Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
|
|
- Maja Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk på - pct. af BNP de seneste år. Set i et internationalt perspektiv er det danske skattetryk blandt de højeste både i EU og OECD. I de senere år har skattetrykket dog udvist en faldende tendens, og det kan falde yderligere i de kommende år blandt andet som følge af de skattepolitiske aftaler, der er indgået siden regeringsskiftet i juni Resumé: I 2017 oversteg de samlede skatteindtægter for første gang 1 billion kroner Skattetrykket har været på - pct. af BNP de seneste år Tendens til faldende skattetryk: Danmarks skattetryk er højt efter international målestok 6. februar 2019
2 Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år 2 De samlede skatteindtægter udgør aktuelt godt mia. kr. Figur 1. De samlede indtægter fra skatter og afgifter rundede 1 billion kroner i 2017 Mia. kr. (løbende priser) Mia. kr. (løbende priser) billion kroner Anm.: Danmarks Statistiks tal for er endelige, mens tallene for 2016 og 2017 er foreløbige. For er der tale om skøn. I årene er de samlede skatteindtægter påvirket af ekstraordinære, midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsordninger ( ) og midler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (2015). Engangsindtægterne herfra er skønnet til 29½ mia. kr. i 2013, 59¾ mia. kr. i 2014 og 25½ mia. kr. i 2015, jf. de skraverede felter i figuren. De samlede skatteindtægter omfatter visse specifikke afgifter primært i form af told der opkræves på vegne af EU. Indtægterne fra disse EU-afgifter som udgør 2¾-3½ mia. kr. om året i den betragtede periode indgår ikke de offentlige indtægter i Danmark og dermed heller ikke i opgørelsen af den offentlige saldo. Kilde: Danmarks Statistik (nationalregnskabstal for ) og Økonomisk Redegørelse, december 2018 (skøn for ).
3 Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år 3 Tabel 1. Skatteindtægternes sammensætning, Mia. kr. (løbende priser) Personlige indkomstskatter 1) 535,7 555,1 572,4 588,2 Moms 207,8 217,9 227,0 235,7 Afgifter 2) 118,1 119,5 118,9 120,8 Selskabsskatter 66,0 3) 61,5 59,7 58,2 Pensionsafkastskat 32,3 6,6 4,3 6,3 Øvrige skatter 4) 43,4,2,3,3 Samlede indtægter fra skatter og afgifter 1.003, , , ,4 Bruttonationalprodukt (BNP) 2.178, , , ,1 Skattetryk (pct. af BNP),1,3,7,3 1) Personlige indkomstskatter omfatter de statslige og kommunale indkomstskatter, ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag og andre personlige skatter (herunder afgift af kapitalpensionsordninger). 2) Afgifter omfatter blandt andet registreringsafgift, vægtafgift/grøn ejerafgift, diverse energiafgifter, afgifter på nydelsesmidler (fx øl, vin og tobak), tinglysningsafgift og lønsumsafgift. 3) Indtægterne fra selskabsskatten i 2017 er senest opgjort til knap 72 mia. kr. med afsæt i Skattestyrelsens slutligningsstatistik, jf. den skatteøkonomiske analyse Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde (december 2018), som kan findes på Skatteministeriets hjemmeside Danmarks Statistik forventes at offentliggøre opdaterede tal for selskabsskatteindtægterne i 2017 (og 2016) i midten af marts Danmarks Statistiks revisionspolitik indebærer dog, at disse tal først bliver indarbejdet i nationalregnskabet i forbindelse med den såkaldte novemberversion af de offentlige finanser, der ventes offentliggjort i november ) Øvrige skatter omfatter blandt andet grundskyld mv., arbejdsgivernes AER/AUB-bidrag, bo- og gaveafgift, medielicens samt obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv. Kilde: Danmarks Statistik (nationalregnskabstal for 2017) og Økonomisk Redegørelse, december 2018 (skøn for ). Skattetrykket har været på - pct. af BNP de seneste år
4 Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år 4 Figur 2. Skattetrykket har svinget omkring et gennemsnit på godt pct. af BNP siden midten af 1980 erne Gennemsnit Gennemsnit Anm.: Figuren viser det målte skattetryk defineret som de samlede indtægter fra skatter og afgifter i pct. af bruttonationalproduktet, hvor både skatteindtægter og BNP er opgjort i løbende priser, dvs. nominelt. Det indebærer eksempelvis, at der ikke er taget højde for virkningen af mere skattetekniske forhold såsom den såkaldte bruttoficering af sociale pensioner (folkepension og førtidspension) og kontanthjælp i 1994, der isoleret set øgede det målte skattetryk. Bruttoficeringen indebar i bund og grund, at de nævnte ydelser blev gjort skattepligtige. På den anden side er der heller ikke taget højde for nettoficeringen af overførselsindkomsterne afledt af arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 og den efterfølgende indfasning af bidragets størrelse fra 5 til 8 pct. frem mod 1997, som isoleret set reducerede det målte skattetryk. Kilde: Danmarks Statistik (nationalregnskabstal for ) og Økonomisk Redegørelse, december 2018 (skøn for ).
