Vandhandleplan Aabenraa Kommune November 2012

Transkript

1 Vandhandleplan Aabenraa Kommune November 2012

2 KOLOFON Denne vandhandleplan for Aabenraa Kommune er udarbejdet i 2012 af Aabenraa Kommunes medarbejdere i samarbejde med Orbicon A/S. Vandhandleplanens virkemidler er de samme som i de statslige vandplaner. Vandhandleplanen er udformet i overensstemmelse med det paradigme, som Kommunernes Landsforening har udarbejdet til brug for kommunerne. Kortmaterialet i vandhandleplanen stammer fra MiljøGIS på Miljøministeriets hjemmeside og fra Aabenraa Kommunes kortdatabase. Forsidefoto: Dyrbæk

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning Offentlighedsfase og aktiviteter Baggrund Vandplanernes mål og bestemmelser Vandplanernes retningslinjer Vandplanernes specifikke indsatser Kriterier for prioritering af indsatserne Overordnede kriterier Underordnede kriterier Prioriteringer af vandplanernes belsuttede indsatser Vandløb Ændret vedligeholdelse Okkerindsats Vandløbsrestaurering Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger Fjernelse af spærringer Vandløbsindsatser på grænsen til nabokommunerne Spildevand Søer Kystvande Miljøfremmede stoffer Grundvand Dambrug/akvakultur Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen Spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Natura 2000-handleplaner Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

4 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1.1 Indsatsprogram for hovedvandopland 1.10 Vadehavet Bilag 1.2. Indsatsprogram for hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Bilag 1.3 Indsatsprogram for hovedvandopland 4.1. Vidå-Kruså Bilag 2 Vandplanernes generelle retningslinjer i 1. planperiode Bilag 3 Samlet indsatskatalog for Aabenraa Kommune med prioriterede indsatser Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

5 FORORD I Aabenraa Kommune har vi mange smukke vandløb, søer og fjorde. For disse vandområder har Staten med udgangspunkt i EU s Vandrammedirektiv vedtaget en række vandplaner med målsætninger for, hvordan tilstanden fremover skal være i det danske vandmiljø. Desværre lever mange vandløb, søer og fjorde ikke op til målsætningerne, så vandplanerne indeholder også retningslinjer for, hvordan vandmiljøet kan forbedres. I Miljømålsloven er det fastsat, at kommunerne skal sørge for, at disse forbedringer bliver gennemført inden udgangen af Vandhandleplanen for Aabenraa Kommune beskriver, hvordan kommunen forventer at gribe opgaven an og i hvilken rækkefølge. De enkelte projekter kræver grundig planlægning, og der skal laves en lang række forundersøgelser, som kan beskrive effekter og konsekvenser af tiltagene. Det kan ikke undgås, at mange lodsejere vil blive berørt i større eller mindre grad, men det vores mål og forhåbning, at planlægningen og gennemførelse kan foregå i god dialog med berørte parter. Kommunen vil løbende vurdere den viden, der ligger for det enkelte vandområde og sammenholde den med vandplanernes indsatser. Det er vigtigt, at vi med gennemførelsen af konkrete projekter også har en forventning om, at ændringen på længere sigt vil medføre den ønskede tilstand. Aabenraa Kommune står overfor en meget stor opgave de kommende 3 år, men vi ser frem til et godt samarbejde med alle lodsejere og andre berørte parter. Venlig hilsen Erwin Andresen Formand for Teknik- & Miljøudvalget Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

6 1 INDLEDNING Aabenraa Kommune skal i lighed med landets øvrige 97 kommuner udfærdige en kommunal vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan den kommunale indsats i vandplanerne vil blive realiseret inden for Aabenraa Kommunes geografiske område på land såvel som på den kystnære del af vanddistriktet. Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande, og staten har udarbejdet én vandplan for hvert af disse oplande. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og osv.). De statslige vandplaner blev vedtaget den 22. december 2011 og erstattede dermed regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første vandhandleplan for Aabenraa Kommune vil være gældende for perioden og frem til næste planperiode ( ). Vandhandleplanen beskriver Aabenraa Kommunes bidrag til realisering af de besluttede indsatser i følgende tre vandplaner, jf. figur 1.1: Hovedvandopland Vadehavet Hovedvandopland 1.11 Lillebælt /Jylland Hovedvandopland 4.1 Vidå Kruså Hovedvandoplandene går på tværs af kommunegrænser, og Aabenraa Kommune har derfor indgået aftale med Tønder Kommune, Haderslev Kommune og Sønderborg Kommune om håndteringen af de vandområder, der ligger på eller går på tværs af kommunegrænsen. Hovedvandopland 4.1. Vidå-Kruså dækker den danske side af det internationale vanddistrikt, der går på tværs af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland. Vandplanen for dette opland beskriver alene indsatsbehovet på den danske side af grænsen. På den tyske side er indsatsbehovet beskrevet i to tyske vandplaner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i Miljømålsloven. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

7 Figur 1.1. Oversigt over beliggenheden af Aabenraa Kommune i forhold til de tre hovedvandoplande, hvis afgrænsning er vist med blå streg. Kilde: MiljøGIS. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5). Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3). Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2). Den kommunale vandhandleplan må ikke stride i mod vandplanerne. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

8 Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkommende høringssvar og vurderer, om vandhandleplanen skal ændres, inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse, jf. figur 2. Figur 2. Tidslinje for planprocessens forløb fra vedtagelsen (offentliggørelsen) af de statslige vandplaner til vedtagelsen af de kommunale vandhandleplaner. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis den kommunale vandhandleplan alene gengiver de statslige vandplaners foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til de statslige vandplaner, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Vandhandleplanen beskriver alene Aabenraa Kommunes prioritering af de statslige indsatser, og det er på den baggrund kommunens vurdering, at vandhandleplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). 1.1 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i deres administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af Miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er meget lille i forhold til udarbejdelsen af vandhandleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor stor vægt på, at inddra- Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

9 gelsen af kommunens borgere i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. kan prioriteringen af indsatsen og tidsplanen være til debat, men vandplanerne fastslår, at indsatserne skal gennemføres. Aabenraa Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslaget til Aabenraa Kommunes vandhandleplan blev vedtaget af Aabenraa Byråd den 30. maj 2012 og har hefter været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Byrådet har endeligt vedtaget vandhandleplanen den 28. november Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

10 2 BAGGRUND Den 22. december 2000 trådte EU s Vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har til formål at sikre, at alle EU-landenes vandløb, overfladevand, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand hænger sammen, og at vand derfor skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov skete i december 2003 med vedtagelsen af Miljømålsloven. Før Strukturreformen (Kommunalreformen) i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med Strukturreformen fik disse målsætninger, jf. Planlovens 3 stk. 1, retsvirkning gennem et landsplandirektiv, der var gældende, indtil der den 22. december 2011 blev fastsat nye miljømål i vandplanerne i medfør af Miljømålsloven. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. Miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanen bindende tidsfrister for målopfyldelse. For at formålet med Vandrammedirektivet kan opfyldes, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse (offentliggørelse), fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. De 23 vandplaner er alle bygget op med samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Vandplanerne og de tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de i vandplanerne fastsatte miljømål. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

11 det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Kommunerne skal i medfør af Miljømålslovens kapitel 11 udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes de statslige vandplaner og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for de enkelte kommuners geografiske områder, og for, hvordan målsætningerne i vandplanerne derved bliver opfyldt. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Tabel 1 viser det i vandplanerne anvendte system til klassifikation af den økologiske tilstand i overfladevande. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Tabel 2.1. Vandplanernes system til klassifikation af den økologiske tilstand i overfladevande. Den afvigelse, der for et vandområde kan accepteres i forhold til en uforstyrret tilstand, må højst være en svag afvigelse, jf. tabel 2.1. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. tabel 2.2. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

12 Vandløb Normale Miljømål for økologisk tilstand Mål for faunaklasse Høj tilstand 7 God tilstand Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Tabel 2.2. Sammenhæng mellem økologisk tilstand og DVFI 1 -værdiens størrelse i kravsættet for vandplanernes forskellige typer af vandløb. For søernes vedkommende gælder, at vandets indhold af klorofyl-a (mål for algemængden i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse i de respektive søtyper. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for den pågældende type af kystvand. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vandog naturområder ikke kan opnå god tilstand. Som udgangspunkt bør indvindingen af grundvand ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på mere end 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større procentuel reduktion, end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kend- 1 Dansk Vandløbsfauna Indeks, forkortet DVFI, er et indeks til beskrivelse og bedømmelse af vandløbenes økologiske tilstand. Indekset er baseret på smådyrsfaunaen og afspejler den samlede vandløbskvalitet. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

13 skab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opfyldes. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige tilstand. Ud fra de opstillede mål er der i vandplanerne fastsat indsatskrav og anbefalet virkemidler efter virkemiddelkataloget 2. Virkemiddelkataloget rummer statsligt anbefalede virkemidler, og der er foretaget cost-benefit-analyser af hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel indeholder kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse konkrete problemer med manglende passage i vandløbene. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering, har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at de alternative virkemidler har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet har Staten overfor EUkommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne derimod har ansvaret for, at vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort, og senest 1 år efter vandplanernes offentliggørelse skal de vedtages. Det betyder, med vandplanernes vedtagelse den 22. december 2011, at de kommunale vandhandleplaner skal være udarbejdet senest den 22. juni 2012 og skal være vedtaget senest den 22. december Vandplanerne og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanerne har en planperiode på 4 år. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanerne i det danske plan- og reguleringshierarki, jf. kapitel vandplanperiode udløber den 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03, januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

14 3 VANDPLANERNES MÅL OG BESTEMMELSER Statens vandplaner indeholder dels en række generelle retningslinjer for den fremtidige forvaltning af overfladevandene og grundvandet og dels en række specifikke og besluttede indsatser, der skal gennemføres i 1. planperiode og derigennem sikre målopfyldelse i vandområder, der aktuelt ikke opfylder de vedtagne mål. Retningslinjerne er således bestemmende for den generelle, fremtidige forvaltning af vandområderne og -ressourcerne og skal sikre disse mod forringelser af tilstanden, mens de specifikke indsatser udgør den specifikke opgave, kommunerne skal planlægge og gennemføre i 1. planperiode ( ). 3.1 Vandplanernes retningslinjer Vandplanernes generelle retningslinjer for forvaltningen af vandforekomsterne er citeret i bilag Vandplanernes specifikke indsatser Vandplanerne indeholder en række besluttede indsatser, benævnt Statens indsatsprogrammer. Indsatsprogrammerne for de tre vandplaner, der dækker Aabenraa Kommunes geografiske område, er citeret i bilag 1. Indsatsprogrammerne er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode ( ). Indsatsprogrammerne er resuméer af de tiltag, der i de enkelte vandplaner er besluttet at skulle gennemføres for at opfylde målene i de enkelte vandområder. Indsatsprogrammerne indeholder derudover opskrifter [på overordnet niveau] på, hvordan og med hvilke virkemidler målene kan opfyldes. Målene i vandhandleplanen for Aabenraa Kommune er fastsat i indsatsprogrammerne i følgende 3 statslige vandplaner af 22. december 2011: Hovedvandopland Vadehavet Hovedvandopland 1.11 Lillebælt /Jylland Hovedvandopland 4.1 Vidå Kruså De tre vandplaners samlede indsatsprogram for 1. planperiode ( ) i Aabenraa Kommune, inklusive vandområder på grænsen til de tre nabokommuner Tønder Kommune, Haderslev Kommune og Sønderborg Kommune - er vist i tabel 3.1. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

15 Indsatsområde Indsatstype Omfang Vandløb Ændret vedligeholdelse 149 km Restaurering 4,8 km Særlig okkerindsats 49 km Åbning af rørlagte strækninger 1,5 km Fjernelse af spærringer 25 stk. Spildevand i åbne land Ca. 250 ejendomme Forbedret spildevandsrensning 1 renseanlæg Regnvandsbetingede udløb 6 (min. 2/5 af 12) Dambrug 1 Søer P-ådale 2 Kystvande Grundvand Sørestaurering 1 Vådområder til kvælstoffjernelse 48 ha Ingen særlig indsats i 1. planperiode Tabel 3.1. Det samlede indsatsprogram for Aabenraa Kommune i 1. planperiode ( ). Figur viser kort over, hvor de af Staten besluttede indsatser skal gennemføres i Aabenraa Kommune. En mere detaljeret visning af de enkelte indsatsers placering kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside (MiljøGIS): Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

16 Figur 3.1. Kort der med brun streg viser de vandløb, hvor der i følge vandplanerne skal ske ændret vedligeholdelse i vandløb (til generel forbedring af vandløbskvaliteten) i Aabenraa Kommune. Kilde: MiljøGIS. Bemærk, at indsatser i vandløb på grænsen til Tønder Kommune og Haderslev Kommune (Hvirlå, Kisbæk, Goldbæk og Immervad Å) er skjult af den streg, der viser kommunegrænsen. For visning af beliggenheden af disse vandløb henvises der til Miljø- GIS. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

