold henvises til PRIMO s uddannelsesoversigt over områderne sikkerhed, risici og beredskab på de højere uddannelser i Danmark på hjemmesiden. Endvidere er omtalt en række forskningsmiljøer, som er tæt knyttet til de pågældende uddannelser. PRIMO har medvirket ved forberedelse og opbygning af Katastrofe- og Risikomanager uddannelsen ved METROPOL. Denne uddannelse er en professionsbacheloruddannelse med fokus på beredskab, sikkerhed og risikovurderinger i både teori og praksis. Uddannelsen erstatter en tidligere etatsuddannelse under Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og henvender sig bl.a. til det kommunale beredskab og Falck. Uddannelsen er etableret i 2010 og de første studerende er færdiguddannet i De studerende har gennem deres projekter arbejdet med emner som fx beredskabsplaner, sikkerhed inden for events, nødhjælpslogistik og risikovurderinger. Uddannelsen har tiltrukket sig stor opmærksomhed, og er kvantitativt det største uddannelsestilbud på området. I 2014 var der 400 ansøgere til de 70 årlige pladser. 73

74 uddannelser Master of Disaster Management Uddannelsen er en egenfinansieret, engelsksproget masteruddannelse ved Københavns Universitet. Uddannelsen giver kompetencer inden for katastrofehåndtering og henvender sig til professionelle, der ønsker en international karriere inden for humanitære organisationer, FN og NGO-verdenen. De første studerende blev optaget i Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen (professionsbachelor) Uddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse ved professionshøjskolen METROPOL. Uddannelsen er praksisorienteret og retter sig mod planlægnings- og ledelsesopgaver i f. m. katastrofeberedskab, -indsats og -forebyggelse. De første studerende blev optaget i Environmental Risk (cand.scient.) Uddannelsen er en toårig, engelsksproget kandidatuddannelse ved Roskilde Universitet. Uddannelsen handler bl.a. om vurdering af miljørisici i f. m. naturkatastrofer, men også om vurdering af teknologier og kemikalier, der kan være en trussel mod økosystemer. De første studerende blev optaget i Security Risk Management (cand.soc.) Uddannelsen er en toårig, engelsksproget kandidatuddannelse ved Københavns Universitet. Uddannelsen giver teoretisk og praktisk viden om sikkerhedspolitik og risikovurderinger. De første studerende blev optaget i Risk and Safety Management (cand.scient.tech.) Uddannelsen er en toårig, engelsksproget kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet. Fokus er på risiko- og sikkerhedsstyring og på beslutninger om risiko- og sikkerhedsspørgsmål, der enten påvirker hele organisationen eller individuelle processer. De første studerende blev optaget i

75 uddannelser - fortsat Master i risikostyring inden for miljø og sundhed Uddannelsen er egenfinansieret, engelsksproget masteruddannelse ved Aarhus Universitet. Uddannelsen giver indsigt i, hvordan man i virksomheden eller som myndighed kan håndtere miljøog sundhedsrisici i udviklingen af aktiviteter og produkter til bl.a. et globalt marked. Uddannelsen er under opstart (2014). Cyber Security Uddannelsen er engelsksproget og hører under kandidatuddannelsen i informationsteknologi på DTU. Undervisningen omfatter - udover teoretiske og teknologiske emner fra studielinjen Computer Security - også problemstillinger vedrørende anskaffelse, administration, konfiguration og drift af sikre IT-systemer. Uddannelsen er under opstart (2014). Master i IT-sikkerhed IT-sikkerhed er en ny specialisering på masteruddannelsen i it, der udbydes af it-vest samarbejdet mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Undervisningen tager fat på sikkerhed i software og netværk m.h.p. at sikre kompetencer til at foretage risiko- og trusselsvurderinger af it-systemer og deres anvendelse teknisk og organisatorisk. Uddannelsen er under opstart (2015). 75

