REFERAT. Møde i Bestyrelsen. Dagsorden. Gør tanke til handling VIA University College. Deltagere

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Møde i Bestyrelsen Mødested Campus Aarhus N, Administrationsbygningen, Hedeager 2, 8200 Aarhus N (Lokale T4.05) Mødetidspunkt Den 30. oktober 2017 kl. 15:30-18:30 Deltagere Medlemmer Peter Sørensen Jørgen Nørby Poul Erik Christensen Morten Ballisager Peter Stampe Berit Eika Thor Jensen Jens Eistrup Keld Bach Nielsen Lars Goldschmidt Ingelis Sander Kristel Mari Skorge Bente Alkærsig Rasmussen Inge Bech Cristian Russu FRA LEDELSEN DELTAGER: Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard, prorektor Peter Friese, Lisbeth Katborg Bjerre og Jette Regnarsson Jacobsen. REFERAT Mødeleder: Peter Sørensen Referent: EM Dato: 10. november 2017 J.nr.: U Ref.: EM 1/10 Gæster Under punkt 4 deltog Birgitte Quelle. Under punkt 6 deltog Studenterkoordinator Mads Dinesen Afbud Berit Eika, Kristel M. Skorge, Ingelis Sander Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)/ps 2 2. Referat af bestyrelsesmødet den 18. september 2017 (5 min)/ps/jono 3 3. Strategi (10 min), status /HM 3 4. Strategisk rammekontrakt Oplæg til 1. forhandlingsmøde (20 min)/hm 3 5. Lukket punkt 5

2 6. Opfølgning på møde med de studerende 30. marts 2017 (45) /PF 5 2/10 7. Lukket punkt 7 8. Årsprognose 2017 (15 min)/kibu 7 9. Budget 2018, status på budgetprocessen (5 min)/kibu Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser (5 min)/kibu/hm Evaluering af bestyrelsesarbejde (35 min)/ps Lukket punkt Skriftlig orientering om indhold på de kommende bestyrelsesmøder Skriftlig orientering fra møder i forretningsudvalget Eventuelt 10 Punkt 1 - Godkendelse af dagsorden (5 min)/ps Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Der er modtaget afbud fra Berit Eika og Kristel Mari Skorge. Efter bestyrelsesmødet (kl ) er der middag ( ). PRAKTISK Bemærk venligt, at mødet holdes i den nye tilbygning til Campus Aarhus N, som hedder Administrationsbygningen. Den har sin egen indgang (på bagsiden af Campusbygningen) og der er også en forbindelsesgang fra campus til administrationsbygningen../. Den 30. oktober vil der være fri parkering fra kl. 14. Hvis man kommer før kl. 14 skal man have en parkeringstilladelse. Man kan få en parkeringstilladelse, hvis man to dage inden sit besøg sender en mail til viaservice@via.dk Man kan også henvende dig til VIA Service i receptionen ved ankomst. Man skal oplyse bilens registreringsnummer. Det indstilles, at Bestyrelsen godkender dagsordenen. Referat: Dagsordenen blev godkendt med den bemærkning, at punkt 12 ændres til en mundtlig orientering.

3 Punkt 2 - Referat af bestyrelsesmødet den 18. september 2017 (5 min)/ps/jono 3/10 Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Referatet har været i høring pr. . Der er ikke indkommet forslag til ændringer til referatet, som anses for godkendt. Det indstilles, at Bestyrelsen underskriver referatet. Referat Bestyrelsen underskrev referatet. Punkt 3 - Strategi (10 min), status /HM Sagsansvarlig Harald Mikkelsen journalnr U Sagsfremstilling Den videre strategiproces i bestyrelsen er: Bestyrelsesmøde 30. oktober 2017: Harald Mikkelsen giver en mundtlig orientering om status på processen og hvordan man har arbejdet med input fra strategidagen. Bestyrelsesmøde 11. december 2017: Bestyrelsen drøfter og kvalificerer et udkast til strategi den 11. december Bestyrelsesmøde februar 2018: Bestyrelsen vedtager strategien. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Harald Mikkelsen orienterede om de foreløbige indholdsmæssige overvejelser og den videre strategiproces. Oplægget lægges i First Agenda. Bestyrelsen ønskede i den forbindelse at få muligheden for at kommentere strategien inden den 11. december, og det blev aftalt, at det udkast til strategien, der går i høring i bl.a. samarbejdssystemet i november, samtidig sendes til bestyrelsens kommentering på mail. Bestyrelsen tog i øvrigt orienteringen til efterretning. Punkt 4 - Strategisk rammekontrakt Oplæg til 1. forhandlingsmøde (20 min)/hm

4 Sagsansvarlig Harald Mikkelsen journalnr U /10 Sagsfremstilling Senest 30. juni 2018 skal VIAs bestyrelse indgå en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren, gældende for årene Den strategiske rammekontrakt erstatter den nuværende udviklingskontrakt. I forbindelse med kontraktforhandlingen gennemføres to forhandlingsmøder i ministeriet med deltagelse af bestyrelsesformanden, rektor og repræsentanter for VIAs direktion. Første forhandlingsmøde om VIAs strategiske rammekontrakt er 4. december Dette forhandlingsmøde skal understøtte en gensidig forventningsafstemning og en fælles forståelse af VIAs strategiske målsætninger, udfordringer og styrkepositioner i forhold til kerneopgaverne, og der forventes også en indledende drøftelse af, hvad der overordnet skal sættes mål for i den kommende kontrakt. VIA skal fremsende et kortfattet skriftligt oplæg til drøftelsen af institutionens strategiske målsætninger, udfordringer og styrkepositioner i forhold til kerneopgaverne senest 20. november. Oplægget skal tage afsæt i VIAs strategiske målsætninger og forholde sig til regeringens ambitioner på uddannelses- og forskningsområdet og de sektorspecifikke fokusområder for de strategiske rammekontrakter. VIAs direktion og Strategi & Ledelsesstøtte har udarbejdet udkast til VIAs oplæg til første forhandlingsmøde. Udkastet fremlægges hermed til kommentering i bestyrelsen. Processen for udarbejdelse af oplæg til første forhandlingsmøde er: 2. oktober: Møde i sparringsgruppen 10. oktober: Orientering til direktionen om sparringsgruppens drøftelse 24. oktober: Drøftelse i direktionen af udkast til oplæg til første forhandlingsmøde 30. oktober: Drøftelse i bestyrelsen af udkast til oplæg til første forhandlingsmøde 17. november: Orientering til HSU om oplæg til første forhandlingsmøde 20. november: Frist for indsendelse af oplæg til første forhandlingsmøde Fokus i oplægget til første forhandlingsmøde har været at få indkredset, hvilke af de sektorspecifikke fokusområder, der kan understøtte ambitionerne i VIAs strategi og således hensigtsmæssigt kan indgå i kontraktsammenhæng. Som bilag (forventes læst) vedlægges: VIAs oplæg til første forhandlingsmøde om strategisk rammekontrakt (NB: bilaget forventes klar senest fredag ) Som baggrundsmateriale (forventes ikke læst) vedlægges: Forhandlingspakke og skabeloner til hhv. første forhandlingsmøde og udformning af kontrakten En opdateret procesplan (pr ) En opdateret beskrivelse af sparringsgruppens sammensætning og opgave

5 Det indstilles, at 1. Bestyrelsen kommenterer udkastet til VIAs oplæg til første forhandlingsmøde. 2. Bestyrelsen bemyndiger bestyrelsesformanden og rektor til at færdiggøre oplægget til første forhandlingsmøde med henblik på fremsendelse inden 20. november. 5/10 Referat: Bestyrelsen drøftede sammenhængen mellem strategien og rammekontrakten. Det blev sagt, at det er vigtigt, at de to dokumenter ikke modsiger hinanden, og der blev redegjort for, at der er vil være en vis korrespondance, men at der ikke er lagt op til en fuld korrespondance. Strategien forventes at have et bredere sigte og vil afspejle de samlede ambitioner for VIA, mens rammekontrakten i en vis forstand kan ses som en delmængde af strategien. Bestyrelsen drøftede ambitionsniveauet samt de krav og konsekvenser, der stilles af rammekontrakten som genre. Det blev sagt, at det er væsentligt også at se rammekontrakten som en kommunikation til det politiske system, og strategien for dialogen med ministeriet blev også drøftet. Bestyrelsen havde følgende konkrete kommentarer til oplægget: - Det blev fremhævet som positivt, at digitaliseringen får en fremtrædende rolle. Det anses som et vigtigt vilkår for alle områder, som VIAs dimittender får ansættelse i. - Der var et ønske om, at praktik (med særlig fokus på kvalitet og læringsudbytte i praktikken) indarbejdes. Det blev aftalt at en sætning vedr. praktik indarbejdes i oplægget, i afsnittet vedr. læringsudbytte. Det blev også aftalt, at ambitionerne for praktik samt forskning, udvikling og innovation også indarbejdes som tydelige elementer i strategi Afslutningsvist bemyndigede bestyrelsen formand og rektor til at færdiggøre oplægget til første forhandlingsmøde med henblik på fremsendelse inden 20. november. Punkt 5 - Lukket punkt Punkt 6 - Opfølgning på møde med de studerende 30. marts 2017 (45) /PF Sagsansvarlig Peter Friese journalnr U Sagsfremstilling Op til bestyrelsesmødet den 30. marts 2017 i Aarhus C var der arrangeret et miniprogram for nogle bestyrelsesmedlemmer, som skulle være et forsøg - et uformelt/åbent koncept, der gav mulighed for direkte dialog mellem bestyrelsesmedlemmer og studerende. Evaluering viste, at bestyrelsesmedlemmerne fik stor værdi af at mødes med studerende, men at der også er behov for, at bestyrelsen og direktionen følger op på nogle af de kritiske tilkendegivelser, som de studerende kom med.

6 Peter Sørensen, som selv deltog i en del af mødet med de studerende, har anmodet om, at bestyrelsen har en opfølgende drøftelse, hvor man skal adressere de kritiske tilkendegivelser, som bestyrelsesmedlemmerne hørte. Dette er fastlagt til den 30. oktober /10 Der lægges op til, at bestyrelsens opfølgende drøftelse tager udgangspunkt i VIAs Studiemiljøundersøgelse, som blev gennemført i 2016, og som belyser nogle af de punkter, som de studerende adresserede. Behandlingen i bestyrelsen vil forløbe som følger: Peter Friese åbner punktet (5 min) De to studerende i bestyrelsen Inge Bech og Cristian Russu præsenterer hovedpointer fra VIAs Studiemiljøundersøgelse (10 min) Peter Friese tager udgangspunkt i udvalgte cases fra hovedområderne og orienterer om, hvordan man arbejder med resultaterne fra studiemiljøundersøgelsen (10 min) Bestyrelsen drøfter og kommenterer oplæggene (20 min) Som bilag vedlægges: Bilag a: Studiemiljøundersøgelsen resumé med en beskrivelse af konceptet Bilag b, c og d: Tre handleplaner fra hovedområderne i VIA. Disse skal ikke gennemgås og drøftes, men skal illustrere, hvordan man på uddannelserne følger op på studiemiljøundersøgelsen. Baggrundsbilag e: Studiemiljøundersøgelsen institutionsrapporten (forventes ikke læst, man kan orientere sig i bilaget efter behov) Studenterkoordinator Mads Dinesen deltager i behandlingen af punktet. Det indstilles, at Bestyrelsen følger op på mødet med de studerende den 30. marts Referat Bestyrelsen fulgte op på mødet med de studerende den 30. marts. De studerendes repræsentanter i bestyrelsen Inge Bech og Cristian Russu præsenterede VIAs Studiemiljøundersøgelse ved at tage udgangspunkt i udvalgte temaer og uddannelsesområder. Oplægget lægges i First Agenda. Hovedpointen var, at man bag gennemsnitstallene kan finde betydelige forskelle mellem de enkelte uddannelsesområder, hvad angår de studerendes oplevelse af studieintensitet og læringsudbytte. De studerende problematiserede forskellene og opfordrede til, at bestyrelsen i sine drøftelser interesserer sig for de forskelle, og at man i VIA i det hele taget systematisk arbejder på at lære fra de miljøer, der opnår gode resultater. De studerende ønskede, at man i bestyrelsen dagsordenssætter studieintensitet og læringsudbytte. Peter Friese holdt efterfølgende et kort indlæg, hvor han gjorde rede for, hvordan man i VIA arbejder med input fra Studiemiljøundersøgelsen. Hovedbudskabet var, at alle uddannelsesudbud får tilsendt deres egen rapport med tal for det pågældende udbud, og at uddannelseslederne udarbejder lokale handleplaner sammen med de studerendes repræsentanter.