17 Figur 3.2. Kort der med grøn streg viser de vandløb, hvor der i følge vandplanerne skal ske en særlig okkerindsats (ændret vedligeholdelse til nedbringelse af okkerbelastningen) i vandløb i Aabenraa Kommune. Kilde: MiljøGIS. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

18 Figur 3.3. Kort over, hvor der ifølge vandplanerne skal ske supplerende indsatser i forhold til spildevand i Aabenraa Kommune. Violet skravering = indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse; rød trekant = indsats over for renseanlæg; lys grøn firkant = indsats over for regnbetingede udløb; mørk grøn firkant = indsats over for dambrug. Kilde: MiljøGIS. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

19 Figur 3.4. Kort over, hvor der ifølge vandplanerne skal ske restaurering af vandløb (mørk streg), åbning af rørlagte vandløb (rød streg) og sanering af faunaspærringer (rød prik) i Aabenraa Kommune. Kilde: MiljøGIS. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

20 Figur 3.5. Kort over, hvor der ifølge vandplanerne skal ske indsatser i søer (grøn markering) i Aabenraa Kommune. Kilde: MiljøGIS. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

21 4 KRITERIER FOR PRIORITERING AF INDSATSERNE I dette kapitel beskrives Aabenraa Kommunes besluttede kriterier for prioritering af de statslige indsatser, der er indeholdt i de tre vandplaner, som til sammen dækker Aabenraa Kommune. Prioriteringen er foretaget på grundlag af kommunens eksisterende viden om de enkelte indsatsområder og aktuelle forventninger til indsatsernes gennemførlighed. Kommunen forbeholder sig ret til at omprioritere indsatserne inden for planperiodens tidsmæssige ramme, dersom lovmæssige, praktiske eller økonomiske forhold nødvendiggør eller taler for det. Opdateret viden om vandløbenes tilstand (DVFI) vil også kunne give anledning til en ændret prioritering. 4.1 Overordnede kriterier Aabenraa Kommune har på overordnet plan valgt at gennemføre indsatserne efter følgende geografiske og tidsmæssige opdeling, jf. figur 4.1.: 1. Indsatser i oplandet til Lillebælt påbegyndes i 2013, 2. Indsatser i den sydlige del af vandopland Vidå-Kruså påbegyndes i 2014, 3. Indsatser i den nordlige del af vandopland Vidå-Kruså + vandopland Vadehavet påbegyndes i Det skal dog bemærkes, at vandplanernes miljømål skal være opfyldt senest den 22. december For tidsmæssigt at kunne nå dette er det Miljøministeriets opfattelse, at vandplanernes indsatser skal være iværksat senest den 22. december Naturstyrelsen betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om tilskud til forundersøgelser senest den 22. december 2014 med henblik på gennemførelse inden den 22. december Aabenraa Kommunes begrundelser for at vælge denne overordnede prioritering af indsatsen er primært følgende: Kommunen har allerede indledt indsatsen i oplandet til Lillebælt, idet der her er igangsat flere vådområdeprojekter til nedbringelse af kvælstofbelastningen af fjordene. De fleste af kommunens spærringer er beliggende i vandløb i oplandet til Lillebælt; spærringer udgør en særlig problemstilling, som det er rationelt at arbejde samlet med. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

22 Øvrige spærringer er fortrinsvis beliggende i den sydlige del af vandopland Vidå-Kruså, heriblandt den teknisk og økonomisk udfordrende spærring ved St. Jyndevad. Kun få vandløb i oplandet til Lillebælt er udpeget til ændret vedligeholdelse. Størstedelen af baseline spildevandsindsatsen ligger i Lillebælt-oplandet og i den sydlige del af vandopland Vidå-Kruså. Figur 4.1. Kort over den overordnede geografiske og tidsmæssige opdeling af vandplanernes samlede indsatser i Aabenraa Kommune i 1. planperiode ( ). Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

23 4.2 Underordnede kriterier I hvert af de tre geografiske delområder har Aabenraa Kommune besluttet at prioritere indsatserne på grundlag af følgende underordnede kriterier: 1. prioritet: Vandløb med flere samtidige indsatser ændret vedligeholdelse, restaurering, åbning af rørlagte strækninger og/eller fjernelse af spærringer samt vandløb, der er tættest på målopfyldelse. Begrundelse: i denne gruppe af vandløb er der mulighed for opnåelse af synergi mellem de forskellige indsatser og umiddelbart størst sandsynlighed for at opfylde de vedtagne mål. 2. prioritet: Vandløb med indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse, indsats over for okker og/eller en tilstand, der ikke er tæt på målopfyldelse. Begrundelse: i denne gruppe af vandløb kan effekterne af andre indsatser være nødvendige forudsætninger for at opnå den forventede effekt af ændret vedligeholdelse. I vandløbene tilsigtes det generelt at gennemføre indsatserne oppefra og nedefter, det vil sige, at indsatserne påbegyndes øverst i vandløbene (vandløbssystemerne). Denne fremgangsmåde vil sikre, at opnåede forbedringer på en given strækning får mulighed for at give positiv afsmitning på nedstrøms beliggende strækninger. Vandløb med indsatsen ændret vedligeholdelse og spildevandsindsats overfor spredt bebyggelse i det åbne land er tildelt 2. underprioritet. Begrundelsen herfor er, at spildevandsindsatsen er særlig tidskrævende, og at kommunen så vidt muligt ønsker en samtidig effekt af de to indsatser. Fremgangsmåden giver endvidere kommunen ekstra tid til at forbedre den eksisterende viden om vandløbene og derigennem skabe grundlag for en mere velbegrundet ændring af vedligeholdelsen. Vandløb med den særlige okkerindsats, for hvilket virkemidlet er hævet vandspejl gennem ændret vedligeholdelse, er ligeledes tildelt 2. underprioritet. Det er kommunens vurdering, at okkerindsatsen for en stor dels vedkommende kræver yderligere viden og afklaring, og at det vurderes tvivlsomt, om vandstandshævning gennem ændret vandløbsvedligeholdelse vil være tilstrækkelig til at løse okkerproblemet i alle vandløbene. Spærringerne fjernes/saneres områdevis med den deraf følgende tidsrækkefølge, jf. de overordnede kriterier, dog under iagttagelse af muligheden for synergi med andre indsatser. Den geografiske og tidsmæssige hovedprioritering fraviges dog på et enkelt punkt, idet spærringen ved St. Jyndevad vil blive fremrykket til 2013 tid på grund af spærringens betydning og opgavens omfang og kompleksitet. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

24 Åbning af rørlagte strækninger og restaurering af vandløbsstrækninger gennemføres områdevis med den deraf følgende tidsrækkefølge, jf. de overordnede kriterier, dog under iagttagelse af muligheden for synergi. Indsatsen over for okker gennemføres områdevis med den deraf følgende tidsrækkefølge. Indsatserne overfor spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land, regnbetingede udløb og renseanlæg prioriteres på følgende måde: Indsatsen over for spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land gennemføres i overensstemmelse med den overordnede prioritering og den dermed forbundne tidsmæssige rækkefølge. Det indebærer, at størstedelen af efterslæbet i forhold til baseline (nuværende spildevandsplan) prioriteres tidligt i forhold til de supplerende indsatser, der er besluttet i vandplanerne. Indsatsen over for renseanlæg fastlægges og prioriteres i spildevandsplanen, men lægges sent i planperioden på grund af kompleksiteten af opgaven. Indsatsen over for regnbetingede udløb besluttes og prioriteres i spildevandsplanen i forhold til dels indsatsbehovet i vandplanerne og dels indsatsbehovet i forhold til andre kommunale interesser og bindinger, eksempelvis badevandskvalitet. Indsatsen over for dambrug gennemføres i overensstemmelse med den overordnede prioritering og den dermed forbundne tidsrækkefølge. Indsatser med etablering af P-ådale og vådområder til nedbringelse af henholdsvis fosforbelastningen af søer og kvælstofbelastningen af kystvande indgår i vandoplandsplanerne (VOPerne) for Lillebælt/Jylland- og Vidå/Kruså-oplandene. De enkelte indsatser prioriteres og planlægges i de respektive vandoplandsstyregrupper (VOSer) uafhængigt af de øvrige vandplanindsatser, men i overensstemmelse med indsatskravene i 1. planperiode. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

25 5 PRIORITERINGER AF VANDPLANERNES BELSUTTEDE INDSATSER Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Dette kapitel indeholder redegørelser for, hvorledes Aabenraa Kommune planlægger at realisere de i vandplanerne besluttede indsatser. Kapitlet fungerer dermed som en uddybning af kapitel 3 og 4. Den samlede indsats i eller med relation til overfladevande Aabenraa Kommune er vist i tabel 3.1, kapitel 3.2. Figur viser kort med de prioriterede indsatser, mens bilag 3 viser det samlede indsatskatalog for Aabenraa Kommune med angivelse af tidsrækkefølgen, hvori de enkelte indsatser påbegyndes. Aabenraa Kommune vil tilstræbe at realisere indsatserne i den givne rækkefølge, dog med de forbehold, der er anført i kapitel 4. I det følgende er der givet en kort beskrivelse af indsatserne i hvert af indsatsområderne. Der redegøres også for, hvilke indsatser kommunen planlægger at iværksætte, og for, hvor langt kommunen er nået med igangværende indsatser. I beskrivelsen henvises til kort, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. 5.1 Vandløb Nedenstående indsatser i vandløb skal håndteres efter Vandløbsloven: Ændret vedligeholdelse Særlig okkerindsats Vandløbsrestaurering Åbning af rørlagte strækninger Fjernelse af spærringer Vandløbsloven er for offentlige vandløb udmøntet i vandløbsregulativerne, der fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til bestemmelser om vedligeholdelse. Et vandløbsregula- Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

26 tiv indeholder bl.a. en beskrivelse af, hvordan et vandløb skal vedligeholdes og forvaltes samt en beskrivelse af vandløbet. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Offentlighedens inddragelse i forbindelse med restaurering mv. er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007) samt bekendtgørelse om ændring af regulativer for offentlige vandløb (BEK nr af 21/12/2011). Hovedparten af vandløbene i vandplanernes indsatsprogrammer er offentlige vandløb og tillige omfattet af bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelseslovens bestemmelser må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger Ændret vedligeholdelse Ændret vedligeholdelse består i praksis især af ændret grødeskæring, og det er vigtigt at være opmærksom på, at ændret grødeskæring i udgangspunktet ikke er ensbetydende med ophør af grødeskæring. Ophør af grødeskæringen vil kunne forekomme, men ændringen af grødeskæringen vil i flertallet af tilfældene dreje sig om at gøre grødeskæringen mere skånsom og miljøvenlig. En mere miljøvenlig grødeskæring vil eksempelvis kunne bestå af: færre skæringer, hvor der aktuelt skæres flere gange om året, mindre omfattende skæringer, hvor der aktuelt skæres hårdhændet (f.eks. overgang fra maskinvedligeholdelse til håndskæring), strømrendeskæring, hvor der aktuelt ikke skæres i strømrende eller netværksskæring, hvor der aktuelt skæres i én gennemgående strømrende. Ændring af vedligeholdelsen [læs: grødeskæringen] kan medføre en ændring af administrationsgrundlaget for de berørte offentlige vandløb, som Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

27 kræver en revision af regulativerne eller som minimum en revision af vedligeholdelsesbestemmelserne i regulativerne, hvis ændringerne går ud over bestemmelserne i de eksisterende regulativer. Det er Aabenraa Kommunes hensigt at søge at målrette den ændrede vedligeholdelse i forhold til afvandingsinteresserne. Det betyder i praksis, at i vandløb, hvor der fortsat skal skæres grøde, vil kommunen søge at gennemføre den ændrede grødeskæring på det (eller de) for afvandingsinteresserne vigtigste tidspunkt(er) Okkerindsats Den særlige okkerindsats består typisk i at hæve vandstanden i de ånære jorder gennem ændring af grødeskæringen eller gennem fuldstændigt ophør med grødeskæringen. Ændret grødeskæring med specifikt sigte på reduktion af okkerbelastningen er således en parallel til ændret grødeskæring med sigte på generel forbedring af miljøtilstanden i de udpegede vandløb Vandløbsrestaurering Vandløbsrestaurering består i vandplanernes forstand først og fremmest af foranstaltninger til forbedring af vandløbenes fysiske tilstand, så som udlægning af grus og sten, indsnævring af vandløbenes bundbredde og hævning af bunden i forhold til omgivende terræn, og kun i ringe omfang af mere omfattende foranstaltninger så som gensnoning af vandløb. Vandløbsrestaurering er projekter, hvor vandløbenes fysiske forløb og tilstand ændres. Restaureringsprojekter skal myndighedsbehandles og gennemførelse forudsætter tilladelse efter jf. 17 i Vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007) Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger Åbning af rørlagte strækninger skal i lighed med vandløbsrestaurering myndighedsbehandles og gennemførelse forudsætter tilladelse efter jf. 17 i Vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering. Som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

