Vandhandleplan for Sorø Kommune. Gældende for 1. planperiode

Transkript

1 Vandhandleplan for Sorø Kommune Gældende for 1. planperiode

2 2

3 Sorø Kommune Vandhandleplan Indholdsfortegnelse 1.0 Planens indhold Resumé af de statslige vandplaner Indledning Vandløb Spildevandsindsatsen Forholdet til anden relevant planlægning Retningslinjer Kolofon Udarbejdet af Sorø Kommune. Planlægningen er sket i samarbejde med nabokommuner og kommunens Grønt Forum. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Fotos: Forside og bagside fotos af Tude Å. Copyright Teknik og Miljø, Sorø Kommune. 3

4 1.0 Planens indhold Vandhandleplan for Sorø Kommune er en plan til realiseringen af de statslige vandplaner for 1. planperiode ( ). På grund af 5 års forsinkelse i vedtagelsen af de statslige planer, udsendt 30. oktober 2014, så skal handleplanen for Sorø Kommune først være vedtaget 30. oktober Vandhandleplan for Sorø Kommune vedrører alene tilrettelæggelse af vandløbsindsatsen. Dette er en reduktion i forhold til tidligere udkast til en kommunal handleplan, hvor indsats for spildevand, grundvand og vådområder blev omtalt. Naturstyrelsen har præciseret, at selve spildevandsindsatsen håndteres i kommunernes spildevandsplaner, vandindvindingsindsatsen i forbindelse med løbende revision af indvindingstilladelser og vådområder beror på en særlig aftale (påbegyndt i 2012). Sorø Kommune afvander til to vandområder, så kommunen er omfattet af to vandplaner - henholdsvis 2.1 Kalundborg og 2.5 Smålandsfarvandet (figur 3.0.1). Da vandplanerne går på tværs af kommunegrænser, så har Sorø Kommune koordineret med Holbæk, Ringsted, Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner, hvor det har været påkrævet i forbindelse med udarbejdelse af vandhandleplanen. Vandhandleplanen har været i høring hos kommunens Grønt Forum. Sorø Kommunes vandhandleplan v er godkendt af Teknik og Miljøudvalget den 1.. september

5 2.0 Resumé af de statslige vandplaner - for vandområderne 2.1 Kalundborg og 2.5 Smålandsfarvande farvandet De statslige vandplaner er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ), som skal udmøntes ved kommunale vandhandleplaner. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015 eller senest i Virkemidlerne er bl.a.: at fjerne spærringer, genåbne rørlagte vandløb og restaurere vandløbsstrækninger, at forbedre spildevandsrensning, sikre regnbetingede udløb og kloakering i det åbne land, at regulere indvindingstilladelser og udpumpe grundvand, at etablere nye vådområder for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor. Statens vandplaner indeholder en redegørelse og et konkret indsatsprogram for hvert vandområde med tilhørende opland. Indsatsprogrammet refererer til EU s vandrammedirektiv, hvor de grundlæggende foranstaltninger til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet er implementeret via fællesskabslovgivningen i den nationale lovgivning. Vandplanernes indsatsprogram er derfor supplerende indsatser til opfyldelse af miljømålene indenfor hvert enkelt vandområde. Desuden indeholder vandplanerne retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager indenfor hovedvandoplandet. Retningslinjerne er indsat i kap Sorø Kommune er omfattet af Hovedopland 2.1 Kalundborg og Hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet (se figur 3.0.1). De to vandplaner, som Sorø Kommune er omfattet af, kan ses her: Vandplan_Kalundborg Vandplan_Smålandsfarvandet De præcise oplysninger om tilstandsvurdering, miljømål og indsatsbehov for vandområder i oplandet til Kalundborg og Smålandsfarvandet kan findes i Miljøministeriets digitale kortværk SagsGIS_2014 (findes på ). 5

6 2.1 Indsatskrav I Sorø Kommune er der ca. 190 km offentlige vandløb, hvoraf ca. 30 km er grænsevandløb og ca. 20 km er rørlagte vandløb. Derudover er der et stort antal private vandløb. Statens indsatsprogram for vandløbsstrækninger i Sorø Kommune er: Restaurering langs ca. 600 m vandløbsstrækning Åbning af rørlagte vandløb langs ca. 360 m vandløbstrækning Fjernelse af en spærring I denne vandhandleplan tilrettelægges kommunens vandløbsindsats. Udover den kommunale vandløbsindsats jf. indsatskravene på vandløb i 1. planperiode, har regeringen truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover også ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. I vandoplandet til Smålandsfarvandet er der udpeget fosfor-vådområder opstrøms visse søer. Opstrøms Tystrup Sø skal etableres ca. 292 ha vådområder i Sorø, Ringsted og Næstved kommuner. Vådområderne skal bidrage til at reducere fosfortilførslen til Tystrup Sø med 5832 tons fosfor (P) årligt. Den tidligere P- indsats i oplandet til Kongskilde Møllesø i Sorø Kommune er udgået. Fosfor-indsatsen er påbegyndt i foråret 2012 og beror på en særlig aftale som tovholdes af kommunerne i styregrupper for hvert vandopland (VOS). Indsatskravet til spildevandsrensning i det åbne land i Sorø Kommune er 580 ejendomme i 1. planperiode, hvor der er fristforlængelse pga. de udskudte vandplaner til 31. oktober Supplerende indsats for to regnbetingede udløb (overløb) fra renseanlæg skal fordeles over perioden Spildevandsindsatsen håndteres med kommunernes spildevandsplaner. Sorø Kommune har ingen indsatser for søer, grundvand eller kvælstof-vådområder i 1. planperiode. 6

