Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017
|
|
- Erik Lorentzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 d... Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet Notatet indeholder supplerende materiale til kapitel II Produktivitetsudviklingen i rapporten Produktivitet. Indhold International sammenligning... BNP pr. indbygger og timeproduktivitet... Test for brud i produktivitetsvækst... Vækstregnskab på sektorer... Konkurrenceevne... BILAG... kapiibaggrundsnotat.docx
2 International sammenligning Hvornår opstår Danmarks relativt lave timeproduktivitetsvækst Danmarks relativt lave timeproduktivitetsvækst opstår fra 99 og frem. Hvis den gennemsnitlige årlige timeproduktivitetsvækst beregnes fra år umiddelbart før 99, er der ikke nogen tendens til relativ svag vækst i Danmark. Når den gennemsnitlige timeproduktivitetsvækst beregnes for år umiddelbart efter 99, ses derimod en klar tendens til relativ lav vækst i Danmark. Denne konklusion er illustreret i figur., som viser den gennemsnitlige årlige timeproduktivitetsvækst i Danmark og udvalgte OECD-lande fra henholdsvis 99 og 99 til. Figur.. Timeproduktivitetsvækst Pct. KOR ISL FIN SWE USA DNK FRA JPN NOR NLD NZL CAN CHE BEL ITA ESP Pct. KOR ISL SWE USA FIN FRA NZL JPN CAN CHE NOR NLD DNK BEL ITA ESP Venstre figur viser den gennemsnitlige årlige vækst i timeproduktiviteten i perioden 99-, og figuren til højre viser væksten i perioden 99-. OECD, OECD.Stats. Aldersfordeling Den danske aldersfordeling adskiller sig fra aldersfordelingen i andre sammenligningsrelevante lande på to punkter. For det første udgør andelen af --årige en mindre andel af befolkningen end i de fleste andre lande, jf. figur.. Derudover udgør andelen af -9-årige en relativ høj andel af de --årige, jf. figur.. Begge forhold trækker i retning af en relativ lav timebeskæftigelse pr. indbygger i Danmark. Figur.. Andel --årige Andel,,,,, JPN SWE FRA FIN DNK GBR ITA BEL EU NLD POR NZL NOR GRC DEU USA IRL AUS ESP CHE CZE AUT SVN LUX HUN POL SVK Andel af --årige Gennemsnit OECD, OECD.Stats. - -
3 Figur.. Aldersfordeling af --årige Pct DNK EU OECD, OECD.Stats. BNP pr. indbygger og timeproduktivitet Udviklingen i BNP pr. indbygger kan opdeles i en række bidrag, jf. (). () BNP BNP BVT H Q U = U BVT H { Q U U BNP / indbygger Timeproduktivitet Arbejdstid Beskæftigelsesfrekvens Figur. viser denne dekomponering. Væksten i BNP pr. indbygger (rød kurve) er især drevet af positive vækstbidrag fra timeproduktiviteten (lysegrønne søjler), mens der generelt set har været negative vækstbidrag fra den gennemsnitlige arbejdstid (mørkegrå søjler). Figur. Dekomponering af BNP pr. indbygger Pct årige ift. hele befolk. Beskæftigede pr. --årige Arb.time pr. beskæftiget BVT pr. arb.time BNP/BVT BNP pr. indbygger Søjlerne viser vækstbidragene til BNP pr. indbygger (der er vist med rød kurve). De fem vækstbidrag er elementerne i dekomponeringen i (). Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. - -
4 Den samlede beskæftigelsesfrekvens (grøn kurve i figur.) er andelen af --årige i befolkningen (brun kurve) ganget med deres beskæftigelsesfrekvens (blå kurve). Fra starten af9 erne frem til begyndelsen af 99 erne steg andelen af personer i den erhvervsaktive alder med godt pct.point, men siden da er andelen gradvist faldet ned til samme niveau som i starten af 9 erne. Samlet set er knap halvdelen af indbyggerne beskæftigede set over hele perioden fra midten af 9 erne til i dag. Der er betydelige udsving i andelen over tid, der især skyldes konjunkturforhold. Den gennemsnitlige årlige arbejdstid for beskæftigede (brun kurve i figur.) er faldet med ca. timer fra midten af 9 erne frem til starten af 99 erne og har været omtrent konstant siden da. Faldet er i stort omfang drevet af et fald i den aftalte arbejdstid (blå kurve), men det faktiske fald har været lidt større, hvilket kan hænge sammen med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Antallet af arbejdstimer pr. indbygger (grøn kurve) er faldet fra omkring 9 timer om året i 9 erne til ca. timer om året de seneste år. Figur. Beskæftigelsesandel Pct. Figur. Arbejdstid Timer pr. år Beskæftigelsesfrekvens for --årige Andel --årige i befolkningen Beskæftigelsesfrekvens i hele befolkningen Aftalt arbejdstid Gennemsnitlig arbejdstid pr. indbygger Gennemsnitlig arbejdstid Danmarks Statistik, ADAM s databank. Test for brud i produktivitetsvækst Timeproduktivitetsvæksten varierer meget fra år til år, jf. figur. og det kan derfor være vanskeligt at identificere, om der har været et skift i retning af lavere vækst. Der er set på tre forskellige test for brud. Først et Chow-test, der peger på brud. Derefter er på baggrund af BIC-kriteriet identificeret et brud i midten af 99 erne. Endelig er der foretaget en simpel estimation, som indikerer, at der er tale om et brud på ca. pct.point i timeproduktivitetsvækstraten. - -