28 5.1.5 Fjernelse af spærringer Fjernelse af spærringer eller etablering af faunapassage ved spærringer skal myndighedsbehandles efter bestemmelserne i Vandløbslovens kap. 6 og kræver ofte dispensation i efter Naturbeskyttelseslovens 3. Fjernelse af spærringer kan ikke finde sted, hvis der herved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser og værdier, jf. Vandløbslovens 37, stk Vandløbsindsatser på grænsen til nabokommunerne Det er afgørende for successen af indsatser på grænsen mellem kommuner, at nabokommunerne er indstillet på samarbejde og koordinering af indsatserne, når disse skal gennemføres. Aabenraa Kommune har på den baggrund indgået følgende aftaler med de tre nabokommuner om den planmæssige håndtering af vandløbsindsatser på eller på tværs af kommunegrænsen. Aftalen sikrer, at samtlige vandplanernes vedtagne indsatser er indarbejdet i de kommunale handleplaner. Med Haderslev Kommune er det aftalt, at indsatser i grænsevandløbet Immervad Å vil blive omfattet af vandhandleplanen for Haderslev Kommune og blive håndteret i overensstemmelse med Haderslev Kommunes besluttede prioriteringer. For så vidt angår Immervad Å henviser Aabenraa Kommune derfor til vandhandleplanen for Haderslev Kommune. Med Sønderborg Kommune er det aftalt, at: Vedr. rørlægning i Brændholm Bæk (Aabenraa Kommune) og Fiskbæk (Sønderborg Kommune): rørlægningen ligger umiddelbart nedstrøms vådområdeprojektet Grøngrøft, som Aabenraa Kommune forventer at realisere i Opgaven med åbning af rørlægningen varetages af Aabenraa Kommune og medtages derfor i Aabenraa Kommunes handleplan til gennemførelse i Vedr. 3 spærringer i privat vandløb i Munkemølleslugten ved Rønshoved beliggende i kommuneskel (en enkelt spærring i Sønderborg Kommune). Opgaven med fjernelse af de 3 spærringer varetages af Sønderborg Kommune og omfattes derfor af Sønderborg Kommunens vandhandleplan. For så vidt angår disse tre spærringer henviser Aabenraa Kommune derfor til vandhandleplanen for Sønderborg Kommune. Vedr. ændret vandløbsvedligeholdelse i Gejlå syd for Tørsbøl. Arbejdet med indsatsen forventes påbegyndt i 2014 på begge sider af kommunegrænsen. Begge kommuner indskriver egen andel af indsatsen i de respektive vandhandleplaner. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

29 Vedr. P-ådalsindsatsen opstrøms Søgård Sø. Det mest oplagte vil være at lægge projektet i Aabenraa Kommune (tættest muligt på Søgård Sø). Forundersøgelser kan dog vise, at et konkret projekt vil kunne påvirke enkelte arealer i Sønderborg Kommune. Det er aftalt, at Aabenraa Kommune danner en VOS og VOP for vandopland Kruså/Vidå alene, idet der ikke er P- ådalsindsats i hverken Tønder Kommune eller Sønderborg Kommune i dette opland. Med Tønder Kommune er det aftalt, at: indsatserne på eller på tværs af kommunegrænsen som udgangspunkt følger den geografiske og tidsmæssige opdeling i Aabenraa Kommunes vandhandleplan, men at tidspunktet for iværksætning kan ændres, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til Tønder Kommunes øvrige prioritering af indsatser. Det betyder, at ændret vedligeholdelse af Hvirlå, Lilleå, Goldbæk og Kisbæk ved kommunegrænsen planlægges iværksat i Spildevand For den spredte bebyggelse er der i indsatsprogrammets bilag 2 angivet, hvor mange ejendomme i hver kommune, der er registreret med udledning i BBR, og som skal have forbedret rensning i 1. planperiode og kommende planperioder. Der er imidlertid mange ejendomme, der ikke er korrekt registreret i BBR, disse ejendomme skal også have forbedret rensning i den udstrækning, der sker udledning fra disse ejendomme. Det er typisk ejendomme, der er registreret med kode 30 i BBR - nedsivning uden tilladelse. Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, beskriver kommunens beslutninger om spildevandsrensning. Vandplanerne fastsætter kravene til tilstanden af vandløb, søer og kystområder. Vandplanerne påvirker dermed karakteren og omfanget af de indsatser, der skal foretages på spildevandsområdet, og definerer dermed indholdet i spildevandsplanen. Aabenraa Kommune vil ved den forestående revision af kommunens spildevandsplan sikre, at vandplanernes indsatser på spildevandsområdet bliver indarbejdet i den samlede plan for spildevandshåndteringen i kommunen. Den kommende spildevandsplan vil beskrive indsatser svarende til vandplanernes indsatsbehov og sikre, at vandhandleplanens udmøntning af vandplanernes indsatser korresponderer med spildevandsplanen, både tidsmæssigt og geografisk. Aabenraa Kommune vil samtidig sikre, at spil- Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

30 devandshåndteringen i kommunen bringes på niveau med baseline, det vil sige at efterslæb på spildevandsområdet vil have høj prioritet. Aabenraa Kommunes prioriterede indsats på spildevandsområdet fremgår af figur 5.4. Spildevandsplanen fremlægges i offentlig høring i 8 uger forud for vedtagelsen. Den endelige plan kan ikke påklages. 5.3 Søer Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur, hvorfor der ikke må ske tilstandsændringer i sådanne søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Søer udpeget som Natura 2000-søer er derudover belagt med særlige begrænsninger og bindinger. Vandplanerne, der dækker Aabenraa Kommunes geografiske område, omfatter kun én indsats med sørestaurering til forbedring af tilstanden i søer, nemlig i Hostrup Sø. Dertil kommer etablering af P-ådalsprojekter opstrøms Lille Søgård Sø og Råstofsø G36 nordøst for Rødekro. Disse projekter har til formål at begrænse fosforbelastningen af søerne gennem periodisk oversvømmelse af de ånære arealer og afsætning af partikelbundet fosfor. Restaureringen af Hostrup Sø skal ifølge vandplanen ske ved biomanipulation, det vil sige ved opfiskning af skidtfisk som brasen og skalle og/eller ved fremme af rovfiskene. Denne form for sørestaurering har til formål at fjerne fisk, der især lever af dyreplankton, og fremme rovfiskenes mulighed for at regulere mængden af skidtfisk, for ad den vej at reducere mængden af planteplankton og skabe grundlag for mere klart vand i søen. Opfiskning af skidtfisk kan være teknisk vanskelig at gennemføre, ligesom det kan være vanskeligt at forudse forløbet af opfiskningen af de besluttede mængder fisk. Aabenraa Kommune har derfor valgt at iværksætte opfiskningen i Hostrup Sø på et relativt tidligt tidspunkt efter vandhandleplanens vedtagelse for ad den vej at sikre den nødvendige tid til at gennemføre opfiskningen og nå de opstillede mål for reduktion af skidtfiskfaunaen. P-ådalsprojekterne vil blive gennemført i overensstemmelse med den administrationsmodel, som Naturstyrelsen har vedtaget. P-ådalene vil blive realiseret som en del af kommunens andel af den samlede vandoplandsplan for Vidå/Kruså oplandet (VOP). Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

31 Gennemførelsen af disse projekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne i bl.a. Vandløbsloven. 5.4 Kystvande Aabenraa Kommune arbejder ifølge vandoplandsplanen for Lillebælt/Jylland med ca. 48 ha vådområder som led i vandplanens samlede indsats til begrænsning af kvælstofbelastningen af kystvandene. Heraf har kommunen i 2011 realiseret det første projekt på 5 ha til opfyldelse af reduktionskravet for Genner Bugt. Vådområder har til formål at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande og er derudover med til at give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelser og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen finansieres primært gennem Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet er fastlagt, hvordan administration, økonomi og rollefordeling mellem de involverede parter skal finde sted. Indsatsen blev igangsat i Gennemførelsen af vådområdeprojekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne i bl.a. Vandløbsloven 5.5 Miljøfremmede stoffer Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfremmede stoffer i 1. planperiode. I 1. planperiode vil der blive indsamlet viden om emnet. I tilfælde af, at der i de statslige vandplaner er nævnt behov for konkret indsats, foreslås det, at kommunen tager kontakt til den lokale enhed af Naturstyrelsen med henblik på at afklare forholdene nærmere. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

32 Figur 5.1. Kort over vandløb, hvori der ifølge vandplanerne skal ske ændret vedligeholdelse, med angivelse af Aabenraa Kommunes besluttede prioritering af den samlede indsats. Vandløb med 1. prioritet er dem i hvert af de tre delområder, hvor Aabenraa Kommune planlægger at foretage ændring af vedligeholdelsen tidligt i processen, mens vandløb med 2. prioritet er dem, hvor Aabenraa Kommune planlægger at foretage ændring af vedligeholdelsen senere. Med brun streg er vist de vandløb, hvor ændret vedligeholdelse skal ske med specifikt sigte på reduktion af okkerbelastningen. Detaljeret visning kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside (MiljøGIS). Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

33 Figur 5.2. Kort over vandløb, hvori der ifølge vandplanerne skal ske restaurering henholdsvis åbning af rørlagte vandløb, med angivelse af Aabenraa Kommunes besluttede prioritering af den samlede indsats. Bemærk, at adskillige af indsatserne berører så korte strækninger, at de er meget vanskelige at se på kortet. Detaljeret visning kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside (MiljøGIS). Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

34 Figur 5.3. Kort over vandløb, hvori der ifølge vandplanerne skal ske fjernelse af faunaspærringer, med angivelse af Aabenraa Kommunes besluttede prioritering af den samlede indsats. Bemærk, at der ingen spærringer findes i det nordlige delområde, hvori indsatserne planlægges iværksat i Bemærk også, at der i det sydlige delområde er en spærring ved st. Jyndevad, der på grund af størrelse, kompleksitet og betydning planlægges iværksat i 2013, uagtet at indsatseerne i dette område i øvrigt planlægges iværksat i Detaljeret visning kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside (MiljøGIS). Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

35 Figur 5.4. Kort over områder og steder, hvor der ifølge vandplanerne skal ske indsatser i forhold til spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land (baseline + supplerende indsats), renseanlæg og regnbetingede udløb samt dambrug, med angivelse af Aabenraa Kommunes besluttede prioritering af den samlede indsats. Detaljeret visning kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside (MiljøGIS). Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

36 5.6 Grundvand Grundvandsindsatsen planlægges og administreres gennem de kommunale indsatsplaner. For at sikre fremtidens grundvand skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand i fremtiden, jf. bekendtgørelse nr om indsatsplaner. En indsatsplan til beskyttelse af drikkevandet skal detaljeret beskrive, hvad der skal gøres, og hvor der skal gøres noget for at beskytte drikkevandsressourcerne for fremtiden indenfor indsatsområderne. Indsatsplanerne skal udarbejdes for alle områder, der er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Beskyttelsen af grundvandet skal omfatte både de fremtidige udnyttelige ressourcer, vandværkers indvindingsinteresser samt alle OSD-områder. Vandplanerne for 1. planperiode indeholder generelt meget få indsatser på grundvandsområdet, idet der i 1. vandplanperiode kun er krav om en indsats på Sjælland. Det er i vandplanerne forudsat, at de nødvendige indsatser varetages i medfør af eksisterende indsatsplaner, eller at videngrundlaget for at formulere specifikke indsatser er utilstrækkeligt (bl.a. fordi arbejdet med indsatsplanerne ikke er tilendebragt). De tre vandplaner, der dækker Aabenraa Kommune indeholder således ingen krav om indsatser på grundvandsområdet i 1. planperiode. Aabenraa Kommune vil på den baggrund forvalte grundvandsområdet på grundlag af de generelle retningslinjer i første planperiode. 5.7 Dambrug/akvakultur Vandplanerne indeholder én indsats over for dambrug med beliggenhed i Aabenraa Kommune. Prioriteringen fremgår af figur 5.4. De 3 dambrug i Aabenraa Kommune er alle miljøgodkendte og har de nødvendige tilladelser i henhold til lov om vandforsyning. Senest hvert 10. år skal meddelte miljøgodkendelser mv. revurderes. Ved næste revurdering meddeles miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse samtidig. I forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

