Teknik og Miljø. Vandhandleplan

Transkript

1 Teknik og Miljø Vandhandleplan F R O L S G A

2 Forsidefoto Flyfoto af Lars Sørensen, Dansk Fotolab Stort forsidefoto af Lars Sørensen, Dansk Fotolab Lille forsideforo af Slagelse Kommune

3 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 3 Forord Slagelse Kommune skal gennemføre indsatser for vores vandmiljø på baggrund af EU s vandrammedirektiv og statens vandplaner. Denne vandhandleplan prioriterer kommunens indsats de kommende år. Vi har siden kommunesammenlægningen haft stor fokus på vandmiljøet gennem bl.a. bedre håndtering af spildevand og restaurering af vandløb. Samtidig har klimatilpasningen stor bevågenhed i kommunen med særlig fokus på øgede regnmængder og oversvømmelser fra havet. Med den nye vandplanlægning er der kommet endnu mere fokus på vandmiljøet, som i første planperiode primært retter sig mod tilstanden i vores vandløb. Indsatsen de kommende år omfatter en række fysiske forbedringer af vandløbene samt en indsats for yderligere at mindske belastningen af vandområderne med næringsstoffer fra spildevand og landbrug. Slagelse Kommune vil i årene frem til 2015 arbejde målrettet for at gennemføre vandplanernes indsatser. Kommunens store erfaring med bl.a. forbedring af vandløbstilstanden vil ligge til grund for en omkostningseffektiv indsats i vandområderne. Vi kan ikke vælge, om vi vil gennemføre statens vandplaner, men vi kan være med til at bestemme hvordan og i hvilken rækkefølge. Vi vil opfordre til, at lodsejere og organisationer indgår i en konstruktiv dialog med kommunen om realisering af indsatsen for vores vandmiljø. Da opgaven er en såkaldt skal -opgave, er det gode samarbejde ekstra vigtigt. Kun gennem det gode samarbejde har vi mulighed for at tage stilling til lokale ønsker og behov i de projekter, som denne plan afføder. De enkelte lodsejere, som er kommunens vigtigste samarbejdspartnere i realiseringen af projekterne, vil naturligvis blive involveret, når projektfasen går i gang i 2013 på baggrund af denne vandhandleplan. Med venlig hilsen

4 4 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Resumé af Vandplan Smålandsfarvandet Baggrund Vandområdernes tilstand og målopfyldelse Samlet indsats Generel indsats mod udledning af næringsstoffer mv Indsats i vandløb Indsats i søer Indsats i kystvande Indsats i forhold til grundvand Indsats på spildevandsområdet Forholdet til anden relevant planlægning Bilag Kilder... 53

5 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 5 1. Indledning Denne første kommunale vandhandleplan for Slagelse Kommune er udarbejdet på baggrund af statens Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland og bestemmelserne i Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner. Vandplaner/vandhandleplaner er en helt ny plantyper med seksårige planperioder ( , og ), og de erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområderne. Formålet med statens vandplan og den kommunale vandhandleplan er at sikre god tilstand i alle vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. Der er fastsat konkrete miljømål for de enkelte vandområder, og der stilles krav til konkret indsats i en række af dem. Derudover skal planerne generelt forebygge yderligere forringelse af vandområderne. Det sker i form af en række retningslinjer, som skal ligge til grund for kommunernes daglige administration af natur- og miljølovgivningen. Den kommunale vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Slagelse Kommunes planer for realisering af den statslige vandplan og dennes indsatsprogram. Handleplanen må ikke stride imod vandplanen, og handleplanen som minimum indeholde: - Mål for kommunens indsats i planperioden - Realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats i planperioden - Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning - Redegørelse for offentlighedens inddragelse i planens gennemførelse - Kortbilag med valgte foranstaltninger Planen bør desuden omfatte en beskrivelse af samarbejdet mellem nabokommuner om de vandområder, der går på tværs af kommunegrænserne. Inddragelse af offentligheden Den kommunale vandhandleplan er udarbejdet i første halvår af 2012 på baggrund af Statens vandplan, der trådte i kraft den 22. december Forslag til den kommunale vandhandleplan skal godkendes af Byrådet og sendes i mindst otte ugers offentlig høring senest 22. juni Kommunen skal herefter tage stilling til de indkomne høringssvar og vurdere om handleplanen skal ændres eller rettes til, inden den endeligt vedtages senest et år efter vandplanens vedtagelse altså den 22. december Se tidsrækkefølgen i figur 1. Figur 1: Tidsrækkefølge fra vandplanernes vedtagelse til vedtagelse af de kommunale vandhandleplaner.

6 6 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Kommunen har i marts 2012 drøftet vandhandleplanens prioritering og tidsplan med kommunens Vandsynsråd med lokale repræsentanter fra landbrugsforeninger, lystfiskerforeninger, Danmarks Naturfredningsforening og Teknik og Miljø Udvalget. Repræsentanterne havde ingen kommentarer til vandhandleplanens prioriteringer, tidsplan mv. Gefion er generelt utilfreds med statens indgriben i ejendomsretten og frygter store oversvømmede arealer, som følge af planens realisering. Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Kommunens råderum er derfor begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og Byrådet lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Slagelse Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl. i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete indsatser i vandområderne de kommende år. Forslag til Slagelse Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Slagelse Kommune Byråd 29. maj Byrådets forslag til vandhandleplan fremlægges til offentlig høring fra 8. juni 31. august Eventuelle bemærkninger og indsigelser fremsendes til Slagelse Kommune Teknik og Miljø, Dahlsvej 3, 4220 Korsør, eller til [email protected] senest den 31. august Miljøvurdering For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis vandhandleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i vandhandleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Slagelse Kommune vurderer, at denne vandhandleplan ikke omfatter foranstaltninger, der går ud over vandplanen, og som kan tænkes at påvirke miljøet negativt, og derfor ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

7 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 7 2. Resumé af Statens Vandplan Smålandsfarvandet Kommunens vandhandleplan tager udgangspunkt i statens Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland, som er udarbejdet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Den statslige vandplan er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU s vandrammedirektiv i Danmark. Folketinget vedtog vandplanen ultimo 2011, og den trådte i kraft den 22. december Vandplanen er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder statens målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt bindende retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser. Redegørelsesdelen indeholder overordnet vandområdebeskrivelser og afgrænsninger samt en beskrivelse af påvirkninger og tilstand af vandområderne. På baggrund af en analyse af de enkelte vandområder, har staten udarbejdet et indsatsprogram for opnåelse af miljømålene. Indsatsen er opdelt i henholdsvis basisforanstaltninger og supplerende indsats. Basisforanstaltninger (baseline) udgør de tiltag, som allerede gældende direktiver, love og planer foreskriver, og som allerede er iværksat eller skal iværksættes. De supplerende foranstaltninger, som udgør indsatsen i vandplanens indsatsprogram, skal sikre målopfyldelsen inden Staten har valgt, at der i første planperiode ( ) skal være fokus på målopfyldelse i vandløb. Det samlede indsatsprogram for hele Smålandsfarvandet (se bilag 1) omfatter i denne periode derfor tiltag indenfor tre typer påvirkninger relateret til vandløbstilstanden med tilhørende virkemidler se figur 2. Påvirkninger der skal reduceres Virkemidler Diffus (spredt) påvirkning fra næringsstoffer Etablering af randzoner og pesticider landbrug mv. Forbud mod pløjning af fodergræsmar- ker i visse perioder Oversvømmelse af ådale mhp. fosforfjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte Fysisk påvirkning af vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb Påvirkninger fra punktkilder Forbedret rensning på renseanlæg Forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse Indsats ved regnbetingede udløb Figur 2: Påvirkninger og virkemidler i indsatsprogrammet for Vandplan Smålandsfarvandet (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland, 2011).

8 8 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune På mange områder udskydes vandplanen krav til indsats til en senere planperiode. Det gælder primært indsatser på søer, kystvande og grundvand samt delvis på vandløb. I vandplanen er der brugt tre begrundelser for at udskyde indsatsen: Naturlige årsager, hvor de naturlige forhold ikke muliggør en rettidig forbedring af vandforekomsternes tilstand Tekniske årsager, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet og der følgelig ikke kan peges på en løsningsmodel Uforholdsmæssigt store omkostninger, hvor der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen. Foruden de konkrete indsatser nævnt i figur 2, så indeholder vandplanen en lang række retningslinjer, der har til formål at understøtte indsatsprogrammet med henblik på at opnå god tilstand i alle vandområder (se bilag 2). Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, og er gældende ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandområdernes tilstand. Statens krav til Slagelse Kommune De generelle virkemidler mod diffus (spredt) påvirkning af vandområderne med næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder samt yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer. Disse virkemidler bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering og ikke via tiltag i vandhandleplanerne. Læs mere om virkemidlerne i kapitel 6. Der er ikke udpeget områder til fosfor-ådale i Slagelse Kommune i første planperiode. Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse reguleres i henhold til Vandoplandsplan for Smålandsfarvandet, som er vedtaget af kommunerne i Smålandsfarvandet i Der er i Slagelse Kommune udpeget fire områder til etablering af vådområder, herunder det igangværende projekt i Vejlerne ved Tude Å. Læs mere om vådområdeindsatsen i kapitel 6. Indsatsen i forbindelse med den fysiske påvirkning af vandområder omfatter i Slagelse Kommune i første planperiode ændret vedligeholdelse i ca. 20 km vandløb, fjernelse af to spærringer, restaurering af knapt 1 km vandløb og genåbning af ca. 3,6 km vandløb. Læs mere om disse virkemidler i kapitel 7. Der er i første planperiode fokuseret på vandløbstilstanden fra statens side, og dermed er der ingen konkrete tiltag i søer, kystvande og grundvandsforekomster i denne periode. Læs mere herom i kapitel Spildevandsindsatsen i Slagelse Kommune omfatter basislinjeforanstaltningen om påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendomme samt indsats ved 14 regnbetingede udløb. Læs mere om denne indsats i kapitel 11. Detailkort I denne vandhandleplan er indsat enkelte oversigtskort. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau.

9 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 9 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alle vandområder i EU s medlemslande skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning for vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lovgivning er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters. I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye bindende miljømål med vandplanerne. Til forskel fra regionplanerne indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram, og de danske myndigheder er forpligtigede til at sikre gennemførelsen af planens krav og indsatser. Den danske stat er forpligtiget til at udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark på baggrund af vandrammedirektivet og miljømålsloven i arbejdet for god tilstand i vandområderne. Statens vandplaner, som trådte i kraft 22. december 2011, fungerer som overordnet administrativt grundlag for den fremtidige danske vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner, og deres tilhørende indsatsprogrammer, beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunen geografiske område, og hvordan målsætningerne i vandplanen opfyldes. Miljømål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning er, at vandløb, søer og kystvande skal have mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, mens grundvand skal have god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand i år Godt økologisk potentiale benyttes for vandområder, som er vurderet ikke at kunne nå målet om god økologisk tilstand som følge af menneskelig aktivitet, som har medført en væsentlig ændring af vandområdets karakter (kunstige og stærkt modificerede vandområder). For at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale kræves en tilstand, som kun svagt afviger fra en uforstyrret tilstand i vandområderne. Denne tilstand defineres forskelligt alt afhængig af vandområdets type. Vandløb skal som minimum opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, hvilket svarer til nedenstående faunaklasser (se figur 3). Faunaklasse er et mål for vandløbets tilstand baseret på smådyrene i vandløbet. Tilstanden angives ved DVFI (dansk vandløbsfaunaindeks) fra 1 til 7, hvor DVFI 1 er den dårligste tilstand, og DVFI 7 er den bedste.