7 Bestyrelsen havde efterfølgende en grundig drøftelse af sagen, hvor følgende synspunkter bl.a. blev fremsat: Uddannelsesudvalgene skal inddrages i drøftelserne om kvalitet og studieintensitet. Det blev foreslået at analysere informationsstrømme i VIA og undersøge om der er en tendens til at filtrere informationer med hovedvægten på de gode historier. Der blev advaret mod at overfokusere på timetal. Arbejde i studiegrupper og teams der bør være et større fokus på at undervise de studerende om forventninger og arbejdsformen i studiegrupper. Det er vigtigt, at VIA som uddannelsesinstitution tydeligt kommunikerer til de studerende, hvad forventningerne til arbejdsbelastningen er, og at de studerende mødes af en kultur, der italesætter et højt ambitionsniveau, så alle studerende bliver udfordret under studiet. 7/10 Harald Mikkelsen anerkendte, at der bestemte steder i VIA er udfordringer, og anbefalede at de høje ambitioner for læringsudbyttet adresseres i strategien. Peter Sørensen konkluderede, at der i bestyrelsen er bred opbakning til at temaerne læringsudbytte og studieintensitet får et strategisk fokus og indarbejdes i strategien for Ledelsen blev bedt om at vende tilbage med et oplæg, der kan drøftes i bestyrelsen. Punkt 7 - Lukket punkt Punkt 8 - Årsprognose 2017 (15 min)/kibu Sagsansvarlig Kirsten Bundgaard journalnr U Sagsfremstilling Bestyrelsen skal følge op på økonomien i Professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard vil med udgangspunkt i vedlagte bilag fremlægge årsprognosen for Som bilag vedlægges: Bilag a: Årsprognose et resumé for bestyrelsen Bilag b: Årsprognose en uddybende udgave Det indstilles, at Bestyrelsen kommenterer prognosen. REFERAT Kirsten Bundgaard orienterede om, at regnskabet for 2017 forventes at ramme budgettet inden for +/- 1%, hvilket bestyrelsen udtrykte tilfredshed med. Der blev også orienteret om, at forventningen til 2017 har ændret sig med ca. 1,5 mio. kr. i negativ retning efter udsendelsen af materialet til

8 bestyrelsen. Ændringen skyldes udefra pålagte ændringer. 8/10 Oplægget lægges i First Agenda. Bestyrelsen tog herefter orienteringen til efterretning. Punkt 9 - Budget 2018, status på budgetprocessen (5 min)/kibu Sagsansvarlig Kirsten Bundgaard journalnr U Sagsfremstilling Kirsten Bundgaard giver en orientering om status på budgetprocessen. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Kirsten Bundgaard orienterede om de foreløbige overvejelser for Budget 2018, hvor der bl.a. er indeholdt besparelser på fællesadministrationen og at der vil være plads til en reserve, som kan anvendes til indfasning af bevillingsreform. Der var et spørgsmål om prognosen for medarbejdersituationen i , hvortil der forsigtigt blev svaret, at der pga. de årlige to-procents besparelser vil være markant færre medarbejdere, men at det konkrete antal vil afhænge af STÅ-udvikling, fastholdelsestal mv. Ledelsen forventer, at de fleste tilpasninger kan ske ved naturlig afgang. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 10 - Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser (5 min)/kibu/hm Sagsansvarlig Kirsten Bundgaard journalnr U Sagsfremstilling Rektor Harald Mikkelsen og Professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard orienterer om status for den politiske proces vedr. et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Der pågår stadigvæk politiske forhandlinger om bevillingsreformen og der var en kort opsummering af grundindholdet i regeringens udspil samt de forventede justeringer. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

9 Punkt 11 - Evaluering af bestyrelsesarbejde (35 min)/ps 9/10 Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Bestyrelsen skal drøfte evalueringsrapporten. Som bilag vedlægges et resumé (bilag a) og den komplette evalueringsrapport (bilag b). BAGGRUND I efteråret 2017 er VIAs bestyrelse i den sidste del af sin funktionsperiode, som slutter ved udgangen af april Det er aftalt i bestyrelsen, at der i løbet af efteråret 2017 gennemføres en evaluering af bestyrelsesarbejdet. På bestyrelsesmødet den 18. september 2017 godkendte bestyrelsen konceptet og tidsplanen for evalueringen af bestyrelsesarbejdet i VIA. Der er lagt op til et evalueringsforløb bestående af to dele: en Surveyxact spørgeskemaundersøgelse og en drøftelse i bestyrelsen. I løbet af oktober blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført. På den baggrund er der genereret en evalueringsrapport, jf. bilag, som nu skal drøftes i bestyrelsen. DRØFTELSEN I BESTYRELSEN Forretningsudvalget (FU) gennemgik evalueringsrapporten på mødet den 11. oktober og noterede sig med tilfredshed, at det generelle billede af VIAs bestyrelsesarbejde er meget positivt. FU vil lægge op til, at der på bestyrelsesmødet er en åben drøftelse af rapporten, idet nogle tilkendegivelser går i forskellige retninger. FU vil selv pege på, at følgende temaer kommer i fokus på bestyrelsesmødet: Introduktionsperiode Forventningsafstemning om balance i dagsordener mellem uddannelsesrelaterede sager og rammebetingelser (økonomi og bygninger) Kobling mellem dagsordener og VIAs strategi FU vil foreslå, at følgende konkrete tiltag igangsættes som opfølgning på evalueringen: at man fremadrettet i højere grad tydeliggør koblingen mellem bestyrelsens beslutninger og VIAs strategi at bestyrelsen mere systematisk følger op på de diskussioner, der har været i bestyrelsen (tjekliste, statusrapporter) at afrapportering af flere nøgletal, fx beskæftigelsestal, bygges ind i bestyrelsens årshjul at bestyrelsen på det sidste møde i denne funktionsperiode udarbejder et overdragelsespapir, med anbefalinger til den nye bestyrelse om fx introforløb Bemærk venligst, at en enkelt sætning fra evalueringsrapporten er fjernet, da en navngiven person er nævnt i et kommentarfelt. Det indstilles, at Bestyrelsen evaluerer sit arbejde med udgangspunkt i evalueringsrapporten.

10 Referat Punktet blev udsat. 10/10 Punkt 12 - Lukket punkt Punkt 13 - Skriftlig orientering om indhold på de kommende bestyrelsesmøder Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Til orientering vedlægges et foreløbigt overblik over de emner, der forventes behandlet på de kommende bestyrelsesmøder. Bestyrelsesmedlemmerne er altid velkommen til at kontakte formanden eller sekretariatet, hvis de har forslag til emner, der bør behandles på et bestyrelsesmøde. Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 14 - Skriftlig orientering fra møder i forretningsudvalget Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U Sagsfremstilling Til orientering vedlægges mødenotater fra møder i forretningsudvalget den 30. august 2017 og den 11. oktober Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 15 - Eventuelt Sagsansvarlig Peter Sørensen journalnr U

11 Dato: 27. september 2017 Journalnr.: U Ref.: EBJM Proces- og tidsplan for indgåelse af Strategisk rammekontrakt (til møde med sparringsgruppen 2. oktober 2017) Dato/måned + År Juni 2017 Handling Ministeriet har udmeldt de overordnede samfundsmæssige mål for kontrakterne og udsendt forhandlingspakke. 18. august 2017 Opstartsmøde i ministeriet for bestyrelsesformænd og rektorformandskaberne august 2017 Udarbejdelse af procesplan, samt koordinering i forhold til processen for udarbejdelse af VIAs strategi august 2017 Direktionsmøde. Procesplan fremlagt til kommentering, inkl. drøftelse vedr. sammensætning af sparringsgruppe. 30. august 2017 Forretningsudvalgsmøde. Procesplan fremlagt til kommentering og repræsentant til sparringsgruppe udpeget. 15. september 2017 HSU-møde. Procesplan fremlagt til orientering og repræsentanter til sparringsgruppen udpeget. 18. september 2017 Bestyrelsesmøde. Procesplan fremlagt til orientering. 18. september 2017 Strategidag i VIA med deltagelse af bestyrelse, uddannelsesudvalg, strateginetværk, direktion, HSU, m.fl. 21. september 2017 Møde i VIA-DSR. Orientering om procesplan og udpegning af repræsentanter til sparringsgruppen 2. oktober 2017 Møde/workshop nr. 1 med sparringsgruppe bestående af repræsentanter fra: Bestyrelsen, HSU, DSR, Direktionen, Uddannelseschefer, Uddannelsesledere, Fællesfunktionschefer. Fokusspørgsmål: Hvad vil det være vigtigt at få med i VIAs Strategiske rammekontrakt ? September oktober 2017 Udarbejdelse af VIAs udspil til strategiske udfordringer i forhold til kerneopgaver på baggrund af strategidagen, input fra sparringsgruppen, øvrige input fra organisationen og de overordnede samfundsmæssige mål, der er udmeldt fra ministeriet. Udspillet skal fremsendes til ministeriet inden 1. forhandlingsmøde. 10. oktober 2017 Direktionsmøde. Drøftelse af første udkast til VIAs oplæg til 1. forhandlingsmøde. 24. oktober 2017 Direktionsmøde. VIAs oplæg til 1. forhandlingsmøde færdigbehandles og indstilles til godkendelse i bestyrelsen. 30. oktober 2017 Bestyrelsesmøde. Drøftelse og godkendelse af VIAs udspil til strategiske udfordringer / Oplæg til 1. forhandlingsmøde. 1/2

12 Dato/måned + År Handling 17. november 2017 HSU-møde. Orientering om VIAs oplæg til 1. forhandlingsmøde. 20. november 2017 Frist for fremsendelse af materiale og deltagerkreds til 1. forhandlingsmøde 4. december forhandlingsmøde mellem VIA og ministeriet. December 2017 Udarbejdelse af VIAs udspil til kontrakt 7. december 2017 HSU-møde. Kort orientering om udfaldet af 1. forhandlingsmøde 11. december 2017 Møde/workshop nr. 2 med sparringsgruppen Tilbagemeldinger fra 1. forhandlingsmøde og input til udkast til Strategisk rammekontrakt december 2017 Bestyrelsesmøde. Kort orientering om udfaldet af 1. forhandlingsmøde. December 2017 Januar 2018 Direktionsmøde. Drøftelse af kontraktudkast med henblik på, at det kan sendes i høring efter nytår. Kontraktudkastet sendes i høring i uddannelsesudvalg, ledelsesfora, samarbejdsudvalg og studenterfora herunder også HSU og bestyrelse (se mødedatoer nedenfor). 22. januar 2018 HSU-møde. Drøftelse af VIAs udspil til kontrakt. 2. februar 2018 Bestyrelsesmøde. Drøftelse af VIAs udspil til kontrakt samt aftale om, hvem der har mandat til at færdiggøre kontraktudkastet inden fremsendelse til ministeriet. Februar 2018 Færdiggørelse af VIAs udspil til kontrakt. Udspillet skal fremsendes til ministeriet inden 2. forhandlingsmøde. 1. marts 2018 Frist for fremsendelse af materiale og deltagerkreds til 2. forhandlingsmøde 15. marts forhandlingsmøde mellem VIA og ministeriet. Marts/april 2018 Kontrakten færdiggøres på baggrund af 2. forhandlingsmøde. 23. marts 2018 HSU-møde. Orientering om udfaldet af 2. forhandlingsmøde. 9. april 2018 Bestyrelsesmøde (sidste møde i den afgående bestyrelse). Endelig godkendelse af VIAs strategiske rammekontrakt med ministeriet. April 2018 Undertegnelse af kontrakt med ministeriet. 2/2

13 Dato: 27. september 2017 J.nr.: U Ref.: BAQ/EBJM Sparringsgruppe til strategisk rammekontrakt VIA skal indgå en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren gældende for Den strategiske rammekontrakt er en del af grundlaget for en styrket dialog mellem ministeren og bestyrelsen. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte forhandler kontrakten på vegne af ministeren. Der er udpeget tre fokusområder for sektoren, som skal indgå i institutionens indledende overvejelser om relevante mål og herefter i dialogen om de strategiske rammekontrakter. Uddannelseskvalitet og læringsudbytte - fokusområder: Studieaktivitet på fuld tid Omfanget af planlagt undervisning Anvendelse af digitale læringsteknologier De studerendes udbytte af undervisningen Omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter til et kvalitetsløft i uddannelsernes videngrundlag og undervisningen Relevans og kompetencebehov - fokusområder: Match mellem uddannelse og job, herunder bl.a. fokus på dimittendernes digitaliseringskompetencer Regionalt uddannelsesudbud, der lever op til kravene om høj uddannelseskvalitet og bæredygtige faglige miljøer Omsætning af ny viden til praksisnær professionsudvikling Forsyning af efter- og videreuddannelsesaktiviteter og øvrig kompetenceudvikling til professionerne Effektiv ressourceudnyttelse - fokusområder: Anvendelse af medarbejdernes ressourcer Høj gennemførelse, der understøtter institutionernes økonomi Ansøgernes valg af den rigtige uddannelse i første forsøg, så frafald begrænses Udnyttelse af digitale ressourcer på tværs af sektoren, herunder både administrative og faglige samarbejder Afdelingen Strategi & Ledelsesstøtte er tovholder på processen for udarbejdelse af den strategiske rammekontrakt. Opgaven er ledelsesmæssigt forankret hos Birgitte Quelle, og Eva Bjerrum er projektleder. I forhold til processen har Strategi & Ledelsesstøtte fokus på: At tilstræbe sammenhæng til det næste strategisprint. At sikre involvering af relevante formelle interne fora i udarbejdelse af den strategiske rammekontrakt. 1/2

14 Nedsættelse af sparringsgruppe Forretningsudvalget for VIAs bestyrelse og VIAs direktion har på møder i august 2017 godkendt, at der nedsættes en sparringsgruppe, som skal komme med input til udarbejdelse af VIAs strategiske rammekontrakt. Sammensætningen af sparringsgruppen er: Bestyrelsen: 1 repræsentant (eksternt medlem) Lars Goldschmidt Direktionen: 1 repræsentant Harald Mikkelsen Hovedsamarbejdsudvalget, HSU: 2 repræsentanter (fra medarbejdersiden) Carl Peter Jeppesen og Lisbeth Jensen De Studerendes Råd, DSR: 2 repræsentanter Inge Lundin Bech, NN Niveau 2 chefer: 2 repræsentanter (fra forskellige hovedområder) Lars Peter Bech Kjeldsen (VIA Sundhed) og Susanne Søndergaard Hansen (VIA Efter- og Videreuddannelse) Niveau 3 ledere: 2 repræsentanter (fra forskellige hovedområder) Bo Sørensen (VIA Erhverv) og Kristine Buus Johansen (VIA Pædagogik & Samfund) Repræsentanterne vælges, så gruppen har repræsentanter fra alle hovedområder og fællesfunktionsområdet. Sparringsgruppen skal samlet set have kompetencer i forhold til VIAs kerneopgaver at udbyde og udvikle videregående uddannelse at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor samt effektiv ressourceudnyttelse Hvis det ikke er muligt at samle de nødvendige kompetencer inden for det ovennævnte antal repræsentanter, kan gruppen suppleres med yderligere medlemmer. Sparringsgruppens opgave Sparringsgruppens opgave bliver at komme med input til VIAs oplæg til de planlagte forhandlingsmøder med styrelsen for institutioner og uddannelsesstøtte. Gruppen er sammensat med henblik på at sikre, at et bredt udsnit af relevante perspektiver bringes ind i arbejdet med kontrakten. Inden 1. forhandlingsmøde skal VIA fremsende et oplæg til drøftelse af VIAs strategiske målsætninger, udfordringer og styrkepositioner i forhold til de ovennævnte kerneopgaver og effektiv ressourceudnyttelse. Oplægget skal endvidere forholde sig til regeringens ambitioner på uddannelses- og forskningsområdet og til de sektorspecifikke fokusområder, der er nævnt på side 1 i dette papir. Inden 2. forhandlingsmøde skal VIA fremsende udkast til strategisk rammekontrakt for perioden Den strategiske rammekontrakt skal indeholde 5-8 strategiske effektmål, med 1-3 indikatorer pr. mål, samt et indledende afsnit om baggrund og motivation for udvælgelsen af de strategiske mål. Desuden skal der indsendes en handleplan, der redegør for kontraktperiodens aktiviteter og indsatser for at nå målene Vi forventer, at der afholdes to møder med sparringsgruppen: 2. oktober 2017 med henblik på at levere input til VIAs oplæg til 1. forhandlingsmøde. 11. december 2017 med henblik på at levere input til VIAs forslag til strategisk rammekontrakt. Den samlede procesplan for udarbejdelse af strategisk rammekontrakt er vedlagt som bilag. 2/2

