Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015.

Transkript

1 Egedal Kommune - forslag til vandhandleplan

2 Kolofon Titel: Egedal Kommune forslag til vandhandleplan Udgiver: Egedal Kommune. Udgivelsesår: 2015 Copyright: Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Politisk behandling: Forslag til vandhandleplan ( ) bliver fremlagt på Teknik- og miljø udvalgsmødet den 11. marts 2015 og på byrådsmødet den 30. marts Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni Hentes fra: Vandhandleplan: Er udarbejdet i perioden januar 2012 til juni 2012 af Egedal Kommune. Planlægningen er sket i samarbejde med Ballerup, Albertslund, Høje Taastrup og Roskilde kommuner samt Københavns Energi (privat vandforsyning). Planen er rettet til i februar 2015, så den følger den senest vedtagne version af statens vandplaner Virkemidlerne, der anvendes i denne vandhandleplan, er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra på Naturstyrelsens hjemmeside. Kortlægningsdata kan ligeledes downloades som temaer på Naturstyrelsens hjemmeside via vandplanens kommuneopslag under Se planer på kort. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Miljøvurdering Offentlighedsfase og aktiviteter Økonomi Resumé af de statslige vandplaner Miljømål Generel indsats Indsatser i Egedal Kommune Baggrund for Vandplanerne Virkemidler Ansvarsfordeling Vandhandleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Vandløb Søer Kvælstof-vådområder Fosfor-vådområder Vandindvindingspåvirkning af vandløb Spildevand Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Vandløb Søer Spildevand/punktkilder Grundvand Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan Bilag

4 1. Forord Egedal Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ) som erstatter regionplanernes retningslinjer på vanddelen. Den første kommunale vandhandleplan skal være politisk godkendt den 30. oktober 2015, og vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden ( ), herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt specifikation af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Vandhandleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Tidsplanen for vedtagelse af den kommunale vandhandleplan er angivet i figur 2.1. I bekendtgørelse nr står der, at forslaget til vandhandleplanen skal mindst i 8 ugers offentlig høring, senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om vandhandleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter de statslige vandplaners, hvilket vil sige inden 30. oktober Figur 1.1 Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. 4

5 Kort 1.1 De to vandplaner der dækker Egedal Kommune Egedal Kommune er omfattet af 2 vandplaner. Langt størstedelen af Egedal Kommune hører under vandplanen 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, og en mindre del i kommunens nordøstligste del hører under vandplanen 2.3 Øresund. Kommunens vandhandleplan beskriver kommunens indsats inden for begge vandplaner. Dette dokument er Egedal Kommunes lovbundne vandhandleplan for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram, der geografisk omfatter Egedal Kommune. Denne vandhandleplan tager udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogram med bindende mål, og mulighederne for at træffe lokale valg om ambitionsniveauet for indsatsernes omfang er derfor begrænsede. Egedal Kommunes vandhandleplan omfatter 2 statslige vandplaner: 2.2 Isefjord og Roskilde fjord samt 2.3 Øresund. Se kort 1.1. Her er punktvis nævnt de indsatser der skal ske i Egedal Kommune i 1. planperiode :. Vandløb: Restaurering af ca. 950 m vandløb. 5

6 Indsats overfor overudnyttede vandforekomster: Skaf mere vand til 4 vandløbsstrækninger. Spildevand: Der skal ske indsats overfor 2 regnbetingede udløb. 1.1 Miljøvurdering I henhold til lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (lbk nr. 939 af 3.juli 2013) skal offentlige myndigheder gennemføre en miljøvurdering af lovfæstede planer og programmer. Miljøvurderingen skal udføres for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller arealanvendelser. Endvidere skal der udføres en miljøvurdering, hvis der kan ske væsentlige påvirkninger af et udpeget internationalt beskyttelsesområde. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis vandhandleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Forslaget til denne vandhandleplan går ikke ud over de foranstaltninger, eller sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller arealanvendelser, som allerede er beskrevet i vandplanerne og virkemiddelkataloget. Forslaget til vandhandleplanen medfører heller ikke til væsentlige påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder. Det er derfor i henhold til 3, stk. 2 i ovennævnte lovbekendtgørelse vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af denne vandhandleplan. Offentliggørelsen af denne afgørelse om miljøvurdering, vil ske samtidig med den offentlige høring af dette forslag til vandhandleplanen. 1.2 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og Kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Egedal Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til vandhandleplan ( ) bliver fremlagt på Teknik- og miljø udvalgsmødet den 11. marts 2015 og på Byrådsmødet den 30. marts Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni Bemærkninger og indsigelser kan inden kl. 14 den 15. juni 2015, fremsendes til Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej 200, 3660 Stenløse eller på mail teknik-miljo@egekom.dk. Mærk mail eller kuvert Vandhandleplan. 6