7 3.0 Indledning I denne vandhandleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandopland nr. 2.1 Kalundborg og nr. 2.5 Smålandsfarvandet og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Sorø Kommunes geografiske område på land. Da vandoplande følger vandskel og ikke kommunegrænser har Sorø Kommunes indgået et samarbejde med nabokommunerne hhv. Slagelse, Kalundborg, Holbæk, Ringsted og Næstved Kommuner. Vandoplandsstyregruppen (VOS) til Smålandsfarvandet har ligeledes indgået i den tværfaglige koordinering. Figur 3.0.1: Hovedvandoplande og nabokommuner Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5), Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3), Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk.2). 7

8 Der er foretaget strategisk miljøvurdering af de statslige vandplaner. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Når handleplanen alene gengiver de statslige vandplaners foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Vandhandleplanen for Sorø Kommune skal derfor ikke miljøvurderes. 3.1 Offentlighedsfasen og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk.2. Vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Kommunens råderum i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. Sorø Kommune lægger stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til den første Vandhandleplan for Sorø Kommune har været fremlagt i offentlig høring fra den 22. juni til den 31. august Hvidbog er udarbejdet og fremlagt til politisk behandling i efteråret Den reviderede vandhandleplan for Sorø Kommune indeholder færre indsatser i vandløbene i overensstemmelse med de reviderede statslige vandplaner for 1.planperiode, som udkommet i december Kommunens vandhandleplan har været sendt i fornyet 12 ugers høring fra 4. april til 10. august Hvidbog er udarbejdet og fremlagt til politisk behandling den 1. september Spildevandsafsnittet er genindsat efter høringen, da den geografiske placering af indsatserne skal fremgå af vandhandleplanen. 8

9 Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. 9

10 Ny opdateret basisanalysen fra 2014: Naturstyrelsen offentliggjorde den 7. februar 2014 basisanalysen for vandområdeplanerne, der skal gælde for perioden Det samlede antal målsatte km vandløb er blevet reduceret. Den nye udpegning af vandløb er sket ud fra en konkret vurdering af vandløbenes naturpotentiale i form af faldforhold, slyngningsgrad og fysisk indeks. Ny data har vist, at en række vandløb og søer nu vurderes at have målopfyldelse. Dette har betydet, at indsatser vedrørende disse vandområder udgår af vandplanerne for perioden Endeligt er det blevet fastslået, at tilstanden for sammensætningen af smådyr i de såkaldte blødbundsvandløb ikke kan vurderes ud fra DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks). Der fastlægges derfor ikke indsatser i denne type vandløb, før der er udviklet et nyt indeks (se Tabel 3.0.2). Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. tabel højst være en svag afvigelse. Afvigelser i forh. t. uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige/ stærkt modificerede vandområder Ingen/ ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Tabel : Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (EQR) Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (baseret på Dansk Vandløbs-faunaindeks, DVFI) jf. tabel

11 Vandløbstype Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand Kan ikke vurderes derfor ingen indsats Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Tabel : Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand. Fastlæggelse af konkrete mål for en grundvandsforekomsts kvantitative tilstand skal ske således, at de tilknyttede vådområder og terrestriske økosystemer kan opfylde deres miljømål. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimums-vandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysiskkemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. 11

12 Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske dvs. forureningsmæssige tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer afhængig af indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og for vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. For spærringer kan kommunerne vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. Og der er en vis frihed i valg af løsninger hvad angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering. Kommunerne skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål dvs. inden den 1. oktober I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodeks for samarbejdet mellem staten og kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 12

13 4.0 Vandløb I Sorø Kommune er der ca. 190 km offentlige vandløb, hvoraf ca. 30 km er grænsevandløb og ca. 20 km er rørlagte vandløb. Derudover er der et stort antal private vandløb inkl. grøfter og rørledninger. De offentlige vandløb vedligeholdes af Sorø Kommune og de private vandløb vedligeholdes af lodsejere. Flere af vandløbene i Sorø Kommune opfylder ikke målsætningerne i vandplanerne. Der skal derfor gennemføres indsatser for at opnå øget biodiversitet og forbedre vandkvalitet på en række vandløbsstrækninger. Vandplanerne stiller krav om, at et vandløbs målsætning opnås ud fra virkemidler som fysisk forbedring, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer. De forskellige indsatser er fastlagt i vandplanerne for 1. planperiode på konkrete vandløbsstrækninger og beskrevet i virkemiddelkataloget. Det tidligere virkemiddel ændret vedligeholdelse er udgået som indsats i 1. planperiode. Vandløb udpeget som kunstige eller stærkt modificerede skal opnå et godt økologisk potentiale. Alle vandløb skal opnå god kemisk tilstand. Vandløbenes kemiske tilstand vurderes ud fra en række prioriterede stoffer ifølge vandrammedirektivet, samt stoffer for hvilke der på EU-fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. Vandplanernes indsatsprogram skal være iværksat tidligst muligt efter de kommunale handleplaner foreligger. En bevillingskrævende indsats betragtes som iværksat, hvis der er indsendt ansøgning om forundersøgelse sendt senest 31. december Status for administrationsmodellen for vandløbsområdet kan løbende ses på Vandprojekter 4.1 tilstand i Sorø Kommunes vandløb I vandplanerne beskrives vandløbene økologisk tilstand og deres målsætning. Flere af kommunens vandløb har en dårligere tilstand end de er målsat til. Målsætningen for de vandløb, hvor der skal ske en indsats, er listet i tabel