15 Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd og rektorer De nye strategiske rammekontrakter er en vigtig del af grundlaget for en styrket strategisk dialog mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelserne. Institutionen fastsætter i dialog med ministeriet strategiske mål for kerneopgaverne med afsæt i den enkelte institutions strategi, udfordringer og styrkepositioner. I prioriteringen af mål indgår også, hvordan de videregående uddannelsesinstitutioner bedst kan medvirke til at indfri de politiske ambitioner på uddannelses- og forskningsområdet. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vil på opstartsmødet den 18. august 2017 udfolde regeringens ambitioner på uddannelses- og forskningsområdet. 30. juni 2017 Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Bredgade København K Tel Fax Mail siu@ufm.dk Web CVR nr Det er Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der forhandler på vegne af ministeren. Som led i igangsætningen af forhandlingsforløbet er udpeget et antal sektorvise fokusområder, jf. bilag 1. Det er intentionen, at fokusområderne indgår i institutionens indledende overvejelser om relevante mål og herefter i dialogen om de strategiske rammekontrakter. Der er ligeledes vedlagt en vejledning for rammerne for kontraktforhandlingerne og udarbejdelse af de strategiske rammekontrakter. Vejledningen indeholder to standardskabeloner til brug for jeres oplæg til forhandlingsmøderne og kontraktudkast, jf. bilag 2. Jeg vil gerne bede hver uddannelsesinstitution om at melde en kontaktperson ind for kontraktforhandlingerne til styrelsen senest fredag den 11. august 2017 på: rammekontrakt@ufm.dk Jeg ser frem til vores dialog og samarbejde om de strategiske mål for den kommende kontraktperiode. Med venlig hilsen Nikolaj Veje Direktør

16 Bilag 1: Fokusområder for professionshøjskoler i de strategiske rammekontrakter Regeringens overordnede ambition er, at de videregående uddannelser skal have høj kvalitet og fremme vækst og beskæftigelse. Udgangspunktet er, at det faglige niveau skal være højt, og at uddannelserne skal tilrettelægges, så de giver et højt læringsudbytte. Flere steder skal studieintensiteten øges. Det er afgørende, at uddannelserne giver de studerende relevante kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Det er også afgørende, at uddannelsernes videngrundlag understøttes af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og medvirker til, at ny viden bringes i anvendelse. Det er en vigtig forudsætning for, at Danmark kan have og fortsat udvikle videntunge arbejdspladser, velfærdsprofessioner og et innovativt erhvervsliv. 30. juni 2017 Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Professions- og Erhvervsrettede Institutioner Bredgade København K Tel Fax Mail siu@ufm.dk Web CVR-nr Med udgangspunkt i regeringens overordnede ambitioner for de videregående uddannelser er der identificeret en række fokusområder for professionshøjskoler, som ministeriet finder væsentlige at adressere i forhandlingerne om professionshøjskolernes strategiske rammekontrakter. Det forventes, at institutionerne forholder sig til fokusområderne og vurderer relevansen af dem i deres institutionsspecifikke kontekst. Fastsættelsen af konkrete mål for kerneopgaverne i rammekontrakterne vil ske i dialogen og forhandlingen mellem ministeriet og den enkelte institution. Fokusområderne er kategoriseret under følgende overskrifter. 1. Uddannelseskvalitet og læringsudbytte 2. Relevans og kompetencebehov 3. Effektiv ressourceudnyttelse 1. Uddannelseskvalitet og læringsudbytte Fokusområder Studieaktivitet på fuld tid Omfanget af planlagt undervisning Anvendelse af digitale læringsteknologier De studerendes udbytte af undervisningen Omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter til et kvalitetsløft i uddannelsernes videngrundlag og undervisningen Side 1/2

17 2. Relevans og kompetencebehov Fokusområder Match mellem uddannelse og job, herunder bl.a. fokus på dimittendernes digitaliseringskompetencer Regionalt uddannelsesudbud, der lever op til kravene om høj uddannelseskvalitet og bæredygtige faglige miljøer Omsætning af ny viden til praksisnær professionsudvikling Forsyning af efter- og videreuddannelsesaktiviteter og øvrig kompetenceudvikling til professionerne 3. Effektiv ressourceudnyttelse Fokusområder Anvendelse af medarbejdernes ressourcer Høj gennemførelse, der understøtter institutionernes økonomi Ansøgernes valg af den rigtige uddannelse i første forsøg, så frafald begrænses Udnyttelse af digitale ressourcer på tværs af sektoren, herunder både administrative og faglige samarbejder Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Side 2/2

18 Bilag 2: Vejledning om strategiske rammekontrakter for Sigtet med de strategiske rammekontrakter er at etablere et centralt og relevant styringsredskab for institutionernes ledelser og et grundlag for en styrket strategisk dialog mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsen. De overordnede rammer for de strategiske rammekontrakter er fastlagt i den politiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om bedre rammer for ledelse samt vedtaget i Lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), som træder i kraft 1. juli For nærmere om den politiske aftale og Lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse) henvises til følgende link: Principper for strategiske rammekontrakter Der er følgende principper for strategiske rammekontrakter: De strategiske rammekontrakter er institutionsspecifikke og indeholder centrale strategiske mål for institutionens kerneopgaver med afsæt i den enkelte institutions udfordringer. De strategiske mål udarbejdes i dialog mellem institutionerne og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den nuværende sondring mellem pligtige og selvvalgte mål ophæves. De strategiske rammekontrakter er rammen om en styrket strategisk dialog mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelserne, hvor der løbende følges op på fremdrift og resultater. De strategiske rammekontrakter har en længere varighed, der for den kommende kontraktperiode er 4-årig. De strategiske rammekontrakter understøtter tværgående samarbejde og koordinering mellem institutionerne om fælles udfordringer. 30. juni 2017 Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Bredgade København K Tel Fax Mail siu@ufm.dk Web CVR nr Bestyrelsens rolle Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt og institutionens overordnede strategi er afstemt, så rammekontrakten udgør et centralt styringsredskab. Bestyrelsen har endvidere det overordnede ansvar for, at kontraktens mål nås. Bestyrelsesformanden forventes sammen med rektor at være den strategiske partner i både forhandling og i den løbende opfølgning på mål og resultater. Forhandlingsmøder Der forventes som udgangspunkt to forhandlingsmøder mellem Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og institutionen, der danner grundlag for, at der kan indgås en endelig kontrakt mellem ministeren og bestyrelsen. 1. forhandlingsmøde 1. forhandlingsmøde skal understøtte en gensidig forventningsafstemning og en Side 1/5

19 fælles forståelse af den enkelte institutions strategiske mål, udfordringer og styrkepositioner i forhold til kerneopgaverne, og hvad der overordnet skal sættes mål for. Der forventes også en indledende drøftelse af mål på 1. forhandlingsmøde, som udgør forarbejdet til udarbejdelse af kontraktmål. 2. forhandlingsmøde 2. forhandlingsmøde mellem styrelsen og institutionerne har fokus på fastsættelsen af de konkrete kontraktmål for kerneopgaverne med afsæt i institutionens strategiske mål, udfordringer og styrkepositioner i forhold til kerneopgaverne. 2. forhandlingsmøde skal danne grundlag for færdiggørelse af kontrakten. Drøftelser af aktiviteter og indsatser for realisering af de strategiske effektmål forventes at være en del af dialogen i kontraktforhandlingen på 2. forhandlingsmøde. Forhandlingsforløbet indeholder eventuelt yderligere mundtlig og/eller skriftlig dialog mellem institution og styrelsen med henblik på endelig tilpasning af en færdigforhandlet kontrakt, der kan underskrives af ministeren og bestyrelsesformanden. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Det forventes, at både bestyrelsesformand og rektor deltager i kontraktforhandlingsmøderne. Det institutionsspecifikke afsæt for forhandlingsmøderne Institutionerne forventes forud for 1. og 2. forhandlingsmøde at fremsende: - Oplæg til institutionens strategiske mål, udfordringer og styrkepositioner i forhold til kerneopgaver (1. forhandlingsmøde). - Kontraktudkast med prioriterede strategiske effektmål for kerneopgaver (2. forhandlingsmøde). - Handleplan for institutionens grundlag for at nå målene. Handleplanen skal kvalificere forhandlingsdialogen om realisering af de strategiske effektmål (2. forhandlingsmøde). Institutionerne bedes benytte vedlagte standardskabeloner til brug for det institutionsspecifikke oplæg til de to forhandlingsmøder. Institutionens oplæg forventes at basere sig på strategiske overvejelser og prioriteringer understøttet af et solidt analytisk grundlag. Den strategiske rammekontrakts indhold Kontrakten skal samlet set afspejle den forventningsafstemning om institutionens strategiske udvikling og mål for kerneopgaver, som forhandlingsmøderne har dannet baggrund for. De strategiske rammekontrakter forventes at indeholde følgende hovedelementer: Institutionens strategiske mål, udfordringer og styrkepositioner: Indledende baggrund og motivation for de prioriterede strategiske effektmål i rammekontrakten, som tager afsæt i forhandlingsmødernes dialog om institutionens udfordringer og styrkepositioner samt medvirken til at realisere regeringens ambitioner på uddannelses- og forskningsområdet. Side 2/5

20 Strategiske effektmål: 5-8 strategiske, ambitiøse og realistiske effektmål for kerneopgaverne med fokus på opnåede effekter ved kontraktens udløb. Det specifikke antal strategiske effektmål drøftes i forhandlingsforløbet. De strategiske effektmål skal sætte en så præcis retning som muligt, og kan formuleres enten kvantitativt eller kvalitativt. Hvor relevant udpeges (eventuelt målsatte) kvantitative indikatorer for målopfyldelsen, jf. nedenfor. Det er afgørende, at effektmålene afspejler institutionens arbejde inden for en given kerneopgave. Grundlag for vurdering af målopfyldelse: Det skal entydigt fremgå af kontrakten, hvad der udgør grundlaget for vurdering af institutionernes målopfyldelse ved kontraktens udløb i Der lægges op til, at grundlaget for vurdering af målopfyldelsen dels vil omfatte relevante indikatorer for målopfyldelse (1-3 indikatorer pr. mål), dels kvalitative vurderinger og argumentation, herunder institutionernes selvevaluering af opfyldelsen af de respektive mål samt af gennemførte understøttende indsatser gennem kontraktperioden. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte I handleplanen redegøres for kontraktperiodens aktiviteter og indsatser for at nå målene jf. ovenstående afsnit om det institutionsspecifikke afsæt for forhandlingerne. Handleplanen er ikke en del af kontrakten, men drøftes mellem parterne. Opfølgning på rammekontraktens strategiske mål Årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål For at understøtte en relevant og strategisk dialog i kontraktperioden skal institutionen aflevere en årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Redegørelsen skal dels indeholde en klar og dækkende beskrivelse af progression og status for målopfyldelsen, dels en ajourført fremadrettet handleplan, der beskriver institutionens konkrete indsatser for at realisere målene. Statusredegørelsen skal for hvert af målene: 1) Dokumentere status for målopfyldelsen 2) Gennemgå væsentlige målunderstøttende aktiviteter, som er iværksat og gennemført. 3) Fremlægge en fremadrettet handleplan for institutionens arbejde med målopfyldelsen. Statusredegørelsen skal fremsendes til styrelsen årligt inden årets udgang. Redegørelsen skal danne grundlag for styringsdialogen med den enkelte institution om arbejdet med målene i de strategiske rammekontrakter. Dialogen forventes at foregå tidligst muligt (primo året) i henhold til bestyrelsens behandling af statusredegørelsen og institutionens strategiproces i øvrigt. Årsrapport - målrapportering Målopfyldelsen for den strategiske rammekontrakt og status på progression i målopfyldelsen dokumenteres formelt og afrapporteres årligt i institutionens årsrapport. Afrapporteringen udarbejdes med udgangspunkt i den forudgående styringsdialog jf. afsnit om årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Side 3/5