7 1.3 Økonomi Vand- og naturindsatsen udgør en samlet offentlig investering på ca. 4 mia. kr. i perioden Hertil skal lægges brugerfinansierede udgifter særligt på spildevands- og vandforsyningsområdet. Spildevandsindsatsen udgøres af dels vandselskabernes tiltag (eksempelvis intensiveret spildevandsrensning og udbygning af bassiner) og dels af øgede krav til rensning i det åbne land. Vandindvindingspåvirkede vandløb finansieres af Vandforsyningerne. Indsatserne på vandløb og søer financiers bl.a. EUlanddistriktsprogrammet. Det er i udkastene til de 23 vandplaner angivet, hvor meget den enkelte vandplan kommer til at koste. Det er ikke beskrevet i vandplanerne, hvem der kommer til at betale hvad. Dette afhænger af, hvilket virkemiddel kommunerne vælger. 2. Resumé af de statslige vandplaner De 23 vandplaner, der omfatter Danmark, angiver tilsammen en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. Vandplanerne skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde, åer og vandløb. Vandplanerne er et centralt element i gennemførelsen af EU s vandrammedirektiv. Vandrammedirektivet er implementeret i miljømålsloven, som er forpligtigende for staten. I Danmark er det Miljøministeriet, der varetager arbejdet med at implementere vandrammedirektivet og udarbejde vandplaner. Vandplanerne er endeligt godkendt af miljøminister Kirsten Brosbøl i oktober 2014 og kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: 7

8 Figur 2.1 Billedet viser Bognæs i bunden af Roskilde Fjord og er forsiden på vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Fotograf: Jan Winther. 2.1 Miljømål Vandplanerne fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet god tilstand. Fristen for opfyldelse af målet om god tilstand er udgangen af I visse vandtyper (vandløb, søer, kystvande og grundvand) er fristen for opfyldelse af målet forlænget og dele af indsatsen udskudt til kommende planperioder. I vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord er der fastsat miljømål for 564 km vandløb, 26 søer, 2 fjorde (Isefjord og Roskilde Fjord), og den kvantitative og kemiske tilstand for grundvandet. Indenfor Egedal Kommunes del af vandplanen er der fastsat specifikke miljømål for 81 km vandløb, 5 søer og for den kvantitative og kemiske tilstand af grundvandsforekomsten. I vandplan 2.3 Øresund er der på tilsvarende vis fastsat miljømål for 218 km vandløb, 28 søer, Øresund og visse kystnære dele af Kattegat, og ligeledes for den kvantitative og kemiske tilstand af grundvandet. Indenfor Egedal Kommunes del af vandplanen er der fastsat specifikke miljømål for 4,8 km vandløb, 1 sø og for den kvantitative og kemiske tilstand af grundvandsforekomsten. 2.2 Generel indsats Indsatserne på landsplan er i første planperiode : At forbedre kvaliteten i ca. 450 km vandløb ved restaureringer. 8

9 Der skal genåbnes ca. 150 km rørlagte vandløb Der skal fjernes ca spærringer på vandløb Der er en generel udskydelse af frist for gennemførelse af spildevandsindsats Spildevandsindsats over for ca ukloakerede ejendomme (spredt bebyggelse) Indsats overfor ca. 250 regnbetingede udledninger Indsats overfor 26 renseanlæg Kvælstofindsats svarende til en årlig reduktion på ca tons kvælstof. Kvælstofindsatsen udgøres af generelle virkemidler, spildevandsindsats og etablering af vådområder Fosforindsats svarende til en årlig reduktion på op til ca. 51 tons. Fosforindsatsen udgøres af randzoner, spildevandsindsats og etablering af fosfor-vådområder Der skal restaureres 16 søer Indsatser på 21 km vandløb af hensyn til grundvand/vandindvinding Indsats på ca km vandløb af hensyn til miljøfarlige forurenende stoffer Hver af statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandtyper (vandløb, søer, kystvande og grundvand), og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Til vandplanerne er der lavet et virkemiddelkatalog over indsatser og deres økonomi. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration. Vandplanerne og den kommunale vandhandleplan er sektorplaner der er bindende for kommuneplanen. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, der beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler, der skal til for at nå de givne mål. Vandplanernes vigtigste virkemidler er: Randzoner op til 9 meter langs visse søer og vandløb Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring af normsystemet Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Etablering af arealer med periodevis oversvømmelse i ådale opstrøms søer med henblik på fosforfjernelse til søerne restaurering af vandløb for at forbedre plante- og dyreliv kloakering eller forbedret rensning af spildevand, og dermed reduktion af udledning af organisk stof i spildevandet, der er årsag til iltsvind i vandløb reduktion af regnvandsoverløb fra fælleskloakker forbedring af ældre og mindre renseanlæg reduktion af udledning fra dambrug udpegning af områder, hvor vandindvinding skal reduceres for at sikre vand i vandløb 2.3 Indsatser i Egedal Kommune Indsatserne i vandhandleplanen for Egedal Kommune er bestemt i hhv. vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og vandplan 2.3 Øresund. 9