37 6 FORHOLDET TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen og spildevandsplanen samt de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 6.1. viser relationen mellem vand(handle)planerne og øvrige kommunale planer efter strukturreformen i Figur 6.1. Oversigt over hierarkiet i plansystemet efter strukturreformen i (kilde: Planloven i praksis). Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

38 Det ses af figur 6.1., at vandplanerne, og dermed også de kommunale handleplaner, rangerer over kommuneplanerne, og som sådan er bindende for kommuneplanerne. 6.1 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som understøtter målene i vandplanerne. Aabenraa Kommune arbejder på en revision af kommuneplanen sideløbende med arbejdet med udarbejdelsen af den kommunale vandhandleplan (og de kommunale Natura 2000-handleplaner). Det gør det muligt at koordinere kommuneplanens indhold med handleplanerne, hvor dette måtte vise sig nødvendigt. Det er kommunens vurdering, at den nuværende kommuneplan ikke rummer konflikter med den kommende vandhandleplan eller kræver nogen særlig tilpasning til denne. Derfor vurderer kommunen heller ikke, at den kommende kommuneplan vil kræve nogen omfattende tilpasning i forhold til vandhandleplanen. 6.2 Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 6.1. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Det er Region Syddanmarks vurdering, at vandhandleplanen ikke vil kræve ændringer af den gældende råstofplan. Eneste sted, hvor Aabenraa Kommune har peget på en evt. konflikt i forhold til råstofplanen (Region Syddanmark, 2012: Forslag til Råstofplan 2012), er vest for Hostrup Sø. Her kan et udpeget råstofområde muligvis skabe problemer i forhold til hydrologien i det område, hvori Hostrup Sø ligger. Region Syddanmark har påpeget, at der kan tages højde for risici Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

39 ved råstofgravning i forhold til Natura 2000-området ved Hostrup Sø i en evt. gravetilladelse. 6.3 Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen er ikke bindende for borgere og erhverv, men udgør kommunens administrationsgrundlag i planperioden. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen har grænseflader i forhold til vandhandleplanen, idet der i vandplanerne indgår krav om beskyttelse af grundvandsressourcen og krav om sikring af vandføringen i vandløb to forhold, der i vid udstrækning er påvirket af vandforsyningsplanen. Idet stort set alle vandplanernes indsatser vedrørende grundvand og sikring af vandføringen i vandløbene er udskudt til næste planperiode ( ), afføder vandhandleplanen for Aabenraa Kommune ikke noget behov for ændring af kommunens vandforsyningsplan. 6.4 Spildevandsplanen Spildevandsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor spildevandsområdet. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Vandplanerne indeholder en række besluttede indsatser overfor belastningen af især vandløb og søer med spildevand. Det betyder, at vandhandleplanen omfatter en række indsatser, der i praksis skal beskrives i og gennemføres på grundlag af den kommunale spildevandsplan. Det er på den baggrund Aabenraa Kommunes vurdering, at der er behov for en revision af spildevandsplanen, således at den bringes i overensstemmelse med vandplanernes besluttede indsatser overfor spildevand, det være sig renset spildevand fra renseanlæg og spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land såvel som regnbetingede udløb. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

40 Det er endvidere Aabenraa Kommunes vurdering, at der er behov for at få revideret spildevandsplanen i forhold til den baseline, der ligger til grund for beslutningen om vandplanernes indsatsbehov på spildevandsområdet. Det hænger sammen med, at ikke alle indsatser i baseline er gennemført, og det betyder, at forudsætningerne for vandplanernes opgørelse af indsatsbehovet på spildevandsområdet ikke er fuldt ud opfyldt. 6.5 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcerne er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogrammer ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsressourcer. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, og for hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i regionplanen, vedtage en indsatsplan, jf. 13 i Vandforsyningsloven og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Forpligtelsen omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD-områder), men kan også omfatte andre områder med drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Idet stort set alle vandplanernes indsatser vedrørende grundvand og sikring af vandføringen i vandløbene er udskudt til næste planperiode ( ), afføder den kommende vandhandleplan for Aabenraa Kommune ikke noget behov for ændring af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse i 1. planperiode ( ). Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

41 6.6 Natura 2000-handleplaner Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000-handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura handleplaner (BEK nr af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem den kommunale vandhandleplan og Natura 2000-handleplaner med henblik på at realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehovet for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Der ligger i Aabenraa Kommune 5 Natura 2000-områder. I alle 5 områder er forbedret hydrologi en forudsætning for opfyldelse af de vedtagne mål for områderne. Ifølge de tre vandplaner, der dækker Aabenraa Kommune, påregnes det, at realiseringen af vandplanernes indsatser i et vist omfang vil bidrage til opfyldelsen af målene for og i Natura 2000-områderne. Det er derfor Aabenraa Kommunes vurdering, at vandhandleplanen gennem den statslige fastlæggelse af indsatsbehovet bidrager til målopfyldelsen i Natura områderne og ikke vil være til hinder herfor. Aabenraa Kommune Vandhandleplan /40

42 BILAG 1.1 INDSATSPROGRAM FOR HOVEDVANDOPLAND 1.10 VADEHAVET

43 Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler Effekter Reduceret påvirkning af Overfladevande 1) Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger Budgetøkonomi kr./ år 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. 2) Randzoner - 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker. Ingen jordbearbejdning i efteråret. Ændring af normsystemet 685 (heraf 90 fra Vidå) (heraf 3,9 fra + + Vidå) 10 Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse 3) * 9,3 ha 0, Etablering af vådområder til N-fjernelse 3) * 0 ha Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer, 0 ha 0 0 jf. Fødevareministeriets BEK nr. 845/ Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 4) 0 m 3 0 Kompenserende udpumpning 4) 0 m Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder 6) Ændret vandløbsvedligeholdelse 5) * 707 km Fjernelse af faunaspærringer 6) * 139 stk Vandløbsrestaurering 6) * 13 km + 31 Genåbning af rørlagte vandløb 6) * 17 km Sørestaurering 0 lokaliteter 0 4. Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 10 anlæg 7,5 0, Spredt bebyggelse forbedret spildevands rensning ,7 0, Regnbetingede udløb bassiner med udløb fra fælles kloak 8) Ca. 14 udløb 1,1 0, Industri forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 0 anlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 9) 17 stk 0 0,9 + + Indsatsprogram omkostninger i alt / år (heraf fra Vidå) 10 Tabel Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Vadehavet. For de *mærkede midler er afsat midler til kompensation/erstatning. Note 1) Note 2) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v. Målet for den samlede kvælstofreduktion er minimum tons. Vandplanerne fastlægger den konkrete indsats i forhold til tons, mens der udestår en kvælstofreduktion på minimum tons. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen på yderligere tons vil indgå som ét element i den kommende Natur- og Landbrugskommissions arbejde. Resultater fra et udvalg nedsat af den tidligere regering, kvælstofudvalget, vil udgøre et input hertil. På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde kan regeringen træffe beslutning om virkemidler og tidshorisont for fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og herunder yderligere kvælstofreduktion. I forbindelse med gødskningslovens implementering er effekten af en række tiltag mindsket. Denne manko udlignes via en større effekt af andre Grøn Vækst initiativer.

44 Note 3) Note 4) Note 5) Note 6) Note 7) Note 8) Note 9) Note 10) Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den i tabel angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. På finansloven er der afsat en årlig pulje, der sikrer kompensation via en tilskudsordning til lodsejere, og til konsekvensvurderinger af de udpegede arealer. Kompensationen udbetales årligt og sker inden for rammerne af Landdistriktsprogrammet, og dækker det forventede nettotab pr. ha., der skyldes ændret vandløbsvedligeholdelse som følge af vandplanerne. Indsatsen vil blive holdt inden for den økonomiske ramme. På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Herudover søges der midler fra Fiskerifonden. Indsatsen vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer, vil blive tilpasset og holdes indenfor den afsatte økonomiske ramme. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsat over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og i nogle tilfælde opstrøms søer reducere udledningen af fosfor. Indsatsen består i etablering af first-flush bassin, som udgangspunkt på 5 mm. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner for spildevandsoverløb vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm, og derved forbedre badevandsvandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Det er ikke muligt generelt at prissætte vandplanens indsatser over for akvakultur (dvs. miljøgodkendelse), idet det afhænger af den konkrete situation. I det omfang målopfyldelse forudsætter en revurdering af en eksisterende miljøgodkendelse, som rækker udover 2015, vil målopfyldelse ske i 2. planperiode. I det omfang vandplanen forudsætter fjernelse af en fysisk spærring i forbindelse med dambrug, vil den indgå på lige fod med andre spærringer, der er omtalt under note 6. Bidraget fra Vidåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Lister Dyb, er medtaget da havområdet er en del af kystvandsområde Vadehavet, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Af tabel 1.3.2a-d fremgår indsatsprogrammet for vandløb, søer, kystvande samt grundvandsforekomster i Hovedvandopland Vadehavet. Her fremgår indsatsen for de specifikke delvandområder, herunder både den fremskrevne baseline indsats samt den supplerende indsats. Den supplerende indsats for 1. planperiode er beskrevet ved et samlet indsatskrav for 1. planperiode. I tilfælde hvor målopfyldelse ikke opnås i 1. planperiode, er der i tabel beskrevet hvilken undtagelse, jf. miljømålslovens 16 og 19, der begrunder udskydelse af eventuel indsats til efterfølgende planperiode.

45 Type af påvirkning Fysisk påvirkning fra: Vandløbsvedligeholdelse Regulering, rørlægning og dræning Opstemning af vandløb Vandindvinding Ukendt påvirkning Øvrige forurenende stoffer fra: Renseanlæg Spredt bebyggelse (note 3) Regnbetingede udløb (note 4) Indsats for reduktion af påvirkning af vandløb Baseline 2015, forudsat indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov i forhold til fuld målopfyldelse Ændret vandløbsvedligeholdelse åbne vandløb km Note 1) Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne - 17 km vandløb Restaurering af åbne vandløb km vandløb 6 spærringer Fjernelse af faunaspærringer lokaliteter Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimusvandføring: 405 km vandløb Forbedret spildevandsrensning: - 18 anlæg Forbedret spildevandsrensning - ca ejendomme Mangler viden til fastlæggelse af behov km vandløb Forbedret spildevandsrensning: - 14 anlæg Forbedret spildevandsrensning - ca. 375 ejendomme Note 1 0 Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat ca. 29 udløb (note 2) Ferskvandsdambrug 0 Forudreningsbegrænsende tiltag - 17 dambrug Okker påvirkning Fysiske forbedringer mhp. okkerbekæmpelse km Krav til indsats i 1. planperiode Ændret vandløbsvedligeholdelse åbne vandløb 152 km. Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne - 17 km vandløb Restaurering af åbne vandløb - 13 km vandløb Fjernelse af faunaspærringer lokaliteter Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimusvandføring: 0 km vandløb Se tabel 1.3.2d Undersøgelser til fastlæggelse af indsatsbehov km Forbedret spildevands-rensning: - 10 anlæg Forbedret spildevandsrensning - ca. 375 ejendomme Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat ca. 14 udløb (note 2) Forudreningsbegrænsende tiltag - 17 dambrug Fysiske forbedringer mhp. okkerbekæmpelse km Tabel 1.3.2a. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af vandløb. I enkelte kommuner jf bilag 2. vil baselineindsatsen overfor for den spredte bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel Note 1: En andel af de angivne strækninger er påvirket af spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse. Det forventes i udgangspunktet, at indsats i form af forbedret spildevandsrensning vil være tilstrækkelig til at opnå målopfyldelse på disse strækninge. Note 2: De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer Note 3: I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 4: Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret.