14 Miljømål: Kvaliteten af et vandløb kan bestemmes ud fra den smådyrsfauna, der lever i vandløbet. Kvaliteten beregnes på baggrund af artssammensætningen og antal individer af en række bundlevende hvirvelløse smådyr, som dog er større end 0,5 mm, såsom døgnflue- og slørvingenymfer, vårfluelarver, børsteorme, snegle m.m. De forskellige arter af smådyr har forskellige krav til levestedets kvalitet. Det gælder både med hensyn til fysiske faktorer som bundlagets sammensætning af mudder, sand, grus eller sten og med hensyn til vandets kemiske forhold. Resultatet udtrykkes som en DVFI (Dansk Vandløbs Faunaindeks) værdi mellem 1 og 7. Værdiskalaen er faldende, så 7 er den bedste tilstand og 1 er den dårligste. Sammenhængen mellem målsætningerne og de tilhørende faunaklasser er vist på figur Dårlig vandkvalitet skyldes oftest, at vandløbene får tilført spildevand, især fra det åbne land. Men tilførsel af næringsstoffer fra landbruget kan også påvirke tilstanden i vandløbene. Mange vandløb lider under, at de er blevet rettet ud med dårlig fysisk tilstand til følge, samt at de bliver vedligeholdt for meget, til at der kan etableres en høj biodiversitet. Desuden er flere vandløb rørlagte eller har spærringer der forhindre passage for vandløbsfaunaen. I de vandløb, hvor der skal ske en indsats, ligger tilstanden lige fra faunaklasse 4 op til 7. I Vandløb nr i Broby Vesterskov (intet NYK nr.) er tilstanden god og målsætningen udtrykt ved DVFI er opfyldt. Men en spærring i vandløbet hindrer vandløbsdyrs og planters frie passage. Tilstanden for de vandløb, hvor der skal ske en indsats, er listet i nedenstående tabel Nuværende Miljømålsætning Vandløb i 2.5 Smålandsfarvandet økologisk faunaklasse økologisk faunaklasse tilstand tilstand Vandløb nr Broby Vesterskov (intet NYK nr.) God 5 God 5 Vandløb nr Vester Broby (NYK48456) Høj 7 Høj 7 Vandløb nr nedre del Nordlundgård (NYK48308) God 6 God 6 Vandløb nr nord ved Gulager (NYK37873) Moderat 4 God 5 Vandløb nr syd ved Gulager (NYK42371) Moderat 4 God 5 Tabel : 1: Miljømål og økologisk tilstand af vandløb i Sorø Kommune, mune, hvor der skal ske en indsats. 14

15 4.2 vandløbsindsatser ndsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram for vandløb i 1. planperiode betyder, at der er fastlagt krav om følgende tiltag på vandløbsstrækninger i Sorø Kommune: Der er krav om fjernelse af 1 spærring. På ca. 600 m vandløbsstrækninger, er der krav om restaurering af vandløb. På ca. 359 m vandløbsstrækninger, er der krav om åbning af rørlagte vandløb. Indsatskrav og antal meter på vandløbsstrækningerne, hvor indsatsen skal gennemføres, er vist i tabel Indsatsområdernes geografiske placering på de konkrete vandløbsstrækninger er vist på figur Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er i vandplanerne bl.a. fokuseret på de vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. Der er derfor udskydelse af tidsfrist på fysisk forbedring af vandløb på en del af de øvrige målsatte vandløb i Sorø Kommune. Til de kommende planperioder vil der blive tilvejebragt et fagligt grundlag for at prioritere, hvor en yderligere indsats bør foretages. Regeringen forventes på den baggrund at træffe beslutning om yderligere vandløbsindsatser i de næste planperioder. Der er ingen vandløbsindsatser i vandopland 2.1 Kalundborg i 1. planperiode. Vandløb i 2.5 Smålandsfarvandet Genåbning af Restaurering Fjernelse af rørlag lagt t vandløb (m) (m) spærring ring (stk.) Vandløb nr Broby Vesterskov (intet NYK 1 nr.) Vandløb nr Vester Broby (NYK 48456) 186 Vandløb nr nedre del Nordlundgård 173 (NYK 48308) Vandløb nr nord ved Gulager (NYK ) Vandløb nr syd ved Gulager (NYK ) I alt Tabel : Indsatskrav og antal meter med indsatskrav på vandløb for vandløbstrækninger omfattet af vandplanerne i Sorø Kommune. Beskrivelse af vandløbs v andløbsind indsatser i 2.5 Smålandsfarvandet Indsatserne ligger alle i Suså-systemet hvilket omfatter Susåen med sidevandløb. 15