10 Neden for er indsatser i hver af de 2 vandplaner listet op. I tabel 2.1 og 2.2 er angivet Egedal Kommunes andel af indsatser i første planperiode. Der er i alt 3 planperioder af hver 6 år. Den første udløber 22. december Indsatser i vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord I alt skal der i i området, der geografisk dækker vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord ske: Reduktion af kvælstofudledning med ca. 165 tons pr år Reduktion af fosforudledning med 0,2 tons pr år Fjernelse af 12 faunaspærringer Restaurering af 17 km vandløb Åbning af 5 km rørlagte vandløb Restaurering af 1 sø Forbedret rensning på 1 renseanlæg Forbedret rensning på 119 ejendomme Forbedring af 34 regnvandsbetingede udløb Påvirkning af overfladevande som følge af vandindvinding er primært udsat til en senere planperiode i). Dog er der indsatser på 4 vandløbsstrækninger i denne planperiode i vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Indsatserne er i alt beregnet til at koste kr. årligt. Omkostningerne bæres af forsyningsselskaberne, borgerne eller de berørte erhverv Indsatser i vandplan 2.3 Øresund I alt skal der i i området der geografisk dækker vandplan 2.3 Øresund ske: Reduktion af kvælstofudledning med 25 tons pr år Reduktion af fosforudledning med 0,1 tons pr år Restaurering af 1 km vandløb Åbning af 3 km rørlagt vandløb Forbedret rensning på 1 renseanlæg Forbedret rensning på 30 ejendomme Forbedring af 17 regnvandsbetingede udløb Påvirkning af overfladevande som følge af vandindvinding er primært udsat til en senere planperiode 2). Indsatserne er i alt beregnet til at koste kr. årligt. Omkostningerne bæres af forsyningsselskaberne, borgerne eller de berørte erhverv. 1) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser overfor kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra de i tabel 1.3.2e i vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. 10

11 Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Indsatser Omfang af virkemiddel i 1. planperiode 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. I hele oplandet I Egedal Kommune Generelle virkemidler (staten): 1) Generelt Generelt Oversvømmelse af ådale mhp. fosforfjernelse 67 ha 4,2-16,9 ha 2) Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Op til 335 ha 0 2. Vandindvinding påvirkning af overfladevande (vandføring i vandløb) Flytning af kildepladser og/eller kompenserende udpumpning 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder 7 mio. m 3 fra indvindingen Fjernelse af faunaspærringer 12 stk 0 Vandløbsrestaurering 17 km 1 km Genåbning af rørlagte vandløb 5 km 0 Sørestaurering 1 lokalitet 0 4. Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 1 anlæg 0 Spredt bebyggelse forbedret 119 ejd. 0 4) spildevandsrensning Regnbetingede udløb bassiner 34 udløb 2 5 vandløbsstrækninger 3) Tabel 2.1 Indsats oversigt for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Note 1) Randzoner, efterafgrøder, jordbearbejdning, ændring af normsystemet. Note 2) Indsatsen ligger delvist i oplandet til Gundsømagle Sø som deles med Roskilde Kommune. Arealfordelingen mellem kommunerne er endnu ikke beregnet. Note 3) Egedal Kommune er sammen med de relevante nabokommuner blevet enige om, at kompensationsudpumpe vand til vandløbsstrækninger i stedet for at flytte/nedlægge vandforsyninger/kildepladser. Note 4) Der er indregnet som baselineforudsætning, at kommunerne færdiggør allerede besluttede, men endnu ikke fuldt gennemførte foranstaltninger over for påvirkningen fra spredt bebyggelse inden Herudover har Egedal Kommune ingen nye indsatser på dette område i vandplanerne. Hovedopland 2.3 Øresund Indsatser 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider Omfang af virkemiddel i 1. planperiode I hele Oplandet I Egedal Kommune 11