5 Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år 5 Svingende indtægter fra pensionsafkastskat og kapitalpensionsafgift mv. Figur 3. Pensionsafkastskat 3,0 3,0 Figur 4. Afgift af kapitalpensioner mv. 4,0 4,0 2,5 2,0 2,5 2,0 3,5 3,0 2,5 3,5 3,0 2,5 1,5 1,5 2,0 2,0 1,0 0,5 1,0 0,5 1,5 1,0 0,5 1,5 1,0 0,5 0, ,0 0, ,0 Anm.: Figur 4 viser indtægterne fra andre personlige indkomstskatter, der primært omfatter afgift af kapitalpensionsordninger (herunder afgiften på SP-udbetalingerne i 2009) og skat af udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Kilde: Danmarks Statistik (nationalregnskabstal frem til og med 2017) og Økonomisk Redegørelse, december 2018 (skøn for ). Tendens til faldende skattetryk i de senere år både faktisk og strukturelt Figur 5. Både det faktiske og strukturelle skattetryk er faldet de senere år Faktisk skattetryk Faktisk (ekskl. nordsø mv.) Strukturelt (ekskl. nordsø mv.) Anm.: Der findes ikke en officiel opgørelse af det strukturelle skattetryk. Finansministeriet har dog i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december 2018, lavet en tilnærmet opgørelse af det strukturelle skattetryk, når der ses bort fra skattemæssige nordsøindtægter mv. herunder selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Opgørelsen af det strukturelle skattetryk tager afsæt i de metoder, der bruges i beregningen af den strukturelle offentlige saldo. Det indebærer blandt andet, at der korrigeres for konjunkturafledte effekter, engangsindtægter fra omlægning af kapitalpensionsordninger og midlertidige udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten. Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, december 2018.
6 MEX CHL IRL TUR KOR USA AUS CHE LTU LVA JPN NZL CAN ISR SVK EST GBR ESP POL OECD PRT CZE SVN DEU ISL HUN NOR LUX NLD GRC AUT ITA FIN SWE BEL DNK FRA Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år 6 Danmarks skattetryk er højt efter international målestok Figur 6. Danmarks skattetryk er det næsthøjeste blandt OECD-landene i Anm.: Der mangler data for Australien og Japan for For disse to lande er det skattetrykket i 2016, der er vist. Kilde: OECD: Revenue Statistics 2018.
7 Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år 7 Figur 7. Skattetrykket i udvalgte EU-lande med høje skattetryk, Frankrig Belgien Danmark Sverige Finland Kilde: Eurostat database.
8 Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år 8 Boks 1. Skattetrykket i Danmark ifølge OECD, EU og Danmarks Statistik I forbindelse med internationale sammenligninger af skattetrykket har Skatteministeriet traditionelt anvendt OECD s årlige publikation Revenue Statistics som kilde. OECD s opgørelse afviger imidlertid i et vist omfang fra det skattetryk, som normalt bruges i en dansk sammenhæng, jf. figur a. Figur a. Skattetryk for Danmark ifølge OECD, EU og Danmarks Statistik OECD Eurostat DST Den nationale definition af det danske skattetryk tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks (DST) opgørelse af de samlede skatteindtægter og BNP. Det er alene afgrænsningen af de samlede indtægter fra skatter og afgifter, som gør, at OECD s skattetryk for D anmark generelt er lavere end den nationale opgørelse. Det hænger blandt andet sammen med, at OECD korrigerer de samlede skatteindtægter for ikke-betalte skatter, mens DST kategoriserer de ikke-betalte skatter som kapitaloverførsler. Men det skyldes også, at OECD betragter den grønne check som en negativ skat, mens DST kategoriserer den grønne check som en overførselsindkomst. Idet den grønne check blev indført i 2010 som led i Forårspakke 2.0 (marts 2009), og de ikkebetalte skatter er særligt store i (hvor der er ekstraordinære ned- og afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer), så har OECD s skattetryk for Danmark ligget en del lavere end den nationale opgørelse siden 2010, jf. figur a. EU s opgørelse af det danske skattetryk ligger som oftest noget højere end den nationale opgørelse. Det skyldes primært, at EU s afgrænsning af de samlede skatteindtægter er noget bredere end Danmarks Statistiks. EU medregner således alle former for bidrag til sociale ordninger uanset om disse er obligatoriske, frivillige eller imputerede/beregnede. Her medregner DST kun de obligatoriske sociale bidrag i de samlede skatteindtægter, mens de frivillige bidrag i form af fx arbejdsløshedskasse- og efterlønsbidrag samt de imputerede bidrag til tjenestemandspensioner ikke kategoriseres som skatter. Ligesom OECD korrigerer EU dog de samlede skatteindtægter for ikke-betalte skatter. Disse er som nævnt særligt store i , hvilket er årsagen til, at EU s skattetryk ligger ret tæt på den nationale opgørelse i disse år. Anm.: Skattetrykket ifølge Danmarks Statistik og EU er baseret på den såkaldte novemberversion af nationalregnskabet, der blev offentliggjort i begyndelsen af november 2018, og som indeholdt reviderede tal for både skatteindtægter og BNP i årene Skattetrykket ifølge OECD tager afsæt i den såkaldte juniversion, der blev offentliggjort i juni Det indebærer, at OECD s opgørelse af skattetrykket i ikke er helt så opdateret som Danmarks Statistiks og EU s opgørelser. Med novemberversionen 2018 blev skattetrykket ifølge Danmarks Statistik opgørelsesmetode nedjusteret med ca. 0,1 pct. af BNP for 2015, godt 0,4 pct. af BNP for 2016 og knap 0,5 pct. af BNP for 2017, når der sammenlignes med juniversionen. Kilde: OECD: Revenue Statistics 2010, EU: Eurostat database og Danmarks Statistik.