46 Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm. og derved forbedre badevandkvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 Barn Sø o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Bordrup Sø Nej o Landbrug Brøns Mølledam o Renseanlæg o Spredt bebyggelse 10 kg P/år o Landbrug Bønstrup Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 8 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug Esberg Sø Filsø o Renseanlæg o Spredt bebyggelse 154 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug Fåresø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 0 kg P/år 1 kg P/år 31 kg P/år 2) o Landbrug 3 kg P/år 2) Gram Slotsø? 4) o Renseanlæg o Spredt bebyggelse 381 kg P/år 2) o Regnbetingede udløb 58 kg P/år o Landbrug Grindsted Engsø o Dambrug o Renseanlæg o Spredt bebyggelse 12 kg P/år o Regnbetingede udløb o Industri o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Grovsø o Landbrug Grærup Langsø o Landbrug Guldager Mølledam Delvis 1)

47 Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 4 kg P/år o Landbrug Gåsehullerne? 4) o Spredt bebyggelse o Landbrug Hellesø Vest Hellesø Øst Holm Sø o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Jels Midtsø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb 2 kg P/år 3) o Spredt bebyggelse 85 kg P/år 2) o Landbrug 172 kg P/år 2) Jels Nedersø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb 8 kg P/år 1 kg P/år 3) o Spredt bebyggelse 71 kg P/år 2) o Landbrug 130 kg P/år 2) Jels Oversø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb 2 kg P/år 3) o Spredt bebyggelse 78 kg P/år 43 kg P/år o Landbrug 38 kg P/år Karlsgårde Sø o Dambrug o Renseanlæg 135 kg P/år o Spredt bebyggelse 45 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Klæggrav i Overenge 7A Nej o Landbrug Klæggrav i Storenge 6A Nej Klæggrav i Storenge 6B Nej o Landbrug Knoldsø Nej o Spredt bebyggelse o Landbrug Kvie Sø o Spredt bebyggelse 0 kg P/år

48 Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Lakolk Sø o Spredt bebyggelse 1 kg p/år o Landbrug Løgumkloster Mølledam Nej o Spredt bebyggelse 5 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug Maggesø Marbæk Sø Midt Marbæk Sø Vest Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Marbæk Sø Øst Munkesø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 25 kg P/år 156 kg P/år o Landbrug 156 kg P/år Nebel Sø? 4) o Spredt bebyggelse 6 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Nørre Tvismark Sø Nej o Spredt bebyggelse o Landbrug Nørrekær/Tanesø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 0 kg P/år 11 kg P/år o Landbrug 2 kg P/år Nørresø o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Rygbjerg Sø Nej 5) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 0 kg P/år Ukendt 5) o Landbrug Råkærsholm Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 16 kg P/år 8 kg P/år

49 Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 o Landbrug 6 kg P/år o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Råstofsø ved Skrydstrup (G11) Selager Sø Nej o Landbrug Sjapmose Nej o Spredt bebyggelse o Landbrug Skibelund Mose Sneum Digesø Nej 5) o Landbrug Ukendt 5) Sortesø Sø i Kirkeby Plantage? 4) Sø i Nustrup Plantage Sø i Stensbæk Plantage Nej o Spredt bebyggelse o Landbrug Sø ved Astrup Banke Nej o Landbrug Sø ved Galtho Nord Nej o Spredt bebyggelse o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Sø ved Galtho Syd Nej o Spredt bebyggelse o Landbrug Sø ved Klåbygård (16A) Sø vest for Rømø Kirkeby? 4) Søgård Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 48 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Sømose? 4) o Spredt bebyggelse

50 Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse kg P/år 2) o Landbrug Sønderskov Mølledam o Renseanlæg o Spredt bebyggelse 108 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug Søndersø? 4) Søvigsund Sø o Spredt bebyggelse 200 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug Tranekær Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Landbrug 3 kg P/år 3 kg P/år Vedsted Sø Nej 5) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 0 kg P/år Ukendt 5) o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Ål Præstesø o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug 1 kg P/år 2) 104 søer i Natura områder? 4) Tabel 1.3.2b. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer. I enkelte kommuner kan den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel Derfor vil der kunne forekomme søer, hvor dette får betydning for målopfyldelsen i planperioden. Note 1) Der gennemføres/er gennemført indsats overfor den eksterne belastning, men på grund af intern belastning i søen er det uvist hvor stor en grad af målopfyldelse der opnås inden udgangen af Note 2) I indsatsbehov og -krav indgår effekten af indsatsen i opstrøms liggende søer. Note 3) Synergi fra indsatskrav overfor vandløb. Note 4) Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt. Note 5) Belastningsberegning er usikker. Der er derfor ikke opgjort noget indsatsbehov.

51 Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Sum af Grådyb, Knude Dyb, Juvre Dyb, Lister Dyb og Vesterhavet 1 sømil Næringsstofbelastning Baseline 2015 Forudsat kvælstofindsats N: tons N/år N: 158 tons/år (heraf 19,7 tons/år fra Vidå) (note 3) Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode (note 2) N:696 tons/år (note 1) (heraf 86 tons/år fra Vidå) (note 3) Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Vesterhavet 12 sømil Miljøfarlige forurenende stoffer Vadehavet og Vesterhavet Andre påvirkninger Indsats j.fr. kapitel Der fastsættes årligt en minimumsdybdegrænse for skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber, der sikrer, at der kan ske en øget udbredelse af ålegræssets dybdegrænse. Minimumsdybdegrænsen øges i takt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, at fiskeriet ikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse. Mulighederne for at sikre opfyldelsen af god økologisk tilstand vil i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet blive undersøgt gennem: fortsat fiskeri med mere miljøskånsomme fiskerimetoder fiskeri af skaldyr i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering opbygning af en muslingeproduktion ved opdræt på liner i vandområder med gode strømforhold. På baggrund af undersøgelserne tages stilling til mulighederne for et fortsat skaldyrsfiskeri Tabel 1.3.2c. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Note 1) Omfatter alene generel indsats j.fr. virkemiddelbeskrivelsen kapitel Note 2: Indsatsen er svarende til ca tons kvælstof på landsplan fordelt til de enkelte vandområder med udgangspunkt i det opgjorte kvælstofindsatsbehov og tilhørende usikkerhedsvurderinger j.fr. kapitel Note 3 Bidraget fra Vidåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Lister Dyb, er medtaget da havområdet er en del af kystvandsområde Vadehavet, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet.

52 Type af påvirkning som skal reduceres Kvantitativ påvirkning af grundvandsforekomsters vandbalance som følge af vindindvinding Grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb som følge af vandindvinding (markvandingsformål) Terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af søer og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Kvantitativ påvirkning fra saltvandsindtrængning Generel kemisk påvirkning af grundvandsforekomster Kemisk påvirkning af beskyttede drikkevandsforekomster Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Grundvandsforekomst Ingen Id. Nr. DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Ingen DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK Alle drikkevandsforekomster i hovedvandoplandet Baseline 2015 Forudsat indsats Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baselinge fra nuværende tilstand Der er ikke generelt igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand, men en række steder findes vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode Intet Ingen Indsatsen rettes mod opfyldelse af miljømål for vandløb. Anvendelse af virkemidler til forbedring af vandføring for 405 km vandløb Ukendt Reduktion og/eller flytning af vandindvinding eller kompenserende udledning af vand. Anvendelse af virkemidler til forbedring af vandføring for 0 km vandløb 1 Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af søer og terrestriske naturtyper Nej Intet Ingen Ingen Der kan være lokale behov ved indvinding i sårbare områder. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 2 Terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvand og terrestriske naturtyper Alle grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Ukendt Tilvejebringe viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Tabel 1.3.2d. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster. Nej Nej 3 Nej 3 Nej Målopfyldelse 2015 Note 1: Indsatsbehovet fastlægges frem mod næste vandplan. Der tilvejebringes parallelt i første planperiode ny viden om markvandingernes påvirkning af vandløb og våd natur. Endelig undersøges i første planperiode muligheden for at udvikle supplerende vurderingsmetoder til brug ved kommunernes administration af markvandinger. Note 2: Se afsnit om beskyttede drikkevandsforekomster. Note 3: Der er en forsinket effekt af foranstaltninger i vedtagne indsatsplaner pga. langsom grundvandsdannelse, jf og de sidste kommunale indsatsplaner færdiggøres først i 2017.

53 BILAG 1.2. INDSATSPROGRAM FOR HOVEDVANDOPLAND 1.11 LILLEBÆLT/JYLLAND

54 Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Effekter Reduceret påvirkning af Overfladevande 1) Samlede årlige omkostninger Anvendelse af virkemidler Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider kr./ år 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. 2) Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer * Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring af normsystemet 7,0 344 (heraf (heraf 0,05 fra 1,1 fra Kruså) 10) Kruså) (heraf 28 fra Kruså) 10 Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse 3) * 36,3 ha 0, Etablering af vådområder til N-fjernelse 3) * op til ha Yderligere brug af efterafgrøder, eller godkendte alternativer, jf. Fødevareministeriets ha BEK nr. 845/ Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 4) 0 m 3 - Kompenserende udpumpning 4) 0 m 3-3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse 5) * 123 km Fjernelse af faunaspærringer 6) * 149 stk Vandløbsrestaurering 6) * 23 km + 37 Genåbning af rørlagte vandløb 6) * 19 km Sørestaurering 1 lokalitet Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 3 anlæg 6,8 0, Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning ca. 178 ejd. 0,8 0, Regnbetingede udløb bassiner 8) ca. 14 udløb 0,7 0, Industri forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 5. Akvakultur 0 anlæg + Ferskvandsdambrug 6 stk. 0 0,1 + + Indsatsprogram omkostninger i alt / år Tabel Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Lillebælt/Jylland. For de *mærkede midler er der afsat midler til kompensation/erstatning. Note 1) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v.

55 Note 2) Note 3) Note 4) Note 5) Note 6) Note 7) Note 8) Målet for den samlede kvælstofreduktion er minimum tons. Vandplanerne fastlægger den konkrete indsats i forhold til tons, mens der udestår en kvælstofreduktion på minimum tons. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen på yderligere tons vil indgå som ét element i den kommende Natur- og Landbrugskommissions arbejde. Resultater fra et udvalg nedsat af den tidligere regering, kvælstofudvalget, vil udgøre et input hertil. På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde kan regeringen træffe beslutning om virkemidler og tidshorisont for fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og herunder yderligere kvælstofreduktion. I forbindelse med gødskningslovens implementering er effekten af en række tiltag mindsket. Denne manko udlignes via en større effekt af andre Grøn Vækst initiativer. Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af tabel Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den i tabel angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. På finansloven er der afsat en årlig pulje, der sikrer kompensation via en tilskudsordning til lodsejere, og til konsekvensvurderinger af de udpegede arealer. Kompensationen udbetales årligt og sker inden for rammerne af Landdistriktsprogrammet, og dækker det forventede nettotab pr. ha., der skyldes ændret vandløbsvedligeholdelse som følge af vandplanerne. Indsatsen vil blive holdt inden for den økonomiske ramme. På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Herudover søges der midler fra Fiskerifonden. Indsatsen vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer, vil blive tilpasset og holdes indenfor den afsatte økonomiske ramme. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og i nogle tilfælde opstrøms søer reducere udledningen af fosfor. Indsatsen består i etablering af first-flush bassin, som udgangspunkt på 5 mm. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner for spildevandsoverløb vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm. og derved forbedre badevandsvandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb.

56 Note 9) Det er ikke muligt generelt at prissætte vandplanens indsatser over for akvakultur (dvs. miljøgodkendelse), idet det afhænger af den konkrete situation. I det omfang målopfyldelse forudsætter en revurdering af en eksisterende miljøgodkendelse, som rækker udover 2015, vil målopfyldelse ske i 2. planperiode. I det omfang vandplanen forudsætter fjernelse af en fysisk spærring i forbindelse med dambrug, vil den indgå på lige fod med andre spærringer, der er omtalt under note 6 Note 10) Bidraget fra Krusåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Flensborg inderfjord er medtaget, da fjorden er en del af kystvandsområde Lillebælt, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt-Jylland. Tilsvarende for effekten af vådområder, men her er det konkrete antal på nogle få ha der specifikt kan udlægges i Kruså oplandet til Flensborg inderfjord ikke særskilt opgjort. Af tabel 1.3.2a-d fremgår indsatsprogrammet for vandløb, søer, kystvande samt grundvandsforekomster i Hovedvandopland Lillebælt- /Jylland. Her fremgår indsatsen for de specifikke del-vandområder, herunder både den fremskrevne baseline indsats samt den supplerende indsats. Den supplerende indsats for 1. planperiode er beskrevet ved et samlet indsatskrav for 1. planperiode. I tilfælde, hvor målopfyldelse ikke opnås i 1. planperiode, er der i tabel beskrevet, hvilken undtagelse, jf. miljømålslovens 16 og 19, der begrunder udskydelse af eventuel indsats til efterfølgende planperiode.

