Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)

Transkript

1 Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2016/2017 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli juni 2017 OFFICIEL VERSION per 18. december 2017

2 Rapportens analyser og epidemiologiske kommentering er udarbejdet af Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik ved Odense Universitetshospital, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Rapporten er klinisk auditeret og kommenteret af styregruppen for DPCD den 9. november RKKP kontaktperson for DPCD: Annette Ingeman, kvalitetskonsulent, PhD Afdeling for Klinisk Koordination Regionerne Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Olof Palmes Allé Aarhus N E-post: anning@rkkp.dk 2/69

3 Dansk Pancreas Cancer Database - DPCD Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) gik i drift som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase per 1. maj 2011, og nærværende rapport udgør den 6. årsrapport, som er publiceret fra databasen. Årsrapporter fra Dansk Pancreas Cancer Database omfatter skæve opgørelsesperioder, dvs. fra 1. juli i et givent år til 30. juni året efter. Således omfatter denne 6. årsrapport perioden fra 1. juli 2016 til 30. juni 2017, samt genberegning af kvalitetsindikatorer for tidligere opgørelsesperioder. Overgang til DNKK-model DPCD overgik officielt per 27. februar 2017 til den såkaldte DNKK model (Den Nationale Kliniske Kræftdatabase), hvor genanvendelse af allerede registrerede data i de danske nationale sundhedsregistre giver anledning til identifikation af patientforløb, som ved hjælp af en specifik og særligt tilpasset algoritme inkluderes i databasen. Således vil denne og fremtidige DPCD årsrapporter være udarbejdet på baggrund af data, som allerede er registreret i de centrale sundhedsregistre under Sundhedsdatastyrelsen: Landspatientregisteret, Patologiregisteret og CPR-registeret, suppleret med et minimum af manuel dataindtastning fra klinisk side. Nærværende rapport er den første DPCD Årsrapport baseret på DNKK data. Skæringsdatoen for stop af manuel indtastning i den tidligere indtastningsbaserede database og start på anvendelse af den nye DNKK database var d. 1. juli 2016, dvs. fra og med skæringsdatoen for opgørelse af nærværende DPCD Årsrapport 2016/2017. Siden d. 1. juli 2016 har klinikere således retrospektivt skullet validere allerede identificerede patientforløb i DPCD- DNKK databasen i henhold til DNKK algoritmen, i modsætning til den fortløbende indtastning af patientforløb frem til og med d. 30. juni 2016 i den tidligere indtastningsbaserede database. Formål med DPCD Formålet med DPCD er at fremme og sikre en ensartet og evidensbaseret udredning og behandling af patienter med pancreas cancer (kræft i bugspytkirtlen) i Danmark. Resultaterne fra databasen skal sikre at behandlingsresultater i Danmark ligger på højde med internationale resultater. DPCD er fagligt forankret i Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG), som er en af tre Dansk Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) samlet under et i gruppen for Øvre Gastrointestinal Cancer (ØGC). På DPCG s hjemmeside findes yderligere information, herunder Nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af cancer pancreatis. For mere information om DMCG se Databasen modtager økonomisk støtte fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP). Databasens formand: Forskningsprofessor, overlæge, Per Pfeiffer, Onkologisk afd. R, OUH Odense Universitetshospital, på vegne af Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). E-post: per.pfeiffer@rsyd.dk Databasens klinisk registeransvarlige kontaktperson: Overlæge Claus Wilki Fristrup, Kirurgisk afd. A, OUH Odense Universitetshospital, på vegne af Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG). E-post: claus.wilki.fristrup@rsyd.dk Databasens kontaktperson i Afdeling for Klinisk Koordination, RKKP: Annette Ingeman, Kvalitetskonsulent, PhD. Afdeling for Klinisk Koordination, Regionerne Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), Regionshuset i Aarhus, Oluf Palmes Allé 15, Aarhus N. E-post: anning@rkkp.dk DPCD Årsrapport 2016/2017 er udarbejdet i et samarbejde mellem styregruppen for Dansk Pancreas Cancer Database, Dansk Pancreas Cancer gruppe og Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik (RKKP) ved Odense Universitetshospital, OUH. Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik (RKKP) og Afdeling for IT og Datamanagement (RKKP) er ansvarlig for dataoprensning, databearbejdning og analyser i forhold til kvalitetsindikatorerne for DPCD. Endvidere er Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik (RKKP) ansvarlig for de klinisk epidemiologiske kommentarer, som ledsager resultaterne af hver af de afrapporterede kvalitetsindikatorer, samt for kapitlet vedrørende datagrundlag og metode. Dansk Pancreas Cancer Gruppe er ansvarlig for de faglige kliniske kommentarer og anbefalinger til hver af de afrapporterede kvalitetsindikatorer. 3/69

4 Indholdsfortegnelse Dansk Pancreas Cancer Database - DPCD... 3 Konklusioner og anbefalinger... 5 Væsentligste konklusioner baseret på indikatorresultater... 5 Faglige og kliniske anbefalinger til forbedringer... 5 I. Dansk Pancreas Cancer Database - Kvalitetsindikatorer... 6 Oversigt over kvalitetsindikatorer for DPCD... 6 Oversigt over indikatorresultater for DPCD... 7 Indikator Ib. Andel af patienter hvor planlagt resektion af tumor gennemføres Indikator IIc. Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion Indikator IIIa. Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor Indikator IIIb. Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor Indikator IIIc. Andel af patienter i live 3 år efter resektion af tumor Indikator IIId. Andel af patienter i live 5 år efter resektion af tumor II. Beskrivelse af sygdomsområdet...31 III. Datagrundlag og metode...32 IV. Styregruppens medlemmer...34 V. Appendiks...35 Aldersfordeling Supplerende opgørelser til Indikator Ib Supplerende opgørelser til Indikator IIc Supplerende opgørelser til Indikator IIIa Supplerende opgørelser til Indikator IIIb Supplerende analyse til Indikator IIIb, IIIc og IIId - Justeret overlevelse efter resektion Øvrige supplerende opgørelser Overlevelse efter resektion af tumor Overlevelse efter forløbsstart i DPCD-DNKK VI. Særrapport - Regional behandlingskvalitet for patienter med pancreas cancer i Danmark VII. Regionale kommentarer /69

5 Konklusioner og anbefalinger Væsentligste konklusioner baseret på indikatorresultater 1) Overlevelsen efter radikal resektion er tilfredsstillende og standarden er opfyldt for både 30 dage, 1, 3 og 5 år 2) DNKK model giver et større og mere komplet materiale end den manuelt baserede model. 3) Der er fortsat en udfordring med at få klinisk valideret data i form af manglende indberetninger. 4) Andelen af patienter, der tilbydes resektion på landsplan ligger højt og har været stigende. 5) Som opfølgning på den tidligere årsrapport fra 2015/2016 er der lavet en analyse af regionale forskelle i behandling ud fra DNKK modellen. Analysen ser alene på behandling ud fra bopælsregion ved diagnose og ikke de enkelte behandlingsinstitutioner. Følgende er hovedkonklusionerne fra analysen: a. Der er signifikant regionale forskelle med hensyn til frekvensen af resektion. b. Alle regioner har haft stigende frekvens af resektion. c. Det er fortsat omkring 40% af patienterne der ikke modtager nogen form for aktiv behandling. Faglige og kliniske anbefalinger til forbedringer 1) Det er fortsat vigtigt med klinisk validering og supplering af de udtrukne data. De deltagende afdelinger bør i høj grad prioritere indberetning til databasen, da det ellers vil påvirke validiteten af den løbende kvalitetssikring samt mulighederne for at anvende databasen i forskningssammenhæng. 2) Der bør iværksættes regionale tiltag for at patienterne sikres et ensartet kirurgisk behandlingstilbud. På vegne af styregruppen for DPCD 5/69

6 I. Dansk Pancreas Cancer Database - Kvalitetsindikatorer Revision af indikatorsæt for DPCD per 1. juli 2016 Indikator IIa og IIb opgøres fra og med 1. juli 2016 ikke længere i DPCD Årsrapport, jf. DPCD Årsrapport 2015/2016. Endvidere har DPCD styregruppen per august 2017 besluttet, at nævnerpopulationen for Indikator IIIb, IIIc og IIId ændres per 1. juli 2016 til at omfatte alle patienter med en resektion af tumor, dvs. uanset resektionstype (R0, R1 og R2). Denne ændring vedtages fordi kun meget få patienter modtager en R2 resektion, jf. opgørelse af Indikator IIc i tidligere DPCD årsrapporter. Afrapportering af indikatorresultater efter overgang til DNKK-model Datagrundlaget for opgørelse af de officielt vedtagne kvalitetsindikatorer for DPCD er ændret fra og med 1. juli 2016, jf. overgang til DNKK model. Dette medfører en række ændringer i opgørelsen og præsentationen af indikatorresultater og de supplerende analyser i Appendiks i denne første DPCD årsrapport baseret på DNKK data. Indikator Ib og IIc opgøres kun for den aktuelle opgørelsesperiode 1. juli juni Dette fordi opgørelsen kræver manuel registrering af to variable for henholdsvis behandlingsintention (kurativ/palliativ) og patologisk resektionsvurdering (R0, R1 og R2 resektion). Disse to variable er ikke udfyldt for alle pancreas patienter i henhold til DNKK algoritmen tilbage til 2011, kun fra og med 1. juli 2016, som var skæringsdato for start på anvendelse af den nye DNKK database. I Appendiks er til sammenligning inkluderet resultater for opgørelse af Indikator Ib og IIc fra den foregående DPCD Årsrapport 2015/2016 (Tabel 1.2 og 1.5). Da der kun afrapporteres for den aktuelle opgørelsesperiode inkluderes ingen trend graf for udvikling over tid for Indikator Ib og IIc. Indikator IIIa-IIId opgøres tilbage til 2011, men med den ændring i nævnerpopulationen, som er beskrevet ovenfor, dvs. alle patienter inkluderes i nævnerpopulationen, uanset patologisk resektionsvurdering (R0, R1 og R2 resektion). Indikator Ib og IIc opgøres således kun for perioden 1. juli juni Indikator IIIa-IIId opgøres tilbage til 1. juli 2011 efter ændring af nævnerpopulationen for Indikator IIIb-IIId til at omfatte alle patienter med en resektion af tumor. Det bør nævnes, at indikatoropgørelser og resultater fra successive DPCD årsrapporter ikke umiddelbart kan sammenlignes på grund af muligheden for efterindberetninger af patienter med pancreas cancer. Efter overgang til DNKK model forventes antallet af efterindberetninger imidlertid at være minimalt, da data indhentes direkte fra de patientadministrative systemer. Oversigt over kvalitetsindikatorer for DPCD Indikator Indikator ID - GM Indikator - beskrivelse Ib IIc IIIa IIIb IIIc IIId DPCD_02_002 DPCD_05_003 DPCD_07_002 DPCD_08_003* DPCD_09_003* DPCD_10_003* Udredning: Andel af patienter, hvor planlagt resektion af tumor gennemføres. Behandling: Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion. Overlevelse: Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor. Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor. Andel af patienter i live 3 år efter resektion af tumor. Andel af patienter i live 5 år efter resektion af tumor. Indikator type Format Indikator standard Keyword Proces Andel 80 % Udredning Proces Andel 95 % Behandling Resultat Andel 95 % Overlevelse Resultat Andel 70 % Overlevelse Resultat Andel 20 % Overlevelse Resultat Andel 15 % Overlevelse * Nævnerpopulationen for Indikator IIIb, IIIc og IIId ændres per 1. juli 2016 til at omfatte alle patienter med en resektion af tumor, uanset resektionstype (R0, R1 og R2). 6/69

