Dansk Database for Kroniske Myeloproliferative

Transkript

1 Dansk Database for Kroniske Myeloproliferative Neoplasier Årsrapport 2017 For opgørelsesperioden 1. januar december 2017 December 2018

2 Rapporten udgår fra De statistiske analyser og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Afdeling for Cancer og Cancerscreening, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) i samarbejde med styregruppen for Dansk Database for Kroniske Myeloprofilerative Neoplasier (DMPN) under Den Hæmatologiske Fællesdatabase (DHF) og forankret i Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme (DSKMS). Styregruppen og er ansvarlig for den lægefaglige kommentering af rapporten. Databasens kliniske epidemiolog er Pernille Stemann Larsen, Afdeling for Cancer og Cancerscreening, RKKP, pellas@rkkp.dk, tlf.: Databasens datamanager og statistiker er Karsten Dromph, Afdeling for Cancer og Cancerscreening, RKKP. Databasens kontaktperson er Monika Madsen, Afdeling for Cancer og Cancerscreening, RKKP, Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg, Vej 3, bygning 4, monims@rkkp.dk, tlf.: Årsrapporten kan downloades fra og 2

3 Indhold 1. Konklusioner og anbefalinger Oversigt over indikatorer Indikatorresultater Indikator 1a. Dækningsgrad Indikator 1b. Datakomplethed Indikator dages mortalitet Indikator 6. 1-års overlevelse Indikator 7. 3-års overlevelse Indikator 8. 5-års overlevelse Indikator 10. Patienter med udført cytogenetisk specialundersøgelse Indikator 11. Patienter inkluderet i klinisk behandlingsprotokol Beskrivelse af sygdomsområdet Datagrundlag Styregruppens sammensætning Regionale kommentarer Appendiks 1. Vejledning i fortolkning af resultater Appendiks 2. Deskriptive resultater Fordeling af patienter med MPN registreret i databasen for årene Fordelingen af diagnoser for årene Diagnoser i 2017 fordelt på køn Diagnoser i 2017 fordelt på alder Aldersfordelingen for hvert diagnoseår for årene Aldersfordelingen for hver region for patienter diagnosticeret i perioden Appendiks 3. Supplerende analyser Overlevelsesdiagram for undertyper af MPN

4 1. Konklusioner og anbefalinger Hermed præsenteres for 6. gang opgørelser for kroniske myeloprofilerative neoplasier (MPN), som har været registreret i DMPN siden Samlet set er der registreret patienter med MPN, herunder patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML), polycythæmia vera (PV), essentiel trombocytose (ET), samt primær myelofibrose (PMF). Tidligere præsenteredes også opgørelser for kronisk myelomonocytær leukæmi (CMML) i årsrapporten for DMPN, men da behandlingen af CMML har udviklet sig i retningen af akut myeloid leukæmi (AML) og det myelodysplastisk syndrom (MDS), er afrapporteringen således i klinisk sammenhæng mere hjemmehørende i årsrapporten for akut leukæmi og MDS. Overordet viser resultaterne, at databasens dækningsgrad for det aktuelle år ligger højt (98%) og er tæt på komplet. Dermed opfyldes den fastsatte standard på mindst 90%. Forventeligt er korttidsmortaliteten blandt MPN-patienter ganske lav. Af opgørelsen fremgår det, at andelen af døde inden for 180 dage efter diagnosetidspunktet på landplan ligger på 2,4%. Det skal i denne sammenhæng anføres, at MPN inkluderer flere forskellige ondartede kroniske sygdomme, og at korttidsmortaliteten ikke er den væsentligste kliniske udfordring i denne patientgruppe. På landsplan ligger 1-, 3- og 5-års overlevelsen for den aktuelle periode på henholdsvis 96,0%, 85,5% og 75,8%, og der kan ikke observeres statistiske signifikante forskelle regionerne imellem. Der er som forventeligt forskelle i prognosen mellem de enkelte undertyper af MPN, hvilket er i overensstemmelse med internationale resultater. Andelen af MPN-patienter med udført cytogenetisk specialundersøgelse ligger på landsplan fortsat højt (99%), og for samtlige regioner ligger andelen på mindst 90%. Dette er således et udtryk for, at der anvendes en tidssvarende udredning af MPN nationalt. For den aktuelle periode ligger andelen af MPN-patienter, der er inkluderet i klinisk behandlingsprotokol, på 7,1%. Det er således fortsat ønskeligt, at en større andel får tilbud om deltagelse. Dette vil medvirke til bedre sygdomsforståelse og behandling, men inklusionsandelen afhænger i høj grad af tilbuddet af protokoller. På nuværende tidspunkt er der relativt få protokoltilbud til behandling af MPN sammenlignet med andre sygdomsgrupper, og de er oftere forskningsinitierede og dermed ikke, eller kun i beskeden grad, eksternt finansierede. Gennemførelsen er således afhængig af de tilstedeværende ressourcer på de enkelte afdelinger. Opgørelsens resultater giver ikke foreløbig anledning til ændringer i de kliniske anbefalinger. Det er fortsat et mål, at andelen af registreringer samt datakompletheden skal opfylde de fastsatte standarder hvert år på alle rapporterende afdelinger. DSKMS er ligeledes fortsat opmærksom på behovet for at validere de indtastede data såvel som på at optimere og facilitere indberetningsprocessen. 4