5 Figur. Timeproduktivitetsvækst i Danmark Pct Timeproduktivitet AR()-estimation med dummy 99 -års centreret glidende gennemsnit Estimation med dummy Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT pr. arbejdstime i hele økonomien. De to røde kurver er vist i figur II. i rapporten, hvor den stiplede kurve er et syvårs centreret glidende gennemsnit af den faktiske timeproduktivitetsvækst. Der er officielle tal for timeproduktiviteten fra og med 9, hvor nationalregnskabets nuværende opgørelse starter. Et statistisk test for brud i serien for timeproduktivitetsvækst peger på et brud i midten af 99 erne, og de to lyserøde kurver viser den predikterede vækst i timeproduktiviteten i de to estimationer nedenfor, hvor den fuldt optrukne kurve er den foretrukne estimation. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Chow-test En måde at teste for brud på er at teste, om alle parametre i en autoregressiv estimation (dvs. konstantled og autoregressiv koefficient) kan siges at være de samme over perioderne T,T * og T * +,T, er et simpelt F-test, også kaldet et Chow-test. I den nedenstående figur er vist signifikanssandsynligheder for nulhypotesen om at begge koefficienter er konstante for forskellige værdier af. Figuren peger på, at der ser ud til at være forekommet et brud i tidsserien. Da signifikanssandsynligheden bevæger sig rundt under pct.s grænsen i så mange år, er der ikke oplagt ud fra figuren, hvornår bruddet sker, og hvor mange brud der sker over perioden. Figur. Signifikanssandsynlighed for F-test (Chow-test) for parameterstabilitet,9,,,,,,,, Nulhypotesen er parameterstabilitet, dvs. lave værdier tyder på at et brud har fundet sted. Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. - -
6 BIC-kriterie Et mere avanceret test for brud er det såkaldte BIC-kriterie. Ved hjælp af R-pakken strucchange er det undersøgt, hvor mange brud, det er sandsynligt, der er forekommet, og hvornår det er mest sandsynligt, at bruddet/bruddene forekommer (metoden går helt præcist ud på at vælge brudtidspunktet sådan, at summen af kvadrerede residualer minimeres). BIC-kriteriet finder frem til ét brud, og at det optimale brudtidspunkt er 99 med et konfidensinterval fra 99 til. Simpel AR-regression med dummy En mere simpel måde at teste for et strukturelt brud på er at estimere en simpel autoregressiv ligning. Fra BICkriteriet har vi et bud på et brudår, nemlig 99, og vi kan dermed få et bud på størrelsen af bruddet med denne estimation. For overskuelighedens skyld anvendes en AR()-specifikation, dvs. =+ + +, hvor angiver væksten i forskellige variable, og er en dummy for perioden til og med 99. I første omgang estimeres ligningen med væksten i timeproduktiviteten på venstresiden. Estimationsoutput er vist i nedenstående tabel. Tabel.. Regression af timeproduktivitetsvækst (pch(vyfh)) på forklarende variabler Estimation Estimation Pch(vyfh.), (,) (-) Dum9,9 (,),9 (,) Konstant,9 (,), (,9) R,9, Estimatet for dummyen (dum9) er signifikant positivt, svarende til at vækstraten er omkring pct.point højere i perioden til og med 99. Bemærk i øvrigt, at den autoregressive koefficient er insignifkant. Derfor er også vist en regression uden dette led (dvs. hvor væksten i timeproduktiviteten blot regresseres på en konstant og dummy). Igen er koefficienten til dummyen for perioden til og med 99signifikant positiv, svarende til omkring pct.point. Test for brud i BVT hhv. arbejdstimer Der er udført tilsvarende test for brud i de to tidsserier bag timeproduktiviteten, nemlig realt BVT og timebeskæftigelsen. Chow-test tyder ikke på noget brud for BVT-væksten, mens der ser ud til at være et brud i væksten arbejdstimerne helt tilbage i begyndelsen af 9 erne. BIC-kriteriet peger ikke på nogen brud for hverken væksten i BVT eller i arbejdstimerne. En simpel estimation af væksten i BVT hhv. arbejdstimerne på en konstant og en dummy for perioden til og med 99 giver dog signifikante koefficienter til dummyerne, og den estimerede effekt er ca. pct.point højere vækst i BVT og ca. pct.point lavere vækst i arbejdstimerne i perioden til og med 99 i forhold til den efterfølgende periode. Udvides perioden med tidligere nationalregnskabstal tilbage til 9 peger BIC-kriteriet på et brud i 9 med et konfidensinterval fra 9 til