57 Typer af påvirkning Fysisk påvirkning fra: Vandløbsvedligeholdelse Regulering, rørlægning og dræning Opstemning af vandløb Vandindvinding Baseline 2015 Forudsat indsats Indsats for reduktion af påvirkning af vandløb Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov ifht. fuld målopfyldelse Ændret vandløbs-vedligeholdelse åbne vandløb, km vandløb Note 1) Genåbning af rørlagte strækninger -19 km vandløb Restaurering af åbne vandløb -184 km vandløb Note 1) Krav til indsats i 1. planperiode Ændret vandløbs-vedligeholdelse åbne vandløb.: -112 km vandløb Genåbning af rørlagte strækninger -19 km vandløb Restaurering af åbne vandløb -23 km vandløb 5 spærringer Fjernelse af faunaspærringer Fjernelse af faunaspærringer lokaliteter lokaliteter Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimumsvandføring: 62 km vandløb Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimumsvandføring: 0 km vandløb Okkerpåvirkning Ukendt påvirkning Fysiske forbedringer mhp. okkerbekæmpelse: 6 km vandløb Mangler viden til fastlæggelse af behov: km vandløb Forurenende stoffer Renseanlæg 11 anlæg Forbedret spildevandsrensning 4 anlæg Spredt bebyggelse Forbedret Forbedret spildevandsrensning (note 3) spildevandsrensning: -ca. 178 ejd. - ca ejd. Se tabel 1.3.2d Fysiske forbedringer mhp. okkerbekæmpelse: 5 km vandløb Undersøgelser til fastlæggelse af indsatsbehov: km Forbedret spildevandsrensning 3 anlæg Forbedret spildevandsrensning -ca. 178 ejd. Regnbetingede 0 Jf., virkemiddelkat Jf.virkemiddelkat udløb (note 4) - ca. 31 udløb (note 2) - ca. 14 udløb (note 2) Ferskvandsdambrug 0 Forureningsbegrænsende tiltag Forureningsbegrænsende tiltag -6 dambrug -6 dambrug Tabel 1.3.2a. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af vandløb. I enkelte kommuner jf bilag 2. vil baselineindsatsen overfor for den spredte bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel Note 1: En andel af de angivne strækninger er påvirket af spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse. Det forventes i udgangspunktet, at indsats i form af forbedret spildevandsrensning vil være tilstrækkelig til at opnå målopfyldelse på disse strækninger. Note 2: Skøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer. Note 3: I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2.

58 Note 4: Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm. og derved forbedre badevandkvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af søer Supplerende indsats Baseline 2015 (reduktion af påvirkning) Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode Agsø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering. o Landbrug 10 kg P/år 1 kg P/år Aller Mølledam? 3) o Renseanlæg o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 260 kg P/år o Landbrug Almsted Lyng? 3) o Spredt bebyggelse o Landbrug Bankel Sø Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse 33 kg P/år o Regnbetingede udløb o Landbrug Benedikte Sø? 3) o Spredt bebyggelse 10 kg P/år o Landbrug Bisøgård Sø Dollerup Sø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering. o Spredt bebyggelse 4 kg P/år Ukendt 4) o Landbrug Dons Nørresø o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Renseanlæg 122 kg P/år o Regnbetingede udløb 5 kg P/år o Spredt bebyggelse 46 kg P/år o Landbrug 25 kg P/år 5 kg P/år Dons Søndersø o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Renseanlæg 101 kg P/år o Regnbetingede udløb 55 kg P/år 2) o Spredt bebyggelse 52 kg P/år o Landbrug 21 kg P/år 55 kg P/år 2) Dulmose? 3) Målopfyldelse 2015

59 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af søer Supplerende indsats Baseline 2015 (reduktion af påvirkning) Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode Dynd Sø Ejsbøl Sø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 2 kg P/år 54 kg P/år o Landbrug 23 kg P/år Engelsholm Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurer ing o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 46 kg P/år o Landbrug Farresdam o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Felsbæk Mølledam o Dambrug o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Fredsmade? 3) Fugl Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 3 kg P/år o Landbrug Fårup Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Dambrug o Regnbetingede udløb 201 kg P/år o Spredt bebyggelse 60 kg P/år o Landbrug 201 kg P/år Gammeldam Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 4 kg P/år 128 kg P/år o Landbrug 2 kg P/år Grarup Sø o Intern fosforbelastning Evt. restaurering Restaurering o Spredt bebyggelse 1 kg P/år o Landbrug Gråsten Slotssø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 79 kg P/år 39 kg P/år 2) o Landbrug 13 kg P/år 2) Haderslev Dam Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Renseanlæg 115 kg P/år o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 69 kg P/år o Landbrug Halk Nor Målopfyldelse 2015

60 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af søer Supplerende indsats Baseline 2015 (reduktion af påvirkning) Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 2 kg P/år o Landbrug Heilskov Sø? 3) Hellesø på Als Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 10 kg P/år 2 kg P/år o Landbrug 2 kg P/år Hindemaj Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Renseanlæg 128 kg P/år o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 49 kg P/år o Landbrug Hjortholm Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 12 kg P/år o Landbrug Hopsø (Genner Bugt) Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Landbrug 2 kg P/år 2 kg P/år Hopsø på Als Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 120 kg P/år Ukendt 4) o Landbrug Ketting Nor Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 44 kg P/år 73 kg P/år o Landbrug 42 kg P/år Kolding Slotssø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb Ukendt 4) Kujborg Dam Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Landbrug 1 kg P/år 1 kg P/år Kær Vig Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetinget udløb 69 kg P/år o Landbrug 69 kg P/år Lillehav Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 320 kg P/år o Landbrug Lundsø Nej o Spredt bebyggelse 0 kg P/år Ukendt 4) o Landbrug Låddenmose Nej Målopfyldelse 2015

61 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af søer Supplerende indsats Baseline 2015 (reduktion af påvirkning) Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode o Regnbetingede udløb Ukendt 4) o Landbrug Margrethe Sø o Spredt bebyggelse 12 kg P/år o Landbrug Marielund Sø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 7 kg P/år 173 kg P/år o Landbrug 4 kg P/år Minte Sø? 3) o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 16 kg P/år o Landbrug Mjang Dam Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 338 kg P/år o Landbrug Nordborg Sø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse 6 kg P/år 452 kg P/år o Landbrug 34 kg P/år Nydam Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse 327 kg P/år o Landbrug Oldenor o Spredt bebyggelse 10 kg P/år o Landbrug Pamhule Sø o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse 6 kg P/år o Landbrug Rands Fjord Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Renseanlæg o Industri o Regnbetinget udløb 892 kg P/år 14 kg P/år 5) o Spredt bebyggelse 487 kg P/år o Landbrug 400 kg P/år 856 kg P/år Rosdam? 3) Sandbjerg Mølledam Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse 21 kg P/år 134 kg P/år Ingen indat s o Landbrug 134 kg P/år Skær Sø Delvis 1) Målopfyldelse 2015

62 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af søer Supplerende indsats Baseline 2015 (reduktion af påvirkning) Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 4 kg P/år 1 kg P/år o Landbrug 1 kg P/år o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Skær Sø ved Vester Nebel Nej o Spredt bebyggelse 2 kg P/år Ukendt 4) o Landbrug Stallerup Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Renseanlæg o Regnbetinget udløb 86 kg P/år 15 kg P/år 2) o Spredt bebyggelse 114 kg P/år o Landbrug 18 kg P/år 15 kg P/år 2) Stevning Dam Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Renseanlæg 139 kg P/år o Industri o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse 33 kg P/år o Landbrug Stevning Mose? 3) o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Storedam Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 54 kg P/år 22 kg P/år o Landbrug 9 kg P/år Sø i Rødemose? 3) Sø ved Refsgårde? 3) Sø ved Spjarup? 3) Søndermose? 3) Varnæs Skovsø o Landbrug Vedbøl Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse 20 kg P/ år 3 kg P/år o Landbrug 3 kg P/år Vestersø Vælddam? 3) o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Østersø? 3) o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse 55 kg P/år o Landbrug Åen (Årø)? 3) Målopfyldelse 2015

63 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af søer Supplerende indsats Baseline 2015 (reduktion af påvirkning) Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode 82 søer i Natura 2000? 3) område Tabel 1.3.2b. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer. I enkelte kommuner kan den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel Derfor vil der kunne forekomme søer, hvor dette får betydning for målopfyldelsen i planperioden. Målopfyldelse 2015 Note 1) Der gennemføres/er gennemført indsats overfor den eksterne belastning, men på grund af intern belastning i søen er det uvist hvor stor en grad af målopfyldelse der opnås inden udgangen af Note 2) I indsatskravet indgår effekten af indsatsen i opstrøms liggende søer Note 3) Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt Note 4) Belastningberegning er usikker. Der er derfor ikke opgjort et indsatsbehov Note 5) Der forekommer synergieffekt fra indsatskrav overfor vandløb Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Supplerende indsats Baseline 2015 (reduktion af påvirkning) Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats N: tons N/år P: kg P/år Krav til indsats i første planperiode (note 2) Vejle inderfjord Næringsstofbelastning N: 11 N: 95 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Vejle yderfjord Indsats j.fr. kapitel Næringsstofbelastning N: 14 N: 89 tons / år Miljøfarlige forurenende stoffer Kolding inderfjord Indsats j.fr. kapitel Næringsstofbelastning N: 16 N: 87 tons / år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Kolding yderfjord Næringsstofbelastning N: 1,3 N: 13 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel 2.4.3

64 Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Baseline 2015 Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats N: tons N/år P: kg P/år Krav til indsats i første planperiode (note 2) Hejls Nor Næringsstofbelastning N: 4,3 N: 34 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Avnø Vig Næringsstofbelastning Miljøfarlige forurenende stoffer Haderslev Fjord N: 1,5 N: 14 tons/år Indsats j.fr. kapitel Næringsstofbelastning N: 6,0 N: 39 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Genner Bugt Næringsstofbelastning N: 1,1 N: 11 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Aabenraa Fjord Næringsstofbelastning N: 1,9 N: 26 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Als Fjord Næringsstofbelastning N: 8,3 N: 37 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Augustenborg Fjord Næringsstofbelastning N: 2,9 N: 13 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Als Sund Næringsstofbelastning N: -2,5 N: 13 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Nybøl Nor Næringsstofbelastning N: 4,6 N: 15 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Flensborg inderfjord Næringsstofbelastning Miljøfarlige forurenende stoffer N: 1,1 (heraf 0,2 fra Kruså) (note 3) Indsats j.fr. kapitel N: 10 tons/år (heraf 1,0 tons/år fra Kruså) (note 3) Indsats j.fr. kapitel 2.4.3

65 Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Baseline 2015 Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats N: tons N/år P: kg P/år Krav til indsats i første planperiode (note 2) Flensborg yderfjord Næringsstofbelastning N: 6,3 N: 32 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Lillebælt/Jylland (V3) Indsats j.fr. kapitel Næringsstofbelastning N: 11 N: 48 tons / år (note 2) Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Lillebælt og fjordene Andre påvirkninger Der fastsættes årligt en minimumsdybdegrænse for skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber, der sikrer, at der kan ske en øget udbredelse af ålegræssets dybdegrænse. Minimumsdybdegrænsen øges i takt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, at fiskeriet ikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse. Mulighederne for at sikre opfyldelsen af god økologisk tilstand vil i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet blive undersøgt gennem: fortsat fiskeri med mere miljøskånsomme fiskerimetoder fiskeri af skaldyr i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering opbygning af en muslingeproduktion ved opdræt på liner i vandområder med gode strømforhold. På baggrund af undersøgelserne tages stilling til mulighederne for et fortsat skaldyrsfiskeri Tabel 1.3.2c. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af kystvande. Note 1) Omfatter alene generel indsats j.fr. virkemiddelbeskrivelsen kapitel Note 2) Note 3) Indsatsen er svarende til ca tons kvælstof på landsplan fordelt til de enkelte vandområder med udgangspunkt i det opgjorte kvælstofindsatsbehov og tilhørende usikkerhedsvurderinger j.fr. kapitel Bidraget fra Krusåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Flensborg Inderfjord, er medtaget da fjorden er en del af kystvandsområde Lillebælt, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt-Jylland.

66 Type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Baseline 2015 Grundvandsforekomst ift. fuld målopfyl- Indsatsbehov Forudsat indsats Krav til indsats i første planperiode delse Id. Nr. Målopfyldelse 2015 Kvantitativ påvirkning af grundvandsforekomsters vandbalance som følge af vindindvinding Ingen Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Intet Ingen Grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb som følge af vandindvinding (markvandingsformål) DK DK Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Indsatsen rettes mod opfyldelse af miljømål for vandløb. Anvendelse af virkemidler til forbedring af vandføring for 62 km vandløb. Reduktion og/eller flytning af vandindvinding eller kompenserende udledning af vand. Anvendelse af virkemidler til forbedring af vandføring for 0 km vandløb 1 Nej Terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af søer og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Ukendt Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af søer og terrestriske naturtyper Nej Kvantitativ påvirkning fra saltvandsindtrængning Generel kemisk påvirkning af grundvandsforekomster Ingen DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK DK Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baselinge fra nuværende tilstand Der er ikke generelt igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand, men en række steder findes vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Intet Ingen Ingen. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Nej 3 Kemisk påvirkning af beskyttede drikkevandsforekomster Terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvand og terrestriske naturtyper Alle drikkevandsforekomster i hovedvandoplandet Alle grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Der kan være lokale behov ved indvinding i sårbare områder Ukendt Tabel 1.3.2d. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 2 Tilvejebringe viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Nej 3 Nej Note 1: Indsatsbehovet fastlægges frem mod næste vandplan. Der tilvejebringes parallelt i første planperiode ny viden om markvandingernes påvirkning af vandløb og våd natur. Endelig undersøges i første planperiode muligheden for at udvikle supplerende vurderingsmetoder til brug ved kommunernes administration af markvandinger. Note 2: Se afsnit om beskyttede drikkevandsforekomster. Note 3: Der er en forsinket effekt af foranstaltninger i vedtagne indsatsplaner pga. langsom grundvandsdannelse, jf og de sidste kommunale indsatsplaner færdiggøres først i 2017.