5 2. Oversigt over indikatorer Her præsenteres en oversigt over de hæmatologiske indikatorer, herunder 12 udvalgte indikatorer, hvoraf det er angivet hvilke, der er relevante for MPN. Indikatortabel Nr. Navn Format Standard 1a Dækningsgrad Andel >90% 1b Datakomplethed Andel >80% 2 30-dages mortalitet dages mortalitet Andel 4 Komplet remission (ikke relevant) 5 Partiel remission (ikke relevant) 6 1-års overlevelse Andel 7 3-års overlevelse Andel 8 5-års overlevelse Andel 9 Tid fra diagnose til start på behandling (ikke relevant) 10 Patienter med udført cytogenetisk specialundersøgelse Andel 11 Patienter i klinisk behandlingsprotokol Andel 12 Patienter i behandling med allogen KMT (ikke relevant) KMT: knoglemarvstransplantation 5

6 3. Indikatorresultater Kun de relevante indikatorresultater for MPN er beskrevet i det følgende jf. ovenstående indikatortabel. 3.1 Indikator 1a. Dækningsgrad I opgørelsen indgår patienter med MPN registreret i databasen og i Landspatientregistret (LPR), hvor tælleren udgør patienter i DMPN. Der er fastsat en standard (>90%) for denne indikator. 1a Dækningsgrad Aktuelle år Tidligere år Std. >90% Tæller/ Uoplyst opfyldt nævner (pct.) Andel 95% CI Andel Andel Andel Danmark ja 631 / (0) 98 (97-99) Hovedstaden ja 199 / (0) 100 (97-100) Sjælland ja 103 / (0) 99 (95-100) Syddanmark ja 150 / (0) 99 (95-100) Midtjylland ja 123 / (0) 97 (92-99) Nordjylland ja 56 / 58 0 (0) 97 (88-100) Hovedstaden ja 199 / (0) 100 (97-100) Herlev ja 101 / (0) 100 (96-100) Rigshospitalet ja 98 / 99 0 (0) 99 (95-100) Sjælland ja 103 / (0) 99 (95-100) Roskilde ja 103 / (0) 99 (95-100) Syddanmark ja 150 / (0) 99 (95-100) Esbjerg ja 20 / 20 0 (0) 100 (83-100) Odense ja 93 / 94 0 (0) 99 (94-100) Vejle ja 37 / 38 0 (0) 97 (86-100) Midtjylland ja 123 / (0) 97 (92-99) Holstebro ja 40 / 40 0 (0) 100 (91-100) Århus ja 83 / 87 0 (0) 95 (89-99) Nordjylland ja 56 / 58 0 (0) 97 (88-100) Ålborg ja 56 / 58 0 (0) 97 (88-100) Epidemiologiske kommentarer Overordnet set blev der registreret 625 nye tilfælde i aktuelle år (2017), og dækningsgraden for DMPN ligger på 98% (95% CI: 97-99). Dermed opfyldes standarden og det officielle krav til de kliniske databaser om indberetning af mindst 90% af de relevante patienter. I de forgangne tre år er dækningsgraden tæt på komplet for alle regioner. Læge faglige kommentarer Ingen kommentarer. 6

7 Kontroldiagram regioner 1a. Dækningsgrad Indikator 1a Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland % Kontroldiagram afdelinger 1a. Dækningsgrad Indikator 1a Danmark Herlev Rigshospitalet Roskilde Esbjerg Odense Vejle Holstebro Århus Ålborg % 7

8 3.2 Indikator 1b. Datakomplethed I opgørelsen indgår patienter med MPN registret i databasen. Tælleren udgør registrerede patienter med indleveret opfølgningsskema. Idet første opfølgningsskema først skal indleveres 24 måneder efter diagnosedatoen, beregnes datakompletheden her for Der er fastsat en standard (>80%) for denne indikator. 1b Datakomplethed Aktuelle år Tidligere år Std. >80% Tæller/ Uoplyst opfyldt nævner (pct.) Andel 95% CI Andel Andel Andel Danmark ja 524 / (0) 89 (86-92) Hovedstaden ja 185 / (0) 95 (91-98) Sjælland ja 99 / 99 0 (0) 100 (96-100) Syddanmark ja 126 / (0) 98 (93-100) Midtjylland nej 81 / (0) 66 (57-74) Nordjylland nej 33 / 43 0 (0) 77 (61-88) Hovedstaden ja 185 / (0) 95 (91-98) Herlev ja 100 / (0) 98 (93-100) Rigshospitalet ja 85 / 92 0 (0) 92 (85-97) Sjælland ja 99 / 99 0 (0) 100 (96-100) Roskilde ja 99 / 99 0 (0) 100 (96-100) Syddanmark ja 126 / (0) 98 (93-100) Esbjerg ja 12 / 12 0 (0) 100 (74-100) Odense ja 81 / 81 0 (0) 100 (96-100) Vejle ja 33 / 36 0 (0) 92 (78-98) Midtjylland nej 81 / (0) 66 (57-74) Holstebro ja 31 / 31 0 (0) 100 (89-100) Århus nej 50 / 92 0 (0) 54 (44-65) Nordjylland nej 33 / 43 0 (0) 77 (61-88) Ålborg nej 33 / 43 0 (0) 77 (61-88) Epidemiologiske kommentarer På landsplan ligger datakompletheden på 89% (95% CI: 86-92), og således opfyldes den fastsatte standard på mindst 80%. Der kan dog observeres statistisk signifikante forskelle regionerne imellem, og af opgørelsen fremgår det, at særligt Region Midtjylland ligger lavt og ikke opfylder standarden. I de foregående år er data dog tæt på komplet for samtlige regioner. Lægefaglige kommentarer Det ser glædeligt ud til, at der løbende efterregistreres/ korrigeres for fejldiagnoser, således at data optimeres og er tæt på 100% for de foregående år. 8