12 landbrug mv. Generelle virkemidler (staten): 1) Generelt Generelt Oversvømmelse af ådale mhp. fosforfjernelse 4 ha 0 Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 0 ha 0 2. Vandindvinding påvirkning af overfladevande (vandføring i vandløb) Flytning af kildepladser og/eller kompenserende udpumpning 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder 0 mio. m 3 0 Fjernelse af faunaspærringer 0 stk 0 Vandløbsrestaurering 1 km 0 Genåbning af rørlagte vandløb 3 km 0 Sørestaurering 0 lokalitet 0 4. Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 1 anlæg 0 Spredt bebyggelse forbedret 30 ejd. 0 spildevandsrensning Regnbetingede udløb bassiner 17 udløb 0 Tabel 2.2 Indsats oversigt for vandplan 2.3 Øresund. Note 1) Randzoner, efterafgrøder, jordbearbejdning, ændring af normsystemet. Med indsatserne angivet i vandplanerne, opfylder Danmark forpligtigelserne i EU s vandrammedirektiv. Dog opfyldes nogle af målene først i en senere vandplanperiode. Forud for 2. planperiode ( ) vurderes det, om der er behov for yderligere indsatser for at leve op til miljømålslovens mål om god tilstand i alle danske vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. De årlige omkostninger ved implementering af miljømålsloven i vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.3 Øresund beløber sig for 1. planperiode, med de angivne virkemidler, til i alt ca. 31 millioner kroner pr. år. Omkostningerne bæres af forsyningsselskaberne, borgerne eller de berørte erhverv. 3. Baggrund for Vandplanerne Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der med vandplanerne blev vedtaget nye 12

13 miljømål efter miljømålsloven. Da vandplanerne blev kendt ugyldige i 2012 var det igen regionplanerne der var gældende frem til vedtagelsen af vandplanerne 30. oktober Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle 23 hovedvandoplande i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandtyperne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål de enkelte vandtyper (vandløb, søer, kystvande og grundvand) skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes de statslige vandplaner og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år

14 Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandtyper Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandtyper Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3.1 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Den afvigelse, der må være for de forskellige vandtyper i forhold til en uforstyrret tilstand skal højst være en svag afvigelse, jf. figur 3.2. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, hhv. fauna klasse 4 eller 5 (Dansk Vandløbs-faunaindeks), jf. figur 3.2. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 3.2 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (sigtbarhed et mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende kystvand. Miljømål for grundvand er fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand (bek. nr af 6.december 2009). Grundvandstilstand er det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest. Grundvandets kemiske tilstand, bunder primært i kvalitetskrav til stoffer eller stofgrupper samt negativ påvirkning af overfladevande, så de ikke kan opnå god tilstand. 14

15 Grundvandets kvantitative tilstand betyder bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede overfladevande og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding - se vandplanens afsnit Kriterier til vurdering af bæredygtigheden af indvindingen af grundvand: Grundvandsindvindinger må ikke væsentligt forringe tilstanden i tilknyttede vandløb eller medføre væsentlig skade på terrestriske økosystemer. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringer, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Mht. de terrestriske økosystemer skal der, forud for tilladelser til vandindvinding, jf. 7 i bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder, foretages en vurdering af om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særlig naturtyperne tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, kilder og rigkær er relevante i den forbindelse. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. Bemærk dog, at ovenstående retningslinjer for grundvandsindvinding skal overholdes. 3.1 Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. 1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Naturstyrelsen - Miljøministeriet. 15

16 3.2 Ansvarsfordeling I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodex for samarbejdet mellem staten og kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. 16

17 4. Vandhandleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Vandhandleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt 2.3 Øresund. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene, og en opskrift på, hvordan det kan ske. I Egedal Kommune skal der i indeværende planperiode ske indsatser indenfor: Vandløb: Restaurering af ca. 950 m vandløb (tabel 4.1) Indsats over for vandindvindings påvirkede vandløb: 4 vandløbsstrækninger. Spildevand: Indsats overfor 2 regnbetingede udløb. 4.1 Vandløb Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal sikre opfyldelse af miljømål i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Vandplanens virkemidler Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering Frilægning af rørlagte vandløb Vandløb skal som udgangspunkt have god økologisk tilstand. Den gode økologiske tilstand vurderes ud fra Dansk VandløbsFauna Indeks (DVFI), som beskriver de dyr, der findes i vandløbet på en given strækning. Egedal Kommune - samlet indsats - 1. planperiode Restaurering Damvad Å Længde 950 meter Tabel 4.1 Viser de samlede krav til vandløbsindsatserne i 1. planperiode i Egedal Kommune Vandløbsrestaurering Restaurering bevirker, at der skal gøres noget ved vandløbets fysiske forhold. Virkemiddelkataloget beskriver udlægning af sten, udskiftning af bundsubstrat eller genslyngning som virkemidler, der kan forbedre vandløbets tilstand og skabe mere varierede levesteder for vandløbets flora og fauna. 17

18 Kort 4.1. Den røde linje viser, hvor der skal foretages vandløbsrestaurering i 1. planperiode. Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven, og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v., og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Vandplanens krav til Egedal Kommune om restaurering af vandløb ses i tabel 4.1 og kort 4.1. Det er ligeledes angivet i bilag Åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af faunaspærring I rørlagte strækninger findes der kun få dyr og ingen planter, og derfor får disse strækninger en dårlig økologisk kvalitet. Samtidig virker rørlagte strækninger som spærringer for faunaens bevægelser og spredning i vandløbssystemet. Vandplanens retningslinjer beskriver, at rørlagte 18