67 BILAG 1.3 INDSATSPROGRAM FOR HOVEDVANDOPLAND 4.1. VIDÅ-KRUSÅ

68 Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler Effekter Reduceret påvirkning af Overfladevande 1) Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger Budgetøkonomi kr./ år 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. 2) Randzoner - 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker. (91) 10 (4,0) 10) + + (2.331) 10) Ingen jordbearbejdning i efteråret. Ændring af normsystemet Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse 3) * 27,6 ha 0, Etablering af vådområder til N-fjernelse 3) * 0 ha (0) Yderligere brug af efterafgrøder 0 ha Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 4) 0 m 3 0 Kompenserende udpumpning 4) 0 m Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder 6) Ændret vandløbsvedligeholdelse 5) * 169 km Fjernelse af faunaspærringer 6) * 5 stk Vandløbsrestaurering 6) * 4 km Genåbning af rørlagte vandløb 6) * 0,3 km Sørestaurering 1 lokalitet Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 1 anlæg 0,1 0, Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning ejd. 1,7 0, Regnbetingede udløb bassiner med udløb fra Ca. 5 udløb 0,3 0, fælles kloak 8) Industri forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 0 anlæg 0 5. Akvakultur 9) Ferskvandsdambrug 1 stk. 0 0, Indsatsprogram omkostninger i alt / år Tabel Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså. For de *mærkede indsatser er afsat midler til kompensation/erstatning Signaturforklaring Note 1) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v.. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v. Note 2) Målet for den samlede kvælstofreduktion er minimum tons. Vandplanerne fastlægger den konkrete indsats i forhold til tons, mens der udestår en kvælstofreduktion på minimum tons. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen på yderligere tons vil indgå som ét element i den kommende Natur- og Landbrugskommissions arbejde. Resultater fra et udvalg nedsat af den tidligere regering, kvælstofudvalget, vil udgøre et input hertil. På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde kan regeringen træffe beslutning om virkemidler og tidshorisont for fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og herunder yderligere kvælstofreduktion. I forbindelse med gødskningslovens implementering er effekten af en række tiltag mindsket. Denne manko udlignes

69 via en større effekt af andre Grøn Vækst initiativer. Note 3) Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af tabel Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel Arealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. Note 4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den i tabel angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. Note 5) På finansloven er der afsat en årlig pulje, der sikrer kompensation via en tilskudsordning til lodsejere, og til konsekvensvurderinger af de udpegede arealer. Kompensationen udbetales årligt og sker inden for rammerne af Landdistriktsprogrammet, og dækker det forventede nettotab pr. ha., der skyldes ændret vandløbsvedligeholdelse som følge af vandplanerne. Indsatsen vil blive holdt inden for den økonomiske ramme. Note 6) På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Herudover søges der midler fra Fiskerifonden. Indsatsen vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer, vil blive tilpasset og holdes indenfor den afsatte økonomiske ramme. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Note 7) I enkelte kommuner strækker den anførte gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm, og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 9) Det er ikke muligt generelt at prissætte vandplanens indsatser over for akvakultur (dvs. miljøgodkendelse), idet det afhænger af den konkrete situation. I det omfang målopfyldelse forudsætter en revurdering af en eksisterende miljøgodkendelse, som rækker udover 2015, vil målopfyldelse ske i 2. planperiode. I det omfang vandplanen forudsætter fjernelse af en fysisk spærring i forbindelse med dambrug, vil den indgå på lige fod med andre spærringer, der er omtalt under note 6 Note 10) Indsatsen i Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså er også medtaget for Vidå-oplandet i indsatsen i Hovedvandopland 1.10 Vadehavet og for Kruså-oplandet i Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og er derfor vist her i parentes. Tilsvarende for effekten af vådområder, men her er det konkrete antal på nogle få ha, der specifikt kan udlægges i Kruså oplandet til Flensborg inderfjord ikke særskilt opgjort. Af tabel 1.3.2a-d fremgår indsatsprogrammet for vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså. Her fremgår indsatsen for de specifikke del-vandområder, herunder både den fremskrevne baseline indsats samt den supplerende indsats. Den supplerende indsats for 1. planperiode er beskrevet ved et samlet indsatskrav for 1. planperiode. I tilfælde hvor målopfyldelse ikke opnås i 1. planperiode, er der i tabel beskrevet hvilken undtagelse, jf. miljømålslovens 16 og 19, der begrunder udskydelse af eventuel indsats til efterfølgende planperiode.

70 Type af påvirkning Fysisk påvirkning fra: Vandløbsvedligeholdelse Regulering, rørlægning og dræning Regulering og dræning Opstemning af vandløb Indsats for reduktion af påvirkning af vandløb Baseline 2015, forudsat indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov i forhold til fuld målopfyldelse Ændret vandløbsvedligeholdelse åbne vandløb km (Note 1) Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne 0,3 km vandløb Restaurering af åbne vandløb km vandløb Fjernelse af faunaspærringer - 5 lokaliteter Krav til indsats i 1. planperiode Ændret vandløbsvedligeholdelse åbne vandløb 119 km (Note 1) Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne - 0,3 km vandløb Restaurering af åbne vandløb - 4 km vandløb Fjernelse af faunaspærringer - 5 lokaliteter Vandindvinding Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimumsvandføring: 147 km vandløb Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimumsvandføring: 0 km vandløb Ukendt påvirkning Mangler viden til fastlæggelse af behov - 29 km vandløb Øvrige forurenende stoffer fra: Renseanlæg 3 anlæg 1 anlæg 1 anlæg Spredt bebyggelse (note 3) Regnbetingede udløb (note 4) Forbedret spildevandsrensning: - ca. 120 ejendomme Forbedret spildevandsrensning ejendomme 0 udløb Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat ca. 10 udløb (note 2) Se tabel 1.3.2d Undersøgelser til fastlæggelse af indsatsbehov - 29 km Forbedret spildevandsrensning ejendomme Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat ca. 5 udløb (note 2) Ferskvandsdambrug 0 Forureningsbegrænsenden tiltag 1 dambrug Forureningsbegrænsende tiltag - 1 dambrug Okker påvirkning Fysiske forbedringer med henblik på okkerbekæmpelse - 86 km Fysiske forbedringer med henblik på okkerbekæmpelse - 50 km Tabel 1.3.2a. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af vandløb. I enkelte kommuner jf bilag 2. vil baselineindsatsen overfor for den spredte bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel Note 1: En andel af de angivne strækninger er påvirket af spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse. Det forventes i udgangspunktet, at indsats i form af forbedret spildevandsrensning vil være tilstrækkelig til at opnå målopfyldelse på disse strækninge Note 2: De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer Note 3: I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 4: Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm. og derved forbedre badevandkvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassi-

71 ner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af søer Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 Balledam Grusgravssø ved Rødekro 1 Grusgravssø ved Rødekro 2 Haugård Sø (Råstofsø NV for Rødekro G18) Hjulsø o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Ukendt 4) Hostrup Sø o Intern fosforbelastning Evt. restaurering Restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 6 kg P/år o Landbrug 250 kg P/år Klintemandshøl Klæggrav i Margrethe Kog? 3) Kruså Møllesø Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o (Renseanlæg Tyskland) o Regnbetingede udløb Ukendt 4) o Spredt bebyggelse 14 kg P/år o Landbrug Kådnersø (Råstofsø NV for Rødekro G12)? 3) Lille Søgård Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 159 kg P/år 580 kg P/år o Landbrug 580 kg P/år Lund Sø Lunderup Sø (Råstofsø NV for Rådekro G21)? 3) Nørresø? 3) Præmiesø (Råstofsø NV for Rødekro G 13) Ralsøen (Råstofsø NV for Rødekro G30) Nej

72 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af søer Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 Rudbøl Sø o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Renseanlæg 21 kg P/år o Regnbetingede udløb 271 kg P/år Ukendt 4) o Spredt bebyggelse 429 kg P/år o Landbrug 518 kg P/år Råstofsø NØ for Rødekro (G36) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 2 kg P/år 100 kg P/år o Landbrug 100 kg P/år Råstofsø ved Rise-Hjarup (G38) Råstofsø V for Rødekro (G25) Råstofsø V for Uge (G46) Saltvandssøen Seifrieds Sø (Sø 232 ved Rødekro) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Ukendt 4) Nej Delvis 1) Store Søgård Sø Delvis 1) o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse 173 kg P/år 394 kg P/år 2) o Landbrug 95 kg P/år 394 kg P/år 2) o Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats jfr. Kap Stubbæk Mose Nej o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Ukendt 4) Sø 265 ved Kliplev o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Spredt bebyggelse 0 kg P/år o Landbrug Ukendt 4) Sø i Kongens Mose o Intern fosforbelastning Evt. restaurering o Landbrug Ukendt 4) Søgård Mose Søndergård Sø (Råstofsø NV for Rødekro G17) Tranekær Sø (Råstofsø NV? 3)? 3) Nej Nej Nej

73 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsats for reduktion af påvirkning af søer Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 for Rødekro G24) Uge Sø 3 Uge Sø 4 Uge Sø 5 44 søer i Natura 2000 område? 3)? 3) Tabel 1.3.2b. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer. I enkelte kommuner kan den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel Derfor vil der kunne forekomme søer, hvor dette får betydning for målopfyldelsen i planperioden. Note 1) Der gennemføres/er gennemført indsats overfor den eksterne belastning, men på grund af intern belastning i søen er det uvist hvor stor en grad af målopfyldelse der opnås inden udgangen af Note 2) I indsatskravet indgår effekten af indsatsen i opstrøms liggende søer. Note 3) Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt. Note 4) Belastningberegning er usikker. Der er derfor ikke opgjort et indsatsbehov Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Indsatsen til kystvande for Vidå oplandet til Lister Dyb, Vadehavet og Vesterhavet er samlet medtaget for hele det danske opland til disse kystvande i vandplanen for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. På tilsvarende måde er indsatsen for kystvande i Kruså oplandet samlet medtaget for hele det danske opland til Flensborg Fjord og Lillebælt og indgår i vandplanen Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. I Vidå - Kruså Vandplanen er der i tabel c. vist den indsats til kystvandene, der indgår i de danske oplande i Hovedvandopland 4.1 Vidå-Kruså, se også forklaringen i kap.1.1.

74 Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Supplerende indsats Baseline 2015 (reduktion af påvirkning) Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats N: tons N/år P: kg P/år Krav til indsats i første planperiode (note 2) Lister Dyb Næringsstofbelastning Miljøfarlige forurenende stoffer Flensborg inderfjord Næringsstofbelastning Miljøfarlige forurenende stoffer N: 19,7 (hertil kommer indsatsen fra Hovedvandopland 1.10 til Lister Dyb på 138 tons/år) (note 3) N: 0,2 (hertil kommer indsatsen fra Hovedvandopland 1.11 til Flensborg Inderfjord på 0,9 tons/år) (note 3) N: 87 tons/år (hertil kommer indsatsen fra Hovedvandopland 1.10 til Lister Dyb på 610 tons/år) (note 3) Indsats j.fr. kapitel N: 1,4 tons/år (hertil kommer indsatsen fra Hovedvandopland 1.11 til Flensborg Inderfjord på 8,6 tons/år) (note 3) Indsats j.fr. kapitel Lister Dyb og Vadehavet samt Flensborg fjord og Lillebælt Andre påvirkninger Der fastsættes årligt en minimumsdybdegrænse for skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber, der sikrer, at der kan ske en øget udbredelse af ålegræssets dybdegrænse. Minimumsdybdegrænsen øges i takt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, at fiskeriet ikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse. Mulighederne for at sikre opfyldelsen af god økologisk tilstand vil i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet blive undersøgt gennem: fortsat fiskeri med mere miljøskånsomme fiskerimetoder fiskeri af skaldyr i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering opbygning af en muslingeproduktion ved opdræt på liner i vandområder med gode strømforhold. På baggrund af undersøgelserne tages stilling til mulighederne for et fortsat skaldyrsfiskeri Tabel 1.3.2c. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af kystvande. Note 1: Omfatter alene generel indsats j.fr. virkemiddelbeskrivelsen kapitel Note 2: Indsatsen er svarende til ca tons kvælstof på landsplan fordelt til de enkelte vandområder med udgangspunkt i det opgjorte kvælstofindsatsbehov og tilhørende usikkerhedsvurderinger j.fr. kapitel

75 Note 3: Indsatsen i Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså er medtaget for Vidå-oplandet i indsatsen i Hovedvandopland 1.10 Vadehavet til Lister Dyb og Vadehavet og for Kruså-oplandet i Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland til Flensborg Inderfjord og Lillebælt. Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Type af påvirkning som skal reduceres Grundvandsforekomst Id. Nr. Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 Kvantitativ påvirkning af grundvandsforekomsters vandbalance som følge af vindindvinding Ingen Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Intet Ingen Grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb som følge af vandindvinding (markvandingsformål) DK DK DK Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Indsatsen rettes mod opfyldelse af miljømål for vandløb. Anvendelse af virkemidler til forbedring af vandføring for 147 km vandløb. Reduktion og/eller flytning af vandindvinding eller kompenserende udledning af vand. Anvendelse af virkemidler til forbedring af vandføring for 0 km vandløb 1 Nej Terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af søer og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Ukendt Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af søer og terrestriske naturtyper Nej Kvantitativ påvirkning fra saltvandsindtrængning Generel kemisk påvirkning af grundvandsforekomster Kemisk påvirkning af beskyttede drikkevandsforekomster Terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvand og terrestriske naturtyper Ingen DK DK Alle drikkevandsforekomster i hovedvandoplandet Alle grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baselinge fra nuværende tilstand Der er ikke generelt igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand, men en række steder findes vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Intet Ingen Ingen Der kan være lokale behov ved indvinding i sårbare områder Ukendt. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 2 Tilvejebringe viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Nej 3 Nej 3 Nej Tabel 1.3.2d. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster.