9 Kontroldiagram regioner 1b. Datakomplethed Indikator 1b Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland % Kontroldiagram afdelinger 1b. Datakomplethed Indikator 1b Danmark Herlev Rigshospitalet Roskilde Esbjerg Odense Vejle Holstebro Århus Ålborg % 9

10 3.3 Indikator dages mortalitet I opgørelsen indgår alle patienter med MPN registret i databasen. I tælleren indgår patienter, der er døde inden for 180 dage efter diagnosetidspunktet dg. mortalitet Aktuelle år Tidligere år Tæller/ Uoplyst nævner (pct.) Andel 95% CI Andel Andel Andel Danmark 15 / (0) 2,4 (1,3-3,9) 1,9 2,2 2,6 Hovedstaden 7 / (0) 3,5 (1,4-7,1) 1,2 1,5 2,2 Sjælland # / # 0 (0) # 2,9 2,0 4,0 Syddanmark # / # 0 (0) # 0,8 4,7 2,5 Midtjylland 3 / (0) 2,4 (0,5-7,0) 2,8 1,6 3,3 Nordjylland # / # 0 (0) # 2,6 0,0 0,0 Hovedstaden 7 / (0) 3,5 (1,4-7,1) 1,2 1,5 2,2 Herlev 4 / (0) 4,0 (1,1-9,8) 1,2 2,0 1,9 Rigshospitalet 3 / 98 0 (0) 3,1 (0,6-8,7) 1,1 1,1 2,7 Sjælland # / # 0 (0) # 2,9 2,0 4,0 Roskilde # / # 0 (0) # 2,9 2,0 4,0 Syddanmark # / # 0 (0) # 0,8 4,7 2,5 Esbjerg 0 / 20 0 (0) 0,0 (0-17) 0,0 0,0 0,0 Odense 0 / 93 0 (0) 0,0 (0,0-3,9) 1,5 6,2 1,5 Vejle # / # 0 (0) # 0,0 2,8 5,4 Midtjylland 3 / (0) 2,4 (0,5-7,0) 2,8 1,6 3,3 Holstebro # / # 0 (0) # 3,6 0,0 2,9 Århus # / # 0 (0) # 2,5 2,2 3,4 Nordjylland # / # 0 (0) # 2,6 0,0 0,0 Ålborg # / # 0 (0) # 2,6 0,0 0,0 # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er en eller to observationer i tæller eller nævner Epidemiologiske kommentarer Blandt MPN-patienter ligger 180-dages mortaliteten på 2,4% (95% CI: 1,3-3,9), hvilket er en anelse højere end i det foregående år, men på niveau med tidligere. Der kan observeres nogen variation regionerne imellem (0,7-3,6%), som dog ikke er statistisk signifikant. Lægefaglige kommentarer Ingen kommentarer. 10

11 Kontroldiagram regioner dages mortalitet Indikator 3 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland % Kontroldiagram afdelinger dages mortalitet Indikator 3 Danmark Herlev Rigshospitalet Roskilde Esbjerg Odense Vejle Holstebro Århus Ålborg % 11

12 3.4 Indikator 6. 1-års overlevelse For denne indikator vises Kaplan-Meier estimeret 1-års overlevelse, som er opgjort på 2-års perioder for at sikre, at en rimelig andel af populationen har fuld opfølgningstid. Døde angiver antal døde i den aktuelle periode, hvor total angiver antal inkluderede patienter i den aktuelle periode. 6 1-års overlevelse Aktuelle år Tidligere år Døde Total Andel 95 % CL Andel Andel Danmark ( ) Region Hovedstaden ( ) Region Sjælland ( ) Region Syddanmark ( ) Region Midtjylland ( ) Region Nordjylland ( ) Region Hovedstaden ( ) Rigshospitalet ( ) Herlev ( ) Region Sjælland ( ) Roskilde ( ) Region Syddanmark ( ) Odense # # # Esbjerg ( ) Vejle # # # Region Midtjylland ( ) Århus ( ) Holstebro ( ) Region Nordjylland ( ) Ålborg ( ) Danmark ( ) # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er en eller to observationer i tæller eller nævner Epidemiologiske kommentarer 1-års overlevelsen blandt MPN-patienter ligger på landsplan på 96,0% (95% CI:94,7-96,9), hvilket er nogenlunde på niveau med tidligere. Der kan ikke observeres statistiske signifikante forskelle i 1-års overlevelsen regionerne imellem. Lægefaglige kommentarer Ingen kommentarer. 12