16 Indsatsen i vandløb nr i Broby Vesterskov er en spærring, der skal fjernes. Spærringen findes på en vandløbsstrækning der ligger i skov, og er klassificeret som privat vandløb. Indsatsen i vandløb nr Vester Broby er genåbning af rørlagt vandløb. Vandløbsstrækningen, der gennemløber åben mark vest for Molsdysse, har et svagt fald og beskeden vandføring. Vandløbsstrækningen, der skal genåbnes på en 186 m lang strækning, er klassificeret som privat og er beliggende på én og samme matrikel. Indsatsen i vandløb nr nedre del ved Nordlundgård er genåbning af rørlagt vandløb. Vandløbsstrækningen der gennemløber åben mark i Susådalen har et fint fald og god strøm. Vandløbsstrækningen, der skal genåbnes på en 173 m lang strækning, er klassificeret som privat og er beliggende på én og samme matrikel. I den nordlige del af vandløb nr ved Gulager skal en ca. 134 m lang strækning restaureres. Vandløbet er klassificeret som privat og er på strækningen omgivet af skov. I den sydlige del af vandløb nr ved Gulager består indsatsen i restaurering af en ca. 466 m lang strækning. Vandløbet er klassificeret som privat og er på strækningen omgivet af skov. 16

17 Figur : Kort over indsatskrav i Susåsystemet i Sorø Kommune Virkemidler Naturstyrelsen har udarbejdet et virkemiddelkatalog, hvor vandplanernes forskellige virkemidler på vandløb er beskrevet: I. Vandløbsrestaurering II. Genåbning af rørlagte vandløb III. Fjernelse af fysiske spærringer i vandløb Vandløbsrestaureringerne vil i første planperiode bestå af mindre restaureringstiltag, såsom udlægning af gydegrus og sten samt tilretning af brinker og profil, mens egentlige genslyngninger kun undtagelsesvis vil kunne blive relevante ved åbning af rørlagte vandløb og omkring en spærring. Rørlagte vandløbsstrækninger skal åbnes. De åbnede strækninger vil blive restaurerede som beskrevet ovenfor. Fysiske spærringer skal fjernes de steder, hvor der er en fysisk barriere for spredning af fisk og smådyr. Det kan ske enten ved at fjerne selve spærringen eller ved at lave en faunapassage forbi spærringen. I det følgende er en nærmere beskrivelse af virkemidlerne fra Naturstyrelsens Virkemiddelkatalog til brug for vandplanernes indsatsprogrammer for vandløb. I. Vandløbsrestaurering Virkemidlet skal indsættes i vandløb, hvor meget ringe fysisk tilstand forhindrer målopfyldelse. Der er allerede opnået forbedringer af tilstanden i mange vandløb ved simple restaureringsindgreb som udlægning af gydegrus og sten, samt tilretning af brinker og profil på egnede steder. I de fleste vandløb vil der på samme måde kunne skabes det fysiske grundlag for målopfyldelse. I særlige tilfælde kan en kunstig genslyngning vise sig nødvendig i forbindelse med andre virkemidler, eksempelvis ved fjernelse af en spærring eller ved genåbning af et rørlagt vandløb, hvor genslyngningen så indgår som en del af virkemidlet. I forbindelse med vandløbsrestaurering vil der være udgifter til f.eks. projektering, anlæg og erstatninger for arealafståelse, nedgang i handelsværdi og evt. ulemper. Økonomien er meget variabel for enkeltstrækninger. 17

18 Udgiften til anlægsomkostninger vil afhænge af vandløbets størrelse (type 1-3). Vejledende overslag over udgifter til anlæg og projektering i kr. pr. km. restaureret vandløb er: Restaurering Min. Middel Max. kr. pr. km Type Type Type Restaureringsprojekter skal inden realiseringen godkendes af staten på baggrund af konsekvensredegørelse og kort. Udgifter til projektering, anlæg og erstatning for arealafståelse og nedgang i ejendomsværdi afholdes af staten. Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projekterne forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentliggørelse, høring og klagemuligheder sker bl.a. i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). II. Genåbning af rørlagte vandløb Virkemidlet skal bruges for at opnå god økologisk tilstand i rørlagte vandløb og på opstrømsliggende strækninger. Vandløb, der i dag er rørlagt, genåbnes for at sikre levesteder for vandløbsdyr og planter på strækningen, og for at skabe fri passage for vandløbsdyr til og fra andre åbne vandløbsstrækninger. I forbindelse med genåbninger skal der skabes gode og varierede fysiske forhold i de nye vandløb. Derfor indgår i genåbningen normalt en udlægning af grus/sten og i visse tilfælde også genslyngning af vandløbet. I forbindelse med åbning af rørlagte vandløb vil der være udgifter til f. eks. projektering, anlæg og erstatninger for arealafståelse, nedgang i handelsværdi og evt. ulemper. Der er anlægsomkostninger i form af gravearbejde og udlægning af grus. For større projekter vil udgiften primært være bestemt af generelle markedspriser for jordarbejder, mens den for mindre projekter er mere påvirket af logistik og lokale forhold, eksempelvis terrænforhold. Udgiften til anlægsomkostninger vil afhænge af vandløbets størrelse (type 1-3). 18