7 Oversigt over indikatorresultater for DPCD Tabel 1.1. Oversigtstabel over indikatorresultater - Danmark, Indikatoropfyldelse Indikator Ib: Andel af patienter, hvor planlagt resektion af tumor blev gennemført IIc: Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion IIIa: Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor IIIb: Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor* IIIc: Andel af patienter i live 3 år efter resektion af tumor* IIId: Andel af patienter i live 5 år efter resektion af tumor* Standard Uoplyst (%) 80 % (80-92) 95 % (96-100) Andel Andel Andel Andel Andel 95 % 0 99 (96-100) 99 (96-100) 97 (93-99) 98 (95-99) 96 (92-98) 70 % 0 74 (68-79) 71 (65-77) 73 (66-78) 72 (64-78) 70 (62-78) 30 % 0 38 (32-45) 43 (36-51) 34 (26-42) 15 % 0 24 (17-32) (*) Resultater baseres på operationer, der finder sted hhv. året før, tre år før og fem år før den aktuelle opgørelsesperiode. For etårs overlevelse er operationerne for opgørelsesperioden udført i perioden For treårs overlevelse er operationerne for opgørelsesperioden udført i perioden For femårs overlevelse er operationerne for opgørelsesperioden udført i perioden /69

8 Afrapportering af indikatorresultater v/rkkp Justering af mortalitetsestimater Jf. RKKP rapport vedrørende justering af mortalitetsestimater i de kliniske kvalitetsdatabaser publiceret i marts 2014: er det et eksplicit krav, at der for alle kvalitetsindikatorer, som monitorerer overlevelse eller dødelighed, tages stilling til justering for relevante confoundere for at reducere effekten af case-mix og dermed øge sammenligneligheden af estimater på tværs af centre / indberettende enheder. I aktuelle DPCD Årsrapport 2016/2017 fremstår alle mortalitetsindikatorer som rå, ujusterede estimater. I Appendiks til rapporten er inkluderet en supplerende justeret mortalitetsopgørelse efter resektion ved hjælp af Cox regression, hvor der er justeret for alder, køn, komorbiditet, T-stadie og periode for resektion. Vedr. beregningsregler for kvalitetsindikatorer Beregningsregler og yderligere information om indikatorer og variable for Dansk Pancreas Cancer Database (DNKK model) kan tilgås i Dokumentationsskabelonen for databasen på RKKP s hjemmeside: 8/69

9 Indikator Ib. Andel af patienter hvor planlagt resektion af tumor gennemføres. Tabel 1.2. Indikator Ib. Andel af patienter hvor planlagt resektion af tumor gennemføres - Danmark og sygehusafdelinger, 2016/2017. Aktuelle år Std. 80% Tæller/ Uoplyst 1/ / Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Danmark Ja 130 / (46) 87 (80-92) Rigshospitalet, kirurgi Ja 42 / (61) 89 (77-96) Odense Universitetshospital, kirurgi Ja 61 / 72 0 (0) 85 (74-92) Aarhus Universitetshospital, kirurgi Ja # / # 54 (96) 100 (16-100) Aalborg Sygehus, kirurgi Ja 25 / 29 0 (0) 86 (68-96) # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er et eller to patienter/forløb i tæller eller nævner Figur 1.1a. Indikator Ib. Andel af patienter hvor planlagt resektion af tumor gennemføres - Danmark og sygehusafdelinger, 2016/2017. Indikator Ib, 1/ / Danmark Rigshospitalet, kirurgi Odense Universitetshospital, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi pct. konfidensinterval Indikatorandel, pct. Landsgennemsnit Standard: = 80 pct. 9/69

10 Figur 1.1b. Indikator Ib. Funnel plot - Andel af patienter hvor planlagt resektion af tumor gennemføres - Sygehusafdelinger, 2016/2017. Andel i pct Indikator Ib, 1/ / Antal forløb i nævner Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Standard:=80% Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi 95% KI 10/69

11 Klinisk epidemiologiske kommentarer til Indikator Ib: Datagrundlag for Indikator Ib: Den samlede nævnerpopulation for opgørelsen af Indikator Ib er 150 patientforløb, svarende til en samlet datakomplethed for Indikator Ib på 54% (Tabel 1.2). Bemærk, at patientgrundlaget (nævnerpopulationen) for opgørelse er betydeligt mindre end i seneste årsrapport 2015/2016 (jf. tabel 5.1 i Appendiks) pga. manglende klinisk indtastning i DPCD-DNKK af variablen for behandlingsintention. Bemærk også i den forbindelse, at antallet af uoplyste forløb (n=128) kan være med både kurativ og palliativ behandlingsintention, hvorfor den samlede potentielle nævner for opgørelse af Indikator Ib ikke kan beregnes som patientforløb. De 128 uoplyste patientforløb er fordelt ved Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, og medfører kun meget få patientforløb til rådighed for opgørelse ved Aarhus Universitetshospital. Resultatet for Aarhus Universitetshospital kan således ikke betragtes som validt, og udelukkes derfor fra videre kommentering. Ved Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus er datagrundlaget (nævnerpopulationen) for opgørelse af Indikator Ib i 2016/2017 som forventet, og tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse, men betydeligt lavere end forventet ved Rigshospitalet, jf. lav datakomplethed på 39%. Således skal resultatet for Rigshospitalet fortolkes med varsomhed Nævnerpopulationen for Indikator Ib udgøres af alle patientforløb, hvor behandlingsintentionen er kurativ, og hvor der er en gyldig operationsdato. Patientens første operation inkluderes, hvis patienten er registreret med flere operationer. Der er vedtaget en standard for Indikator Ib på 80%, dvs. at i de patientforløb, hvor der planlægges resektion af tumor, bør denne gennemføres for mindst 80% af patienterne. På landsplan i 2016/2017 er standarden for Indikator Ib opfyldt (Ja) med en andel på 87%, 95%CI (80%-92%) (Tabel 1.2). Andelen af patientforløb, hvor planlagt resektion gennemføres, er således efter overgang til DNKK model på samme niveau som i tidligere opgørelser baseret på DPCD indtastningsdatabasen (jf. Tabel 5.1 i Appendiks). Vær opmærksom på, at indikatorresultatet for Indikator Ib på landsplan skal fortolkes med varsomhed pga. af den lave samlede datakomplethed for indikatoren. På centerniveau i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) for Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus (Tabel 1.2 og Fig. 1.1a). Andelen af planlagte resektioner, der gennemføres, varierer fra 85% ved Odense Universitetshospital til 86% ved Aalborg Sygehus og 89% ved Rigshospitalet. Funnel plot viser, at Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus ligger over den vedtagne standard og inden for den øvre grænse for 95%CI for den vedtagne standard (Fig. 1.1b). Trend graf inkluderes ikke da data for behandlingsintention kun er tilgængelige fra og med 1. juli 2016 i henhold til DPCD-DNKK. Faglige kliniske kommentarer til Indikator Ib: Resultatet er meget tilfredsstillende for de to afdelinger, der har indberettet til databasen. Resultatet kan ikke vurderes for de to afdelinger med mange manglende indberetninger. Rigshospitalet oplyser at den manglende indberetning må tilskrives overgang til nyt IT-system. Faglig klinisk anbefaling til Indikator Ib: Da intention med en given behandling ikke indberettes til de centrale registre, er det fortsat nødvendigt med en manuel inddatering. Det er derfor vigtigt at de kirurgiske afdelinger fortsat indberetter til databasen. Der er løbende opdaterede mangellister tilgængelige i databasen. Da validiteten af databasen til både den løbende kvalitetssikring og forskning er afhængig af supplerende manuel inddatering bør det prioriteres i de deltagende afdelinger at få indberettet. 11/69

12 Indikator IIc. Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion. Tabel 1.3. Indikator IIc. Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion - Danmark og sygehusafdelinger, 2016/2017. Aktuelle år Std. 95% Tæller/ Uoplyst 1/ / Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Danmark Ja 128 / (44) 99 (96-100) Rigshospitalet, kirurgi Ja 42 / (56) 100 (92-100) Odense Universitetshospital, kirurgi Ja 60 / 61 0 (0) 98 (91-100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi 0 / 0 49 (100) Aalborg Sygehus, kirurgi Ja 26 / 26 0 (0) 100 (87-100) Figur 1.2a. Indikator IIc. Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion - Danmark og sygehusafdelinger, 2016/2017. Indikator IIc, 1/ / Danmark Rigshospitalet, kirurgi Odense Universitetshospital, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi pct. konfidensinterval Indikatorandel, pct. Landsgennemsnit Standard: = 95 pct. 12/69

13 Figur 1.2b. Indikator IIc. Funnel plot - Andel af patienter med R0+R1 resektion af alle patienter med gennemført resektion - Sygehusafdelinger, 2016/2017. Andel i pct Indikator IIc, 1/ / Antal forløb i nævner Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Standard:=95% Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi 95% KI 13/69