13 3.5 Indikator 7. 3-års overlevelse For denne indikator vises Kaplan-Meier estimeret 3-års overlevelse, som er opgjort på 4-års perioder for at sikre, at en rimelig andel af populationen har fuld opfølgningstid. Døde angiver antal døde i den aktuelle periode, hvor total angiver antal inkluderede patienter i den aktuelle periode. 7 3-års overlevelse Aktuelle år Tidligere år Døde Total Andel 95 % CL Andel Danmark ( ) 81.8 Region Hovedstaden ( ) 84.0 Region Sjælland ( ) 80.0 Region Syddanmark ( ) 79.1 Region Midtjylland ( ) 83.0 Region Nordjylland ( ) 82.2 Region Hovedstaden ( ) 84.0 Rigshospitalet ( ) 81.5 Herlev ( ) 85.8 Region Sjælland ( ) 80.0 Roskilde ( ) 80.0 Region Syddanmark ( ) 79.1 Odense ( ) 80.2 Esbjerg ( ) 75.0 Vejle ( ) 79.6 Region Midtjylland ( ) 83.0 Århus ( ) 85.2 Holstebro ( ) 77.9 Region Nordjylland ( ) 82.2 Ålborg ( ) 82.2 Danmark ( ) 81.8 Region Hovedstaden ( ) 84.0 Epidemiologiske kommentarer På landsplan ligger 3-års overlevelsen blandt MPN-patienter på 85,5% (95% CI: 83,7-87,1), hvormed der er sket en lille stigning i forhold til tidligere ( perioden). Der kan observeres nogen variation regionerne imellem, som dog ikke er statistisk signifikant. Lægefaglige kommentarer Ingen kommentarer. 13

14 3.6 Indikator 8. 5-års overlevelse For denne indikator vises Kaplan-Meier estimeret 5-års overlevelse, som er opgjort på en 6-års periode for at sikre, at en rimelig andel af populationen har fuld opfølgningstid. Døde angiver antal døde i den aktuelle periode, hvor total angiver antal inkluderede patienter i den aktuelle periode. 8 5-års overlevelse Aktuelle år Døde Total Andel 95 % CL Danmark ( ) Region Hovedstaden ( ) Region Sjælland ( ) Region Syddanmark ( ) Region Midtjylland ( ) Region Nordjylland ( ) Region Hovedstaden ( ) Rigshospitalet ( ) Herlev ( ) Region Sjælland ( ) Roskilde ( ) Region Syddanmark ( ) Odense ( ) Esbjerg ( ) Vejle ( ) Region Midtjylland ( ) Århus ( ) Holstebro ( ) Region Nordjylland ( ) Ålborg ( ) Epidemiologiske kommentarer For den aktuelle periode ligger 5-års overlevelsen på landsplan på 75,8% (95% CI: 73,8-77,6). Der kan observeres nogen variation regionerne imellem, som dog ikke er statistisk signifikant. Lægefaglige kommentarer Ingen kommentarer. 14

15 3.7 Indikator 10. Patienter med udført cytogenetisk specialundersøgelse I opgørelsen indgår patienter med MPN registreret i databasen og med oplysning om cytogenetisk specialundersøgelse. I tælleren indgår patienter med udført cytogenetisk specialundersøgelse. 10 Gendiagnostik specialunders. Aktuelle år Tidligere år Tæller/ Uoplyst nævner (pct.) Andel 95% CI Andel Andel Andel Danmark 549 / (12) 99 (97-99) Hovedstaden 177 / (11) 99 (97-100) Sjælland 90 / 90 13(13) 100 (96-100) Syddanmark 132 / (12) 100 (97-100) Midtjylland 106 / (12) 98 (93-100) Nordjylland 44 / 49 7(13) 90 (78-97) Hovedstaden 177 / (11) 99 (97-100) Herlev 92 / 92 9 (9) 100 (96-100) Rigshospitalet 85 / 86 12(12) 99 (94-100) Sjælland 90 / 90 13(13) 100 (96-100) Roskilde 90 / 90 13(13) 100 (96-100) Syddanmark 132 / (12) 100 (97-100) Esbjerg 18 / 18 2(10) 100 (81-100) Odense 82 / 82 11(12) 100 (96-100) Vejle 32 / 32 5(14) 100 (89-100) Midtjylland 106 / (12) 98 (93-100) Holstebro 35 / 35 5(13) 100 (90-100) Århus 71 / 73 10(12) 97 (90-100) Nordjylland 44 / 49 7(13) 90 (78-97) Ålborg 44 / 49 7(13) 90 (78-97) Antal Årsag Uoplyst: 74 Molekylærbiologiske og/eller cytogenetik uoplyst/uvist Epidemiologiske kommentarer På landsplan ligger andelen af MPN-patienter med udført cytogenetisk specialundersøgelse på 99% (95% CI: 97-99), hvilket er på niveau med tidligere. Alle regioner ligger højt, men sammenliget med landsgennemsnittet og de øvrige regioner ligger Region Nordjylland lavt (90%; 95% CI: 78-97). Der skal desuden gøres opmærksom på et forholdsvis højt antal uoplyste (n=74) svarende til 12%, hvilket har betydning for validiteten af denne indikator. Lægefaglige kommentarer Principielt bør der ikke være uoplyste, da det er et simpelt ja/nej spørgsmål. Der opfordres til, at man i de enkelte afdelinger ser på problemstillingen og prøver at optimere indberetningen. 15