19 strækninger skal åbnes, og at der som udgangspunkt ikke skal gives tilladelse til nye rørlægninger. Åbning af vandløbet vil hurtigt bidrage til et bedre vandmiljø, pga. indvandring af fisk, vandløbsdyr og planter og derved opnåelse af bedre faunaklasse og økologisk kvalitet. Der er ingen krav til Egedal Kommune om genåbning af rørlagte vandløb eller fjernelse af faunaspærringer i 1. vandplanperiode. 4.2 Søer Vandplanerne omfatter følgende 6 søer i Egedal Kommune: Bastrup Sø Buresø Fuglesø Løjesø Stormosen Veksømose Sø Søerne er angivet på kort 4.2 og ligeledes i bilag 2. Fuglesø og Veksømose Sø skal have reduceret den eksterne fosfortilførsel fra spildevand ved indsats overfor regnvandsbetingede udledninger fra fælleskloaksystemer, og fra landbrug ved etablering af fosfor-vådområder langs tilløbet. Derudover skal Gundsømagle Sø beliggende i Roskilde Kommune have reduceret fosfortilførslen ved etablering af fosforvådområder langs tilløbet til søen, hvilket vil sige Hove Å. Ingen af søerne er udpeget til sørestaurering. Der er ingen indsatskrav i 1. planperiode for søerne i Egedal Kommune. 19

20 Kort 4.2 Viser de 6 søer der er omfattet af vandplanen. 4.3 Kvælstof-vådområder Tilførslen af kvælstof til Isefjord og Roskilde Fjord skal reduceres med 268 tons pr. år ved hjælp af en bred vifte af virkemidler, herunder etablering af vådområder i oplandet. Der er ikke planlagt vådområder til fjernelse af kvælstof i Egedal Kommune. 4.4 Fosfor-vådområder Tilførslen af fosfor fra oplandet til Fuglesø skal reduceres med 94 kg/år ved etablering af oversvømmelsesområder på lave arealer langs tilløbet Spangebæk. Samtidig skal fosfortilførslen til Veksømose Sø reduceres med 55 kg. Veksømose Sø ligger længere nedstrøms i samme vandløbssystem. 20

21 Tilførslen af fosfor fra oplandet til Gundsømagle Sø skal reduceres med 350 kg/år ved etablering af oversvømmelsesområder langs tilløbet Hove Å. Hove Å danner kommunegrænse til Roskilde Kommune og Høje Taastrup Kommune, og indsatsen kommer til ligge i alle 3 kommuner. De 3 søer med tilhørende tilløb, hvor der kan etableres vådområder til fosforfjernelse, er angivet på kort 4.3 og ligeledes i bilag 3. Kort 4.3 Viser, hvor der kan etableres fosforvådområder i tilløb til Fuglesø, Veksømose Sø og Gundsømagle Sø. 4.5 Vandindvindingspåvirkning af vandløb Grundvandets kvantitative påvirkning af tilstødende vandløbssystemer er vurderet ud fra påvirkningen af medianminimumsvandføring på baggrund af en række synkronmålinger og modelresultater fra beregninger med den ny DK-model. 21

22 På nogle vandløbsstrækninger siver der grundvand ind i vandløbet, hvilket giver vandløbet et minimum af vandføring. Sænkes derimod grundvandsspejlet på grund af vandindvinding, vil det kunne medføre, at vandløbet ikke får dette grundvandstilskud og kan løbe tør i sommer perioden. Der er udvalgt 4 målestationer på 4 å-strækninger, hvor medianminimumvandføringen ikke er tilstrækkelig til, at vandløbet kan opnå god økologisk tilstand. Å-strækningerne er Risby Å, Nybølle Å, Grønsø Å og Damvad Å. De 4 åer og målepunkter er angivet på kort 4.4 og ligeledes i bilag 4 Kort 4.4 Vandindvindingspåvirkning af vandløb i 1. planperiode. 22