14 Klinisk epidemiologiske kommentarer til Indikator IIc: Datagrundlag for Indikator IIc: Den samlede nævnerpopulation for opgørelsen af Indikator IIc er 129 patientforløb, svarende til en samlet datakomplethed for Indikator IIc på 66% (Tabel 1.3). Bemærk, at det samlede patientgrundlag (nævnerpopulationen) for opgørelse er væsentligt mindre end i seneste årsrapport 2015/2016 (jf. Tabel 5.2 i Appendiks) pga. manglende klinisk indtastning i DPCD-DNKK af variablen for patologisk resektionsvurdering. De 103 uoplyste patientforløb er fordelt med 54 forløb ved Rigshospitalet og 49 forløb ved Aarhus Universitetshospital, og medfører n=0 i nævnerpopulationen for Aarhus Universitetshospital og dermed datakomplethed for opgørelse på 0%. Aarhus Universitetshospital indgår derfor ikke i opgørelsen eller i den videre kommentering. Ved Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus er datagrundlaget (nævnerpopulationen) for opgørelse af Indikator IIc i 2016/2017 som forventet, og tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse. Ved Rigshospitalet er datagrundlaget betydeligt lavere end forventet, jf. lav datakomplethed på 44%. Således skal resultatet for Rigshospitalet fortolkes med varsomhed Nævnerpopulationen for Indikator IIc udgøres af alle patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor og hvor der er en gyldig operationsdato. Patientens første operation inkluderes, hvis patienten er registreret med flere operationer. Der er vedtaget en standard for Indikator IIc på 95%, dvs. at andelen af patienter, der får en R0+R1 resektion ud af alle patienter med en gennemført resektion, bør være mindst 95%. På landsplan i 2016/2017 er standarden for Indikator IIc opfyldt (Ja) med en andel på 99%, 95%CI (96%-100%) (Tabel 1.3). Andelen af patienter, som får en R0+R1 resektion, er således efter overgang til DNKK model på samme høje niveau som i tidligere opgørelser baseret på DPCD indtastningsdatabasen (jf. Tabel 5.2 i Appendiks). Vær opmærksom på, at indikatorresultatet for Indikator IIc på landsplan skal fortolkes med varsomhed pga. af den lave samlede datakomplethed for indikatoren. På centerniveau i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) for Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus (Tabel 1.3 og Fig. 1.2a). Andelen af patienter, som får en R0+R1 resektion, varierer fra 98% ved Odense Universitetshospital til 100% ved Aalborg Sygehus og Rigshospitalet. Funnel plot viser, at Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus ligger over den vedtagne standard og over eller på den øvre grænse for 95%CI for den vedtagne standard (Fig. 1.2b). Trend graf inkluderes ikke da data for patologisk resektionsvurdering kun er tilgængelige fra og med 1. juli 2016 i henhold til DPCD-DNKK. Faglige kliniske kommentarer til Indikator IIc: Resultatet er meget tilfredsstillende for de to afdelinger, der har indberettet til databasen. Resultatet kan ikke vurderes for de to afdelinger med mange manglende indberetninger. Rigshospitalet oplyser at den manglende indberetning må tilskrives overgang til nyt IT-system. Faglig klinisk anbefaling til Indikator IIc: Databasen benytter allerede tilgængelige oplysninger fra Patobank omkring resektioner. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre radikaliteten af en resektion maskinelt ud fra oplysninger fra Patobank. Ligeledes kodes ikke altid fuldt TNstadium af patologerne. Det er derfor vigtigt at de kirurgiske afdelinger fortsat indberetter til databasen. Der er løbende opdaterede mangellister tilgængelige i databasen. Da validiteten af databasen til både den løbende kvalitetssikring og forskning er afhængig af supplerende manuel inddatering bør det prioriteres i de deltagende afdelinger at få indberettet. 14/69

15 Indikator IIIa. Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor. Tabel 1.4. Indikator IIIa. Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden Aktuelle år Tidligere år Std. 95% Tæller/ Uoplyst 1/ / Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Andel Andel Danmark Ja 229 / (0) 99 (96-100) Rigshospitalet, kirurgi Ja 95 / 96 0 (0) 99 (94-100) Odense Universitetshospital, kirurgi Ja 61 / 61 0 (0) 100 (94-100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi Ja 49 / 49 0 (0) 100 (93-100) Aalborg Sygehus, kirurgi Nej 24 / 26 0 (0) 92 (75-99) Figur 1.3a. Indikator IIIa. Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden 2016/2017. Indikator IIIa, 1/ / Danmark Rigshospitalet, kirurgi Odense Universitetshospital, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi pct. konfidensinterval Indikatorandel, pct. Landsgennemsnit Standard: = 95 pct. 15/69

16 Figur 1.3b. Indikator IIIa. Funnel plot - Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor - Sygehusafdelinger, operationsperioden 2016/2017. Andel i pct Indikator IIIa, 1/ / Antal forløb i nævner Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Standard:=95% Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi 95% KI 16/69

17 Figur 1.3c. Indikator IIIa. Andel af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger Indikator IIIa, årlig trend Andel i pct Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Landsgennemsnit Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi Standard: = 95 pct. Note til Fig. 1.3c: X-aksen angiver tidspunktet for operation: 2011/2012 (operationer udført i perioden 1. juli juni 2012), 2012/2013 (operationer udført i perioden 1. juli juni 2013) og 2016/2017 (operationer udført i perioden 1. juli juni 2017). 17/69

18 Klinisk epidemiologiske kommentarer til Indikator IIIa: Nævnerpopulationen udgøres af alle patientforløb, hvor der er foretaget resektion af tumor og hvor der er en gyldig operationsdato. Patientens første operation inkluderes. Den samlede nævnerpopulation for opgørelse af Indikator IIIa er 232 patientforløb, og datakompletheden for opgørelse af Indikator IIIa er 100% (Tabel 1.6). Der er vedtaget en standard for Indikator IIIa på 95%, dvs. at andelen af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor bør være mindst 95%. På landsplan i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) med en andel på 99%, 95%CI (96%-100%) (Tabel 1.4 og Fig. 1.3a). Over den seneste treårs periode har andelen af patienter, som er i live 30 dage efter resektion været høj på 97% eller 99% (Tabel 1.4). På centerniveau i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) for Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital, mens Aalborg Sygehus ikke opfylder den vedtagne standard (Nej) med en andel på 92%, 95%CI (75%-99%). Andelen af patienter i live 30 dage efter resektion af tumor varierer fra 92%, 95%CI (75%-99%) ved Aalborg Sygehus til 100% ved Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital opfylder den vedtagne standard over den seneste treårige periode (Tabel 1.4 og Fig. 1.3c). Funnel plot viser, at tre centre ligger over den vedtagne standard og over øvre grænse for 95%CI for den vedtagne standard. Aalborg Sygehus ligger under den vedtagne standard men inden for nedre grænse for 95%CI for den vedtagne standard (Fig. 1.3b). Trendgrafen for udvikling over tid i 30-dages overlevelse viser en generelt høj 30-dages overlevelse, svarende til at Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital opfylder den vedtagne standard på 95% over næsten hele perioden fra Aalborg Sygehus oplever fald i 30-dages overlevelse i 2014/2015 og 2016/2017, hvor den vedtagne standard på 95% ikke er opfyldt (Fig. 1.3c). Datagrundlaget (nævnerpopulationen) på centerniveau for opgørelse af Indikator IIIa i 2016/2017 er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse. Datakompletheden for operationer udført i perioden 2016/2017 er høj (100%) for alle fire centre. Bemærk: Der er ikke taget højde for tumorlokalisation eller resektionstype. På sigt kan det være relevant at stratificere herfor i relation til 30-dages overlevelse. Faglige kliniske kommentarer til Indikator IIIa: Resultatet er tilfredsstillende. Overgangen til DNKK modellen har sikret et bedre overblik over antallet af resektioner trods manglende klinisk indberetning. Det skal dog bemærkes, at DNKK modellen ikke fuldstændig kan ekskludere distale kolangiokarcinomer, ligesom der er bemærket forekomst af neuroendokrine tumores. Disse patienter bliver ekskluderet i forbindelse med den kliniske validering af data. For afdelinger uden manuel validering vil der derfor være en risiko for et for højt antal resektioner sammenholdt med de øvrige afdelinger. Det er derfor fortsat vigtigt med en klinisk validering af data. Faglig klinisk anbefaling til Indikator IIIa: Styregruppen anbefaler en uændret monitorering. Da validiteten af databasen til både den løbende kvalitetssikring og forskning er afhængig af supplerende manuel inddatering bør det prioriteres i de deltagende afdelinger at få indberettet. 18/69

19 Indikator IIIb. Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor. Tabel 1.5. Indikator IIIb. Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden Aktuelle år Tidligere år Std. 70% Tæller/ Uoplyst 1/ / Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Andel Andel Danmark Ja 170 / (0) 74 (68-79) Rigshospitalet, kirurgi Ja 90 / (0) 74 (66-82) Odense Universitetshospital, kirurgi Ja 44 / 55 0 (0) 80 (67-90) Aarhus Universitetshospital, kirurgi Nej 19 / 30 0 (0) 63 (44-80) Aalborg Sygehus, kirurgi Ja 17 / 24 0 (0) 71 (49-87) Bemærk: Aktuelle år og Tidligere år angiver perioden hvor resektioner, som inkluderes i opgørelsen af etårs overlevelse finder sted. Opgørelse af etårs overlevelse kræver mindst 1 års follow-up per patient efter operation. Figur 1.4a. Indikator IIIb. Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden 2015/2016. Indikator IIIb, 1/ / Danmark Rigshospitalet, kirurgi Odense Universitetshospital, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi pct. konfidensinterval Indikatorandel, pct. Landsgennemsnit Standard: = 70 pct. Bemærk: 1. juli juni 2016 = perioden for resektioner for opgørelse af 1 års overlevelse i relation til opgørelsesperioden for nærværende årsrapport: 1. juli juni /69

20 Figur 1.4b. Indikator IIIb. Funnel plot - Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor - Sygehusafdelinger, operationsperioden 2015/2016. Andel i pct Indikator IIIb, 1/ / Antal forløb i nævner Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Standard:=70% Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi 95% KI 20/69

21 Figur 1.4c. Indikator IIIb. Andel af patienter i live 1 år efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden Indikator IIIb, årlig trend Andel i pct Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Landsgennemsnit Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi Standard: = 70 pct. Note til Fig. 1.4c: X-aksen angiver tidspunktet for operation: 2011/2012 (operationer udført i perioden 1. juli juni 2012) og 2012/2013 (operationer udført i perioden 1. juli juni 2013), etc. 21/69

22 Klinisk epidemiologiske kommentarer til Indikator IIIb: Nævnerpopulationen udgøres af alle patientforløb, hvor der er foretaget en resektion, og hvor der er en gyldig operationsdato. Patientens første operation inkluderes. Den samlede nævnerpopulation for opgørelse af indikator IIIb er 230 patientforløb, og datakompletheden for indikator IIIb er 100% (Tabel 1.5). Der er vedtaget en standard for Indikator IIIb på 70%, dvs. at andelen af patienter i live et år efter resektion af tumor skal være på mindst 70%. På landsplan i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) med en andel på 74%, 95%CI (68%-79%). Over den seneste treårs opgørelsesperiode har etårs overlevelsen efter resektion været svagt stigende (Tabel 1.5). På centerniveau i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) for Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus, mens Aarhus Universitetshospital ikke opfylder den vedtagne standard (Nej) med en andel på 63%, 95%CI (44%-80%). Andelen af patienter i live 1 år efter resektion varierer fra 63%, 95%CI (44%-80%) ved Aarhus Universitetshospital til 80%, 95%CI (67%-90%) ved Odense Universitetshospital for operationer, der er udført i 2015/2016 (Tabel 1.5 og Fig. 1.4a). Over den seneste treårs opgørelsesperiode har etårs overlevelsen været varierende for alle fire centre (Tabel 1.5). Rigshospitalet og Odense Universitetshospital har oplevet svag stigning i overlevelsen, mens Aalborg Sygehus og Aarhus Universitetshospital har oplevet en faldende tendens (Tabel 1.5 og Fig. 1.4c). Funnel plot viser, at tre centre ligger over og et center under den vedtagne standard. Alle centre ligger inden for 95%CI for standarden (Fig. 1.4b). Trendgrafen for udvikling over tid for etårs overlevelse efter resektion viser variation for alle centre med fald og stigning, der afløser hinanden i operationsperioden 2011 til Rigshospitalet og Odense Universitetshospital opfylder den vedtagne standard på 70% over hele operationsperioden, mens Aarhus Universitetshospital ikke opfylder standarden for operationer udført i 2012/2013 og 2015/2016 og Aalborg Sygehus ikke i 2011/2012 og 2012/2013 (Fig. 1.4c). Datagrundlaget (nævnerpopulationen) på centerniveau for opgørelse af Indikator IIIb i 2016/2017 er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse. Datakompletheden for operationer udført i 2015/2016 er på 100% for alle centre. Bemærk: Der er i analysen ikke taget højde for tumorlokalisation. I Appendiks ses en supplerende Kaplan-Meier overlevelseskurve for overlevelsen i de første seks år efter resektion, stratificeret for udgangspunkt for tumor: Pancreas, Papil og Duodenum (Fig. 5.6). Faglige kliniske kommentarer til Indikator IIIb: Da der i tidligere årsrapporter har været en minimal forekomst af R2-resektioner er indikatoren tilpasset til mulighederne i DNKK modellen. Ved at medtage alle resektioner er det muligt også at inkludere patienter, hvor der ikke foreligger fuld klinisk validering af resektionsstatus. Resultatet er overordnet tilfredsstillende. Århus ligger i aktuelle periode under standarden i absolutte tal, men ligger indenfor standarden i konfidensintervallet. Det skal bemærkes, at der er forskel afdelingerne imellem med hensyn til tumor-stadiet af de opererede patienter (se Appendiks). Der er ligeledes en forskel i fordelingen mellem udgangspunkt for tumor mellem afdelingerne. Overlevelse er tæt knyttet til både udgangspunkt og tumorstadium. Direkte sammenligning af resultaterne mellem afdelinger er derfor vanskeligt. Der henvises derfor til de justerede overlevelsesopgørelser i appendix, hvor der tages højde for udgangspunkt for tumor og tumor stadium. Overgangen til DNKK modellen har sikret et bedre overblik over antallet af resektioner trods manglende klinisk indberetning. Det skal dog bemærkes, at DNKK modellen ikke fuldstændig kan ekskludere distale kolangiokarcinomer, ligesom der er bemærket forekomst af neuroendokrine tumores. Disse patienter bliver ekskluderet i forbindelse med den kliniske validering af data. For afdelinger uden manuel validering vil der derfor være en risiko for et for højt antal resektioner sammenholdt med de øvrige afdelinger. Det er derfor fortsat vigtigt med en klinisk validering af data. 22/69