16 Kontroldiagram regioner 10. Patienter med udført cytogenetisk specialundersøgelse Indikator 10 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland % Kontroldiagram afdelinger 10. Patienter med udført cytogenetisk specialundersøgelse Indikator 10 Danmark Herlev Rigshospitalet Roskilde Esbjerg Odense Vejle Holstebro Århus Ålborg % 16

17 3.8 Indikator 11. Patienter inkluderet i klinisk behandlingsprotokol I opgørelsen indgår patienter med MPN registreret i databasen med indleveret opfølgningsskema og med oplysning om deltagelse i klinisk behandlingsprotokol. I tælleren indgår patienter, der deltager i klinisk behandlingsprotokol. Idet første opfølgningsskema først skal indleveres 24 måneder efter diagnosedatoen, beregnes andelen af patienter i klinisk behandlingsprotokol i nærværende opgørelse for Klinisk behandl.protok.- alle Aktuelle år Tidligere år Std. Tæller/ Uoplyst opfyldt nævner (pct.) Andel 95% CI Andel Andel Danmark 33 / (1) 7,1 (4,9-9,8) 8,4 21,1 17,7 Hovedstaden 5 / (1) 2,9 (1,0-6,7) 4,5 10,9 14,1 Sjælland 8 / 93 0 (0) 8,6 (4-16) 13,1 44,8 26,8 Syddanmark 11 / (3) 10,3 (5-18) 12,1 25,3 18,6 Midtjylland 6 / 69 0 (0) 8,7 (3-18) 8,2 9,1 17,6 Nordjylland 3 / 28 0 (0) 10,7 (2-28) 5,0 16,7 12,8 Hovedstaden 5 / (1) 2,9 (1,0-6,7) 4,5 10,9 14,1 Herlev 3 / 95 1 (1) 3,2 (0,7-9,0) 3,4 9,6 15,6 Rigshospitalet # / # 1 (1) # 6,2 12,5 11,1 Sjælland 8 / 93 0 (0) 8,6 (4-16) 13,1 44,8 26,8 Roskilde 8 / 93 0 (0) 8,6 (4-16) 13,1 44,8 26,8 Syddanmark 11 / (3) 10,3 (5-18) 12,1 25,3 18,6 Esbjerg 0 / 11 0 (0) 0,0 (0-28) 0,0 15,0 0,0 Odense 11 / 73 1 (1) 15,1 (8-25) 20,7 33,8 33,3 Vejle 0 / 23 2 (8) 0,0 (0-15) 0,0 0,0 0,0 Midtjylland 6 / 69 0 (0) 8,7 (3-18) 8,2 9,1 17,6 Holstebro 3 / 26 0 (0) 11,5 (2-30) 13,3 21,7 22,7 Århus 3 / 43 0 (0) 7,0 (1-19) 5,9 3,7 15,2 Nordjylland 3 / 28 0 (0) 10,7 (2-28) 5,0 16,7 12,8 Ålborg 3 / 28 0 (0) 10,7 (2-28) 5,0 16,7 12,8 # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er en eller to observationer i tæller eller nævner Antal Årsag Eksklusion: 52 Manglende behandling 64 Manglende indlevering af opfølgning 1 Uoplyst: 5 Ingen oplysning om, hvorvidt patienten indgår i en behandlingsprotokol Epidemiologiske kommentarer Andelen af MPN-patienter, der indgår i klinisk behandlingsprotokol, ligger på landsplan på 7,1% (95% CI: 4,9-9,8), hvilket er et fald i forhold til tidligere. Lægefaglige kommentarer Formentlig afspejler faldet, at eksisterende protokoller er ved at løbe ud, og udbuddet af nye protokoller til de philadelphiakromosom-negative MPN er beskedent. Udbuddet er lidt bedre for CML. 17

18 Kontroldiagram regioner 11. Patienter i klinisk behandlingsprotokol Indikator 11 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland % Kontroldiagram afdelinger 11. Patienter i klinisk behandlingsprotokol Indikator 11 Danmark Herlev Rigshospitalet Roskilde Esbjerg Odense Vejle Holstebro Århus Ålborg % 18