10 10 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Vandløb Miljømål (økologisk tilstand) Mål for Faunaklasse (DVFI) Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 3: Inddeling af vandløb i økologiske klasser på baggrund af faunaklasse (Dansk vandløbs-faunaindeks) DVFI. Søer opnår miljømålet om god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale ved et maksimalt indhold af klorofyl a (mål for algemængden i søvand), som i vandplanen er fastsat for hver enkel sø. Kystvande opnår miljømålet ved at opfylde dybdegrænser for ålegræs fastsat for hvert enkelt kystvandsområde i vandplanen. Tilstandsklasserne angives fra 0-1, hvor 0 er dårlig tilstand, og 1 er høj tilstand. Grænsen for god tilstand går ved 0,74. Grundvand skal opfylde mål for både kvantitativ og kemisk tilstand, som fremgår af vandplanen. Mål for den kvantitative tilstand fastlægges således, at de tilknyttede vand- og naturområder kan opfylde deres miljømål, og at vandindvindingen bliver bæredygtig. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. Virkemidler Ud fra de opstillede miljømål er der i vandplanen vedtaget et indsatskrav til en række vandområder. Derudover har staten angivet de virkemidler, som de vurderer vil kunne medføre opfyldelse af miljømålene. Virkemidlerne er valgt ud fra statens virkemiddelkatalog, som beskriver de statsligt anbefalede virkemidler med tilhørende cost-benefit-analyser. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte.

11 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Vandområdernes tilstand og målopfyldelse Statens vandplan omfatter i Slagelse Kommune 190 km vandløb, 12 søer, otte kystvandsområder og 11 grundvandsforekomster, hvis tilstand og målopfyldelse danner udgangspunkt for indsatsen i de kommende år. Vandløb Statens vandplan omfatter i Slagelse Kommune 44 vandløb med en samlet længde på ca. 190 km vandløb (kommunen har i alt 255 km offentligt vandløb og 24 km målsat privat vandløb). Størstedelen af vandløbene (godt 83 %) har miljømålet god økologisk tilstand svarende til DVFI 5, mens < 3 % skal have DVFI 6, og knapt 14 % kan nøjes med DVFI 4 (stærkt modificerede vandløb). Kort over miljømålene for de enkelte vandløb kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Staten har vurderet tilstanden i kommunens vandløb på baggrund af data fra det tidligere amt (primært data fra før 2006, enkelte frem til 2010). Kommunen har videreført amtets undersøgelsesprogram med op til 54 årlige faunaundersøgelser på udvalgte stationer i kommunens vandløb, og der fremgår en klar udvikling i vandløbstilstanden siden strukturreformen. Faktisk vurderes 40 % af de mere en 100 undersøgelsesstationer at have fået bedre tilstand i perioden, mens der er målt forringede forhold på ca. 10 % af stationerne i samme periode Samlet set opfylder 30 % af kommunens vandløb i 2011 statens miljømål, som er gældende i den nye vandplan. Der er lang vej endnu, men sammenlignet med 17 % opfyldelse i 2001 og kun 9 % i 1992, så går det den rigtige vej. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DVFI 7 DVFI 6 DVFI 5 DVFI 4 DVFI 3 DVFI 2 DVFI 1 Figur 4: Udviklingen i DVFI i Slagelse Kommune i perioden ( stationer). Alle stationer undersøges ikke hvert år, så for at give det mest reelle billede af udviklingen tages der hvert år udgangspunkt i den nyeste undersøgelse på hver station. Som det fremgår af figur 4 er den samlede tilstand i Slagelse Kommunes vandløb forbedret de seneste 20 år. Der bliver færre stationer med ringe tilstand (DVFI 1-3) og flere med god/høj tilstand (DVFI 5-6). Udviklingen er sket som følge af bedre spildevandshåndtering i kommunen samt forbedring af vandløbenes fysiske forhold (mere skånsom vedligeholdelse siden slutningen af 1990 erne og restaureringer siden 2003).

12 12 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Søer Statens vandplan omfatter 12 søer i Slagelse Kommune, som alle skal opnå god tilstand senest 2015 (Studentersøen dog kun godt potentiale ). Generelt set er søerne stadig stærkt belastede med næringsstoffer fra spildevand og landbrug på trods af mange års indsats for at reducere tilførslen af byspildevand til søerne, i det mange års forurening er ophobet i søerne. De fleste søer har i dag ringe eller moderat tilstand (se figur 5) vurderet på baggrund af klorofylindholdet. Sø Mål 2015 (µg klorofyl a/l) Tilstand jf. vandplanen (µg klorofyl a/l) Tilstand jf. kommunen (µg klorofyl a/l) Forventet tilstand 2015 jf. vandplanen Flasken (ringe) 40 (moderat) Ringe Lejsø (ringe) 18 (god) Ringe Magleby Lung (ringe) 68 (ringe) Ringe Nysø v. Slagelse Omø Sø Skage Sø (moderat) - Skudeløbet (moderat) 59 (ringe) God Studentersøen (moderat) - Moderat Svenstrup 25 - Lergrav Sø v. Korsør Nor (moderat) - Moderat Ulvsmose (moderat) - Vedsø 24,6 27 (god) - God Figur 5: Søernes aktuelle og forventede fremtidige tilstand (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet og kommunens egne undersøgelser 2010). Søer markeret med mangler relevante data. Som det fremgår af figur 5, er det kun Vedsø, der i dag kan opfylde miljømålet ifølge statens data. Derudover forventer staten, at Skudeløbet kan opfylde miljømålet i 2015, når basislinjeforanstaltningen på spildevandsområdet er opfyldt. I 2010 har Slagelse Kommune gennemført en række undersøgelser af seks af søerne, da vandplanens datagrundlag vurderedes at være for gammelt i forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Kommunen egne undersøgelser viste, at Flasken og Lejsø har fået det bedre de sidste år, mens tilstanden i Skudeløbet er forværret (se figur 5). Det betyder, at kommunens egne opdaterede undersøgelser ikke kan påvise statens forventning om forbedret tilstand i Skudeløbet i planperioden. Kommunen forventer, at Vedsø og Lejsø stadig har god økologisk tilstand i 2015, og at tilstanden i de øvrige søer vil forbedres langsomt som følge af reduceret tilførsel af næringsstoffer fra landbrug (se kapitel 6) og spildevand (se kapitel 11). Kystvande Statens vandplan omfatter i Slagelse Kommune otte kystområder, som helt eller delvist ligger indenfor kommunegrænsen.

13 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 13 Kystvand Mål 2015 (tilstandsklasse for ålegræs dybdegrænse) Tilstand jf. vandplanen (tilstandsklasse for ålegræs dybdegrænse) Ager Sund Nord 0,74 - Ager Sund Syd 0,74 - Basnæs Nor 0,74 - Holsteinborg Nor 0,74 - Korsør Nor 0,74 - Musholm Bugt 0,74 - Skælskør Fjord og Nor 0,74 - Smålandsfarvandet 0,74 0,58 (moderat) Figur 6: Kystvandenes aktuelle tilstand (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet og kommunens egne undersøgelser 2010). Kystvande markeret med mangler relevante data. Der i statens vandplan fastsat mål for dybdegrænsen af ålegræs i alle kystvande, og som det fremgår af figur 6 vurderes ingen af kommunens otte kystområder at opfylde målene pga. belastning med næringsstofferne kvælstof og fosfor. Der er dog for de fleste kystvande ikke tilstrækkeligt datagrundlag til en egentlig vurdering. Kun for Smålandsfarvandet åbne del fremgår en tilstand målt til 0,58, hvilket svarer til en moderat tilstand af vandområdet. Grundvand I vandplanen er der udpeget tre typer grundvandsforekomster: Terrænnære grundvandsforekomster, regionale grundvandsforekomster og dybe grundvandsforekomster. Slagelse Kommune berøres af i alt 11 grundvandsforekomster. Grundvandsforekomsterne kan have enten god eller ringe tilstand, og tilstanden vurderes ud fra både kvantitativ og kemisk tilstand. En grundvandsforekomst kan kun få samlet god tilstand, hvis den både har god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand. Forekomsternes tilstand fremgår af figur 7. Vandplanens mål for alle grundvandsforekomster er god tilstand. Type Id nr. Navn Kvantitativ tilstand Kemisk tilstand Samlet tilstand Bemærkning Terrænnær DK SandLag4, Sand Regional DK Tude Å, ØvreKvartær Sand Regional DK Saltø Å, MellemKvartær Sand Regional DK Suså, MellemKvartær Sand Regional DK Tude Å, MellemKvartær Sand Regional DK Tude Å, NedreKvartær Sand Regional DK Tude Å, Grønsandskalk Regional DK Saltø Å, Grønsandskalk God Ringe Ringe Dækker hele kommunen God Ringe Ringe God God God Meget lidt i Slagelse Kommune, beliggende mod sydøst Ringe God Ringe Meget lidt i Slagelse Kommune, beliggende mod nordøst Ringe God Ringe Ringe Ringe Ringe God God God Lille afgrænset forekomst v. Kirke Stillinge Ringe God Ringe Meget lidt i Slagelse Kommune, beliggende mod sydøst

14 14 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Regional DK Agersø-Omø, Danienkalk Regional DK Tude Å, Danienkalk Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Primært Gl. Skælskør Kommune Dyb DK Tude Å, NedreKvartær Sand Ringe Ringe Ringe Lille område, nordøstligste del af kommunen Figur 7: Grundvandsforekomsternes kvantitative og kemiske tilstand i Slagelse Kommune (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet). Som det fremgår af skemaet, er der kun to grundvandsforekomster i Slagelse Kommune, som opfylder miljømålene. Det er primært forekomsterne nr. 25, 28, 30, 34 og 35 som har betydning i forhold til vandindvindingen i kommunen. Disse forekomster har alle en samlet bedømmelse som ringe. Det skyldes ifølge vandplanen, enten at forekomsten har dårlig kvantitativ tilstand på grund af for stor vandindvinding, eller at forekomsten har dårlig kemisk tilstand, f.eks. fordi der er stigende saltindhold, eller begge dele. Siden starten af 1990 erne er indvindingen af grundvand faldet betydeligt, i størrelsesordenen %. Faldet var størst i starten af perioden og svinger en del fra vandværk til vandværk. I de seneste 10 år er vandindvindingen i Slagelse Kommune faldet med ca. 5 %. Det forventes, at vandindvindingen stabiliseres omkring det nuværende niveau i de kommende år. Vandbalancen i vandplanen vurderes ud fra den gennemsnitlige indvinding i perioden sammenholdt med den udnyttelige ressource (35 % af grundvandsdannelsen). Beregning af grundvandsdannelsen er foretaget ved hjælp af en strømningsmodel (den ny DK-model) på data, der dækker perioden Vurderingen af hvor meget grundvand, der kan indvindes i forhold til de opstillede miljømål, er forbundet med betydelig usikkerhed. Det ses i figur 8, som er et uddrag af et statens vandplan. Udnyttelsesgrader over 100 % og helt op til 6000 % er urealistiske, da de pågældende indvindinger er foregået gennem år eller mere. Forekomst Udnyttelig ressource (35% af grundvandsdannelsen) Årlig indvinding Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen Udnyttelsesgrad (1.000 m³) (1.000 m³) (%) (%) RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF RGVF Uden for model 43 Uden for model RGVF RGVF Figur 8: Den årlige indvinding fra de enkelte grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af den udnyttelige ressource. Årlig indvinding er gennemsnittet for perioden (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet).

