I dag må jeg konstatere, at de store reformer lader vente på sig.

Transkript

1 DET TALTE ORD GÆLDER Formandens beretning 2011 Vi skal styrket ud af krisen! For et år siden, da jeg blev formand for KL, var jeg parat til, at vi i det politiske Danmark for alvor skulle tage fat på de store udfordringer, som vores land står midt i. I dag må jeg konstatere, at de store reformer lader vente på sig. Danmark er et godt land. Men det har brug for et nyt fundament. Vi skal skabe ny vækst. Vi skal ruste os som nation til global konkurrence. Vi skal lave de nødvendige omstillinger, så vi kommer styrket ud af krisen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan klare udfordringen. For vi har en stærk tradition for at samarbejde om opgaverne. Det samarbejdende folkestyre er vores vigtigste byggesten. Det har skabt resultater før. Det kan det gøre igen. Men det kræver, at vi kommer ud af starthullerne. Der er hårdt brug for reformer. Men det går for langsomt. Det går ikke, at Christiansborg er fuldstændig stivfrossen, når det gælder det politiske reformarbejde. Tilsyneladende har regeringen og Folketinget bevilget sig selv et sabbatår! Christiansborg taler og tænker naturligt nok kun på det forestående folketingsvalg. Men jeg vil ikke tale om rød blok og blå blok, og hvilken medicin der er bedst. Jeg vil tale, om hvordan kommunerne med kommunalbestyrelserne i spidsen kan medvirke til at skabe vækst og fremgang. Og om, hvad kommunerne forventer, at staten og hvad erhvervslivet bidrager med.

2 Jeg er glad og stolt over at kunne sige, at kommunalbestyrelserne jer der sidder her i salen, jeres kollegaer og jeres medarbejdere derhjemme - I har taget fat, så det både kan ses og høres. Kommunerne er i gang med en økonomisk hestekur, hvis lige ikke er set siden 1980 erne. Fra Frederikshavn til Bornholm har kommunalbestyrelserne smøget ærmerne op. Vi er i gang med at lægge de første sten til et nyt fundament. Til mere solide og mere effektive kommuner. Men vi skal endnu længere. Vi skal skabe vækst i vores lokalsamfund. Vi skal fortsat effektivisere. Og vi skal forny velfærden. Det kræver radikal innovation. Og det åbner for at indgå nye partnerskaber og nye alliancer om opgaverne. Kommunernes vej vil også føre over meget mere samarbejde i de kommende år. Vi skal samarbejde om digitalisering. Vi skal samarbejde om indkøb, om forebyggelse, og hvor det i øvrigt giver mening og vil gavne. Det vil de næste ti års kommunalpolitik handle om. Og det vil være KL s fornemste opgave at stå kommunerne bi i den proces. Kommunernes mål er klart: Vi skal ikke bare godt igennem. Vi skal styrket ud af krisen! Kommunerne effektiviserer - hvad gør staten? Kommunerne effektiviserer og omstiller for fuld kraft. Det går som planlagt. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Vi reducerer kommunernes forbrug. Fra 2009 til 2010 sænkede vi udgifterne med næsten 1,7 mia. kr. Og fra 2010 til 2011 sænker vi med yderligere 3,2 mia. kr. Kommunerne bidrager for alvor til genopretningen af dansk økonomi. Det har krævet hårde beslutninger undervejs. Vi har sagt farvel til over medarbejdere det seneste år. Og mindst hver 20. folkeskole bliver lukket i år. I Viborg, i Hjørring ja, over hele landet har kommunerne ændret radikalt i skolestrukturen. Kommunerne forventer at effektivisere for 2,2 mia. kr. i år. Institutioner lægges sammen. Servicen på ældreområdet lægges om, og der arbejdes 2