23 Faglig klinisk anbefaling til Indikator IIIb: Styregruppen anbefaler en uændret monitorering. 23/69

24 Indikator IIIc. Andel af patienter i live 3 år efter resektion af tumor. Tabel 1.6. Indikator IIIc. Andel af patienter i live 3 år efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden Aktuelle år Tidligere år Std. 30% Tæller/ Uoplyst 1/ / Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Andel Andel Danmark Ja 84 / (0) 38 (32-45) Rigshospitalet, kirurgi Ja 44 / (0) 38 (29-47) Odense Universitetshospital, kirurgi Ja 18 / 53 0 (0) 34 (22-48) Aarhus Universitetshospital, kirurgi Ja 9 / 27 0 (0) 33 (17-54) Aalborg Sygehus, kirurgi Ja 13 / 23 0 (0) 57 (34-77) Bemærk: Aktuelle år og Tidligere år angiver perioden hvor resektioner, som inkluderes i opgørelsen af treårs overlevelse finder sted. Opgørelse af treårs overlevelse kræver mindst 3 års follow-up per patient efter operation. Figur 1.5a. Indikator IIIc. Andel af patienter i live 3 år efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden 2013/2014. Indikator IIIc, 1/ / Danmark Rigshospitalet, kirurgi Odense Universitetshospital, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi pct. konfidensinterval Indikatorandel, pct. Landsgennemsnit Standard: = 30 pct. Bemærk: 1. juli juni 2014 = periode for resektioner for opgørelse af tre års overlevelse i relation til opgørelsesperioden for nærværende årsrapport: 1. juli juni /69

25 Figur 1.5b. Indikator IIIc. Funnel plot - Andel af patienter i live 3 år efter resektion af tumor - Sygehusafdelinger, operationsperioden 2013/2014. Indikator IIIc, 1/ / Andel i pct Antal forløb i nævner Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Standard:=30% Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi 95% KI 25/69

26 Figur 1.5c. Indikator IIIc. Andel af patienter i live 3 år efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden Indikator IIIc, årlig trend Andel i pct Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Landsgennemsnit Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi Standard: = 30 pct. Note til Fig. 1.5c: X-aksen angiver tidspunktet for operation: 2011/2012 (operationer udført i perioden 1. juli juni 2012) og 2012/2013 (operationer udført i perioden 1. juli juni 2013), etc. 26/69

27 Klinisk epidemiologiske kommentarer til Indikator IIIc: Nævnerpopulationen udgøres af alle patientforløb, hvor operationstypen er resektion, og hvor der er en gyldig operationsdato. Patientens første operation inkluderes. Den samlede nævnerpopulation for opgørelse af indikator IIIc er 220 patientforløb, og datakompletheden for indikator IIIc er 100% (Tabel 1.6). Der er vedtaget en standard for Indikator IIIb på 20%, dvs. at andelen af patienter i live 3 år efter resektion af tumor skal være på mindst 20%. På landsplan i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) med et indikatorresultat på 38%, 95%CI (32%-45%) (Tabel 1.6). På centerniveau i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) for alle fire centre. Andelen af patienter i live 3 år efter resektion af tumor varierer fra 33%, 95%CI (17%-54%) ved Aarhus Universitetshospital til 57%, 95%CI (34%-77%) ved Aalborg Sygehus for operationer, der er udført i 2013/2014 (Tabel 1.6 og Fig. 1.5a). Over den seneste treårige opgørelsesperiode har treårs overlevelsen været varierende for tre ud af fire centre med stigning og derefter fald (Tabel 1.6). Aalborg Sygehus har haft en stigende treårs overlevelse over hele perioden for operationer udført i 2011/2012, 2012/2013 til 2013/2014 (Tabel 1.6 og Fig. 1.5c). Funnel plot viser, at alle fire centre ligger over den vedtagne standard og inden for eller over øvre grænse for 95%CI for denne (Fig. 1.5b). Trendgrafen for udvikling over tid for treårs overlevelse for operationer udført i 2011 til 2014 viser variation med stigning og fald for tre ud af fire centre. Ved Aalborg Sygehus har treårs overlevelsen været stigende over den seneste treårige periode. Alle centre opfylder den vedtagne standard for treårs overlevelse på mindst 30% i hele perioden (Fig. 1.5c). Datagrundlaget (nævnerpopulationen) på centerniveau for opgørelse af Indikator IIIc i 2016/2017 er tilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse. Datakompletheden for operationer udført i perioden 2013/2014 er 100% for alle centre. Bemærk: Der er i analysen ikke taget højde for tumorlokalisation. I Appendiks ses en supplerende Kaplan-Meier overlevelseskurve for overlevelsen i de første seks år efter resektion, stratificeret for udgangspunkt for tumor: Pancreas, Papil og Duodenum (Fig. 5.6). Faglige kliniske kommentarer til Indikator IIIc: Da der i tidligere årsrapporter har været en minimal forekomst af R2-resektioner er indikatoren tilpasset til mulighederne i DNKK modellen. Ved at medtage alle resektioner er det muligt også at inkludere patienter, hvor der ikke foreligger fuld klinisk validering af resektionsstatus. Resultatet er tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at der er forskel afdelingerne imellem med hensyn til tumor-stadiet af de opererede patienter (se Appendiks). Der er ligeledes en forskel i fordelingen mellem udgangspunkt for tumor mellem afdelingerne. Overlevelse er tæt knyttet til både udgangspunkt og tumorstadium. Direkte sammenligning af resultaterne mellem afdelinger er derfor vanskeligt. Der henvises derfor til de justerede overlevelsesopgørelser i appendix, hvor der tages højde for udgangspunkt for tumor og tumor stadium. Overgangen til DNKK modellen har sikret et bedre overblik over antallet af resektioner trods manglende klinisk indberetning. Det skal dog bemærkes, at DNKK modellen ikke fuldstændig kan ekskludere distale kolangiokarcinomer, ligesom der er bemærket forekomst af neuroendokrine tumores. Disse patienter bliver ekskluderet i forbindelse med den kliniske validering af data. For afdelinger uden manuel validering vil der derfor være en risiko for et for højt antal resektioner sammenholdt med de øvrige afdelinger. Det er derfor fortsat vigtigt med en klinisk validering af data. Anbefaling til Indikator IIIc: Styregruppen anbefaler en uændret monitorering. 27/69

28 Indikator IIId. Andel af patienter i live 5 år efter resektion af tumor. Tabel 1.7. Indikator IIId. Andel af patienter i live 5 år efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden 2011/2012. Aktuelle år Std. 15% Tæller/ Uoplyst 1/ / Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Danmark Ja 35 / (0) 24 (17-32) Rigshospitalet, kirurgi Ja 20 / 89 0 (0) 22 (14-33) Odense Universitetshospital, kirurgi Ja 8 / 32 0 (0) 25 (11-43) Aarhus Universitetshospital, kirurgi Ja 3 / 8 0 (0) 38 (9-76) Aalborg Sygehus, kirurgi Ja 4 / 16 0 (0) 25 (7-52) Bemærk: Aktuelle år angiver perioden hvor resektioner, som inkluderes i opgørelsen af femårs overlevelse finder sted. Opgørelse af femårs overlevelse kræver mindst 5 års follow-up per patient efter operation. Figur 1.6a. Indikator IIId. Andel af patienter i live 5 år efter Resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, operationsperioden 2011/2012. Indikator IIId, 1/ / Danmark Rigshospitalet, kirurgi Odense Universitetshospital, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi pct. konfidensinterval Indikatorandel, pct. Landsgennemsnit Standard: = 15 pct. Bemærk: 1. juli juni 2012 = periode for resektioner for opgørelse af femårs overlevelse i relation til opgørelsesperioden for nærværende årsrapport: 1. juli juni /69

29 Figur 1.6b. Indikator IIId. Funnel plot - Andel af patienter i live 5 år efter resektion af tumor - Sygehusafdelinger, operationsperioden 2011/2012. Indikator IIId, 1/ / Andel i pct Antal forløb i nævner Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Standard:=15% Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi 95% KI 29/69