15 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 15 Slagelse Kommune har fået udarbejdet et værktøj til at vurdere, hvor stor en del af vandressourcen, der kan udnyttes til indvinding i forhold til vandplanens miljømål. Værktøjet til vandressourcevurdering er baseret på DK-modellen for Sjælland som i vandplanen. Ligesom vandplanen viser kommunens vandressourcevurdering, at der flere steder indvindes for meget grundvand i forholde til miljømålet om max. at indvinde 35 % af grundvandsdannelsen. Det drejer sig primært om forekomsterne nr. 28, 30 og 35, som alle har stor betydning for vandindvindingen i Slagelse Kommune. Grundvandsforekomsten nr. 34 på Agersø-Omø opfylder ifølge vandplanen hverken de kvantitative eller de kemiske miljømål. Statens nyligt afsluttede grundvandskortlægning på Agersø og Omø konkluderer derimod, at grundvandsressourcen på de to øer er tilstrækkelig til at dække det nuværende behov for drikkevand, og dermed er der ikke på nuværende tidspunkt problemer i forhold til det kvantitative miljømål. Der forventes imidlertid en markant øget turisme til især Omø i de kommende år, og der kan dermed blive behov for mere indvinding i højsæsonen. Dette behøver dog ikke være i konflikt med miljømålet. For stor vandindvinding i forhold til grundvandsdannelsen kan være årsag til, at der trænger salt grundvand ind i grundvandsmagasinet. Flere steder i kommunen er der stigende saltindhold i vandværksboringer, så det er sandsynligt, at dele af indvindingen ikke er bæredygtig. Vandværkerne i Slagelse Kommune følger løbende udviklingen i vandkvaliteten og er opmærksomme på problemstillingen omkring øget saltindhold. Indvindingens størrelse skal vurderes i forbindelse med fornyelse af de fleste vandindvindingstilladelser i løbet af de nærmeste par år. Det er kommunens mål, at tilladelserne justeres til et niveau, som kan forventes at være bæredygtigt i forhold til vandkvaliteten på langt sigt.

16 16 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 5. Samlet indsats Vandplansindsatsen er opdelt i en række generelle retningslinjer og et indsatsprogram med konkrete tiltag i udvalgte vandområder. Statens retningslinjer og indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i første planperiode. Generelle retningslinjer Vandplanen for Smålandsfarvandet omfatter i alt 54 retningslinjer med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandområder. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration. Retningslinjerne er inddelt i følgende emner: - Generelle retningslinjer - Spildevand - Vandløb - Søer - Grundvand - Kystvande - Blandings- og aktivitetszoner - Miljøfarlige forurenende stoffer - Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer Se samtlige 54 retningslinjer i bilag 2. Retningslinjerne er for de flestes vedkommende en videreførelse af de tidligere regionplaners retningslinjer suppleret med enkelte nye. Slagelse Kommune har gennemgået både nye og gamle retningslinjer og har vurderet, at de nye retningslinjer i vandplanen er dækkende for samtlige områder med undtagelse af grundvandsområdet. På grundvandsområdet suppleres vandplanens retningslinjer med følgende tre retningslinjer, som ligeledes vil være bindende for Slagelse Kommunes planlægning og administration: - Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme områder - Nedsivning af spildevand kan som hovedregel ikke forøges i nitratfølsomme indvindingsområder - I områder med drikkevandsinteresser skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der medfører særlig risiko for forurening af grundvandet, så vidt muligt undgås. Konkret indsats Statens indsatsprogram fremgår af vandplanen og er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i hovedvandoplandets vandområder. Indsatsprogrammet for Slagelse Kommune skal prioriteres af kommunen, som har foretaget denne prioritering ud fra en række kriterier. Som udgangspunkt er det miljømæssige potentiale i vandområdet vægtet højest i arbejdet for at opfylde miljømålene.

17 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 17 I kommunens prioritering af indsatsen er sideordnede kriterier indgået: - Miljømæssigt potentiale i vandområderne - Vandområdets type: 1) søer, 2) nor indenfor Natura 2000 områder og vandløb, 3) øvrige nor/fjorde og 4) åbent hav - Renseklasser for oplande med spildevandsindsats: 1) SOP/OP, 2) SO og 3) O - Vandområdernes tilstand (opfyldelse af miljømål) - Samlet arbejdsbyrde pr. år - Samarbejde med nabokommuner - Klimatilpasning - Fremkommelighed/lodsejertilsutning - Behovet for vækst/udvikling i kommunen Indsatsen på spildevandsområdet skal tage særligt hensyn til vandløb med skærpet krav til miljømål, søer og beskyttede områder (jf. vandplanens retningslinje nr. 15, se bilag 2), hvilket stemmer fint overens med kommunens prioriteringskriterier. Samlet indsats i Slagelse Kommune På baggrund af en besigtigelse af de udvalgte vandområder og ovenstående kriterier har Slagelse Kommune udarbejdet en samlet tidsplan/realiseringsrækkefølge for statens indsatsprogram indenfor kommunens grænser. Tidsplanen fremgår af figur 9, og det er vigtigt at påpege, at årstallet er igangsættelsen af de enkelte projekt med projektbeskrivelse, lodsejersamtaler, ansøgning om midler mv., inden den egentlige gennemførelse af projektet.

18 18 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Virkemidler Randzoner 1 Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i perioder 1 Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse 2 Yderligere brug af efterafgrøder e.l. 1 Ændret vandløbsvedligeholdelse Skibbæksrenden/Støvlebæksrenden Vandløb Maglemose Å Øster Stillingerenden Rokkemoserenden Fjernelse af faunaspærringer Skidenrenden - - Vandløbsrestaurering Vandløb Vandløb Lillevangsrenden Bildsø Å Vestermose Å Genåbning af rørlagte - Tjæreby-Basnæsrenden Lungrenden strækninger Forbedret spildevandsrensning Kloakering 30 ejendomme Kloakering 127 ejendomme Kloakering 142 ejendomme fra spredt bebyggelse 3 Påbud 142 ejendomme Påbud 159 ejendomme Påbud 147 ejendomme Indsats ved regnbetingede Spegerborgrenden Frølunderenden - udløb 4 (ændring af 2 udløb) Figur 9: Samlet tidsplan/realiseringsrækkefølge for Slagelse Kommune i perioden (årstallet er igangsættelsesåret for de enkelte projekter, som kan strække sig over flere år). I den samlede plan er kun nævnt de virkemidler, som benyttes i Slagelse Kommune i første planperiode (altså ikke fosfor-ådale og forbedret rensning på renseanlæg). Note 1: De generelle virkemidler bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering. Note 2:Tude Ådal vådområdeprojekt opstartet 2010 (forventes afsluttet 2015). De øvrige projekter skulle have været opstartet , men det er endnu ikke sket. Note 3: Der gennemføres også i 2012 kloakering af 49 ejendomme og gives påbud til 131 ejendomme. Note 4: Allerede i 2012 er planlagt etablering af et opstuvningsbassin ved Skælskør Renseanlægs udløb til Spegerborgrenden (se kapitel 11).

19 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Generel indsats mod udledning af næringsstoffer mv. Statens indsatsprogram indenfor diffus (spredt) påvirkning af næringsstoffer og pesticider omfatter: - Etablering af randzoner (op til 10 m bredde) - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder - Oversvømmelse af ådale mhp. fosfor-fjernelse - Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse - Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte Etablering af randzoner Randzonerne har til formål at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer. Midlet er etablering af 10 m randzoner langs alle vandløb og søer (>100 m 2 ) beliggende i landzone i opdyrket område med krav om forbud mod sprøjtning, gødskning og dyrkning, medmindre der dyrkes vedvarende græs e.l. uden brug af gødning og sprøjtemidler. Undtagelsen gælder ikke for de første 2 m ned til vandløbet, hvor der er krav om 2 m bræmmer i henhold til vandløbsloven. Udlægning af randzonerne vil, foruden at reducere næringsstofbelastningen i vandløb og søer, øge biodiversiteten og give sammenhængende naturforløb. Randzonerne vil virke som en bufferzone mellem sprøjtede marker og vandet, og dermed også reducere skadevirkningerne af brugen af pesticider. Virkemidler indgår sammen med en række generelle virkemidler, som bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering. Vandløb, som er omfattet af Lov om randzoner, udpeges af Fødevareministeriet i løbet af Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Dette virkemiddel har til formål at reducere udvaskning af kvælstof fra dyrkede arealer. Omlægningstidspunktet af fodergræs udsættes fra efterår til perioden 1. februar til 1. juni, da omlægningen frigør store mængder organisk bundet kvælstof. Mange bedrifter anvender allerede denne praksis i dag, men der er inden regulering af pløjningstidspunktet for fodergræsmarker. Virkemidler indgår sammen med en række andre generelle virkemidler, som bliver gennemført via Fødevareministeriets generelle regulering af gødskningsregler. Oversvømmelse af ådale mhp. fosfor-fjernelse Etablering af arealer med periodevise oversvømmelser i ådale retter sig primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Ved at reducere vandløbsvedligeholdelse, evt. suppleret med vandløbsrestaurering, vil de ånære arealer oversvømmes med vandløbsvand. Dermed vil en del af det forfor, som transporteres med vandløbene, deponeres og tilbageholdes. Vandplanen udpeger ikke arealer til fosfor-ådale i Slagelse Kommune i første planperiode.

20 20 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse Vådområder kan anvendes til primært at reducere udvaskningen af nitrat til de nedstrømsliggende sårbare kystvande samt give en rigere natur. Ved genopretning af vådområderne genskabes den naturlige hydrologi på lavbundsarealer. Dette kan ske ved at stoppe dræn og grøfter, stoppe pumper, genslynge eller hæve vandløbsbunde, ændre vandløbsvedligeholdelse, fjerne dæmninger/diger og andre fysiske begrænsninger for vandets frie løb. Etablering af vådområder til kvælstof-fjernelse i Slagelse Kommune reguleres i Vandoplandsplan (VOP) for Smålandsfarvandet, som omfatter fire projekter indenfor kommunen (se figur 10). Årstal Potentielt vådområde Størrelse 2010 Vejlerne ved Tude Å 250 ha 2011 Basnæs Enge 16 ha 2011 Holsteinborg Enge 9 ha 2012 Tårnborg Enge 11 ha Figur 10: Vådområdeindsatsen i Slagelse Kommune (kilde: Vandoplandsplan for Smålandsfarvandet). Vandoplandsplanen omhandler på nuværende tidspunkt alene vådområdeindsatsen og er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunerne i Hovedopland Smålandsfarvandet i 2010, og planen bliver tilrette løbende. I Slagelse Kommune er det kun projektet i Vejlerne ved Tude Å, der er opstartet på nuværende tidspunkt. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg af vådområderne hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet, og lodsejerne har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Gennemførelsen af vådområdeprojekterne foregår i tæt dialog med berørte lodsejere og andre interessenter. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne om naturforvaltningsprojekter. Igangværende indsats Vådområdeprojektet i Vejlerne ved Tude Å er opstartet i 2010 og forventes realiseret i Der er foretaget både tekniske og ejendomsmæssige undersøgelser, og kommunen forventer, at Miljøministeriet godkender det endelige projekt i Yderligere brug af efterafgrøder i sædskifte Yderligere brug af efterafgrøder har til formål at reducere udvaskning af kvælstof fra de dyrkede arealer. Efterafgrøder dyrkes i tidsrummet mellem to hovedafgrøder, og ofte er der tale om udlæg af rajgræs i vårsæd. Virkemidlet implementeres gennem Fødevareministeriets generelle regler for gødskning.