7 Test for brud på brancheniveau Tabel. viser BIC-kriteriet for test af brud i timeproduktivitetsvæksten for brancher. Bruddet i midten af 99 erme for økonomien som helhed genfindes generelt set ikke på brancheniveau. Kun for branchen Kultur mv. er der tegn på et brud i starten af 9 erne, mens der for branchen Erhvervsudlejning mv. er tegn på brud i slutningen af erne. Tabel. BIC-kriterie test for brud i timeproduktivitetsvækst Branche Branchenavn Nedre grænse Brudår Øvre grænse Hele økonomien A Landbrug, skovbrug og fiskeri Ingen brud B Råstofindvinding C Industri Intet brud D_E Forsyningsvirksomhed Ingen brud F Bygge og anlæg Ingen brud G_I Handel og transport mv. Ingen brud J Information og kommunikation Ingen brud K Finansiering og forsikring Ingen brud LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme LB Boliger Ingen brud M_N Erhvervsservice Ingen brud O_Q Offentlig administration, undervisning og sundhed Ingen brud R_S Kultur, fritid og anden service Vækstregnskab på sektorer Danmarks Statistik dekomponerer timeproduktivitetsvæksten på brancheniveau i vækstbidrag fra kapital (IT hhv. andet), uddannelse og en uforklaret rest (TFP). I rapporten er vist udvalgte af dem samt dekomponering for hele den markedsmæssige del af økonomien. I rapporten er også vist udviklingen for Privat service (Markedsmæssige tjenesteydende erhverv ekskl. boliger og udlejning af erhvervsejendomme), der består af følgende fem underbrancher: Handel, transport mv., Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Erhvervsservice, Kultur, fritid og anden service. Tilsammen udgør de knap halvdelen af den samlede beskæftigelse og BVT. Nedenfor er vist tilsvarende figurer for Nationalregnskabets mest aggregerede branchegruppering (a). I beregningerne her er vækstbidraget fra TFP residualberegnet, så de fire vækstbidrag summerer til vækstraten i timeproduktiviteten. - -
8 Figur. Bidrag til timeproduktivitetsvækst Markedsmæssig økonomi i alt Privat service Figuren viser et -års centreret glidende gennemsnit af bidrag til årsvæksten i timeproduktiviteten. Særligt TFP-bidraget svinger meget fra år til år, hvorfor det er valgt at præsentere tallene udglattet. Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. A Landbrug, skovbrug og fiskeri IT-kapitalintensitet Timeproduktivitet B Råstofindvinding kapiibaggrundsnotat.docx
9 C Industri D_E Forsyningsvirksomhed IT-kapitalintensitet Timeproduktivitet F Bygge og anlæg G_I Handel og transport mv J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring IT-kapitalintensitet Timeproduktivitet - 9 -
10 LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme IT-kapitalintensitet Timeproduktivitet LB Boliger IT-kapitalintensitet Timeproduktivitet M_N Erhvervsservice R_S Kultur, fritid og anden service Næsten alle hovedbrancherne har oplevet perioder med negativt TFP-bidrag eller endda negativ timeproduktivitetsvækst. Undtagelserne er landbrug, industri, handel og transport, samt information og kommunikation. Et par af de viste brancher er underlagt særlige forhold, som kan medvirke til at forklarende produktivitetsudviklingen. Råstofudvinding består hovedsageligt af udvinding af olie og naturgas i Nordsøen. Her toppede produktionen i starten af erne, i takt med at de nemt tilgængelige ressourcer er hentet, og det slår alt andet lige ud i en faldende produktivitet. Produktivitetsvæksten har til gengæld været endog meget høj, indtil produktionen toppede; i gennemsnit fra 9 til var der en årlig timeproduktivitetsvækst på pct., hvoraf ca. 9 pct.point skyldes TFP-bidrag, hvilket for dette erhverv dækker over jordrente. For landbrug er der tale om den samme problemstilling, dog i noget mindre omfang, hvor jorden indgår som en vigtig produktionsfaktor, som der ikke tages eksplicit højde for i disse beregninger, og afkastet af jorden (jordrenten) kategoriseres som TFP-bidrag. Boliger er en speciel branche, hvor BVT er imputeret af Danmarks Statistik til at afspejle produktionen af servicen boligbenyttelse. Det er ikke en markedsomsat vare at bo i sin egen bolig. Forsyningssektoren er i stort omfang underlagt offentlig regulering, hvilket kan gøre det vanskeligt at vurdere produktivitetsudviklingen. - -
11 Bidraget fra IT-kapitalintensitet var især stort i erne og 9 erne, og kaster man et blik henover hovedbrancherne er det bemærkelsesværdigt, at der de senere år har været relativt beskedne bidrag fra IT. Samtidig er der også en tendens til, at bidraget fra anden kapitalintensitet er aftaget. Begge dele peger i retning af, at relativt lave investeringer de seneste år(tier) har været en betydende faktor bag produktivitetsnedgangen i Danmark. IT-kapital har størst betydning i serviceerhvervene, og det betyder kun en smule for produktivitetsudviklingen i industri og nærmest intet i landbrug, forsyningssektor og byggeriet. Set i gennemsnit over hele perioden 9- har øget uddannelse bidraget med ca. ¼ pct.point