9 Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år 9 Skatteministeriet/Ministry of Taxation Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 12 København K Telefon Mail skm@skm.dk Skatteministeriet udgiver løbende analyser af skatteøkonomiske emner og problemstillinger i formatet. har til formål at formidle analyser fra Skatteministeriets økonomer på en let tilgængelig og professionel måde. Skatteøkonomiske analyser henvender sig eksempelvis til journalister, undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.
Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien
Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien Indtægterne fra tobaksafgifterne har udgjort en faldende andel af BNP de senere år. Det afspejler blandt andet, at der gennem
Læs mereTi selskaber står for en tredjedel af af selskabsskatten
af selskabsskatten Nye tal fra Skatteministeriet viser, at ti selskaber står for knap en tredjedel af selskabsskatten i 21. På trods af de seneste års gradvise nedsættelser af selskabsskattesatsen er provenuet
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereIndtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde
Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde Sidste år rundede det beløb, som virksomhederne betaler i selskabsskat, knap 72 mia. kr. Det er det højeste beløb nogensinde og en stigning
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereStatens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereVi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
Læs mereEn større del af selskaberne betaler selskabsskat i Danmark
En større del af selskaberne betaler selskabsskat i Danmark De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for indkomståret 214. De nye tal viser, at en større andel af selskaberne betaler
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereFaktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt
oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereHealth survey overgang til output approach
Health survey overgang til output approach Kontaktudvalg om Prisindeks PPP, København april 2013 Baggrund Inden for rammerne af ECP programmet beregnes PPP for hospitalsvæsen ved anvendelse af input-metoden.
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereDØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.
VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk
Læs mereVisioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereUdenlandske erfaringer fælles udfordringer?
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereXX. En mere heterogen befolkning
XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mereStatus for finanspolitikken oktober 2009
Status for finanspolitikken oktober 9 5. oktober 9 Dette notat indeholder en status for finanspolitikken i lyset af nye oplysninger siden august, herunder nationalregnskabet for. kvartal 9. De nye oplysninger
Læs mereKonkurrence, forbrugerforhold og regulering
14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereIndtægtslisten. Januar Indtægtsliste
n Januar 2017 Januar 2017 Januar 2017 I 2 Generelt om indtægtslisten: Januar 2017 I 3 Særlige forhold januar 2017: 1. Pensionsafkastskat Januar 2017 I 4 38 Skatter og Afgifter Udgiftsbudgettet: Nettotal
Læs mereMarkant færre overførselsmodtagere
Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,
Læs mereIndtægtslisten. Januar Indtægtsliste
n Januar 2018 Indtægtsliste Januar 2018 Januar 2018 I 2 Generelt om indtægtslisten: Januar 2018 I 3 Særlige forhold januar 2018: 1. Pensionsafkastskat 2. Renteindtægter mv. Januar 2018 I 4 Skatter og Afgifter
Læs mereIndtægtslisten. Maj Indtægtsliste
n Maj 2018 Indtægtsliste Maj 2018 Maj 2018 I 2 Generelt om indtægtslisten: Maj 2018 I 3 Særlige forhold maj 2018: 1. Pensionsafkastskat 2. Pensionsbeskatning Maj 2018 I 4 38 Skatter og Afgifter Udgiftsbudgettet:
Læs mereStigende markedsandele for dansk eksport
Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger
Læs mereUdviklingen i indkomstforskelle
PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18
Læs mereIndtægtslisten. Juli 2018