21 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Indsats i vandløb Staten vurderer, at godt 70 % af vandløbene i vandplanen for Smålandsfarvandet ikke kan opfylde miljømålene i 2015 uden en miljøforbedrende indsats, som ligger ud over de gældende spildevandsplaner og øvrige allerede vedtagne miljøforbedrende foranstaltninger. Hvis vandplanens tiltag alle medfører målopfyldelse i de vandløb, hvor der er planlagt en indsats, ville kommunens samlede målopfyldelse stige til 50 % (ca. 30 % i dag). Det forventer kommunen imidlertid ikke, da de udvalgte vandløb ofte har meget ringe fysiske forhold og derfor kan have svært ved at opnå en opfyldelse af miljømålene. Kommunen mener, at det vil være realistisk at nå en målopfyldelse på % i 2015, såfremt kommunen sideløbende fortsætter med restaureringsprojekter i udvalgte vandløb. Dermed er et mål om 50 % målopfyldelse i 2021 (efter anden planperiode) realistisk ud fra det nuværende indsatsprogram. En del vandløb (især de små) har så forringede fysiske forhold, at målopfyldelse ikke kan forventes uden et indgreb til forbedring af disse forhold. For en række vandløb, hvor der skal gennemføres en indsats til forbedring af spildevandsrensningen fra ejendomme i det åbne land (se kapitel 11), afventes effekten af disse tiltag, inden der tages stilling til yderligere tiltag. Dertil kommer, at en række vandløb indeholder forskellige former for spærringer, der hindrer faunaens vandring og spredning i vandløbssystemerne. Endelig forekommer der i forbindelse med vandindvinding visse steder store reduktioner i vandføringen (se kapitel 10). På baggrund af kendskab til smådyrsfauna og ud fra eksisterende viden om forekomst af faunaspærringer har staten lavet en samlet indsatsplan for vandløbene indenfor vandplansområdet. Heraf skal Slagelse Kommune gennemføre følgende indsats i første planperiode: - Ændret vandløbsvedligeholdelse på ca. 20 km vandløb - Fjernelse af to faunaspærringer - Restaurering af knapt 1 km vandløb - Genåbning af ca. 3,6 km vandløb Se indsatserne på kort 1 på næste side.

22 22 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Kort 1: Fysiske tiltag i Slagelse Kommunes vandløb i første planperiode (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet).

23 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 23 Ændret vandløbsvedligeholdelse Ændring af vandløbsvedligeholdelsen skal ske for at forbedre de fysiske forhold i de vandløb, hvor den nuværende vedligeholdelsespraksis er til hinder for målopfyldelse. Den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan medvirke til, at vandløbet kan udvikle sig mere naturligt med henblik på at forbedre levesteder for dyr og planter. Behovet for at ændre vedligeholdelse er forskelligt fra vandløb til vandløb og må bero på en konkret vurdering, når de enkelte projekter skal gennemføres. For nogle vandløb vil der være behov for helt at ophøre med vedligeholdelse, mens det for andre vil være nok at reducere den nuværende praksis. Der skal således kun ændres ved vedligeholdelsen i det omfang, der er nødvendigt for at kunne opfylde miljømålene. Statens vandplan udpeger knapt 20 km vandløb i Slagelse Kommune til ændret vedligeholdelse på baggrund af en teoretisk analyse af vandløbenes fysiske indeks (se kort 1). Slagelse Kommune har besigtiget samtlige udvalgte vandløbsstrækninger og har prioriteret indsatsen på baggrund af størst miljømæssigt potentiale i vandløbene og de øvrige kriterier beskrevet i kapitel 5. Planen for ændret vedligeholdelse fremgår af figur 11. Årstal Vandløb Samlet længde Strækninger 2013 Skibbæksrenden/Støvlebæksrenden m St St St Vandløb (privat) m St Maglemose Å (delvis privat) m St Øster Stillingerenden m St Rokkemoserenden 416 m St Lillevangsrenden m St St Bildsø Å m St Vestermose Å m St I alt m Figur 11: Plan for ændret vedligeholdelse i Slagelse Kommune i første planperiode. Ændret vandløbsvedligeholdelse skal tænkes sammen med andre tiltag (f.eks. åbning af rørlagte strækninger, ny bund og spildevandstiltag), hvis miljømålene skal kunne opfyldes. Staten har udvalgt vandløb til ændret vedligeholdelse på baggrund af et teoretisk fysisk indeks, hvor vandløb med dårlig fysisk tilstand (fysisk indeks <0,3) er udpeget. Disse vandløb er dog ofte gennemregulerede vandløb med meget ringe fald, og derfor kan en forbedring af tilstanden blive en stor udfordring. Den ændrede vedligeholdelse vil flere steder medføre, at arealerne langs vandløbene periodevis bliver mere vandlidende. Det kan medføre lodsejerne et udbyttetab, som skal kompenseres via landdistriktsprogrammet. Kommunen skal udarbejde konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort på baggrund af en metodebeskrivelse, som udarbejdes af staten. Der er afsat midler på finansloven til disse konsekvensvurderinger mv. Naturstyrelsen skal godkende kommunernes ændring af vedligeholdelsen på baggrund af konsekvensvurderingerne, inden ændringen kan ske i praksis.

24 24 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune For offentlige vandløb skal den ændrede vedligeholdelse ske ved revision af vandløbsregulativerne, mens der for de private skal fastsættes særlige vedligeholdelsesbestemmelser i henhold til vandløbsloven. Igangværende indsats I 2011 igangsatte Slagelse Kommune en samlet revision af kommunens regulativer, og processen er planlagt efter tidsplanen for vandplaner og vandhandleplaner. Perioden frem til den endelige vedtagelse af handleplanerne bliver brugt til opmåling og fysiske undersøgelser af vandløbene samt indsamling af alle relevante data til revisionen. Der vil blive lagt en strategi for det enkelte vandløb med fokus på både vandløbstilstand og afvanding. De endelige revisioner vil blive gennemført efter vedtagelsen af den kommunale vandhandleplan. Fjernelse af faunaspærringer Faunapassage skal sikre kontinuiteten i vandløbene og dermed forbedre de fysiske forhold. Faunaspærringer indbefatter flere typer af konstruktioner, der har til fælles, at de forhindrer/ hæmmer spredningen af fisk og smådyr i vandløbssystemerne. Spærringerne er anlagt i sammenhæng med forskellige tekniske anlæg, f.eks. spildevandsanlæg, møllebrug mv. Der er i dag kun ganske få reelle spærringer tilbage i kommunen vandløb, og de tilbageværende har en forholdsvis lille betydning for kontinuiteten. I vandplanen er der i Slagelse Kommune peget på to spærringer, som skal fjernes i første planperiode (se kort 1 og figur 12). Årstal Vandløb Spærring 2010 (er fjernet!) Bjerge Å Styrt til stryg 2013 Skidenrenden Beton udløbsbygværk (spildevand) Figur 12: Plan for fjernelse af faunaspærringer i Slagelse Kommune i første planperiode. Betonbygværket for enden af Skidenrenden er en markant faunaspærring med et niveauspring på over 1 m fra Skidenrenden til Tude Å. Bygværket har karakter af et spildevandsteknisk anlæg, og dette skal indtænkes, når bygværket fjernes og erstattes af et stryg. I forbindelse med fjernelse af spærringer er der udgifter til projektering, anlæg, erstatninger mv. Omkostningerne varierer meget fra projekt til projekt, og der skal søges midler af puljen under Grøn Vækst til fjernelse af spærringen ved Skidenrenden ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Fjernelsen af spærringen reguleres af vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv., og de gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision. Projektet kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Igangværende indsats Slagelse Kommune har stor fokus på fjernelse af faunaspærringer i vandløb. Der er fjernet i alt syv spærringer fra helt små styrt til møllestemmeværk med halvanden meter niveauspring. Som det fremgår af figur 12 er faunaspærringen i Bjerge Å fjernet i 2010, som en del af kommunens samlede indsats for kontinuitet i vandløbene. Spærringen bestod af et mindre niveauspring i vandløbet, og dette er løst ved at fjerne tværgående rør og udligne springet med sten/ gydegrus.

25 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 25 Restaurering af vandløb Vandløbsrestaurering har til formål at forbedre tilstanden i vandløb med manglende målopfyldelse pga. meget ringe fysisk tilstand. Forbedringerne kan omfatte lettere restaureringstiltag, såsom udlægning af gydegrus og sten samt evt. mindre bearbejdning af brinker og profil på egnede steder. I særlige tilfælde kan en genslyngning være nødvendigt for at opnå den fornødne variation i vandløbet. Virkemidlet er en supplerende foranstaltning på de strækninger, hvor ændret vedligeholdelse ikke vurderes tilstrækkelig til at opnå god økologisk tilstand. Strækningerne til restaurering i vandplanerne er, ligesom strækningerne til ændret vedligeholdelse, udpeget på baggrund af et teoretisk fysisk indeks. Hvis den teoretiske fysiske indeks er <0,5, så skal der ske en restaurering, såfremt oplandet ellers opfylder basislinjeforanstaltningerne (især spildevandsindsatsen). I Slagelse Kommune er der kun udpeget to korte vandløbsstrækninger til restaurering. De to strækninger løber til hhv. Sorø Sø og Tystrup Sø i Sorø Kommune (se kort 1). Strækningerne er besigtiget i 2012 sammen med Sorø Kommune for på den måde at opnå størst mulig synergieffekt af vores indsatser på begge sider af kommunegrænsen, og tidsplanen for projekterne er koordineret mellem de to kommuner. Se planen for projekterne i figur 13. Årstal Vandløb Samlet længde 2013 Vandløb til Sorø Sø 348 m 2014 Vandløb til Tystrup Sø 519 m Figur 13: Plan for restaureringsprojekter i Slagelse Kommune i første vandplanperiode. Slagelse Kommune mener, at der skal langt flere restaureringstiltag til i kommunen, hvis miljømålene skal opfyldes. Næsten ti års erfaring med små og større restaureringstiltag har givet en omfattende viden om, at det ofte er det, der skal til for at hæve tilstanden den sidste faunaklasse (se kapitel 4 om vandløbs tilstand og målopfyldelse). Restaureringsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Restaureringerne reguleres efter vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv., og de gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision. Projekterne kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Igangværende indsats Slagelse Kommune opstartede i 2003 restaureringsprojekter i kommunens vandløb. I 2008 vedtog Teknik og Miljø Udvalget en fysisk vandløbsplan, som prioriterede indsatsen for de fysiske forhold i vandløbene. Der er de sidste næsten ti år gennemført ca. 20 projekter i mere end 50 km af kommunens i alt 250 km offentlige vandløb (primært udlægning af sten og gydegrus, genslyngninger, skyggegivende træer, sandfang o.l.) Indsatsen har medført bedre vandløbstilstand med højere DVFI og flere fisk (se kapitel 4 om vandløb). Genåbning af rørlagte vandløb Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger har til formål at sikre kontinuitet for åbne målsatte vandløb. I forbindelse med genåbning skal det altid sikres, at der bliver tilstrækkeligt varierende fysiske forhold i det nye vandløb. Derfor indgår i genåbninger normalt udlægning af sten/ grus og i visse tilfælde også genslyngning.

26 26 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Statens vandplan udpeger to vandløb i Slagelse Kommune, hvor der skal åbnes rørlagte vandløbsstrækninger. Kommunen har besigtiget strækningerne på de to vandløb i 2012, og på baggrund heraf er indsatsen prioriteret (se kort 1 og figur 14). Årstal Vandløb Samlet længde Strækninger 2014 Tjæreby-Basnæsrenden note m St St St Lungrenden 820 m St Figur 14: Plan for genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger i Slagelse Kommune i første vandplanperiode. Note 1: På de to opstrøms strækninger af Tjæreby-Basnæsrenden ligger der i dag et åbent vandløb ovenpå det rørlagte. Genåbningsprojekterne finansieres af en pulje under Grøn Vækst, og der skal ansøges om midler til hvert enkelt projekt ud fra forundersøgelser og projektbeskrivelse. Genåbningerne reguleres efter vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv., og de gennemførte projekter skal indarbejdes i regulativerne ved efterfølgende revision. Projekterne kræver desuden dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Igangværende indsats Slagelse Kommune har ikke genåbnet rørlagte vandløb på nuværende tidspunkt.