21 Den samlede vurdering af målopfyldelsen i 2022 (Årsrapport for 2021) Den samlede vurdering foretages på grundlag af en opgørelse af opfyldelsen af de målsatte indikatorer for de enkelte kontraktmål og en vurdering af institutionens arbejde med at understøtte målopfyldelsen, herunder institutionens selvevaluering af målopfyldelse og understøttende indsatser. Ved kontraktperiodens udløb foretager styrelsen en samlet vurdering af opfyldelsen af rammekontraktens mål. Øvrige forhold Ændringer i kontrakten forudsætter enighed mellem parterne. Såvel institutionen som ministeriet kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Institutionstilpasset tids- og procesplan for kontraktforhandlinger Tids- og procesplanen er tilrettelagt efter institutionernes ønsker til forhandlingsforløbet. Alle institutioner har modtaget institutionsspecifikke invitationer til 1. og 2. forhandlingsmøde. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Alle kontrakter skal være færdigforhandlet til underskrivning senest juni Overordnet tids- og procesplan for 1. og 2. forhandlingsmøde Tid Aktivitet Materiale September November Forhandlingsmøde Institutionen sender oplæg til strategiske udfordringer og styrkepositioner i forhold til December Marts 2018 Februar Juni 2018 kerneopgaver 2. Forhandlingsmøde Institutionen sender oplæg til kontrakt med mål for kerneopgaver Færdiggørelse af kontrakt Færdigforhandlet kontrakt Det er væsentligt for ministeriet, at alle institutioner sandsynliggør, at deres individuelle forhandlingsforløb understøtter styringsrelevante kontrakter, der er forankret i den samlede bestyrelse og organisation. Dialog under kontraktforhandlingerne Styrelsen står i forhandlingsforløbet til rådighed for en løbende ledelsesmæssig og teknisk dialog. Teknisk understøttelse af kontraktforhandlingerne Styrelsen stiller sig til rådighed for afklarende spørgsmål til kontraktudarbejdelse, herunder arbejdet med strategiske effektmål for kerneopgaver og forventninger til opfølgning på målopfyldelse. Der vil ligeledes være mulighed for erfaringsudveksling mv. på tekniske møder. Datoer for tekniske møder eftersendes til institutionernes kontaktpersoner. Side 4/5

22 Erfaringsnetværk for de strategiske rammekontrakter For at understøtte institutionernes arbejde med de nye krav til opfølgning på de strategiske rammekontrakter tilbyder styrelsen at etablere et erfaringsnetværk for de strategiske rammekontrakter, når kontraktforhandlingerne er afsluttet. Frister Institutionen bedes melde en kontaktperson ind for kontraktforhandlingerne til styrelsen senest fredag den 11. august 2017 på: Dato Aktivitet Materiale 14. dage før 1. forhandlingsmøde 1.forhandlingsmøde Institutionen sender oplæg til strategiske mål, udfordringer og styrkepositioner i forhold til 14. dage før 2. forhandlingsmøde Senest fredag den 30. juni forhandlingsmøde Færdiggørelse af kontrakt kerneopgaver Institutionen sender oplæg til kontrakt med mål for kerneopgaver Endelig kontrakt med bestyrelsesformandens underskrift Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Kontakt til styrelsen Overordnede spørgsmål til de strategiske rammekontrakter, herunder vejledning mv. skal sendes til hovedpostkassen for strategiske rammekontrakter: rammekontrakt@ufm.dk Henvendelser besvares hurtigst muligt efter modtagelse. Når vi har modtaget oplysninger på jeres kontaktperson, vender vi tilbage med oplysninger om jeres personlige kontaktindgang i styrelsen. Side 5/5

23 Skabelon for oplæg til 1. forhandlingsmøde om strategisk rammekontrakt Formål med 1. forhandlingsmøde 1. forhandlingsmøde skal understøtte en gensidig forventningsafstemning og en fælles forståelse af den enkelte institutions strategiske mål, udfordringer og styrkepositioner i forhold til kerneopgaverne, og hvad der overordnet skal sættes mål for. Der forventes også en indledende drøftelse af mål på 1. forhandlingsmøde, som udgør forarbejdet til udarbejdelse af kontraktmål. Skriftligt oplæg forud for 1. forhandlingsmøde Forud for 1. forhandlingsmøde skal institutionen udarbejde og fremsende et kortfattet skriftligt oplæg til drøftelsen af institutionens strategiske målsætninger, udfordringer og styrkepositioner i forhold til kerneopgaverne, jf. nedenfor. Oplægget til drøftelse af kerneopgaverne forventes endvidere at forholde sig til regeringens ambitioner på uddannelses- og forskningsområdet og de sektorspecifikke fokusområder for de strategiske rammekontrakter, jf. bilag 1. Det forventes, at institutionens oplæg tager afsæt i institutionens strategiske målsætninger og prioriteringer. Institutionens strategiske hoveddokumenter skal vedlægges som bilag. Dertil kan institutionen vedlægge relevante analyser, datakilder mv. Oplægget forventes at udgøre max 10 sider eksklusiv bilag.

24 Skabelon for oplæg til 1. forhandlingsmøde Professionshøjskolers kerneopgaver er: A) at udbyde og udvikle videregående uddannelse B) at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor Det skriftlige oplæg skal adressere følgende hovedspørgsmål for hver af institutionens kerneopgaver: 1) Hvad er institutionens strategiske målsætninger og prioriteringer i forhold til pågældende kerneopgave? Der udarbejdes en kortfattet redegørelse for, hvilke målsætninger og prioriteringer, som er i fokus i institutionens nuværende strategiske arbejde inden for den pågældende kerneopgave. Det forventes at være relevant at redgøre for mål og prioriteringer på et samlet institutionelt niveau og/eller for mål og prioriteringer inden for konkrete hoved-, uddannelses-, forsknings- og udviklingsområder. 2) Hvilke væsentlige og konkrete udfordringer ser institutionen i arbejdet hen mod at realisere de strategiske mål inden for kerneopgaven? Der udarbejdes en kortfattet redegørelse for, hvilke udfordringer institutionen vil fremhæve som værende af væsentlig betydning i indsatsen hen mod målet. Det vil være relevant at forholde sig til, hvordan institutionen præsterer i dag i forhold til realisering af de strategiske mål, herunder hvad er udviklingspotentialet, og hvilke styrkepositioner kan gøre sig gældende. Det vil tilsvarende være relevant at redegøre på institutionsniveau og/eller mere specifikke hoved-, uddannelses-, forsknings- og udviklingsområder. Særligt vedrørende mulig målsætning af effektiv ressourceudnyttelse Bestyrelsen forventes at tage ansvar for at forvalte institutionens midler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet. Foruden kerneopgaverne kan det derfor være relevant at adressere mål for institutionens effektive ressourceudnyttelse i kontrakterne. Den enkelte institution forventes at reflektere over indsatsen med at understøtte en effektiv ressourceudnyttelse med afsæt i de ovenstående to hovedspørgsmål. 2

25 Skabelon for oplæg til 1. forhandlingsmøde Sammenfatning af skabelon til institutionens oplæg til 1. forhandlingsmøde Kerneopgave A): At udbyde og udvikle videregående uddannelse Hvad er institutionens strategiske målsætninger og prioriteringer i forhold til pågældende kerneopgave? Hvilke væsentlige og konkrete udfordringer ser institutionen i arbejdet hen mod at realisere de strategiske mål for kerneopgaven? Kerneopgave B): At varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor Hvad er institutionens strategiske målsætninger og prioriteringer i forhold til pågældende kerneopgave? Hvilke væsentlige og konkrete udfordringer ser institutionen i arbejdet hen mod at realisere de strategiske mål for kerneopgaven? Effektiv ressourceudnyttelse Hvad er institutionens strategiske målsætninger og prioriteringer i forhold til effektiv ressourceudnyttelse? Hvilke væsentlige og konkrete udfordringer ser institutionen i arbejdet hen mod at realisere de strategiske mål for effektiv ressourceudnyttelse? 3

26 Strategisk rammekontrakt Bestyrelsen for [institutionens navn] og uddannelses- og forskningsministeren indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand [Navn] Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind

27 [Institutions navn] strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt Den strategiske rammekontrakt indeholder strategiske mål for [institutionens navn] kerneopgaver. Status og varighed Den strategiske rammekontrakt er gældende fra 1. januar 2018 til 31. december Såvel institutionen som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i kontrakten. Ændringer i kontrakten forudsætter enighed mellem bestyrelsen og ministeren. Afrapportering og opfølgning på målopfyldelse jf. vejledning om strategiske rammekontrakter Institutionen afleverer en årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Statusredegørelsen indeholder en klar og dækkende beskrivelse af progression og status for målopfyldelsen og en ajourført fremadrettet handleplan, der synliggør institutionens grundlag for at realisere målene. Målopfyldelsen for den strategiske rammekontrakt og status på progression i målopfyldelsen dokumenteres formelt og afrapporteres årligt i institutionens årsrapport. Afrapporteringen udarbejdes med udgangspunkt i den forudgående styringsdialog om statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Ved kontraktperiodens udløb foretager ministeriet en samlet vurdering af opfyldelsen af rammekontraktens mål. 2

28 [Institutions navn] strategisk rammekontrakt Strategiske mål Strategisk mål 1: [Målets overskrift] Strategisk mål 2: [Målets overskrift] Strategisk mål 3: [Målets overskrift] [Institutionens navn] strategiske mål, udfordringer og styrkepositioner i forhold til kerneopgaver [Indledende baggrund og motivation for de prioriterede strategiske effektmål i rammekontrakten.] Strategiske mål Strategisk mål 1 [Beskrivelse af effektmålet for kerneopgave med fokus på opnåede effekter ved kontraktens udløb. Det strategiske effektmål skal udformes enten kvantitativt eller formuleres kvalitativt. Det er afgørende, at effektmålet afspejler institutionens arbejde inden for en given kerneopgave.] Begrundelse og motivering af målet: [Uddybning af begrundelse og motivation af målet evt. med henvisning til relevante analyser, datakilder mv]. Grundlag for vurdering af målopfyldelse: [Det skal fremgå af kontrakten, hvad der udgør grundlaget for vurdering af institutionernes målopfyldelse ved kontraktens udløb i Grundlaget for vurdering af målopfyldelsen kan omfatte relevante indikatorer for målopfyldelse (1-3 indikatorer pr. mål) og kvalitative vurderinger og argumentation, herunder institutionernes selvevaluering af målopfyldelsen samt af gennemførte understøttende indsatser gennem kontraktperioden jf. vejledning til strategiske rammekontrakter]. xx xx 3

29 [Institutions navn] strategisk rammekontrakt Strategisk mål 2 Begrundelse og motivering af målet: Grundlag for vurdering af målopfyldelse: xx xx Strategisk mål 3 Begrundelse og motivering af målet: Grundlag for vurdering af målopfyldelse: xx xx [Institutionen tilføjer selv yderligere strategiske mål efter behov] 4

30 Notat Til: Bestyrelsen Cc: Vedr.: Studiemiljøundersøgelse 2016 Baggrund VIA University College har gennemført den første fælles studiemiljøundersøgelse. Undersøgelsen har fundet sted i perioden d. 21. november til d.2. december 2016 og er foretaget blandt studerende på VIAS professions- og erhvervsakademiuddannelser. Studerende, der var i praktik i gennemførelsesperioden, indgår ikke i undersøgelsen. Der er udarbejdet en institutionsrapport. Institutionsrapporterne viser de overordnede resultater for VIA. Som supplement hertil er der udarbejdet rapporter med resultater for de enkelte uddannelser/udbudssteder. Alle VIAs uddannelser/udbudssteder har fået tilsendt deres rapport pr. mail. VIA har i perioden 2008 til 2014 gennemført fire studentertilfredshedsundersøgelser. Studiemiljøundersøgelsen afløser de tidligere tilfredshedsundersøgelser. NOTAT Udarbejdet af: Vibeke Korsgaard Marcussen Specialkonsulent Tilpasset 24. oktober 2017 til bestyrelsen af Elvir Maleskic Strategi & Ledelsesstøtte E: VMA@VIA.DK T: Dato: 7. februar /2 Direktionen tiltrådte på sit møde d. 24. maj 2016, at VIA skulle udvikle en ny spørgeramme i samarbejde med ennova til undersøgelse af studerendes studiemiljø og trivsel. VIA Kvalitet har været projektansvarlig på udvikling af en ny spørgeramme i samarbejde med ennova og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra VIAs uddannelser og studerende. En referencegruppe bestående af repræsentanter fra de øvrige professionshøjskoler har løbende givet sparring på spørgerammen. De øvrige professionshøjskoler, VIA plejer at benchmarke sine resultater med, anvender i 2016 fortsat den gamle spørgeramme. I 2017 indgår VIA i et samarbejde med de øvrige professionshøjskoler og ennova om justering af den nye spørgeramme og forventningen er at alle professionshøjskoler fremadrettet anvender en spørgeramme, hvor fokus er studieengagement og udbytte fremfor tilfredshed med uddannelsen.