76 Note 1: Indsatsbehovet fastlægges frem mod næste vandplan. Der tilvejebringes parallelt i første planperiode ny viden om markvandingernes påvirkning af vandløb og våd natur. Endelig undersøges i første planperiode muligheden for at udvikle supplerende vurderingsmetoder til brug ved kommunernes administration af markvandinger. Note 2: Se afsnit om beskyttede drikkevandsforekomster. Note 3: Der er en forsinket effekt af foranstaltninger i vedtagne indsatsplaner pga. langsom grundvandsdannelse, jf og de sidste kommunale indsatsplaner færdiggøres først i 2017.

77 BILAG 2 VANDPLANERNES GENERELLE RETNINGSLINJER I FØR- STE PLANPERIODE

78 I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, der udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, beskriver dette kapitel [1.4 i vandplanerne] en række retningslinjer, der i henhold til Miljømålslovens 25 har til formål at understøtte det i kapitel 1.3 [i vandplanerne] beskrevne indsatsprogram med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandene. Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, gælder følgende retningslinjer: 1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. 2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold. 3) Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, som de fremgår af vandplanerne og kan ses på MiljøGIS. Vandområder, der ikke fremgår af vandplanerne og Miljø- GIS, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet. 4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet.

79 Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter skal sikre, at vandplanens miljømål, herunder baseline-forudsætninger og supplerende reduktionskrav til påvirkning af overfladevand, overholdes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt. Dette indebærer, at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. 5) For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Spildevand 6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et first-flush bassin på 5 mm (50 m 3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. 8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. 9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning.

80 Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, se MiljøGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på MiljøGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af MiljøGIS fremgår de oplande hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. b. inden for de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer eller moser med et areal større end 100 m2, hvor det er dokumenteret, at målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, er tillige omfattet af supplerende krav til rensning for fosfor. 12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (jf. bekendtgørelsen) (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. 14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for en blandingszone, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes.

81 15) I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning, b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. undtagelser for vandløb i henhold til Miljømålslovens 16 og 19, d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Vandløb 16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturligt varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler. 18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførselen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser. 19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet. 20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde.

82 21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. 22) Hvor der forekommer dødt ved (træstykker, grene og kviste) i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene. 23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning. 24) Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. 25) Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb. 26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen. 27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så naturlignende som muligt. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes. 28) Hvor der i forvejen findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved kilden, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbet optræder. Hvor dette ikke er muligt, kan der i stedet etableres sandfang. 29) Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette så naturlignende som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes.

83 30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst mulig sammenhæng mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer. 31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøer benyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb bør tilstanden forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse. Søer 32) Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes. 33) Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås. 34) Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektor-lovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelseslov mm.). For alle søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende målopfyldelse vil der typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud over indsats over for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer. Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. 36) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder.

84 37) Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte miljømål. Grundvand 38) Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper. a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. b. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. c. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til vandindvinding, jf. bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særligt naturtypen tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, kilder og rigkær er relevante i den forbindelse. d. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. e. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes kravværdier for medianminimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding eller tilledning af vand. 39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således:

85 a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. 40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. 42) Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet.

86 43) Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes. Kystvande 44) I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at de fastlagte miljømål for kystnære områder kan opfyldes. 45) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt. 46) Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. 47) I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravede sediment ikke giver anledning til forurening af havet. 48) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. 49) Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal der i første planperiode fastlægges vilkår, der sikrer, at a. den nuværende tilstand ikke forringes b. fiskeri af skaldyr sker i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering

87 c. der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse. 50) Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres a. på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens mål om god tilstand) b. i områder med gode strømforhold. Blandings- og aktivitetszoner 51)Den relevante tilladelsesmyndighed kan udlægge aktivitetszoner, jf. kapitel 1.2, omkring havne, sejlrender og klappladser. Det kan accepteres, at vandplanens miljømål om god økologisk og kemisk tilstand ikke bliver opfyldt inden for en aktivitetszone, a. hvis aktiviteterne ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af miljømålet i den øvrige del af vandområdet b. hvis den samlede udstrækning af aktivitetszone inden for et vandområde kun udgør en mindre del af vandområdets udstrækning c. hvis den manglende målopfyldelse inden for aktivitetszonen alene skyldes påvirkningen fra den aktivitet eller de aktiviteter, der er grundlag for udlægning af aktivitetszonen, f.eks. oprensningsaktiviteter eller påvirkning fra dybtgående skibes sejlads. Udlægning af aktivitetszone skal ske, så udstrækningen af den enkelte zone er begrænset til aktiviteternes umiddelbare nærhed og afpasset efter størrelsen af påvirkningen fra de pågældende aktiviteter fastlagt i overensstemmelse med anvendelsen af bedst tilgængelige teknik eller bedste miljømæssig praksis. Det skal tilstræbes at opnå den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand i aktivitetszonen. For havne, sejlrender og klappladser beliggende i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder skal det sikres, at aktiviteten ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Påvirkningen fra de sejladsrelaterede aktiviteter skal søges minimeret under anvendelse af bedst tilgængelige teknik eller bedste miljømæssig praksis.

88 Miljøfarlige forurenende stoffer 52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier, jf. vandplanernes kapitel 2.4. Disse er: 1. vandområde uden problem 2. vandområde under observation 3. vandområde med behov for stofbestemt indsats 4. vandområde med ukendt tilstand/belastning. For vandområder i alle 4 kategorier gælder: Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres. For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at a) miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder, b) miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

89 Koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer 54) I forbindelse med tilladelser, godkendelser mv., som kan påvirke et Natura 2000-område, foretages en koordinering af den samlede indsats, jf. bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og det vurderes, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering efter reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

90 BILAG 3 SAMLET INDSATSKATALOG FOR AABENRAA KOMMUNE MED PRIORITEREDE INDSATSER Oversigt over de prioriterede indsatser i Aabenraa Kommune med relation til specifikke vandområder (vandløb og søer). Indsatser over for spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land er ikke vist; der henvises til spildevandsplanen for Aabenraa Kommune (under udarbejdelse).

91 Hovedvandopland Vandområde Indsats Lillebælt/Jylland Ann Bertels Bæk Fjernelse af spærringer 1 stk. Ann Bertels Bæk Åbning af rørlagt strækning X Blå Å Ændret vedligeholdelse X Blå Å Åbning af rørlagt strækning X Brændholm Bæk Åbning af rørlagt strækning X Dyrhave Bæk (Løj11) Fjernelse af spærringer 1 stk. Ellebæk Åbning af rørlagt strækning X Eskær Bæk Regnvandsbetingede udledninger 1 stk. Eskær Bæk Åbning af rørlagt strækning X Farversmøllebæk Fjernelse af spærringer 3 stk. Grensbæk Fjernelse af spærringer 3 stk. Gårdebæk Fjernelse af spærringer 3 stk. Gårdebæk Ændret vedligeholdelse X Gårdebæk Åbning af rørlagt strækning X Hesselbæk Fjernelse af spærringer 2 stk. Kirkebæk Restaurering X Nymølleå Ændret vedligeholdelse X Privat vandløb til Flensborg Fjord Fjernelse af spærringer 3 stk. Rudebæk Fjernelse af spærringer 1 stk. Skelbæk Fjernelse af spærringer 1 stk. Stenbjerg Møllebæk Fjernelse af spærringer 1 stk. Strygdam Bæk Fjernelse af spærringer 2 stk. Tidspunkt for påbegyndelse Øløg 25 (Genner) Renseanlæg 1 stk.

92 Hovedvandopland Vandområde Indsats Antal/længde Vidå-Kruså Syd Almstrup Bæk Ændret vedligeholdelse 2,0 km X Almstrup Bæk (Tinglev øst) Regnvandsbetingede udledninger 1 stk. X Almstrup Kanal Ændret vedligeholdelse 2,0 km X Bjerndrup Mølle Å Regnvandsbetingede udledninger 1 stk. X Bjerndrup Mølle Å Ændret vedligeholdelse 9,8 km X Bønderkobbelbæk Restaurering 0,3 km X Dambæk Ændret vedligeholdelse 0,4 km X Gammelå Ændret vedligeholdelse 4,2 km X Gejlå Ændret vedligeholdelse 13,1 km X Grønå Fjernelse af spærringer 1 stk. X Grønå (Ensted) Ændret vedligeholdelse 4,3 km X Grønå (Ensted) Åbning af rørlagt strækning 0,2 km X Hostrup Sø Biomanipulation 1 stk. X Hostrup Å Ændret vedligeholdelse 0,7 km X Humlebæk Ændret vedligeholdelse 1,7 km X Kirkemosebæk Ændret vedligeholdelse 0,7 km X Knopslagvandløbet Ændret vedligeholdelse 1,7 km X Læsbæk Ændret vedligeholdelse 3,5 km X Nørrestrøm Ændret vedligeholdelse 3,9 km X Rødebæk Ændret vedligeholdelse 5,9 km X Skovbækken Fjernelse af spærringer 1 stk. X Skovbækken Restaurering 0,3 km X Slogbæk Ændret vedligeholdelse 0,8 km X Slogså Ændret vedligeholdelse 0,4 km X Stemmild Nolde Skelgrøft Ændret vedligeholdelse 1,9 km X Sønderå Fjernelse af spærringer 2 stk. X X Tadmade vandløb Ændret vedligeholdelse 1,3 km X Tilløb 1 til Gejl Å (Hol03) Ændret vedligeholdelse 0,8 km X Tilløb 2 til Gejl Å (Hol09) Ændret vedligeholdelse 2,1 km X Tilløb til Slogbæk Restaurering 0,9 km X Uge Bæk Ændret vedligeholdelse 5,7 km X Uge Bæk Regnvandsbetingede udledninger 1 stk. X Tidspunkt for påbegyndelse Uge Bæk (Tinglev nord) Regnvandsbetingede udledninger 1 stk. X Volddalgrøften Ændret vedligeholdelse 2,8 km X

93 Hovedvandopland Vandområde Indsats Goldbæk Ændret vedligeholdelse X Gåskær Rebbøl skelgrøft Ændret vedligeholdelse X Hvirlå Ændret vedligeholdelse X Hvirlå (Ravsted**) Regnvandsbetingede udledninger 1 stk. Kisbæk Ændret vedligeholdelse X Kloakgrøften Ændret vedligeholdelse X Lilleå Ændret vedligeholdelse X Lindkærgrøften Ændret vedligeholdelse X Lundbæk Ændret vedligeholdelse X Midtergrøften Ændret vedligeholdelse X Porså Ændret vedligeholdelse X Præstegårdskanalen Ændret vedligeholdelse X Rebbøl Å Ændret vedligeholdelse X Rævekær Bæk Ændret vedligeholdelse X Rævekær Bæk Åbning af rørlagt strækning X Surbæk Dambrug 1 stk. Surbæk Ændret vedligeholdelse X Søderup Å Ændret vedligeholdelse X Terkelsbøl Å Ændret vedligeholdelse X Tilløb til Porså (Bjo26) Restaurering Tidspunkt for påbegyndelse Tilløb til Terkelsbøl Å (Bylderup 12) Ændret vedligeholdelse X Veiergrøften Ændret vedligeholdelse X Vintersiig Ændret vedligeholdelse X