19 Vejledende overslag over udgifter til anlæg og projektering for genåbning af de tre vandløbstyper i kr. pr. km. vandløb er: Genåbning Min. Middel Max. kr. pr. km Type Type Type Genåbningsprojekter skal inden genåbning godkendes af staten på baggrund af konsekvensredegørelse og kort. Udgifter til projektering, anlæg og erstatning for arealafståelse og nedgang i ejendomsværdi afholdes af staten. Genåbning af et vandløb gennemføres efter vandløbsloven samt regulerings- og restaureringsbekendtgørelsen. Offentliggørelse, høring og klagemuligheder sker i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Genåbning af vandløb er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 (nr. 11f). III. Fjernelse af fysiske spærringer i vandløb Virkemidlet sikrer kontinuiteten i vandløbene og er en forbedring af de fysiske forhold. Spærringer i vandløb er typisk menneskeskabte konstruktioner, der hindrer eller hæmmer spredningen af fisk og smådyr. Sikringen af kontinuiteten kan ske enten ved at fjerne selve spærringen eller ved at lave en faunapassage forbi den. Valget afhænger af de konkrete forhold. I forbindelse med fjernelse af spærringer vil der f.eks. være udgifter til projektering, anlæg og erstatninger for arealafståelse, nedgang i handelsværdi og evt. ulemper. Omkostningen ved fjernelse af spærringer vil variere meget, idet det vil afhænge af bl.a. vandløbstype, faldhøjde og type af spærring. Vejledende overslag over udgifter pr. spærring til anlægs og projektering er: Kr. pr. spærring Min. Middel Max. Type Type 2, Type

20 Fjernelse af spærringer skal ske i henhold til Vandløbsloven samt Regulerings- og Restaureringsbekendtgørelsen med tilhørende offentliggørelses- og klagebestemmelser. Lovgivning og retningslinjer De generelle bestemmelser i vandløbsloven samt naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven mv., udgør reglerne for beskyttelse af vandløb. De fleste vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Desuden er der i vandplanen beskrevet en række retningslinjer, der understøtter indsatsprogrammet med supplerende foranstaltninger. Der henvises til vandplanerne for Smålandsfarvandet og for Kalundborg. Retningslinjerne fra nr. 16 til og med nr. 31 skal være med til at sikre opnåelse af god økologisk tilstand i vandløbene. Der henvises til Bilag 1 i kap for nærmere beskrivelse af retningslinjerne. Retningslinjerne har bindende virkning for Sorø Kommunes og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager. 20

21 4.3 Kommunens prioritering af vandløbsindsatsen Sorø Kommune har opstillet en realiseringsrækkefølge med forventet tidspunkt og udførelse for indsatserne i kommunens vandløb i 1. planperiode. Overordnet prioritering af virkemiddel Sorø Kommune har valgt at prioritere rækkefølgen af virkemidlerne, således at det virkemiddel prioriteres først, der generelt vurderes at være mest omkostningseffektivt/have den største positive effekt i vandløbene. Det har ført til følgende prioritering: 1. Genåbning af rørlagte vandløb 2. Restaureringer 3. Fjernelse af spærring Prioriteringskriterier Sorø Kommune har derefter prioriteret indsatserne i vandløbene med samme indsats ud fra en samlet vurdering efter nedenstående kriterier: Lodsejerpositivitet / få lodsejere, Potentielle konflikter (f.eks. infrastruktur, hyppige klager), Indsats teknisk ukompliceret, Andre kommuners evt. ønske om prioritering ved grænsevandløb, Vandløb som er meget tæt på målopfyldelse, Vandløb som er meget langt fra målopfyldelse, Vandløb med særlig høj målsætning, Vandløbets betydning for fisk, Evt. synergi med Natura 2000 plan, Evt. synergi mellem flere indsatser, Evt. synergi med vedligeholdelseshensyn. Tidspunkt for igangsættelse og udførelse I de følgende afsnit om de enkelte indsatser er vandløbsstrækningerne opført i den prioriterede rækkefølge, kommunen som udgangspunkt vil søge at udføre projekterne i. Men lodsejerhensyn og praktiske forhold ved projekteringerne kan medføre, at realiseringerne af projekterne ikke helt kommer til at følge prioriteringsrækkefølgen. Realisering af indsatserne og tidspunkterne for realiseringerne er desuden betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Kommunen har søgt og udført forprojekt til alle vandløbsindsatser. 21

22 Genåbning af rørlagte vandløb I tabel er oplistet de vandløbsstrækninger i Sorø Kommune, hvor der er indsatskrav om genåbning af rørlagt vandløb. På 2 strækninger har det vist sig, at vandplanens krav om indsats er fejlbehæftet, idet strækningerne allerede er åbnet. Prioritet Vandløb Forprojekt/ realisering* 1 Vandløb nr , nedre del ved Nordlundgård (NYK48308) / fra Vandløb nr Vester Broby (NYK48456) / fra 2015 Tabel Vandløb med indsats genåbning af rørlagt vandløb i prioriteret rækkefølge. Restaurering og spærring i vandløb I tabel er oplistet de vandløbsstrækninger i Sorø Kommune, hvor der er indsatskrav om restaurering af vandløb. Desuden er medtaget den strækning, som der er indsats for fjernelse af spærring på. Fjernelse af spærringen vil medføre et omfattende restaureringsarbejde i vandløbet. Prioritet Vandløb Udførelse 1 Vandløb nr nord ved Gulager (NYK37873) / fra Vandløb nr syd ved Gulager (NYK42371) / fra Vandløb nr i Broby Vesterskov (intet NYKnr.), spærring / fra 2015 Tabel Vandløb med indsats restaurering af vandløb (og spærring) i prioriteret rækkefølge. 22