31 Resumé I den nye spørgeramme er der lagt vægt på at spørge ind til: Sammenhænge mellem studerendes relation til undervisere og tilhørsforholdet til uddannelsen Sammenhænge mellem de studerendes motivation og tilhørsforhold til uddannelsen og det sociale miljø og sociale arrangementer på uddannelsen Sammenhænge mellem de studerendes motivation og tilhørsforhold til uddannelsen og det faglige fællesskab Med studiemiljøundersøgelsen får VIA et overordnet overblik over de studerendes opfattelse af deres studie og undersøgelsen viser sammenhængen mellem det opfattede udbytte af studieaktiviteterne og de studerendes engagement. Fokus har således flyttet sig fra en tilfredshedsmåling (de tidligere studentertilfredsundersøgelser) til en undersøgelse med særligt blik på de studerendes engagement i uddannelsen og deres udbytte af uddannelsen, herunder en vurdering af de studerendes forberedelse og egen indsats. Der er udpeget 5 indsatsområder, der har effekt på studieengagementet. Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Studerendes forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere. Hovedresultater for studiemiljøundersøgelsen 2016 Svarprocenten er 53% (7927/14972) Til sammenligning var svarprocenten på tilfredshedsundersøgelsen 2014 på 51% for professionsuddannelserne og 40% for erhvervsakademiuddannelserne. Det gennemsnitlige indekstal for udbytte er 70 Det gennemsnitlige indekstal for studieengagement er 75. Opfølgning på Studiemiljøundersøgelsen Det er vigtigt, at ændringerne sker tæt på de studerende, derfor ligger opfølgningen på studiemiljøundersøgelsen i uddannelserne/på udbudsstedet. Det er på uddannelsessted/udbudssted, at resultaterne skal drøftes, og der skal planlægges og gennemføres forbedringstiltag. Opfølgningen på undersøgelsen er derfor forankret i ledelsessystemet. Kvalitetsafdelingens formkrav til opfølgningen er, at: Uddannelsen/udbudsstedet drøfter og behandler studiemiljøundersøgelsens resultater i relevant forum, hvor repræsentanter for de studerende også deltager Uddannelsen/udbudsstedet udarbejder en handlingsplan på baggrund af resultater og drøftelser Handlingsplanen offentliggøres senest d. 1. juli 2017 på uddannelsens hjemmeside. Uddannelsen/udbudsstedet sender link til handlingsplan til kvalitet@viauc.dk senest 1. juli 2017 Opfølgning på uddannelsernes handlingsplaner forventes behandlet i Hovedområdernes ledelsessystem. Når uddannelsen/udbudsstedet har gennemført studiemiljøundersøgelsen har den også gennemført den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Der er følgende formelle krav til opfølgning: Den lokale samarbejds- og sikkerhedsorganisation inddrages i opfølgning på undersøgelsen. Ifølge lov om undervisningsmiljø skal repræsentanter for de studerende inddrages i sikkerhedsorganisationens behandling Resultater og handlingsplan for undervisningsmiljø offentliggøres på uddannelsernes hjemmeside. 2/2

32 Tværgående tendenser i VIA Sundheds handlingsplaner Resumé Notatet reflekterer 13 handlingsplaner; alle udarbejdet på baggrund af resultaterne fra Studiemiljøundersøgelsen 2016 på VIA Sundheds uddannelser. Nedenfor gives først et kort oprids af de gennemgående opmærksomhedspunkter i handlingsplanerne, hvorefter en række udvalgte, konkrete handlingsinitiativer fremhæves med implementeringspotentialer på tværs af VIA Sundheds uddannelser. For mere uddannelses- og campusspecifikke initiativer henvises til disses respektive handlingsplaner. Opmærksomhedspunkter og handlingsinitiativer De 13 handlingsplaner synes alle i større eller mindre omfang at centrere sig omkring fire fokuspunkter: 1) Information og tilrettelæggelse af uddannelsen, 2) forberedelse, 3) praksis og forskning samt 4) socialt miljø. Disse fire opmærksomhedspunkter strukturerer nærværende notat, men er ikke lige væsentlige inden for alle af VIA Sundheds uddannelser. Det fysiske miljø på uddannelserne fremgår som mindre centralt i handlingsplanerne, men opsummeres dog kort slutteligt i notatet. Information og tilrettelæggelse af undervisning Opmærksomhedspunkter: Generelt foreligger et ønske om rettidig information og tidligere adgang til fx undervisningsmaterialer, undervisningsplaner og skemaer på Studienet. Desuden efterspørges klarere formulerede læringsmål, lydhørhed overfor studerendes evalueringer samt forventningsafstemning omkring fordeling af studietid og forberedelse. NOTAT Udarbejdet af: Andreas Krogh Kristensen Studentermedhjælper E: ankk@via.dk Dato: 10. oktober /3 Handlingsinitiativer: Undervisere drøfter og uddyber løbende læringsmål og -udbytte med deres klasser samt gør evalueringer og handlingsplaner tilgængelige på Studienet. Det giver et indtryk at transparens og lydhørhed. Fagundervisere igangsætter procesevalueringer, der sikrer dem en finger på pulsen og herigennem mulighed for løbende at justere og tilpasse. Dette gøres bl.a. nogle steder med fælles, mundtlig evaluering i klasserne, hvor alle kan komme til orde. Udvælgelse af holdrepræsentanter i klasserne, der kan bakke op om evalueringerne og sikre, at alle får dem lavet. Repræsentanterne mødes to gange per semester med deres undervisere. Skemaer lægges på Studienet to uger før semesterstart, mens undervisningsplan og materiale lægges op minimum én uge før. Indførelse af frivilligt kursus i Studienet for de studerende på 1. semester. Oprettelse af studiegrupper med undervisertilknytning det første år af uddannelsen. Tidlig introduktion af studiebelastning inkorporering i undervisningsplan.

33 Informering ved semesterstart om sms er ved akut aflysning af undervisning. Forberedelse Opmærksomhedspunkter: Ikke optimal score på studerendes vurdering af egen forberedelse (dog bedre, hvad angår projekter og gruppeorienterede aktiviteter). Flere steder problematiseres ordlyden i spørgsmål 31 dog, idet dette går på, om man altid møder forberedt op til undervisningen. Ordlyden kan resultere i en eventuel overestimering af negative svar. Generelt ønskes større klarhed over, hvad der forventes af de studerende. Handlingsinitiativer: Igangsættelse af undersøgelse af årsager og drøftelse af problemets omfang med DSR og undervisere. Mundtlig tydeliggørelse af forventninger og arbejdsbelastning ved semesterstart, men også skriftligt i studieplanerne. Både på holdet og individuelt. Bedre information om, hvordan læst litteratur skal anvendes i undervisningen. Dette skal desuden tænkes ind i planlægningen af undervisningen. Forøge studieaktiviteten ved øget brug af fx flipped classroom og projekter. Introduktion til de studerendes studieteknik forbedres og undervisere giver evt. en kort introduktion til litteraturen med prioriteringsforslag. Samarbejde med bibliotekerne om at øge deltagelsen i informationssøgningskurser Afholdelse af pædagogiske dage for personalegrupper med fokus på studieintensitet. Praksis og forskning Opmærksomhedspunkter: De studerendes indtryk af muligheden for deltagelse i relevante projekter i samarbejde med praksis kan optimeres. Handlingsinitiativer: Flere opgaver relateret til undervisernes egne udviklingsprojekter og forskningsforløb. Nedsættelse af FUI-gruppe med studenterinvolvering, der kan komme med forslag til at styrke kliniske projekter. Talentforløb, hvor studerende kan deltage i forsknings- og innovationsprojekter. Fortsættelse af samarbejde med regioner og kommuner om bachelorprojekter. Etablering af wall-of-fame med forskningsartikler fra studerende. Socialt miljø Opmærksomhedspunkter: Generelt tilbagegang i de studerendes oplevelse af at være en del af et fællesskab. Der påpeges flere steder at være fællesskaber i klasserne, men i mindre grad på tværs af semestre og uddannelser. Handlingsinitiativer: Sikring af et velfungerende DSR og udbredelse af viden herom da dette både er en forudsætning og katalysator for en god studiekultur. Fastholde temadage, sociale arrangementer ved jul og hyttetur ved semesterstart. Undersøgelse af mulighed for mentorordninger, hvor ældre studerende kan hjælpe yngre med fx opgaveskrivning. Sikre bedre dialog mellem studievejledere og uddannelsesledere. Mulighed for løbende peer-learning på tværs af semestre og uddannelser. Skabe større opmærksomhed omkring studentervæksthusene, der rammesætter muligheder for at arbejde på tværs af semestre og uddannelser. 2/3

34 Fysisk miljø Opmærksomhedspunkter: Som nævnt adresseres dette i mindre grad på tværs af VIA Sundheds uddannelser, men det fremgår af minimum to handlingsplaner, at der er mangel på gruppearbejdsrum og stikkontakter. Handlingsinitiativer: På ét campus undersøges mulighed for stillelæsningsområder. På et andet er et tiltag om indeklima iværksat. På et tredje forslås køb af Bodilstikkontakter (på hjul). Se billede i Bioanalytikeruddannelsens handlingsplan. Forslag om flere grupperum med skærme. 3/3

35 Notat Til: Bestyrelsen Vedr.: Handlingsplaner VIA Erhverv og opfølgning på møde i koordinationsudvalget Involvering af og feedback til studerende i evaluering af undervisnings- og studiemiljøundersøgelsen Ved VIA Erhverv er der et ønske om en høj grad af studenterinddragelse hos alle uddannelsesklyngerne. Den generelle model for involvering af studerende og håndtering af feedback kan illustreres med nedenstående tabel, som er udarbejdet i VIA Byggeri. Tabellen opsummerer også hovedtrækkene i evalueringsmodellerne på hhv. VIA Design & Business og EUD, VIA Engineering, VIA Film & Transmedia samt VIA Animation Workshop NOTAT Udarbejdet af: Simon Dall Hansen AC-Fuldmægtig / Senior Academic Officer Sekretariatet E: sidh@via.dk T: Dato: 9. oktober /3 Tabel 1: Elementer og anvendte metoder til kvalitetssikring og udvikling af undervisningsforløb Element Metode Tidspunkt Forventningsafstemning ved opstart Dialog ved semesterintroduktionen Ved starten af hvert semester. af nyt undervisningsforløb ved institutionen med udgangspunkt i semesterorienteringen Midtvejsevaluering af undervisningsforløb Underviserteamet vælger metode Ca. midtvejs i semesteret. ved institutionen Slutevaluering af undervisningsforløb ved institutionen Online spørgeskemaundersøgelse Det enkelte semester skal slutevalueres hver 3. gang det gennemføres. Løbende dialog Dialog mellem undervisere, studerende og uddannelsesledere f.eks. i dagligdagen eller gennem det lokale DSR Løbende De anvendte metoder er valgt med udgangspunkt i hver evaluerings formål og fokus. Samlet set skal de ovenstående elementer sikre rettidig kvalitetssikring og -udvikling af undervisningsforløb ved institutionen. Efter gennemførelsen af midtvejsevaluering fortsætter underviser og studerende dialogen med henblik på en evt. justering af det resterende undervisningsforløb. I en fastlagt turnus slutevalueres hvert undervisningsforløb med henblik på evt. justering af den næste gennemførelse af det aktuelle undervisningsforløb. Evalueringen foretages via en anonym online spørgeskemaundersøgelse og sikrer, at alle kan give deres

36 holdning til kende. Dermed kan den give en kvantitativ indikation af, hvor der er nogle udfordringer, som skal have særligt fokus. Kvalitetskonsulenten drøfter de kvantitative resultater med de studerende i klasserne umiddelbart efter deres besvarelse af spørgeskemaet, dels for at få afklaret om de udfordringer vi ser i resultaterne, reelt er udfordringer, dels for at få input til hvordan eventuelle udfordringer kan håndteres. Efter gennemførelse i samtlige klasser drøfter kvalitetskonsulenten indhentet viden med underviserne og uddannelsesledere for også at få deres perspektiv på evalueringsresultaterne. De studerende har mulighed for løbende at komme med feedback vedr. uddannelsen og VIA. Dette kan den enkelte studerende gøre ved at indgå i direkte dialog med en underviser, studievejleder, uddannelsesledelsen eller kvalitetskonsulenten. Den studerende kan også videregive feedback til klasserepræsentanten eller det lokale DSR, som kan tage det med videre til uddannelseslederen, kvalitetskonsulenten, uddannelsesudvalget eller Campus DSR. Som opfølgning på undervisningsevaluering udarbejdes der på hver uddannelse en handleplan for undervisning, som offentliggøres på studienettet, hvor både underviser og studerende kan tilgå den. Det samme gør sig gældende ved opfølgning studiemiljøundersøgelsen, hvor der i efterfølgende dialog med lokale DSR og studerende samt underbyggende fokusinterviews er lavet en Handleplan på baggrund studiemiljøundersøgelsen Se vedlagte dokumenter fra VIA Byggeri og VIA Business: Procedure for evaluering af undervisningen, Handleplan for undervisning samt Handleplan på baggrund af studiemiljøundersøgelsen I VIA Erhverv blev det ultimo 2016 afdækket, hvorvidt DSR inddrages i resultater af undervisningsevalueringer og handleplaner. Det viste sig, at undervisningsevalueringer normalt er tæt knyttet til det enkelte hold på den enkelte uddannelse, og at der ikke er noget krav om involvering af DSR, hvorfor det heller ikke altid er tilfældet. I arbejdet med at understøtte etableringen af velfungerende uddannelses-dsr, er der derimod et udtalt ønske om studenterinddragelse. Opmærksomhedspunkter efter møde i koordinationsudvalget Uddannelses-DSR på alle uddannelser: Der er igangsat en proces i VIA Erhverv, som skal være med til at understøtte opbygning af uddannelses- DSR på alle VIA Erhvervs uddannelser. Denne proces blev skudt i gang den 28. august 2017, hvor VIAs studenterkoordinator Mads Hintze Dinesen og Sekretariatschef Annemette Glyngø havde et punkt på udvidet ledelsesmøde i VIA Erhverv med alle uddannelseschefer og uddannelsesledere, hvor vigtigheden af ledelsesstøttes i forhold til opbygning af uddannelses-dsr og studenterinddragelse blev drøftet. DSR på Designuddannelsen: Med henblik på understøttelse af et velfungerende DSR på Design i Aarhus har Uddannelses- og Forskningschef René Foli deltaget i et antal møder med uddannelsesledelsen og DSR, VIA Erhvervs direktør, Konstantin Lassithiotakis samt Specialkonsulent Elvir Maleskic fra Strategi og Ledelsesstøtte. På disse møder er der aftalt kriterier for en styrket dialog, og DSR er bl.a. blevet repræsenteret i VIA Designs Advisory Board på baggrund af denne dialog. - Uddannelsernes faglige niveau, interne krav og tilstrækkelig studiebelastning På tværs af alle VIA Erhvervs uddannelser tilstræbes der et højt fagligt niveau, som både bygger på lovmæssige krav til indhold samt de studerendes tilkendegivelser vedrørende undervisningens indretning. Dette afspejles også i det omfattende evalueringsarbejde, som går forud for både handleplaner for undervisning og i opfølgningen på studiemiljøundersøgelsen. En gruppe studerende fra VIA Erhverv har i mødet med bestyrelsen samt koordinationsudvalget udtrykt bekymring ift. det faglige niveau især på Designuddannelsen i Aarhus samt Bygningskonstruktøruddannelsen. Fokus i de to problematikker er imidlertid af forskellig karakter, og vil kræve forskellige tiltag. På Designuddannelserne er det især kvalitetskravet og indholdet, der udgør den største bekymring. På bygningskonstruk- 2/3