3 med nye løsninger på det specialiserede socialområde. Effektiviseringerne gennemføres nu for fuld kraft i vores kommuner. Og den økonomiske krise har sat ekstra turbo på. Men hvad med staten? Reformen af den offentlige sektor er aldrig for alvor nået over statens dørtærskel. Målet var ellers at skabe en reform af hele den offentlige sektor. En opgave- og strukturreform men det blev kun til en kommunalreform. Effektiviseringsdagsordenen lader tilsyneladende vente på sig i staten. Kommunerne fyrer staten hyrer stod der med fed skrift på forsiden af Berlingske den 13. februar. Fra 2009 til 2010 er der kommet flere medarbejdere i staten. 800 af dem i administration, råd og nævn. Det sker, samtidig med at kommunerne tager afsked med tusindvis af lærere, pædagoger og SOSU ere. Da beskæftigelsesområdet blev flyttet til kommunerne, hvad skete der så? Ja, der skete det, at staten fik pakket jobcentrene ned i et tykt rockwoollag af bureaukrati. Det betyder, at medarbejderne må bruge 75 pct. af deres tid på papirarbejde. I stedet for at hjælpe borgerne videre i job eller uddannelse. Så er det, man spørger sig selv: Hvad så med alle kontrollørerne i Arbejdsmarkedsstyrelsen. De statslige medarbejdere, som kontrollerer vores medarbejdere. Realiteterne er, at for hver 13. medarbejder i jobcentrene har staten ansat 1 til at kontrollere dem. Så tænker man bare: Hvad kunne det ikke blive til, hvis alle 14 koncentrerede sig om hovedopgaven at få de ledige i arbejde? Jeg synes, regeringen har et problem. Den vil gennemføre en hård opbremsning i økonomien. Det er godt. Det skal den have ros for. Det var absolut nødvendigt. Og det kræver mod at gå på banen med det budskab. Men regeringen mangler at vise, at den også er i stand til at prioritere og styre statens egne udgifter. Hvis kommunerne skal lave det samme eller mere end før. Hvis det skal ske på måder, som staten synes er passende. Og hvis staten samtidig skal kontrollere alt, hvad vi gør, i mindste detalje. Så er der kun én ting, der er sikkert: Bureaukratiet vokser! 3

4 Finansministeren siger, at årsagen til væksten i statens administrative personale er flere unge på universiteterne og flere udlændingesager. Men helt ærligt. Hvornår har finansministeren i en forhandling med os ad fordøren godtaget demografi og et voksende antal sager som argument for større udgifter? Så mit budskab til regeringen er: Tal ikke kun om, hvad andre skal bidrage med. Færre i ministerier og styrelser betyder ikke nødvendigvis ringere lovgivning. Men det må gerne betyde mindre lovgivning. Kommunerne vil hellere styres på mål og resultater. Det vil lette vores arbejde betydeligt. Og give god mening for alle både politikere, medarbejdere og borgere. Jeg vil sende en meget stærk opfordring til regeringen: Lad være med at bruge den budgetlov, I just har annonceret, til at lave endnu mere administrativ detailstyring af kommunerne. Jeg ser det alt for tydeligt for mig: En fremtid med endnu flere indberetninger. Endnu flere statslige kontrolorganer. Vi har ikke brug for mere administrativ kontrol. Vi har brug for, at regeringen holder sine løfter og fjerner de regler, der er med til at presse udgifterne op! Giv i stedet kommunerne den nødvendige frihed til at prioritere. Brug kommunalbestyrelserne. De er et aktiv i de forandringer, vi skal gennemføre i Danmark. Vækst og velfærd i ti erne. Vi har taget fat på ti erne. Et nyt årti, hvor vi skal have sat en ny dagsorden for vækst og velfærd i Danmark. Et årti, hvor vi skal blive stærke i den globale konkurrence. Betydeligt stærkere, end vi er i dag. Faktisk står dansk økonomi uhyggeligt stille for tiden. Vi skal alle bidrage og tage ansvaret på os. Et Danmark, der løfter i fællesskab. Erhvervslivets produktivitet skal op. Det blev forsømt i de fede år. Danmark lå på samme lave niveau som Italien, da krisen brød ud. Langt under de lande, vi normalt sammenligner os med. Virksomhederne har et 4