27 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Indsats i søer Samlet set er tilstanden i søerne i Hovedvandopland Smålandsfarvandet moderat eller dårligere. Højst 34 af de 84 søer, der ligger i hele hovedvandoplandet, forventes at opfylde miljømålene i 2015 uden at der iværksættes supplerende tiltag. I første planperiode gennemføres udelukkende en indsats overfor fosfor (ved forbedret spildevandshåndtering og indsatser i landbrugserhvervet), da det faglige grundlag for at vurdere behov og effekt af kvælstofreduktion er mangelfuldt. Indsatsen overfor fosfor er opdelt i ekstern belastning og intern belastning. Den eksterne belastning omfatter en indsats mod tilførsel af fosfor til søer fra landbrug og spildevand. Den interne belastning kan reduceres gennem sørestaurering. Af de 12 søer, som indgår i vandplanen indenfor Slagelse Kommune, er der kun vurderet behov for indsats mod intern belastning i hhv. Flasken, Studentersøen og Sø v. Korsør Nor (Lergrav), men der er ikke grundlag for sørestaureringer i denne planperiode. De øvrige søers tilstand er ikke tilstrækkeligt oplyst, og her arbejdes der udelukkende med at mindske den eksterne fosfortilførsel. I denne indsats benyttes de generelle virkemidler til at reducere påvirkningen fra næringsstoffer mv. (se kapitel 6) og spildevandsindsatsen (se kapitel 11). Igangværende indsats Kommunens indsats for søerne har indtil videre primært omhandlet nedbringelse af forurening af søerne med næringsstoffer fra spildevand og landbrug.

28 28 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 9. Indsats i kystvande Samlet set er tilstanden i kystvandene i Hovedopland Smålandsfarvandet enten moderat eller ikke-klassificerbar. Ingen af de marine vandområder forventes at nå målopfyldelse i 2015, uden at der iværksættes supplerende tiltag. For at opnå målopfyldelse skal der iværksættes en indsats, der forbedrer dybdegrænsen for ålegræs. Det forudsætter mindre kvælstofbelastning af kystvandene, og der er ligeledes indikationer på, at fosfortilførslen bør reduceres. Der er i første planperiode derfor behov for en fortsat progressiv reduktion at næringsstoftilførslen til kystvandene fra både landbrug og spildevand (herunder bl.a. spildevandkloakering af kommunens mange sommerhuse). Igangværende indsats Kommunens indsats for kystvandene har indtil videre primært omhandlet nedbringelse af forurening af kystvandene med næringsstoffer fra spildevand og landbrug.

29 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Indsats i forhold til grundvand Samlet set opfylder kun to af kommunens 11 grundvandforekomster deres miljømål i dag, og der forventes ingen markant forbedring inden Dog kan en forbedring af den geologiske model og en efterfølgende genberegning af udnyttelsesgrader medføre en ændring i tallene, så tilstanden for den enkelte forekomst ændres. Vandplanen indeholder ikke krav til indsats over for grundvandet i første planperiode. Tidsfristen for, hvornår grundvandsforekomsterne skal opfylde miljømålene, er udskudt for alle forekomster i Slagelse Kommune. Begrundelsen for at udskyde målopfyldelsen er generelt tekniske årsager i forhold til kvantitativ påvirkning og naturlige årsager i forhold til kemisk påvirkning. Udskydelsen af indsatsen er en udfordring for både kommunen og vandindvinderne, særligt fordi udskydelsen sker på grundlag af tekniske årsager, dvs. manglende viden. Mange indvindingstilladelser til vandværkerne udløber med 22. december 2013 og skal derfor fornys i løbet af 2013 (tilladelserne udløb oprindeligt 1. april 2010, men er ved lov forlænget til et år efter vedtagelsen af den første kommunale vandhandleplan). Fornyelsen af tilladelserne skal ske på grundlag af en vandplan, som påpeger en række problemer, men som samtidig er så usikker på de tilgrundliggende beregninger, at løsningen af problemerne er udskudt til en kommende planperiode. Der er væsentlige usikkerheder i opbygningen af den geologiske model og i modelleringen af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand. Datagrundlaget har en række mangler, og særligt de beregnede udnyttelsesgrader forekommer urealistiske. Det kan senere gøre det vanskeligt at gennemføre indsatsen på grundvandsområdet. Kommunen er nødt til at forholde sig til denne usikkerhed. Når Slagelse Kommune fremover skal tage stilling til ønsker om ny eller fornyet vandindvinding, vil det ske med udgangspunkt i vandplanens retningslinjer. Hvor det af statens vandplan fremgår, at en grundvandsforekomst har ringe kvantitativ og/eller ringe kemisk tilstand relateret til indvindingen, vil kommunen som udgangspunkt ikke give indvindingstilladelser, som udløber senere end Med det udløbstidspunkt vil det være muligt at implementere eventuelle krav fra vandplanen i tilladelserne til gennemførelse i den 3. vandplanperiode. For almene vandforsyninger giver det en noget kortere løbetid end de 30 år, som er hovedreglen i vandforsyningsloven. Kommunen vurderer imidlertid, at hvis der udstedes 30-årige tilladelser på den nuværende grundlag, vil man enten forpasse muligheden for at få opfyldt miljømålene i en meget lang periode eller være nødt til at give tilladelser, som måske er unødigt restriktive og begrænsende for vandforsyningen. Hvis en vandforsyning eller anden ansøger på et fagligt velkvalificeret grundlag kan sandsynliggøre, at en ansøgt vandindvinding ikke er i konflikt med vandplanens miljømål, er kommunen dog indstillet på at give vandindvindingstilladelser for en længere årrække op til 30 år. Manglende opfyldelse af miljømålet for grundvandsforekomster, som er vurderet ringe med hensyn til kvantitativ tilstand, skal løses ved enten at nedsætte/flytte vandindvindingen eller, hvis det er påvirkningen af et vandløb der er problemet, ved at tilføre vandløbet med for lav vandføring vand i tørre perioder. Manglende opfyldelse af miljømålet for grundvandsforekomster, som er vurderet ringe med hensyn til kemisk tilstand, skal løses dels gennem den generelle miljøregulering (nationale vandmiljøplaner, godkendelsesordninger for pesticider, harmonikrav for udspredning af husdyrgødning m.v.), dels gennem de kommunale indsatsplaner for

30 30 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune grundvand. Problemer med forhøjede kloridkoncentrationer pga. saltvandsindtrængning kan dog kun løses gennem reduceret indvinding. Slagelse Kommune ønsker så vidt det er muligt at reducere og forebygge problemer med stigende kloridindhold som følge af vandindvinding ved at nedsætte vandindvindingen i de mest sårbare områder. Det er vigtigt at holde sig for øje, at en stor del af kommuneplanens udpegede områder til byformål (erhverv, beboelse mv.) ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Da meget store dele af Slagelse Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, giver det nogle udfordringer i udviklingsøjemed. Der skal tages hensyn til udpegningen ved kommuneplanrevisionen og udarbejdelse af efterfølgende lokalplaner, og der skal være mulighed for at tænke i afværgeforanstaltninger og andre måder at beskytte grundvandet på, så udviklingen kan fortsætte i de udvalgte områder. Derudover er områder på Agersø og Omø udpeget som særlige nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsoplande, hvor der skal ske en særlig indsats. Dette vil komme til at fremgå af kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Agersø og Omø. Igangværende indsats I områder med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget kortlægningsområder for grundvandsbeskyttelse på baggrund af principperne om ressourcernes størrelse og uerstattelige kildepladser. Der er i 2003 udarbejdet en sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å indsatsområde, og der er udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse nordøst, der dækker størstedelen af OSD-området i kommunen nord for Slagelse by. Slagelse Kommune har i februar 2012 fået overdraget kortlægningen af Agersø og Omø. Kortlægningen af området Slagelse, der dækker Slagelse by og OSD-området syd herfor, forventes overdraget medio 2015, mens der ingen tidsplan er for kortlægningen af indvindingsoplande ude for områder med særlige drikkevandsinteresser. Slagelse Kommune skal som udgangspunkt udarbejde indsatsplaner for Agersø og Omø inden marts 2013 og indsatsplan for kortlægningsområdet Slagelse inden udgangen af 2017.

31 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Indsats på spildevandsområdet Vandplanens indsats indenfor påvirkninger fra punktkilder omfatter i Slagelse Kommune: - Forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse på ejendomme (baseline) - Ændring af 14 regnbetingede udløb Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Indsatsen for bedre spildevandsrensning i spredt bebyggelse har til formål at mindske udledningen af organisk stof og fosfor fra enkeltejendomme til vandløb og søer. Vandplanen sætter mål for den forbedrede spildevandvandsrensning, og i Slagelse Kommune skal ejendomme inden 2015 have forbedret deres rensning ved etablering af et nedsivningsanlæg, minirenseanlæg, offentlig kloakering e.l. Spildevandsindsatsen, som reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, er en basislinjeforanstaltning (baseline), som allerede er besluttet gennem gældende lovgivning, men som endnu ikke er fuldt gennemført. Spildevandindsatsen i det åbne land omfatter både landsbyer og enkeltejendomme. Der er i alt 87 landsbyer, som er omfattet af kommunens spildevandplan, og dertil kommer enkeltejendomme i det åbne land. Nogle af landsbyerne er i dag kloakerede, mens andre er delvist kloakerede, men ikke i tilstrækkelig grad. Det er SK Forsyning, der står for kloakeringen af landsbyerne, og kommunen og forsyningen har i fællesskab lavet en plan for kloakering af i alt 348 ejendomme i 13 landsbyer inden 2015 (se figur 15). Årstal Kloakering af landsbyer Udvidelse/ændring af Antal grunde (antal) kloaksystem (antal) 2012 Bøstrup (14) Kirkerup (35) Tystofte (11) Tystofte Huse (9) Eggerslevlille (10) Oreby (25) Høve (43) Hyllested (59) Gudum (17) Årslev (13) Sønderup (82) Boeslunde + Neble (9) Hulby (21) 142 I alt 348 Figur 15: Plan for kloakering af landsbyer i Slagelse Kommune i første vandplanperiode (kilde: Slagelse Kommune Spildevandsplan ). Af de enkeltejendomme i det åbne land renser af disse i dag udelukkende deres spildevand mekanisk via en bundfældningstank. Det betyder, at det mekanisk rensede spildevand ledes ud til vandområderne og dermed belaster vandmiljøet. Disse husstande skal have en godkendt spildevandsløsning i fremtiden.