30 Klinisk epidemiologiske kommentarer til Indikator IIId: Nævnerpopulationen udgøres af alle patientforløb, hvor operationstypen er resektion, og hvor der er en gyldig operationsdato. Patientens første operation inkluderes. Den samlede nævnerpopulation for opgørelse af indikator IIId er 145 patientforløb, og datakompletheden for indikator IIId er 100% (Tabel 1.7). Der er vedtaget en standard for Indikator IIIb på 15%, dvs. at andelen af patienter i live 5 år efter resektion af tumor skal være på mindst 15%. På landsplan i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) med et indikatorresultat på 24%, 95%CI (17%-32%) (Tabel 1.7). På centerniveau i 2016/2017 er standarden opfyldt (Ja) for alle fire centre, men resultatet for Aarhus Universitetshospital er behæftet med meget stor statistisk usikkerhed pga. den meget lave nævnerpopulation (n=8). Resultatet for Aarhus kommenteres derfor ikke yderligere. Også resultatet for Aalborg Sygehus bør fortolkes med varsomhed på grund af den lave nævnerpopulation (n=16) og deraf følgende betydelige statistiske usikkerhed på estimatet. Andelen af patienter i live 5 år efter resektion af tumor varierer fra 22%, 95%CI (14%-33%) ved Rigshospitalet til 25%, 95%CI (11%-43%) ved Odense Universitetshospital og 25%, 95%CI (7%-52%) ved Aalborg Sygehus (Tabel 1.7 og Fig. 1.6a). Funnel plot viser, at alle fire centre ligger over den vedtagne standard og inden for øvre grænse for 95%CI for denne (Fig. 1.6b). Datagrundlaget (nævnerpopulationen) på centerniveau for opgørelse af Indikator IIId i 2016/2017 er betydeligt lavere end forventet, og for Aarhus Universitetshospital utilstrækkeligt til meningsfuld opgørelse (n=8). Ved Aalborg Sygehus er datagrundlaget ligeledes lavt (n=16), og estimatet bør fortolkes med varsomhed. Datakompletheden på centerniveau for operationer udført i perioden 2011/2012 er 100% for alle centre. Bemærk: Der er i analysen ikke taget højde for tumorlokalisation. I Appendiks ses en supplerende Kaplan-Meier overlevelseskurve for overlevelsen i de første seks år efter resektion, stratificeret for udgangspunkt for tumor: Pancreas, Papil og Duodenum (Fig. 5.6). Faglige kliniske kommentarer til Indikator IIId: Da der i tidligere årsrapporter har været en minimal forekomst af R2-resektioner er indikatoren tilpasset til mulighederne i DNKK modellen. Ved at medtage alle resektioner er det muligt også at inkludere patienter, hvor der ikke foreligger fuld klinisk validering af resektionsstatus. Det er første opgørelse af 5 års overlevelse i databasen. For flere afdelinger er antallet af resektioner for få til meningsfuld vurdering. Data fra Århus kan være for lave i forhold til faktiske forhold. Dette skyldes skiftende sygehus og afdelingskoder i perioden. Der arbejdes på at få dette justeret i DNKK modellen. Det samlede landsresultat er fuldt tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at der er forskel afdelingerne imellem med hensyn til tumor-stadiet af de opererede patienter (se Appendiks). Der er ligeledes en forskel i fordelingen mellem udgangspunkt for tumor mellem afdelingerne. Overlevelse er tæt knyttet til både udgangspunkt og tumorstadium. Direkte sammenligning af resultaterne mellem afdelinger er derfor vanskeligt. Der henvises derfor til de justerede overlevelsesopgørelser i appendix, hvor der tages højde for udgangspunkt for tumor og tumor stadium. Overgangen til DNKK modellen har sikret et bedre overblik over antallet af resektioner trods manglende klinisk indberetning. Det skal dog bemærkes, at DNKK modellen ikke fuldstændig kan ekskludere distale kolangiokarcinomer, ligesom der er bemærket forekomst af neuroendokrine tumores. Disse patienter bliver ekskluderet i forbindelse med den kliniske validering af data. For afdelinger uden manuel validering vil der derfor være en risiko for et for højt antal resektioner sammenholdt med de øvrige afdelinger. Det er derfor fortsat vigtigt med en klinisk validering af data. Anbefaling til Indikator IIId: Styregruppen anbefaler en uændret monitorering. 30/69

31 II. Beskrivelse af sygdomsområdet Databasen dækker aktuelt de pankreatikoduodenale adenokarcinomer (PA) samt duodenale og periampullære adenokarcinomer. Cancer pancreatis (CP) udgør den største gruppe. Der skønnes at findes 900 nye tilfælde af CP i Danmark om året, men der mangler nøjagtige data herfor. PA er en alvorlig sygdom, hvor prævalensen næsten svarer til incidensen. Resultatet af en pilotserie i DPCD har vist en samlet 5-års overlevelse for patienter med CP på 5%. Den eneste kurative mulighed er resektion af tumor. Resultater fra samme pilotserie viste en 5-årsoverlevelse efter resektion på 26%. Desværre giver CP ofte vage og sene symptomer, hvorfor kun omkring 20-30% af patienterne kan tilbydes operation og resektion. Udredning og stillingtagen til behandling er en højt specialiseret opgave, som kun varetages på de 4 universitetshospitaler. Avanceret udredning, ekstensiv kirurgi og onkologisk behandling kræver multidisciplinære teams samt specialuddannet personale. Der er i de senere år sket en udvikling inden for den kirurgiske behandling, således at langt flere patienter med lokalt avanceret sygdom kan tilbydes operation. Såfremt sygdommen ved diagnosetidspunktet er for avanceret til resektion, vil der ofte være mulighed for onkologisk palliativ behandling. Den mediane overlevelse ved pallierende onkologisk behandling ligger på ca. 6 måneder ved metastaserende sygdom og 10 måneder ved ikke metastaserende sygdom. Desværre er mange patienter allerede i så dårlig almen tilstand ved diagnosen, at der kun kan tilbydes understøttende behandling. Den mediane overlevelse for disse patienter er 2 måneder. CP er således en svært alvorlig og omkostningstung sygdom. DPCD er oprettet med det formål at fremme og sikre en ensartet og evidensbaseret udredning og behandling af patienter med PA i Danmark. Resultaterne fra databasen skal sikre, at behandlingsresultater i Danmark ligger på højde med internationale resultater. 31/69

32 III. Datagrundlag og metode Population DPCD dækker de pankreatikodoudenale adenokarcinomer (PA). Dette har hidtil været verificeret ud fra oplysninger fra Patologiregisteret. Efter overgang til DNKK model omfatter DPCD-DNKK populationen alle patienter med en LPRregistrering af kræft i tolvfingertarm eller bugspytkirtel, svarende til følgende ICD10 diagnosekoder: DC25.0 (Neoplasma malignum capitis pancreatic) DC25.1 (Neoplasma malignum corporis pancreatic) DC25.2 (Neoplasma malignum caudae pancreatic) DC25.3 (Neoplasma malignum ductus pancreatici) DC25.7 (Kræft i andre dele af bugspytkirtlen) DC25.8 (Neoplasma malignum pancreatis overgribende flere regioner) DC25.9 (Neoplasma malignum pancreatis uden specifikation) DC24.1 (Neoplasma malignum papillae Vateri) DC17.0 (Neoplasma malignum duodeni) Indberettende enheder Behandling af pancreas cancer er jf. specialeplanen koncentreret på fire kirurgiske og syv onkologiske afdelinger i Danmark. Disse afdelinger er omfattet af indberetningspligten vedrørende kliniske forhold og behandling af patienter med pancreas-, papil- og duodenal cancer til Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD-DNKK). De behandlingsansvarlige og indberettende afdelinger er listet i Tabel 3.1. Tabel 3.1. Indberettende enheder Rapportnavn Type Sygehus Afdeling Afdelingskode a Region Rigshospitalet, kirurgi kirurgi Rigshospitalet Rigshospitalet, Kirurgisk Hovedstaden Gastroenterologisk Klinik, C Herlev Hospital, onkologi Herlev Hospital Onkologisk overafd. R Hovedstaden onkologi Hillerød Hospital, onkologi Hospitalerne i HI Onkologisk & Palliativ Hovedstaden onkologi Nordsjælland Oafd Næstved Sygehus, onkologi. Afsluttes per onkologi Region Sjællands Sygehusvæsen NAE Onkologi-Hæmatologi 3800N8 Sjælland Sjællands Universitetshospital, Roskilde, onkologi. Oprettes per Odense Universitetshospital, onkologi Odense Universitetshospital, kirurgi Regionshospitalet Herning, onkologi Århus Sygehus, onkologi onkologi onkologi kirurgi Region Sjællands Sygehusvæsen OUH Odense Universitetshospital OUH Odense Universitetshospital ROS Klin Onkologi 3800A9* Sjælland Onkologisk afd. R, Odense Universitetshospital Kirurgisk afd. A, Odense Universitetshospital Syddanmark Syddanmark onkologi Regionshospitalet Onkologisk afd., Herning Midtjylland Herning onkologi Århus Sygehus Onkologisk Overafd. D Midtjylland Århus Sygehus, kirurgi kirurgi Århus Sygehus Kir. Gastroenterologisk Midtjylland Overafd. L Aalborg Sygehus, kirurgi Aalborg Sygehus Alb Kir Gastro. Område Nordjylland kirurgi Aalborg Sygehus, onkologi onkologi Aalborg Sygehus Alb Onkologisk Område Nordjylland 32/69

33 Datagrundlag Den aktuelle årsrapport dækker perioden 1. juli juni 2017, men omfatter data fra og med d. 1. juli 2011 til 30. juni Data til årsrapporten er udtrukket pr. 4. september 2017, og de kliniske afdelinger har således haft mulighed for indberetning og validering af data frem til og med 3. september I alt 6650 unikke CPR-numre er inkluderet i databasen baseret på forløbsstartsdato, per frysningsdato 4. september I analysedata indgår 6548 unikke CPR-numre. Nogle af CPR-numrene er ikke inkluderede i opgørelser af indikatorer. Det kan enten skyldes at vedkommende ikke har været eksponeret for den behandling, indikatoren vedrører, eller at observationen har fundet sted udenfor opgørelsesperioden. Validering og indberetning til DPCD-DNKK Afdelingerne indberetter til DPCD-DNKK via det webbaserede inddateringssystem TOPICA. Inddatering af data foregår over Sundhedsdatanettet til server hos DXC Technology (tidligere CSC Scandihealth A/S) i Århus, hvorfra data bliver repliceret hver nat til server i Region Syddanmark (hos Afdeling for IT og Datamanagement (RKKP), Odense Universitetshospital). Patienterne oprettes automatisk i databasen i henhold til DNKK algoritmen, hvor det afgørende kriterie for at blive inkluderet i databasen er en ICD10 diagnosekode, som er forenelig med kræft i tolvfingertarm eller bugspytkirtel. Kirurger og onkologer validerer herefter retrospektivt hvert enkelt patientforløb, svarende til formularer for udredning, MDT konference (Multidisciplinær Team Konference) og kirurgisk og onkologisk behandling. Gennem rapporter i DPCD-DNKK TOPICA holdes overblik over manglende valideringer af patientforløb/formularer, ligesom der er indbygget regler til sikring af datavaliditeten i DPCD-TOPICA. Registreringskomplethed I oktober 2014 publicerede Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) et notat med retningslinjer for standardiseret opgørelse af registreringskomplethed (dækningsgrad) og overensstemmelsesgrad for de kliniske kvalitetsdatabaser. Retningslinjerne er gældende for årsrapporter, der udgives efter marts Efter overgang til DNKK model, hvor data indhentes direkte fra de patientadministrative systemer, er opgørelse af registreringskomplethed for DPCD under anvendelse af en ekstern reference population i Landspatientregisteret (LPR) overflødiggjort, jf. at alle patienter, som identificeres i henhold til DNKK algoritmen i LPR og Patologiregisteret nu automatisk inkluderes i databasen. Således er registreringskomplethed ikke opgjort i aktuelle DPCD Årsrapport 2016/2017. Analysemetoder og statistisk software Alle analyser i nærværende årsrapport er udarbejdet i Stata 14. Binomial eksakt 95% konfidensinterval beregnes for indikatorandele. Indikatoropgørelserne i denne årsrapport består i rå, ikke-justerede estimater. Justerede mortalitetsanalyser i Appendiks foretages ved hjælp af multivariabel Cox regression. Justeret mortalitetsanalyse i Appendiks - confoundere Der justeres for følgende variable som confoundere i den multivariable statistiske model: Køn, alder ved forløbsstart (<70 år/>=70 år), Charlson Komorbiditet ved forløbsstart (0, 1-2, >=3 point), T-stadie (1, 2, 3, 4, missing) og periode for resektion ( vs ). 33/69