5 stort ansvar for at vende udviklingen. Og den offentlige sektor skal også bidrage med bedre rammebetingelser. Kommunerne spiller en vigtig rolle i vækstdagsordenen. Vi er omdrejningspunktet i den lokale og regionale indsats. Vi skal indgå partnerskaber. Vi skal træffe strategiske valg om infrastruktur, den aktive beskæftigelsesindsats, samspillet mellem erhverv og uddannelse, erhvervsstruktur, service og velfærdsteknologi. Vi skal yde meget mere her. Mange kommuner har taget fat på arbejdet. For eksempel er København for nyligt kommet med en ny ambitiøs vækstplan, der skal skabe fremgang i hovedstaden. Det er nu, kommunalbestyrelserne skal sætte retningen for de næste fem ti år. Det er nu, medens krisen kradser, at vi skal så frøene til fremtidens vækst og velfærd. Vækst og beskæftigelse er nye kommunale kerneopgaver, som vi skal give meget stor opmærksomhed i kommunalbestyrelserne. Finanskrise og stærkt stigende ledighed har været en ilddåb for jobcentrene. Men kommunerne og jobcentrene har leveret varen! Desværre har nogle organisationer åbenbart gjort det til en mærkesag, at beskæftigelsesindsatsen skal væk fra kommunalpolitikkernes bord. Tidligere på ugen kom det så vidt, at vi kunne læse i avisen om en hemmelig plan i dele af fagbevægelsen. Lad mig sige det tydeligt: Vi skal fra aktivering til rekruttering. Vi skal løse kompetenceudfordringen. Beskæftigelsesopgaven ligger bedst i kommunerne. Vi kan skabe helhed i indsatsen for de ledige. Kun i kommunerne kan der skabes sammenhæng mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse for alle ledige. Handler det om at sidde med ved bordet, så lad os kalde en spade for en spade og tage en snak om det. Vi er parate til samarbejde og dialog med arbejdsmarkedets parter. Og alle andre, som har noget at byde på. Vi skal også have et tættere offentligt privat samarbejde. Det skal medvirke til at øge effektiviteten. Det skal skabe innovation. Det skal forny vores velfærd. 5

6 Regeringen og Folketinget skal bakke erhvervslivet og kommunerne op. Der skal være bedre redskaber, bedre muligheder for investeringer, bedre muligheder for partnerskaber og innovation. Men det skal ikke ske gennem lovgivning, der dikterer bestemte løsninger. Det spørgsmål har vi drøftet intensivt med regeringen på flere områder. Og jeg vil gerne kvittere for, at regeringens forslag om tvungen udlicitering på ældreområdet nu er taget af bordet. Sådan da. Næste skridt bliver forhåbentligt, at regeringen takker ja til vores invitation om at forhandle om en løsning, der ligger i forlængelse af vores hidtidige aftale om konkurrenceudsættelse. Det er der meget mere musik i. KL og DI har i fællesskab præsenteret regeringen for et forslag. Et forslag om, hvordan vi kan få mere offentligt/privat samarbejde på de bløde velfærdsområder. Det er den vej, vi skal. De store virksomheder skal på banen, så vi for alvor kan flytte noget. Det er også positivt, at regeringen har taget forslaget om at centralisere en del af byggesagsbehandlingen i kommunerne af bordet. Det var den forkerte vej at gå. Det ville blot føre til bureaukrati. Forbedringen af byggesagsbehandlingen går gennem fortsat digitalisering. I den offentlige sektor skal vi have gennemført nødvendige reformer af velfærden. Vi skal have vendt perspektivet i velfærdsdebatten. Alt for længe har debatten og målestokken for velfærd kun drejet sig om mere service. Om, at vi alle er forbrugere. Med stadig flere rettigheder. Og om, at det hele skal være ens fra Gedser til Skagen. Vi trænger til en ny målestok. Vi trænger til klare politiske tilkendegivelser af, hvad der er kernevelfærd i de kommende år. Som ansvarlige politiske ledere må vi vise vilje til at prioritere kernevelfærden Her er mit bud: Kernevelfærden er den velfærd, der giver gode rammer for at skabe vækst i landet og øger vores konkurrenceevne. Den velfærd, der sikrer, at alle, der kan arbejde, også får mulighed for det. Den velfærd, der handler ligeså meget om livskvalitet som om service. Om at borgerne skal kunne tage vare på sig selv, og at der skal være gode ydelser til de svageste medborgere. 6