37 tøruddannelsen er det indretningen af undervisningsformen samt de studerendes engagement og faglige niveau, da det i nogle tilfælde kan have en negativ effekt på gruppedynamikken, hvis en eller flere gruppens medlemmer har meget forskellige faglige forudsætninger. For Designuddannelsen i Aarhus, ligesom for alle VIA Erhvervs uddannelser, er der opmærksomhed på, at studieintensiteten ligger på det rette niveau, så der er en tilstrækkelig studiebelastning for de studerende. Af samme grund er der også fokus på, om de forventede aktiviteter, herunder studenterinitierede aktiviteter, i studieaktivitetsmodellen finder sted. For flere af VIA Erhvervs uddannelser gælder det, at de studerende har mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. På Bygningskonstruktøruddannelsen er der f.eks. både studerende med håndværkerbaggrund og studerende med en gymnasial eksamen. Derudover kan der i nogle tilfælde være en stor aldersspredning. Det betyder, at der på et hold skal tilgodeses studerende med meget forskellige behov og tilgange til studielivet, da det faglige og teoretiske grundlag er varierende. Disse forhold blev også klarlagt i en frafaldsanalyse på de tekniske og merkantile uddannelser som vi fik udarbejdet af Damvad i For at imødekomme udfordringerne er man på bygningskonstruktøruddannelsen begyndt at foretage farve- og kompetenceprofilering af de studerende for at forbedre gruppesammensætningen netop med henblik på at undgå frafald og øge opmærksomheden på de udfordringer, som der kan være i gruppen. Senest har vi undersøgt frafaldsårsagerne for bygningskonstruktøruddannelsen, der viser, at der i 2016 eller 2017, alene er registreret ét frafald på Bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus med afgangsårsagen for højt fagligt niveau, mens der ikke er nogen med frafaldsårsagen for lavt fagligt niveau. På Bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus er der stor opmærksomhed på problematikken, og der har løbende været dialog mellem uddannelses- og campusledelsen og det lokale DSR/KSR. Fremadrettet er der igangsat en proces, som griber ind i spor 5, hvor det skærpes, at de studerende skal lave en gruppekontrakt, så de studerende har medindflydelse på gruppearbejdets vilkår. Herudover er der fortsat fokus på en positiv italesættelse af gruppearbejdet, da det også er en kilde til øget studieintensitet og fastholdelse samt medvirkende til at give de studerende en forståelse for den virkelighed, som møder dem efter studiet. 3/3

38 Notat Til: Direktør Erik Hygum Vedr.:Initiativer på baggrund af Studiemiljøundersøgelsen 2016 Resumé Nedenfor konkrete initiativer, der er igangsat på baggrund af de studerendes tilkendegivelser i Studiemiljøundersøgelsen Eksemplerne stammer fra Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelsen Konkrete eksempler Administrationsbacheloruddannelsen I studiemiljøundersøgelsen ultimo 2016 havde vi en score på 59 i forhold til spørgsmålet: Jeg føler mig som en del af fællesskabet på uddannelsen. Det var på Campus C Aarhus. Til sammenligning lå scoren i Viborg på 71. NOTAT Udarbejdet af: Hanne Sandahl Uddannelseschef E: HSAN@VIA.DK T: Dato: 11. oktober /2 Med afsæt i studiemiljøundersøgelsen gik uddannelseslederen i dialog med de studerende på forskellige årgang, og et centralt element i dialogen var de studerendes vurdering af fællesskabet på uddannelsen. Studiemiljøundersøgelsen og input fra dialogen med de studerende i form af kvalitative interview blev herefter drøftet i uddannelsens Lokale GrunduddannelsesUdvalg (LGU), hvor studerende, undervisere, studiekoordinatorer og ledelse deltager. På baggrund af ovenstående blev det besluttet, at igangsætte prøvehandlingen stærkere studiestart, som efter et grundigt forberedelsesarbejde blev igangsat i september Formålet med stærkere studiestart er naturligvis fastholdelse, og eftersom det stod klart at fastholdelse og fællesskab for de studerende hænger sammen, er fokus på fællesskab en stor andel af prøvehandlingen. Som supplement til prøvehandlingen startede uddannelsen egen facebookside, som i dag er overtaget af DSR. Stærkere studiestart bliver evalueret ultimo 2017 og igen efter sommerferien 2018.

39 Socialrådgiveruddannelsen, Holstebro På baggrund af Studiemiljøundersøgelsen er følgende indsatsområder valgt ved Socialrådgiveruddannelsen Holstebro: 1. Sammenhæng mellem moduler, undervisningsformer og eksamensformer. Tydeliggørelse af forventninger til studerende af bedømmelser 2. Understøtte de studerendes trivsel på uddannelsen, holdet og i studiegrupper 3. Feedback og tilbagemelding, herunder undersøge de studerende mulighed for faglig tilbagemelding Med henblik på at understøtte de valgte indsatsområder er følgende initiativer iværksat: Ad.1: Projekt fælles forberedelse og makkerskabsundervisning. Revurdering af alle eksamensformer med henblik på at skabe større sammenhæng mellem undervisningsformer og bedømmelsesformer Ad.2: Reorganisering af studievejledning og indførelse af systematiske individuelle screeningssamtaler på modul 2 og modul 6 samt gennemførelse af holdvejledninger Ad 3. Udarbejdet retningslinjer og oversigt for feedback og tilbagemeldinger til de studerende i løbet af uddannelsen Initiativerne evaluering i henhold til proceduren for Evaluering af undervisning, som en del af VIAs Kvalitetssystem. Socialrådgiveruddannelsen, Aarhus Ét af de tre fokusområder fra Studiemiljøundersøgelsen 2016 på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus er: Styrkelse af studieintensitet og læringsudbytte. Udfordring Studieintensitet og læringsudbytte samt trivsel signaleret via spørgsmål til disse, hvor de studerendes intensitet og udbytte stiger ved visse studieaktiviteter samt et ønske om yderligere praksisrelateret undervisning. Vurdering Undersøgelsen viser, at de studerendes studieintensitet og læringsudbytte øges i takt med studieaktiviteter, der involverer de studerende mere, f.eks. i studiegrupper og projektarbejde samt via kontakt med praksis. Uddannelsen har i ca1½ år arbejdet med at udvikle studiegrupperne og arbejder videre med det som centralt format på uddannelsen sammen med de to øvrige formater: at styrke synergi mellem NET og fremmøde at styrke praksisrelatering. Jf. selvevalueringsworkshop 2015, turnusevaluering 16 og studiemiljøundersøgelse Handling Udfordringen løses via det igangsatte udviklingsarbejde, som videreføres i Spor 5 via de tre gennemgående formater: Studiegrupper, synergi mellem NET og fremmøde og herunder e-digitale læringsaktiviteter og endelig styrkede relationer og partnerskaber med praksis om f.eks. feltarbejde. Ansvar: De tre udviklingsgrupper, teams, alle undervisere, uddannelsesleder. Tidsplan Formater udvikles færdige i 2017, status dialogmøde december 2017, prøvehandlinger testes fra efteråret /2

40 Studiemiljøundersøgelse VIA University College Svarprocent: 53% (7927/14972)

41 Indhold Indhold Introduktion 4 Udbytte og Studieengagement 5 Hvordan skaber du større Studieengagement? 10 Specifikke spørgsmål under hvert område 12 Tema/ Baggrundsresultater 19 Resultater i tabelform 31 Appendiks 39 Rapporten er udarbejdet af: Ennova A/S [2]

42 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Studieengagement I figuren ser du hovedresultatet af Studiemiljøundersøgelse på VIA University College. På grund af ændringer i spørgerammen kan resultater for landsgennemsnittet kun vises udvalgte steder. 75 VIA University College Studieengagement Sådan kan der skabes større studieengagement på VIA University College. Undersøgelsen viser at nogle områder er vigtigere end andre hvis studieengagementet skal øges. PRIORITER jeres indsatsområder Disse områder bør I prioritere, fordi de vurderes lavt, samtidigt med at de har stor betydning for studieengagementet. Den største forbedring af studieengagementet på VIA University College fås ved at øge vurderingen af: Information og tilrettelæggelse af uddannelsen VEDLIGEHOLD jeres styrker Disse områder bør vedligeholdes, fordi de vurderes højt af de studerende samtidigt med at de har stor betydning for studieengagementet. Følgende områder er vigtige at vedligeholde for at skabe større studieengagementet på VIA University College: Forberedelse Få uddybende viden i rapporten Samtlige områder fra Studiemiljøundersøgelse behandles i detaljer i resten af rapporten. Her kan du få mere detaljeret viden om vurderingen af de enkelte spørgsmå l. [3]

43 Introduktion Formål Om undersøgelsen Resultater i rapporten Formålet med Studiemiljøundersøgelse er overordnet set at få overblik over de studerendes opfattelse af deres studie. Undersøgelsen viser, hvilke områder man bør sætte ind på, og hvor der er udfordringer. Derudover kan undersøgelsen skabe dialog og læring på tværs af områder decentralt på institutionen omkring det løbende forbedringsarbejde. Fortroligheden er sikret ved, at der på intet tidspunkt bliver udleveret enkeltpersoners besvarelser eller udarbejdet rapporter, hvor enkeltpersoners svar kan beregnes. Derfor vises der aldrig grupperinger eller resultater med fæ rre end 4 svar. I rapporten finder du følgende resultater, som hver især giver dig forskellige svar: Årets samlede resultat. Hvad er status? Sammenligning med andre resultater. Hvordan adskiller vi os fra gennemsnittet? Hvad har den største sammenhæng med studieengagement og det opfattede udbytte? Modellen Modellen for studieengagement viser den tætte sammenhæng der er mellem det opfattede udbytte af studieaktiviteterne og studerendes engageme nt. Modellen giver en samlet beskrivelse af studerendes engagement. Dette sker ved, at de studerende gennem sine besvarelser på spørgsmålene vurderer i alt 7 områder: 5 drivkræfter samt udbytte og studieengagement. En forøgelse af studerendes vurdering af en drivkraft vil føre til en forøgelse i vurderingen af studieengagement og udbytte. Drivkræfterne De forskellige drivkræfter er formet på baggrund af relevant teori og grundig analyse af svarene. Analysen viser at drivkræfterne grupperer sig i 5 selvstændige områder som på hver deres måde driver udbyttet og studieengagementet. Drivkræfter Engagement Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Udbytte Studieengagement Socialt miljø Relation til undervisere [4]

44 Udbytte og Studieengagement Udbytte VIA University College Udbytte 8. Den planlagte undervisning er udbytterig for mig 9. Det er fagligt udbytterigt for mig at arbejde i projektog gruppearbejder, studiedage og studiebesøg 10. Selvstudium er udbytterigt for mig (forberedelse, læsning, hjemmeopgave mv.) 11. Det er udbytterigt for mig at arbejde i mine studie- /læsegrupper Udbytte og studieengagement Det oplevede udbytte af studieaktiviteterne har stor sammenhæng med engagementet for studiet. Studieengagementet er bredt defineret ved at indeholde motivationen for studiet, interessen i studiets fagområder og villighed til at anbefale andre studiet. Udbytte Studieengagement Studieengagement VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau [+3] [+2] [+3] Studieengagement 1. Jeg ser frem til at komme i gang med dagens studieaktiviteter 3. Jeg vil anbefale uddannelsen til andre 4. Jeg er stolt af at fortælle andre om min uddannelse 6. Min interesse i studiets fagområder er øget siden jeg startede på studiet 7. Uddannelsen gør mig nysgerrig på studierelaterede emner/aktiviteter udover læringsmålene [5]

45 Udbytte og studieengagement i VIA (1/4) Udbytte Her kan I se niveauet for Udbytte for enheder under VIA University College VIA University College Studieengagement Administrationsbachelor Bioanalytiker Character Animation Her kan I se niveauet for Studieengagement for enheder under VIA University College. Design and Business Architectural Technology & Construction Management Bygningsingeniør Bygningskonstruktør Designteknolog Diakoni og Socialpædagogik VIA University College Administrationsbachelor Bioanalytiker Character Animation Design and Business Architectural Technology & Construction Management Bygningsingeniør Bygningskonstruktør Designteknolog Diakoni og Socialpædagogik [6]

46 Udbytte og studieengagement i VIA (2/4) Udbytte Her kan I se niveauet for Udbytte for enheder under VIA University College VIA University College Studieengagement Ergoterapeut Ernæring og Sundhedsuddannelsen Fysioterapeut Global Business Engineering Global Nutrition and Health Grafisk fortælling Her kan I se niveauet for Studieengagement for enheder under VIA University College. ICT Engineering International Sales & Marketing Management Kort- og landmålingstekniker VIA University College Ergoterapeut Ernæring og Sundhedsuddannelsen Fysioterapeut Global Business Engineering Global Nutrition and Health Grafisk fortælling ICT Engineering International Sales & Marketing Management Kort- og landmålingstekniker [7]

47 Udbytte og studieengagement i VIA (3/4) Udbytte Her kan I se niveauet for Udbytte for enheder under VIA University College VIA University College Studieengagement Lærer Marketing Management Kristendom, Kultur og Kommunikation Markedsføringsøkonom Maskiningeniør Mechanical Engineering Her kan I se niveauet for Studieengagement for enheder under VIA University College. Multiplatform Storytelling and Production PB Diplomingeniør i materialeteknologi Produktionsteknolog VIA University College Lærer Marketing Management Kristendom, Kultur og Kommunikation Markedsføringsøkonom Maskiningeniør Mechanical Engineering Multiplatform Storytelling and Production PB Diplomingeniør i materialeteknologi Produktionsteknolog [8]