23 5.0 Spildevandsindsatsen Vandplanernes formål i første planperiode er, at reducere mængden af organisk stof til vandløb og kystvande fra overløb fra fælleskloak også kaldet regnbetingede udløb. Indsatsen skal være medvirkende til, at forbedre vandmiljøet målt på baggrund af smådyrsfauna for vandløb og målt som ålegræsudbredelse i kystvandene. En indsats for de regnbetingede udløb er udpeget efter, at udledningen fra et delopland ikke må overstige 1 mg BI5* pr. liter ved udløbet fra oplandet. * BI5mod eller BOD er mængden af iltforbrugende organisk stof i vandmiljøet Spildevandsindsatserne for reduktion af organisk stof forventes ligeledes, at have en positiv effekt på udledningen af forurenende stoffer 2 (miljøfarlige stoffer) og bakterier til vandmiljøet. Indholdet af miljøfremmede stoffer i dyr, vand og sediment forventes, at blive reduceret i 2. planperiode. Dermed forventes den negative effekt af organisk stof, fosfor, kvælstof og miljøfarlige stoffer, at blive reduceret over tid. 5.1 Statens indsatsprogram for spildevand Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogrammer. Vandplanernes virkemidler vedrører: Renseanlæg, Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak, Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme (åbne land). Sorø Kommune har ingen indsats for renseanlæg jf. vandplanerne. Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak Supplerende indsats for to regnbetingede udløb i Sorø Kommune skal som udgangspunkt gennemføres med en jævn investeringstakt over 5 år, i perioden , således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. Det betyder, at Sorø Kommune har indsats til sikring af 1 regnbetinget udløb i 1. planperiode ( ). Det er kommunen, der konkret skal tage stilling til hvordan forbedringerne etableres optimalt. 23

24 Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme For den spredte bebyggelse er der i indsatsprogrammets bilag 2 angivet, hvor mange ejendomme i hver kommune, der er registreret med direkte udledning i BBR, som skal have forbedret rensning i 1. planperiode og de kommende planperioder. Der er imidlertid mange ejendomme, der ikke er korrekt registreret i BBR, disse ejendomme skal også have forbedret rensning i den udstrækning, der sker udledning fra disse ejendomme. Det kan typisk være ejendomme, der er registreret med kode 30 i BBR, nedsivning uden tilladelse. Kommunerne skal efter vandplanerne gennemføre 5 påbud/ alternativt kloakeringer pr indbyggere i kommunen pr. år. For Sorø Kommune betyder det, at der skal gennemføres påbud på 580 ukloakerede enkeltejendomme i det åbne land, som i dag har direkte udledninger til målsatte vandområder. Indsatsen skal være gennemført 22. december Retningslinjer De generelle bestemmelser i miljølovgivningen udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. I tilknytning til disse bestemmelser er der i vandplanerne beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens 25 understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger, der er beskrevet i vandplanerne for at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor Sorø Kommunes og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for hovedvandoplandene. For spildevand er det retningslinjerne fra nr. 6 til og med nr. 15 i kap Sorø Kommunes spildevandss pildevandsplan plan Sorø kommunes spildevandsplan er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, og indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. Planen er udarbejdet på grundlag af basisanalysen til vandplanerne, og tager højde for de nu vedtagne vandplanernes prioriteringskriterier og retningslinjer. Spildevandsplanen bygger på 3 hovedtemaer: Forbedring af vores vandmiljø, Kloakrenovering og klimatilpasning, Et godt arbejdsmiljø og effektiv drift. Planen bygger på, at et velfungerende spildevandssystem er et naturligt og nødvendigt krav for at fastholde en høj sundhedstilstand i et udviklet samfund. 24

25 Det grundlæggende mål med spildevandsplanen i Sorø Kommune, er at sikre bortskaffelse af spildevand og regnvand på en sådan måde, at befolkningens sundhedstilstand ikke forringes og miljøet tilgodeses. I nyudstykninger skal håndtering af overfladevand og tagvand indtænkes i planlægningen, så det så vidt muligt undgås at regnvandet ledes til kloaksystemet. I udvalgte områder med fælleskloakering vil der komme løsninger til seperatkloakering, hvor overfladevand og tagvand håndteres lokalt ved rensning, nedsivning, udledning eller anvendelse som rekreativt element. Dermed bidrager regnvandet til øget natur og rekreativ værdi via anvendelse af f.eks. LAR løsninger (lokal afledning af regnvand). Disse løsninger skal også bidrage til en øget sikkerhed mod oversvømmelser ved ekstremregn. I Sorø Kommune er oversvømmelser efter ekstreme regnvejrshændelser sjældne. Indsatsen med at afskære tag- og overfladevand fra kloak vurderes at have synergieffekt med vandplanens indsats for færre overløb fra fælleskloak til søer og vandløb. Vandplanernes retningslinje nr. 15 angiver sideordnet prioriteringskriterier for kommunens planlægning af spildevandsindsatsen: a. Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning, b. Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19, d. Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). 5.3 Kommunens prioritering af spildevandsindsatsen Spildevandsrensning i det åbne land Prioritering og rækkefølge for kloakering i det åbne land fremgår i dag af kort på kommunens hjemmeside. Kommunen vil sørge for, at vandplanernes indsats for 580 ejendomme i det åbne land i 1. planperiode bliver præciseret med prioritering og rækkefølge i den kommende revision af spildevandsplanen. Regnbetingede udløb Prioritering af indsats for de regnbetingede udløb i perioden , er baseret på aktuel status for separatkloakering i oplandene til hhv. Niløse renseanlæg (udleder til Veddeløbet) og Ruds Vedby renseanlæg (udleder til Møllerenden). Begge overløb udleder til små vandløb med målsætning om god økologisk tilstand, beliggende i søopland til Tissø, i Hovedvandopland Kalundborg. I begge vandløb har Sorø Kommune indsats for ændret vedligeholdelse af vandløb. Vandløben er under observation for miljøfarlige forurenende stoffer og indgår i 25

