At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

Transkript

1 Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK: Staten, kommunerne og folkekirken Hvad er/betyder skattestoppet: Et flertal i Folketinget har bestemt, at skatterne samlet set ikke må stige Det betyder at kommuner og folkekirke ikke, som normalt, må regulere skatten opad, uden først at have fået tilladelse fra staten Hvad går de forskellige indkomstskatter til: Arbejdsmarkedsbidraget går til diverse fonde på arbejdsmarkedet, der har til opgave at finansiere udgifterne i forbindelse med ledighed mv. Kommune- og kirkeskat går til at dække kommunernes og folkekirkens udgifter - dog modtager kommunerne også bloktilskud mv. fra staten Sundhedsbidraget går til staten, der herefter sender pengene videre til regionerne Bundskat og topskat går til at dække en del af statens udgifter Mellemskatten blev afskaffet efter VK-regeringens skattereform i 2009 Statens øvrige udgifter dækkes af diverse skatte/afgiftstyper Fradragsmuligheder: Udover det almindelige personfradrag og fradrag efter betalt arbejdsmarkedsbidrag, kan den enkelte lønmodtager opnå diverse fradrag i skatten, fx i forbindelse med kørsel til arbejde, fagforenings- og dagpengekontingent, renteudgifter mv. 1

2 Figur 1: Progressionsprofilen i indkomstskattesystemet, 2013 OBS: Ovenstående figur viser strukturen i det danske indkomstskattesystem - det såkaldte progressive skattesystem. Anm.: Skattesatsen er for en gennemsnitskommune i 2013 på 25,6 pct. inkl. kirkeskat. Skattesatsen varierer fra 23,22 pct. i den billigste til 28,95 pct. i landets dyreste kommune. 2

3 Tabel 1: Udviklingen i skattestrukturen i Danmark (udvalgte år) Pct * 2013* Personskat til staten 24,4 23,5 24,3 19,5 14,5 12,7 11,7 10,5 19,9 21,2 16,7 16,6 16,7 17,6 Personskat til kommuner, kirke og amter (til og med 28,3 24,8 28,3 28,9 29,5 30,0 31,0 29,2 21,2 22,3 23,2 23,2 23,0 24,1 2006) Arbejdsmarkedsbidrag ,5 8,8 8,9 9,3 8,8 9,2 10,0 9,6 9,4 9,3 9,2 Sociale bidrag 1) 3,0 2,4 2,3 2,2 2,1 2,1 2,5 2,1 2,0 2,1 2,1 2,1 1,9 1,8 Ejendomsskatter, ejendomsværdiskat 2) 2,2 1,9 2,4 2,2 2,0 2,0 3,9 3,6 3,7 4,4 4,4 4,4 4,5 4,4 Realrenteafgift/ pensionsafkastskat 0,0 2,7 4,1 3,7 2,8 2,0 0,2 1,5 0,5 1,1 4,4 4,4 4,9 2,3 Erhvervsskatter 3,0 6,2 4,2 4,0 5,4 5,7 6,0 8,8 7,7 4,9 5,8 5,8 6,3 6,3 Moms og lønsumsafgift 21,3 19,5 20,2 20,0 20,2 20,3 20,6 21,3 21,7 21,7 21,2 21,4 21,2 21,5 Grønne afgifter 7,5 9,7 7,3 8,2 9,3 9,9 9,9 9,4 9,2 8,2 8,3 8,3 7,9 8,2 Øvrige afgifter af varer og tjenester 7,2 6,8 4,0 3,7 3,3 3,8 2,8 2,7 2,6 1,9 2,1 2,0 2,1 1,9 Andre skatter og afgifter 3) 3,2 2,6 2,8 2,1 2,0 2,6 2,2 2,1 2,2 2,3 2,2 2,3 2,3 2,6 I alt, pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Samlede skatter og afgifter, mia. kr. 235,9 337,2 437,2 478,5 553,2 575,6 658,8 812,2 831,6 798,0 838,8 858,5 882,7 905,3 Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet, december ( 1) ATP, A-kasse, m.v. Fra 1999 er tallet inkl. efterlønsbidrag. 2) Tidsserien er ikke sammenlignelig før og efter Tallene er ekskl. skat af lejeværdi i men inkl. ejendomsværdiskat fra ) Formueskat, bo- og gaveafgift, gebyrer mv. 3

4 Figur 2: Fordelingsprofilen i indkomstskattesystemet, 2013 OBS: Fordelingsprofilen blandt danskerne er illustreret i ovenstående figur. Samtlige skattepligtige er delt i fire grupper efter størrelsen af deres indkomst - personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag. Herudover viser figuren disse indkomstgruppers andele af den samlede indkomst og af de samlede skatter. 4

5 Figur 3: Skattetrykket i Danmark i perioden OBS: Skattetrykkets udvikling i perioden er illustreret i ovenstående figur. Skattetrykket er en indikator på makroniveauet for skatternes og afgifternes samlede størrelse i samfundet.. Egentligt er det et mål for, hvor stor en andel af BNP det offentlige disponerer over. 5