34 IV. Styregruppens medlemmer DPCD s styregruppe består af repræsentanter fra de behandlende centre, repræsentanter fra de relevante specialeselskaber samt repræsentanter fra Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik (RKKP), Afdeling for IT og Datamanagement (RKKP) og Afdeling for Klinisk Support (RKKP) og Danske Regioner. Styregruppens aktuelle sammensætning (per november 2016): Kirurgi: Udpeget af Dansk Kirurgisk Selskab Carsten Palnæs Hansen, Overlæge, dr.med. Michael Bau Mortensen, Prof., overlæge, dr.med. Frank Viborg Mortensen, Prof., overlæge, dr.med. Mogens Sall, Overlæge H:S Rigshospitalet - Kirurgisk klinik C Odense Universitetshospital - Kirurgisk afd. A Aarhus Sygehus - Kirurgisk afd. L Aalborg Sygehus Syd - Kirurgisk afd. A Onkologi: Udpeget af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Morten Ladekarl, Overlæge, dr.med. Per Pfeiffer, Forskningsprofessor, overlæge. Formand for DPCD og DPCG. Benny Vittrup, Overlæge Mette Yilmaz, Overlæge Aarhus Universitetshospital - Onkologisk afd. D Odense Universitetshospital - Onkologisk afd. R Herlev Hospital - Onkologisk afd. R Aalborg Sygehus Syd - Onkologisk afd. Radiologi: Udpeget af Dansk Radiologisk Selskab Eva Fallentin, Overlæge Lars Peter Larsen, Overlæge Rigshospitalet, Radiologisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Radiologisk Afd. Patologi: Udpeget af Dansk Patologiselskab Sönke Detlefsen, Overlæge Jane Preuss Hasselby, Overlæge Stephen Hamilton Dutoit, Overlæge Mogens Vyberg, Klinisk prof., Overlæge Odense Universitetshospital - Patologisk Institut Rigshospitalet - Patologiafdelingen Aarhus Universitetshospital - Patologisk Institut Aalborg Sygehus Nord - Patologisk Institut Øvrige medlemmer af DPCD styregruppen: Mads Haugaard, Afdelingsleder Mette Skovmand, Specialkonsulent Claus Fristrup, Overlæge, ph.d., DPCD projektleder Henriette Engberg, Epidemiolog Repræsentant for Region Syddanmark som dataansvarlig myndighed Repræsentant for Region Syddanmark som dataansvarlig myndighed Repræsentant for Dansk Pancreas Cancer Gruppe Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik, RKKP. Øvrige personer tilknyttet DPCD fra RKKP, uden medlemskab af DPCD styregruppen: Tea Naamansen Nikolov, Datamanager (barsel til marts 2018) Anne-Kirstine Dyrvig, Datamanager (barselsvikar) Annette Ingeman, RKKP Kontaktperson Afdeling for IT og Datamanagement, RKKP. Afdeling for IT og Datamanagement, RKKP. Afdeling for Klinisk Koordination, RKKP. 34/69

35 V. Appendiks Appendiks indeholder en række supplerende opgørelser og analyser i relation til de afrapporterede kvalitetsindikatorer for DPCD. Alle opgørelser i Appendiks er udarbejdet af Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik, (RKKP), ved Odense Universitetshospital. Aldersfordeling Fig Aldersfordelingen for patienter med forløbsstart i henhold til DNKK i perioden (N=1029). 100 Alder ved forløbsstart 80 Antal patienter N = 1029 patientforløb i perioden Fig. 5.1: Alder ved forløbsstart i henhold til DNKK algoritmen. Bemærk at der i alt var n=1032 patienter med forløbsstart i perioden i henhold til DNKK algoritmen for DPCD. I alt tre patienter ekskluderes fra opgørelsen pga. alder <30 år. Datagrundlaget for Fig. 5.1 udgøres således af n=1029 patienter. Alder ved forløbsstart (Range (min-max)): år Gennemsnitsalder ved forløbsstart: 70,6 år Median alder ved forløbsstart: 72 år 35/69

36 Supplerende opgørelser til Indikator Ib Tabel 5.1. Andel af patienter, hvor planlagt resektion af tumor blev gennemført - Danmark og sygehusafdelinger, Aktuelle år Tidligere år Std. 80% Tæller/ Uoplyst 1/ / Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Andel Andel Danmark Ja 219 / (0) 83 (78-87) Rigshospitalet, kirurgi Ja 112 / (0) 80 (72-86) Odense Universitetshospital, kirurgi Ja 55 / 63 0 (0) 87 (77-94) Aarhus Universitetshospital, kirurgi Ja 29 / 29 0 (0) 100 (88-100) Aalborg Sygehus, kirurgi Nej 23 / 32 0 (0) 72 (53-86) BEMÆRK: Tabel 5.1 er en kopi af Tabel 1.2 fra DPCD Årsrapport 2015/2016, som er baseret på den tidligere DPCD indtastningsdatabase. Tabellen er inkluderet i Appendiks til sammenligning med opgørelsen for aktuelle årsrapportperiode 1. juli juni 2017, som er baseret på DPCD-DNKK data. 36/69

37 Supplerende opgørelser til Indikator IIc Tabel 5.2. Andel af patienter med R0+R1 resektion ud af alle patienter med gennemført resektion, Danmark og sygehusafdelinger, Aktuelle år Tidligere år Std. 95% Tæller/ Uoplyst 1/ / Opfyldt nævner Antal (%) Andel (95% CI) Andel Andel Danmark Ja 219 / (0) 100 (97-100) Rigshospitalet, kirurgi Ja 113 / (0) 100 (97-100) Odense Universitetshospital, kirurgi Ja 55 / 55 0 (0) 100 (94-100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi Ja 29 / 29 0 (0) 100 (88-100) Aalborg Sygehus, kirurgi Ja 22 / 23 0 (0) 96 (78-100) BEMÆRK: Tabel 5.2 er en kopi af Tabel 1.5 fra DPCD Årsrapport 2015/2016, som er baseret på den tidligere DPCD indtastningsdatabase. Tabellen er inkluderet i Appendiks til sammenligning med opgørelsen for aktuelle årsrapportperiode 1. juli juni 2017, som er baseret på DPCD-DNKK data. 37/69

38 TNM-stadie ved resektion Alle resektioner af tumor i perioden til , svarende til den potentielle nævnerpopulation for Indikator IIc (N=232 (n=129 + n=103)). Opgjort i henhold til operationsdato. Tabel 5.3. T-stadium for alle resecerede patienter fordelt på afdeling T-stadium Afdeling Tis, n(%) T0, n(%) T1, n(%) T2, n(%) T3, n(%) Ikke angivet, T4, n(%) Total, N(%) n(%) Rigshospitalet, kirurgi.(.).(.) 4 (4) 4 (4) 77 (80) 4 (4) 7 (7) 96 (100) Odense Universitetshospital, kirurgi.(.).(.) 3 (5) #(#) 53 (87) 3 (5).(.) 61 (100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi.(.).(.) 6 (12) 12 (24) 22 (45) #(#) 8 (16) 49 (100) Aalborg Sygehus, kirurgi.(.).(.) #(#) 3 (12) 21 (81).(.).(.) 26 (100) Total 0 (0) 0 (0) 15 (6) 21 (9) 173 (75) 8 (3) 15 (6) 232 (100) Tabel 5.4. N-stadium for alle resecerede patienter fordelt på afdeling N-stadium Afdeling N0, n(%) N1, n(%) Ikke angivet, n(%) Total, N(%) Rigshospitalet, kirurgi 27 (28) 61 (64) 8 (8) 96 (100) Odense Universitetshospital, kirurgi 20 (33) 41 (67).(.) 61 (100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi 10 (20) 25 (51) 14 (29) 49 (100) Aalborg Sygehus, kirurgi 7 (27) 19 (73).(.) 26 (100) Total 64 (28) 146 (63) 22 (9) 232 (100) Tabel 5.5. M-stadium for alle resecerede patienter fordelt på afdeling M-stadium Afdeling M0, n(%) M1, n(%) Ikke angivet, n(%) Total, N(%) Rigshospitalet, kirurgi 40 (42) #(#) 54 (56) 96 (100) Odense Universitetshospital, kirurgi 60 (98) #(#).(.) 61 (100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi.(.).(.) 49 (100) 49 (100) Aalborg Sygehus, kirurgi 26 (100).(.).(.) 26 (100) Total 126 (54) 3 (1) 103 (44) 232 (100) # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er et eller to patienter/forløb i en eller flere af cellerne. 38/69

39 Supplerende opgørelser til Indikator IIIa Ujusteret 90 dages overlevelse efter resektion af tumor Tabel 5.6. Andel af patienter i live 90 dage efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, Aktuelle år Tidligere år Tæller/ Uoplyst 1/ / nævner Antal (%) Andel (95% CI) Andel Andel Danmark 195 / (0) 98 (95-99) Rigshospitalet, kirurgi 84 / 85 0 (0) 99 (94-100) Odense Universitetshospital, kirurgi 54 / 55 0 (0) 98 (90-100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi 41 / 41 0 (0) 100 (91-100) Aalborg Sygehus, kirurgi 16 / 18 0 (0) 89 (65-99) Bemærk: Patienter med mindre end 90 dages opfølgningstid (n=33) er ekskluderet fra nævnerpopulationen for Indikator IIIa (n=232) i aktuelle opgørelsesperiode 2016/2017. Fig Andel af patienter i live 90 dage efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, 2016/2017. Indikator IIIa', 1/ / Danmark Rigshospitalet, kirurgi Odense Universitetshospital, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi pct. konfidensinterval Indikatorandel, pct. Landsgennemsnit 39/69

40 Fig Andel af patienter i live 90 dage efter resektion af tumor - Danmark og sygehusafdelinger, Indikator IIIa', årlig trend Andel i pct Rigshospitalet, kirurgi Aarhus Universitetshospital, kirurgi Landsgennemsnit Odense Universitetshospital, kirurgi Aalborg Sygehus, kirurgi Note til Fig. 5.3: X-aksen angiver tidspunktet for operation: 2011/2012 (operationer udført i perioden 1. juli juni 2012) og 2012/2013 (operationer udført i perioden 1. juli juni 2013), etc. 40/69