23 4.6 Spildevand Spildevand er forurenet vand fra husholdninger, industri, institutioner, tage og veje. Spildevandets indhold af organisk stof, kvælstof, fosfor og partikler kan give anledning til iltsvind i kystvande, søer og vandløb. Kvælstof og fosfor er næringssalte, der medvirker til algevækst med efterfølgende mulighed for iltsvind. Partikler kan forårsage aflejringer. Spildevandets indhold af metaller kan forgifte dyrelivet, og indholdet af mikroorganismer kan give sygdomme hos dyr og mennesker. I vandplanerne er der udpeget fire indsatsområder, der forventes at kunne bidrage til målopfyldelsen af vandmiljøet. Indsatsen for de fire områder drejer sig generelt om forbedret rensning, inden udledning til recipient. De fire indsatsområder er: Spredt bebyggelse Renseanlæg Industri Regnbetingede udløb (RBU) I Egedal Kommune udpeger vandplanerne 2 steder, hvor der skal ske en indsats. Det er bassinerne i Slagslunde og Ny Sperrestrup som angivet på kort 4.5 og ligeledes i bilag 5. Indsatsen for de 2 regnbetingede udløb består i udbygning af allerede eksisterende bassiner. Kort 4.5 Regnbetingede udløb i 1. planperiode. 23

24 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives indsatsprioriteringen for opfyldelse af vandplanens mål. Egedal Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende indbyrdes prioriterede retningslinjer: 1. Samarbejde med andre kommuner 2. Tættest på opfyldelse af målsætning 3. Fremkommelighed i gennemførelse af indsatser 4. Synergi med andre indsatser i vandhandleplanen Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanen 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Indsatser Forventet tidspunkt for realisering (år) Uddybet under hver indsats i kapitel 6 Vandløbsrestaurering Damvad Å: 2015 Vandindvindings påvirkede vandløb vil for Risby Å, Nybølle Å, Grønsø Å og Damvad Å: 2015 Spildevandsindsats 2015 Tabel 5.1 Oversigt med årstal for realisering af indsatser. I næste kapitel 6 er realiseringstidspunktet anført ved hver gennemgået indsats samt offentlighedens inddragelse. Ligeledes er der oplyst den formodede udgift for indsats, hentet fra virkemiddelkataloget til vandplanerne. 24

25 6. Indsatser Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Vandløbsoplandene går på tværs af kommunegrænser, og Egedal Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænserne med nabokommunerne Frederikssund, Furesø, Ballerup, Albertslund, Høje Tåstrup og Roskilde kommuner. Kort 6.1 Kort over Egedal Kommune med indtegnede indsatsområder for søer og vandløb. Egedal Kommune og 7 nabokommuner har fælles indsatsområder, idet mange vandløb danner kommunegrænse. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal også ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, som er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. 25

26 Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpeget. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. 6.1 Vandløb Vandløbsrestaurering i Egedal Kommune Vandløbsregulering og restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven, og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Som regel kræves der også tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse Offentlighedens inddragelse er beskrevet i bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering m.v. (bek. nr af 11. december 2007) Økonomi ved restaurering af vandløb Virkemidlet er en supplerende foranstaltning på de strækninger, hvor ændret vedligeholdelse ikke vurderes at være tilstrækkelig til at opnå god økologisk tilstand. I forbindelse med vandløbsrestaurering, vil der derfor også skulle vurderes i hvilket omfang, der er behov for at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Økonomien er meget variabel for enkeltstrækninger. I virkemiddelkatalog er opgjort vejledende prisoverslag over udgifter til anlæg og projektering (kr. pr. km) se tabel 6.1. Vandløbstype Minimum Middel Maximum Type Type Type Tabel 6.1 Prisoverslag til anlæg og projektering - kr. pr. km Den årlige beregnede middel budgetøkonomiske enhedsomkostning for anlæg/projektering er herefter beregnet til: Type 1: kr. pr. km vandløb Type 2: kr. pr. km vandløb Type 3: kr. pr. km vandløb Økonomien i denne vandhandleplan er beregnet ud fra virkemiddel katalogets middelværdi. Økonomien for de enkelte indsatser er beskrevet ud for indsatsen. Her er det opgjort, hvor meget km vandløbstype der er for den enkelte indsatsstrækning. Beløbet er opgjort i udgifter til anlæg og projektering samt det årlige samlede beløb til erstatning og kompensation for berørte lodsejere i hele indsatsområdet. Det vil sige at beløbet ikke er pr. ejendom. 26

27 Restaurering af dele af Damvad Å Realisering i 2015 Damvad Å lever ikke op til målet om god økologisk tilstand. Den har på strækningen et DVFI på 4. På strækningen er der udemærkede fysiske forhold med jævn strøm og varieret bundlag. Strækningen er præget af materialevandring. Damvad Å er meter lang, hvoraf meter er rørlagt. Det samlede topografiske opland er på ca. 17 km 2. Vandløbet modtager vand fra befæstede arealer på skønsmæssigt 8 ha., hovedsagelig fra Ganløse by. Restaureringsindsats i 1. planperiode er 950 meter. Forventet udgift til indsats ca kr Udgiften finansieres af statstilskud. Kort 6.2 Delstrækning af Damvad Å. 6.2 Søer Der er ingen indsatskrav i første planperiode for søerne i Egedal Kommune I Fuglesø er der behov for en supplerende indsats over for den eksterne fosforbelastning, ud over de allerede vedtagne tiltag over for spredt bebyggelse. Der skal ske indsats over for regnbetingede udledninger fra fælleskloaksystemer i Slagslunde, og der skal etableres fosforvådområder langs tilløbet til søen. Se nedenfor om fosfor-vådområder. Veksømose Sø ligger nedstrøms for Fuglesø i samme vandløbssystem. Der skal ligeledes ske indsats over for regnbetingede udledninger fra fælleskloaksystemer, og etableres fosforvådområder langs tilløbet til søen, men det er overvejende de samme indsatser som etableres i oplandet til Fuglesø, som dermed også er indregnet i indsatsen for Veksømose Sø Fosfor-vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande 27