48 Udbytte og studieengagement i VIA (4/4) Udbytte Her kan I se niveauet for Udbytte for enheder under VIA University College VIA University College Produktudvikling og Teknisk integration Psykomotorisk terapeut Pædagog Socialrådgiver Supply Engineering Sygeplejerske Tekstildesign, Håndværk og Formidling Value Chain Management Studieengagement Her kan I se niveauet for Studieengagement for enheder under VIA University College VIA University College Produktudvikling og Teknisk integration Psykomotorisk terapeut Pædagog Socialrådgiver Supply Engineering Sygeplejerske Tekstildesign, Håndværk og Formidling Value Chain Management Studieengagement og Udbytte på tværs af VIA STUDIEENGAGEMENT UDBYTTE 1. VIA University College 2. Administrationsbachelor 3. Architectural Technology & Construction Management 4. Bioanalytiker 5. Bygningsingeniør 6. Bygningskonstruktør 7. Character Animation 8. Design and Business 9. Designteknolog 10. Diakoni og Socialpædagogik 11. Ergoterapeut 12. Ernæring og Sundhedsuddannelsen 13. Fysioterapeut 14. Global Business Engineering 15. Global Nutrition and Health 16. Grafisk fortælling 17. ICT Engineering 18. International Sales & Marketing Management 19. Kort- og landmålingstekniker 20. Kristendom, Kultur og Kommunikation 21. Lærer 22. Markedsføringsøkonom 23. Marketing Management 24. Maskiningeniør 25. Mechanical Engineering 26. Multiplatform Storytelling and Production 27. PB Diplomingeniør i materialeteknologi 28. Produktionsteknolog 29. Produktudvikling og Teknisk integration 30. Psykomotorisk terapeut 31. Pædagog 32. Socialrådgiver 33. Supply Engineering 34. Sygeplejerske 35. Tekstildesign, Håndværk og Formidling 36. Value Chain Management Øvrige enheder [9]

49 Hvordan skaber du større Studieengagement? Prioriteringskortene viser vejen Rapporten har indtil nu vist Studieengagement og Udbytte blandt de studerende på VIA. Det overordnede prioriteringskort viser de studerendes vurdering af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedring vil have for de studerendes Studieengagement og Udbytte. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal OBSERVER PRIORITER sættes ind. Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING Høj Lav VURDERING Høj TILPAS VEDLIGEHOLD Sådan tolker du Prioriteringskortene PRIORITER Indsatsområder Høj betydning + Lav vurdering: De områder, hvor vurderingen er relativ lav, samtidig med at området er af stor betydning for studieengagementet og udbyttet bør prioriteres i det omfang det er muligt. Ethvert forbedringsarbejde bør tage afsæt i indsatsområderne, da en indsats her vil give det største afkast og dermed større Studieengagement og Udbytte. VEDLIGEHOLD Styrker Høj betydning + Høj vurdering: Dette område kan betragtes som en styrke. Det har stor betydning for de studerendes Studieengagement og Udbytte, samtidig med at vurderingen på området er relativ høj. Hvis den høje vurdering fastholdes eller forbedres vil man vedligeholde eller endda forbedre den nuværende studieengagement og udbytte. Området bør - trods den gode vurdering - derfor ikke nedprioriteres, da dette vil få stor negativ effekt på studieengagementet og udbyttet. Find de ting I gør rigtigt og gør mere af det. TILPAS Muligheder Lav betydning + Høj vurdering: I dette område er vurderingerne relativt høj, men området er ikke af særlig høj betydning for de studerendes Studieengagement og Udbytte. Her kan det være relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller i højere grad kommunikere den høje vurdering til de studerende, så området får større betydning og dermed i højere grad vil påvirke deres opfattelse af studieengagement og udbytte. OBSERVER Svagheder Lav betydning + Lav vurdering: Områder med begrænset betydning og lav vurdering skal kun prioriteres, hvis der er en forventning om, at området i fremtiden vil få større betydning for de studerendes Studieengagement og udbytte. Følg udviklingen på området. [10]

50 Hvordan skaber du større Studieengagement? Vurdering af Indsatsområder VIA University College Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere Effekt på Studieengagement 28% 35% 16% 14% 7% Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere 80 TILPAS VEDLIGEHOLD VURDERING OBSERVER Lav Relation til undervisere Socialt miljø Praksis og forskning Information og tilrettelæggelse af uddannelsen EFFEKT AF EN FORBEDRING Forberedelse PRIORITER Høj Overordnet prioriteringskort Det overordnede prioriteringskort viser de studerendes vurdering af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedring vil have for de studerendes Studieengagement og Udbytte. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. [11]

51 Information og tilrettelæggelse af uddannelsen VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau [-2] Information og tilrettelæggelse af uddannelsen 16. Der er klare informationer om fordelingen af studietid (undervisning, forberedelse og andre studieaktiviteter) henover uddannelsen 22. Der er klare informationer om, hvad der forventes af mig som studerende (fx deltagelse i timer, fagligt niveau, forberedelse etc.) 23. Læringsmålene for de enkelte undervisningsforløb er klart kommunikerede 20. Der lyttes til de studerendes evaluering af undervisningen og forslag til ændringer 24. I mit studie har der indtil nu, været en god sammenhæng imellem uddannelsens forskellige studieaktiviteter VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau 60 [0] [+4] [+3] [-3] Jeg har adgang til relevant undervisningsmateriale, litteratur og skemaer i god tid, før jeg skal bruge det 18. Jeg får rettidig information om skemaændringer (fx aflysning af timer, lokaleændringer etc.) 19. Jeg har nemt ved at finde relevant information om uddannelsen på Studienettet 21. Når jeg har faglige udfordringer, ved jeg hvor jeg kan få hjælp 27. Kravene til prøver og eksamener er klart kommunikerede Har du været til eksamener eller prøver på din nuværende uddannelse? Nej 23% Figuren til højre viser hvor mange studerende der har væ ret til eksamen. Ja 77% [12]

52 Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Prioriteringskort for Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Prioriteringskortet viser de studerendes vurdering af de specifikke forhold under Information og tilrettelæggelse af uddannelsen, og den effekt en forbedring vil have på de studerendes samlede vurdering af VIA University Colleges Information og tilrettelæggelse af uddannelsen. 68 TILPAS VEDLIGEHOLD VURDERING OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 16. Der er klare informationer om fordelingen af studietid (undervisning, forberedelse og andre studieaktiviteter) henover uddannelsen 20. Der lyttes til de studerendes evaluering af undervisningen og forslag til ændringer 17. Jeg har adgang til relevant undervisningsmateriale, litteratur og skemaer i god tid, før jeg skal bruge det 19. Jeg har nemt ved at finde relevant information om uddannelsen på Studienettet VEDLIGEHOLD 22. Der er klare informationer om, hvad der forventes af mig som studerende (fx deltagelse i timer, fagligt niveau, forberedelse etc.) 23. Læringsmålene for de enkelte undervisningsforløb er klart kommunikerede 24. I mit studie har der indtil nu, været en god sammenhæng imellem uddannelsens forskellige studieaktiviteter TILPAS 21. Når jeg har faglige udfordringer, ved jeg hvor jeg kan få hjælp 27. Kravene til prøver og eksamener er klart kommunikerede OBSERVER 18. Jeg får rettidig information om skemaændringer (fx aflysning af timer, lokaleændringer etc.) [13]

53 Forberedelse VIA University College Forberedelse 31. Jeg er altid forberedt til den undervisning som underviseren har planlagt 33. Jeg er altid forberedt til projektog gruppearbejder, studiedage og studiebesøg 34. Når jeg arbejder i studie- /læsegrupper er jeg altid forberedt Prioriteringskort for Forberedelse Prioriteringskortet viser de studerendes vurdering af de specifikke forhold under Forberedelse, og den effekt en forbedring vil have på de studerendes samlede vurdering af VIA University Colleges Forberedelse. 80 TILPAS VEDLIGEHOLD PRIORITER [Ingen punkter] VEDLIGEHOLD 33. Jeg er altid forberedt til projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg VURDERING 70 TILPAS 34. Når jeg arbejder i studie-/læsegrupper er jeg altid forberedt OBSERVER 31. Jeg er altid forberedt til den undervisning som underviseren har planlagt 60 OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj [14]

54 Praksis og forskning VIA University College Praksis og forskning 28. Det er mit indtryk at undervisningen løbende inddrager erfaringer fra praksis/professionen og/eller ny viden fra forskningen 30. Det er mit indtryk at studerende har mulighed for at deltage i relevante projekter i samarbejde med praksis/professionen eller forskningsmiljøer 32. Mine undervisere er gode til at planlægge projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg Prioriteringskort for Praksis og forskning Prioriteringskortet viser de studerendes vurdering af de specifikke forhold under Praksis og forskning, og den effekt en forbedring vil have på de studerendes samlede vurdering af VIA University Colleges Praksis og forskning. VURDERING 75 TILPAS VEDLIGEHOLD PRIORITER 30. Det er mit indtryk at studerende har mulighed for at deltage i relevante projekter i samarbejde med praksis/professionen eller forskningsmiljøer VEDLIGEHOLD [Ingen punkter] TILPAS 28. Det er mit indtryk at undervisningen løbende inddrager erfaringer fra praksis/professionen og/eller ny viden fra forskningen 60 OBSERVER Lav 32 EFFEKT AF EN FORBEDRING 30 PRIORITER Høj OBSERVER 32. Mine undervisere er gode til at planlægge projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg [15]

55 Socialt miljø VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau [-1] Socialt miljø 44. Jeg føler mig som en del af et fællesskab på uddannelsen 45. På min uddannelse hjælper vi studerende hinanden 48. De sociale arrangementer styrker det sociale miljø/fællesskab for mig VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau 77 [-2] [-1] Jeg føler mig godt tilpas på mit hold/i min klasse 47. Der er en god stemning på min uddannelse 49. Indretningen på uddannelsesstedet gør det nemt at være social med medstuderende [16]

56 Socialt miljø Prioriteringskort for Socialt miljø Prioriteringskortet viser de studerendes vurdering af de specifikke forhold under Socialt miljø, og den effekt en forbedring vil have på de studerendes samlede vurdering af VIA University Colleges Socialt miljø. 80 TILPAS VEDLIGEHOLD PRIORITER 44. Jeg føler mig som en del af et fællesskab på uddannelsen VURDERING VEDLIGEHOLD 45. På min uddannelse hjælper vi studerende hinanden 46. Jeg føler mig godt tilpas på mit hold/i min klasse 47. Der er en god stemning på min uddannelse TILPAS [Ingen punkter] OBSERVER Lav 48 EFFEKT AF EN FORBEDRING 44 PRIORITER Høj OBSERVER 48. De sociale arrangementer styrker det sociale miljø/fællesskab for mig 49. Indretningen på uddannelsesstedet gør det nemt at være social med medstuderende [17]

57 Relation til undervisere VIA University College Relation til undervisere 50. Underviserne er generelt nemme at få kontakt til 51. Undervisere som jeg har haft kontakt til, virker interesseret i de studerende [18]

58 Fysisk miljø Vedligehold VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau 78 [+5] [+1] [+3] Jeg trives godt med indeklimaet på mit uddannelsessted 42. Uddannelsesstedet er generelt godt vedligeholdt 43. Uddannelsesstedet er generelt godt rengjort Indretning VIA University College Uddannelsesstedet er indrettet sådan at det fungerer optimalt i forhold til studie- /læsegruppearbejde og egen forberedelse 49. Indretningen på uddannelsesstedet gør det nemt at være social med medstuderende 52. Indretningen på uddannelsesstedet gør det nemt at mødes med undervisere i dagligdagen Faciliteter VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau 72 [+4] [+1] Uddannelsen tilbyder i tilstrækkelig grad adgang til udstyr, der er relevant for uddannelsen (fx div. maskiner, øve faciliteter, laboratorieudstyr, it-faciliteter, databaser, tidskrifter og lignende.) 38. Der er god support/hjælp/vejledning til uddannelsesstedets udstyr 39. Undervisningsfaciliteterne fungerer optimalt i forhold til undervisningen (holdundervisning, forelæsning, laboratorier og øvelokaler) [19]

59 Vurdering af uddannelsen Vurdering af uddannelsen VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau 69 [0] [-1] [-1] Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen? 14. Forestil dig den perfekte uddannelse. Hvor tæt på dette ideal er uddannelsen? 15. Jeg føler mig motiveret i uddannelsen [20]

60 Studieaktivitet Studieaktivitetsmodellen Alle spørgsmål vedrørende studieaktivitetsmodellens fire kvadranter er her afrapporteret. De er samlet i dette afsnit for at give overblik over emnet studieaktiviteter, men er er også vist i andre sektioner i rapporten. Kvadrant 1 VIA University College Det er mit indtryk at undervisningen løbende inddrager erfaringer fra praksis/professionen og/eller ny viden fra forskningen 30. Det er mit indtryk at studerende har mulighed for at deltage i relevante projekter i samarbejde med praksis/professionen eller forskningsmiljøer 31. Jeg er altid forberedt til den undervisning som underviseren har planlagt 8. Den planlagte undervisning er udbytterig for mig Kvadrant 2 VIA University College Mine undervisere er gode til at planlægge projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg 33. Jeg er altid forberedt til projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg 9. Det er fagligt udbytterigt for mig at arbejde i projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg [21]

61 Studieaktivitet Studieaktivitetsmodellen Alle spørgsmål vedrørende studieaktivitetsmodellens fire kvadranter er her afrapporteret. De er samlet i dette afsnit for at give overblik over emnet studieaktiviteter, men er er også vist i andre sektioner i rapporten. Kvadrant 3 VIA University College Selvstudium er udbytterigt for mig (forberedelse, læsning, hjemmeopgave mv.) 34. Når jeg arbejder i studie- /læsegrupper er jeg altid forberedt 11. Det er udbytterigt for mig at arbejde i mine studie-/læsegrupper 35. Hvis arbejdet i studie- /læsegruppen ikke fungerer, kan vi få hjælp hos uddannelsen eller undervisere Kvadrant 4 VIA University College De faglige arrangementer planlagt af studerende er udbytterige for mig [22]