41 Supplerende opgørelser til Indikator IIIb TNM-stadie ved resektion Alle resektioner af tumor i perioden til , svarende til nævnerpopulationen for Indikator IIIb (N=230). Opgjort i henhold til operationsdato. Tabel 5.8. T-stadium for alle resecerede patienter fordelt på afdeling Afdeling Tis, n(%) T-stadium T0, n(%) T1, n(%) T2, n(%) T3, n(%) T4, n(%) Ikke angivet, n(%) Rigshospitalet, kirurgi.(.).(.) #(#) 11 (9) 89 (74) 7 (6) 13 (11) 121 (100) Odense Universitetshospital, kirurgi.(.).(.) 4 (7) 3 (5) 42 (76) 5 (9) #(#) 55 (100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi.(.).(.).(.) 5 (17) 17 (57) 4 (13) 4 (13) 30 (100) Aalborg Sygehus, kirurgi.(.).(.) #(#) #(#) 17 (71) 3 (13) #(#) 24 (100) Total 0 (0) 0 (0) 7 (3) 20 (9) 165 (72) 19 (8) 19 (8) 230 (100) Total, N(%) Tabel 5.9. N-stadium for alle resecerede patienter fordelt på afdeling N-stadium Afdeling N0, n(%) N1, n(%) Ikke angivet, n(%) Total, N(%) Rigshospitalet, kirurgi 29 (24) 78 (64) 14 (12) 121 (100) Odense Universitetshospital, kirurgi 24 (44) 30 (55) #(#) 55 (100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi 6 (20) 20 (67) 4 (13) 30 (100) Aalborg Sygehus, kirurgi 10 (42) 12 (50) #(#) 24 (100) Total 69 (30) 140 (61) 21 (9) 230 (100) Tabel M-stadium for alle resecerede patienter fordelt på afdeling M-stadium Afdeling M0, n(%) M1, n(%) Ikke angivet, n(%) Total, N(%) Rigshospitalet, kirurgi #(#).(.) 120 (99) 121 (100) Odense Universitetshospital, kirurgi #(#).(.) 54 (98) 55 (100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi.(.).(.) 30 (100) 30 (100) Aalborg Sygehus, kirurgi.(.).(.) 24 (100) 24 (100) Total #(#) 0 (0) 228 (99) 230 (100) # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er et eller to patienter/forløb i en eller flere af cellerne. 41/69

42 Tumorlokalisation ved resektion Tabel Tumorlokalisation for alle patienter i DPCD, der modtog en resektion af tumor i perioden til , svarende til nævnerpopulationen for Indikator IIIb (N=230). Udgangspunkt Afdeling Pancreas, n(%) Papil, n(%) Duodenum, n(%) Ikke angivet, n(%) Total, N(%) Rigshospitalet, kirurgi 106 (88) 3 (2) 11 (9) #(#) 121 (100) Odense Universitetshospital, kirurgi 41 (75) 10 (18) 4 (7).(.) 55 (100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi 22 (73) 8 (27).(.).(.) 30 (100) Aalborg Sygehus, kirurgi 18 (75) 5 (21) #(#).(.) 24 (100) Total 187 (81) 26 (11) 16 (7) #(#) 230 (100) # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er en eller to patienter i en eller flere af cellerne. 42/69

43 Supplerende analyse til Indikator IIIb, IIIc og IIId - Justeret overlevelse efter resektion Justeret overlevelse efter resektion af tumor, stratificeret for cancer type MATERIALE OG METODE Population: Alle patienter med deres første resektion af tumor i perioden 1. juli juni 2017 (n=1188). Patienter med missing data på udgangspunkt for tumor (cancer type) (n=7) ekskluderes fra populationen. Den endelige studiepopulation inkluderer således n=1181 patienter. Metode: Risikotid beregnes for hver patient fra dato for operation til dato for død, emigration eller slut på follow-up d. 30. juni Ujusteret overlevelse analyseres ved hjælp af Kaplan-Meier (KM) metoden og ved hjælp af Cox regression i de justerede analyser. Overlevelse illustreres grafisk ved rå, ujusterede KM kurver, samt ved justerede Hazard Ratio s (HR) med tilhørende 95% konfidens interval (95%CI). I både den univariable og den multivariable mortalitetsanalyse tillades en forskellig baseline hazard for hver af de tre cancer typer (pancreas, papil og duodenum), og alle patienter uanset cancer type inkluderes i analysen. I de univariable og multivariable Cox analyser er behandlende sygehus (center) eksponering og samtlige seks års patienter inkluderes i analysen. Der justeres for følgende variable i den multivariable analyse: Køn, alder ved forløbsstart (<70 år/>=70 år), Charlson Komorbiditet ved forløbsstart (0, 1-2, >=3 point), T-stadie (1, 2, 3, 4, missing) og periode for resektion ( vs ). Alle variable inkluderes i den multivariable model som kategoriske variable. En p-værdi på <0.05 anses for statistisk signifikant. 43/69

44 RESULTATER TABEL Deskriptive karakteristika for n=1181 patienter med deres første resektion i perioden 1. juli juni 2017 Rigshospitalet, n (%)* N=608 Odense, n (%)* N=297 Aarhus, n (%)* N=162 Aalborg, n (%)* N=114 DK - Alle, n (%)* N=1181 Køn Kvinder 295(49) 142(48) 69(43) 52(46) 558(47) Mænd 313(51) 155(52) 93(57) 62(54) 623(53) Alder ved forløbsstart <70 år 356 (59) 155(52) 95(59) 69(61) 675(57) >=70 år 252(41) 142(48) 67(41) 45(39) 506(43) Charlson Komorbiditet 0 point 221(36) 145(49) 85(52) 68(60) 519(44) 1-2 point 234(38) 105(35) 54(33) 35(31) 428(36) >=3 point 153(25) 47(16) 23(14) 11(10) 234(20) Cancer type Pancreas 536(88) 235(79) 111(69) 92(81) 974(82) Papil 34(6) 46(15) 39(24) 17(15) 136(12) Duodenum 38(6) 16(5) 12(7) 5(4) 71(6) T-stadium T1 21(3) 20(7) 12(7) 3(3) 56(5) T2 56(9) 45(15) 35(22) 10(9) 146(12) T3 400(66) 195(66) 71(44) 93(82) 759(64) T4 31(5) 25(8) 11(7) 6(5) 73(6) Missing 100(16) 12(4) 33(20) #(#) 147(12) Periode for resektion (58) 149(50) 72(44) 60(53) 633(54) (42) 148(50) 90(56) 54(47) 548(46) * Kolonne andele summer i enkelte tilfælde ikke til 100% pga. afrunding. # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er en eller to patienter i en eller flere af cellerne. 44/69

45 GRAFER KM = Kaplan-Meier kurve for overlevelse Figur 5.4. KM, stratificeret for cancer type 1,0 0,9 0,8 Pancreas (N=974) Papil (N=136) Duodenum (N=71) 0,7 Overlevelse 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Tid fra resektion (måneder) Patienter som er opereret i perioden Figur 5.5. Pancreas cancer: KM, stratificeret for center 1,0 0,9 0,8 Rigshospitalet (N=536) Odense Universitetshospital (N=235) Aarhus Universitetshospital (N=111) Aalborg Sygehus (N=92) 0,7 Overlevelse 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Tid fra resektion (måneder) Patienter som er opereret for pancreascancer i perioden /69

46 TABEL Ujusterede og justerede Hazard Ratios (HR) (95% CI) for mortalitet - Alle cancertyper samlet, men med hver deres baseline hazard (strata) - Total population, n=1181 Univariabel model # Multivariabel model Sygehus HR (95%CI) HR (95%CI) Rigshospitalet, kirurgi 1 (REF) 1 (REF) Odense Universitetshospital, kirurgi 1.04 ( ) 1.09 ( ) Aarhus Universitetshospital, kirurgi 1.22 ( ) 1.34 ( ) Aalborg Sygehus, kirurgi 1.26 ( ) 1.20 ( ) p-værdi # Ujusteret model (med strata for cancer type), n=1181. Justeret model (med strata for cancer type): Alder, køn, komorbiditet, T-stadie og periode for resektion, n=1181. Testet ved hjælp af en Wald test. FAGLIGE KLINISKE KOMMENTARER / KONKLUSION v/ DPCD Der er ingen signifikant forskel mellem de 4 kirurgiske centre i den ujusterede analyse, mens der i den justerede model ses en øget Hazard Ratio for Århus. Overordnet er modellen dog ikke signifikant. Bemærk: N-stadie ville være relevant at inkludere i den justerede analyse (i den multivariable model), men er ikke inkluderet for nuværende, jf. Tabel Hvis nærværende overlevelsesanalyse gentages i næste DPCD Årsrapport 2017/2018 søges N-stadie inkluderet i den multivariable model. 46/69

47 Øvrige supplerende opgørelser Kar-resektioner Tabel Oversigt over kar-resektioner. Opgørelse for perioden 1. juli juni opgjort i henhold til operationsdato. Afdeling Karresektioner Veneresektion, n(%) Arterieresektion, n(%) Rekonstruktion med Graft, n(%) Rigshospitalet, kirurgi 100 (99) # (#). (.) 101 (100) Odense Universitetshospital, kirurgi 27 (100). (.). (.) 27 (100) Aarhus Universitetshospital, kirurgi # (#). (.). (.) # (#) Aalborg Sygehus, kirurgi 4 (100). (.). (.) 4 (100) Total 133 (99) # (#) 0 (0) 134 (100) Total, N(%) # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er en eller to patienter i en eller flere af cellerne. BEMÆRK: Der er kun data for hele den seneste tre-årige opgørelsesperiode for én af de opgjorte variable for kar-resektion: Veneresektion. Variablen for vene-resektion indhentes automatisk fra LPR via DNKK algoritmen, og er dermed tilgængelig for hele opgørelsesperioden 1. juli juni 2017, mens de to øvrige variable for henholdsvis arterie-resektion og graft-rekonstruktion indberettes manuelt, og er dermed kun tilgængelige fra og med skæringsdatoen for overgang til DPCD-DNKK per d. 1. juli Faglige kliniske kommentarer v/dpcd Det er vanskeligt at opgøre arterieresektion på det historiske materiale efter overgang til DNKK modellen, da der ikke har været anvendt en ensartet kodning i LPR. Data for indeværende periode er desuden udfordret ved manglende klinisk validering af data fra Rigshospitalet. Forekomst af arterieresektion, kan derfor ikke meningsfuldt opgøres aktuelt. 47/69