28 til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. Tilførslen af fosfor fra oplandet til Fuglesø skal reduceres med 94 kg/år ved etablering af oversvømmelsesområder på lave arealer langs tilløbet Spangebæk. Samtidig skal fosfortilførslen reduceres til Veksømose Sø, som ligger længere nedstrøms i samme vandløbssystem med 55 kg/år. Tekniske forundersøgelser er endnu ikke gennemført og mere nøjagtig afgrænsning af vådområdet langs Spangebæk kendes ikke. Tilførslen af fosfor fra oplandet til Gundsømagle Sø skal reduceres med 350 kg/år ved etablering af oversvømmelsesområder langs tilløbet Hove Å. Hove Å danner kommunegrænse til Roskilde Kommune og Høje Taastrup Kommune, og indsatsen kommer til ligge i alle 3 kommuner. Tekniske forundersøgelser er endnu ikke gennemført og mere nøjagtig afgrænsning af vådområdet langs Hove Å kendes ikke Økonomi for indsatser overfor søer Den statslige indsatsplan har opgjort det nødvendige arealbehov for opnåelse af målet om fosforreduktion i fosforvådområder til 4,2 ha i oplandet til Fuglesø/Veksømose Sø og 12,7 ha i oplandet til Gundsømagle Sø. Det gennemsnitlige bevillingsbeløb jf. Virkemiddelkataloget til vådområderne udgør kr./ha, dvs kr. tilsammen for de 2 fosforindsatsområder. Kort 6.23 Fosfor-vådområde langs Spangebæk i oplandet til Fuglesø og Veksømose Sø. 28

29 Kort 6.24 Fosfor-vådområde langs Hove Å i oplandet til Gundsømagle Sø Kvælstof-vådområder Tilførslen af kvælstof til Isefjord og Roskilde Fjord skal reduceres med 268 tons pr år ved hjælp af en bred vifte af virkemidler, herunder etablering af vådområder i oplandet. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet, og kompensation til de berørte lodsejere gives i forbindelse med eventuelle opkøb af arealer eller som kontant tilskud via støtteordningerne. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Der er ingen kvælstofvådområdeindsatser i Egedal Kommune. Offentlighedens inddragelse Gennemførelsen af vådområdeprojekter, skal foregå i dialog med bl.a. berørte lodsejere. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet, og kompensation til lodsejere gives i forbindelse med eventuelle opkøb af arealer eller som kontant tilskud via støtteordningerne. Der skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter, jf. bekendtgørelse nr af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. 29

30 6.3 Spildevand/punktkilder Som punktkilde henregnes, spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, renseanlæg, industrier, regnvandsbetingede udløb samt dambrug. Spildevandspåvirkninger af vandløb, søer og kystvande sker primært fra renseanlæg, regnbetingede udløb fra separat- og fælleskloakerede områder, virksomheder samt fra den spredte bebyggelse. Påvirkningen af disse vandtyper relaterer sig primært til spildevandets indhold af iltforbrugende organisk stof (BI5), kvælstof, fosfor, miljøfarlige forurenende stoffer samt sygdomsfremkaldende bakterier og vira. Dertil kommer den fysiske påvirkning af især vandløb fra kortvarige, men intense regnbetingede udløb. Princippet bag vandplanernes indsatser er at få mest miljø for pengene. Vandplanernes indsatsprogram er den mest omkostningseffektive sammensætning af tiltag til opnåelse af vandtypernes mål. Spildevandsindsatser er derfor som udgangspunkt anvendt til reduktion af belastningen med organisk iltforbrugende stof til de vandløb, hvor tilstanden er kendt, og hvor miljømålet ikke er opfyldt. I vandplanerne er der udpeget to indsatspunkter i Egedal Kommune. Det drejer sig om 2 regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder, der kan ses på kort 6.26 og Ved udpegningen af regnbetingede overløb, overfor hvilke der skal ske en indsats, er det som udgangspunkt vurderet, at der er behov for etablering af bassiner i de tilfælde, hvor vandløbet ikke opfylder sin målsætning. Etablering af forsinkelsesbassin har til formål, både at reducere den hydrauliske udledning og den forureningsmæssige belastning fra det modtagende vandopland. I virkemiddelkataloget regnes der med et bassin på 5 mm og et afløbstal på 4,5 l/s/reduceret ha, svarende til landsmiddel-afløbstal. Et sådan bassin skal sikre en 75% stoffjernelse. U14 bassinet er placeret øst for A6, nord for Ølstykke Stationsby. Bassinet modtager i dag spildevand fra en del af det nordlige Ølstykke, når kloakkerne bliver overbelastet ved kraftige regnhændelser. Fra bassinet udledes spildevandet i dag til Tungegårdsgrøften. Bassinet lever ikke op til vandplanernes krav, og skal udbedres. Arbejdet er igangsat og afsluttes i

