Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune

Transkript

1 Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune 1

2 Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Vandplan Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

3 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Vandplan Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn Udarbejdet december 2011 til juni 2012, Svendborg Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kilde: Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13 Vanddistrikt: Jylland og Fyn og Vandplan Det Sydfynske Øhav. Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Kontaktadresse: Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej Vester Skerninge Mail: mt@svendborg.dk Fotos: Terkel Broe Christensen. Forsidefoto: Kobberbækken der løber gennem Caroline Amalielund. 3

4 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Svendborg Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram indenfor kommunens geografiske områder. Svendborg Kommune er omfattet af to vandplaner, der dækker henholdsvis vandoplandet for Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav. På baggrund af vandplanernes indsatsprogrammer har Svendborg Kommune udarbejdet denne vandhandleplan. Planen indeholder en rækkefølge og et tidspunkt for igangsættelse af for de enkelte indsatser. Indsatserne skal påbegyndes i perioden fra , og der skal være opnået målopfyldelse jf. vandplanen inden udgangen af I Svendborg Kommune skal følgende indsatser iværksættes: 29 km vandløb fordelt på 33 strækninger skal have ændret vandløbsvedligeholdelse 33 spærringer i vandløb skal gøres passable 4,4 km rørlagte vandløb fordelt på 14 strækninger skal genåbnes En sø som skal restaureres 177 ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning eller skal kloakeres 29 regnvandsbassiner skal forbedres Udpegningen af lokaliteter for de konkrete indsatsprojekter er baseret på statsligt kortmateriale og er derfor ikke præciseret yderligt i denne plan. Det skyldes, at handleplanen ikke må foregribe lodsejeraftaler eller afgørelser. Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning - blandt andet: Kommuneplan, vandforsyningsplan, spildevandsplan og råstofplan. Ydermere vil planen informere om, hvordan offentligheden efter reglerne i sektorlovgivningen vil blive inddraget i planens gennemførsel. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at se vandplanerne, herunder at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold Resumé af de statslige vandplaner Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning Bilag 39 5

6 2. Resumé af de statslige vandplaner For områderne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Svendborg Kommune er omfattet af Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder også en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver de krævede handlinger. Svendborg Kommunes samlede areal er 415 km 2, heraf er en mindre del 12 km 2 i kommunens nordvestlige område dækket af vandplanen for Odense Fjord. Samlet dækker vandplanen for Odense Fjord oplandet cirka km 2, og berører udover Svendborg Kommune 6 andre kommuner: Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Kerteminde Kommune, Fåborg-Midtfyn Kommune samt mindre dele af Assens Kommune og Nyborg Kommune. Der skal kun i et mindre omfang ske indsatser i Svendborg Kommune indenfor Odense Fjord vandoplandet. Vandplanen for Det Sydfynske Øhav dækker cirka 765 km 2 og berører Svendborg Kommune med et areal på 403 km 2. De øvrige kommuner er Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune og Ærø Kommune samt mindre dele af Nyborg Kommune. I oplandet bor cirka indbyggere, der findes 296 kilometer målsatte vandløb og 13 søer større end 5 hektar. Oplandets vigtigste kystvande er området mellem Fyn, Ærø og Langeland med mange små og større øer. Vandplanerne skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Der er fastsat konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. I første planperiode fra skal indsatsen sikre, at der på landsplan skal ske en reduktion i udledningen af kvælstof med cirka tons pr år, op til kilometer vandløb skal have ændret vedligeholdelse eller restaureres, og op imod ejendomme i de åbne land skal have renset deres spildevand. For at nå målene skal der blandt andet også etableres op til hektar vådområder og udlægges hektar randzoner langs vandløb og søer. De to vandplaner, som berører Svendborg Kommune kan hentes fra Naturstyrelsens hjemmeside: Vandplanen for Odense Fjord Vandplanen for Det Sydfynske Øhav 6

7 3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområderne Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Svendborg Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Svendborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser, og i flere tilfælde udgør vandløbene Svendborg Kommunes kommunegrænse. I fornødent omfang er der koordineret med nabokommunerne. Figur 1: Svendborg Kommune med angivelse vandoplandsgrænser (blå streger) for de to vandplaner, som dækker kommunen: 1.13 Vandplanen for Odense Fjord og 1.15 Vandplanen for Det Sydfynske Øhav. 7

8 Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne handleplan skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens 8

9 borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat: Statens vandplan fastslår, at indsatsen skal gennemføres, derfor er omfanget og typen af indsatsen heller ikke til debat. Svendborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Svendborg Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Svendborgs Byråd. Byrådets udkast til vandhandleplan af 29. maj 2012 vil blive fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger frem til den 17. august Bemærkninger og indsigelser kan inden den 17. august 2012 fremsendes til Svendborg Kommune på adressen: Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej Vester Skerninge eller mailes til mt@svendborg.dk 9

10 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. 10

11 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 3 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 4. Vandløb Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 4: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand." 11

12 Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (figur 5). Se vandplanerne, afsnit 1.4 Retningslinjer. 1 Max indvinding = 35 % af naturlig grundvandsdannelse 2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning til vandløb = 10 % 4 Max reduktion af sommervandføring i vandløb = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Figur 5: Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 12

13 Hørup Å 13

14 5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 og deres indsatsprogrammer (se figur 7 og 8). Indsatsprogrammer er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammerne er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Svendborg Kommunes vandhandleplan er et udtræk af statens vandplaner for henholdsvis Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav for de indsatser, der skal ske indenfor Svendborg Kommunes geografiske områder. De indsatser som Svendborg Kommune er ansvarlig for gennemførslen af er angivet som antal/strækningers længde i nedenstående figur 6. Påvirkninger, som skal reduceres og tilhørende virkemidler Ændret Anvendelse af virkemiddel Antal Længde/areal Effekt af indsats 33 strækninger 29,0 km Fysisk påvirkning vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer 33 spærringer Fysisk påvirkning Genåbning af rørlagte vandløb 14 strækninger 4,4 km Fysisk påvirkning Sørestaurering 1 sø Reduktion af forfor Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning 177 ejendomme Reduktion af fosfor og kvælstof samt iltforbrugende stoffer og miljøfarlige stoffer Regnbetingede udløb bassiner 29 bassiner Reduktion af fosfor og kvælstof samt iltforbrugende stoffer og miljøfarlige stoffer samt fysisk påvirkning Figur 6: Svendborg Kommunes indsatser i 1. planperiode jf. vandplanernes indsatsprogrammer. Kommunekort Efter handleplanbekendtgørelsens 4, stk. 2 skal det i handleplanen vises på kort, hvor kommunalbestyrelsen vil gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt ovenfor i figur 6. Lokaliseringen og prioriteringen af Svendborg Kommunes indsatser er vist i følgende figurer på side 20-22: Figur 9-10: Indsatser i forhold til ændret vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagte vandløb og sørestaurering Figur 11-12: Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Figur 13-14: Regnbetingede udløb bassiner Indsatserne kan også ses på et mere detaljeret kommunekort i bilag 1 eller kan ses digitalt på KortInfo. 14

15 Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler Fysiske påvirkninger Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1000 kr./år) Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Odense Fjord Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 146 4, ,3 ha 0, Op til ha ha Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte 2. Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse 149 km Fjernelse af faunaspærringer 54 stk Vandløbsrestaurering 0 km + Genåbning af rørlagte vandløb 5 km Sørestaurering 1 lokalitet Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret Ca. 130 ejd. 1,3 0, spildevandsrensning Regnbetinget udløb bassiner Ca. 32 udløb 0,4 0, Industri forbedret rensning/afskæring til 0 anlæg renseanlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år Figur 7: Indsatsprogram for Vandplanen for Odense Fjord. 15

16 Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler Fysiske påvirkninger Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1.000 kr./år) Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 6. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i 114 3, visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet Oversvømmelse af ådale med henblik på 8,0 ha 28 fosfor-fjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Op til 459 ha Yderligere brug af efterafgrøder eller ha godkendte 7. Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 8. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse 35 km Fjernelse af faunaspærringer 48 stk Vandløbsrestaurering 0 km + Genåbning af rørlagte vandløb 4,5 km + 90 Sørestaurering 1 lokalitet Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret Ca. 200 ejd. 0,1 0, spildevandsrensning Regnbetinget udløb bassiner Ca. 20 udløb 0,3 0, Industri forbedret rensning/afskæring til 0 anlæg renseanlæg 10. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år Figur 8: Indsatsprogram for Vandplan for Det Sydfynske Øhav. 16

17 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Svendborg Kommune har blandt andet på baggrund af input fra Det Grønne Råd prioriteret indsatsen ud fra følgende kriterier. Generelt: Arbejde i helheder (hele vandsystemer) Synergi med Natura 2000-planer Udjævning af indsats (blande store og små projekter) Fremkommelighed (lodsejerønsker) Spildevandsrensning før indsatser i vandløb Rekreative muligheder Specifikt: Spildevandsrensning i det åbne land: Størst forskel mellem mål og aktuel tilstand i den konkrete recipient (primært vandløb) Regnbetingede udløb: Små og store projekter startes samtidig af hensyn til fremdrift i hele indsatsperioden Spærringer: Projekter nederst i vandsystemet først Åbning af rørlagte vandløb: Prioriteres efter fjernelse af spærringer Ændret vandløbsvedligeholdelse: Indsats øverst i vandsystemet først (for at begrænse risiko for oversvømmelser) Sørestaurering: Høj prioritet. Kun Sørup Sø, forundersøgelse kan startes straks Indsatserne vil følge tre spor: 1 De fysiske påvirkninger af overfladevande (ændret vandløbsvedligeholdelse, genåbning af rørlagte vandløb, spærringer og sørestaurering) med Miljø og Teknik som ansvarlig for den praktiske gennemførsel. 2 Påvirkninger fra punktkilder: Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning med Miljø og Teknik som ansvarlig for den praktiske gennemførsel. 3 Påvirkninger fra punktkilder: Regnbetingede udløb bassiner med Vand og Affald som ansvarlig for den praktiske gennemførsel. I praksis betyder det, at indsatserne i de tre spor søges gennemført parallelt i samme vandløbsopland. Således at indsatsen i et vandløbssystem så vidt muligt afsluttes, før indsatsen i det næste prioriterede vandløbssystem påbegyndes. Indsatserne i de tre spor skal dog ikke vente på hinanden. Vandløbssystemerne prioriteres således: 1) Syltemade Å, 2) Hundstrup Å, 3) Stokkebæk, 4) Vejstrup Å, 5) Tange Å, 6) De mindre kystvandløb (6 stk.). I de enkelte vandoplande prioriteres indsatsen i forhold til påvirkninger af overfladevand således: Indsats vedr. spærringer startes nederst i systemet først 17

18 Store spærringer sættes i gang tidligt Ændret vandløbsvedligeholdelse startes øverst i systemet først Åbning af rørlagte strækninger øverst i systemet sidst I forhold til påvirkninger fra punktkilder prioriteres indsatsen således: Indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning følger vandløbsprioriteringen. Herefter de kystnære områder på Tåsinge, ved Skårup og derefter Rantzausminde. Indsatsen i forhold til regnbetingede udløb følger vandløbsprioriteringen. Herefter følger indsatsen kystnært med indsatser i forhold til bassinerne ved Kobberbæk/Trappebæk og siden langs Rantzausminde-kysten. Dog prioriteres indsatsen i forbindelse med regnvandsudløbet-bassinet ved Herman Nielsens Vej højt, selv om det ligger ved et af de små, kystnære vandløb. Det skyldes, at anlæggets nuværende tilstand kræver en renovering snarest. I forbindelse med gennemførsel af virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse skal der udarbejdes konsekvenskort for alle vandløbsstrækninger, som bliver påvirket af indgrebet. Svendborg Kommune vil bede en rådgiver udarbejde disse kort. Da det forventes at være billigst og nemmest at udarbejde kortmateriale for alle kommunens vandløb på en gang, vil alle konsekvenskort blive udarbejdet i Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og -tidspunkt for igangsættelse af indsatserne opstillet i vandplanerne. På de 3 næste sider ses kort og oversigt: Figur 9 og 10 viser indsatsen i vandløb (ændret vandløbsvedligeholdelse, åbning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærringer og sørestaurering). Figur 11 og 12 viser indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse. Figur 13 og 14 viser indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i forbindelse med de regnbetingede udløb/bassiner Der er endnu ikke opnået enighed mellem KL og Staten om aftalemodellen for gennemførslen af vandløbsprojekterne. Derfor tages der forbehold for, at rækkefølgen kan ændres i forhold til virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse. Afhængig af aftalens indhold kan det være praktisk fordelagtigt at gennemføre indsatsen i alle vandløb på en gang i begyndelsen af indsatsperioden, idet vandløbsregulativerne skal ændres i overensstemmelse hermed. Svendborg Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Svendborg Kommune forventer at påbegynde straks, så snart finansieringen er til rådighed. 18

19 Vandløbsopland Vandløb Indsats/virkemiddel Lokalitet Igangsætningstidspunkt Syltemae Å Sømarksbækken Ændret Tilløb til Ollerup Sø fra 2013 vandløbsvedligeholdelse sydøst Syltemae Å Opstrøms Ollerup Sø 2013 Kohaverenden Tilløb opstrøms Ollerup Sø 2013 Tilløb 1 til 2013 Kohaverenden Tilløb 2 til 2013 Kohaverenden Syltemae Å Fjernelse af Vestre Mølle 2013 faunaspærringer Stevningegrøften Rør under Fåborgvej 2013 Ollerup-Skerninge Genåbning af rørlagte 2013 Skel vandløb Kohaverenden 2013 Afløb fra Løvehave 2013 Sørestaurering Sørup Sø 2013 Hundstrup Å Høje Bæk Ændret 2013 vandløbsvedligeholdelse Hørup Å Opstrøms Kirkeby 2013 Rødmerenden 2 Rødmoserenden 2013 Hundstrup Å Øverste del 2013 Stenskovhuse 2013 Hørup Å Nedstrøms Kirkeby 2013 Spangebæk 2013 Hundstrup Å Fjernelse af Gundestrup Mølle 2013 faunaspærringer Hundstrup Å Elleskovs Mølle 2013 Spangebæk Sterrebyvej 2013 Stokkebækken Stokkebækken Ændret Øverste del 2013 vandløbsvedligeholdelse Skallerenden 2013 Hønsehaverenden Genåbning af rørlagte 2014 vandløb Ellerup Bæk 2014 Vejstrup Vejstrup Å Fjernelse af Lillemølle (Vejstrup 2014 faunaspærringer Vandmølle) Vejstrup Å Klingstrup 2014 Vejstrup Å Ændret Ved Sortemosen 2013 vandløbsvedligeholdelse Fladmoseafløbet 3 strækninger 2013 Vejstrup Å Lundemose/Holmdrup Mose 2013 Tange Å Tange Å Fjernelse af Mellem Landevejen og 2013 faunaspærringer Tange Å Mølle Engelsbækken Engelsbækken Ændret Stenagergård 2013 vandløbsvedligeholdelse Engelsbækken Genåbning af rørlagte 3 strækninger 2014 vandløb Engelsbækken Fjernelse af faunaspærringer 3 lokaliteter Angivet som Rødmoserenden i Vandplanen. 19

20 Vandløbsopland Vandløb Indsats/virkemiddel Lokalitet Igangsætningstidspunkt Isebæk Isebæk Fjernelse af Knarreborg Mølle 2014 faunaspærringer Isebæk Sandbjerggård, nedstrøms 2014 Isebæk Sandbjerggård, opstrøms 2014 Asbæk Asbæk Ændret 1 strækning afbrudt af tre 2013 vandløbsvedligeholdelse rørlagte strækninger Asbæk Fjernelse af 2 spærringer i Bøgeskov 2015 faunaspærringer Asbæk Genåbning af rørlagte 3 strækninger 2015 vandløb Egenabbebæk 3 Egenabbebæk Fjernelse af 4 spærringer ved 2015 faunaspærringer Skovmølle Egenabbebæk Huusomvej 2015 Egenabbebæk Egenappevej 2015 Vandløb fra Halling Vandløb fra Ændret En strækning ved kysten 2013 Skov 4 Halling Skov vandløbsvedligeholdelse Skelbækken 5 Skelbækken Fjernelse af 3 spærringer 2015 faunaspærringer Hovedrenden Hovedrenden Ændret 1 strækning ved kysten 2013 vandløbsvedligeholdelse Vandløb fra Vandløb fra Genåbning af rørlagt 1 strækning ved kysten 2015 Egense 6 Egense strækning Lehnskov Bæk Lehnskov Bæk Fjernelse af faunaspærring 6 spærringer omkring 2015 godset Lehnskov Ormerenden Ormerenden Fjernelse af 2 spærringer 2015 faunaspærringer Lærredsåen* Lærredsåen Ændret 1 strækning 2013 vandløbsvedligeholdelse Flinterenden * Flinterenden Ændret 2 strækninger 2013 vandløbsvedligeholdelse Hammesbro Bæk Hammesbro Bæk Genåbning af rørlagt vandløb 2 korte strækninger 2015 Figur 9: Svendborg Kommunes vandhandleplan for den fysiske påvirkning af overfladevande. 3 Angivet som Egsmadeafløbet i Vandplanen 4 Angivet som Halling Skov i Vandplanen 5 Angivet som Skellet i Vandplanen 6 Angivet som Egense Bæk i Vandplanen 20

21 SIGNATURFORKLARING Ændret vandløbsvedligeholdelse Genåbning af rørlagte vandløb Fjernelse af spærringer Sørestaurering Figur 10: Kortet viser beliggenhed af indsatser i vandløbene i Svendborg Kommune. Samme kort i større målestoksforhold og med supplerende oplysninger om alle Svendborg Kommunes indsatser kan ses i bilag 1. 21

22 Realiseringsrækkefølge Vandløbsopland/ lokalitet Indsats/virkemiddel: Kloakering/ forbedret spildevandsrensning (antal ejendomme) Igangsætningstidspunkt 1 Hundstrup Å og Hørup Å Vejstrup Å Tange Å Rantzausminde Vandløb fra Strammelse, Tåsinge Vandløb Halling Skov Figur 11: Svendborg Kommunes vandhandleplan for påvirkninger fra punktkilder: Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning. Tange Å Hundstrup Å og Hørup Å Vejstrup Å Vandløb fra Halling Skov Rantzausminde Vandløb fra Strammelse, Tåsinge Figur 12 Kort med angivelse af de områder (skraverede felter), hvor ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning. Samme kort i større målestoksforhold med supplerende oplysninger viser alle Svendborg Kommunes indsatser - se bilag 1. 22

23 Realiseringsrækkefølge Vandløbsopland Indsats/virkemiddel (antal bassiner) Igangsætningstidspunkt 1 Syltemade Å Ved Herman Nielsens Vej (lille kystvandløb) 3 Hørup Å Hundstrup Å Vejstrup Å Kobberbækken/Trappebækken Christinedalsbækken små kystvandløb Figur 13: Svendborg Kommunes vandhandleplan for påvirkninger fra punktkilder: Regnbetingede udløb bassiner. Figur 14: Kortet viser beliggenhed af indsatser i forhold til regnbetingede udløb - bassiner i Svendborg Kommune. Samme kort i større målestoksforhold med alle Svendborg Kommunes indsatser og med supplerende information kan ses i bilag 1. 23

24 7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. I beskrivelsen henvises til kommunekortet i bilag 1 eller KortInfo, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen samt indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand- vandløb og søer Vandløb I Svendborg Kommune findes der 168 kilometer offentlige vandløb. 140 kilometer af disse er åbne og 28 kilometer er rørlagte. Derudover er der et ukendt antal private vandløb. I forhold til naturbeskyttelsesloven er cirka 240 kilometer åbne vandløb udpeget og beskyttet efter 3. Udpegningen indebærer, at der ikke uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden udover sædvanlig vedligeholdelse. Udpegningen omfatter både offentlige og private vandløb. Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen. 33 kilometer af vandløbene og fortrinsvis de offentlige vandløb er omfattet af statens vandplan med krav om en kommunal vandløbsindsats. I Svendborg Kommune vil vandplanernes virkemidler resultere i ændret vandløbsvedligeholdelsen på 33 strækninger over 29 kilometer, 14 strækninger og i alt 4,4 kilometer rørlagte vandløb vil blive åbnet, og der vil blive skab passage for fisk og smådyr forbi 33 spærringer i vandløbene for eksempel i forbindelse med opstemninger ved vandmøller eller rørunderførsler. Lokaliseringen af de enkelte indsatser fremgår af statens kortmateriale, se kortbilag nr. 1 eller via hjemmesiden KortInfo. 24

25 Vandplanens virkemidler Ændret vandløbsvedligeholdelse Åbning af rørlagte vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projekterne forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Vandløbsregulativer For alle offentlige vandløb er udarbejdet et vandløbsregulativ. Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelsen skal ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. EU s vandrammedirektiv forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Ændret vandløbsvedligeholdelse i Hørup Å. Projektstart: Figur 15: Ændret vandløbsvedligeholdelse på 33 vandløbsstræk og over 29 kilometer skal sikre, at vandplanens miljømål opnås inden Foto og kort viser et eksempel fra Hørup Å (blå streg). 25

26 Genåbning af rørlagt vandløb i Syltemade Å-systemet. Projektstart: Figur 16: Genåbning af rørlagte vandløb skal ske på 14 stækninger (4,4 km) i Svendborg Kommune. Foto og kort viser et eksempel (rød streg på kortet) fra den øverste del af Syltemade Å-systemet nord for Ollerup. Sikring af kontinuitet forbi Vejstrup Vandmølle. Projektstart: Figur 17: Fjernelse af spærringer og sikring af kontinuitet skal ske på 33 lokaliteter i Svendborg Kommunes vandløb. Foto og kort viser et eksempel fra Vejstrup Vandmølle i Vejstrup Å. 26

27 Søer På landsplan er i alt udpeget 14 søer til sørestaurering. Sørup Sø vest for Svendborg by er en af dem. Søen har et areal på 11 hektar, middeldybden er 2,9 meter og på det dybeste sted er den 4,3 meter. Søen opfylder ikke miljømålet på grund af en intern fosforbelastning fra søbunden. Primært tidligere tiders spildevandsudledning er kilde til fosforforureningen. Sørup Sø, der har afløb til Syltemade Å-systemet ligger opstrøms Hvidkilde Sø, Nielstrup Sø og Ollerup Sø. Sørup Sø har ikke længere nogen tilledning af spildevand. Vandplanens virkemidler i forhold til sørestaurering Fosforfælding ved aluminium tilsætning (immobilisering af fosfor) Biomanipulation ved opfiskning Vandplanen peger på, at virkemidlet fosforfælding ved tilsætning af aluminium skal sikre, at Sørup Sø får en tilstand, som kan opfylde miljømålet. Kommunens øvrige søer, hvis tilstand ikke opfylder vandplanens miljømål vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser: Spildevandsrensningen, randzoner og ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Sørestaurering i Sørup Sø. Projektstart: Figur 18: Sørup Sø skal som den eneste sø i Svendborg Kommune restaureres. Indsatsen skal ske ved fosforfældning med aluminiums-behandling. 27

28 Kvælstof-vådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Vandplanerne for henholdsvis Det Sydfynske Øhav og Odense Fjord angiver en kvælstofreduktion ved en vådområdeindsats på 52 og 49 tons pr år. Da Svendborg Kommune ikke har egnede arealer til etablering af vådområder i oplandet til Odense Fjord, bidrager Svendborg Kommune ikke til vådområdeindsatsen der. I forhold til Vandplanen for Det Sydfynske Øhav har Svendborg Kommune sammen med Langeland Kommune og Ærø Kommune flere arealer, som er anvendelige arealer til vådområdeprojekter. Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke egnede områder i oplandet til Det Sydfynske Øhav. Vådområdeprojekt Hørup Å Vådområdeprojekt Elsehoved Vådområdeprojekt Langemarken Vådområdeprojekt Lundby Figur 19: Kortet viser beliggenheden af de vådområdeprojekter i Svendborg Kommune, som indgår vandoplandsplanen(vop en) for Det Sydfynske Øhav. 28

29 Jf. aftalen mellem KL og Miljøministeriet fra 2009 er der i forbindelse med gennemførslen af den kommunale vådområdeindsats er nedsat en vandoplandsstyregruppe bestående af medlemmer af de involverede kommuner. Styregruppen har besluttet en Vandoplandsplan (VOP), som fungerer som et styringsinstrument for gennemførslen af indsatsen. VOP en for Det Sydfynske Øhav er vedlagt i bilag 2. I Svendborg Kommune indgår fire projekter i VOP en en oversigt fremgår af figur 20. Yderligt indgår i vandhandleplanen for Det Sydfynske Øhav 1 projekt på Ærø og 5 på Langeland. Projekt Areal Kvælstofreduktion Status (ha) (tons/år) Elsehoved 48 9 Skitse Langemarken 11 1,3 Realiseringsansøgt Lundby 1,2 10 Forundersøges Hørup Å 85 8,2 Forundersøges Figur 20: Angiver status for Svendborg Kommunes vådområdeindsats. Vandoplandsplanen er dynamisk, og det må forventes at ske ændringer i planen med hensyn til antallet af projekter, projekternes areal, kvælstofreduktion og evt. gennemførsel efterhånden, som de enkelte vådområdeprojekter er forundersøgt. Vådområdeprojekt Langemarken Er forundersøgt og søges realiseret. Figur 21: Vådområdeprojektet ved Langemarken syd for Vester Skerninge. Projektgrænsen er markeret med en rød streg. 29

30 Spildevand Kommunerne skal udarbejde en spildevandsplan i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, som indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. Svendborg Kommunes Spildevandsplan har fokus på en række områder i det åbne land, hvor ejendommene er udlagt til kloakering og til egen forbedret spildevandsrensning. 306 ejendomme skal kloakeres, og 867 ejendomme skal selv etablere forbedret rensning. Da den gældende spildevandsplan udløber i 2012, er Svendborg Kommune påbegyndt et revisionsarbejde. I den kommende spildevandsplan, som vil gælde fra , indarbejdes vandplanens indsatser på spildevandsområdet. For at have gennemført indsatsen i Svendborg Kommunes Spildevandsplan mangler endnu 550 ejendomme at få forbedret deres spildevandsrensning. Denne indsats overføres til den nye spildevandsplan. Den manglede indsats skal være gennemført ved udgangen af Vandplanen stiller krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kommer til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Vandplanens virkemidler Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak (se eksempel i figur 22) Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme (se eksempel i figur 23) Dette medfører, at kommunen også skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i den nye spildevandsplan. I Svendborg Kommune stiller vandplanerne ikke krav til en yderlig indsats i forhold til rensningsanlæg. For regnvandsbetingede udledninger er der krav om indsatser i 29 udløb. Indsatsen skal gennemføres, jf. tidsplanerne i vandplanernes indsatsprogrammer. I perioden skal 2/5- dele af indsatsen gennemføres, og de resterende 3/5-dele skal gennemføres i perioden Tidspunkterne for igangsætning af den sidste 2/5-dele indsats vil fremgå af Svendborg Kommunes kommende spildevandsplan. Derudover stiller vandplanerne krav om, at yderlig cirka 177 ejendomme i det åbne land fordelt på 6 områder skal have forbedret spildevandsrensning. Indsatsen skal påbegyndes i 2014 og være afsluttet seneste Det vil fremgå af spildevandsplanen, at nogle ejendomme skal kloakeres, mens andre ejendomme skal have egne rensningsløsninger. Beliggenheden af indsatsområderne vedr. punktkilder fremgår af kommunekortet i bilag 1 eller kan ses på kortet i KortInfo. I efteråret 2012 forelægges Svendborg Byråd et forslag til Spildevandsplan Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. 30

31 Forbedring af det regnbetingede udløb. Projektstart: Forår Figur 22: Der skal foretages en indsats for at sikre forbedret rensning af spildevandet ved at forbedre 29 regnbetingede udløb i Svendborg. Eksemplet stammer fra Skelbækken i Vester Skerninge. Forbedring spildevandsrensning for enkeltliggende ejendomme. Projektstart: Figur 23: Fordelt på 6 områder skal 177 ejendomme i det åbne land have forbedret spildevandsrensning for eksempel ved kloakering eller ved etablering af minirensningsanlæg som vist på billedet. 31

32 Grundvand Vandindvinding Vandplanerne stiller i første vandplanperiode ingen krav om indsats i Svendborg Kommune i forhold til vandindvindingen. Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer beskriver, hvad der skal gøres for at sikre gode og rigelige ressourcer af drikkevand jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Kommunernes grundvandsbeskyttelse tager udgangspunkt i en sårbarhedskortlægning, som staten udarbejder. Denne kortlægning udpeger de områder, hvor der er risiko for, at nitrat udvaskes til grundvandet. Svendborg Kommune er inddelt i fire områder, se figur 24. Tåsinge og Svendborg er allerede kortlagt og de resterende to Ørbæk-Gudme og Fåborg-Egebjerg forventes kortlagt i Når staten har afsluttet kortlægningen af nitratsårbarheden i Ørbæk-Gudme og Fåborg-Egebjerg vil Svendborg Kommune udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanlægningen vil foregå i samarbejde med vandværkerne og de berørte grundejere inddrages. Kommunegrænse Svendborg og Tåsinge generelle indsatsområder Generelle indsatsområder - ikke kortlagte 0 10,00 kilometer Figur 24: Indsatsområder i Svendborg Kommune. De blå (Svendborg og Tåsinge) er kortlagt. Fåborg-Egebjerg og Ørbæk- Gudme (gule) vil blive afrapporteret inden for nogle få år. 32

33 Indsatsplaner skal behandles i Grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne også ud i offentlig høring i 12 uger. Der er i Svendborg Kommune vedtaget indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for vandværkerne i Svendborg og Tåsinge generelle indsatsområder. Vandplanerne for Det Sydfynske Øhav og Odense Fjord stiller ikke yderligere krav til indsatser i forhold til sikring af grundvandet. Svendborg Kommune udpeger Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for de almene vandværksboringer i takt med, at vandværkerne får fornyet deres indvindingstilladelser. Der er udpeget BNBO for boringerne tilhørende de fire almene vandværker: Vester Skerninge Vandværk, Ollerup Vandværk, Vindeby Vandforsyning og Lundeborg Vandværk. For de resterende vandværker vil BNBO er blive udpeget som tillæg til eksisterende indvindingstilladelser, formentlig inden udgangen af Der er ikke egentlige vandsamarbejder mellem Svendborg Kommune og de almene vandværker i kommunen. Der er dog etableret et koordinationsforum samt et vandråd. Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Kommunerne skal indenfor 2 år udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning, hvor kommunerne skal beskrive deres samlede klimatilpasningsinitiativer. Her vil input fra de kommunale vandhandleplaner også indgå. Svendborg Kommune forventer at udarbejde den lovpligtige klimatilpasningsplan i løbet af Risikostyringsplaner I forhold til implementering af oversvømmelsesdirektivet skal der udarbejdes risikostyringsplaner i kommunerne. Svendborg Kommune har udarbejdet en analyse af oversvømmelsesrisikoen fra højvande/stormflod fra havet. Anbefalinger fra denne analyse vil indgå i den kommende kommuneplan (2013). De resterende områder med risici for oversvømmelse vil blive behandlet i den kommende klimatilpasningsplan. Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Regionplan2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle retningslinjer fra regionplanen er ikke inkluderet i vandplanerne, men kan være nyttige at bibeholde og kan derfor indgå i vandhandleplanen. Svendborg Kommune har valgt at indarbejde relevante retningslinjer fra Regionplan 2005 i Kommuneplan Disse retningslinjer vil blive taget op til fornyet overvejelser i forbindelse med Kommuneplan

34 Konkret drejer det sig om retningslinjer vedr.: Placering af nye grundvandsboringer Grundvandsbeskyttelse og placering af forurenende aktiviteter Indvinding af grundvand og overfladevand til vandingsformål Mulighed for at give nye tilladelse til indvinding af grundvand Indvinding fra ferske vandområder Indvinding af grundvand og hensyn til natur og kulturarv Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål Råstofindvinding Da der er et handle for krav i forbindelse med kommuneplanen, vurderer Svendborg Kommune, at retningslinjerne er relevante at bibeholde i kommuneplanen, idet kommunen hermed forpligter sig. Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 34

35 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 25: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis). Kommuneplan Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland giver ikke Svendborg Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan. Lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. En lokalplan kan for eksempel bestemme, hvad et område skal 35

36 bruges til, hvor der skal bygges, nyt eller hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Det forventes at nødvendige anlæg for vandplanernes gennemførelse har et omfang og en karakter der ikke er lokalplanpligtige i sig selv og vandplanerne derfor forventes at kunne gennemføres ved dispensation jf. 19 og 20 i Planloven for de områder som allerede er lokalplanlagte, men ikke indeholder bestemmelser specifikt møntet på åbning af vandløb mm. Vandplanerne Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland giver ikke anledning til ændringer i Svendborg Kommunes gældende lokalplaner. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 25. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Vandplan , Vanddistrikt I: 1.15 Det Sydfynske Øhav giver anledning til, at Region Syddanmark skal foretage mindre ændringer i kortlægningen i den kommende Råstofplan Planen har været i høring frem til den 27. februar Et mindre område på 7,5 hektar på Tåsinge ved Lunkebugten er i Råstofplan 2008 udlagt som interesseområdet for ler-arten bentonit. Det pågældende areal er i Svendborg Kommuneplan 2009 udlagt som potentielt vådområde og kommunen undersøger mulighederne for at etablere vådområde med henblik på kvælstofreduktion på stedet. Svendborg Kommune har den 23. februar 2012 sendt et høringssvar til forslag til Råstofplan 2012, hvor i arealet ønskes taget ud af interesseområdet for bentonit. Yderlig er der et område beliggende øst for Kirkeby, som forundersøges med henblik på etablering af vådområdeprojekt langs Hørup Å. Her er et sammenfald mellem vådområdeindsatsen og råstofplanens interesseområde for udnyttelse af rødler. Det pågældende areal vil blive udpeget som potentiel vådområde i Svendborg Kommunes Kommuneplan og vil og arealet søges udtaget af interesseområde for rødler i Regionplanen. Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er, at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, 36

37 hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område, således at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette betydning for vandforsyningsplanen. Spildevandsplanen Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Vandplanerne giver anledning til ændringer i Svendborg Kommunes gældende spildevandsplan i forhold til punktkilderne: Enkeltejendomme i det åbne land og for regnvandsbetingede udløb. Der stilles i vandplanerne ikke krav i Svendborg Kommune om indsats i forhold til rensningsanlæg. Forslag til revision af den gældende Spildevandsplan skal besluttes af Svendborg Kommune i efteråret Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste eller bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. 37

38 Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Vandplan for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav giver Svendborg Kommune anledning til at koordinere indsatsen med den kommunale Natura 2000-handleplan for Natura 2000-område 118, Søer ved Tårup og Klintholm. Fjernelse af spærring og åbning af vandløbsstrækning koordineres med etablering af mulige vandhuller til klokkefrø. Herudover indeholder vandplanen for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav inden for Svendborg Kommune 12 næringsrige søer og kransnålalge-søer, der er kortlagt som habitat naturtypesøer i Natura 2000-planerne for hhv. Søer ved Tårup og Klintholm (nr. 118), Rødme Svinehaver (nr. 241), Thurø Rev (nr. 242) og Sydfynske Øhav (nr. 127). Nogle af disse søer har ugunstig bevaringsstatus pga. forhøjet næringsstofniveau. I vandplanen er der i 1. planperiode ikke planlagt en indsats i disse søer. Vandplan for hovedvandopland 1.13, Odense Fjord giver ikke Svendborg Kommune anledning til at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner for specifikke vandafhængige naturtyper. 38

39 Bilag 1: Kommunekort (de følgende 7 kortsider), viser Svendborg Kommunes indsats jf. vandplanerne for henholdsvis Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav. 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45

46 46

47 47

48 Bilag 2: Vandoplandsplan (VOP) for Det Sydfynske Øhav. 48