19 4. Beskrivelse af sygdomsområdet MPN dækker over sjældne, klonale hæmatologiske cancerformer, som ubehandlet har en meget høj morbiditet og mortalitet. Denne cancerfrom diagnosticeres i alle aldre, men generelt i aldersgrupper fra 55 år, og behandles på alle hæmatologiske afdelinger. Sygdomsgruppen omfatter diagnoserne ET, PV, PMF og CML. Sidstnævnte er cytogenetisk og molekylærbiologisk karakterisereret ved Philadelphia-kromosomet og fusionsproteinet BCR/ABL, mens den typiske molekylærbiologiske signatur ved de klassiske Philadelphia-negative tilstande - JAK2V617F-mutationen - findes hos ca. 50 % af patienterne med ET, % af patienterne med PV og ca. 50 % af patienterne med PMF. Beskrivelse af mutationer i CALR-genet bidrager til en endnu dybere biologisk forståelse af især JAK2V617Fmutations negative ET og PMF. Komplikationerne til de Philadelphia-negative sygdomme er bl.a. blodpropper og blødninger samt sent i forløbet udvikling af myelofibrose, knoglemarvssvigt og ændring i sygdoms karakter til AML. Fra databasens etablering har diagnosen CMML været inkluderet, om end diagnosen biologisk har relation til MDS, varetaget i Akut Leukæmi Gruppen. Den er således afrapporteringsmæssigt flyttet til årsrapporten for akut leukæmi og MDS og er således ikke længere en del af nærværende rapport. Mange patienter er tynget af symptomer på øget celledeling med træthed, vægttab, nattesved og let temperaturstigning, især udtalt hos myelofibrose-patienter med stor sygdomsbyrde i form af betydelig forstørret milt og ofte udtalt forhøjede celletal i blodet. Komplikationer til sygdommene (blodpropper og blødninger), psykisk belastning, bivirkninger til medicinsk behandling og komorbiditet (som følge af komplikationer til sygdommen eller sygdomme, som optræder hyppigere hos den ældre befolkningsdel) bidrager også væsentligt til symptombyrden. Gennem mange år har princippet i behandling af disse sygdomme været baseret på konventionel palliativ eller supportiv behandling, som bl.a. har omfattet cytoreduktion, symptomlindrende behandling og blodtransfusioner. Kurativ behandling har hidtil kun været mulig ved hjælp af knoglemarvstransplantation (CML, rapporteret i mindre serier for PV, ET, og PMF), men kun indiceret ved alvorlig sygdomsforværring, og hvis forudsætningerne for transplantation har været til stede. Behandling med bl.a. vækstfaktorer og immunmodulation har for særlige undergrupper af patienter med PMF medført en betydelig reduktion i behovet for blodtransfusioner og dermed bedre livskvalitet. Siden årtusindeskiftet har nye behandlingstilbud med målrettet terapi, hvor sygdomsspecifikke mekanismer hæmmes effektivt, bidraget til markant at ændre forløb, livskvalitet og prognosen for patienter med MPN. Overlevelsen for CML er således forbedret betydeligt baseret på signal transduction inhibition (STI, tyrosinkinaseinhibition), der hæmmer fusionsproteinet BCR/ABL, og knoglemarvstransplantation udføres nu sjældent på denne indikation. Flere forskellige lægemidler med specifik virkning ved CML er nu tilgængelige, hvilket er et udtryk for en fortsat udvikling. De seneste år er tyrosinkinaseinhibitorer mod JAK2-mutationen (især relevant for PMF og PV) blevet introduceret. De kommende år vil vise, hvilken værdi kombinationsbehandling mellem f.eks. alfainterferon og kinaseinhibitorer kan få ved alle omtalte diagnoser. Forventeligt vil flere nye lægemidler til behandling af MPN komme til som følge af en bedre biologisk forståelse af sygdommene. Det må indtil videre antages, at det vil dreje sig om vedvarende medicinsk behandling for flertallet af patienterne. Derfor er det en sygdomsgruppe, hvor både prævalensen af behandlede patienter vil stige, og hvor levetiden for den enkelte patient vil blive længere. Udfordringen vil derfor ikke kun blive et spørgsmål om levetid, det vil i meget høj grad blive et spørgsmål om livskvalitet. Med henblik på at skabe større fokus på ovenstående udfordringer og som platform for vidensdeling vedrørende de nyeste landvindinger og planlagte nationale og internationale behandlingsprotokoller indenfor de respektive sygdomskategorier, blev DSKMS stiftet i 2005 på årsmødet for DHS. Vigtige indsatsområder for DSKMS har desuden været udarbejdelse og løbende revision af retningslinjer for diagnostik, monitorering og behandling. Således er registrerings- og opfølgningsskemaerne blevet opdateret i 2015, og der er blevet indført et 5-års opfølgningsskema. Derimod er 30-dages mortaliteten udeladt, da den ikke bidrager med information hos denne patientkategori, som generelt har en høj overlevelse. DSKMS har derudover udarbejdet en grundig brugervejledning til indberetning i databasen både i form af en samlet beskrivelse og i form af elektronisk information knyttet til indberetningen for de enkelte rubrikker i skemaerne. Ydermere har brobygning til specialets nationale samarbejdspartnere (inkl. patologer/molekylærbiologer), til internationale studiegrupper, centre og forskningsmiljøer samt til patientforeninger, det politisk-administrative system og medicinalindustrien med henblik på deltagelse i randomiserede multicenterstudier været en meget vigtig funktion. Informatio- 19

20 ner om databaseindberetningsskemaer og vejledning mv. kan findes på DHS' hjemmesiden ( 20