7 Vi er på mange områder nødt til at nytænke vores velfærdsydelser. Både af økonomiske årsager, og fordi der i fremtiden ikke er hænder nok til at løfte opgaverne. Vi skal i gang med en radikal innovation. Vi skal for eksempel investere langt mere målrettet i velfærdsteknologi. Det bliver nødvendigt for at løse opgaverne med færre hænder. Det gælder blandt andet i folkeskolen. Folkeskolen er forudsætningen for, at Danmark kan være en konkurrencestærk nation. Den er fundamentet for de unges læring. KL har derfor spillet ud med et Nysyn på folkeskolen. Vi skal have skabt nye veje i overbygningen. Vi skal eksperimentere endnu mere med nye undervisnings- og læringsformer. Og derfor skal vi løsne reglerne for klassedannelse og fag. Det er også forudsætningen for, at vi kan tage et kvantespring i digitalisering af undervisningen. Her har vi brug for at investere markant i digitale undervisningsmidler. Det har stået alt for stille de seneste 10 år. Regeringen bør anvende et stort beløb fra ABT fonden til at sætte denne udvikling i gang. Samtidig skal vi i kommunerne sørge for, at hele den digitale infrastruktur er på plads på alle skoler i hele landet. Det kan passende være et håndslag, vi indbygger i den kommende økonomiaftale. Det skylder vi folkeskolen. Vi skal også gennemføre en markant omstilling af specialundervisningen. Vi bruger 13 mia. kr. ca. 30 % af midlerne i folkeskolen til specialundervisning. Vi rykker ikke tilstrækkeligt fagligt. Her skal vi gøre det bedre! Kommunerne har landet over taget godt og grundigt fat på at se skolestrukturen efter i sømmene. Nyborg Kommune har for eksempel en klar investeringsstrategi på folkeskoleområdet. Strukturændringer har frigjort ressourcer, der nu anvendes til fremtidens digitale skole og til kompetenceudvikling af lærerne. Resultatet er en robust skole, der kan møde fremtidens behov Kernevelfærd handler også om sundhed og forebyggelse. Vi skal væk fra alene at fokusere på at behandle sygdomme. For vi kan ikke behandle os ud af de udfordringer, vi står over for. Der skal meget mere fokus på forebyggelse. Og meget mere handling. Derfor skal det kunne betale sig for kommunerne at gøre en indsats for at forebygge. 7

8 I dag er økonomien helt skæv. For hver 100 kr., der bruges på sundhed, går der 40 øre til sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne. Regeringen har fremlagt et forslag til en ny model for, hvordan kommunerne skal medfinansiere de regionale sundhedsudgifter. Men modellen er ikke tilstrækkelig. Det er helt afgørende at sikre, at kommunerne får finansiering til at forebygge og følge op på indsatsen. KL kræver budgetsikkerhed. Vi vil have et loft over kommunernes medfinansiering. Vi skal også have set på, hvordan det differentierede element kan styrkes. Her vil KL komme med et udspil til et udvalgsarbejde. I dag bliver der flyttet opgaver fra sygehusene til kommunerne. Borgerne sendes hurtigere og hurtigere hjem efter indlæggelse. Det er en god udvikling. Men det efterlader nye opgaver og en regning til kommunerne. Patienterne er måske nok parate til at blive udskrevet. Men de er ikke færdig med behandlingen. Kommunerne skal have andel i de rationaliseringsgevinster, som regionerne opnår ved, at kommunerne forebygger og genoptræner. Vi bliver nødt til både at have finansieringssikkerhed og budgetsikkerhed. Så længe der er dømt nulvækst i den offentlige sektor, er det den eneste vej til en forbedret forebyggelse og genoptræning. Det skal være grundlaget for samarbejdet mellem stat, kommuner og regioner. Vi skal forebygge mere frem for kun at reparere. Vi skal have en helhedsorienteret sundhedspolitik, hvor der er bedre sammenhæng for borgeren. Kodeordene skal ikke bare være behandling, behandling, behandling. Vi skal i fællesskab have drejet indsatsen i en ny retning, hvor kodeordene er forebyggelse, behandling og rehabilitering. Så er vi inde ved det, jeg vil kalde for kernevelfærd. En aftale er en aftale Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle kommunalbestyrelser for budgetresultatet for Der er landet over leveret en rigtig flot indsats! 8