til timeproduktivitetsvæksten i den markedsmæssige del af økonomien. Der er dog stor forskel mellem hovedbrancherne i hvor stort omfang uddannelse har bidraget til produktivitetsfremgang. Eksempelvis har uddannelsesbidraget været forholdsvis lille i branchen ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme. Branchen ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme gør sig bemærket ved at have oplevet faldende produktivitet gennem det meste af den betragtede periode, det er især drevet af negativt TFP-bidrag, men kapitalintensiteten har også bidraget negativt de seneste - år. To andre hovedbrancher, erhvervsservice og kultur, har også haft systematisk fald i TFP siden midten af 99 erne. Branchen information og kommunikation skiller sig derimod ud på en positiv måde i og med, at der generelt er tale om relativt høje årlige produktivitetsvækstrater, der ses en tendens til højere produktivitetsvækstrater i den senere del af perioden, og bidraget fra TFP er stort og steget over tid. Eneste bekymring omkring denne branche er, at bidraget fra IT- og anden kapital er reduceret næsten til nul de seneste år. - -
12 Konkurrenceevne I rapporten vises to mål for konkurrenceevne: Relative enhedslønomkostninger hhv. relativ lønkvote. = Figur. Konkurrenceevne 9 Relative enhedslønomkostninger Relativ lønkvote I beregningen af begge mål for lønkonkurrenceevne anvendes lønsummen i industrien korrigeret for antallet af selvstændige. I lønkvoten sættes dette i forhold til nominelt BVT i industrien, mens der i enhedslønomkostningerne anvendes realt BVT og korrigeres for valutakursudviklingen. Udlandet er beregnet ved en sammenvejning af Danmarks ti vigtigste konkurrentlande (Belgien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Japan, Norge, Sverige, USA). Sammenvejningen er foretaget med Nationalbankens kronekursvægte. Der er endnu ikke data for for Japan og USA, og det er antaget, at lønkvoten i disse lande er konstant fra til. Danmarks Statistik, Eurostat, OECD og egne beregninger. Nedenfor er vist en dekomponering af udviklingen i de relative enhedslønomkostninger hhv. den relativ lønkvote. De relative enhedslønomkostninger (blå kurve i figur.) beregnes som enhedslønomkostningerne i Danmark (brun kurve) divideret med de sammenvejede enhedslønomkostninger i Danmarks ti vigtigste konkurrentlande (grøn kurve) korrigeret for den effektive kronekurs (rød kurve). Udviklingen i de relative enhedslønomkostninger skyldes i høj grad, at de danske enhedslønomkostninger steg markant frem mod 9 og efterhånden er næsten tilbage på niveaet i. Udviklingen i den effektive kronekurs har trukket i samme retning, men i mindre omfang. De sammenvejede enhedslønomkostninger i udlandet har i sammenligning med de danske været rimeligt konstante over den betragtede periode. - -
13 = Figur. Relativ enhedslønomkostning 9 Relative enhedslønomkostninger Enhedslønomkostninger, Danmark Enhedslønomkostninger, Udland Effektiv kronekurs De relative enhedslønomkostninger er beregnet som enhedslønomkostningerne i Danmark divideret med de sammenvejede enhedslønomkostninger i Danmarks ti vigtigste konkurrentlande gange den effektive kronekurs. Danmarks Statistik, Eurostat, OECD og egne beregninger. Den relative lønkvote er beregnet som den danske lønkvote (blå kurve i figur.) divideret med den sammenvejede lønkvote for Danmarks ti vigtigste konkurrentlande (brun kurve). Den sammenvejede lønkvote i udlandet har været relativ konstant fra til i dag sammenlignet med Danmark, og udviklingen i den relative lønkvote er især drevet af den danske udvikling.. Figur. Lønkvote i industrien.... Dansk lønkvote Sammenvejet lønkvote i konkurrentlande Den relative lønkvote i figur. er beregnet som lønkvoten i Danmark divideret med den sammenvejede lønkvote i Danmarks ti vigtigste konkurrentlande. Data er for industrien. Lønsummen er korrigeret for antallet af selvstændige. I lønkvoten sættes dette i forhold til nominelt BVT i industrien. Danmarks Statistik, Eurostat, OECD og egne beregninger. - -
14 BILAG Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal for nationalregnskabets a-branchegruppering. Tabel A. Udvalgte nøgletal Branche Andel af timebeskæftigelse i Andel af (nom.) BVT i BVT pr. time (kr./time) i Produktivitetsvækst - A Landbrug, skovbrug og fiskeri,, 9, B Råstofindvinding,, 9 -, C Industri,,, D_E Forsyningsvirksomhed,, -, F Bygge og anlæg,, 9, G_I Handel og transport mv.,,9, J Information og kommunikation,, 9, K Finansiering og forsikring,, 9, LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme,, 99 -, LB Boliger,,,9 M_N Erhvervsservice,,9 -, O_Q Offentlig administration, undervisning og sundhed,, - R_S Kultur, fritid og anden service,, -, Hele økonomien (hhv. markedsmæssig økonomi),,, Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. - -