32 32 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Indsatsen i det åbne land er prioriteret efter de vandområder, der modtager spildevandet (jf. kriterierne i kapitel 6): 1. Søer 2. Nor indenfor Natura 2000 områder og vandløb 3. Øvrige nor/fjorde 4. Åbent hav På baggrund heraf er det hovedsageligt i den sydlige del af kommune, hvor der skal ske en indsats for forbedret spildevandsrensning i første vandplanperiode ( ). I dette område af kommunen ligger en del søer og moser samt Natura 2000-området Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. Den samlede plan for perioden fremgår af figur 16. Årstal Område Antal påbud 2010 SOP oplande til målsatte søer uden målopfyldelse samt oplandene til Kobæk Sø og Vibeholm Mose SO oplande til Fladmose Å og Tørremøllerenden samt O oplande til Natura 2000 område SO-oplande til Tjæreby-Basnæsrenden og Skælskør Nor samt O oplande til Spegerborgrenden og Basnæs Nor SO oplande til Bjerge Å (øvre del) SO oplande til Bjerge Å (nedre del) SO oplande til Vestermose Å 147 I alt 814 Figur 16: Plan for forbedret spildevandsrensning for enkeltejendomme i det åbne land i første vandplanperiode (kilde: Slagelse Kommune Spildevandsplan ). SOP: Reduktion af ammoniak og fosfor samt skærpet reduktion af organisk stof SO: Reduktion af ammoniak samt skærpet reduktion af organisk stof O: Reduktion af organisk stof Antallet af påbud i perioden fremgår af den gældende spildevandsplan. Der kan forekomme små justeringer, når de endelige påbud skal gives. Staten har ændret en anelse i baseline for Slagelse Kommune, så to mindre oplande ved hhv. Skælskør Nor og Basnæs Nor ikke længere er udpeget i forhold til den gældende spildevandsplan. Det medfører dog kun meget få ændringer, som vil blive indarbejdet i næste tillæg til spildevandsplanen. Samlet set foreskriver Slagelse Kommunes gældende spildevandsplan, at i alt ejendomme får forbedret deres spildevandsrensning inden udgangen af Ændringen af baseline medfører en ændring på max. 45 ejendomme, så kommunen lever op til vandplanens krav om forbedret rensning på min ejendomme inden udgangen af Pga. den ændrede baseline vil der dog være behov for et tillæg til spildevandsplanen med de nye oplande. Igangværende indsats Som det fremgår af figur 16 er der i givet i alt 237 påbud om forbedret spildevandsrensning, mens der i 2012 planlægges 131 påbud. Det kan desuden tilføjes, at kommunen i perioden ydermere spildevandskloakerer i alt sommerhuse ved Musholm Bugt for at opnå bedre vandmiljø og badevandskvalitet. Det er sommerhusene ved Næsby, Kelstrup, Kongsmark og Stillinge Strande, der efter planen bliver kloakeret inden udgangen af De resterende sommerhuse ved Musholm Bugt (resten af Stillinge Strand og Bildø Strand) spildevandskloakeres i perioden efter 2015.

33 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 33 Regnbetingede udløb Formålet med denne indsats er at mindske udledninger af opblandet overfladeafstrømning og spildevand fra fælleskloakker af hensyn til den hydrauliske og forureningsmæssige belastning af de vandområder, der modtager dette vand. Slagelse Kommune har i dag ikke det fulde overblik over alle kommunens regnbetingede udløb, men det er noget, som kommunen arbejder på. I statens vandplan er udvalgt 14 regnbetingede udløb, som skal ændres i første planperiode (se kort 2). Disse udløb ligger alle i den sydlige del af kommunen, og de har næsten alle sammen udløb til et nor i Natura området. Kort 2: Spildevandstiltag i Slagelse Kommune i vandplanens første planperiode (kilde: Vandplan Smålandsfarvandet).

34 34 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Slagelse Kommune og SK Forsyning har besigtiget de udpegede udløb, og har på baggrund heraf vurderet behovet for en indsats. Der er flere af udløbene, som udelukkende er overløb fra regnvandskloaker og som allerede i dag har bassiner, og derfor ikke har behov for ændring. Ifølge statens vandplan skulle der være ni regnbetingede udløb til Spegerborgrenden, men i virkeligheden er der kun seks. Fejlregistreringen kan skyldes, at der ét af stederne er to overløb til kloakken længere opstrøms, og et andet sted kan det skyldes et vejudløb, som fejlagtigt er registreret som spildevandsudløb. Vandhandleplanen omfatter naturligvis kun de 11 udløb, som eksisterer i dag se figur 17. Af de i alt 11 eksisterende udløb, vurderer forsyningen og kommunen, at der kun er fire, som udgør en miljøbelastning ved overløb. De øvrige udløb omfatter enten kun regnvand, eller forsyningen har allerede lavet tiltag til løsning af problemet. Indsatsen kommer derfor udelukkende til at omfatte en indsats i fire udløb til Spegerborgrenden i Årstal Vandløb Udløbsnr. Status Indsats - Tjæreby-Basnæsrenden LAFUP01 Overløb fra renseanlæg Ingen med opstuvningsbassin og højvandsalarm ingen overløb registreret - Privat vandløb v/lundby MDSUP01 Udløb fra renseanlæg, Ingen ikke regnvandspåvirket - Spegerborgrenden FDEUP02 Regnvandsudløb med Ingen opstuvningsbassin - Spegerborgrenden FDEUP01 Regnvandsudløb med Ingen opstuvningsbassin - Spegerborgrenden HAFPS01 Overløb fra fælleskloak med pumpe til Skælskør Renseanlæg overløb ved kraftig regn (179 m 3 /årligt 1 ). Overløbskote hævet Ingen (er udført 2012) 2013 Spegerborgrenden EARUP03 Regnvandsudløb og overløb fra fælleskloak (587 m 3 /årligt 1 ) (2012) Spegerborgrenden FAUP02 Udløb fra Skælskør Renseanlæg 2013 Spegerborgrenden FARUP01 Regnvandsudløb og overløb fra fælleskloak (1.010 m 3 /årligt 1 ) Løsning pba. ny SAMBA-analyse. Mulighed for at hæve overløbskote Opstuvningsbassin (1.600 m 3 ) planlagt 2012 Løsning pba. ny SAMBA-analyse. Mulighed for at hæve overløbskote - Svenstruprenden BRSB100 Regnvandsudløb Ingen - Svenstruprenden BFSA100 Sløjfet i 2010½ Ingen 2014 Frølunderenden CFFV201 Overløb fra pumpestation Opstuvningsbassin fra fælleskloak Figur 17: Status og indsatsplan for regnbetingede udløb i Slagelse Kommune i første planperiode.

35 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 35 Indsatsen i de regnbetingede udløb er en teknisk forbedring af eksisterende anlæg, som ikke kræver et tillæg til spildevandsplanen. Igangværende øvrige indsatser på spildevandsområdet I kommunens tre største byer Slagelse, Korsør og Skælskør fokuserer spildevandsplanen i perioden på renovering og separering af de ældre dele af kloaksystemet samt funktionsforbedring af hensyn til de stigende vandmængder. Derudover fokuseres på en centralisering af spildevandsrensningen på kommunens største renseanlæg for på den måde at optimere rensningen og driften deraf. Det betyder bl.a. en udbygning af Slagelse Centralrenseanlæg samt mindre udbygninger af Skælskør, Rude og Agersø Renseanlæg. Derudover er der en række større private renseanlæg, som enten skal optimeres eller nedlægges og tilkobles det offentlige kloaksystem. Statens vandplan indeholder ingen tiltag på renseanlæg i Slagelse Kommune i første planperiode. Ydermere bør nævnes, at Slagelse Kommune i samarbejde med SK Forsyning i 2009 fik foretaget en undersøgelse af en række lægemiddelstoffers koncentration og miljørisikofaktor i Tude Å. Koncentrationerne blev beregnet på baggrund af oplysninger om det samlede medicinforbrug i Slagelses opland (sygehuset og befolkning). De beregnede miljørisikofaktorer viser, at visse lægemiddelstoffer udgør en potentiel miljørisiko i Tude Å. På baggrund af beregningerne blev der foretaget en undersøgelse af 37 udvalgte lægemiddelstoffer i spildevandet ved udløb fra Slagelse renseanlæg til Skidenrenden og vand fra Tude Å (ved Havrebjerg). Undersøgelsen viste, at en række stoffer i både udløbet ved Slagelse Renseanlæg og i Tude Å overskrider værdier, så de må forventes at have effekter på dyr og/eller planter. På baggrund af denne undersøgelse vil Slagelse Sygehus og det kommende psykiatrisygehus få en spildevandstilladelse med vilkår om at rense spildevandet for lægemiddelstoffer inden udledning til offentlig kloak.

36 36 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 12. Forholdet til anden relevant planlægning I henhold til Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner skal vandhandleplanen indeholde en redegørelse om forholdet til anden relevant pla nlægning og skal som minimum redegøre om forholdet til kommuneplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, råstofplanen, Natura 2000-planen og Natura 2000-skovhandleplaner. I forhold til Slagelse Kommune vil det være relevant også at redegøre for vandhandleplanens forhold til kommunens klimaplan, fysiske vandløbeplan, vandløbsregulativer og indsatsplan for grundvand. Vandløbsregulativer Indsatsplaner for grundvand Fysisk vandløbsplan Kommunal vandhandleplan Kommuneplan Vandforsyningsplan Spildevandsplan Råstofplan Klimaplan Natura handleplaner Figur 18: Planer mv. som skal spille sammen med vandhandleplanen i Slagelse Kommune. Kommuneplan Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre områder i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende overfor kommunen, er lokalplaner bindende for borgere/grundejeres fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Kommuneplanen må ikke stride mod statens vandplan og den kommunale vandhandleplan. Man skal være opmærksom på, at vandplanerne har en 6-årig planperiode, mens kommuneplanen har en 12-årig planperiode, men revideres hver fjerne år. Særligt områder til byformål og lavbundsarealer udpeget som potentielle vådområder bør være i fokus ved revision af kommuneplanen.

37 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 37 Områder til byformål: Der er i den gældende Kommuneplan udlagt en række byudlæg, der endnu ikke er taget i brug, indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Det kan være problematisk i forhold til beskyttelsen af grundvandet. Der er dog står forskel på, hvad byudlæggene skal bruges til om der er tale om beboelse eller erhverv, og typen af erhvervet. Der bør f.eks. være særlig opmærksomhed på forureningsrisiko mv. i forbindelse med det eksisterende udlæg til erhvervsområde ved Marsk Stig syd for Slagelse by (det eneste udlæg til erhvervsområde i kommuneplanen), i det erhvervsområder kan udgøre en større forureningsrisiko end beboelsesområder. Der er i tilkytning til andre eksisterende byer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser udlagt mindre byudlæg til primært beboelse. Når disse områder skal udnyttes, skal der være særlig fokus på forholdet til grundvandet i udarbejdelsen af lokalplaner mv. Når der kommer mere konkret viden om de særligt følsomme områder i forhold til grundvandet, vil områderne indgå i kommuneplanlægning for områder, der fremover skal friholdes for kommende byudvikling. Lavbundsarealer: De potentielle vådområder udpeget i vandoplandsplanen skal udpeges i kommuneplanen som lavbundsarealer for at kunne opnå økonomisk støtte fra staten. Der er i 2012 udarbejdet tillæg til kommuneplanen for vådområdet Vejlerne ved Tude Å, mens de øvrige tre områder indarbejdes i kommuneplanen i den igangværende revision. Vandforsyningsplan Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for den fremtidige vandforsyning. Vandforsyningsplanen er ikke en vandindvindingsplan, selv om den redegør for den eksisterende vandindvinding. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker en overudnyttelse af grundvandressourcen i et område således, at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning eller kompensationsudpumpning til påvirkede vandløb, kan dette dog få betydning for vandforsyningsplanen. Slagelse Kommunes vandforsyningsplan blev vedtaget i 2010 og gælder indtil Forsyningen af drikkevand i Slagelse Kommune varetages af: - SK Vand A/S (kommunalt ejet almen vandforsyning) bestående af 6 almene vandværker - 19 private almene vandforsyninger - 3 distributionsvandværker uden egen indvinding - Ca. 70 større anlæg hovedsageligt til industri og vanding - Ca. 260 mindre enkeltanlæg Der er 12 indvindingstilladelser til almene vandværker, som er gældende en del år frem. 17 tilladelser til almene vandværker skal fornyes, og det samme gælder otte tilladelser til godsvandværker. Desuden er der i Slagelse Kommune ca. 45 tilladelser til markvanding, som alle er udløbet. Det forventes, at de fleste indehavere af disse tilladelser ønsker tilladelserne fornyet.