62 Specifikke spørgsmål for VIA University College Figurerne på denne side viser resultaterne for de specifikke spørgsmål for VIA VIA University College 43 [-4] 52 [-8] 46 [-4] 59 [-8] 49 [-5] 88. På mit campus har vi et fagligt samarbejde på tværs af uddannelser - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? 89. På mit campus afholder vi sociale eller kulturelle arrangementer på tværs af uddannelser - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? 96. På mit campus har vi et tværfagligt studiemiljø - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? 97. På mit campus har vi et velfungerende Campus DSR - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? 104. På mit campus har vi nemt ved at blive hørt på tværs af uddannelser - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? [23]

63 Køn Fordeling af de studerende 32% Mand 68% Kvinde Vurdering fordelt på Køn Mand Kvinde Studieengagement Udbytte Mand Kvinde Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere [24]

64 Alder Fordeling af de studerende 10% Yngre end 21 år 50% år 25% år 14% Ældre end 30 år Vurdering fordelt på Alder Yngre end 21 år år år Ældre end 30 år Studieengagement Udbytte Yngre end 21 år år år Ældre end 30 år Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere [25]

65 Adgangsgivende eksamen til din nuværende uddannelse Fordeling af de studerende 42% STX (Almen studentereksamen) 23% HF / HF Enkeltfag 10% HHX 5% HTX 0% EUX 10% Erhvervsuddannelse 9% Andet Vurdering fordelt på Adgangsgivende eksamen til din nuværende uddannelse STX (Almen studentereksamen) HF / HF Enkeltfag HHX HTX Studieengagement Udbytte EUX Erhvervsuddannelse Andet Studieengagement Udbytte [26]

66 Adgangsgivende eksamen til din nuværende uddannelse Vurdering fordelt på Adgangsgivende eksamen til din nuværende uddannelse STX (Almen studentereksamen) HF / HF Enkeltfag HHX HTX Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere EUX Erhvervsuddannelse Andet Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere [27]

67 Civile stand Fordeling af de studerende 4% Bor hos forældre/forælder 29% Bor alene uden børn 4% Bor alene med børn 40% Samboende uden børn 13% Samboende med børn 11% Bofællesskab Vurdering fordelt på Civile stand Bor hos forældre/forælder Bor alene uden børn Bor alene med børn Samboende uden børn Samboende med børn Bofællesskab Studieengagement Udbytte Bor hos forældre/forælder Bor alene uden børn Bor alene med børn Samboende uden børn Samboende med børn Bofællesskab Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere [28]

68 Transporttid til uddannelsesinstitutionen Fordeling af de studerende 25% 0-10 minutter 21% minutter 16% minutter 18% minutter 13% 1-2 timer 7% Mere end 2 timer Vurdering fordelt på Transporttid til uddannelsesinstitutionen 0-10 minutter minutter minutter minutter 1-2 timer Mere end 2 timer Studieengagement Udbytte 0-10 minutter minutter minutter minutter 1-2 timer Mere end 2 timer Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere [29]

69 Nuværende uddannelses prioritet ved ansøgning om optagelse Fordeling af de studerende 89% 1. prioritet 8% 2. prioritet 2% 3. prioritet 1% 4. prioritet eller lavere Vurdering fordelt på Nuværende uddannelses prioritet ved ansøgning om optagelse 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 4. prioritet eller lavere Studieengagement Udbytte 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 4. prioritet eller lavere Information og tilrettelæggelse af uddannelsen Forberedelse Praksis og forskning Socialt miljø Relation til undervisere [30]

70 Tabeller [1] VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau Svarprocent 53% Udbytte Den planlagte undervisning er udbytterig for mig Det er fagligt udbytterigt for mig at arbejde i projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg Selvstudium er udbytterigt for mig (forberedelse, læsning, hjemmeopgave mv.) Det er udbytterigt for mig at arbejde i mine studie-/læsegrupper 73 Studieengagement Jeg ser frem til at komme i gang med dagens studieaktiviteter 71 [+3] Jeg vil anbefale uddannelsen til andre 77 [+2] Jeg er stolt af at fortælle andre om min uddannelse 78 [+3] Min interesse i studiets fagområder er øget siden jeg startede på studiet Uddannelsen gør mig nysgerrig på studierelaterede emner/aktiviteter udover læringsmålene Jeg er en af dem, der altid bidrager ekstra til et godt studiemiljø 63 [+1] Jeg opnår et højt fagligt udbytte igennem uddannelsen I forhold til min læring prioriterer jeg den tid på studiet, som jeg synes er optimal 73 Information og tilrettelæggelse af uddannelsen 16. Der er klare informationer om fordelingen af studietid (undervisning, forberedelse og andre studieaktiviteter) henover uddannelsen 22. Der er klare informationer om, hvad der forventes af mig som studerende (fx deltagelse i timer, fagligt niveau, forberedelse etc.) 23. Læringsmålene for de enkelte undervisningsforløb er klart kommunikerede Der lyttes til de studerendes evaluering af undervisningen og forslag til ændringer 62 [-2] I mit studie har der indtil nu, været en god sammenhæng imellem uddannelsens forskellige studieaktiviteter Jeg har adgang til relevant undervisningsmateriale, litteratur og skemaer i god tid, før jeg skal bruge det 60 [0] Jeg får rettidig information om skemaændringer (fx aflysning af timer, lokaleændringer etc.) 59 [+4] Jeg har nemt ved at finde relevant information om uddannelsen på Studienettet 62 [+3] Når jeg har faglige udfordringer, ved jeg hvor jeg kan få hjælp Kravene til prøver og eksamener er klart kommunikerede 67 [-3] 70 Forberedelse Jeg er altid forberedt til den undervisning som underviseren har planlagt Jeg er altid forberedt til projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg Når jeg arbejder i studie-/læsegrupper er jeg altid forberedt 76 Praksis og forskning Det er mit indtryk at undervisningen løbende inddrager erfaringer fra praksis/professionen og/eller ny viden fra forskningen Det er mit indtryk at studerende har mulighed for at deltage i relevante projekter i samarbejde med praksis/professionen eller forskningsmiljøer Mine undervisere er gode til at planlægge projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg 62 Socialt miljø Jeg føler mig som en del af et fællesskab på uddannelsen 69 [-1] På min uddannelse hjælper vi studerende hinanden De sociale arrangementer styrker det sociale miljø/fællesskab for mig Jeg føler mig godt tilpas på mit hold/i min klasse 77 [-2] Der er en god stemning på min uddannelse 76 [-1] Indretningen på uddannelsesstedet gør det nemt at være social med medstuderende 66 Relation til undervisere Underviserne er generelt nemme at få kontakt til Undervisere som jeg har haft kontakt til, virker interesseret i de studerende 78 Vedligehold 41. Jeg trives godt med indeklimaet på mit uddannelsessted 64 [+3] Uddannelsesstedet er generelt godt vedligeholdt 78 [+5] Uddannelsesstedet er generelt godt rengjort 79 [+1] 76 Indretning 40. Uddannelsesstedet er indrettet sådan at det fungerer optimalt i forhold til studie-/læsegruppearbejde og egen forberedelse Indretningen på uddannelsesstedet gør det nemt at være social med medstuderende Indretningen på uddannelsesstedet gør det nemt at mødes med undervisere i dagligdagen 68 [31]

71 Tabeller [2] VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau Faciliteter 37. Uddannelsen tilbyder i tilstrækkelig grad adgang til udstyr, der er relevant for uddannelsen (fx div. maskiner, øve faciliteter, laboratorieudstyr, it-faciliteter, databaser, tidskrifter og lignende.) 72 [+4] Der er god support/hjælp/vejledning til uddannelsesstedets udstyr 67 [+1] Undervisningsfaciliteterne fungerer optimalt i forhold til undervisningen (holdundervisning, forelæsning, laboratorier og øvelokaler) 66 Vurdering af uddannelsen 13. Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen? 69 [0] Forestil dig den perfekte uddannelse. Hvor tæt på dette ideal er uddannelsen? 62 [-1] Jeg føler mig motiveret i uddannelsen 69 [-1] 73 Kvadrant Det er mit indtryk at undervisningen løbende inddrager erfaringer fra praksis/professionen og/eller ny viden fra forskningen Det er mit indtryk at studerende har mulighed for at deltage i relevante projekter i samarbejde med praksis/professionen eller forskningsmiljøer Jeg er altid forberedt til den undervisning som underviseren har planlagt Den planlagte undervisning er udbytterig for mig 69 Kvadrant Mine undervisere er gode til at planlægge projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg Jeg er altid forberedt til projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg Det er fagligt udbytterigt for mig at arbejde i projekt- og gruppearbejder, studiedage og studiebesøg 71 Kvadrant Selvstudium er udbytterigt for mig (forberedelse, læsning, hjemmeopgave mv.) Når jeg arbejder i studie-/læsegrupper er jeg altid forberedt Det er udbytterigt for mig at arbejde i mine studie-/læsegrupper Hvis arbejdet i studie-/læsegruppen ikke fungerer, kan vi få hjælp hos uddannelsen eller undervisere 64 Kvadrant De faglige arrangementer planlagt af studerende er udbytterige for mig 57 Specifikke spørgsmål for VIA University College 88. På mit campus har vi et fagligt samarbejde på tværs af uddannelser - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? 43 [-4] 89. På mit campus afholder vi sociale eller kulturelle arrangementer på tværs af uddannelser - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? 52 [-8] 96. På mit campus har vi et tværfagligt studiemiljø - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? 46 [-4] 97. På mit campus har vi et velfungerende Campus DSR - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? 59 [-8] 104. På mit campus har vi nemt ved at blive hørt på tværs af uddannelser - I hvilket omfang er du enig i følgende udsagn? 49 [-5] [32]

72 Uddannelseszoom Svarprocent Uddannelseszoom: 50% (9192/18340)

73 Uddannelseszoom Studieaktiviteter og arbejdsform Hvilke faglige studieaktiviteter oplever du, der er mest af på din uddannelse? Klasseundervisning Forelæsninger Øvelsestimer Praktik Projektarbejde Prioritet 2. Prioritet 3. Prioritet 4. Prioritet 5. Prioritet E-læring Gruppearbejde Selvstudie Faglig vejledning fra din underviser [34]

74 Studiemiljø Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om din oplevelse af det sociale og faglige studiemiljø på din uddannelse? VIA University College Der er et godt social miljø 110. Der er et godt fagligt miljø 113. Det sociale miljø øger min motivation for at studere 114. Det faglige miljø øger min motivation for at studere [35]

75 Undervisning og undervisere Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om din oplevelse af det faglige miljø på din uddannelse? (Du bedes besvare ud fra din generelle oplevelse) VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau 81 [+2] Mine undervisere er engagerede i undervisningen 119. Mine undervisere er fagligt dygtige 122. Mine undervisere er gode til at formidle i undervisningen 123. Mine undervisere er gode til at give brugbar feedback VIA University College Mine undervisere er nemme at komme i kontakt med 125. Mine medstuderende er engagerede i undervisningen 126. Mit udbytte af undervisningen er højt 127. Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj [36]

76 Tidsforbrug Hvor mange timer vurderer du, at du bruger på følgende aktiviteter i løbet af en typisk uge med undervisning? Angiv dit bedste bud på timeforbrug, der sammenlagt ikke må overstige 168 timer, svarende til en hel uge (7 dage af 24 timer) VIA University College Undervisning (forelæsninger, klasseundervisning, øvelser, vejledning fra underviser, praktik, projektorienterede forløb mv.) Selvstudium (arbejde i læsegruppe eller studiegruppe, forberedelse, læsning, hjemmeopgaver mv.) Studiejob (lønnet arbejde ved siden af uddannelsen) Frivilligt arbejde Andre aktiviteter (herunder fritidsaktiviteter, søvn, mv.) [37]

77 Uddannelses Zoom VIA University College Landsgennemsnit på skoleniveau Studiemiljø 109. Der er et godt social miljø Der er et godt fagligt miljø Det sociale miljø øger min motivation for at studere Det faglige miljø øger min motivation for at studere 72 Undervisning og undervisere 118. Mine undervisere er engagerede i undervisningen 81 [+2] Mine undervisere er fagligt dygtige Mine undervisere er gode til at formidle i undervisningen Mine undervisere er gode til at give brugbar feedback Mine undervisere er nemme at komme i kontakt med Mine medstuderende er engagerede i undervisningen Mit udbytte af undervisningen er højt Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj 71 Tidsforbrug(I timer) Undervisning (forelæsninger, klasseundervisning, øvelser, vejledning fra underviser, praktik, projektorienterede forløb mv.) 22 Selvstudium (arbejde i læsegruppe eller studiegruppe, forberedelse, læsning, hjemmeopgaver mv.) 17 Studiejob (lønnet arbejde ved siden af uddannelsen) 7 Frivilligt arbejde 1 Andre aktiviteter (herunder fritidsaktiviteter, søvn, mv.) 45 [38]

78 Appendiks om vurderinger og beregnet betydning Vurderinger I spørgeskemaet har studerende besvaret spørgsmålene på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 er den højeste vurdering. Bagefter er svarene blevet overført til en skala fra 0 til 100. Hvis en studerende har svaret 1 på et spørgsmål, er svaret omregnet til scoren 0. Hvis svaret er 2, omregnes det til 11, 3 til 22 og så fremdeles. Lav 1 2 Høj Indeks Betydning: Hvor skal vi starte? Undersøgelsen måler ikke blot studieengagementet og udbyttet, men også hvor vigtige de enkelte områder er for de studerende. Ennova har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem områderne og det overordnede studieengagement og udbytte. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et område og studieengagementet, kan man udlede, at området er af stor betydning for den studerende. Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre de studerendes engagement: Hvis der er stor sammenhæng mellem et område og studieengagementet, vil en højere vurdering af området også medføre øget studieengagement. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en højere vurdering af området ikke have særlig stor betydning for den studerendes studieengagement. Undersøgelsen viser hvilke områder, som er vigtigst for de studerende, og som har størst betydning for deres studieengagement. Hvor skal vi starte? INFORMATION OG TILRETTELÆGGELSE AF UDDANNELSEN FORBEREDELSE PRAKSIS OG FORSKNING SOCIALT MILJØ RELATION TIL UNDERVISERE [39]