21 5. Datagrundlag DMPN har hidtil været en del af DHF, hvori de hæmatologiske afdelinger i Danmark indtaster data. DHF er imidlertid blevet opdelt i seks databaser, som i 2017 af Sundhedsdatastyrelsen blev godkendt som selvstændige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. DMPN er forankret i DSKMS og har været landsdækkende siden 2010, og det faglige ansvar for databasens drift og vedligeholdelse ligger hos DSKMS. Databasen er ligesom de andre hæmatologiske databaser placeret i Region Hovedstaden og tilknyttet RKKPs afdeling for cancer og cancerscreening. Driften finansieres af Danske Regioners Fællespulje for Kliniske Databaser. Alle hæmatologiske afdelinger i Danmark indtaster patienter med MPN, som har eller har haft en fysisk kontakt til afdelingen. Når diagnosen er stillet, indtastes registreringsskema af den afdeling, som iværksætter behandlingen, eller tager beslutning om, at der ikke skal behandles. Informationer om behandlingen og om patientens respons på behandlingen registreres på opfølgningsskema. I tilfælde af død, eller hvis patienten afsluttes fra afdelingen, registreres dette i opfølgningsskema. Indførelsen af obligatoriske indtastningsfelter i databasen betyder en øget datavaliditet. Der er imidlertid forskellige procedurer med hensyn til indberetning, idet indrapportering foretages af både kontaktlæger, datamanagere, studenter og Kliniks Forsknings Enhed. DSKMS er meget opmærksom på vigtigheden af validering. Selvom der ikke er forskelle i fordelinger, resultater eller komplethed i betydende grad, arbejder DSKMS internt kritisk med at vurdere kvaliteten af data, optimere dataindberetningen og med at gennemgå nytteværdien af de enkelte variable i databasen. Principperne for databasen er beskrevet i en artikel til særnummer af det internationale tidsskrift, Clinical Epidemiology, som udkom i 2016 ( Databasen dokumenteres desuden sammen med de øvrige kliniske databaser, der modtager støtte fra RKKP, her: Populationen, som indgår i årsrapportens indikatorer, er defineret ud fra patienter, der er registreret i DMPN med en registreret diagnosedato i perioden 1. januar 2014 til 31. december For indikatorer, der vedrører overlevelse, anvendes data tilbage til databasens start i 2010 for at kunne følge patienter i op til 5 år efter diagnosetidspunkt. Til beregning af dækningsgrad er der indhentet data fra LPR, hvor følgende diagnosekoder er inkluderet: DC921, DC922, DC927, DC945, DC951, DC952, DC957, DC959, DD459, DD471, DD473 og DD474A. Den først fundne kontakt i LPR på én af de relevante diagnosekoder angiver LPR diagnoseåret. Patienter, som ved fejllistegennemgang på de enkelte afdelinger er vurderet ikke at have en hæmatologisk cancerdiagnose, er ekskluderet fra opgørelsen af dækningsgrad. Ligeledes er udenlandske patienter og patienter bosat i udlandet ekskluderet. Patienter, som findes i LPR, men ikke kan genfindes i databasen henføres i opgørelsen til den hæmatologiske afdeling, som sidst har set patienten ifølge LPR. Indikatorerne er opgjort på afdelingsniveau i henhold til»basiskrav for kliniske kvalitetsdatabaser«publiceret af Danske Regioner. Tabeller og diagrammer følger RKKP s skabelon for årsrapporter, der er obligatorisk at anvende efter juni Indikatorerne præsenteres i tabeller og kontroldiagrammer med lands-, regions- og afdelingsresultater, samt for indikatorer med fastsat standard. Indikatorværdierne er andele med 95% konfidensintervaller (95% CI) baseret på den eksakte binomialfordeling. 1-, 3- og 5-års overlevelsen er opgjort efter Kaplan-Meier metoden. Appendiks indeholder deskriptive tabeller samt overlevelsesdiagrammer for undertyper af MPN. 21

22 6. Styregruppens sammensætning Formandskab Dorthe Rønnov-Jessen (Vejle) Øvrige medlemmer Morten Saaby (Holstebro) Lene Udby (Roskilde) Eva Leinøe (Rigshospitalet) Andreja Dimitrijevic (Odense) Christen Lykkegaard Andersen - sekretær (Roskilde) Niels Pallisgaard (Molekylærbiolog) Marie Breinholt (Patolog) Gitte Madsen (Ålborg) Suppleanter: Marie Bak (Roskilde) Mette Borg (Herlev) 22

23 7. Regionale kommentarer Der er ingen regionale kommentarer til årsrapporten. 23