38 38 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Spildevandsplan Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelse af indsatsen. Slagelse Kommune vedtog i 2010 Spildevandsplan , som har fokus på kloakforsyning, miljø og klima. Planen omfatter en strategi for bedre håndtering af spildevand og regnvand i kommunens byområder, sommerhusområder og det åbne land samt på kommunens offentlige og private renseanlæg. Spildevandsplanen må ikke stride i mod vandplanen og vandhandleplanen, og såfremt den gør det, så skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen eller gennemføres en generel revision af spildevandsplanen. Statens vandplan foreskriver en indsats for bedre spildevandsrensning i spredt bebyggelse på ejendomme i første planperiode ( ). I henhold til gældende spildevandsplan i Slagelse Kommune vil der blive givet i alt 814 påbud om forbedret rensning i det åbne land samt etableres spildevandskloakering på 348 ejendomme beliggende i kommunens landsbyer. Det svarer til ejendomme, hvilket stemmer overens med vandplanens krav, og derfor skal der ikke ske ændringer i spildevandsplanen i forbindelse med denne indsats (se kapitel 11). Statens vandplan omfatter desuden ændring af en række regnbetingede udløb i første planperiode. Det medfører dog ikke en revision af spildevandsplanen, da alle tiltag er ændring af eksisterende offentlige anlæg (se kapitel 11). Råstofplan Region Sjælland har udarbejdet en råstofplan, som p.t. er i høring i alle kommuner i Region Sjælland - herunder Slagelse Kommune. I forhold til vandområderne kan råstofindvinding betyde, at man kan ændre status på områder, der fra naturens side er velbeskyttet men stort lerlagsdække til at blive mere sårbare, da lerlagene fjernes for at kunne indvinde sand- og grusforekomsterne under lerlagene. Selv om råstofgravene efterbehandles, når indvindingen er afsluttet, så er lagenes naturlige struktur ødelagt. Det kan betyde, at de grundvandsforekomster, der ligger i dybere lag, er mere sårbare overfor forurening. Natura 2000-handleplaner Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Staten udarbejdede i 2011 Natura 2000-planer for 246 danske naturområder. Planerne beskriver, hvilke naturtyper og arter, der skal ske en indsats for. På baggrund af Statens Natura 2000-planerne udarbejdes handleplaner, som mere detaljeret redegør for den kommende indsats. Slagelse Kommune og Naturstyrelsen udarbejder således for perioden handleplan for Natura 2000-område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. For Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen, som også er delvist beliggende i

39 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 39 Slagelse Kommune, har Naturstyrelsen vurderet, at der ikke skal udarbejdes handleplan for første planperiode. Målet med Natura 2000-handleplanen er for første planperiode ( ) at standse tilbagegangen af arter og naturtyper, som området er udpeget for. Først i efterfølgende planperioder er målet at opnå gunstig bevaringsstatus, dvs. at sikre blivende gunstige og stabile forhold. Natura 2000-handleplanen skal kun i overordnede træk beskrive den indsats, som forventes i planperioden. Konkrete projekter på ejendomsniveau vil først blive vurderet og beskrevet efter handleplanens endelige vedtagelse i december Alle projekter skal gennemføres via frivillige aftaler mellem lodsejere og relevante myndigheder. De konkrete projekter kan omfatte kreaturgræsning, kratrydning, vandhulsrestaurering, ekstensivering af landbrugsdrift mv. Natura 2000-handleplanen skal koordineres med vandhandleplanerne i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplane. Koordineringen vedrører alene snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Derudover skal samspillet mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan realisere Natura 2000-planen, hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. I henhold til Natura 2000-planen er der en række krav til indsats for naturtyper og arter, som helt eller delvist skal løses gennem kommunens vandhandleplan. Det rejer sig om følgende: - Naturtyper: Sandbanke, vadeflade, lagune, bugt, rev, kransnålealge-sø, næringsrig sø og brunvandet sø - Arter: Sangsvane, knopsvane og skeand Vandplanen omfatter, foruden spildevandsindsatsen, kun enkelte tiltag i Natura områderne. Det drejer sig om åbning af rørlagte strækninger af Tjæreby-Basnæsrenden og ændring af de regnbetingede udløb til samme vandløb, som løber ud i Basnæs Nor. Derudover er der fokus på de regnbetingede udløb til vandløbet Spegerborgrenden, der løber ud i Skælskør Nor. Basnæs og Skælskør Nor er begge omfattet af Natura 2000-plan nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø. Desuden ligger to af de udpegede vådområdeprojekter i området ved Basnæs og Holsteinborg Nor. Samlet set vil indsatsen i vandplanen have gavnlig effekt på Natura 2000-områderne, da næringsstoftilførslen mindskes gennem bedre spildevandshåndtering og etablering af vådområder. Det er naturligvis relevant at vurdere påvirkningen af Natura 2000-områdernes naturtyper og arter ved gennemførelse af de konkrete projekter i perioden Natura 2000-skovhandleplanerne er indarbejdet i Natura 2000-handleplanen, og der er ikke umiddelbart nogen konflikter mellem denne del af Natura 2000-handleplanen og vandhandleplanen. Klimaplan Slagelse Kommune vedtog i 2011 en klimaplan med to overordnede udfordringer: 1) Forebyggelse af klimaforandringer, som handler om at nedbringe udledningen af drivhusgasser og CO- 2, og 2) Klimatilpasning, som handler om at sikre vores kommune og vores borgere mod forventede klimaændringer, som vil give anledning til øget nedbør og vandstandsstigninger. På

40 40 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune baggrund af de to udfordringer er der udpeget en række hovedspor, hvor især skovrejsning, håndtering af øgede regnvandsmængder og oversvømmelser fra havet kan have indvirkning på vandområderne og dermed kommunens vandhandleplan. Skovrejsningen kan være med til at sikre grundvandsinteresserne, mens kystbeskyttelse ved kommunens kyster har indvirkning på kystvandenes fysiske tilstand. Særligt hovedsporet om håndtering af øgede regnmængder kan have betydning for eksisterende vandområders fysiske og kemiske tilstand. Der er i dag store problemer med afledningen af vand fra Slagelse by via Tude Å til Storebælt, og det er vigtigt, at der i fremtiden tænkes i bufferkapacitet i vandløbssystemerne i form af periodevis våde områder. Der er i 2012 afsat midler til håndtering af regnvand i det åbne land, og der udarbejdes i 2012 bl.a. et vandregnskab for Tude Å samt en oversigt over mulige placeringer af bufferbassiner. På baggrund heraf skal der arbejdes videre med den egentlige realisering af denne type projekter, som skal baseres på frivillig deltagelse fra lodsejerne. Tiltagene i klimaplanen strider ikke mod vandplanen og vandhandleplanen, men vil i fremtiden derimod med til at sikre vandområdernes fysiske og kemiske tilstand ved at holde store regnvandshændelser tilbage i bufferbassiner. Fysisk vandløbsplan Slagelse Kommune en plan for forbedring af vandløbenes fysiske forhold, som bygger på en politisk prioritering af kommunens vandløb fra I denne prioritering er Tude Å systemet vægtet højst med henblik på at genskabe vandløbenes levesteder og fødegrundlag for smådyr og fisk. Planen beskriver den fysiske tilstand i størstedelen af vandløbene i Tude Å systemet, og derudover omfatter den forslag til forbedring af de fysiske forhold i hvert enkelt vandløb. Den fysiske vandløbsplan har været med til at prioritere indsatsen i kommunens vandløb, så de vandløb med størst naturpotentiale er restaureret først. Effekten heraf fremgår tydeligt af årlige DVFI-undersøgelser og fiskeundersøgelser (se kapitel 4). Vandløbsregulativer Slagelse Kommune har regulativer for 66 offentlige vandløb udarbejdet i perioden Regulativerne er en aftale indgået mellem myndighed, lodsejere og interesseorganisationer om vandløbenes fysiske forhold, vedligeholdelse samt de enkelte parters rettigheder og pligter. Vandløbsregulativerne er et vigtigt dokument i forbindelse med især vedligeholdelsen af vandløbene. Når vedligeholdelsen skal ændres i et vandløb i henhold til vandplanen og den kommunale vandhandleplan, så kræver det en regulativændring. Kommunen opstartede i 2010 forarbejdet til revision af alle kommunens regulativer, og selve revisionen vil ske efter vandhandleplanens endelige vedtagelse. Såfremt vandløbene er udpeget til ændret vedligeholdelse i vandplanen, så skal der forud for revisionen af regulativet, ske en forhåndsgodkendelse om kompensationen af staten på baggrund af konsekvensanalyser mv. (se kapitel 7). Indsatsplaner for grundvand Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal både pege på initiativer i forhold til kendte trusler mod grundvandets kvalitet (saltvandsindtrængning, fladepåvirkning, jordforureninger mv.)

41 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 41 samt forebygge fremtidig forurening af grundevandet. Det sidste ved eksempelvis at udlægge boringsnære beskyttelsesområder omkring boringer til almen vandforsyning eller at rejse skov til at skabe en permanent grundvandsbeskyttelse. Størsteparten af Slagelse Kommune er udpeget som område men særlige drikkevandsinteresser. Inden for disse områder, og indenfor indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor disse, skal der gennemføres en kortlægning af grundvandets sårbarhed. På baggrund af kortlægning skal der udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Der er udarbejdet én indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse Kommune. Indsatsplanen gælder for Slagelse nordøst indsatsområde området nord for Slagelse By. Som grundlag for denne indsatsplan er der i 2003 udarbejdet en sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å indsatsområde. Slagelse Kommune har i februar 2012 fået overdraget kortlægning af Agersø og Omø, hvilket betyder, at der skal udarbejdes en indsatsplan for disse to områder inden udgangen af februar Kortlægningen af området Slagelse forventes overdraget medio 2015 med en forventning om udarbejdelse af en indsatsplan for dette område medio Dette kortlægningsområde dækker resten af OSD-området i Slagelse kommune.

42 42 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 13. Bilag Bilag 1: Vandplanens indsatsprogram Indsatsprogram fra Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland. Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger Hovedvandopland Smålandsfarvandet Anvendelse af virkemidler Kvælstof (tons/år) Effekter Reduceret påvirkning af Overfladevande 1) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger kr./ år 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. 2) Randzoner - 10 m langs vandløb og søer * Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder 504 7, Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring af normsystemet Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse 3) * 317 ha 6, Etablering af vådområder til N-fjernelse 3) * Op til ha Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer ha jf. Fødevareministeriets bek. nr. 845/ Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 4) 0 m 3 0 Kompenserende udpumpning 4) 0 m Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder 5) Ændret vandløbsvedligeholdelse 6) * 87 km Fjernelse af faunaspærringer 7) * 16 stk Vandløbsrestaurering 7) * 17 km + 26 Genåbning af rørlagte vandløb 7) * 22 km Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 8 anlæg 1,2 0, Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning 8) 0 ejd. 0 0 Regnbetingede udløb bassiner 9) ca. 34 udløb f 0, Indsatsprogram omkostninger i alt / år Tabel Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for Hovedvandopland Smålandsfarvandet. For de *mærkede indsatser er afsat midler til kompensation/erstatning. Note 1) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set; ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v. Note 2) Målet for den samlede kvælstofreduktion er minimum tons. Vandplanerne fastlægger den konkrete indsats i forhold til tons, mens der udestår en kvælstofreduktion på minimum tons. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen på yderligere tons vil indgå som ét element i den kommende Natur- og Landbrugskommissions arbejde. Resultater fra et udvalg nedsat af den tidligere regering, kvælstofudvalget, vil udgøre et input hertil. På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde kan regeringen træffe beslutning om virkemidler og tidshorisont for fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og herunder yderligere kvælstofreduktion. I forbindelse med gødskningslovens implementering er effekten af en række tiltag mindsket. Denne manko udlignes via en større effekt af andre Grøn Vækst initiativer. Note 3) Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af tabel Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel

43 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 43 Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. Note 4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den i tabel angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. Note 5) På finansloven er der afsat en årlig pulje til ændret vandløbsvedligeholdelse, der skal dække kompensation til jordbrugere inden for rammerne af landdistriktsprogrammet og omkostninger til udarbejdelse af konsekvensvurderinger i forbindelse med indsatsen. Der er tale om årlige kompensationer. Indsatsen gennemføres inden for den økonomiske ramme. Omkostninger til konsekvensvurderinger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. Note 6) På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Indsatserne gennemføres indenfor den afsatte økonomiske ramme. Udgifter til erstatninger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Note 7) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af firstflush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandkvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb.