31 Kort 6.26 U14 bassinet. Ved kraftige nedbørshændelser, når kapaciteten på renseanlægget ved Slagslunde rensningsanlæg er opnået, ledes spildevandet uden om renseanlægget til et sparebassin. Når der er igen er plads på renseanlægget, ledes spildevandet fra bassinet tilbage. Ved ekstreme nedbørshændelser kan sparebassinet blive overbelastet, og spildevandet ledes videre til et forsinkelsesbassin, hvor vandet forsinkes, og der sker en forrensning inden udledning til Kloddemoseløbet. Bassinet lever ikke op til vandplanernes krav, og skal udbedres. Arbejdet er igangsat og afsluttes i

32 Kort 6.27 SL01 overløb ved Slagslunde renseanlæg. Spildevandsplan Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. Egedal Kommunes spildevandsplan omfatter både kloakerede områder og spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land. I planperioden vil indsatsen blive koncentreret om følgende områder: Fornyelse af kloakker Forbedre spildevandsrensningen i det åbne land Fremme adskillelse af regnvand og spildevand Fremme lokal håndtering af regnvand i by og på land Øge magasineringskapaciteten bedst muligt Fremme indsigten i, hvor og hvorfor der sker oversvømmelser I spildevandsplanen er der udarbejdet oversigt over de planlagte drifts- og anlægsudgifter, samt forventede udgifter i de enkelte år i planperioden. De udpegede indsatsområder i vandplanerne får ikke konsekvenser for kommunens spildevandsplan, i form af et tillæg eller en egentlig revidering af spildevandsplanen. Indsatsområderne drejer sig om udbygning af allerede eksisterende bassiner. En udbygning af bassinerne kræver en ny udledningstilladelse fra kommunen. 32

33 Virkemidler Vandplanernes indsatskrav til Egedal Kommune, for så vidt angår spildevand, beskrives som indsatsbehov over for to regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder. For indsatsbehov på regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder, skal der etableres et sparebassin. Etablering af et sparebassin har det til formål, både at reducere den hydrauliske og forureningsmæssige belastning på det modtagende vandområde. I vandplanernes virkemiddelkatalog regnes der med, at den ønskede effekt fra et forsinkelsesbassin, kan opnås ved etablering af et 5 mm bassin med et afløbstal på 4,5 l/s/reduceret hektar. Et 5 mm bassin udformes så det kan rumme de første 5 mm nedbør fra det kloakerede område. Et sådan bassin skal sikre en 75% stoffjernelse. Tidshorisont for indsats Indsatserne i relation til spildevand blev projekteret i 2013, og gennemføres i Det er Egedal Forsyning der gennemfører begge indsatsopgaver. Offentlighedens inddragelse I forbindelse med udbygningen af de to beskrevne bassiner, er der givet en fornyet udledningstilladelse. Udledningstilladelse er givet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28, og blev i den forbindelse sendt i 4 ugers offentlig høring. Der kom ingen høringssvar. Alle udgifter ved anlæg af ovenstående bassiner, er afholdt af Egedal Forsyning A/S. Driftsomkostninger kan regnes som 1 % af anlægsinvestering, og en levetid på 50 år. 6.4 Grundvand God økologisk tilstand i vandløbene har tre forudsætninger: At der er nok vand i vandløbet, at vandet har en god kvalitet og at vandløbets fysiske indretning er naturlig. Vandplanerne har foruden fokus på god økologisk tilstand, et mål om en fælles betragtning mellem overflade vand og grundvand. Sænkes grundvandsspejlet for meget som følge af drikkevandsindvinding, er der ikke nok vand til vandløbene I de 2 vandplaner 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og 2.3 Øresund er der for Egedal Kommunes vedkommende udpeget 4 vandløbsstationer, hvor minimumsvandføringen er for lav. Disse er angivet på kort De 2 nordligste åer Jørlunde Å og Hestetangs Å er udsat til en anden planperiode. 33