9 Jeg har talt med mange borgmestre undervejs. Jeg ved, det har været svært mange steder. Det var en barsk omgang. Men vi indgik aftalen med åbne øjne. Og kommunerne overholder aftalen til punkt og prikke. Og lige nu arbejder vi intensivt på, at regnskaberne kommer lige så flot i mål, som budgettet for Jeg vil gerne kvittere for det samarbejde, der er udvist i kommunekredsen. Det er det, KL handler om. Det samarbejde og det sammenhold får vi brug for mange år fremover. Vi har også lige indgået en ny to-årig overenskomst med det kommunale forhandlingskartel. Et ansvarligt resultat, der tager hensyn til den økonomiske situation, som kommunerne befinder sig i. Og samtidig skaber vi enklere og friere rammer for løndannelsen i den enkelte kommune. Kommunerne har leveret varen. Og det vil vi fortsat gøre. Og KL vil fortsat holde øje med, at regeringen leverer de rammebetingelser, der er nødvendige. I kommunerne spejder vi stadig efter pakken fra regeringen med de nødvendige redskaber, så vi får mulighed for at holde udgiftsloftet på det specialiserede socialområde. Vi ved alle, at væksten i de senere år har været tårnhøj på dette område. Det kan ikke blive ved. Det er vi enige med regeringen om. Kommunalbestyrelserne skal have retten til at fastsætte et serviceniveau også på dette område. Læg hertil, at kommunale beslutninger gang på gang underkendes i ankesystemet. Typisk med det resultat, at udgifterne vokser. Det er ikke holdbart, hvis vi skal overholde den økonomiske ramme. Vi arbejder intensivt med at udvikle de tilbud, som vi overtog fra amterne på det specialiserede socialområde. De skal spille bedre sammen med de opgaver, vi allerede havde. Derfor tænker vi nu i nye løsninger. Og ser nøje på, hvad der giver mest effekt og mest kvalitet. Og vi har brug for regeringens opbakning. Målet er ikke status quo. Der må godt ske ændringer. Forandring er ikke farligt. Heller ikke på et følsomt område som dette. Forandring kan faktisk meget vel føre til det bedre. 9

10 Vi ser også frem til, at regeringen leverer de nødvendige regelændringer på specialundervisningsområdet. Også her skal klagesystemet gås efter i sømmene. Og så kan socialministeren stadig ikke lide det med lukkedagene. Lukkedage betegnelsen er i sig selv helt misvisende. Kommunerne lukker jo ikke institutionerne, så børnene ikke kan blive passet. Det, der sker, er følgende: Når der er få børn, der skal passes, så sker det på færre institutioner i kommunen, end det plejer. Der er tale om et ordentligt pædagogisk tilbud, og så vidt muligt følger der personale fra den faste institution med børnene. Kære socialminister: Bak nu kommunalbestyrelserne op. Se forældrene i øjnene. Sig, at den prioritering må de acceptere. Hvis du mener, der er enkelte kommuner, der griber det forkert an, så inviter os til et samarbejde om det i stedet for at tæppebombe alle kommuner med endnu flere regler. Så længe der ikke er opbakning til prioriteringer som denne, så når vi ikke langt over gulvhøjde med at effektivisere og skabe et nyt fundament for velfærden. Regeringen og Folketinget må lade være med straks at trække det røde kort, når borgerne i en enkelt kommune udsættes for en nødvendig prioritering. Hvis ingen må føle ulempe ved en forandring, når krisen kradser, så er det ikke sært, hvis danskerne ikke rigtig opdager krisen. Der er brug for, at vi alle viser politisk lederskab. Vi må ikke hoppe fra tue til tue, hver gang grupper af borgere eller medier mener noget andet. Det gælder kommunalpolitikere. Det gælder ministre. Det gælder folketingsmedlemmer. Det er regeringen, der fastlægger det økonomiske udgangspunkt for økonomiforhandlingerne. Det skaber en vis ubalance, når der skal forhandles mellem to parter. Men det ændrer ikke på, at begge parter skal overholde aftalen. Denne gang oplevede vi, at kommunerne knap havde vedtaget budgetterne, før regeringen bag nedrullede gardiner i Finansministeriet lagde refusionerne om på beskæftigelsesområdet. Selv om sigtet med reformen er rigtig, så hører det ingen steder hjemme at omlægge finansieringen, 14 dage før det skal træde i kraft. 10