26 statens overvågningsprogram for Anden vandløbsindsats ved overløbene er udsat til 2. planperiode. Overløbene ligger ikke indenfor Natura 2000-områder, men afvander til de internationale beskyttelsesområder hhv. nr. 156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å og nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. Overløbet ved Niløse Oplandet er seperatkloakeret. Sorø Kommunen vil følge op på status for separatkloakering i oplandet til Niløse renseanlæg påbegyndt af gl. Dianalund Kommune i 1995, således at alt regnvand er ude af spildevandssystemet inden Niløse renseanlæg er i spildevandsplanen planlagt nedlagt. Forsyningen vil etablere trykledning til Dianalund renseanlæg. Overløbet i Ruds Vedby Sorø Forsyning moniterer i 2012 på overløbet for at vurdere mængden og antallet af overløbshændelser. Ruds Vedby by er i den nuværende spildevandsplan planlagt separeret inden 2020, da det mindre renseanlæg i byen nedlægges og et større moderne anlæg etableres ved Skellebjerg. Hele Ruds Vedby og Dianalund vil blive koblet til det nye anlæg. Indsats for regnbetingede udløb fra Ruds Vedby renseanlæg vil derfor bliver håndteret i næste planperiode, i perioden Supplerende monitering på overløb Sorø Kommune og Sorø Forsyning moniterer i 2012 på 6 overløb fra fælleskloak. Moniteringen sker, for at kunne vurdere på mængden og antallet af overløbshændelser bl.a. jf. retningslinjerne til beskyttelse af badevandsområder. Moniteringen på overløb sker med henblik på den fremadrettede indsats i kommende planperioder. 26

27 6.0 Forholdet til anden relevant planlægning ng I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 1: : Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) 6.1 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. 27

28 Vandplanerne for 2.1 Kalundborg og 2.5 Smålandsfarvandet giver ikke Sorø kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan da der sideløbende er udarbejdet ny kommuneplan. Overordnede udvikling (kommuneplankatalog) Kommuneplanen må ikke stride mod: en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk.3 (planlovens 11 stk. 4, nr. 4). Vand- og naturplanlægningen får indflydelse på stort set alle emner i kommuneplankataloget dog primært nok nedenstående punkter i planlovens 11a: 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Rammerne for lokalplaner Der kan foretages ændringer i rammer for lokalplanlægning som fremmer målene i vandplanerne herunder primært nedenstående punkter i planlovens 15: 3) ejendommes størrelse og afgrænsning, 6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, 11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, 15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, 25) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Også lokalplaner skal være i overensstemmelse med vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Det kan ikke udelukkes, at administrationen af en eksisterende lokalplan med ikrafttræden af vandplanen kan komme i konflikt med vandplanens indhold. Her er det imidlertid op til den enkelte kommune og det konkrete tilfælde, hvorledes det i givet fald skal løses. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil kommunen eksempelvis kunne give dispensation, såfremt betingelserne i planlovens 19 er opfyldt, overtage en ejendom på grundlag af planlovens 48 og 49, ændre lokalplanen efter planlovens bestemmelser herom og foretage ekspropriation med henblik på opfyldelse af lokalplanens formål efter planlovens

29 6.2 Vandforsyningsplan Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Sorø Kommune har ingen samlet vandforsyningsplan, men kommunen har påbegyndt registreringerne som skal danne grundlaget for vandforsyningsplanen. Vandplanerne for 2.1 Kalundborg og 2.5 Smålandsfarvandet giver anledning til at Sorø Kommune i 2015 udarbejder en vandforsyningsplan, som bl.a. skal indeholde ovenstående retningslinjer, og sikre at udviklingen af vandforsyningerne i Sorø Kommune sker så der sikres stor forsyningssikkerhed for forbrugerne og grundvandet beskyttes og anvendes mest forsvarligt. 6.3 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således den nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandforsyning og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. 29

30 I Sorø Kommune er der udarbejdet indsatsplaner for Ruds Vedby-området og for Dianalund, omfattende alle vandforsyningerne i den gamle Dianalund Kommune. Kortlægningen af Sorø og Stenlille-området blev afsluttet i 2014, mens kortlægningen af de resterende indvindingsområder for almene vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser forventes afsluttet i Relation til Natura 2000-handleplaner Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000-handleplanerne. I Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner fremgår det af 6 at: Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner fremgår det af 7 at: De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. 7 stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura handleplaner. 30