48 Overlevelse efter resektion af tumor En Kaplan-Meier overlevelses kurve er beregnet for overlevelsen i de første seks år efter dato for første operation (resektion) for alle seks opgørelsesperioder slået sammen ( ), dvs. maksimalt 2190 dages follow-up tid per patient. Overlevelseskurven er stratificeret for udgangspunkt for tumor: pancreas, papil og duodenum. De inkluderede patienter bidrager med risikotid fra dato for resektion og frem til dødsdato, eller slut på follow-up, dvs. d. 30. juni Patienter, der er i live ved slut på follow-up censureres fra opgørelsen per 30. juni Patienter, der opereres sent i perioden i forhold til slut på follow-up, og som ikke er døde forinden da, bidrager kun med kort tid til den samlede risikotid. Fig. 5.6 viser forskel i dødeligheden efter resektion af tumor, afhængigt af tumorlokalisation. Den mediane overlevelse ved tumorer i pancreas er 22,6 måneder (95%CI (20,6-24,7 måneder)) og ved tumorer i papil 49,6 måneder (95%CI (36,6- måneder)). Estimatet for den mediane overlevelse for tumorer i papil bør fortolkes med forsigtighed, idet overlevelseskurven helt mod højre er behæftet med stor usikkerhed pga. få patienter tilbage i populationen. Ved tumorer i duodenum er over 50% af patientpopulationen stadig i live ved slut på follow-up per 30. juni 2017, men der skal gøres opmærksom på, at det samlede antal af patienter i denne gruppe er lavt, og at overlevelseskurven helt mod højre er behæftet med stor usikkerhed pga. meget få patienter tilbage i populationen. Etårs overlevelsen for tumorer i pancreas er 71% (95%CI (68%-74%)), for tumorer i papil 84% (95%CI (77%-90%)) og for tumorer i duodenum 89% (95%CI (78%-94%)). Bemærk generelt at estimaterne for overlevelse helt mod højre i Kaplan-Meier kurven er behæftet med stor usikkerhed pga. få patienter tilbage i populationen. Fig Overlevelse efter resektion for alle patienter i DPCD, der modtog en resektion af tumor i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2017 (uanset resektionstype), stratificeret for udgangspunkt for tumor (N=1181). 1,0 0,9 0,8 Pancreas (N=974) Papil (N=136) Duodenum (N=71) 0,7 Overlevelse 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Tid fra resektion (måneder) Patienter som er opereret i perioden /69

49 Overlevelse efter forløbsstart i DPCD-DNKK Bemærk: Der opgøres efter dato for forløbsstart (dvs. første registrerede kontakt i LPR i det pågældende patientforløb) efter overgang til DNKK og ikke henvisningsdato, som i tidligere DPCD Årsrapporter, da denne variabel ikke registreres i DPCD-DNKK. Kaplan-Meier overlevelses kurver er beregnet for etårs overlevelsen (365 dage) stratificeret for periode for forløbsstart i henhold til de seks opgørelsesperioder i DPCD Årsrapport 2016/2017 (Model 1), samt overlevelsen i de første seks år efter dato for forløbsstart for alle opgørelsesperioder slået sammen (Model 2). Overlevelseskurven for Model 2 vises med 95% konfidensinterval. For begge modeller gælder, at det kun er det første patientforløb per patient som registreret i DPCD-DNKK, der er inkluderet i beregningen. Desuden inkluderes alle patienter, uanset behandlingsmodalitet, herunder også patienter, der ikke modtager nogen form for behandling. Model 1 - Etårs overlevelse i forhold til periode for forløbsstart i DPCD-DNKK Overlevelseskurverne er baseret på etårs overlevelsen for hver opgørelsesperiode, dvs. højst 365 dages follow-up tid for hver patient i en given periode fra forløbsstart til dødsdato (eller slut på follow-up d XX). Patienter med forløbsstartsdato i perioden , og som er i live per , censureres fra opgørelsen per 30. juni Samme procedure foretages per patient for de øvrige opgørelsesperioder. Patienter, der har forløbsstart sent i en given periode, og ikke dør inden slut på follow-up, bidrager således kun med kort tid til den samlede risikotid fra forløbsstart til slut på follow-up d XX. Fig Model 1 - Overlevelse efter forløbsstart, stratificeret for periode for forløbsstart (N=6021) Overlevelse 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0, : n = : n = : n = : n = : n = : n = ,3 0,2 0,1 0, Tid fra forløbsstart (måneder) 49/69

50 Model 2 - Overlevelse efter forløbsstart, alle opgørelsesperioder samlet Overlevelseskurven er baseret på overlevelsen i de første seks år efter forløbsstart for alle seks opgørelsesperioder slået sammen ( ), dvs. maksimalt 2190 dages follow-up tid per patient. De inkluderede patienter bidrager med risikotid fra forløbsstartsdato til dødsdato eller slut på follow-up, dvs Der sker censurering af patienter, som er i live ved slut på follow-up, på samme vis som ved Model 1 analysen. Patienter, der har forløbsstart sent i forhold til dato for slut på follow-up, og som ikke dør forinden da, bidrager kun med kort tid til den samlede risikotid. Fig. 5.8 viser en median overlevelse efter forløbsstart på 5,9 måneder og 95%CI (5,7-6,3 måneder) eller 179 dage og 95% CI ( dage) (markeret med rødt). Etårs overlevelsen er 31%, 95%CI (30%-32%) (markeret med grønt). Fig Model 2 - Kaplan-Meier overlevelseskurve - Alle perioder for forløbsstart slået sammen (N=6021) 1,0 0,9 0,8 0,7 Overlevelse 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Tid fra forløbsstartsdato (måneder) 95% konfidensinterval Overlevelsesfunktion N = 6021 patienter som har dato for forløbsstart i perioden /69

51 VI. Særrapport - Regional behandlingskvalitet for patienter med pancreas cancer i Danmark. v/ Overlæge og klinisk registeransvarlig for DPCD Claus Fristrup og Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik (RKKP), Odense Universitetshospital. Denne særrapport belyser forskelle på tværs af de fem danske regioner i behandlingen af patienter diagnosticeret med pancreas cancer (debutdato) i perioden 1. maj 2011 til 30. juni Bemærk, at opgørelsen på regionsniveau baseres på patientens bopælsregion på diagnosetidspunktet, og ikke den behandlende sygehusenhed. Datagrundlag for opgørelse (patientpopulation) Der tages udgangspunkt i data fra DPCD-DNKK databasen for perioden fra d. 1. maj 2011 til 30. juni I alt 4799 patienter er således inkluderet i bruttopopulationen for opgørelsen. Følgende patienter ekskluderes fra opgørelsen: Patienter med duodenal cancer (n=212) Patienter, som har fået en resektion ifølge DNKK, men ikke har nogen relevante patologisvar (n=19) Patienter uden bopælsregion (n=19) Efter ovennævnte eksklusioner indgår i alt 4549 patienter i den efterfølgende opgørelse. Bemærk, at opgørelse på regionsniveau afgøres af patientens bopælsregion på diagnosetidspunktet. Tabel 6.1a Fordeling af køn på regionsniveau, n=4549 Region Mænd Kvinder Total Hovedstaden , Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark , Total 2,379 2,170 4, Pearson chi2(4) = Pr = /69

52 Tabel 6.1b Fordeling af alder på regionsniveau, n=4549 Region < >75 Total Hovedstaden , Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark , Total 1,282 2,009 1,258 4, Pearson chi2(8) = Pr = Tabel 6.1c Fordeling af komorbiditet* ved debutdato på regionsniveau, n=4549 Region >=3 Total Hovedstaden , Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark , Total 1,563 1,634 1,352 4, Pearson chi2(8) = Pr = * Charlson Comorbidity Index (CCI) 52/69

53 Pancreas cancer diagnoser og behandling - regional variation i Danmark Definition af behandlingstype Behandlingstype (for en given patient) inddeles i Tabel som kirurgi, onkologi eller ingen behandling, og er defineret ved følgende: Kirurgi: Mindst én registrering af resektion. Onkologi: Ingen resektion. Registrering af kemoterapi eller radioterapi mindst en gang. Ingen behandling: Ingen resektion eller registrering af kemoterapi eller radioterapi. Bemærk, at opgørelsen i Tabel er retrospektiv i forhold til det samlede patientforløb, dvs. at tabellerne tager udgangspunkt i data/information for det samlede patientforløb, mens Kaplan-Meier overlevelseskurverne i Figur er prospektive og tager udgangspunkt i den første registrerede behandling per patient i DPCD-DNKK. Tabel 6.2 Fordeling af papil og pancreas cancer på regionsniveau. Region Pancreas Papil Total Hovedstaden 1, , Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark , Total 4, , Pearson chi2(4) = Pr = /69

54 Tabel 6.3 Behandling fordelt på region - Alle patienter, Region Kirurgi Onkologi Ingen Total Hovedstaden , Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark , Total 905 1,873 1,771 4, Pearson chi2(8) = Pr = Tabel 6.4 Behandling fordelt på region - Alle patienter, Region Kirurgi Onkologi Ingen Total Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total , Pearson chi2(8) = Pr = /69

55 Tabel 6.5 Behandling fordelt på region - Pancreas cancer (DC25), Region Kirurgi Onkologi Ingen Total Hovedstaden , Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total 793 1,844 1,707 4, Pearson chi2(8) = Pr = Tabel 6.6 Behandling fordelt på region - Pancreas cancer (DC25), Region Kirurgi Onkologi Ingen Total Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total , Pearson chi2(8) = Pr = /69

56 Tabel 6.7 Behandling fordelt på region - Papil cancer (DC24.1), Region Kirurgi Onkologi Ingen Total Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Pearson chi2(8) = Pr = Tabel 6.8 Behandling fordelt på region - Papil cancer (DC24.1), Region Kirurgi Onkologi Ingen Total Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 7 3 # # Sjælland 10 # # Syddanmark 14 # # Total Pearson chi2(8) = Pr = # Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er en eller to patienter i en eller flere af cellerne. 56/69

57 Overlevelse efter debutdato og første aktive behandlingsintervention Bemærk, at der til de efterfølgende overlevelseskurver beregnes follow-up tid enten fra 1) debutdato, dvs. dato for diagnose eller 2) dato for første aktive behandlingsintervention. Overlevelseskurverne i Figur er prospektive og tager udgangspunkt i den første registrerede behandling per patient i DPCD-DNKK, mens opgørelsen i Tabel er retrospektiv i forhold til det samlede patientforløb. Der vil derfor være diskrepans mellem antal af patienter i de to opgørelsesmetoder. Figur 6.1 Overlevelse efter debutdato fordelt på region - Alle patienter, uanset behandling, Figur 6.2 Overlevelse efter debutdato fordelt på region - Alle patienter, uanset behandling, /69

58 Figur 6.3 Overlevelse efter debutdato fordelt på region og stratificeret for cancer type - Alle patienter uanset behandling, /69

59 Figur 6.4 Overlevelse efter debutdato fordelt på region og stratificeret for cancer type - Alle patienter uanset behandling, /69

60 Figur 6.5 Overlevelse efter første behandling (kirurgi) fordelt på region Figur 6.6 Overlevelse efter første behandling (kirurgi) fordelt på region /69

61 Figur 6.7 Overlevelse efter første behandling (kirurgi), fordelt på region, stratificeret for cancer type /69

62 Figur 6.8 Overlevelse efter første behandling (kirurgi), fordelt på region, stratificeret for cancer type /69

63 Figur 6.9 Overlevelse efter første behandling (onkologi) fordelt på region Figur 6.10 Overlevelse efter første behandling (onkologi) fordelt på region /69

64 Figur 6.11 Overlevelse efter første behandling (onkologi), fordelt på region, stratificeret for cancer type /69

65 Figur 6.12 Overlevelse efter første behandling (onkologi), fordelt på region, stratificeret for cancer type /69

66 Figur 6.13 Overlevelse for patienter, der ikke modtager behandling, fordelt på region Figur 6.14 Overlevelse for patienter, der ikke modtager behandling, fordelt på region /69

67 Figur 6.15 Overlevelse for patienter, der ikke modtager behandling, fordelt på region og stratificeret for cancer type /69