n Juli 2018 Indtægtsliste Juli 2018 Juli 2018 I 2 Generelt om indtægtslisten: Juli 2018 I 3 Særlige forhold juli 2018: Juli 2018 I 4 38 Skatter og Afgifter Udgiftsbudgettet: Nettotal -3.390-3.305-10.739-10.649
Læs mereIndtægtslisten. Juni Indtægtsliste
n Juni 2017 Indtægtsliste Juni 2017 Juni 2017 I 2 Generelt om indtægtslisten: Juni 2017 I 3 Særlige forhold juni 2017: Juni 2017 I 4 38 Skatter og Afgifter Udgiftsbudgettet: Nettotal -201-192 -7.304-7.349
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereIndtægtslisten. December 2016
n December 2016 December 2016 December 2016 I 4 Generelt om indtægtslisten: December 2016 I 3 Særlige forhold december 2016: 1. Diverse afskrivningskonti 2. Udbytteskat December 2016 I 4 38 Skatter og
Læs mereIndtægtslisten. September Indtægtsliste
n September 2016 Indtægtsliste September 2016 September 2016 I 2 Generelt om indtægtslisten: September 2016 I 3 Særlige forhold september 2016: 1. Diverse afskrivningskonti 2. Udbytteskat September 2016
Læs mereIndtægtslisten November 2018
n November 2018 November 2018 November 2018 I 2 Generelt om indtægtslisten: November 2018 I 3 Særlige forhold november 2018: Tabel 1. Fejl på 38-regnskabet for november 2017 Betegnelse Finanslovskonto
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereReferenceramme for skatteudgifter. Rapport 10. januar 2018
Referenceramme for skatteudgifter 2018 Rapport 10. januar 2018 Referenceramme for skatteudgifter Indhold 2 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Definition af skatteudgifter og referenceramme... 4 2. Beregningsmetoder...
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december
Læs mereSociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?
Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af
Læs mereSelskabsskat i Danmark
Selskabsskat i Danmark I løbet af de seneste år er selskabsskattesatsen i Danmark blevet mere end halveret fra 5 pct. i 1989 til 22 pct. i dag. Parallelt med satsnedsættelserne er selskabsskattebasen blevet
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereBaggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018
Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter
Læs mereIndtægtslisten. Oktober Indtægtsliste
n Oktober 2017 Indtægtsliste Oktober 2017 Oktober 2017 I 2 Generelt om indtægtslisten: Indtægtslisten nedenfor omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter og afgifter, som opkræves af staten og
Læs mereIndtægtslisten. September Indtægtsliste
n September 2017 Indtægtsliste September 2017 September 2017 I 2 Generelt om indtægtslisten: September 2017 I 3 Særlige forhold september 2017: September 2017 I 4 38 Skatter og Afgifter Udgiftsbudgettet:
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del - Bilag 107 Offentligt. Indtægtslisten September 2018
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 107 Offentligt n September 2018 September 2018 September 2018 I 2 Generelt om indtægtslisten: n nedenfor omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del - Bilag 58 Offentligt. Indtægtslisten Oktober 2018
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - Bilag 58 Offentligt n Oktober 2018 Oktober 2018 Oktober 2018 I 2 Generelt om indtægtslisten: n nedenfor omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter og afgifter,
Læs mereProduktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard
Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereGRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:
Læs mereArbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017
Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne
Læs mereDet nye nationalregnskab September 2014
Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 16. juni 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor! Sammenhængende statistiksystem på tværs af - brancher, sektorer mm. og over tid Nye kilder og
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 160 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del Bilag 160 Offentligt Figur 1.1 Skattetryk i OECD-landene, 2000-2016 Anm.: Gennemsnitligt skattetryk i perioden 2000-2016. Der mangler data for Japan og Australien for
Læs mereStigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem
Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereNotat. Sparede renteudgifter ved nedbragt offentlig gæld og holdbar finanspolitik. 5. januar 2018
Notat. januar 218 Sparede renteudgifter ved nedbragt offentlig gæld og holdbar finanspolitik Sammenfatning Danmark er det EU-land, der har præsteret den største reduktion i ØMU-gælden siden 199. Det skønnes,
Læs mereProduktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017
d... Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet Notatet indeholder supplerende materiale til kapitel II Produktivitetsudviklingen i rapporten Produktivitet. Indhold International
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mere