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereKAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN
KAPITEL II PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN Produktivitet, 2017 KAPITEL II PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN RESUME Kapitlet giver en oversigt over den danske produktivitetsudvikling. Gennemgangen viser, at Danmark
Læs mereProduktivitetsproblemet i den danske servicesektor
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereProduktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard
Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereAE s indspil til produktivitetskommissionen
AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.
Læs mereVæksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder
NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereFremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015
Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereTest for strukturelle ændringer i investeringsadfærden
d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereDansk økonomi i fremgang flere job i 2014
Nationalregnskab i februar 2015 Den 27. februar 2015 Dansk økonomi i fremgang 20.000 flere job i BNP steg med 0,4 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereNationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4
Læs mereNationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6
Læs mereNationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereNationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9
Læs mereNationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,8 2,9 3,4 1,7 1,2 2,0 2,1 1,2 Privat forbrug 1,3 2,3 2,7 1,7 1,5 2,1 2,0 1,5 Husholdningernes
Læs mereNationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. maj 2017 Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. 2017 2017 BNP 0,3 1,1 1,4 2,3 3,1 1,3 3,1 3,1 Privat forbrug 1,9 2,7 1,0 2,1
Læs mereNationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi 28. februar 2018 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,9 4,9 1,5 0,9 1,2 2,1 2,1 1,2 Privat forbrug 2,3 2,4 1,8 1,1 0,8 1,5 1,5 0,4
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereDØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.
VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereDanmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på DI Services årsdag den 24. maj 2013 Dagsorden Danmarks produktivitetsproblem Hvor ligger
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereOverraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked
Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereØkonomisk analyse Produktivitet og velstand
Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereVelstand og produktivitet Maj 2017
Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereEn branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse
En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereNationalregnskab 4. kvartal 2012
Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereMarkant færre overførselsmodtagere
Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,
Læs mereErhvervsfremmeakademiet
Erhvervsfremmeakademiet Mandag d. 26. april 2010 Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervsfremmeakademiet 3 overordnede udviklingstræk: Behov for at genskabe balancen i den offentlige økonomi
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereOmfattende mangel på elektrikere
Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider,
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereMisvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet
Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig
Læs mereStigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark
Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereFinansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereRevision af nationalregnskabet, november 2016
Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereSTOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET
16. januar 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET De reviderede nationalregnskabstal (NR) for 3. kvartal 2006 peger samlet set på lidt lavere vækst
Læs mereERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereInvesteringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret
6. december 218 Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret Selvom erhvervslivets investeringer er steget de senere år, så ligger de fortsat på et lavt niveau efter at være faldet
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mere