24 Appendiks 1. Vejledning i fortolkning af resultater I det følgende gives en vejledning i, hvorledes resultaterne i årsrapporten skal læses. Indikatortabeller Tabellerne i rapporten omfatter resultater for de enkelte afdelinger, regioner og landsgennemsnittet. Der gøres opmærksom på at der pga. persondatalovens regler og de almindelige regler om tavshedspligt, ikke må offentliggøres følsomme personoplysninger i en form hvor det er muligt alene eller sammen med andre oplysninger at henføre det til en identificerbar person. Definitionen af en personoplysning følger af persondatalovens 3 nr. 1. Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede). Som følge heraf har Statens Serum Institut besluttet at alle resultater med persondata under 3, ikke må offentliggøres. Resultater med under 3, men over 0, i tæller eller nævner bliver erstattet med # i tabellen. Nedenfor beskrives indholdet af tabellerne: Standard: Angiver den af styregruppen fastsatte standard for, hvor stor en andel (%) af det samlede antal patientforløb, der som minimum/højst må forventes at leve op til kravet relateret til den pågældende indikator. Et < foran procentværdien angiver, at indikatorværdien højst må antage denne for at standard er opfyldt. Standard opfyldt, Ja: Angiver, om standarden er opfyldt for afdelingen/regionen/landet. Ja indikerer, at afdelings-, regions- /landsgennemsnittet opfylder standarden. Nej betyder, at standarden ikke er opfyldt. viser, at standarden ikke er opfyldt. Tæller/nævner: Angiver det samlede antal patienter, der indgår i tæller og nævner i beregningen af den pågældende indikatorværdi. For alle indikatorer gælder det, at patienterne ikke indgår i beregningen af indikatoren, såfremt der for den relevante variabel i registreringsskemaet er angivet uoplyst eller at data mangler. Ligeledes ekskluderes patienter, hvor den pågældende aktivitet er bedømt ikke relevant. Der vil derfor være forskel i antallet af patientforløb, som indgår i beregningen af de enkelte indikatorer. Uoplyst: Angiver antallet af indberetninger med manglende oplysninger til beregning af indikatoren. Andelen af det potentielle datagrundlag angives i procent i en parentes. Andel patientforløb som opfylder kravet, % (95% CI): Angiver den procentvise andel af det samlede antal patientforløb, der lever op til kravet i relation til den pågældende indikator. For at få et indtryk af den statistiske usikkerhed ved bestemmelse af indikatorværdien er der anført et 95% konfidensinterval (95% CI), som angiver, at den sande indikatorværdi med 95% sandsynlighed befinder sig indenfor det opstillede interval. Konfidensintervallets bredde afspejler med hvilken præcision, indikatorværdien er bestemt. Periodeangivelsen refererer til opgørelsesperiode. Kontroldiagrammer Grafisk præsentation af resultaterne for hver region hhv. afdeling. Diagrammerne giver en oversigt over den fastsatte standard, landsresultatet og regionsresultaterne hhv. afdelingsresultaterne for hver enkelt indikator (prikker) angivet med tilhørende 95% CI (vandrette streger). 24

25 Appendiks 2. Deskriptive resultater Fordeling af patienter med MPN registreret i databasen for årene Patienter pr år Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Herlev Rigshospitalet Sjælland Roskilde Syddanmark Esbjerg Odense Vejle Midtjylland Holstebro Århus Nordjylland Ålborg Epidemiologiske kommentarer I perioden er der samlet set indberettet MPN-patienter, og henover perioden kan det observeres, at incidensen er forholdsvis stabil. 25

26 Fordelingen af diagnoser for årene Diagnosefordeling Kronisk Myeloid Leukæmi (BCR-ABL1 positiv) Polycytæmi Vera Primær Myelofibrose Essentiel Thrombocytose Uklassificerbar Myeloproliferativ sygdom Diagnoser i 2017 fordelt på køn Diagnose- og kønsfordeling i 2017 Mænd (%) Kvinder (%) Total Kronisk Myeloid Leukæmi (BCR-ABL1 positiv) 45 (62,5) 27 (37,5) 72 Polycytæmi Vera 101 (50,5) 99 (49,5) 200 Primær Myelofibrose 34 (57,6) 25 (42,4) 59 Essentiel Thrombocytose 70 (36,5) 122 (63,5) 192 Uklassificerbar Myeloproliferativ sygdom 60 (55,6) 48 (44,4) 108 Diagnoser i 2017 fordelt på alder Diagnose- og aldersfordeling i 2017 Min 1. kvartil Median 3. kvartil Max Uklassificerbar Myeloproliferativ sygdom 31,1 57,9 70,7 79,0 94,1 Essentiel Thrombocytose 20,9 58,2 69,6 76,1 94,4 Primær Myelofibrose 36,5 63,2 70,6 77,2 89,7 Polycytæmi Vera 29,4 62,1 69,5 77,2 94,5 Kronisk Myeloid Leukæmi (BCR-ABL1 positiv) 18,2 42,9 62,1 72,0 88,9 Aldersfordelingen for hvert diagnoseår for årene Aldersfordelingen pr. diagnoseår, n (%) 2017 (%) 2016 (%) 2015 (%) 2014 (%) <40 34 (5) 27 (5) 28 (5) 33 (6) (22) 128 (22) 122 (21) 119 (21) (56) 342 (58) 325 (55) 314 (55) (17) 97 (16) 113 (19) 102 (18) Aldersfordelingen for hver region for patienter diagnosticeret i perioden Patienter i pr. aldersgruppe < Total Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

27 Appendiks 3. Supplerende analyser Overlevelsesdiagram for undertyper af MPN Epidemiologiske kommentarer Kurverne viser andelen af overlevede fordelt på diagnosegruppe frem til 5 år efter diagnosedato for patienter diagnosticeret mellem 2012 og Død af alle årsager er medtaget. 27