Principperne for indeksberegning
|
|
|
- Line Clausen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010
2 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation
3 Forskel mellem avls- og miljømæssig fremgang
4 Registreringer på gården 200-dages vægt Fødselsvægt 365-dages vægt Fødselsforløb Renracede/ mælk x kød Kælvningsinterval Afstamning Livskraft Renracede/ mælk x kød
5 Registreringer på gården Fortsat Kåring af muskler Kåring af krop Kåring af lemmer
6 Registreringer på slagteri Klassificering (EUROP) renracede/ mælk x kød Slagtekroppens vægt renracede/ mælk x kød
7 Individprøve Tilvækst i testperioden Areal af L.D. Vægt ved 7,5 måneder
8 Forberedelse til avlsværdivurdering Data trækkes ud af dyreregistrering Ca. 3 uger før 1.2, 1.5, 1.8 og 1.11 Upålidelige/åbenbart forkerte data fjernes Editeres mht. definition af egenskaber Vægte udenfor dage, dage fjernes Vejning i fødselsbesætning (ikke ET) Aldersgrænser mht. slagtning
9 Præstation består af flere faktorer Tilfældigheder Arv Sygdom Fodring Pasning Opstaldning Management
10 Avlsværdivurdering Grupper af faktorer som påvirker præstation Systematisk påvirkning Tilfældig påvirkning Effekt af gener
11 Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper
12 Korrektion for besætning 200 dages vægte 3 bedste kalve Alle kalve Gennemsnit
13 Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper
14 Effekt af fødselssæson I forhold til november, december og januar Fødselsmåned Februar Marts April Maj Juni og juli August, september og oktober Effekt på 365-dages vægt Samme Vejer 2 kg mindre Vejer 4 kg mindre Vejer 6 kg mindre Vejer 2 kg mindre Vejer 4 kg mindre
15 Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper
16 Effekt af koens alder I forhold til gamle 1. kalvskøer Mors alder Effekt på 365-dages vægt måneder 34 kg lettere måneder 27 kg lettere måneder 21 kg lettere måneder 21 kg lettere måneder 12 kg lettere
17 Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper
18 Effekt af køn og antal kalve 365-dages vægt Kviekalve er 115 kg lettere end tyrekalve Tvillingekalve er 32 kg lettere end enkeltfødte kalve
19 Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper
20 Effekt af vejealder I forhold til kalve vejet dage gamle Vejealder Effekt på 365- dages vægt, tyre Effekt på 365- dages vægt, kvier kg lettere 76 kg lettere kg lettere 63 kg lettere kg lettere 55 kg lettere kg lettere 50 kg lettere kg lettere 40 kg lettere kg lettere 36 kg lettere kg lettere 21 kg lettere kg lettere 10 kg lettere
21 Systematisk påvirkning 365-dages vægt Besætning x år Fødselssæson Koens alder ved kælvning Kalvens køn Flerfødsel (tvilling) Vejealder: Vejedagskorrektion forskellig for tyre- og kviekalve Genetiske grupper
22 Genetiske grupper Danske grupper (unge og ældre) Nordamerika EU Rest Bedst mulige forventning til dyr importeret fra udlandet
23 Avlsværdivurdering Grupper af faktorer som påvirker præstation Tilfældig påvirkning Effekt af gener = Arvbarhed
24 Tilfældige påvirkning 365-dages vægt Coccidiose som kalv Fodring som kalv Ormeangreb m.m. 73% af forskelle mellem dyr Effekt af gener 27% af forskelle mellem dyr
25 Arvbarheder, udvalgte egenskaber Ultralydsareal på individprøve 45% Tilvækst på individprøve 40% EUROP klassificering 30% 200-dages vægt (kalv) 27% 365-dages vægt (kalv) 27% Forløb (kalv) 10% Livskraft (kalv) 8% Kælvningsinterval 5%
26 Flere bidrag til avlsværdital! Præstation Afkom Forældre Avlsværdital det bedste bud på det reelle avlsmæssige niveau
27 Fra avlsværdital til sammensatte indekser 28 egenskaber i avlsværdivurderingen 15 egenskaber i avlsmålet 13 informationsegenskaber Disse kombineres til 8 indekser, samt produktions-, funktions- og S-indeks
28 S-indeks Indekserne er sammenvejet ud fra deres økonomiske vægte. Vægtene er baseret på økonomiske og politiske hensyn
29 2008 Indeksernes gennemsnit Ældre dyr Dyr, som er 3-7 år gamle, har 100 i snit Tid
30 2009 Indeksernes gennemsnit Ældre dyr Dyr, som er 3-7 år gamle, har 100 i snit Tid
31 Indeksernes spredning
32 Gennemsnit og spredning Potentielle avlsdyr har gns. 100 Indeks over blandt 17% bedste Indeks over 120 blandt 3% bedste Indeks over 130 blandt 1% bedste
33 Sikkerhed Hvor sikre er vi på at den beregnede avlsværdi er det samme som den sande avlsværdi Afhænger af antal registreringer på dyr og slægtninge
34 Lav sikkerhed Den sande avlsværdi
35 Høj sikkerhed Den sande avlsværdi
36 Der er livskraft bag fødselsindekset! 2009-tal % levende tyrekalve af kvier % levende tyrekalve af køer Indeks for fødsel Lamhøj Supery 78,4 94,9 59 Hedetoft United Østervang Thor Østervang Ringo 87,9 94, ,9 98, ,9 97,8 127
37 Der er klasse bag indeks for slagteform! 2009-tal Slagteform på EUROP skalaen, tyre Indeks for slagteform Lamhøj Supery 9,8 136 Hedetoft United 9,7 128 Østervang Thor 9,3 115 Østervang Ringo 9,2 108
38 Der er kilo bag vækstindekset! 2009-tal 365-dages vægt for tyre (kg) Nettotilvækst (g/dag) Indeks for vækst Hedetoft United Lamhøj Supery Østervang Thor Østervang Ringo
39 Hvad er S-indekset værd? Indeks Værdi af én indeksenhed (kg bruttotilvækst) Frugtbarhedsindeks 0,5 Kælvningsindeks 0,5 Fødselsindeks 0,5 Mælkeindeks 0,5 Vækstindeks 2,5 Slagtekvalitetsindeks 1,0 S-indeks 2,5 Forudsætning: S-indeks er skruet rigtigt sammen
40 Anerkendelse Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet.
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar
Avl og indeksberegning - får
4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering
Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation
Malketid ud fra automatiske mælkemålere
Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering
DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: [email protected] Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)
Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO
Avlsværdital for klovsundhed
Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer
Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................
AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1
AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: [email protected] Avl med
DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER
DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at
SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
Beregning af leveringsdato
Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: [email protected]. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret
Danmarks Charolaisforening TYREAVISEN Blakestown Signeur.
50 Danmarks Charolaisforening TYREAVISEN 2009 www.charolais.dk Blakestown Signeur Velkommen Vi har herved fornøjelsen at byde velkommen til læsning af Danmarks Charolais foreningens tyreavis for 2009.
DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh
Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten