Faxe Kommune. Vandhandleplan

Transkript

1 Faxe Kommune Vandhandleplan September 2015

2 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer. Faxe Kommune er beliggende i 3 hovedvandoplande: Køge Bugt Smålandsfarvandet Østersøen Vandhandleplanen er baseret på indsatsprogrammet i statens vandplaner for de tre hovedvandoplande. Indsatsprogrammet i statens vandplaner omfatter supplerende foranstaltninger til allerede planlagte tiltag (baseline-indsatser), fastlagt i f.eks. kommuneplaner og spildevandsplaner. Det er kun de supplerende foranstaltninger, der indgår i den kommunale vandhandleplan. Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter restaurering af ca. 0,5 km vandløbsstrækning samt forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg, indsats overfor 9 overløbsbygværker og forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter restaurering af ca. 1,7 km vandløbsstrækning, genåbning af ca. 0,7 km rørlagt vandløbsstrækning samt fjernelse af 2 faunaspærringer. Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter restaurering af ca. 0,15 km vandløbsstrækning, genåbning af ca. 0,16 km rørlagt vandløbsstrækning samt fjernelse af 1 faunaspærring. Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i Faxe Kommune er kun omfattet af statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Inklusiv baseline-indsatsen fastlagt i kommunens spildevandsplan skal der samlet i hele Faxe Kommunen ske forbedret spildevandsrensning fra mindst 708 ejendomme i første planperiode og mindst 526 ejendomme i kommende planperioder. Kortbilag og figurer Alle kortbilag og figurer i vandhandleplanen er hentet fra Naturstyrelsens MiljøGis ( Kortmaterialet i kapitel 8 visende lokalplanlægning og kommuneplanlægning er hentet fra Arealinfo på Danmarks Miljøportal ( Copyright tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen. Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 2

3 Vedr. bilag 1 Bemærk venligst vedrørende bilag 1, at vandløbsnotatet er udfærdiget i 2012 inden vandplanerne blev sendt i ny høring. Faxe Kommune har vurderet, at der ikke har været behov for nye besigtigelser. Kommunen har revideret vandløbsnotatet i 2014/2015 med hensyn til de vedtagne vandplaner. Herudover har kommunen i notatet indskrevet en eventuel status for de forskellige indsatser. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold Resumé af de statslige vandplaner... 5 Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt... 5 Resumé for område nr. 2.5 Smålandsfarvandet... 7 Resumé for område nr. 2.6 Østersøen Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning

5 2. Resumé af de statslige vandplaner Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Faxe Kommune er omfattet af vandplanerne for hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager. Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015 (baseline 2015). Den forventede baseline påvirkning i 2015 er i statens vandplan beregnet som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Herunder gennemgås i korte træk hovedlinjerne i vandplanerne for de tre hovedvandoplande. Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Oplandet til Køge Bugt er på ca. 990 km 2 og strækker sig fra Amager i nord til Stevns i syd. Figur 1: Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er fremhævet. 5

6 De 21 kommuner i oplandet er København, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge, Ringsted, Faxe og Stevns. Befolkningen er på ca indbyggere, hvor langt de fleste bor i byområdet, der strækker sig fra København og langs med kysten til syd for Køge. Uden for byerne er der intensiv landbrugsdrift, der drager nytte af den lerede jordtype, der dominerer i oplandet, og som betinger en høj dræningseffektivitet. Omtrent en femtedel af oplandet er skov og naturområder. Store dele af Amager var tidligere dækket af havet og er kunstigt tørlagt. Kystvandene i hovedvandoplandet er primært Køge Bugt, der grænser op til Køge Bugt mod nord og Faxe Bugt mod syd samt Kalveboderne. Områderne består af 3 særskilte vandområder: Køge Bugt, Køge Bugt åbne del samt Kalveboderne. Der sker afstrømning via vandløb og søer til Køge Bugt fra deloplandene: Sydvestlige Amager Harrestrup Å St. Vejleå og Ll. Vejleå Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge Køge Å Vedskølle Å Tryggevælde Å Småvandløb på Stevns Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 103 vandværker og 24 kildepladser, der til sammen indvinder 31,1 mio. m 3 (svarende til 82 % af den samlede indvinding i 2005). Spildevandsudledninger sker især fra centrale renseanlæg med udledning direkte til kysten og de mange regnvandsbetingede udløb. Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i første vandplanperiode ( ) opland til 2 kystvandsområder, 24 søer, 286 km vandløb samt 2 grundvandsforekomster. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Køge Bugt i første vandplanperiode en reduktion på ca. 88,2 tons N/år og ca. 1,6 tons P/år. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: o Fjernelse af 7 stk. faunaspærringer o Vandløbsrestaurering af 5 km vandløbsstrækning o Genåbning af 1 km rørlagt vandløbsstrækning 6

7 Spildevand: o Forbedret rensning på 1 renseanlæg o Spredt bebyggelse forbedret rensning på ca. 267 ejendomme o Ca. 37 regnbetingede udløb Diffus påvirkning: o Etablering af 5,3 ha fosforådale o Reduktion af 84 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, samt forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene Køge Bugt og Kalveboderne skal reduceres med 88 tons N/ år i første vandplanperiode ( ) udover den forventede baseline-reduktion på 32 tons N/år. Der er i alt 459 søer på over 100 m 2 i hovedvandoplandet, hvoraf 24 søer indgår i vandplanens program. Desuden er 17 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ingen tiltag vedrørende sø-restaurering. Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 83 km vandløbsstrækning. Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 16,2 mio. kr. per år. Statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt kan ses i sin fulde længde via følgende link: Resumé for område nr. 2.5 Smålandsfarvandet Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet har et areal på ca km 2. Området dækker størstedelen af Lolland, Falster og det sydlige Sjælland samt et meget lille område af Møn. 10 kommuner er omfattet af hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Det drejer sig om Slagelse, Næstved, Sorø, Ringsted, Guldborgsund, Lolland, Kalundborg, Faxe, Stevns og Vordingborg Kommuner. Der bor omkring indbyggere i Hovedvandopland Smålandsfarvandet, heraf ca i bymæssig bebyggelse. 7

8 Figur 2: Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet er fremhævet. Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets ca. 320 almene vandforsyninger, der tilsammen indvinder 43 mio. m 3 grundvand. Drikkevand udgør ca. 85 % af indvindingen, vanding ca. 5 % og andet/industri ca. 10 %. Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 75 % af oplandet. Den resterende del er bl.a. byområder (6 %), skov (11 %) og andre naturarealer (2 %). Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter i første vandplanperiode ( ) 13 kystvandsområder, 63 søer, km vandløb samt 46 grundvandsforekomster. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet i første vandplanperiode en reduktion på ca. 580,6 tons N/år og ca. 6,9 tons P/år. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: o Fjernelse af 13 stk. faunaspærringer o Vandløbsrestaurering af 9 km vandløbsstrækning o Genåbning af 11 km rørlagt vandløbsstrækning Spildevand: o Forbedret rensning på 3 renseanlæg o Ca. 7 regnbetingede udløb 8

9 Diffus påvirkning: o Etablering af op til ha vådområder. o Etablering af 317 ha fosforådale o Reduktion af 444 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevandsrensning fra 313 ejendomme. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal samlet reduceres med ca. 511,9 tons N/ år i første vandplanperiode ( ) udover den forventede baseline-reduktion på 177 tons N/år. Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således: Korsør Nor: Basnæs Nor: Holsteinborg Nor: Skælskør Fjord og Nor: Musholm Bugt, indre Del: Smålandsfarvandet, Syd: Avnø Fjord: Guldborgsund: Sønder Nor: Karrebæk Fjord: Dybsø Fjord: Nakskov Fjord: Restopland til åbne vandområder V2: 5,0 tons N/år 7,2 tons N/år 3,1 tons N/år 3,2 tons N/år 97 tons N/år 55 tons N/år 27 tons N/år 65 tons N/år 0,2 tons N/år 136 tons N/år 5,2 tons N/år 34 tons N/år 74 tons N/år Der er i alt søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 63 søer er omfattet af vandplanen for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Desuden er 150 søer beliggende i Natura områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ingen tiltag vedrørende sø-restaurering. 9

10 Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 60 km vandløbsstrækning. Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 24,8 mio. kr. per år. Statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet kan ses i sin fulde længde via følgende link: Resumé for område nr. 2.6 Østersøen Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen. Figur 3: Hovedvandopland 2.6 Østersøen er fremhævet. Hovedvandopland Østersøen har et landareal på ca km². Oplandet dækker mindre områder på Lolland, Falster og Sydsjælland og det meste af Møn. De 6 kommuner i oplandet er Faxe, Vordingborg, Lolland, Stevns, Næstved og Guldborgsund Kommuner Der bor ca mennesker i området og ca af disse bor i bymæssig bebyggelse. 10

11 Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 250 almene vandforsyninger, der tilsammen indvinder ca. 5,5 mio. m 3. Drikkevand udgør ca. 67 % af indvindingen, vanding ca. 6 % og andet/industri ca. 27 %. Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 74 % af oplandet. Den resterende del er bl.a. byområder (5 %), skov (11 %) samt andre naturarealer (5 %). Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i første vandplanperiode ( ) 5 kystvandsområder, 12 søer, 321 km vandløb og 17 grundvandsforekomster. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Østersøen i første vandplanperiode en reduktion på ca. 163,4 tons N/år og ca. 1,3 tons P/år. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: o Fjernelse af 9 stk. faunaspærringer o Vandløbsrestaurering af ca. 4 km vandløbsstrækning o Genåbning af ca. 6 km rørlagt vandløbsstrækning o Sø-restaurering af 1 lokalitet (Snesere Sø) Spildevand: o Forbedret rensning på ca. 10 renseanlæg o Ca. 1 regnbetingede udløb Diffus påvirkning: o Etablering af op til 193 ha vådområder. o Reduktion af 136 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevandsrensning fra 177 ejendomme. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.6 Østersøen skal samlet reduceres med ca. 159,8 tons N/ år i første vandplanperiode ( ) udover den forventede baseline-reduktion på ca. 57,7 tons N/år. 11

12 Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således: Rødsand Stege Bugt Stege Nor Præstø Fjord Restopland til åbne vandområder V3: 23 tons N/år 34 tons N/år 3,8 tons N/år 26 tons N/år 73 tons N/år Der er i alt søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 12 søer indgår i vandplanens program. Desuden er 19 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode omfatter sørestaurering af Snesere Sø. Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 21 km vandløbsstrækning. Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.6 Østersøen er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 10,5 mio. kr. per år. Statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen kan ses i sin fulde længde via følgende link: sters_en_med_forside.pdf. 12

13 3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen samt deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Faxe Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Faxe Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 4: Faxe kommune inddelt i tre vandoplande. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24. september 2009). Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (bekendtgørelsens 4, stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. 13

14 Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 5: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Handleplanen for Faxe Kommune er baseret på statens vandplaner og indeholder ikke væsentlige ændringer eller præciseringer. Vandhandleplanen for kommunen skal derfor ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013). Offentlighedsfase og vedtagelse Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Faxe Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til vandhandleplan har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger i perioden 26. januar 23. marts I høringsperioden gjorde Naturstyrelsen opmærksom på, at indsatsen i grænsevandløbet Kanderød Bæk ikke fremgik af forslaget. Forslaget blev derfor præciseret og fremlagt i ny offentlig høring i 8 uger i perioden 20. maj 15. juli Vandhandleplanen er vedtaget af Byrådet den 10. september

15 Kolofon Senest revideret 6. august 2015, Faxe Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra på Naturstyrelsens hjemmeside (Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen). 0 Kortmaterialet i kapitel 8 visende lokalplanlægning og kommuneplanlægning er hentet fra Arealinfo på Danmarks Miljøportal (Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen). 0 15

16 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven 1. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret i juli Herudover har basisanalysen for vandområdeplanerne også haft betydning for vandplanerne. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis det ikke allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. 1 Miljømålsloven, LBK nr. 932 af 24. september

17 Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 6: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand, skal jf. figur 6 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 7. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 7: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om 17

18 fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand (BEK nr af 6. december 2009). Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer 2 til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandindvinding (fig. 12). Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 3. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EUkommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. 2 Afsnit og 1.4 samt bilag 7 i vandplanerne for hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. 3 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 18

19 Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og Natura 2000-planerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december

20 5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammerne i vandplanerne 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i første planperiode ( ). Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogrammer for første planperiode med relevans for Faxe Kommune er vist i figur 8 og er kort beskrevet herunder. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. 4 reguleres på statsniveau. På landsplan skal der samlet ske en reduktion af den diffuse kvælstofpåvirkning på tons kvælstof. Der er i vandplanerne ikke lagt op til, at de kommunale indsatser skal omfatte næringsreducerende tiltag rettet mod landbruget. De konkrete indsatser i Faxe Kommune i henhold til vandplanerne for de tre hovedvandoplande er listet herunder. Vandplan 2.4 Køge Bugt Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter: - Vandløb: o Restaurering af ca. 0,5 km vandløbsstrækning: Kanderød Bæk (grænsevandløb mellem Faxe og Køge Kommune). - Spildevand: o Forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg o Indsats 5 overfor 9 overløbsbygværker (6 i Dalby og 3 i Karise) o Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (2 områder hhv. nordøst for Ulse Sø samt et område strækkende fra Ulse/Olstrup i syd over Rode og op til Dalby) 4 Etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. 5 Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker 20

21 Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter: - Vandløb: o Restaurering af ca. 1,7 km vandløbsstrækninger: T.T. Suså og Brødebæk. o Genåbning af ca. 0,7 km rørlagt vandløb på 3 vandløbsstrækninger: T.T. Suså 2 og Vandløb i Bråby Krog (2 delstrækninger). o Fjernelse af 2 faunaspærringer på 2 vandløb: Brødebæk og Suså, 2. Vandplan 2.6 Østersøen Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter: - Vandløb: o Restaurering af 0,15 km vandløb på 1 vandløbsstrækning (Hestehave bæk). o Genåbning af 0,16 km rørlagt vandløb på 2 vandløbsstrækninger: Lille Å. o Fjernelse af 1 faunaspærring på 1 vandløb (Faxe Å). 21

22 Figur 8: Oversigtskort for indsatsprogrammet for vandløb og spildevand i Faxe Kommune i statens vandplaner. 22

23 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Der er i Faxe Kommune alene udpeget indsatser overfor vandløb og spildevand. Der er for Faxe Kommune i første planperiode ikke planlagt indsatser overfor søer eller grundvand. Overordnet prioriterer Faxe Kommune indsatser, der er lette at gå til, simple og omkostningseffektive at gennemføre samt hvor der ikke er langt til opfyldelse af vandplanens målsætning. F.eks. prioriteres rørlagte strækninger og spærringer, der er omgivet af højt målsatte vandløbsstrækninger. Endvidere prioriteres generelt vandløbsstrækninger, der berører færrest muligt lodsejere. Prioritering sker også under hensyntagen til indsatser, som kræver nærmere undersøgelser, eller hvor det statslige grundlag for indsatsen stadig er mangelfuld eller uafklaret. Faxe Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer: 1. Mindst krævende indsatser ift. opfyldelse af målsætning anlægsmæssigt og ressourcemæssigt. 2. Fremkommelighed - lodsejerhensyn og ønsker. Indsatsen prioriteres i områder, hvor der er forholdsvis få lodsejere og hvor indsatsen kan gennemføres i overensstemmelse med lodsejerinteresser og ønsker. 3. Mulighed for synergieffekter med anden planlægning og andre indsatser i kommunen. Det vil sige indsatser, der giver mulighed for helhedsløsning med anden planlægning i kommunen og derved medføre en positiv gevinst ved at et løsningsforslag kan opfylde flere formål i kommunens planlægning og fokusområder. F.eks. vandløbs- og spildevandsindsatser, der kan kombineres med klimasikring, således at der kan iværksættes en helhedsløsning, der tilgodeser begge områder. Et andet eksempel er koordinering med Natura 2000-planlægningen i kommunen, hvis der er vandløbsindsatser, der kan kombineres i en helhedsløsning med indsatser i Natura 2000-områder. 4. Rekreative hensyn eksisterende rekreative områder, samt muligheder for skabelse af nye rekreative områder. Prioriteringen har ført til nedenstående realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne for 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. 23

24 Faxe Kommune realiserer indsatserne i den prioriterede rækkefølge. Faxe Kommune tager forbehold for, at der kan ske en efterfølgende omprioritering af indsatserne, såfremt der under arbejdet med kommunens vandhandleplan konstateres åbenlyse fejl i tilknytning til de enkelte indsatsområder. Indsatser på vandløbsområdet forudsætter, at den nødvendige myndighedsbehandling kan gennemføres uden nævneværdig forsinkelse, da alle indsatser skal være gennemført på under 1 år. En så stram tidsplan forudsætter: velvillighed fra berørte lodsejere, hurtigt statsligt tilsagn om finansiering, at projekterne ikke påklages, samt at fysiske tiltag i vandløbet kan gennemføres i efteråret Indsatsområde Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning Vandløb: - Vandløbsrestaurering 2015 Spildevand: - Forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg 2015 (jf. spildevandsplan) - Overløbsbygværker (9 stk.) Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse Indsatsområde Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning Vandløb: - Fjernelse af spærringer Genåbning af rørlagte strækninger Vandløbsrestaurering

25 Indsatsområde Hovedvandopland 2.6 Østersøen Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning Vandløb: - Fjernelse af spærringer Genåbning af rørlagte strækninger Vandløbsrestaurering

26 7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. I beskrivelsen henvises til kommunekortet i kapitel 5, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand- vandløb og søer Vandløb (i forhold til vandløbsloven) Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse udover sædvanlig vedligeholdelse. Vandplanens virkemidler Frilægning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering Frilægning af vandløb omfatter genåbning af nuværende rørlagte strækninger, og hvor det er muligt, bringes vandløbet op til terræn. Frilægning af vandløb udføres for at skabe kontinuitet i vandløbet og forbedre de fysiske forhold, så vandløbet vil udvikle en mere naturlig karakter. Det vil medvirke til at forbedre forholdene for vandløbets dyr og planter. Genåbning af rørlagte vandløb forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. 26

27 Figur 9: Oversigtskort for indsatsen genåbning af rørlagte strækninger i Faxe Kommune i statens vandplaner. Fjernelse af spærring / sikring af kontinuitet omfatter ændring eller fjernelse af eksisterende spærringer i vandløb, således at der sikres mulighed for faunapassage i vandløbets forløb. Ved at sikre kontinuitet i vandløbet sikres en genetisk stabil bestand af vandløbsdyr, herunder fisk, samt mulighed for vandring op og ned ad vandløbet. Fysiske tiltag i vandløbet forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering, og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. 27

28 Figur 10: Oversigtskort for indsatsen fjernelse af spærringer i Faxe Kommune i statens vandplaner. Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb og natur/miljøværdi ændres/forbedres. Projektet forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering, og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. 28

29 Figur 11: Oversigtskort for indsatsen vandløbsrestaurering i Faxe Kommune i statens vandplaner. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11. december 2007). Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter, herunder berørte lodsejere. Vandløbsindsatser i Faxe Kommune Faxe Kommune har i marts 2012 foretaget besigtigelse af kommunens vandløb omfattet af indsatsprogrammerne i statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Der er på baggrund af besigtigelserne udarbejdet et særskilt vandløbsnotat med beskrivelse af vandløbenes nuværende tilstand ift. vandplanens indsatskrav. Vandløbsnotatet er vedlagt som bilag 1 til vandhandleplanen. På baggrund af vandløbsnotatet har Faxe Kommune prioriteret indsatserne i de tre hovedvandoplande i henhold til prioriteringskriterierne beskrevet i kapitel 6. Der er for hver enkelt vandløbs- 29

30 strækning fastsat forventet tidspunkt for igangsætning af indsatsen. For nærmere detaljer omkring vandløbsindsats, vandløbsstrækning, nuværende tilstand m.v. henvises til vandløbsnotatet i bilag 1. De tiltag, der er anført for de enkelte indsatser, beskrevet i tabeller for de enkelte hovedvandoplande herunder, skal undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelse af de konkrete projektforslag. De indledende aktiviteter omkring udarbejdelse af projektforslag, ansøgning om kompensation fra staten, offentlig høring og klageperiode vil blive iværksat inden det forventede tidspunkt for igangsætning, der er anført for indsatsen i tabellerne herunder. Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Der er en vandløbsindsats i den del af Faxe Kommune, som er beliggende i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Vandløbsrestaurering Vandløb Kanderød Bæk ROS58075 og ROS58076 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) RE05 Beskrivelse Restaurering med udlæggelse af sten og grus på udvalgte strækninger. Evt. reduktion i sandtilførslen til vandløbet. Forventet tidspunkt for igangsætning 2015 Tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt. Strækningen er grænsevandløb mellem Faxe og Køge Kommune. Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet I tabellerne herunder er anført den prioriterede indsats for den del af Faxe Kommune, der er beliggende i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Faxe Kommune har prioriteret indsatsen fra toppen og ned i tabellerne, således at de aktiviteter indenfor hvert indsatsområde (fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagt strækning samt vandløbsrestaurering), der udføres først, er listet øverst. Fjernelse af faunaspærringer Spærring ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) Beskrivelse af indsats Denderup Sø SP04 Forlægning af Brødebæk og etablering af ny underføring ved Denderupvej. Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og Forventet tidspunkt for igangsætning Ikke omkostningseffektivt, jf. bilag. Gennemføres ikke. 30

31 økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. Rønnede afkørslen SP03 Frilægge dele af rørlægningen samt etablere tilbageholdelse af sten og grus. Sat i bero, jf. bilag. Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. Vandløb Vandløb i Bråby Krog NYK_2.5_4385 (2 delstrækninger) T.T. Suså, 2. NYK_2.5_1038 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) GR07 GR03 Genåbning af rørlagte strækninger Beskrivelse Frilægning af vandløbet i skoven og over landbrugsarealet. Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. Vandløbsstrækningen har direkte udløb i Susåen, som er en del af Natura 2000-område nr Genåbning af den rørlagte strækning med forbedret vandløbsfysik til følge forventes at bidrage positivt til udmøntningen af indsatsprogrammet i Natura 2000-handleplanen for Natura 2000 område nr Frilægning af vandløbet over golfbanen. Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. Forventet tidspunkt for igangsætning Vandløbsrestaurering Vandløb T.T. Suså (Vandløb i Tingerup Tykke) NYK_2.5_685 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) RE03 Beskrivelse Restaurering med udlæggelse af sten og grus på udvalgte strækninger. Tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt. Forventet tidspunkt for igangsætning 2015 Brødebæk NYK_2.5_579 RE02 Restaurering med udlæggelse af sten og grus på udvalgte strækninger Tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt. Brødebæk RE01 Restaurering med udlæggelse af sten og grus på

32 NYK_2.5_579 udvalgte strækninger. Tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt. Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.6 Østersøen I tabellerne herunder er anført den prioriterede indsats for den del af Faxe Kommune, der er beliggende i hovedvandopland 2.6 Østersøen. Faxe Kommune har prioriteret indsatsen fra toppen og ned i tabellerne, således at de aktiviteter indenfor hvert indsatsområde (fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagt strækning samt vandløbsrestaurering), der udføres først, er listet øverst. Spærring Faxe Å,1 (Blåbæk Mølle) ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) SP01 Fjernelse af faunaspærringer Beskrivelse Blåbæk Mølle har kulturhistorisk værdi og indsatsen vil derfor blive udført, således at de kulturhistoriske værdier bevares, og muligheden for at forbedre oplevelsesmulighederne vil blive undersøgt i forbindelse med udarbejdelse af det konkrete projektforslag for vandløbsindsatsen. Forventet tidspunkt for igangsætning 2015 Vandløb Lille Å NYK_2.6_3496d ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) GR01 Genåbning af rørlagte strækninger Beskrivelse Afpropning af rørlægning og opdimensionering af oprindelig rørunderføring, samt frilægning af mindre rørføring på det oprindelige vandløb. Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. Forventet tidspunkt for igangsætning 2015 Lille Å NYK_2.6_3704 GR02 Frilægning af vandløbet, evt. forlægges det til skovbrynet Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. 32

33 Vandløbsrestaurering Vandløb Hestehave Bæk NYK_2.6_3150 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) RE04 Beskrivelse Udlægning af sten og grus. Evt. forlægning af strækningen så vandløbets forløb ændres/forbedres. Forventet tidspunkt for igangsætning 2015 Tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt. Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Faxe Kommune omfatter adskillige søer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Ingen søer i Faxe Kommune er omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner for sørestaurering i første planperiode Nærværende vandhandleplan indeholder derfor ingen konkrete indsatser rettet mod kommunens søer. De øvrige indsatser i statens vandplaner, bl.a. i forhold til forbedret spildevandsrensning, overløb, forbedret vandløbsfysik og kvalitet samt udlægning af randzoner, vil dog alle medvirke til at forbedre tilstanden i kommunens beskyttede søer, da næringsstoftilførslen reduceres. Kvælstof-vådområder I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der ikke udlægges kvælstof-vådområder i første planperiode. I hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal der udlægges op til ha vådområde, svarende til en reduktion på 136 tons N/år. I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der udlægges op til 193 ha vådområde, svarende til en reduktion på 22 tons N/år. Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere havde også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i

34 Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr af 11. december 2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Faxe Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af kommunale kvælstof-vådområder. Fosfor-vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer, der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der etableres fosforvådområder, i alt svarende til 5,3 ha og en fosforfjernelse på 0,1 tons P/år. I hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal der etableres 4 fosforvådområder, i alt svarende til 317 ha og en fosforfjernelse på 6,3 kg P/år. I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der ikke etableres fosforvådområder. Faxe Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af fosforvådområder i første planperiode. Spildevand Byrådet har den 23. august 2012 vedtaget en ny samlet spildevandsplan for kommunen. Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven 6 og spildevandsbekendtgørelsen 7, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Spildevandsplanen fra 2012 erstatter de tre tidligere spildevandsplaner 8, som var opdelt efter de tre tidligere kommuner: Haslev Kommune, Fakse Kommune og Rønnede Kommune. Der er i Faxe Kommune cirka ukloakerede ejendomme i det åbne land. Cirka ejendomme har i dag en tilstrækkelig mekanisk spildevandsrensning (bundfældningstank) med nedsivning, samletank eller biologisk rensning af deres spildevand eller afleder til vandområder uden yderligere rensekrav. De resterende cirka ejendomme har utilstrækkelig rensning. Vandplanens indsatsprogram i forhold til spildevand omfatter for Faxe Kommune hovedsagelig foranstaltninger i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. I dette opland skal der ske forbedret rensning på 6 Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af Spildevandsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr af Spildevandsplanen for tidligere Haslev Kommune, spildevandsplan for tidligere Fakse Kommune og spildevandsplan for tidligere Rønnede Kommune 34

35 Freerslev Renseanlæg, indsats overfor 9 overløbsbygværker (6 i Dalby og 3 i Karise) samt forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (2 områder hhv. nordøst for Ulse Sø samt et område strækkende fra Ulse/Olstrup i syd over Rode og op til Dalby). Der er ingen indsatser rettet mod spildevand for den del af Faxe Kommune, der er beliggende i hovedvandopland 2.5 eller hovedvandopland 2.6 Østersøen. De 9 overløbsbygværker omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner er placeret i fælleskloakerede byområder i Dalby og Karise. Indsatsen for de 9 overløbsbygværker skal gennemføres i anden planperiode. Vandplanerne forudsætter generelt, at forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (baselineindsats), som følge af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land, er gennemført for hovedparten af kommunerne inden udgangen af En del af denne indsats er dog endnu ikke realiseret. På baggrund af dette og den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplanarbejdet som følge af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige, er fristen for spildevandsindsatsen i vandplanerne fastsat til 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Det vil sige, at indsatserne skal være gennemført senest 30. oktober I vandplanernes bilag 2 er angivet de nærmere krav til gennemførelse af spildevandsrensning for ejendomme i spredt bebyggelse. Udover baselineindsatsen indeholder vandplanerne en supplerende indsats for ca ejendomme. Den samlede spildevandsindsats (baseline og supplerende indsats) skal senest gennemføres i midten af 3. planperiode. Den årlige indsats for de enkelte kommuner skal i henhold til vandplanen udgøre 5 påbud (eller alternativt kloakeringer) per indbyggere i kommunen per år. Dette krav omhandler både baselineindsatsen og den supplerende indsats. Vandplanernes bilag 2 angiver, at for Faxe Kommune drejer det sig i første planperiode om mindst 708 ejendomme, som skal gennemføre forbedret spildevandsrensning senest 30. oktober I kommende planperioder skal mindst 526 ejendomme have forbedret spildevandsrensning. Faxe Kommune er én af 17 kommuner, hvor staten har accepteret, at spildevandsindsatsen er så stor, at indsatsen ikke kan afsluttes i første vandplanperiode. I Faxe Kommunes spildevandsplan er foranstaltningerne i indsatsprogrammet i statens vandplaner indarbejdet. Den endelige vedtagelse af vandplanerne i 2014 medfører dog visse ændringer i spildevandsplanens indhold, primært med hensyn til den tidsmæssige gennemførelse af indsatserne for regnbetingede udløb og forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Den tidsmæssige forløb for disse indsatser er beskrevet tidligere i dette afsnit. I vandplanerne er det vurderet mest omkostningseffektivt at reducere udledningerne fra regnbetingede overløb ved etablering af regnvandsbassiner. Faxe Forsyning vil i samarbejde med Faxe Kommune undersøge dette og tage stilling til de konkrete udledninger, og hvordan forbedringer etableres mest optimalt. Selve indsatsen forventes i spildevandplanen gennemført fra 2014 og over en 5-årig periode. Det mindre Freerslev Renseanlæg forventes ifølge spildevandsplan nedlagt i Endvidere vil de nuværende 7 større renseanlæg i Faxe Kommune i planperioden blive reduceret til 5 anlæg. Haslev, Faxe og Kongsted renseanlæg skal opgraderes og blandt andet have forbedret rensningen, mens Faxe Ladeplads og Vindbyholt renseanlæg skal nedlægges. Vindbyholt renseanlæg blev nedlagt i

36 Spildevandsplan for Faxe Kommune angiver, at indsatsen for forbedret spildevandsrensning i det åbne land i størst mulig udstrækning skal ske ved etablering af individuelle anlæg på ejendommene, enten anlagt af grundejer selv eller som ved indgåelse af kontraktligt medlemskab af Faxe Forsyning. Vandplanernes indsatsprogram omfatter ikke særskilte tiltag til forbedring af badevandskvaliteten. I vandplanernes retningslinjer er anført, at ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt. Opfyldelsen af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. Akvakultur Statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen indeholder ingen konkrete indsatser overfor akvakultur. Der er ingen dambrug/akvakultur i Faxe Kommune. Grundvand Vandindvinding Virkemidler i statens vandplaner rettet mod påvirkninger fra vandindvinding omfatter reduktion og/eller flytning af kildepladser samt kompensationsudpumpning til vandløb. Statens vandplaner for de tre hovedvandoplande 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen indeholder ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. Der skal derfor i Faxe Kommune ikke gennemføres indsatser i forhold til vandindvinding i kommunen som følge af indsatsprogrammet for første planperiode i statens vandplaner. Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Hovedparten af Faxe Kommune omfatter områder med særlige drikkevandsinteresser. Kommunens østlige områder beliggende i hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt og 2.6 Østersøen omfatter dog også områder med almindelige drikkevandsinteresser samt områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 36

37 Figur 12: Drikkevandsinteresser i Faxe Kommune. Øst og vest for Faxe by og ved Haslev findes endvidere følsomme indvindingsområder og indsatsområder for nitrat, jf. bekendtgørelse nr af 26. november 2014 om udpegning af drikkevandsressourcer. I Faxe Kommune er der 3 indsatsområder for grundvandsbeskyttelse: Fakse, Rønnede og en del af Suså-Ringsted Indsatsområde. For indsatsområderne udarbejdes der indsatsplaner, der samler alle aktiviteter til beskyttelse af grundvandet inden for indsatsområdet. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/ koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. Vandsamarbejder mellem vandværker og kommuner Faxe Kommune samarbejder med kommunens vandværker omkring vandindvinding og -forsyning i kommunen. 37

38 Øvrige indsatser i kommunen Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet blev den 12. december 2014 godkendt af Europa Kommissionen. Landdistriktsprogrammet har et budget på 6,7 mia. kroner. Det bidrager med finansiering til forskellige nationale strategier og handlingsplaner, herunder vandplanerne. Husdyrgodkendelser De vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handleplaner, der skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 38

39 8. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og de statslige Natura skov-handleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 3 og 5, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 9: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis). Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Samtlige planer vil blive gennemgået og om nødvendigt justeret i overensstemmelse med vandplanernes overordnede retningslinjer. Hovedvandopland 2,4 Køge Bugt Ingen vandløbsindsatser i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt foregår i eller grænser op til områder med særlige formål udlagt i lokal- og kommuneplanlægningen for Faxe Kommune. 39

40 Jordbrugsområder Vandløbsindsatsen i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt indenfor Faxe Kommune er placeret i områder, der i kommuneplanen er udlagt til jordbrugsformål. Jordbrugsområderne er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder og er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Arealerne til jordbrugsdrift skal derfor i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af jordbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses mest muligt. Vandhandleplanens indsats i form af vandløbsrestaurering vil i større eller mindre grad kunne påvirke arealanvendelsen for de vandløbsnære arealer. Såfremt det viser sig, at de vandløbsnære arealer påvirkes i væsentlig grad, kan det blive aktuelt at udarbejde et kommuneplantillæg med reviderede retningslinjer for anvendelse af de vandløbsnære arealer indenfor jordbrugsområder udlagt i kommuneplanen. Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Kommuneplanramme R-R2: Golfbane Den rørlagte vandløbsstrækning T.T.SUSÅ 2 (NYK_2.5_1038), som skal genåbnes i henhold til statens vandplan, krydser kommuneplanramme R-R2 (jf. figur 14), som omfatter golfklubben ved Ny Næstvedvej. Kommuneplanrammen udlægger området til rekreative formål i form af golfbaner og tilsvarende samt jordbrugsformål. Endvidere fastlægger kommuneplanrammen retningslinjer til, at områdets golfbanearealer og tilhørende bygninger samt ny beplantning skal tilpasse sig og forstærke områdets landskabelige kvaliteter. Herunder skal Susåens omgivelser beskyttes og områdets stinet skal sikres offentlig adgang. Retningslinjer for området er endvidere fastlagt i lokalplan : Golfbane Ny Næstvedvej. Udover retningslinjer for anvendelse til golfbane samt landskab, beplantning, stinet og adgangsforhold stiller lokalplanen krav til, at Susåen og dens omgivelser plejes af golfbanen efter en plejeplan fastlagt af Faxe Kommune. Figur 14: Placering af Kommuneplanramme R-R2: Golfbane. 40

41 Faxe Kommune vurderer, at genåbning af den rørlagte strækning kan ske i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanrammen og lokalplanen for golfklubben. Golfklubben vil blive inddraget i udarbejdelsen af det konkrete projektforslag for genåbningen, således at vandløbsstrækningens forløb så vidt muligt placeres under hensyn til aktiviteterne på golfbanen. Faxe Kommune forventer, at med en hensigtsmæssig placering af den genåbnede vandløbsstrækning, vil vandløbet kunne indgå som et rekreativt element på golfbanen og forøge den landskabelige værdi i området til glæde for golfbanens brugere. Jordbrugsområder En del af hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet indenfor Faxe Kommune er placeret i områder, der i kommuneplanen er udlagt til jordbrugsformål. For jordbrugsområderne gælder, at der primært er tale om områder, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, og som hovedregel er forbeholdt jordbrugserhvervet. Arealerne til jordbrugsdrift skal derfor i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af jordbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses mest muligt. Vandhandleplanens indsatser vil i større eller mindre grad kunne påvirke arealanvendelsen for de vandløbsnære arealer, enten som følge af vandløbsrestaurering eller ved forlægning af vandløbsstrækning ved genåbning af rørlagt strækning eller etablering af faunapassage. Såfremt det viser sig, at de vandløbsnære arealer påvirkes i væsentlig grad, kan det blive aktuelt at udarbejde et kommuneplantillæg med reviderede retningslinjer for anvendelse af de vandløbsnære arealer indenfor jordbrugsområder udlagt i kommuneplanen. Hovedvandopland 2.6 Østersøen Ingen vandløbsindsatser i statens vandplan for hovedvandopland 2,6 Østersøen foregår i eller grænser op til områder med særlige formål udlagt i lokal- og kommuneplanlægningen for Faxe Kommune. Jordbrugsområder En del af hovedvandopland 2.6 Østersøen indenfor Faxe Kommune er placeret i områder, der i kommuneplanen er udlagt til jordbrugsformål. Jordbrugsområder omfatter primært områder, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, og som hovedregel er forbeholdt jordbrugserhvervet. Arealerne til jordbrugsdrift skal derfor i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af jordbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses mest muligt. Vandhandleplanens indsatser vil i større eller mindre grad kunne påvirke arealanvendelsen for de vandløbsnære arealer, enten som følge af vandløbsrestaurering eller ved forlægning af vandløbsstrækning ved genåbning af rørlagt strækning eller etablering af faunapassage. 41

42 Såfremt det viser sig, at de vandløbsnære arealer påvirkes i væsentlig grad, kan det blive aktuelt at udarbejde et kommuneplantillæg med reviderede retningslinjer for anvendelse af de vandløbsnære arealer indenfor jordbrugsområder udlagt i kommuneplanen. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 13. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. I Faxe Kommune findes der større råstofinteresseområder for sten, grus og sand nordøst for Haslev, syd for Bråby, ved Bjerrede og ved Frenderup samt nordøst for Faxe by. Arealerne er udlagt som en reservation for senere råstofudnyttelse. Udlæg af interesseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg af områderne til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse. Denne reservation for råstof i interesseområderne vil i praksis betyde, at inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, byudvikling eller anden arealanvendelse, skal det først undersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Herefter vil regionen tage stilling til, om råstofferne skal udnyttes, før arealerne beslaglægges til andre formål. Indsatsprogrammet i statens vandplan omfatter en vandløbsstrækning, der er beliggende i et råstofinteresseområde. Det drejer sig om følgende vandløbsstrækning og tilknyttede indsats: - Rørlagt strækning (NYK_2.5_4385) ved Bråby Krog i den nordlige del af Hesede skov genåbning af rørlagt strækning Faxe Kommune vurderer, at genåbning af den rørlagte vandløbsstrækning ved Bråby Krog ikke er i konflikt med udpegningen som råstofinteresseområde. Faxe Kommune vurderer på den baggrund, at indsatsprogrammet i vandplanerne for 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen ikke giver anledning til, at Regionsråd Sjælland foretager ændringer i den eksisterende råstofplan. Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. En spildevandsplan eller vandforsyningsplan forpligter således ikke kommunens borgere til alene på baggrund af planen at gennemføre konkrete tiltag. Hvis en kommune ønsker at udskyde vedtagne tiltag eller foretage øvrige ændringer i den vedtagne plan, må kommunalbestyrelsen foretage en revision af spildevandsplanen eller vandforsyningsplanen. 42

43 Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanerne giver en samlet oversigt over den nuværende og fremtidige vandforsyning i Faxe Kommune. Vandforsyningsplanerne indeholder oplysninger om, hvilke vandværker forsyningen bygger på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandværker skal have. Den nuværende vandforsyningsplan for Faxe Kommune består af de tre tidligere kommuners vandforsyningsplaner. Vandforsyningsplan Fakse Kommune Vandforsyningsplan Haslev Kommune Vandforsyningsplan Rønnede Kommune Indsatsprogrammerne for første vandplanperiode ( ) i statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen indeholder ingen indsatser i forhold vandindvinding og udnyttelse af grundvandsressourcerne. Vandhandleplanen for første vandplanperiode i Faxe Kommune påvirker derfor ikke kommunens vandforsyningsplan. Spildevandsplanen Spildevandsplanen fastlægger rammer for en kommunes håndtering af spildevandet i kommunen. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand indenfor kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanerne angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Faxe Kommune har udarbejdet en ny samlet spildevandsplan for hele kommunen. Alle foranstaltninger omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner er indarbejdet i forslag til spildevandsplan for Faxe Kommune. Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt: Forbedret spildevandsrensning i det åbne land skal i henhold til spildevandsplan i størst mulig udstrækning ske ved etablering af individuelle anlæg på ejendommene. Indsatsen forventes at ske over 10 år. Vandplanen indsatsprogram omfattet forbedret rensning af spildevand på Freerslev renseanlæg. Ifølge spildevandsplan vil Freerslev Renseanlæg blive nedlagt. Overløb fra 6 overløbsbygværker i den sydlige del af Dalby med aflastning til Freerslev Å er omfattet af vandplanens indsatsprogram. Endvidere skal der foretages indsats overfor 3 overløbsbygværker ved Karise Renseanlæg med aflastning til Karise bæk. De i alt 9 overløb er alle placeret i fælleskloakerede byområder. I vandplanen er det vurderet mest omkostnings-effektivt at reducere udledningerne ved at etablere regnvandsbassiner. Jf. spildevandsplan forventes indsatsen gennemført fra 2014 og over en 5-årig periode. Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet: Vandplanens indsatsprogram for hovedvandoplandet omfatter ingen spildevandsrelaterede indsatser i Faxe Kommune i første planperiode. 43

44 Hovedvandopland 2.6 Østersøen Vandplanens indsatsprogram for hovedvandoplandet omfatter ingen spildevandsrelaterede indsatser i Faxe Kommune i første planperiode. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000-handleplan De kommunale vandhandleplaner skal i henhold til Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner koordinere indsatsen med indsatsen fastlagt i de kommunale Natura handleplaner for så vidt angår vådområder og behovet for vand for de naturtyper, der er afhængige af et vandøkosystem. Indsatsen omkring vandbehov for naturtyper afhængig af et vandøkosystem skal ske i samspil mellem de kommunale Natura 2000-handleplaner og de kommunale vandhandleplaner. Faxe Kommune omfatter 5 Natura 2000 områder. Det drejer sig om følgende områder: - Nr. 159: Bagholt Mose - Nr. 161: Søer ved Bregentved og Gisselfeld - Nr. 163: Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose - Nr. 167: Skove ved Vemmetofte - Nr. 168: Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Ingen vandløbsstrækninger i Faxe Kommune omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner er beliggende i Natura 2000-områder. En rørlagt strækning (NYK_2.5_4385) ved Bråby Krog i den nordlige del af Hesede skov i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet, har dog på den del af vandløbsstrækningen, der er omfattet af vandplanens indsatsprogram, direkte udløb i Susåen, som er en del af Natura område nr I vandplanens indsatsprogram skal den rørlagte strækning ved Bråby Krog genåbnes. 44

45 Indsatsen i vandhandleplanen og Natura 2000-handleplanen er koordineret i kraft ved, at vandhandleplanen generelt understøtter de relevante naturtyper (særligt vandløb (3260) og de dertil knyttede arter: tykskallet malermusling, bæklampet og pigsmerling) i samspil med Natura handleplanen. Forbedret vandløbsfysik for vandløbsstrækningen forventes at have en positiv effekt for Natura 2000-område nr Indsatsen i forlængelse af vandhandleplanen er derfor udtryk for en positiv synergi med Natura 2000-handleplanen for Susåen. I beskrivelsen af de enkelte virkemidler i vandhandleplanen (og tilsvarende i Natura handleplanen) er den koordinerende indsats inddraget. Herudover vil samspillet med Natura handleplanen komme til udtryk i udmøntningen af vandhandleplanen. Administrative tilretninger Faxe Kommune vil sikre, at vandplanernes retningslinjer inddrages i den daglige sagsbehandling via tilretning af kvalitetssikringsmanualer/paradigmer, således at der sker hensyntagen til vandplanens retningslinjer ved meddelelse af tilladelser, godkendelser og/eller dispensationer efter naturog miljølovgivningen. 45

46 Bilag 1: Vandløbsnotat for Faxe Kommune, udarbejdet marts 2012 revideret 2014/2015. Vedhæftet 46