11 Nu er det imidlertid nødvendigt, at regeringen snarest tager stilling til de udligningsmæssige konsekvenser. Det gælder ændringer i finansieringssystemet - både på beskæftigelsesområdet og på sundhedsområdet. Disse reformer kræver tilpasninger i udligningssystemet. Der er forhandlet en midlertidig og delvis afskærmning af de kommuner, der har store tab på reformerne. Men vi skal snarest mulig frem til et permanent system, der nyder bred opbakning i kommunerne. Derfor opfordrer KL regeringen til, at det sker fra 1. januar 2013, så der kan komme en afklaring på den debat, vi har haft de seneste par år. Vi forventer også, at staten leverer varen til vores gensidighedsaftale om effektivisering. Regeringens bidrag skal have fuld kursværdi. Det er der mange borgmestre, der har efterlyst. Der skal være kød på statens initiativer. Vi vil ikke spises af med en pakke afgnavede ben. Vi har heller ikke brug for, at staten gentager fiaskoen med inddrivelse. Regeringen har annonceret et lovforslag om at centralisere en del af indsatsen mod socialt bedrageri. Men det vil kun gøre livet lettere for sociale bedragere. Der er kun et at sige: Drop det lovforslag! Siden vi indgik økonomiaftalen, har regeringen besluttet at iværksætte et frikommuneforsøg. Det har KL hilst velkomment. Men hvorfor kun et frikommuneforsøg for fem kommuner. Hvorfor ikke bruge alle kræfter på at sætte alle kommuner fri? Frikommuneforsøget kan være et skridt i den rigtige retning. Men det må ikke blive en syltekrukke. Det er set før desværre. Vi skal også have afbureaukratisering her og nu. Der er stadig et stort behov for afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet. Her er der ikke bare brug for regelsanering. Her er der brug for regelkassering. Hvis arbejdsløshedskasserne har ret, så kan beskæftigelsesministeren skrive på sin resultatliste, at hun inden for de seneste 100 dage har præsteret 1½ ny regel pr. uge. Det er ret godt gået. Ikke mindst når ministeren samtidig kører en anti-bøvl-kampagne! Regler regulerer. De skaber ikke bedre velfærd. Vi skal i stedet blive enige om fælles mål og følge op på resultaterne. Kommunerne skal selv finde metoderne og vejene til at opfylde målene. Det er vores opgave at føre dialog med borgerne om det hver dag. 11

12 Lige nu er problemet, at regeringen gør begge dele. Med den ene hånd sætter den mål, definerer resultater og udstikker snævre økonomiske rammer med tilhørende sanktioner. Med den anden hånd lovgiver den om rettigheder, processer og detaljer. KL vil utrætteligt arbejde for at få dette regime ændret. Faktisk har vi en klar aftale med regeringen om 10 principper for decentral styring. Dem vil KL blive ved med at minde regeringen om, indtil de bliver efterlevet. Kære regering, kære Folketing. Det er tid til at vise tillid til kommunerne: Både i ord og i handling! Byg på det politiske samarbejde med kommunalbestyrelserne. Det er den bedste regelsanering, der findes! Fornyelsen skabes i kommunerne Når man har bevæget sig rundt i det politiske landskab, er det tydeligt, at velfærden skabes i kommunerne ikke ved regler og kontrol. Jeg vil opfordre Folketinget til straks at tage handsken op. Lad os lægge en ambitiøs plan sammen. Vis tillid til kommunalbestyrelserne. KL er parat til at gå ind i arbejdet for fuld kraft. Når erhvervslivet lægger sig i selen. Når stat og kommuner samarbejder. Så har jeg en stærk tro på, at så er vi på vej til at komme godt igennem og styrket ud af krisen! 12