44 44 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Bilag 2: Vandplanens retningslinjer Retningslinjer fra Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vandistrikt Sjælland afsnit 1.4, side I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, der udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, beskriver dette kapitel en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens 25 har til formål at understøtte det i kapitel 1.3 beskrevne indsatsprogram med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Der er redegjort for de grundlæggende foranstaltninger i bilag 3 Redegørelse om indsatsprogrammets grundlæggende foranstaltninger. Dokumentet er udarbejdet i henhold til reglerne i 4, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet mv. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet. Kommunale handleplaner Efter kapitel 11 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) skal kommunerne senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse vedtage en handleplan til opfølgning af vandplanen og det statslige indsatsprogram. For denne vandplans vedkommende gælder det for Slagelse Kommune, Ringsted Kommune, Sorø Kommune, Faxe Kommune, Næstved Kommune, Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune. Ved ikrafttræden af denne vandplan ophæves de retningslinjer fra regionplanerne 2005, som fremgår af bilag 5. Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland Smålandsfarvandet, gælder følgende retningslinjer: 1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. 2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold. 3) Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af WebGIS, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet.

45 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 45 4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet. Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter skal sikre, at vandplanens miljømål, herunder baseline forudsætninger og supplerende reduktionskrav til påvirkning af overfladevand, overholdes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt. Dette indebærer, at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. 5) For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Spildevand 6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et first-flush bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m3 pr. red. ha oplandsareal. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. 8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. 9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separateregnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand.

46 46 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på WebGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande, hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. b. inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer eller moser med et areal større end 100 m2, hvor det er dokumenteret, at målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, er tillige omfattet af supplerende krav til rensning for fosfor. 12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer(4) (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for en blandingszone, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes. 15) I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFImålsætning b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19, d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Vandløb 16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes.

47 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 47 17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturligt varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækningergravede bassiner og afvandingskanaler. 18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførselen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser. 19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet. 20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde. 21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. 22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene. 23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning. 24) Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. 25) Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb. 26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen. 27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så naturlignende som muligt. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes.

48 48 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 28) Hvor der i forvejen findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved kilden, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbet optræder. Hvor dette ikke er muligt, kan der i stedet etableres sandfang. 29) Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette så naturlignende som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes. 30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst mulig sammenhæng mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer. 31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøerbenyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb bør tilstanden forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse. Søer 32) Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes. 33) Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås. 34) Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektorlovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelseslov mm.). For alle søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende målopfyldelse vil der typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud over indsats over for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer. 35) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmåletfor badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 idet mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. 36) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. 37) Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte miljømål.

49 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 49 Grundvand 38) Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper. a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. b. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysiskkemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. c. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til vandindvinding, jf. bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særligt naturtypen tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, kilder og rigkær er relevante i den forbindelse. d. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. e. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes kravværdier for medianminimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding eller tilledning af vand. 39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således: a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og kø-

50 50 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune leformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. 40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommunekommuneog lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. 42) Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet. 43) Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsensbeskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes. Kystvande 44) I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at de fastlagte miljømål for kystnære områder kan opfyldes. 45) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt. 46) Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner.

51 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 51 47) I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravede sediment ikke giver anledning til forurening af havet. 48) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. 49) Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal der i første planperiode fastlægges vilkår, der sikrer, at a. den nuværende tilstand ikke forringes b. fiskeri af skaldyr sker i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering c. der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse. 50) Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres a. på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens mål om god tilstand) b. i områder med gode strømforhold. Blandings- og aktivitetszoner 51) Den relevante tilladelsesmyndighed kan udlægge aktivitetszoner, jf. kapitel 1.2, omkring havne, sejlrender og klappladser. Det kan accepteres, at vandplanens miljømål om god økologisk og kemisk tilstand ikke bliver opfyldt inden for en aktivitetszone, a. hvis aktiviteterne ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af miljømålet i den øvrige del af vandområdet b. hvis den samlede udstrækning af aktivitetszone inden for et vandområde kun udgør en mindre del af vandområdets udstrækning c. hvis den manglende målopfyldelse inden for aktivitetszonen alene skyldes påvirkningen fra den aktivitet eller de aktiviteter, der er grundlag for udlægning af aktivitetszonen, fx oprensningsaktivitetereller påvirkning fra dybtgående skibes sejlads. Udlægning af aktivitetszone skal ske, så udstrækningen af den enkelte zone er begrænset til aktiviteternes umiddelbare nærhed og afpasset efter størrelsen af påvirkningen fra de pågældende aktiviteter fastlagt i overensstemmelse med anvendelsen af bedst tilgængelige teknik eller bedste miljømæssig praksis. Det skal tilstræbes at opnå den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand i aktivitetszonen.

52 52 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune For havne, sejlrender og klappladser beliggende i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder skal det sikres, at aktiviteten ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Påvirkningen fra de sejladsrelaterede aktiviteter skal søges minimeret under anvendelse af bedst tilgængelige teknik eller bedste miljømæssig praksis. Miljøfarlige forurenende stoffer 52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier, jf. kapitel 2.4. Disse er: 1. vandområde uden problem 2. vandområde under observation 3. vandområde med behov for stofbestemt indsats 4. vandområde med ukendt tilstand/belastning. For vandområder i alle 4 kategorier gælder: Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres. 53) For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at a. miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder, b. miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer 54) I forbindelse med tilladelser, godkendelser mv., som kan påvirke et Natura område, foretages en koordinering af den samlede indsats, jf. bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og det vurderes, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering efter reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

53 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Kilder Love og bekendtgørelser Love og bekendtgørelser Miljømålsloven Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 (Miljømålsloven) om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder Miljøkvalitetskravsloven Bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Vandplanbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om ikrafttræden af miljømål og indsatsprogrammer og prioriteringer m.v. i vandplanerne for planperiode Vandhandleplanbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner Natura 2000-handleplanbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 25. november 2011 om kommunalbestyrelsens Natura handleplaner Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse Vandløbsloven Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24.september 2009 om vandløb Bekendtgørelse om regulativer Bekendtgørelse nr af 11.december 2007 om regulativer for offentlige vandløb Bekendtgørelse om regulering af vandløb Bekendtgørelse nr af 11.december 2007 om vandløbsregulering og restaurering Randzoneloven Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner Internationale beskyttelsesområder Bekendtgørelse nr. 144 af 20.januar 2011 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstand i internationale beskyttelsesområder Grøn Vækst Lovbekendtgørelse nr. 553 af 1. juni 2011 om implementering af vandrammedirektivet, habitatdirektivet m.m. Miljøbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse (med senere ændringer) ( 32)

54 54 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandtilladelser mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (med senere ændringer) Betalingsloven Bekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007 (med senere ændringer) om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. Spildevandsafgiftsloven Bekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 (med senere ændringer) om afgift af spildevand Slambekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 (slambekendtgørelsen) om anvendelse af affald til jordbrugsformål Husdyrgodkendelsesbekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Planloven Lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 20. september 2009 Miljøvurderingsloven Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009 Vandsektorloven Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Badevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder Vandforsyningsloven Lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009 om lov om vandforsyning Vandforsyningsplanlægning Bekendtgørelse nr af 11. december 2006 om vandforsyningsplanlægning Indsatsplanbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om indsatsplaner Vandkvalitetsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vandforsyningsloven - Indvindingstilladelser Lov nr af 27. december 2009 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb

55 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 55 VVM-bekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Råstofplanlægning Bekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 af lov om råstoffer Oversvømmelsesloven Vandløb og søer Lov nr af 27. december 2009 om lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer Oversvømmelsesloven - Havet Bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om lov om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet EU Direktiver Vandrammedirektivet 2000/60/EF Grundvandsdirektivet 2006/118/EF Badevandsdirektivet 2006/7/EF Oversvømmelsesdirektivet 2007/60/EF Vejledninger Zonering, Vejledning nr. 3, 2000 Miljøstyrelsen Boringsnære beskyttelsesområder, 2007 Miljøstyrelsen Vejledning om 25 m s zonen, 2012 Naturstyrelsen (under udarbejdelse) Planer Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Vandplan Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland. December 2011 Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Natura 2000-plan Centrale Storebælt og Vresen, Natura 2000-område nr. 116, Habitatområde H100, Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98. December 2011 Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Natura 2000-plan Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø, Natura 2000-områder nr. 162, Habitatområde H143, Fuglebeskyttelsesområde F95 og F96. December 2011 Slagelse Kommune. Spildevandsplan , 2010 Slagelse Kommune. Slagelse Kommuneplan Slagelse Kommune. Vandforsyningsplan for Slagelse Kommune 2010 til Oktober 2010 Slagelse Kommune. Klimaplan for Slagelse Kommune. Juni 2011

56 56 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune Slagelse Kommune. Fysisk vandløbsplan. Oktober 2008 Slagelse Kommune. Natura 2000 handleplan for Slagelse Kommune (under udarbejdelse) Vandoplandsplan for Smålandsfarvandet. Version 8.1 af 2. marts 2012 Vestsjællands Amt. Regionplan Vestsjællands Amt. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Slagelse nordøst indsatsområde Vestsjællands Amt. Sårbarhedsvurdering af delområde i Tude Å Kortlægningsområde Område nord for Slagelse. Rambøll. Oktober Region Sjælland. Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet Region Sjælland. Råstofplan (i høring) Rapporter SK Vand. Teknisk Strategiplan for vand. Krüger. Marts 2010 DANVA. Vand i tal. DANVA benchmarking Procesbenchmarking og statistik GEUS. Ferskvandets kredsløb Skov- og Naturstyrelsen. Grødeskæring i vandløb - Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter. November 2007 Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Arbejdspapir om vandindvinding i Hovedstadsområdet, 11. februar 2011 Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Arbejdsgruppe om balance mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding, 30. januar 2011 By- og Landskabsstyrelsen. Virkemiddelkataloget, november 2010 KL. Paradigma for vandhandleplaner, februar 2012 Naturstyrelsen, KL, KTC. Natura 2000 handleplanparadigme, december 2011 Vestsjællands Amt. Basisanalyse, del 1, Vandistrikt 30, december 2004 Vestsjællands Amt. Basisanalyse del 2, Vanddistrikt 30, marts 2006 Høringssvar Slagelse Kommune. Idékatalog- Slagelse Kommunes input til miljølovens Idéfase efteråret 2007

57 Kommunal vandhandleplan for Slagelse Kommune 57 Slagelse Kommune. Slagelse Kommunes høringssvar til Vand- og Natura 2000 planerne 2011 Notater fra Staten By- og Landskabsstyrelsen. Notat om ændring i vandplanerne efter den tekniske forhøring og Grøn vækst 2.0, nedsættelse af arbejdsgrupper og forventninger til kommunernes fokus i høringsperioden samt finansiering af indsatserne mm. Notat af 8. december 2010 Miljøstyrelsen. Vandplaners betydning for husdyrgodkendelser. Notat af 21. december 2011

58 Slagelse Kommune Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej Korsør Juni 2012 Redaktion: Katrine Rogert Skovsgaard, Naturgruppen i Miljø og Natur Design: Teknik og Miljø/NFN Print: Slagelse Kommune