31 6.5 Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning og risikostyring Regeringen og KL har som en del af økonomiaftalen for 2013 indgået en aftale om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, som en del af kommuneplanen eller som et tillæg hertil, hvor risici ved fremtidige oversvømmelser kortlægges og indsatsen prioriteres. Sorø Kommune har d. 27. august 2014 vedtaget Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune Arbejdet med klimatilpasning omfatter kortlægning af områder med risiko for oversvømmelse og udarbejdelse af et oversvømmelseskort. Sammenholdes oversvømmelseskortet, med et kort over bygningsmæssige og lokale værdier, fås et risikokort. Ud fra risikokortet udvælges en række indsatsområder, hvor der er størst risiko for økonomiske skader og samfundsmæssige problemer ved oversvømmelser. Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011udarbejdet badevandsprofiler, som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Badevandsprofilerne for Sorø Sø og Tystrup Sø indgår, i forbindelse med baseline i prioritering af spildevandsindsatsen. Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle retningslinjer fra disse regionplaner er ikke inkluderet i vandplanerne. Vandhandleplanen lægger op til at retningslinjerne for grundvand skrives ind i kommuneplanen. Husdyrgodkendelser delser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 31

32 7.0 Retningslinjer Retningslinjer fra vandplanerne Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland Smålandsfarvandet, gælder følgende retningslinjer: 1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. 2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold. 3) Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af kortbilag 3, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet. 4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet. Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter må ikke være til hinder for at vandplanens miljømål opfyldes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt. Dette indebærer i relation til næringsstoffer, at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. Med øget påvirkning forstås en øget påvirkning af vandmiljøet i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen. Ved fornyelse af tilladelser er vandplanen ikke i sig selv til hinder for videreførelse af den hidtidigt tilladte ramme for udledning af næringsstoffer. 32

33 5) For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Spildevand 6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et firstflush bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha) ved en afskærende kapacitet (afløbstal) på 4,5 l/sek. pr. ha svarende til en årlig udledning på ca. 250 m3 pr. red. ha oplandsareal (Odense regnserien). Såfremt der anvendes en anden regnserie eller en anden afskærende kapacitet, kan der accepteres en anden bassinstørrelse, når blot udledningen svarer til, hvad der dimensioneres med Odense regnserien og de anførte forudsætninger. Ved lavere afløbstal vil bassinvolumen derfor skulle være større for at opnå den ønskede reduktion af udledningen. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. 8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang af trafikbelastning i oplandet. 9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning 33

34 svarende til renseklasser som angivet på WebGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande, hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. 12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer * (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. *Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for en blandingszone, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes. 15) I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning. b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand. c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19. d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Vandløb 16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturligt varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler. 18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. 34

35 Omfanget og udførselen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vand-løbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser. 19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet. 20) Eksisterende bevoksninger af træer og busk langs vandløb bevares så vidt muligt og i så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde. 21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. 22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene. 23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning. 24) Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. 25) Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb. 26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen. 27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så naturlignende som muligt. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes. 35

36 28) Hvor der i forvejen findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved kilden, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbet optræder. Hvor dette ikke er muligt, kan der i stedet etableres sandfang. 29) Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette så naturlignende som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes. 30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst mulig sammenhæng mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer. 31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okker-søer benyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb bør tilstanden forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse. Søer 32) Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes. 33) Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås. 34) Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektor-lovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelseslov mm.). For alle søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende målopfyldelse vil der typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud over indsats over for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer. 35) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. 36) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af 36

37 mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. 37) Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte miljømål. Grundvand 38) Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper: a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen sker dog på baggrund af en konkret vurdering i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt, hvor også andre parametre end medianminimumsvandføring kan indgå. Det afgørende krav til fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen er, at miljømålene uanset vandindvinding vurderes at kunne nås b. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til vandindvinding, jf. bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særligt naturtypen tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, kilder og rigkær er relevante i den forbindelse c. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen d. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes kravværdier for medianminimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding eller tilledning af vand. 39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således: a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. 37

38 40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. 42) Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet. 43) Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes. Retningslinjer for kystvande og aktivitetszoner nr udtaget Miljøfarlige forurenende stoffer 52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier, jf. kapitel 2.4. Disse er: 1. vandområde uden problem 2. vandområde under observation 3. vandområde med behov for stofbestemt indsats 38

39 4. vandområde med ukendt tilstand/belastning. For vandområder i alle 4 kategorier gælder: udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres. 53) For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at a) miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder. b) miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 39

40 Vandplanindsatser og Natura 2000-planer 54) Gennemførelse af indsatsen efter vandplanerne koordineres med bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områder, jf. Natura 2000-planen, således at: a) vandplanindsatser, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, kan kun gennemføres, hvis der tilvejebringes sikkerhed for, at gennemførelsen uden rimelig tvivl og på bedste faglige grundlag ikke vil skade bevaringsmålsætningen for et Natura 2000-område, eller hvis der foreligger en helt særlig situtation, hvor habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kan finde anvendelse. b) projekter til gennemførelse af vandplanindsatser, der kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, skal vurderes for deres eventuelle konsekvenser for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget efter proceduren i bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Foto: Græssende køer ved Tude Å. Copyright Teknik og Miljø, Sorø Kommune. 40

41 41

42 42