76 forskningsmiljøer I tilknytning til de nævnte kandidatuddannelser er der opbygget forskningsmiljøer med forskeruddannelse og større tværfaglige forskningsprojekter, herunder Danish Centre for Risk and Safety Management - RISK Kandidatuddannelsen Risk and Safety Management ved Aalborg Universitet er forskningsmæssigt forankret i Danish Centre for Risk and Safety Management (RISK). Forskningscentret RISK er etableret i 2011 i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Esbjerg. Copenhagen Center for Disaster Research - COPE Masteruddannelsen Master of Disaster Management er forskningsmæssigt forankret i Copenhagen Center for Disaster Research (COPE). Forskningscentret COPE er etableret i 2012 i samarbejde mellem Københavns Universitet og Copenhagen Business School. Forskningscenteret COPE samler forskere fra en lang række discipliner med en fælles interesse for katastrofer. Centre for Advanced Security Theory - CAST Kandidatuddannelsen i Security Risk Management ved Københavns Universitet er forskningsmæssigt forankret i Centre for Advanced Security Theory (CAST). Forskningscentret CAST er etableret i 2014, i forlængelse af et flerårigt forskningsprojekt af samme navn. Sverige har en længere tradition for forskning og uddannelse inden for risikoledelse og har i flere tilfælde givet inspiration til den danske udvikling. Dette gælder bl.a. to forsknings- og uddannelsesinstitutioner ved Lunds Universitet Lund University Centre for Risk Assessment and Management (LUCRAM) Lund University Centre for Societal Resilience som begge er tværfaglige og dækker et bredt spektrum af forskningsinteresser inden for risikoanalyse og risikoledelse. 76

77 c. foreningen PRIMO DANMARK 1. PRIMO Danmark - foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor PRIMO Danmark blev stiftet den 27. maj 2005 på initiativ af Kommunaldirektørforeningen i Danmark (KOMDIR) med det formål at ruste kommunale og offentlige ledere til bedre og mere systematisk at håndtere kritiske risici. Etableringen skete i samarbejde med KommuneForsikring. Følgende registrerede sig som stiftende medlemmer: Kommunaldirektør Keld Vagner Jensen, Struer Sekretariatschef Hanne Rahbek, Holstebro Stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommunaldirektør Estrid Oxlund, Holstebro Kommunaldirektør Jens Chr. Birch, Greve Kommunaldirektør Ole Slot, Vejen Kommunaldirektør Allan Vendelbo, Ballerup Kommunaldirektør Carsten Lund, Brørup Kommunaldirektør Jørgen Schmidt, Ikast Ordf. direktør Jann Hansen, Silkeborg Økonomidirektør Torben Simony, Helsingør Kommunaldirektør Peter Zahlekjær, Ribe Kommunaldirektør Egon Bo, Slagelse Kommunaldirektør Henning Seiding, Juelsminde Kommunaldirektør Lars Falsig Pedersen, Albertslund Kommunaldirektør Kurt Hollmann, Glostrup Kommunaldirektør Jesper Hjort, Odder Som første bestyrelse blev valgt Jesper Hjort, Odder; Ingemann Olsen, Kolding; Tove Baisgård, Ringsted; Peter Zahlekjær, Ribe, Søren Adsersen, Fredericia, med Jesper Hjort som formand. 77

78 PRIMO s bestyrelse fik endvidere repræsentation fra Socialdirektørforeningen, Kommunalteknisk Chefforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Personalechefforeningen og Foreningen for Risikostyring. Efterfølgende blev også Økonomidirektørforeningen og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer repræsenteret direkte i bestyrelsen. Kommunaldirektørforeningen er i henhold til vedtægterne sikret majoritet i bestyrelsen. Den daglige ledelse varetages af foreningens generalsekretær. Foreningen fik fra sin start sekretariatsbistand fra EIRM (European Institute of Risk Management), et datterselskab under KommuneForsikring. Foreningen havde ved sin nedlæggelse mere end 800 medlemmer og kontaktpersoner fra størstedelen af landets kommuner og regioner samt en række virksomhedspartnere. I det afsluttende år 2014 havde PRIMO s bestyrelse følgende sammensætning: Udpeget af Kommunaldirektørforeningen: Claus Thykjær (formand), kommunaldirektør, Guldborgsund Kommune Jesper Hjort, direktør, Odder Kommune Hanne Rahbek, sekretariatschef, Holstebro Kommune Ulrik Rosenberg, direktør, København Kommune Jacob Nordby, kommunaldirektør, Ringsted Kommune Foreningen af Kommunale Beredskabschefer: Søren Ipsen, beredskabschef, Kolding Kommune Økonomidirektørforeningen: Kenneth Andersen, centerchef, Ishøj Kommune Foreningen af socialchefer i Danmark: Kate Bøgh, direktør, Favrskov Kommune Kommunalteknisk chefforening: Lene Jensen, direktør, Lejre Kommune 78

79 Offentlige HR-chefer: Jesper Mølbæk, lønchef, Herning Kommune Børne- og kulturchefforeningen: René G. Nielsen, uddannelseschef, Hedensted Kommune Danske Risikorådgivere: Steen Nedergaard Jensen, risikostyrings- og arbejdsmiljøchef, Næstved Kommune Sekretær: Svend Tychsen, generalsekretær for PRIMO Danmark risikoledelse nyhedsbrev for offentlige ledere November 2012 NYT I WEBBIBLIOTEKET Aktiviteter i PRIMO Informationssikkerhed i kommunerne NordSec 2012 NordSec 2012 er en undersøgelse af informationssikkerheden blandt kommuner og regioner i Danmark, Norge og Sverige. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort den 13. november 2012 på et nordisk møde i København og bliver præsenteret ved to parallelle PRIMO-seminarer i Aarhus den 26. november og i København den 3. december Læs mere OPP og risikodeling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i oktober 2012 offentliggjort en undersøgelse af 26. november 2012 PRIMO-seminar Digitalisering og informationssikkerhed i kommunerne (Aarhus) Se program 28. november 2012 Møde i netværksgruppen for arbejdsret (Jylland). Mødet afholdes kl. 9 på Bech-Bruuns kontor i Århus. 3. december 2012 PRIMO-seminar Digitalisering og informationssikkerhed i kommunerne (København) Se program 14. marts 2013 Møde i netværksgruppen for offentligretlig erstatningsansvar og forsikring. Mødet afholdes på Holstebro Rådhus. 9. april 2013 PRIMO har udsendt et månedligt nyhedsbrev til medlemmer og partnere i perioden

80 2. PRIMO Europe PRIMO Europe er paraplyorganisationen for det europæiske arbejde med risikoledelse i den kommunale sektor. PRIMO Europe er stiftet i 2005 på initiativ af UDITE, den europæiske kommunaldirektørforening. Formålet er at skabe et internationalt netværk for risikoledelse, hvor de nationale PRIMOafdelinger har mulighed for at udveksle viden og erfaring på tværs af kulturer. PRIMO Europe har i 2014 afdelinger i Cypern, Danmark, Frankrig, Malta, Holland, Sverige og Belgien. 80

81 D. Hovedsamarbejdspartnere til PRIMO Danmark PRIMO har fra sin start etableret samarbejde med en lang række private virksomheder, der hver især har bidraget med deres ekspertise på et givent område f.eks. inden for kommunikation, økonomi, revision, sundhed, HR, byggeri, ledelse, jura, IT og forsikring. I det afsluttende år 2014 blev PRIMO Danmark støttet fagligt og økonomisk af følgende hovedsamarbejdspartnere: 81

82

83

84 PRIMO Danmark c/o KOMDIR Aarhus Kommune Rådhuspladsen Aarhus C 84